Notat. Dansk Væresteds Idræt projektnummer 106. Projekt nr Cathrine Lindberg Bak. Nicolaj Krogh Jensen. Dato for afholdelse. 27.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 106 Konsulent Referent Dato for afholdelse Cathrine Lindberg Bak Nicolaj Krogh Jensen 27. september 2007 Godkendt d Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Dansk Væresteds Idræt projektnummer 106 Deltagere Dato Ref Cliff Kaltoft, sekretariatsleder, Landsforeningen for Væresteder Allan Backe, Cafe Vækst Ålborg, Idrætskraftcenter Ålborg Jette Stjernholm, konsulent i Dansk Væresteds Idræt Jan Bruun, bestyrelsesmedlem i Dansk Væresteds Idræt for Solstrålen Torben Sneibjerg, konsulent Dansk Væresteds Idræt Marianne Mogensen, Socialcenteret i Odense Kommune, Idrætskraftcenter Odense Nico Hansen, idrætsmedarbejder i Dansk Væresteds Idræt Niels Poulsen, Center for misbrug, Idrætskraftcenter Esbjerg Lars Petersen, projektkoordinator, Idrætskraftcenter Horsens. Camilla Bugge, Servicestyrelsen, Problemstillinger Socialt udsatte generelt (ikke kun brugere af væresteder) har, som alle andre, behov for at dyrke idræt. Dette behov kan imidlertid ikke indfries i eksisterende idrætsorganisationer, da disse sjældent er gearet til at håndtere problemstillinger, der kan opstå omkring socialt udsatte. Dermed er der en gruppe mennesker i Danmark, der ikke har mulighed for at dyrke idræt, og som dermed ikke får chancen for at opleve den sociale, mentale, sundhedsmæssige udvikling, der fremmes gennem idræt, og som kan give lyst til forandring.

2 Derfor er der brug for en særlig organisation, der har indgående kendskab til målgruppen og som kan tilbyde organiserede idrætsaktiviteter. Det er ambitionen på sigt at skabe et omfattende idrætsforbund for socialt udsatte, som en pendant til Dansk Handicap Idræt mv. Side 2 Målgruppe Målgruppen er socialt udsatte mennesker og først og fremmest de der kommer på værestederne, da det er der idrætsaktiviteterne organiseres. Målgruppen spænder dog bredere, og omfatter også værestedernes potentielle brugere. Derfor er mennesker på behandlingssteder en del af målgruppen, ligesom tidligere værestedsbrugere er det. Det er vigtigt at deltagelsen i idrætsklubaktiviteter er lystbetonet. Derfor skal deltagerne have fokus på idrætten i sig selv, således at det er idrætten, ikke øllene, der dannes fællesskaber omkring. De svageste af de socialt udsatte er væsentlige at få inddraget i aktiviteterne, men samtidig er det klart at der ikke kan være nogle få der ødelægger oplevelsen for de mange. Derfor omfatter målgruppen de socialt udsatte, der kan overholde et fælles sæt af spilleregler for hvordan idrætsklubberne fungerer. Aldersmæssigt spænder målgruppen fra 18 år og op i DVI-regi, dog med mulighed for at ungeværksteder kan melde sig til. Der er ingen øvre grænse. De enkelte idrætsklubber bestemmer selv deres aldersgrænser, og hvis de har særlige interesser kan dette imødekommes ud fra en konkret vurdering. Dansk Væresteds Idræt - projektet er rettet mod at håndtere den beskrevne problemstilling, for dermed at sikre den ovenstående målgruppes udvikling frem mod en bedre tilværelse. Der er imidlertid tale om en proces på to niveauer, hvor dette projekt i udgangspunktet er rettet mod at opstille de nødvendige organisatoriske rammer, nationalt som lokalt. Derfor er der opstillet to separate forandringsteorier, der retter sig mod henholdsvis et overordnet værestedsniveau, der beskriver de organisatoriske udviklinger projektet lægger op til, og et brugerniveau, hvor den konkrete udvikling for den enkelte socialt udsatte skitseres. Det blev tilkendegivet, at idrætskraftcentrene er den primære målgruppe for en stor del af projektets aktiviteter. Disse modtager selvstændige bevillinger under Fælles Ansvar II.

3 Side 3 Forandringsteori Værestedsniveau Aktiviteter Resultater Virkninger Virkninger mellemgang sigt lang sigt Skaffe udstyr Øget efterspørgsel Brobygning Nye (idræts) traditioner Finde sponsorer Kulturændring Stævner, X- games og UL Deltagelse i stævner Ny opfattelse af værestedernes opgave Koordinering Konsulenthjælp Formidling Flere idrætsklubber Øget kontakt mellem værestederne/ behandlingsste der Mere differentieret opfattelse af væresteder Behov for uddannelse Kompetenceløft Etablering af netværk Kurser Flere nye ideer, metoder og erfaringsspredning

4 Forandringsteori trin for trin Side 4 Værestedsniveau Den første langsigtede virkning: Nye idrætstraditioner. Der er opbygget en tradition for Sommerlege eller andre typer tilbagevendende idrætsstævner for socialt udsatte. Den anden langsigtede virkning: Kulturændring. Sundhed og idræt er nye udviklingsperspektiver og tillægges stigende betydning i forhold til socialt udsatte. Det skal også afspejles hos værestederne. Den tredje langsigtede virkning: Mere differentieret opfattelse af væresteder. Igennem forskellige idrætsaktiviteter, er det over for omverdenen vist, at værestederne ikke blot er varmestuer, men løfter en væsentlig samfundsmæssig opgave. Herved åbnes også op et samarbejde og medlemsudveksling mellem DVI s idrætsklubber og andre idrætsklubber. Mellemlang sigt: I forhold til de langsigtede virkninger, er det en forudsætning, at der er en ny opfattelse af værestedernes opgave, således at værestederne ser sig selv i et nyt lys, og positive erfaringer med fokus på idræt og sundhed er indarbejdet som en fast bestanddel af de tilbud, der gives på værestederne. Endvidere er det vigtigt, at der er sket et kompetenceløft primært rettet mod lederne på værestederne, der er tovholdere på de konkrete aktiviteter. Det kan dog også være folk, der allerede har kompetencer og er uddannet inden for idræt. Øget kontakt mellem værestederne/ behandlingssteder i idrætsnetværk er også en forudsætning for de langsigtede virkninger, ligesom brobygning til andre aktører og organisationer som Dansk Firmaidræt i lokalområdet, på regionalt og nationalt niveau er det. For at nå de mellemlange mål er det væsentligt, at der er via sparring, rådgivning og vejledning opstår flere nye ideer, metoder og erfaringsspredning, der kan skabe grobund for et egentligt kompetenceløft på værestederne. Samtidig er det vigtigt at der er en øget efterspørgsel på de aktiviteter der tilbydes af DVI, der påvirkes i positiv retning som følge af deltagelse i stævner. Deltagelse kan ske uden medlemskab af DVI men mod betaling, så det kun kan betale sig at være medlem. Et centralt element for at nå de mellemlange virkninger er, at der etableres flere idrætsklubber som organiserer socialt udsatte omkring lokale idrætsaktiviteter. For at nå de ønskede effekter igangsættes en række aktiviteter. For det første er det vigtigt at der sker formidling. Dels formidling af intern karakter, i form af oplysninger på hjemmesiden med kalender for de forskellige aktiviteter. Dels ekstern formidling rettet mod at oplyse det omgivende samfund om projektet. Denne aktivitet retter sig mod alle de umiddelbare resultater, og suppleres af løbende koordinering af aktiviteterne med henblik på at undgå sammenfald i aktiviteterne mv.

5 En anden vigtig aktivitet i forhold til at øge efterspørgslen af idrætsudbud er at skaffe udstyr til værestederne og idrætskraftværkerne, og samtidig finde sponsorer, der vil bidrage til dette udstyr. Side 5 En tredje aktivitet er konsulenthjælp i form af bistand til klubber, medarbejdere og ledere. Det gælder både i forbindelse med etablering af klubberne og arbejdet med nye ideer og metoder, men også videre i forløbet i forhold til andre problemstillinger der måtte blive relevante. Etablering af netværk mellem de forskellige idrætsklubber og kraftcentre ligger i naturlig forlængelse af konsulenthjælpen. For det fjerde er det vigtigt for at opnå resultater på kort sigt, at der løbende afholdes stævner, X-games og Udsatte Lege. Endelig er afholdelsen af kurser, foredrag og temadage vigtig for at der på de enkelte væresteder kan genereres nye idéer og udvikles nye metoder. Udvalgte indikatorer og succeskriterier Indikator 1 Udvalgt område: Flere idrætsklubber Konkret spørgsmål: Hvor mange idrætsklubber er der etableret (ud over de eksisterende 14 i 2007)? Succeskriterium (samlet antal): 2008: : : : 35 Indikator 2 Udvalgt område: Behov for uddannelse Konkret spørgsmål: Antallet af personer der har deltaget i uddannelsesaktiviteter? Succeskriterium: 120 deltagere i alt fordelt på: 2009: : : 20

6 Indikator 3 Side 6 Udvalgt område: Deltagelse i stævner Konkret spørgsmål: Hvor mange deltagere har der været i diverse stævner med DVI som medarrangør? Succeskriterium: x-games: 275 deltagere; UL: 500 deltagere. Indikator 4 Udvalgt område: Sundhed Konkret spørgsmål: Antallet af modtagere af grøntkasser (år 2007)? Succeskriterium: 70 modtagere

7 Forandringsteori brugerniveau Side 7 Aktiviteter Virkninger Resultater Virkninger mellemgang sigt lang sigt Formidling Deltager i idrætsaktiviteter Oplever øget brugerinddragelse Opsøgende arbejde Skaffe udstyr Får nye (succes) oplevelser Får flere muligheder Oplevelse af at være rollemodel Foreningsaktivi teter Påtager sig opgaver Udvikler sociale kompetencer Lyst til at bryde isolation Tættere på samfundet Træning Oplever et fælles 3. Udvikler faglige kompetencer Undervisning Tager et øget ansvar for sig selv Stævner Sundhedsaktivi teter Får nye fællesskaber/re lationer Øget livskvalitet og lyst til forandring ½ Får sundere vaner Større fokus på egen sundhed Oplever et øget behov for idræt, motion og friluftsliv Forandringsteori trin for trin brugerniveau Den første langsigtede virkning for den enkelte bruger er øget livskvalitet og lyst til forandring, som i denne sammenhæng skal forstås som lyst til bevægelse, og motivation til at håndtere hverdagen på en anderledes måde end brugeren plejer at gøre. Den anden langsigtede virkning er lyst til at bryde isolation, således at der skabes nye menneskelige relationer. Antagelsen er, at de socialt udsatte ved at komme i kontakt med omverdenen opnår selvrespekt. Denne selvrespekt giver øget selvtillid, og har en positivt afsmittende effekt i forhold til andre dele af den enkeltes liv, som brugeren kunne tænke sig at tage op til revision. En tredje virkning, der placerer sig mellem lang og mellemlang sigt, er opbygningen af rollemodeller. Dels er mønsterbrydende brugere af

8 idrætsklubberne inspirationskilder for andre medlemmer af klubberne, og dels har det en positiv effekt for den enkelte rollemodels egen opfattelse af sig selv at kunne videregive sine egne erfaringer. Side 8 Mellemlang sigt: For at opnå disse langsigtede virkninger er det en forudsætning, at brugerne oplever en øget brugerinddragelse i idrætsklubberne. Det sker også ved at den enkelte får flere muligheder for at vælge mellem tilbud i dagligdagen, samtidig med at de sociale og faglige kompetencer udvikles. Her er tale om at den enkelte bliver bedre til at tage ansvar for andre under et givent sæt spilleregler, og forbedrer sine evner til at komme i dialog med andre i klubberne og derved får et bredere perspektiv på tilværelsen. I forlængelse af øgede faglige kompetencer er det vigtigt, at brugerne tager et øget ansvar for sig selv ved at engagere sig i idrætslivet, at tage en dommeruddannelse, sidde med i en bestyrelse eller uddanne sig til underviser mv. Yderligere forudsætninger er det, at der er fokus på egen sundhed og på at få en sund levevis ved at benytte sig af særlige tilbud om sund mad, ligesom det er vigtigt at der opleves et behov for idræt, motion og friluftsliv. De resultater, der skal sikre virkninger på mellemlang sigt, er for det første at der er deltagere til de forskellige idrætsaktiviteter, og at disse får nye succesoplevelser med de idrætsformer de deltager i. Idrætten skal være derfor have et bredt sigte og skal rumme både misbrugere og stoffrie, der kan konkurrere på lige vilkår. Grundlæggende er det vigtigt, at det sociale spiller en stor og vigtig rolle i DVI, og deltagelse kan spænde fra indledende iagttagelser til en langsom overgang til aktivitet. Det handler ikke først og fremmest om at vinde, men om at være med, men konkurrenceelementet kan dog alligevel være et væsentligt element - navnlig i forhold til den individuelle udvikling. Endvidere er det vigtigt at brugerne oplever et fælles 3., igennem samvær og dermed fællesskab om andre og mere opbyggelige idrætsaktiviteter end de sædvanlige misbrugshistorier. I forlængelse heraf, er nye fællesskaber og nye venskaber og relationer til andre mennesker i miljøet en vigtig komponent til indfrielsen af virkningerne på mellemlang sigt. Aktiviteter: Formidling af information omkring afholdelse af stævner og selve afholdelsen af disse er vigtige aktiviteter, da de fungerer som fyrtårne for brugerne og motiverer til at spise sundere, træne og deltage i foreningsaktiviteter, for at kunne være med til stævnerne. Denne proces initieres af værestederne, og suppleres af opsøgende arbejde fra DVI s ansatte, der holder værestederne orienterede om, hvilke muligheder der er for at deltage i diverse arrangementer, ligesom de underviser og holder foredrag om idræt og sundhed på værestederne. Sundhedsaktiviteterne er udover det brede fokus på sund kost og idræt rettet mod en kampagne for mere hensynsfuld rygning. Endelig er det en forudsætning, at der skaffes udstyr og

9 faciliteter til de enkelte væresteder, således at der sikres gode og inspirerende rammer for idrætsudøvelsen. Side 9 Indikatorer Vi nåede ikke at opstille indikatorer for processen på brugerniveau. Idrætskraftcentrene, som har fået selvstændige bevillinger, indgår som en væsentlig målgruppe for projektets aktiviteter. Disse skal gennemføre individbaserede målinger på brugerniveau. Der er endvidere opstillet en række indikatorer for projektet, der knytter sig til projektets organisatoriske sigte. De kan findes her: 'Indikatorer - projekter med organisatorisk sigte',