Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet bacheloruddannelsen i almen biologi. Rådet traf på rådsmødet 23. juni 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. I har haft en frist på 1 år til at rette op på de forhold, der var udslagsgivende for rådets betinget positive akkreditering og har inden udløbet af denne frist indsendt dokumentation for ændringer af disse. ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af et akkrediteringspanels vurdering af jeres dokumentation. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet 21. juni 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bredgade København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 15. november 2011 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og afgørelsen fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af 14. juli 2011 om adgangskrav, takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 1/2

2 Da uddannelsen fuldt ud lever op til kriterierne for en positiv akkreditering, godkendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2017, jf. 7, stk. 2 i akkre- diteringsloven. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/ 2

3 Bachelor- og kandidatuddannelse i almen biologi Roskilde Universitet Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

4 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 7 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 8 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling for kandidatuddannelsen Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

6 Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i almen biologi består af to kernefaglige ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor i zoofysiologi Kristina Snuttan Sundell, Institutionen för Biologi och Miljövetenskap, Göteborgs Universitet Hun har over 20 års erfaring inden for udvikling af grunduddannelser og strategisk arbejde på institutions-, fakultets- og universitetsniveau samt mere end 10 års erfaring som studierektor Hun deltog i den oprindelige akkreditering i Kernefaglig ekspert Professor Yngvar Olsen, Biologisk Institutt, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet Uddannet cand.real. i 1979 ved Universitetet i Bergen og dr.techn. i Bioteknologi ved NTNU i Yngvar Olsen underviser bachelor- og kandidatstuderende i marin økologi og akvakultur ved NTNU. Han er programansvarlig for en del af masterprogrammet i Marine Coastal Development. Han forsker i marin økologi og akvakultur, og bestrider en 50 %-stilling som direktør for NTNU s strategiske program for marin forskning. Aftagerrepræsentant Miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune Cand.techn.soc. fra RUC Han har mere end 10 års erfaring som miljøchef i Gladsaxe Kommune. Har tidligere været sagsbehandler og projektleder i Miljøkontrollen (Center for Miljø) i Københavns Kommune. Han deltog i den oprindelige akkreditering i Studerende Cand.scient. i kemi, miljøteknik og bioteknologi Simon Fjendbo, Aalborg Universitet Han deltog i den oprindelige akkreditering i Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 15. april 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 17. maj

8 Der er ikke foretaget ændringer i kriterievurderingerne på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Genakkrediteringen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 15. november Der er afholdt besøg på Roskilde Universitet. Akkrediteringspanelet holdt møde med uddannelsesledelsen, uddannelsens studerende og undervisere. Udover den krævede dokumentation de punkter, der var udslagsgivende for den oprindelige akkreditering, har RUC vedlagt dokumentation for ændring af studieordningen (Bilag 4.1). Denne ændring sikrer, at studieordningen lever op til uddannelsesreglerne. Dette sker ved indførelse af et valgfrit kursus på kandidatuddannelsen og en ændring af ECTS-normeringen for to kandidatkurser, så der nu er overensstemmelse mellem den reelle belastning og ECTS-point for disse to kurser. 6

9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode - Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer - Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag - Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt - Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt - Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Almen Biologi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på Det Naturvidenskabelige Basisstudium kompetencer til at kunne: - Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik - Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring - Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering - Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer - Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Alle bachelorer med Almen Biologi opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: - Definere og afgrænse en biokemisk eller genetisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese - Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik - Udføre biokemiske, mikrobiologiske og genetiske laboratorieanalyser efter forskrift - Foretage grundlæggende behandling af og beregninger på biokemiske, mikrobiologiske og genetiske data - Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor biokemi eller genetik i relation til de anvendte metoder - Bidrage med grundlæggende biokemisk og genetisk viden til samarbejdsprojekter - Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Almen Biologi eller andre beslægtede kandidatuddannelser (Studieordning for Almen Biologi - Appendiks 1) 7

10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Frembringe ny videnskabelig baseret viden Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstiller selvstændigt Foretage analyser ved hjælp at en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdet videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder Formulere, formidle og diskutere problemstiller og resultater inden for akademiske krav og normer Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt om mundtligt. Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i Almen Biologi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: Forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af molekylærbiologi, genetik, cellebiologi, fysiologi, populationsbiologi og økologi Kritisk læse og vurdere originallitteratur indenfor centrale områder af biologien Benytte biologiens essentielle databaser og litteratursøgemaskiner Analysere og formulere biologisk problemstillinger i videnskabelig terminologi Selvstændigt planlægge og udføre videnskabelige eksperimenter og feltarbejde indenfor et afgrænset område af biologien Vurdere resultaterne af egne eksperimenter og analyser i relation til central viden indenfor det afgrænsede område Behandle og processere biologiske data samt formidle disse grafisk Bidrage med bred biologisk viden til samarbejdsprojekter (Studieordning for Almen Biologi - Appendiks 2 (bilag 9) 8

11 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at dialogen med aftagerpanel, arbejdsgruppe, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Kun for kandidatuddannelsen: Ledigheden har et enkelt år været mere end dobbelt så høj som på det naturvidenskabelige hovedområde, og universitetet har ikke forholdt sig til problemet eller iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke sikrer, at de studerende opfylder kravet om fagdidaktik i forbindelse med de faglige mindstekrav i forhold til faget biologi i de gymnasiale uddannelser. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet har ikke en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder, ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at der ikke gennemføres en samlet kvalitetssikring af kandidatuddannelsen i Almen Biologi, da der ikke er en systematisk monitorering af uddannelsen, og der ikke er fokus på at kvalitetssikre det samlede uddannelsesforløb for studerende på Almen Biologi. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at der ikke er en regelmæssig offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer om studieprogression og frafald. 9

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Bacheloruddannelsen i almen biologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle kriterierne: Indstillingen sker på baggrund af universitetets opfølgning på de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkreditering i Det udslagsgivende for den betinget positive akkreditering var, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke levede op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Panelet lagde særligt vægt på, at universitetet ikke havde en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover var uddannelsen kun i nogen grad integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser og uddannelsesledelsen indsamlede kun i nogen grad relevant information om uddannelsen. Panelet lagde vægt på den manglende implementering af uddannelseslederrapporter på uddannelsen. Universitetet har siden 2011 udviklet det overordnede kvalitetssikringssystem, så det beskrevne nu lever op til de europæiske standarder for kvalitetssikring. Derudover er brugen af studielederrapporter blevet Implementeret. Det betyder, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem, og at uddannelsesledelsen løbende indsamler og anvender information om uddannelsen. Universitetet har derfor rettet op på de vigtigste af problemerne fra den oprindelige akkreditering. Uddannelsesledelsen har desuden fortsat dialogen med aftagerne og anvendt denne dialog til udvikling af uddannelsen. I den nuværende studieordning sikres det tilstrækkelige fagdidaktiske indhold fortsat ikke fuldt ud gennem de obligatoriske kurser. De studerende har dog mulighed for at tilegne sig det fornødne indhold af fagdidaktik gennem valgfag. Da det samlede uddannelsesforløb i øvrigt lever op til de væsentligste elementer af de faglige mindstekrav for fag rettet mod undervisning i gymnasieskolen, får dette ikke afgørende vægt i indstillingen. Da universitetet samlet set har rettet op på de væsentligste af de problemer, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering, indstilles uddannelsen til positiv akkreditering. 10

13 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i almen biologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle kriterierne. Indstillingen sker på baggrund af de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkreditering i Det udslagsgivende for den betinget positive akkreditering var, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke levede op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Panelet lagde særligt vægt på, at universitetet ikke havde en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover var uddannelsen kun i nogen grad integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser og uddannelsesledelsen indsamlede kun i nogen grad relevant information om uddannelsen. Panelet lagde vægt på den manglende implementering af uddannelseslederrapporter på uddannelsen. Universitetet har siden 2011 udviklet det overordnede kvalitetssikringssystem, så det beskrevne nu lever op til de europæiske standarder for kvalitetssikring. Derudover er brugen af studielederrapporter blevet Implementeret. Det betyder, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem, og at uddannelsesledelsen løbende indsamler og anvender information om uddannelsen. Universitetet har derfor rettet op på de vigtigste af problemerne fra den oprindelige akkreditering. Uddannelsesledelsen har desuden videreført og anvendt dialogen med aftagere. Desuden er der gennemført en mindre kandidatundersøgelse, og til sommer færdiggøres den næste større kandidatundersøgelse for hele universitetet. Resultaterne af denne undersøgelse vil blive behandlet i studienævnet og brugt i udviklingen af uddannelsen. Uddannelsesledelsen har desuden redegjort for ledigheden på uddannelsen. Der er ingen ledighed blandt de 8 dimitterede kandidater til og med maj I den nuværende studieordning sikres det tilstrækkelige fagdidaktiske indhold fortsat ikke fuldt ud gennem de obligatoriske kurser. De studerende har dog mulighed for at tilegne sig det fornødne indhold af fagdidaktik gennem valgfag. Da det samlede uddannelsesforløb i øvrigt lever op til de væsentligste elementer af de faglige mindstekrav for fag rettet mod undervisning i gymnasieskolen, får dette ikke afgørende vægt i indstillingen. Da universitetet samlet set har rettet op på de punkter, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering, indstilles uddannelsen til positiv akkreditering. 11

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at dialogen med aftagerpanel, arbejdsgruppe, aftagere og dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Kun for kandidatuddannelsen: Ledigheden har et enkelt år været mere end dobbelt så høj som på det naturvidenskabelige hovedområde, og universitetet har ikke forholdt sig til problemet eller iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Natur, Systemer og Modeller, som uddannelserne hører under, har et fælles aftagerpanel for instituttets seks fag (Almen Biologi, Molekylærbiologi, Medicinalbiologi, Kemi, Fysik og Matematik). Aftagerpanelet blev oprettet i 2007, men blev aldrig indkaldt til møder. (Dokumentationsrapport, s. 3) Aftagerpanelet blev i slutningen af 2010 fornyet og består af 8 personer, som hver især repræsenterer de forskellige fagligheder, der er knyttet til instituttets uddannelser. Aftagerpanelets nuværende medlemmer er: - Johnny Vinkel, rektor Himmelev Gymnasium - Susanne Stubgaard, rektor Næstved Gymnasium - Keld Nielsen, fagkonsulent Bioteknologi og Kemi i Undervisningsministeriet - Simon Bolvig, afdelingsleder LEO Pharma - Kristoffer Almdal, professor DTU-Nanotech - Dorthe Lybye, Rockwool International - Claus Behrens, forskningsleder Herlev Hospital Stråleterapien - Michael Pedersen, institutdirektør DTU Matematik (Dokumentationsrapport, s. 3) 12

15 Dialogen med aftagerpanelet er siden den oprindelige akkreditering foregået på 3 møder i 2011 og et enkelt møde i På møderne i 2011 har man dels drøftet de konkrete uddannelser, der på dette tidspunkt stod for at skulle akkrediteres (derunder almen biologi) og dels drøftet det problem, der består i, at de naturvidenskabelige gymnasiefag på RUC har et lavt antal studerende. (Dokumentationsrapport, s. 3) Referaterne fra to møder i 2011 er vedlagt som Bilag 1.1 og 1.2. På mødet i 2012 har man drøftet genakkrediteringsrapporten for almen biologi. På dette møde har aftagerne fra gymnasieskolen pointeret, at der er et behov for kandidater med almen biologi. Hvis almen biologi kombineres med kemi, ville kandidaterne desuden have en velegnet baggrund for også at undervise i forsøgsfaget bioteknologi. (Dokumentationsrapport, s. 3) På besøget redegjorde ledelsen og underviserne desuden for, at universitetet, blandt andet på baggrund af aftagerdialogen, har indgået en aftale om, at studerende med en gymnasierettet fagprofil kan indgå i et praktikophold på gymnasieskolen. Dette praktikophold skal afsluttes med en praktikopgave, der indeholder didaktiske og pædagogiske overvejelser. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelsesledelsen indgår i en løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at denne dialog kan anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Dimittender Gælder kun for kandidatuddannelsen Der blev gennemført en mindre kandidatundersøgelse for almen biologi i sommeren 2011, hvor alle otte kandidater uddannet til og med maj 2011 blev kontaktet telefonisk og stillet et mindre udvalg af spørgsmålene fra RUC s store kandidatundersøgelse. Alle 8 kandidater svarede på undersøgelsen. (se nedenfor under Beskæftigelse). Desuden skriver universitetet, at RUC er i gang med at gennemføre den næste store kandidatundersøgelse. Denne undersøgelse kommer til at omhandle en række spørgsmål om hvilke kompetencer, kandidaterne udnytter, og hvilke de savner. Når resultatet foreligger til sommer vil Studienævnet anvende svarene i forbindelse med udarbejdelsen af den nye studieordning for kandidatuddannelsen i almen biologi. (Dokumentationsrapport, s. 3) Panelet vurderer, at uddannelsen er i løbende dialog med dimittenderne, og at denne dialog vil blive anvendt til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC skriver, at den landsdækkende UI-statistik for Bio/Geo-området, der var grundlag for den oprindelige vurdering af dimittendernes ledighed, ikke er dækkende for ledigheden for dimittenderne fra almen biologi. Dette skyldes, at der i den periode, statistikken dækkede, kun blev uddannet en enkelt kandidat fra uddannelsen. Derfor blev der gennemført en mindre kandidatundersøgelse for almen biologi i sommeren 2011, hvor alle otte kandidater uddannet til og med maj 2011 blev kontaktet telefonisk og stillet et mindre udvalg af spørgsmålene fra RUC s store kandidatundersøgelse. Alle 8 kandidater svarede på undersøgelsen. Ingen kandidater var ledige på undersøgelsestidspunktet (sommeren 2011). De fem havde fuldtidsstillinger som gymnasielærere. De øvrige tre kandidater var i gang med en ph.d.-uddannelse. Fem af kandidaterne havde fået deres første job inden afslutningen af kandidatuddannelsen, medens de øvrige tre fik job indenfor 6 mdr. efter afslutningen. (se bilag 1.3). (Dokumentationsrapport, s. 4) 13

16 Panelet vurderer derfor, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 1.1 Referat af Aftagerpanelmøde II Bilag 1.2 Referat af Aftagerpanelmøde III Bilag 1.3 Almen Biologi - Kandidatundersøgelsesresultater 14

17 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke sikrer, at de studerende opfylder kravet om fagdidaktik i forbindelse med de faglige mindstekrav i forhold til faget biologi i de gymnasiale uddannelser. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at kravene om videnskabsteori og fagdidaktik er dækket ind gennem projektbindingen på 3. semester-projektet på det Naturvidenskabelige basisstudium. Nedenfor gengives de læringsmål, som panelet særligt vurderer som relevante for vurderingen af indholdet af fagdidaktik i den samlede bachelor- og kandidatuddannelsen. Projekt BP 3: Naturvidenskab og videnskabsteori. Det er målet, at den studerende erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: - Viden om videnskabsteoretiske aspekter af naturvidenskabelige fag. - Viden om filosofiske, historiske, fagdidaktiske og etiske aspekter af naturvidenskab. - Viden om naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder, der er relevante for den valgte problemstilling. Færdigheder: - - Færdighed i at beskrive en naturvidenskabelig problemstilling, så den bliver tilgængelig for videnskabsteoretisk analyse og refleksion. - Færdighed i at kunne formidle egne undersøgelser af og refleksioner over naturvidenskab i overensstemmelse med akademiske krav og normer i en projektrapport og i anden skriftlig eller mundtlig formidling. Kompetencer: - Kompetence til selvstændigt og i samarbejde at formulere og undersøge en relevant problemstilling, der anskuer naturvidenskab i et videnskabsteoretisk perspektiv. 15

18 - - Kompetence til at kunne analysere naturvidenskab og naturvidenskabsformidling ud fra filosofiske, historiske, fagdidaktiske eller etiske perspektiver. (Dokumentationsrapport, s. 5) I den nyeste bachelor-studieordning fra 2012 er et obligatorisk 5 ECTS-kursus: Naturvidenskabsteori og metoder i naturvidenskab desuden blevet indført. Kurset afholdes første gang i efteråret (Dokumentationsrapport, s. 5) Overordnet set vurderer panelet, at projektforløbet på 3. semester og det obligatoriske kursus i Naturvidenskabsteori og metoder i naturvidenskab dækker det fornødne videnskabsteoretiske indhold i uddannelsen. Panelet vurderer dog, at det ikke er sikret, at projektforløbet indeholder et tilstrækkeligt fagdidaktisk indhold for den enkelte studerende. Panelet vurderer derfor, at de obligatoriske elementer i den nuværende studieordning, dvs. projektforløbet på 3. semester og det obligatoriske kursus i Naturvidenskabsteori og metoder i naturvidenskab, ikke fuldt ud dækker et tilstrækkeligt indhold af fagdidaktik i det samlede uddannelsesforløb. Universitetet peger dertil på to tiltag, fremover skal sikre det fagdidaktiske indhold i uddannelsen: - Meritgivende praktik vil blive indført generelt i kandidatstudieordningerne på RUC (efter et udredningsarbejde der foregår pt.). Det vil ifølge RUC være oplagt at, studerende på almen biologi, der sigter mod et job som gymnasielærer, bruger denne mulighed til praktik på et gymnasium, for at anvende fagdidaktikken i praksis. - Biologistudienævnet planlægger i forbindelse med en ny kandidatstudieordning i 2015 at oprette et 5 ECTS fagdidaktisk valgkursus i Biologiske undervisningsforsøg, som vil udvide de nuværende laboratorieøvelser i Fysiologi med andre laboratorieforsøg kombineret med nogle feltundersøgelser der egner sig til udførelse ved undervisning i gymnasiet. (Dokumentationsrapport, s. 6) De studerende kan sluttelig bruge 5 ECTS-point af deres valgfrihed på at tage et kursus i fagdidaktik på Københavns Universitet, f. eks. Fagdidaktisk kursus i Naturfag. Dette vil universitetet skrive ind i Biologistudiehåndbogen for næste år. (Dokumentationsrapport, s. 5) På besøget fremgik det, at de studerende mener, at vejledningen om denne mulighed er blevet mere tydelig siden den oprindelige akkreditering i De 2 studerende, der var til stede på mødet, vil enten tage det valgfri kursus på Københavns Universitet eller en meritgivende praktik. Universitetet bemærker i høringssvaret, at:... almen biologi også er et tilbud til studerende, der blot ønsker sig en bred biologiuddannelse og ikke nødvendigvis har som mål at blive gymnasielærer. For disse studerende bør det være muligt at fravælge fagdidaktik... (Høringssvar). Panelet vurderer, at de obligatoriske elementer ikke fuldt ud sikrer, at uddannelsen opfylder kravet om fagdidaktik i forbindelse med de faglige mindstekrav i forhold til faget biologi i de gymnasiale uddannelser. Panelet vurderer dog også, at de studerende gennem den meritgivende praktik og det kommende kursus i Biologiske undervisningsforsøg fremover vil have mulighed for at tilegne sig det nødvendige fagdidaktiske indhold. Panelet vurderer samlet set, at uddannelsen lever op de væsentligste dele af de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i faget biologi i de gymnasiale uddannelser. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 16

19 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-6 Bilag 4.1 Studieordningsændring Almen biologi 2011 Høringssvar 17

20 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet har ikke en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder, ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at der ikke gennemføres en samlet kvalitetssikring af kandidatuddannelsen i Almen Biologi, da der ikke er en systematisk monitorering af uddannelsen, og der ikke er fokus på at kvalitetssikre det samlede uddannelsesforløb for studerende på Almen Biologi. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at der ikke er en regelmæssig offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer om studieprogression og frafald. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Roskilde Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i Bilag 1. Udmønter uddannelserne institutionens kvalitetssikringssystem? Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ved den oprindelige akkreditering var det ESG 1.6. Systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information med henblik på at kunne styre uddannelserne og ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer, der var udslagsgivende for vurderingen. Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i almen biologi udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.6. Systemer der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information med henblik på at kunne styre uddannelserne. Universitetet redegør for, hvordan uddannelsen løbende evalueres på uddannelses-, undervisnings-, og læringsniveau og hvilke procedurer der er for opfølgning. Evalueringerne foretages både skriftligt (elektronisk spørgeskema) og mundtligt på de enkelte seminarer/projekter. 18

21 Studielederrapporterne er nu fuldt implementeret på Institut for Natur, Systemer og Modeller. I rapporterne indgår nøgletal for uddannelsen i form af tal for optagelse, antal indskrevne, frafald og antal dimittender. Derudover redegøres der for evalueringer på uddannelserne (både skriftlige og mundtlige) og dialog med aftagere, dimittender og censorer. Endelig indeholder rapporterne handlingsplaner for identificerede problemer og status for opfølgning på foregående års handlingsplaner (Bilag 5.3 og 5.4). Akkrediteringspanelet ser studielederrapporten som et centralt og velfungerende styringsredskab til at sikre kvaliteten af uddannelsen og som en kobling til universitetets kvalitetssikringssystem. Studielederrapporten offentliggøres på hjemmesiden. Derfor vurderer akkrediteringspanelet, at bachelor- og kandidatuddannelsen i almen biologi udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelserne udmønter institutionens kvalitetssikringssystem. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelserne? Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen To studielederrapporter for 2010/11 og 2011/12 er vedlagt dokumentationsrapporten (Bilag 5.3 og 5.4). På besøget gav studieledelsen, undervisere og studerende eksempler på, at der var foretaget ændringer i uddannelsen på baggrund af enten studielederrapporter, skriftlige evalueringer eller de løbende mundtlige evalueringer. Panelet bemærker, at både underviserne og de studerende gav udtryk for, at de skriftlige evalueringer af kurserne i mindre grad blev brugt i udviklingen af uddannelsen, blandt andet på grund af en lav svarprocent. De løbende mundtlige evalueringer, der både gennemføres systematisk i afslutningen af et kursus og i mere eller mindre formelle fora undervejs i et kursusforløb, vurderes af både undervisere og studerende derimod som et aldeles velfungerende redskab til at identificere problemer og igangsætte ændringer undervejs i semesteret. Et eksempel på ændring på baggrund af den løbende evaluering var, at et kursus i Eksperimentel Bioteknologi i højere grad blev indrettet mod, at der var studerende på almen biologi, der fulgte kurset. Akkrediteringspanelet vurderer det desuden positivt, at institut- og studieledelsen på besøget udtrykte en hensigt om at sikre og videreudvikle uddannelserne som et samlet forløb. Panelet anser denne opmærksomhed på hele uddannelsens forløb som afgørende for sikringen af uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelserne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5.3 Studielederrapport 2010/11 Bilag 5.4 Studielederrapport 2011/12 19

22 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Det fremgår af Roskilde Universitets hjemmeside, at universitets kvalitetssikringssystem omfatter en politik, et kvalitetssikringssystem og dokumentation. Politikken beskriver de overordnede rammer, herunder ansvarsfordeling, for kvalitetsarbejdet på universitetet. Kvalitetssikringssystemet omfatter en beskrivelse af systemets elementer inden for følgende 8 områder, som universitetet definerer som de primære dele af systemet: 1. Rammer for uddannelse 2. Institutionel understøttelse 3. Kompetenceudvikling af ansatte 4. Samfundsrelevans 5. Roller og ansvar 6. Evalueringer og eksaminer 7. Internationalisering 8. Undervisning Dokumentationen af kvalitetssikringssystemet omfatter studielederrapporter, henvisning til akkrediteringer og relevante undersøgelser som for eksempel frafaldsundersøgelser. Kvalitetssikringssystemet har en række delelementer med mål og procedurer for de enkelte politikområder. For eksempel har systemet et mål for, at universitetets uddannelser skal være relevante i forhold til samfund og arbejdsmarked, og procedurerne for at opfylde målet er samarbejde med en række eksterne parter (aftagerpanel, censorkorps, praktikværter, virksomheder, dimittender m.fl.). Opfølgningen sker via de årlige studielederrapporter samt uddannelsesevalueringer, der skal gennemføres hvert 3. år, hvorved studieleder og studienævn har ansvaret for opfølgningen. Det fremgår af universitetets hjemmeside, at kvalitetspolitikken tages op på i uddannelsesudvalget hvert halve år. Kvalitetssikringssystemet drøftes ligeledes minimum en gang hvert halve år på møder mellem studieog uddannelsesledergruppen og prorektor. På en række af kvalitetssikringssystemets delområder er fastsat mål for arbejdet, og i nogle tilfælde udmøntes det i standarder for kvalitetsarbejdet. For eksempel er der et mål for internationalisering, der kommer til udtryk i mål for udbud af kurser for udenlandske studerende og servicemål for administrativ understøttelse af internationalisering. De standarder, universitetet har fastsat, er for eksempel antal timer til pædagogisk efteruddannelse, krav til evalueringer og opfølgning og faste møder i studieledelsen. Det fremgår dog ikke, om universitetet har fastsat standarder for resultater, for eksempel af evalueringer, nedbringelse af frafald og lignende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kvalitetssikringssystemets enkelte dele er beskrevet forskelligt, og det beskrevne system dermed ikke i alle tilfælde fremstår sammenhængende. Det fremstår således i nogen grad uklart, i hvilken omfang de decentrale miljøer kan eller skal følge enkelte af procedurerne. For eksempel fremgår det af systembeskrivelsen, at RUC s uddannelser skal kunne relateres til arbejdsliv og konkrete opgaver. Derfor lægges der vægt på muligheden for forskellige former for praksisintegration i alle uddannelser. (RUC s kvalitetssikringssystem) Til at understøtte dette, formidler Projektforum kontakt til virksomheder, organisationer og foreninger og vejleder de studerende om samarbejdet og projektforslag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke krav der eventuelt stilles til mulighederne for praksisinddragelse i studieordningerne. Om Samfundsrelevans og aftagerkontakt fremgår det, at Gymnasieskolen er en vigtig samarbejdspartner fordi RUC s danske studerende medbringer faglige og metodiske kompetencer derfra, og fordi RUC blandt andet uddanner gymnasielærere. Det er grundlæggende vigtigt at studienævn og undervisere er bevidste om den faglige og metodiske ballast som nye studerende medbringer fra gymnasieskolen i kraft af 20

23 gymnasiets fokus på tværfaglighed og projektarbejde, og at der fokuseres på at anerkende og anvende deres kompetencer herfra. Dette kræver erfaringsopsamling, kontakt med censorer fra gymnasieskolen og med rektorer. (RUC s kvalitetssikringssystem) Akkrediteringspanelet vurderer, at det fremstår uklart, hvilken ansvarsfordeling og procedure, der understøtter dette mål. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i foråret 2013 vil lave kvalitetshjemmesider for de enkelte uddannelser, hvoraf implementeringen af kvalitetssikringssystemet vil fremgå. Ligeledes vil universitetet i næste revision af kvalitetssikringssystemet præcisere hvilke procedurer, der er obligatoriske for uddannelserne (Høringssvar). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at beskrivelsen af kvalitetssikringssystemet på nogle områder mangler en udfoldelse og klargørelse af ansvarsfordeling og procedurer, men at det samlet set beskriver ansvarsfordeling og procedurer på en række vigtige områder, der dækker ESG erne, for eksempel i form af gennemførsel af undervisningsmiljøvurderinger, undervisningsevaluering og studielederrapporter. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at rammerne for kvalitetsarbejdet på nogle områder er overordnede og dermed stiller store krav til den konkrete udmøntning i de decentrale miljøer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at universitetet har en kvalitetspolitik og et kvalitetssikringssystem, der indeholder politikområder, procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetspolitikken og kvalitetssikringssystemet overordnet beskriver en klar ansvarsfordeling for de enkelte processer i kvalitetssikringssystemet. Det fremgår af universitets hjemmeside, at Uddannelses- og Forskningsafdelingen på RUC varetager centrale opgaver i forhold til kvalitetssikring og -udvikling. Det omfatter forhold til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern vidensdeling i forhold til kvalitetsarbejdet ( Det løbende arbejde med at kvalitetssikre og udvikle uddannelserne foregår så tæt på uddannelserne som muligt. Det omfatter undervisningsevaluering, og fra foråret 2010 har studielederne haft ansvar for udarbejdelse af studielederrapporter. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Hvad angår udarbejdelse af studieordninger, fremgår det af universitetets hjemmeside, at der findes fælles regler for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne og for masteruddannelserne, der danner den overordnede ramme for studieordningerne. Studienævnene har ansvar for at udarbejde studieordningerne i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsafdelingen, der foretager legalitetskontrollen. Studieordningerne bliver desuden behandlet i RUC s uddannelsesudvalg og Akademisk Råd, inden de godkendes af rektor. Studielederrapporter giver en status på uddannelsen ud fra information om dialog med aftagere, dimittender og censorer, kursusevalueringer, forskningsdækning mm. Rapporterne indeholder desuden en identifikation af problemområder samt forslag til opfølgning og videreudvikling af uddannelserne. Nøgletal indgår ikke i studielederrapporterne, men eventuel opfølgning på nøgletal vil fremgå. Studielederrapporterne fungerer dermed som monitorering af studieordningerne, jf. nedenfor Det er på den baggrund vurderingen, at universitetet har procedurer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Universitet har en fælles eksamensordning, der fastsætter regler i forbindelse med eksamener såsom tilmelding, afmelding, sygeeksamen, brug af hjælpemidler mm. Eksamensreglerne er offentliggjort på uni- 21

24 versitets hjemmeside, hvor der ligger relaterede bekendtgørelser og regler, herunder reglerne for klager over eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Den universitetspædagogiske enhed, UniPæd, udbyder adjunktpædagogikum, åbne kursustilbud og skræddersyede tilbud til institutterne. Det fremgår desuden af universitets hjemmeside, at underviserne i gennemsnit skal bruge 14 timer årligt på pædagogisk kompetenceudvikling, og at afviklingen aftales med institutlederen i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Universitetet stiller desuden krav om, at undervisningsportefolio inddrages i forbindelse med ansættelse af undervisere, at deltidslærere bliver introduceret til undervisningsformerne på RUC, og at undervisere med vejledningsopgaver uden tidligere kendskab til dette som minimum følger adjunktkurserne i projektpædagogik. Endeligt stiller universitet krav om, at undervisere, der underviser på engelsk, får tilbudt en sprogvurdering med henblik på certificering. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er procedurer, der sikrer undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Det fremgår af RUC s hjemmeside, at universitetet har en række tiltag, der skal understøtte studiemiljøet, både det fysiske og psykiske studiemiljø og de æstetiske rammer. Det drejer sig for eksempel om studieintroduktion, studiemiljøpulje, studievejledning, sportsfaciliteter mm. Universitetet har en række fælles faciliteter som store auditorier, bibliotek og kantine. Derudover råder hvert enkelt institut over større undervisningslokaler, grupperum, køkken, kontorer mm. Universitetet gennemførte en undervisningsmiljøvurdering i 2008 og har på den baggrund udarbejdet en vedligeholdelsesplan for centrale undervisningslokaler for perioden Universitetet er desuden ved at gennemføre en ny undervisningsmiljøvurdering i 2012, der omfatter både de fælles lokaler og institutternes. Der udarbejdes således rapporter for de institutspecifikke forhold og for fælles områder på RUC. Der vil efterfølgende blive udarbejdet handlingsplaner på baggrund af undersøgelsens resultater. (Supplerende oplysninger, 16. juni 2012). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har procedurer for systematisk sikring af tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter, og at der regelmæssigt gennemføres og følges op på undervisningsmiljøvurderinger for både universitetets fælles/centrale områder og for de enkelte institutter/fag. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af siden at følgende indgår som datagrundlag for uddannelsesledelsens styring af uddannelserne: Undervisningsevaluering Frafaldsundersøgelse fra 2011 Karaktergennemsnit og karakterfordeling for bachelorprojekter og specialer Antal nyoptagne, antal indskrevne, frafald og bachelor- og kandidatproduktion Undervisningsmiljøvurdering for de centrale, fælles områder, gennemføres hvert 3. år Kandidatundersøgelse, der gennemføres hvert 5. år. Dialog med aftagerpanel Dialog med censorer Hvad angår undervisningsevaluering, har det enkelte studienævn ansvar for at vælge evalueringsmetoder og offentliggøre dem på fagets hjemmeside. Der er dog en række standarder for evalueringen, som skal følges. 22

25 For eksempel at evalueringen i udgangspunktet er dialogisk, men nye kurser skal også altid evalueres skriftligt ligesom alle andre kurser og projektforløb skal evalueres skriftligt minimum hvert 3. år Proceduren for analyse og anvendelse af relevant information omfatter 2 elementer: opgørelse og opfølgning på nøgletal og en studielederrapport. RUC s fællesadministration udsender en gang om året i oktober nøgletal (antal nyoptagne, antal indskrevne, frafald og bachelor- og kandidatproduktion) for hver enkelt uddannelse/fag, som sendes til studielederne. Studielederne har desuden mulighed for at få trukket tal i fællesadministrationen efter eget ønske. I de tilfælde, hvor frafaldet ligger over landsgennemsnittet, tilbydes studielederen en analyse, der kan vise, i hvilket omfang der er tale om fejlregistreringer på grund af fagskifte, studieordningsskift eller andet (Supplerende dokumentation, 30. november 2012). Hvis det reelle frafald ligger væsentligt over landsgennemsnittet, beder prorektors administration studielederen om at lave en analyse af årsagerne til frafaldet og en handlingsplan for at nedbringe det. Handlingsplaner og opfølgning på nøgletal vil fremgå af studielederrapporten. Opfølgning på nøgletal tages desuden op på de månedlige møder mellem prorektor og studielederne. Universitetet har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge, om der kan udvikles et system, der giver studielederne løbende adgang til nøgletal, og hvordan opgørelserne kan forbedres (Supplerende dokumentation, 30. november 2012). Universitetet har på baggrund af frafaldsundersøgelsen fra 2011 udarbejdet en handlingsplan for Studie- og Karrierevejledningen med henblik på at nedbringe frafaldet. Undersøgelsen viste blandt andet, at en stor procentdel af de frafaldne ikke havde fået/opsøgt vejledning i forbindelse med fravalget, og handlingsplanen har derfor til formål at synliggøre og styrke vejledningsindsatsen (Supplerende dokumentation, 7. december 2012). Studielederrapporten udarbejdes af studielederen og indeholder en beskrivelse af den evaluering, der har fundet sted på uddannelsen, og gengiver relevant input udefra (aftagerpanel/følgegruppe, rapporter fra censorer, oplysninger fra dimittendundersøgelser mm.). Rapporten skal indeholde forslag til opfølgning på eventuelle problemer på uddannelsen og eventuelle andre forslag til videreudvikling af uddannelsen, blandt andet på baggrund af nøgletal. Desuden skal rapporten indeholde en beskrivelse af den opfølgning, der har fundet sted i forhold til problemer, som er blevet beskrevet i tidligere rapporter. Rapporten skal drøftes i studienævnet og danner grundlag for en samtale mellem studieleder og institutleder, der i fællesskab har ansvaret for opfølgningen. Derudover har institutlederen ansvar for at orientere rektoratet om rapporter og opfølgning. Nøgletal indgik tidligere i studielederrapporterne, men fra efteråret 2012 gælder ovenstående procedurer. Universitetet har endnu ikke nedskrevet denne procedure, og det fremgår derfor ikke af dokumentationen, om en handlingsplan skal indeholde bestemte elementer, hvornår den skal foreligge, og om procedurerne omfatter alle nøgletal eller kun frafaldstallene. Det fremgår heller ikke, hvordan der sikres et samlet overblik over uddannelsen, når nøgletal og andre informationer behandles særskilt. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i 2013 genindfører nøgletallene i studielederrapporterne, at universitetet vil gøre tallene for frafald og gennemførselstider til en del af institutternes leveranceaftale med universitetet, og at der vil blive fastsat standarder for, hvornår tallene skal medføre handling (Høringssvar). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er defineret klare standarder for alle dele af kvalitetsarbejdet. Det kunne for eksempel være retningslinjer for, hvornår der skal følges op på en evaluering, eller mål for hvornår uddannelsesledelsen skal reagere på faldende optag. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet hverken har styringsmekanismer eller en klar ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikring af de studerendes samlede uddannelse, da de indsamlede data og studielederrapporterne udelukkende retter sig mod ét kombinationsfag og altså ikke en samlet uddannelse. 23