PROJEKT FALDFOREBYGGELSE

Transkript

1 PROJEKT FALDFOREBYGGELSE NATUREN SOM TRÆNINGSRUM ET PROJEKT MED UDFORDRING AF DEN KOMMUNALE TRÆNING VED FYSIOTERAPEUTERNE CAMILLA BIRK OG HELLE HØJ CHRISTIANSEN

2 2

3 PRÆSENTATION AF PROJEKTETS FORMÅL: Som 2 kommunale fysioterapeuter arbejder vi med kommunale træningsydelser. I 2010 følte vi os udfordrede på, at træningen for borgeren begrænsede sig til de træningstimer de havde enkeltvis med os. At fortsætte træningen på egen hånd og tage ansvar for egen træning lykkedes kun sjældent i de borgerforløb vi var involverede i. Især overfor de borgere der havde problemer med balancen og tendens til at falde oplevede vi at det var ikke godt nok. Så vi ville med vores projekt undersøge: KUNNE VI MED VORES TRÆNING, MOTIVE- RE BORGEREN TIL AT TRÆNE SELV EFTER ENDT TRÆNINGSFORLØB? KORT RESUME LÆSEVEJLEDNING Vi var klar over at vi skulle arbejde med en anderledes træning derfor udviklede vi et træningsforløb over 16 uger, med holdtræning, hvor vi fra start opbyggede et fundament for at holdet fortsatte træningen i gruppen efter de 16 uger som selvtrænere. Selve træningen konstruerede vi til at skulle foregå ude i naturen. I de tre forløb oplever vi at alle fortsætter med deres træning i grupperne. Nærværende rapport er en sammenskrivning af projektforløbet. Vi har bygget rapporten kronologisk op: Ide ansøgning forberedelse igangsættelse - resultater erfaringer og konklusion. For uddybende spørgsmål kontakt Camilla Birk - camb@aarhus.dk Helle Høj Christiansen - hhc@aarhus.dk 3

4 4

5 LYSTEN TIL AT UDFORDRE DEN KOMMUNALE TRÆNING Så skulle vi igang PROJEKTFORBEREDELSE: DEN 1. MÅNED DE INDLEDENE OPGAVER Inklusionskriterier Finde egnede test Spørgeguide Kvalitative data DE 3 TRÆNINGSFORLØB STARTSKUDDET GÅR Finde egnede borgere ud fra inklusionskriterier: DE ENKELTE TRÆNINGSFORLØB Træningen uge Motivering til selvtræning, et element i træningen uge SPØRGEGUIDEN: Registrering af data RESULTATER FRA SPØRGEGUIDE DGI en balancetest i bevægelse TUG Timed Up and Go TERAPEUT ERFARINGER Naturen som træningsrum At arbejde med temaer Differentieret træning Tid til refleksion Tid til at lære hinanden at kende Erfaringer med spørgeguide og registrering af data Erfaringsopsamling Borgerinddragelse KONKLUSION

6 6

7 BILAGSSAMLING BILAG 1: INKLUSIONSKRITERIER BILAG 2: SPØRGEGUIDE BILAG 3: CASES Case Borger Case - borger Case Borger Case Borger Case - borger BILAG 4: METODEKATALOG OG TEMAER BILAG 5: REFERENCER: Nina Schriver:

8 8

9 BILLEDE 1 PÅ VEJ - FOTO:NIELS ÅGE SKOVBO NÆRVÆREN DE RAPPO RT E R UD ARBEJDE T AF: C AMILL A BI RK, FYSIOTE RAPE UT OG PROJEKTANS VARLI G - OMRÅD E NO RD, Å RH US KOM MUNE HELLE HØ J CH RIS TI AN SEN, FYSIOTE RAPE UT OG PRO JEKTANS V ARLI G- O MRÅDE NORD, Å RH US KOM M UNE GITTE GOTH, UDVI KLI NGSKONS ULEN T O G PROJEKTK OO RDIN ATO R - OMRÅDE NO RD, ÅRHUS KO MM UNE Henvisninger til - eller citater fra rapporten er velkomne med tydelig kildeangivelse. F OTO FOR SI DE: LAR S AARØ 9

10

11 LYSTEN TIL AT UDFORDRE DEN KOMMUNALE TRÆNING Som fysioterapeuter ansat i Århus Kommune har vi mange års erfaring med den kommunale træning. Vi, Helle Christiansen og Camilla Birk, er begge ansat i Område Nord i Århus Kommunes magistrat for Sundhed og Omsorg. Vores primære opgave er træning med borgere, der er visiteret til træningen efter lov om social service, og her har vi erfaret, at mange borgere der visiteres til træning har balanceproblemer, flere har oplevet at falde, og faldtendens og faldskræk er udpræget. Vi syntes på et tidspunkt i 2009, at vores træning ikke helt havde den nytteværdi, vi kunne ønske os vi ville gerne, at borgeren rykkede noget mere både på det fysiske og det mentale niveau i forhold til fald og faldtendens og det fandt vi svært med træningen indendørs, som primært var Norsk sekvenstræning, hvor den enkelte borger trænede individuelt i maskiner. Udvalget af træningsmaskiner var dog begrænset og nedslidte. Vi oplevede også, at det kunne være svært at motivere borgerne til selvtræning efter endt forløb. Mange af borgerne blev afsluttet for så senere at søge visitation til yderligere genoptræning, fordi de ikke formåede at fortsætte med at træne på egen hånd. Noget ville vi gøre, og vores første ide var at søge penge hos fonde, så vi kunne få nyt træningsudstyr. Det havde dog ikke effekt her og nu så vi begyndte også at overveje: Hvad er alternativerne? Vi eksperimenterede med træningen i det små, blandt andet forsøgte vi med et balancehold som foregik I naturen. Her så vi, at vi fik udfordret de ældre borgere meget mere, end når de trænede i maskinerne. Med den erfaring kunne vi se, at selve træningsrummet begrænsede vores muligheder for at udvikle vores faglige tilbud. Vi slap dog ikke ideen med at søge penge via projektmidler så vi kontaktede Århus kommunes fundraiser, som gerne ville hjælpe os med at søge penge. Fra at have en ide om at søge penge til maskiner var vi dog nu klar over, at det vi ville, det var mere mål- 11

12 rettet borgere med balanceproblemer altså faldforebyggelse. Derfra fødtes projekt faldforebyggelse, og det blev det, vi søgte penge til at arbejde med. I vores projektansøgning lagde vi op til, at vi ville udfordre den kommunale træning, og derfor i vores træningsforløb ville indbygge et element, der sigtede direkte på at deltagerne efter endt træningsforløb skulle fortsætte i selvtræningsgrupper grupper som vi byggede op i træningsforløbet. Vi ville køre 3 træningsforløb over et år og på den baggrund drage nogle erfaringer til udvikling af den kommunale træning. Jacob Christensen, fundraiser, var meget hurtig til at fange vores idé og dygtig til at skrive vores tanker ned. Det resulterede i, at vi fik kr. fra Socialministeriets pulje: Udvikling af Bedre Ældrepleje. Projektmidlerne var primært til frikøb af os så vi kunne udvikle vores træning. SÅ SKULLE VI IGANG Vi bryggede videre på vores ide om at træne udendørs. Vi manglede dog inspiration, og søgte derfor et kursus på 2 dage med ` overskriften Move n Nature, med Nina Schriver som underviser (se bilag 5). Det foregik i Risskov ved skov og vand natur som svarer præcist til vores lokalcenters omgivelser - så vi blev meget tændt på at træne i naturen. Vi ønskede at skabe nogle rammer og rum for træning, hvor borgeren bedre kunne overføre det, de havde lært hos os, til deres egne omgivelser deres egen hverdag. Vi så jo, at træning i et træningslokale er et isoleret miljø meget forskelligt fra et hverdagsliv med alt for stort fokus på kropsstyrken og ikke nytten af den gode kropsstyrke. Træningslokalet udfordrer heller ikke balanceevnen naturligt. Vi var ikke i tvivl om, at træning i naturen havde en langt bedre overførselsværdi. Det fik os til at indse, at vi måtte i gang med en faglig udvikling af os selv som terapeuter som en del af projektet. Derfor valgte vi i samarbejde med vores ledelse at koble Nina Schriver på som ekstern konsulent i projektforløbet. Her ved projektstart stod vi så med et helt års udvikling - ikke bare af træningsforløb, træningsmetoder og træningsrum, men også af udvikling af metoder til motivering af 12

13 borgeren til selvtræning efterfølgende. Det kunne vi gøre med stor opbakning og støtte fra vores organisation ikke mindst fordi vi kunne læne os op ad MSO s strategi 1 : FIGUR 1: MSO 1 AF 5 LEDETRÅDE SOM DEL AF OVERORDNET STRATEGI BILLEDE 2- I DET KØLIGE EFTERÅR - FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 1 MSO s strategi og de 4 ledetråde: 13

14 PROJEKTFORBEREDELSE: DEN 1. MÅNED Som sagt havde vi et år til projektet vi gik i gang 1. Maj 2011 og havde afsat den første måned til forberedelse. Det var i denne periode, vi skulle have de grundlæggende overvejelser og refleksioner omkring projektet: Hvilke borgere skulle inkluderes Hvilke redskaber skulle vi bruge for at kunne måle effekten af træningen o dels på det fysiske niveau o dels på mentale niveau i forhold til borgerens forhold til fald o dels i forhold til motivation for træning og selvtræning Hvordan skulle vi tilrette forløbene Hvordan skulle vi rent praktisk tilrette processen, så vi kunne overskue og gennemskue den. Spørgsmålene var mange og stod i kø for svar. Vi fik tilknyttet lokalcentrets udviklingskoordinator, som varetog den procesorienterede del, som rettede sig imod selve projektet. Gitte Goth tilrettelagde tidsplaner og rammer, og var med i processen i forhold til de produkter vi producerede, og var ansvarlig for de ydre rammer omkring projektet. Vi etablerede en styregruppe med områdechef Jonna Majcher og vores egen leder; teamleder Dorte Carlsen. Styregruppen mødtes undervejs i processen, og på den måde sikrede vi en forankring i organisationen. Vi havde arbejdsmøder med vores konsulent Nina Schriver med korte mellemrum i den indledende fase, og her fik vi hurtigt afdækket, at vi i den første måned havde store opgaver som skulle på plads før vi startede: Fastlægge inklusionskriterier. Udarbejde erklæring til deltagerens accept af deltagelse i projekttræning. Finde egnede fysiske test. Udarbejde spørgeguide til borgeren før træning og gentagelse efter træning. Overvejelser på hvordan vi ville registrere erfaringer og data undervejs i projektet. Planlægge elementerne i træningsforløbene. 14

15 I næste afsnit vil vi kort beskrive, hvad vi satte i spil under disse punkter som en del af forberedelsen. Hvor vi finder det relevant, vil vi præsentere nogle af vores erfaringer i projektet fordi det hører naturligt til som afslutning af emnet. I senere afsnit vil vi præsentere de vigtigste resultater og erfaringer fra vores projekt - for til sidst at afslutte med vores konklusion. Vi har valgt at lægge detaljerede præsentationer om i bilagene for eksempel en præcis beskrivelse af det faglige indhold i træningen, på den måde er det muligt at bruge rapporten som en brugerhåndbog, hvis nogen ønsker at forfølge ideen om det vil vi også gøre. Det er vores håb og ønske, at andre der arbejder med kommunal træning vil lade sig inspirere, og at borgere med et træningsbehov får smag for at prøve så god læselyst til alle. DE INDLEDENE OPGAVER Fra vores projektansøgning lå flere ting fast. Ret hurtigt fik vi lavet en tidslinje for året, så vi vidste, hvornår Hold 1,Hold 2 og Hold 3 skulle starte, hvornår de skulle overgå til selvtrænende grupper, og hvornår vi skulle holde en stop op periode, hvor vi kunne lave nødvendige justeringer af projektet. Projektplanen så sådan ud: FIGUR 2 UDSNIT AF VORES PROJEKTPLAN TRÆNINGSFORLØBENE OG STOP OP (UGE 50-52) Rammerne var et 16 ugers træningsforløb efterfulgt af selvtræning i samme gruppe. Vores målsætning var ca. 10 borgere på hvert hold. INKLUSIONSKRITERIER Det er vigtigt at have helt styr på, hvordan inklusionen af borgere skal være. Hvilket funktionsniveau skal deltagerne have, hvad er det vi vil arbejde med, og hvad vil vi gerne opnå med træningen. Sagt anderledes: der skulle være en fælles problemstilling 15

16 med et potentiale for udvikling. I vores projekt var det balanceproblemer. (se Bilag 1 for nærmere vedrørende inklusionskriterier) FINDE EGNEDE TEST Der findes mange forskellige test, der viser noget om balance, men det er ikke alle, der dækker lige det, vi ville teste: Nemlig dynamisk balance i ujævnt terræn. Vi kontaktede derfor forskellige faldklinikker, som gav os forskellig viden om forskellige test. Vi valgte DGI (Dynamic Gait Index )testen, som skulle være den test, der bedst måler den dynamiske / funktionelle-balance. Vi fandt ud af, at det var den, der bedst kunne vise noget om, hvordan vi som mennesker håndterer dynamisk balance, mens man samtidig skal orientere sig om noget, i forbindelse med at man går. Vi valgte også at bruge TUG (Timed Up and Go) test i kombination med DGI - test. Den undersøger basis mobilitet og styrke i benene, og da der er vist en stærk sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke og faldrisiko, fandt vi den relevant at anvende. Det blev tydeligt for os, at det var vigtigt at vide helt præcist, hvad det var vi ville arbejde med, og dermed gerne ville teste. Det gav mening at lave test både før og efter et træningsforløb for at monitorere udviklingen. Det var også vigtigt at kombinere vores test og spørgsmål fra spørgeguiden, så mulige sammenhænge blev tydelige. Vi valgte at lave personlige interview med den enkelte - før træningsstart og efter træningsforløbet - ud fra spørgeguiden og test. SPØRGEGUIDE Vi fandt ikke nogen færdig spørgeguide, som forholdt sig til balanceproblemer i forhold til borgers hverdagsliv. Derfor udfærdigede vi en selv. I vores kontakt til faldklinikkerne, blev vi anbefalet at læse SUND BY NETVÆRKET - 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model. Med inspiration fra disse input og egne erfaringer fra tidligere balancetræning udarbejdede vi vores spørgeguide. Vi oplistede to kategorier af spørgsmål: en hvor borgeren skulle svare med egne ord, og en hvor borgeren skulle score sig selv på en gradueret skala. Det var vigtigt, at vi efter endt træning kunne sammenligne svarene fra den enkelte deltager og derved spore en eventuel fremgang / forbedring. 16

17 Vi valgte at inkludere spørgsmål, der vedrørte faktorer fra borgerens situation i øvrigt, for eksempel medicin, alkohol, briller, væskeindtag og så videre, fordi det var vigtigt at være orienteret om dette i relation til borgerens balance og fysiske tilstand. Vi havde mange overvejelser om, hvordan vi kunne spørge deltagerne om fx. alkohol - og medicinvaner. Det skulle ikke virke dømmende, når vi spurgte, men helst forklares og forstås i relation til balanceproblemer. I den proces fik vi en klarhed over de vigtigste faktorer omkring fald og faldforebyggelse, hvilket affødte at vi producerede en pjece med denne viden, som nu indgår i de forebyggende hjemmebesøg hos borgerne. 2 KVALITATIVE DATA For at få et indtryk af hvordan et forløb opleves af borgerne, har vi udvalgt nogle enkelte borgere og skrevet cases ud fra deres historie fra start til slut. Disse cases belyser udviklingen for de valgte borgere gennem hele forløbet i forhold til balanceproblemer og hverdagsliv og netværk. Vi har skrevet casene ud fra vores faglige observationer og resultater fra spørgeguide og test. Den enkelte borger har givet samtykke til casens indhold, og til at vi bruger casen. Det har vi valgt for at få den narrative vinkel på træningsforløbet. Casene præsenterer vi i bilag til rapporten. (se bilag 3) BILLEDE 3 EN HJÆLPENDE HÅND - FOTO NOELS ÅGE SKOVBO 2 Forebyggende hjemmebesøg efter lov om Social service som tilbydes alle ældre over 75 som ikke modtager pleje fra hjemmeplejen 17

18 DE 3 TRÆNINGSFORLØB For den enkelte blev et træningsforløb indledt med besøg af os. Vi valgte hjemmebesøg, for at få et billede af de omgivelser som borger færdes i dagligt og vi fik mange informationer om borgers daglige liv. Det var under hjemmebesøget, at vi udførte vores interview og test. Selve træningsforløbene planlagde vi til: 16 uger, 2 gange ugentligt af 1½ times varighed. Vi planlagde at have træning formiddag eller eftermiddag. Men deltagerne syntes helt klart bedst om at komme om formiddagen, der var de mest friske, så det justerede vi hurtigt. I første omgang overvejede vi at dele træningen i to dele.: én del der foregik i naturen, og en anden del der foregik i maskinerne på lokalcentret, men igen på baggrund af borgernes ønsker justerede vi det ved begyndelsen af hold 1 s træning, så al træning foregik i naturen. Konsekvensen for de 3 træningsforløb blev: 16 ugers træning 2 gange ugentligt af 1½ times varighed ude i naturen. På de 3 hold har der været mellem 6-9 deltagere. Vi havde fra start tænkt, der skulle være 10 på hvert hold, men vi kunne ikke samle så mange i den forholdsvis korte rekrutteringsperiode, der var til hvert forløb og vi ville ikke gå på kompromis med inklusionskriterierne. Vi oplevede, at det var optimalt med ca. 8 borgere. Det var vigtigt, at kunne rumme og støtte alle deltagerne, og derfor blev 10 for mange, fordi vi let ville miste den gode kontakt til hver enkelt deltager. Det var også vigtigt at kunne differentiere øvelserne under træningen til den enkelte deltager, og det talte også for et hold på max. 8. Rent fagligt startede vi i den forberedende måned med at bygge indholdet af træningen op. Vores ambition var at udfordre den kommunale træning i indhold, metoder, rum og struktur. Vi ville ikke give køb på MSO s overordnede strategi tværtimod er denne strategi som hånd i handske for vores projekt og vore intentioner, med det rehabiliterende sigte med borgeren i centrum. MSO vedkender sig Hvidbogens Rehabiliteringsbegreb og siger om rehabilitering 3 : 3 Jf. tværfaglig referenceramme for medarbejdere i sundhedsenhederne 18

19 REHABILITERING AF ET MENNESKE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE ER EN RÆKKE AF INDSATSER, SOM HAR TIL FORMÅL AT SÆTTE DEN ENKEL- TE I STAND TIL AT OPNÅ OG VEDLIGEHOLDE DEN BEDST MULIGE FYSISKE, SANSEMÆSSIGE, INTELLEKTUELLE, PSYKOLOGISKE OG SOCIALE FUNKTI- ONSEVNE. REHABILITERING GIVER MENNESKER MED NEDSAT FUNKTI- ONSEVNE DE REDSKABER, DER ER NØDVENDIGE FOR AT OPNÅ UAFHÆNG- IGHED OG SELVBESTEMMELSE. Så vi havde stor overensstemmelse mellem vores projekt og organisatorisk reference vi var stadig kommunale. Udfordringen lå derfor i indhold, metoder, rum og struktur. Som sagt havde vi valgt naturen som træningsrum, og vi havde planlagt holdtræning efterfulgt af selvtræningsgrupper. Så var der spørgsmålet om indhold og metoder. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville træne ind i faldet altså det helt overordnede var faldforebyggelsen. Med Nina Schrivers vejledning opstod ideen med Temaer. Et tema var den overordnede overskrift for den enkelte trænings fokus for eksempel: Gang på det uforudsigelige. Her udfordrer vi balancen ved at stå og gå på forskelligt terræn. Et andet tema: de involverede arme. Her var fokus, at træne styrken i armene, så de naturligt ville træde i karakter, hvis borgeren var ved at miste balancen. På den måde er det enkelte tema bygget op med specifik styrke og balancetræning og da vi havde hele naturen som træningsrum, var det også det enkelte tema der afgjorde, hvor turen gik hen den enkelte dag, alt efter hvad vi skulle træne. (for uddybelse af temaer og deres indhold se bilag 4) Disse temaer var udgangspunktet for træningsforløbet hvor temaer blev som perler på snor i forløbet. 19

20 STARTSKUDDET GÅR I slutningen af den første måned med planlægning satte vi det første hold. Så det stod klar til start 1. juni Med denne borgerkontakt gik det hele i gang ikke mindst den del, hvor vi kunne begynde at høste vores erfaringer. Vi vil derfor nu præsentere vores erfaringer og resultater, lidt dybere end de antydninger vi har præsenteret ovenfor. Igen vil vi præsentere dem i den rækkefølge, vi naturligt fik vores refleksioner. BILLEDE 4 PÅ TUR TIL DEN GAMLE BY FOTO: PROJEKTET 20

21 FINDE EGNEDE BORGERE UD FRA INKLUSIONSKRITERIER: I starten brugte vi meget tid på at finde borgere, der matchede vores inklusionskriterier borgere med balanceproblemer og faldtendens.(se bilag 1). Vi havde regnet med, at vi kunne finde deltagerne blandt de borgere, der var visiteret til træning 4, men i den periode var der en del turbulens i visitationsafdelingen. Der var omstruktureringer på vej i organisationen, der betød, at der kom en flaskehals i visitationerne, og derfor kunne vi ikke få borgere nok ud fra gruppen visiterede borgere. Vi lavede en plan A og B for at sikre nok deltagere på hold 1. Vi hængte opslag op ved sundhedsklikkerne og opsøgte gymnastikhold på centrene i Nord, og vi kontaktede nogle borgere, vi kendte fra tidligere forløb. Vi opsøgte Neurocentret og Genoptræningscentret i Århus kommune 5 for at se, om vi kunne få deltagere den vej fra. Vores initiativer bar frugt, og vi fik sat et hold sammen med 6 deltagere til hold 1. Til hold 2 og 3 var det lettere at finde borgere, og især på hold 3 gik det fint med kun visiterede borgere. Det er vigtigt, at alle borgere opfylder inklusionskriterierne, og det ville vi ikke gå på kompromis med. Det fungerer godt, hvis der er en blanding af mænd og kvinder på holdene DE ENKELTE TRÆNINGSFORLØB TRÆNINGEN UGE 1-16 Som sagt arbejder vi med forskellige temaer i træningsforløbene. Vi tilrettelægger træningen efter deltagernes behov, som vi arbejder med at få indblik i gennem løbende refleksion, dialog med borgerne, faglige observationer og faglig viden. Nogle temaer har vist sig at være væsentlige for alle, og dem har vi arbejdet med på alle holdene. Vejret har afgørende betydning for, hvilket tema og sted vi vælger at arbejde med den pågældende dag. Andre temaer er blevet udviklet undervejs afhængigt af deltagernes behov. 4 Træning efter lov om social service 86 5 Den kommunale specialiserede genoptræning efter 140 i Sundhedsloven. 21

22 Vi erfarede, at vi skulle være fokuserede på vores tema, rammerne er store og vide udendørs, så det er vigtigt at fastholde fokus associationerne får frit slag i naturen bare ved synet af et træ. MOTIVERING TIL SELVTRÆNING, ET ELEMENT I TRÆNINGEN UGE 1-16 Et af vores mål i projektet var at motivere deltagerne til at fortsætte med at træne i gruppen efter de 16 ugers træning. Vi havde gennem flere år observeret, at borgere ikke fortsatte med at træne, når deres visitation til træning var udløbet. I stedet var der flere, der fik et funktions tab igen, og dermed søgte og fik træning på ny. Vi ville udfordre den praksis, og se om de ved at få et netværk kunne motiveres til at blive selvtrænere sammen med det nye netværk og dermed udsætte behovet for visitation til kommunal træning. Før træningen startede, lavede vi en kontrakt med den enkelte borger, som de skulle underskrive. Med kontrakten forpligtigede de sig til at fortsætte selvtræning i gruppen efter endt forløb hos os. Det var alle med på, for lysten til at være med i projektet var stort og med kontrakten havde vi samtidig borgerens samtykke til at deltage i projektet. Gennem hele forløbet prøvede vi at motivere holdet til at blive selvtrænere. Det gjorde vi blandt andet ved: At vise dem øvelser de selv kunne fortsætte med. At vise dem steder de kunne gå hen og lave træning. Ved at lave telefonlister til holdene, så de kunne kontakte hinanden ved afbud. Vi udpegede en fra hvert hold, som vi mente havde de nødvendige resurser til at være tovholder. Tovholderfunktionen kunne være i forhold til at vise indhold i træningen, men også at være den de andre ringede til ved afbud og andet. Det fungerede godt, og de der har taget den opgave på sig, oplever at de gør en god og meningsfuld indsats. I de sidste ca. 4 uger af de 16 ugers træningsforløb - var vi meget konkrete i forhold til at lave aftaler med holdene omkring selvtræningen: Hvornår de skulle mødes, og hvordan de skulle komme til lokalcentret. 22

23 Der var deltagere, der ikke selv kunne tage bussen til lokalcentret. Så der lå et stykke arbejde med at hjælpe dem med at finde en ordning på kørsel. Vi hjalp med at søge om handicapkørsel, eller vi prøvede at få deltagerne til at lave aftaler med hinanden, så dem der havde bil, kunne hente dem der ikke kunne tage bus. Andre motiverede vi til at forsøge selv at tage bussen, efter vi havde afprøvet det med dem. Det lykkedes at få alle til at møde op til selvtræning, trods vanskeligheder med transport. BILLEDE 5 NATURENS UDFORDRINGER - FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO SPØRGEGUIDEN: REGISTRERING AF DATA. Vi samlede resultaterne fra hvert hold i spørgeguidens skema, hvor den enkelte borgers resultat markeredes med et borgerspecifikt bogstav før og efter træningsforløbet. På den måde havde vi i anonymiseret form samlet det enkelte holds individuelle resultater i ét skema. Samme princip fulgte vi med TUG - test og DGI test. Denne sammenskrivning skulle hjælpe os til at blive klogere på borgerens status før og efter træning. Efter at have gennemført projektforløb med hold 1 og hold 2 tilføjede vi et spørgsmål til spørgeguiden. Det lød: Er der noget, du gerne vil blive bedre til? Vi erfarede nemlig, at det var væsentligt at spørge specifikt til, hvilke mål borgeren selv havde, at rejse 23

24 spørgsmålet overfor borgeren før træningsstart bevirkede også, at borgeren bevidst kunne arbejde med egne mål. Denne erfaring blev vi opmærksom på, da vi skulle bearbejde data fra de første hold og se ændringer fra før træning til efter træning. Spørgeguiden er omfattende, vi har vedlagt bilag med skema over de stillede spørgsmål. Begrundelserne for valg af spørgsmål. Samt en sammenfatning af resultaterne. (se bilag 2) Derudover har vi valgt at præsentere udvalgte resultater. De udvalgte resultater er meget beskrivende for træningens effekt i forhold til balance-problemer, og det at færdes i de daglige omgivelser på egen hånd. Vi har udvalgt de spørgsmål, som bedst belyser, hvad vi under hele træningsforløbet arbejder på at bedre hos den enkelte borger. Vi vil i det efterfølgende præsentere resultaterne på disse udvalgte spørgsmål og i den sammenhæng begrunde vores valg af spørgsmål. BILLEDE 6 OP AD BAKKE PÅ DEN GODE MÅDE - FOTO LARS AARØ 24

25 RESULTATER FRA SPØRGEGUIDE De tre hold havde 6 9 og 6 deltagere i alt deltog 21 borgere. 1. Tage offentlig transport: FØR TRÆNINGEN KUNNE 6 AF 21 DELTAGERE SELV TAGE BUSSEN. EF- TER TRÆNING KUNNE 11 TAGE BUSSEN. 10 KUNNE HVERKEN FØR ELLER EFTER TRÆNINGEN. 2. Kan du handle selv: 16 UD AF 21 KUNNE HANDLE SELV FØR TRÆNINGEN. EFTER TRÆNING KUNNE 20 HANDLE SELV. BILLEDE 7- AT HANDLE HELE LIVET - FOTO: PROJEKTET 25

26 Kilometer Kilometer Kilometer 3. hvor langt kan du gå? Lød spørgsmål 3 - stillet før træning og efter. 7 6 Gangdistance før og efter Hold Km før Km efter 1 0 Borger a Borger b Borger c Borger d Borger e Borgere Borger f Gangdistance før og efter Hold 2 Km før Km efter Borgere Gangdistance før og efter Hold Borger a Borger b Borger c Borger d Borger e Borger g Km før Km efter 26 Borgere

27 4. Egen vurdering af fysisk tilstand: Vi ville gerne have at borgerne, hver især reflekterede over deres fysiske formåen. Det gjorde vi for at gøre dem klar over, at vi havde fokus på det, at være i god form til at kunne klare mange opgaver i livet. Vi ville gerne kunne vurdere, om træningen gjorde en forskel i deres egenvurdering.. Virkelig god Egenvurdering af fysisk form før og efter hold 1 10 Meget god God Nogenlunde Dårlig Borger aborger b Borger c Borger dborger e Borger f FØR EFTER Virkelig god Meget god God Nogenlunde Dårlig Egenvurdering af fysisk form før og efter hold FØR EFTER 27

28 Virkelig god Egenvurdering af fysisk form før og efter hold 3 10 Meget god God Nogenlunde Dårlig Borger aborger b Borger c Borger dborger e Borger g FØR EFTER 13 BORGERE SCORER EGENVURDERING AF FYSISK TILSTAND HØJERE EFTER TRÆ- NING END FØR 6 SYNES, DET ER UÆNDRET 2 OPLEVER EN NEGATIV UDVIK- LING. HER ER EN VIGTIG FAKTOR, AT EGENVURDERINGEN AF FYSISK TILSTAND EF- TER TRÆNINGEN ER PÅVIRKET AF OPLEVELSEN AF ANDRES FYSISKE FORM. EN STIMULERENDE FAKTOR FOR AT ARBJEDE MED EGEN FYSISK FORM. 5. Hvor ofte er du bange for at falde/ hvor mange gange er du faldet: Vi ville gerne finde ud af, om træning kan afhjælpe eller bedre balanceproblemer. Inaktivitet er med til at forværre folks fysiske tilstand og dermed også evnen til at opretholde balancen. I træningsforløbet udfordrer vi deres balance, og træner det at falde og komme op igen. Vi har oplevet, at få fortsat er faldet, men dette er foregået under træningen. Generelt er der færre fald efter træningen. Det interessante er, at de er mindre bange for at falde og føler mere sikkerhed, i at kunne komme op igen. Dette gør, at de bliver mere aktive i hverdagen, og kan klare flere opgaver. Blandt andet at handle, tage offentlig transport og besøge familie. ANTAL FALD FØR TRÆNING: 14 ANTAL FALD UNDER TRÆNING/ EFTER TRÆNING: 12 28

29 Aldrig Sjældent Nogle gange6 5 Ofte 4 3 Altid Faldskræk hold 1 Borger a Borger b Borger c Borger d Borger e Borger f Før efter Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid Faldskræk hold 2 Før efter Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid Faldskræk hold 3 Borger a Borger b Borger c Borger d Borger e Borger g Før efter 29

30 7. Er der noget, du kan nu, som du ikke kunne, før træningen startede /mål: Vi blev som tidligere beskrevet opmærksomme på, at det var vigtigt, at de selv satte konkrete mål for træningen, det var ikke nok med spørge-guide og test. Det blev svært at evaluere på træningen, når de ikke havde tænkt over målet for træningen. I starten troede vi selv, det var et mål, at de skulle falde mindre, men undervejs blev vi klar over, at det ikke var nok. Der var andet, der var mere vigtigt, end antal gange de var faldet. Nemlig, om de kunne varetage eller klare opgaver, som de tidligere havde varetaget, eller aktiviteter der betød meget for dem at kunne fortsætte med. RESULTATET ER, AT FLERE KAN MERE EFTER ENDT TRÆNINGSFORLØB. FLERE ER BLE- VET MERE SIKRE PÅ SIG SELV. DE KAN KLARE FLERE OPGAVER I DAGLIGDAGEN - BLANDT ANDET FORDI DE IKKE ER BANGE FOR AT FALDE LÆNGERE. EN NÆVNER EKSEMPELVIS, AT HUN FØLER HUN KAN ALT NU. DET AT DE TØR UDFORDRE SIG SELV MERE, BETYDER AT DE BLIVER MERE AKTIVE I DERES LIV, OG GIVER EN TRO PÅ, AT DE KAN KLARE FLERE TING. 8. Har fællesskabet haft nogen betydning for dig?: Vi har igennem hele forløbet arbejdet målrettet på at skabe et godt netværk mellem deltagerne. Vi ville derfor gerne vide, om fællesskabet på holdet havde betydet noget for dem, og om det ville betyde noget for deres lyst/evne til at fortsætte træningen uden os. ALLE NÆVNER EFTER FORLØBET, AT DET HAR HAFT STOR BETYDNING AT VÆRE SAMMEN MED ANDRE I FORBINDELSE MED TRÆNINGEN. NOGLE SYNTES, DE HAR FÅET GODE VEN- NER. ÉN FØLER SIG BEDRE TIL, AT KUNNE SNAKKE MED ANDRE MENNESKER. 30

31 9. Vil du blive ved med at være aktiv med denne gruppe, efter vi har afsluttet projektet? Det var vigtigt at fastholde dem i selvtræningen efter forløbet på 16 uger hos os. vi fandt ud af, det var vigtigt helt konkret at få svar på, hvordan de kunne komme hertil og hvor ofte, og hvornår de ville komme. Det var en del af projektets formål, at de selv kunne fortsætte træningen og gerne med de deltagere, de havde lært at kende undervejs. Vores erfaring med tidligere træning har gjort, at det kan være svært at fortsætte træningen, hvis de ikke er trygge, og føler et fællesskab med andre. Det betyder meget, at de fælles i gruppen bliver spurgt, om de vil komme på egen hånd det giver det forpligtende svar. EFTER PROJEKTET ER AFSLUTTET, KAN VI SE AT DE TRE HOLD FORTSÆTTER MED TRÆ- NINGEN PÅ EGEN HÅND. VI HAR KONTAKT MED HOLDENE 1 TIL 2 GANGE UGLT - HVIL- KET VI KAN MÆRKE, DER ER ET BEHOV FOR DET SKER PÅ LOKALCETNRET, HVOR DE MØDES TIL TRÆNING. VI MOTIVERER DEM TIL FORTSAT TRÆNING, OG VI HØRER, HVOR- DAN DE HVER ISÆR HAR DET. DET ER IKKE NOGET DER TAGER MEGET AF VORES TID, MEN DET HAR STOR BETYDNING FOR DEM, AT VI GIVER DEM DEN OPMÆRKSOMHED. UD AF 21 DELTAGERE ER DER KUN 2, SOM IKKE HAR ØNSKET AT FORTSÆTTE FAST. DE ER BEGGE MEGET OPTAGEDE AF ANDRE AKTIVITETER I FORVEJEN. DEN ENE VIL IKKE BINDE SIG TIL AT KOMME FAST, MEN VIL GERNE KOMME NÅR HAN HAR TID. BILLEDE 8 UNDER ÅBEN HIMMEL - FOTO: LARS AARØ 31

32 DGI EN BALANCETEST I BEVÆGELSE Som sagt valgte vi DGI (Dynamic Gait Index)testen. Vi lavede DGI test før træningen startede og igen efter de 16 ugers træning. Efterfølgende vil vi præsentere resultaterne, grupperet på de 3 hold: Testen består af 8 forskellige fysiske opgaver, hvor der scores point på en skala fra 0-3, hvor 3 er for den normale udførelse. Der tælles point efter hver udfordring. Pointene lægges sammen. Der kan maksimalt scores 24 point, hvor 24 er bedste resultat. Det foregår på en 6,1 meter bane. (se referencer) Testen benyttes til ældre med balanceproblemer. Den har til formål at evaluere og dokumentere evnen til at korrigere gangen i forhold til forskellige udfordringer hos personer med balanceproblemer. Dvs. at evaluere den dynamiske/funktionelle balance. Undersøgelser har vurderet at ældre og patienter med vestibulære lidelser og erhvervet hjerneskade, der scorer < 19 ud af 24 point i DGI, har en øget risiko for at falde. 25 DGI - Test Hold point før 10 pont efter 5 0 borger a borger b borger c borger d borger e borger f 32

33 30 25 DGI - Test Hold point før pont efter 5 0 borger a borger b borger c borger d borger e borger f borger g borger borger h i DGI - Test Hold point før pont efter 5 0 borger a borger b borger c borger d borger e borger f VI SER, 13 ER I RISIKO FOR FALD FØR TRÆNINGS START AF DISSE 13 SCORER 11 MERE END 19 POINT EFTER TRÆNINGEN, OG RYGER DERMED UD AF RISIKOZONEN. 17 AF DE I ALT 21 FORBEDRER DERES SCORE - 3 ER STATUS QUO OG EN ENKELT FALDER I SCORE. 33

34 TUG TIMED UP AND GO Ved at bruge TUG vurderer vi basismobilitet hos ældre med funktionsnedsættelse. Denne test er relevant for personer i mellemgruppen dvs. med et vist funktionsevnetab, men ikke de allersvageste. For hjemmeboende ældre er det vist at såfremt TUG > 12 sekunder bør balance og mobilitet undersøges nærmere. Testen udføres ved at borger rejser sig fra en stol går 3 meter vender og går tilbage, og sætter sig på en stol. Der tages tid fra borger rejser sig, til borger sidder på stolen. 25 TUG - Test Hold sek før 10 sek efter 5 0 borger a borger b borger c borger d borger e borger f TUG TEST HOLD sek før sek efter 5 0 borger a borger b borger c borger d borger e borger f borger g borger borger h i 34

35 25 TUG - Test Hold sek. Før sek. Efter 5 0 borger a borger b borger c borger d borger e borger f 17 HAR TUG SCORE PÅ 12 ELLER DERUNDER EFTER TRÆNING HVOR ANTALLET VAR 12 FØR TRÆNINGENS START. 20 FORBEDRER DERES PRÆSTATION PÅ TUG OG EN ENKELT ER STATUS QUO. BILLEDE 9 AT SÆTTE SIG OG REJSE SIG IGEN IGEN - FOTO: LARS AARØ 35

36 TERAPEUT ERFARINGER Udover de tests og interviews vi har gennemført, har vi løbende skrevet logbog over forløbet i projektet, altså daglige optegnelser og refleksioner. Disse optegnelser har vi konkluderet på og beskrevet i terapeut erfaringer. Her vil vi præsentere de væsentligste af de mange erfaringer, vi har gjort os på de faglige niveauer, vi har været inde omkring i forbindelse med projektet. BILLEDE 10 BARNDOMMENS SYSLER KRÆVER OGSÅ KOORDINAT ION OG BALANCE - FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO NATUREN SOM TRÆNINGSRUM Fra start var vi selv mest motiveret til at træne ude, og som sagt ønskede ingen af deltagerne at træne indendørs - kun i tilfælde af, at vejret var meget dårligt. Derfor tog vi en beslutning tidligt på hold 1 at al træning foregik udendørs. Vi har erfaret, at det er vigtigt at informere om, at træningen foregår ude uanset vejr, og at de havde tøj og fodtøj på, der svarede til vejret. Det betød, der ikke var nogen, der meldte fra på grund af 36

37 vejret. Det var altså vores egen motivation, der satte dagsordenen betingelsen var en ordentlig argumentation overfor gruppen. De deltagere som tidligere har trænet i maskiner, har fortalt, at de syntes, at ude - træning, er det bedste de har været med til. De oplevede, at det at være ude motiverede dem til at komme, og til at de syntes, det var en dejlig oplevelse. Det at komme ud og opleve årstiderne og klæde sig på efter det var værdifuldt for dem. Det skærper deres sanser, når de mærker vinden, går i blade, går i sand og vand med bare tæer. Det skærper igen opmærksomheden på deres bevægelser og balance - hvilket de kan overføre i egne omgivelser. På den måde arbejder vi med, at borgerne får nogle bevægelseskompetencer til at kunne leve et aktivt liv ude og hjemme ved at træne i naturen. Når vi vælger at bruge naturen til træning, har vi samtidig tanke på, at vi enten vælger et afgrænset område, hvor vi vil træne eller, at vi går en udvalgt rute, hvor vi undervejs finder steder, der giver variationer til træningen. Samtidigt arbejder vi med at skærpe borgernes oplevelse og sansning af det udvalgte sted i naturen at se muligheder i de forskellige omgivelser alt afhængig af vind og vejr. Det giver uanede bevægelsesmuligheder og variationer i forhold til træningsomgivelser, hvilket skaber stor motivation og glæde. Deltagerne udtrykker at denne form for træning giver mere end almindelig træning. Det at bruge naturen giver en anden relation mellem terapeut og borger. Rammerne er fælles for alle - der er ikke nogen hjemmebane naturen er allemandseje. Det bidrager til et mere ligeværdigt forhold mellem terapeut og borger. Når vi træner ude, er der flere overvejelser angående hjælperedskaber. Flere deltagere har i nogen udstrækning behov for hjælperedskaber. Det kan være stok eller rollator. Vi har brugt meget tid på at finde frem til det bedst egnede redskab og til at få deltagerne til at reflektere over, hvilket behov de har. Vi oplevede, at nogle var meget afhængige af rollator og følte sig meget usikre uden den. Men vi arbejdede bevidst med, at de fik trænet eksempelvis med stokke/stave, så de fik trænet balancereaktioner og opnåede en tryghed i at kunne mestre flere opgaver i ujævnt eller ukendt terræn. Andre fandt ud af, at en rollator kunne give dem større frihed til at færdes ude - især fordi de kan bruge rollatoren til at få et lille hvil undervejs. 37

38 Afhængig af vejrforhold har vi oftest taget kaffe med ud i naturen. Det at vi holder en pause undervejs, giver mange gode oplevelser og hyggelige stunder sammen. Ikke mindst giver det mere energi til at fortsætte træningen. BILLEDE 11 EN HJÆLP I NATUREN - FOTO NIELS ÅGE SKOVBO AT ARBEJDE MED TEMAER Vi har for hver gang arbejdet med temaer. Temaerne er valgt ud fra vejrforhold, inspiration fra deltagerne enten noget vi f.eks. har observeret fra en deltager eller noget de gav udtryk for, de gerne ville. På den baggrund tematiserede vi træningen fra gang til gang (se bilag 4 for detaljer) Tematanken giver mulighed for at arbejde mere enkelt med fokus på kvalitet i øvelserne. Vi kan lave øvelser, der kan udføres forskelligt, så der er flere muligheder at vælge mellem - så alle har en chance for at være med. På den måde kunne vi differentiere træningen i det samme rum. Som start på hver træningsgang fortæller vi, hvilket tema vi vil arbejde med, og sætter nogle ord på, hvorfor vi vælger dette tema. Det er en god måde at få fælles forståelse 38

39 for hvorfor vi gør som vi gør. Det er også med til at rette opmærksomheden på, at nu er det træning, det handler om. Det har været en proces for os at arbejde med at gå fra træning med øvelser til træning med temaer. DIFFERENTIERET TRÆNING Vores træning planlægges ved, at deltagerne får afgrænset et område, og får opgaver/øvelser, de skal udføre individuelt eller sammen. Vi progredierer undervejs, så alle hele tiden udfordres. Finder nye nuancer på hver enkelt øvelse, så de holdes i gang. Det er vigtigt, at der ikke er nogen som står og venter. Ligeledes støtter vi dem op, når de vælger, at holde pause. Det er vigtigt at få dem med igen, så de ikke mister tråden. Undervejs samler vi op med fælles pauser. Vi har valgt ikke at være de styrende i øvelserne. Hver enkelt deltager udfordrer opgaven individuelt. Vi hjælper dem i gang, og får derved lejlighed til at få flere nuancer og kvalitet ind i hver øvelse. Indimellem laver vi kongens efterfølger 6 for at få dem samlet. Vi har enkelte gange oplevet, at det kan være svært at indtage rummet, og at de kan have svært ved at finde øvelser i en given opgave. Da kan det være en hjælp at de hjælper hinanden med at tage lidt styring. Vi har fokus på at inkludere alle i et fællesskab. De skal have øje for hinanden, inspirere og motivere hinanden med respekt for, at hver enkelt har sin egen måde at udføre øvelserne på. Vi har fokus på, at de er en gruppe. Det kan vi blandt andet gøre ved, at når vi går en længere distance, og de hurtige er langt foran, bliver de bedt om at gå tilbage og samle de andre i bagtroppen op. Det fungerer rigtig godt, og er også et godt udgangspunkt for at få dem rystet sammen som gruppe. TID TIL REFLEKSION Hver træningsgang afsluttes med tid til refleksion. Vi tager gerne en runde, hvor hver enkelt deltager bliver spurgt, om der er noget fra den aktuelle træningsgang, som 6 En udfører øvelser som andre kopier gående på en række. Føreren kan vælge at gå om bagerst og næste person i rækken overtager førerrollen 39

40 hun/han vil huske fra dagen i dag. Det kan også være, at de skal nævne en ting, som har været svær eller let. Ofte er der også brug for at samle op på, hvordan de har haft det, siden vi sidst var sammen. Dette især hvis træningen har været meget udfordrende. Vores erfaringer er, at vi ikke skal bruge alt for meget af tiden på dette. Der skal være tid til snak, alt efter hvad der er brug for. Men der skal også være fokus på samværet i gruppen. Især fordi vi gerne vil have, at de skal fortsætte som gruppe efter endt projektforløb. Vi har erfaret, hvor stor betydning vores spørgeteknik har. Spørgsmålet skal være meget specifik, og nogle gange vælger vi at spørge mere uddybende ind, så der kommer lidt flere ord på, hvad hver enkelt har mærket på egen krop. BILLEDE 12 BÆNKPRES" I NATUREN - FOTO: LARS AARØ TID TIL AT LÆRE HINANDEN AT KENDE Vi har, som sagt, bevidst planlagt tid til snak efter træning. Vi har fokus på at alle bliver set og hørt. Vi spørger ind til deres hverdag, og interesserer os for deres liv generelt. 40

41 På et tidspunkt i træningsforløbet planlægger vi en længere tur for at få en god oplevelse sammen - også for at hver enkelt deltager har mulighed for at være med til at planlægge, hvordan vi kommer til og fra stedet. Gennemgående for de 3 træningsforløb var den fælles udmelding til os, at de syntes, at træningen er meget bedre og giver mere end almindelig træning, netop fordi vi giver os mere tid. Vi oplever, at det skyldes nærvær fra terapeuternes side, løsning af diverse opgaver sammen, de mange fælles snakke og de mange fælles oplevelser. De får skabt et netværk, som de kan bruge fremover. ERFARINGER MED SPØRGEGUIDE OG REGISTRERING AF D ATA Vores spørgeguide var omfangsrig med mange data både kvantitative og kvalitative da vi ikke fandt en færdig spørgeguide, blev det en tidskrævende men spændende opgave at konstruere en selv. Vi erfarede at arbejdet med spørgeguiden var væsentlig og vigtig, fordi vores projekterfaringer og resultater blev veldokumenterede, med en valid spørgeguide. Ved at arbejde med spørgeguidens resultater fandt vi ud af, at der skal udarbejdes en form for, hvordan man opsætter de data, man har indsamlet. Det er vigtigt, man kan se et forløb hos en enkelt borger og områderne man vil måle en udvikling på er konkrete så bliver det nemmere at kunne sammenstille data samlet for holdet. BILLEDE 13 AT LØFTE I FLOK - TIL GLÆDE FOR DEN ENKELTE - FOTO: LARS AARØ 41

42 ERFARINGSOPSAMLING Vi har løbende i projektet skrevet logbog på vores personlige erfaringer og opsamling på hver enkelt træningsgang. Det har været vigtigt at få struktureret vores erfaringer, så vi har kunnet gå tilbage og læse, hvad vi har gjort med de foregående hold. Vi har erfaret, at vi har glemt meget af det, og bliver glædeligt overrasket over, at se tilbage på de mange oplevelser vi har fået sammen med borgerne samt, hvordan processen har været. Det er vigtigt at give sig tid til at samle op og evaluere på disse erfaringer. Det har vist sig at være lærerigt, at vi undervejs i forløbet stopper op, og læser samt skriver på vores materiale. Dette har givet et bedre overblik, og vi har fået mulighed for at ændre processen til det bedre. Det er i den proces de faglige refleksioner bliver konkrete og dermed omsættelige for faglig praksis. BORGERINDDRA GELSE Vi havde fra starten en klar ide om, at borgerne i vores projekt skulle have et stort ansvar for at integrere træningen i deres liv efter vi havde undervist dem 16 uger. Vi så derfor et stort behov for at inddrage borgerne i egen træning at tage ansvar for egen træning - og så dette som en del af målet med vores projekt. Vi tænkte derfor over, hvordan vi skulle gøre det, og mente, at det var vigtigt, at vi fra starten tydeliggjorde, at de selv havde et ansvar for at være aktive i træningen, både under og efter endt forløb hos os. Det var her vores kontrakt med borgeren gjorde det tydeligt fra starten - at aftalen var, de skulle være villige til at følge op på træningen som selvtrænere i gruppe. Vi valgte undervejs, at finde en af deltagerne der vil være tovholder på træningen for eksempel i de få situationer, hvor de var på egen hånd i træningen. På den måde er der i forløbet, en der melder sig, og derpå senere kan tage mere ansvar for fremmøde efter forløbet er slut. Vi bruger meget tid med deltagerne for at skabe nogle rammer for dem, som de selv kan være i, når vi trækker os. Vi stimulerer dem til at prøve at åbne sig for hinanden og 42

43 blive trygge og glade for hinandens selskab. Vi samarbejder med holdet om at give dem et grundlag for et socialt netværk, som de kan fortsætte træningen med. Det har vi erfaret, er en forudsætning for, at de har lyst til at ses igen uden vores styring. Vi har et godt stykke tid inde i forløbet valgt at sætte fokus på overgange til selvtræning. Borgerne begynder selv at stille spørgsmål til, hvordan de praktisk skal planlægge at blive selvtrænere på sigt. Der er brug for, at vi som gruppe snakker om kørsel, mødetidspunkter og lave aftaler om, hvor mange gange de vil komme. Derudover er det vigtigt at investere tid på dem ind imellem, efter de er blevet selvtrænere. Det kan være en time hver eller hver anden måned på hvert enkelt hold. De har brug for, at vi ser dem, for at bakke op om deres egen træning både fagligt og personligt. De har lært os at kende, og vil gerne involvere os i deres liv. De søger vores opmærksomhed, når de er på centret, men det kræver ikke, at vi er hos dem hver gang, men at vi husker at se dem af og til. På alle hold er overgangen til selvtræning lykkedes godt kun 2 deltager ikke fast. De mødes hver uge alle mand, undtaget når de skal noget andet. I det tilfælde ringer de til hinanden, og giver afbud. De går ture, laver øvelser ude, drikker kaffe, træner i maskiner eller hvad de har lyst til. De bekymrer sig om hinanden og tager vare på hinandens ve og vel. Nogle kører med dem, der har bil, og ikke selv kan komme af sted. De er blevet hinandens netværk, og de mødes også privat til kaffe eller frokost. BILLEDE 14 PÅ TUR TIL DEN GAMLE BY - FOTO: PROJEKTET 43

44 KONKLUSION Vi kan ud fra resultaterne fra tests og spørgeguiden se en positiv fremgang, hvor de fleste deltagere har forbedret sig. Dette kan vi se både ud fra DGI og TUG. Alle deltagerne har været interesseret i at kende deres resultater og som afsluttende samtale- med spørgeguiden - har det været fint at kunne snakke med den enkelte ud fra svarene, med udgangspunkt i før træning og efter træning. Det er et godt udgangspunkt hvor borgeren bekræftes i at det de oplever, kan registreres helt konkret. Generelt oplever de fleste, at de kan klare mange flere opgaver i dagligdagen efter at have deltaget i dette træningsforløb. Det kan være fra små ting derhjemme, som f.eks. at kunne nå op på øverste hylde i køkkenskabene til at kunne overskue at rejse til udlandet igen. Vores fokus fra start har været på forebyggelse af fald, og næsten alle deltagere har haft fald tæt på livet. Under træningsforløbet har flere oplevet fald, hvilket skyldes, at borgerne blev udfordret på balancen, og dermed steg risikoen for fald i øvelsen. Vi fik dem til at træne i situationer, hvor kroppen kommer ud af balance. Men netop træningen har givet dem nogle bevægelseskompetencer, til at kunne tro på sig selv og turde gå udenfor stierne. Så at faldtendensen ikke falder relativt, skyldes at bevægelsesniveauet stiger markant i forbindelse med træningen for den enkelte borger. Desuden begynder de selv at udfordre sig med flere aktiviteter i dagligdagen. Det interessante var, at de fleste var mindre bange for at falde, og det betyder rigtig meget for, hvor aktive de er i hverdagen. Når de ikke er bange for at falde, bevæger de sig mere, og dermed er risikoen for nye fald mindre, da de derved opnår styrke og udholdenhed gennem aktiviteter. Gennem træningen har vi øvet, hvordan de skal komme op, hvis de falder, og det er en af grundene til, at de er mindre bange for fald. Det er væsentligt at vide, hvordan de kommer op igen, da den reelle frygt er angsten for at falde, og ikke kunne komme op igen ved egen hjælp. 44

45 Alle deltagerne nævner, at fællesskabet i gruppen har været afgørende for motivationen til træning. Desuden nævner alle, at det har været meget motiverende, at træningen har foregået i naturen. Disse motivationsfaktorer har gjort, at træningen på mange måder har været nem at komme i gang med for alle. Det har ikke været svært at fremme lysten til at bevæge sig, det er faktisk kommet helt af sig selv. Udetræningen har betydet meget både for deltagerne, men også for os som terapeuter. Vi har følt os mere motiverede til at være kreative i valg af øvelser. Med naturen som træningsrum laver vi sjældent det samme fra gang til gang. Vi vælger forskellige steder at udfolde træningen, og dermed får deltagerne flere udfordringer. Jo flere forskellige udfordringer i forskelligt terræn, jo bedre klarer de sig i hverdagens opgaver. Vi har arbejdet rehabiliterende, og har haft refleksion med gruppen efter hver træningsgang. Det har understøttet vores arbejde med at styrke holdets netværksdannelse som grundlag for og motivation til at fortsætte i gruppen med selvtræning. Denne del af træningen har sit helt eget fokus pædagogisk og psykologisk er vi blevet udfordret på en måde, så vores borgersyn har ændret sig væsentligt, hvor udviklingen af eget ansvar, fællesskabets værdi og borgerens engagement i egen bevægelseskompetence fagligt set har været grundlaget for den videre selvtræning og ikke kun borgerens fysiske formåen. På den måde får træningen direkte indflydelse på og værdi for borgerens hverdagsliv fordi træningen integrerer netværk og fysisk udfoldelse i direkte relation til hele det levede liv. Vores projekt er lykkes over forventning, og alle 3 hold kører nu som selvtrænere sammen med deres grupper. Til stor fornøjelse for dem selv men også til fornøjelse for det brugerorienterede miljø på lokalcentret. Disse grupper er med til at stimulere og understøtte det aktive aspekt, og de muligheder der er for borgeren, der bruger sit lokalcenter. Selve træningsformen kan sagtens måle sig med traditionelle kommunale træningsydelser da der kan være 8 deltagere på et hold, vil tidsforbruget for 2 terapeuter i de 16 uger fint matche tidsforbruget for 4 borgere, der er visiteret til traditionelle træningsydelser, og som varetages af 1 terapeut i en mand til mand situation. 45

46 Vi er dog ikke i tvivl om, at udbyttet af den træning vi har konstrueret i vores projekt, er langt større for den enkelte borger end den traditionelle træning. Ikke kun på det fysiske niveau, men i høj grad også på det psykiske niveau for borgeren. Bevægelseskompetencen øges, og livskompetencen stimuleres. Vores håb er, at når vi med afslutningen af dette projekt, arbejder videre med denne træningsform i vores eget lokalcenters regi for at nytteværdien tydeliggøres yderligere så vi med dette projekt har igangsat en udvikling af den kommunale træning, der med tiden vil være normen. Ikke mindst fordi selve træningen som er en ydelse der arbejder hen imod borgerens selvhjulpethed inkluderer en relationsopbygning terapeut og borger imellem der gør, at endnu en ledetråd gøres meget levende: FIGUR 3 - EN AF 5 LEDETRÅDE I MSO- EN DEL AF STRATEGIEN Sagt anderledes: relationen terapeut og borger er ligeværdig og værdifuld, hvor roller og ansvar i træningen er meget tydelige og borgers hverdagsliv integreres i træningen. Aktiviteten træning og Lokalcentret bliver en del af borgers hverdagsliv og netværk. 46

47 BILAGSSAMLING PROJEKT FALDFOREBYGGELSE BILLEDE 15 PÅ VEJ MOD NYE HORISONTER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO NATUREN SOM TRÆNINGSRUM ET PROJEKT MED UDFORDRING AF DEN KOMMUNALE TRÆNING 47

48 BILAG 1: INKLUSIONSKRITERIER Visiterede borgere der har en eller flere af følgende udfordringer: Balanceproblemer indenfor 1 eller flere af disse: Faldtendens Være faldet en eller flere gange indenfor det sidste år Inaktivitet over en periode indenfor det sidste år Oplever nedsat styrke i musklerne føler sig isolerede / ensomme da det er blevet svært at komme hjemmefra pga. balance-problemer Funktionstab; fx har svært ved selvstændigt at klare indkøb, havearbejde, vinduespudsning, rengøring, at kunne færdes sikkert inde/ude Lang sygeperiode indenfor det sidste år Har svært ved eksempelvis selvstændigt at klare indkøb, havearbejde, vinduespuds, rengøring, at kunne færdes sikkert inde/ude. Desuden skal følgende være gældende; De skal kunne være i naturen i en time De skal kunne være i en gruppe i 1½-2 timer De skal være motiverede for at træne i naturen De må gerne bruge ganghjælpemiddel Eksklusion Borgere der skal have hjælp til personlig hygiejne Borgere med alkoholproblemer el. andet misbrug Borgere med massive balanceproblemer/svimmelhed med ukendte årsager. 48

49 BILAG 2: SPØRGEGUIDE Spørgeguiden er udarbejdet i den indledende del af projektet,og har udviklet sig undervejs. De sidste 4 spørgsmål er derfor kun stillet til hold 2 og 3. Nedenstående skema præsenterer guiden, med de felter vi har udfyldt undervejs det vil sige før træning og efter. VI har begrundet vores valg af spørgsmål i skemaer, og har valgt at fremhæve de væsentligste konklusioner (med grønne felter) Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Diagnoser Som udgangspunkt ville vi gerne være orienteret i borgerens funktioner kropsligt kropsdimensionen i forhold til ICF tækningen. Vi har derfor spurgt ind til nogle konkrete faktorer, som påvirker funktionsevnen, og derfor har en betydning i forbindelse med fald og balance. Kan tage offentligtransport Generelt har flere af de ældre været vant til, at kunne tage bussen til byen, læge, indkøb eller besøg hos venner og familie. Dette er blevet sværere for en del deltagere, og deres frihed til at gøre ting på egen hånd er begrænset, fordi de ikke længere kan tage offentlig transport, eller er blevet usikker på at gøre det. Det har været et mål med træningen at kunne tage bussen/toget igen. Før træningen kunne 6 selv tage bussen. Efter træning kunne 11 tage bussen. 10 kunne hverken før og efter træningen. 49

50 Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Kan handle selv Det er et stort ønske for de fleste, at kunne klare indkøb selv. Nogle bliver meget afhængige af hjælp til transport, for at kunne handle, og de vil helst selv kunne gøre det. 16 kunne handle før træningen. Efter træning kunne 20 handle selv. Hvor lang gåafstand Det er en forudsætning at kunne gå længere distancer, hvis man vil kunne gøre f.eks. indkøb selvstændigt eller tage offentlig transport. Vi ville se, om træningen havde nogen effekt på gang-distancen. Se diagram Rapport - resultater Medicin Som udgangspunkt ville vi gerne være orienteret i borgerens funktioner kropsligt kropsdimensionen i forhold til ICF tækningen. Vi har derfor spurgt ind til nogle konkrete faktorer, som påvirker funktionsevnen, og derfor har en betydning i forbindelse med fald og balance. Alkohol (dagligt forbrug) Som udgangspunkt ville vi gerne være orienteret i borgerens funktioner kropsligt kropsdimensionen i forhold til ICF tækningen. Vi har derfor spurgt ind til nogle konkrete faktorer, som påvirker funktionsevnen, og derfor har en betydning i forbindelse med fald og balance. Dagligt væskeforbrug Som udgangspunkt ville vi gerne være orienteret i borgerens funktioner kropsligt kropsdimensionen i forhold til ICF tækningen. Vi har derfor spurgt ind til nogle konkrete faktorer, som påvirker funktionsevnen, og derfor har en betydning i forbindelse med fald og balance. 50

51 Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Briller Som udgangspunkt ville vi gerne være orienteret i borgerens funktioner kropsligt kropsdimensionen i forhold til ICF tækningen. Vi har derfor spurgt ind til nogle konkrete faktorer, som påvirker funktionsevnen, og derfor har en betydning i forbindelse med fald og balance. Egen vurdering af fysisk tilstand; 5.virkelig god 4.meget god 3.god 2.nogenlunde 1.dårlig Hvor mange gange er du faldet indenfor de sidste 6 mdr? Vi vil gerne have, at de hver især reflekterer over deres fysiske formåen. Dette for at gøre dem klar over at vi har fokus på det at være i god form til at kunne klare mange opgaver i livet. Vi vil gerne kunne vurdere, om der sker en forskel på før træning og efter træning. Deltagerne havde 5 svar muligheder. Se diagram Rapport - resultater Vi har inden projektet oplevet, at de fleste ældre har problemer med balancen,og ofte har oplevet fald. Vi vil gerne finde ud af, om træning kan afhjælpe eller bedre balanceproblemer. Inaktivitet er med til at forværre folks fysiske tilstand og dermed også evnen til at opretholde balancen. I træningsforløbet udfordrer vi deres balance, og træner det at falde og komme op igen. Vi har oplevet, at få fortsat er faldet, men dette har foregået under træningen. Generelt falder de mindre efter træningen. Det interessante er, at de er mindre bange for at falde, og føler mere sikkerhed i at kunne komme op igen. Dette gør at de bliver mere aktive i hverdagen,og kan klare flere opgaver som blandt andet at handle og tage offentlig transport og besøge familie. Antal fald før træning: 14 51

52 Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Antal fald under træning/ efter træning: 12 Egen vurdering af balance; 5.virkelig god 4.meget god 3.god 2.nogenlunde 1.dårlig Dette spørgsmål handler om balanceproblemer og borgers vurdering af balance. Vi har samlet de næste 3 spørgsmål om balance og beskrevet det under,hvor mange gange er du faldet Vurdering før træning; Vurdering efter træning: Virkelig god: 1 Virkelig god: 2 Meget god: 3 Meget god: 4 God: 6 God: 8 Nogenlunde: 8 Nogenlunde: 4 Dårlig: 3 Dårlig: 3 Hvor ofte er du tæt på at miste balancen; Se diagram Rapport - resultater Se ovenstående spørgsmål 0.aldrig 1.flere gange måned 2.flere gange ugen 3.hver dag 52

53 Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Hvor ofte er du bange for at falde; 5.aldrig 4.sjældent 3.nogle gange 2.ofte 1.altid Før træning: Efter træning: Aldrig: 4 Aldrig: 11 Flere x pr.md: 6 Flere x pr.md: 6 Flere x pr.uge: 5 Flere x pr.uge: 2 Hver dag: 6 Hver dag: 2 Se diagram Rapport - resultater Vi har inden projektet oplevet, at de fleste ældre har problemer med balancen, og ofte har oplevet fald. Vi ville gerne finde ud af, om træning kan afhjælpe eller bedre balanceproblemer. Inaktivitet er med til at forværre folks fysiske tilstand og dermed også evnen til at opretholde balancen. I træningsforløbet udfordrer vi deres balance, og træner det at falde og komme op igen. Vi har oplevet, at få fortsat er faldet, men dette har foregået under træningen. Generelt falder de mindre efter træningen. Det interessante er, at de er mindre bange for at falde, og føler mere sikkerhed i at kunne komme op igen. Dette gør, at de bliver mere aktive i hverdagen, og kan klare flere opgaver som blandt andet at handle og tage offentlig transport og besøge familie. Se diagram Rapport - resultater Har du tendens til at miste humøret 5. Aldrig 4.sjældent 3. nogle gange 2. ofte 1. altid Som udgangspunkt ville vi gerne være orienteret i borgerens funktioner kropsligt kropsdimensionen i forhold til ICF tækningen. Vi har derfor spurgt ind til nogle konkrete faktorer, som påvirker funktionsevnen, og derfor har en betydning i forbindelse med fald og balance. 53

54 Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Er der noget du kan nu som du ikke kunne før træningen startede? Vi blev opmærksomme på, at det var vigtigt, at deltagerne selv satte konkrete mål for træningen, det var ikke nok med spørge-guide og test. Det blev svært at evaluere på træningen, når de ikke havde tænkt over målet for træningen. I starten troede vi selv, det var et mål, at de skulle falde mindre, men undervejs blev vi klar over, at det ikke var nok. Der var andet, der var mere vigtigt, end antal gange de havde faldet, nemlig om de kunne varetage eller klare opgaver, som de tidligere havde varetaget, eller aktiviteter der betød meget for dem at kunne fortsætte med. Resultatet er, at flere kan mere efter endt træningsforløb, og er blevet mere sikre på sig selv. De kan klare flere opgaver i dagligdagen, blandt andet fordi de ikke er bange for at falde længere. En nævner eksempelvis, at hun føler hun kan alt nu. Det at de tør udfordre sig selv mere, gør også, at de bliver mere aktive i deres liv, og tror på, at de kan klare flere ting. Er der noget du har fået mod på at gøre som du ikke har gjort før? Dette var et spørgsmål, vi erfarede indgik i de andre spørgsmål, og vi fik kun svar på dette fra én borger. En følte sig klar til at tage toget til Schweiz 54

55 Spørgsmål Hold x - før Hold x - efter Borgers kommentar Fællesskabet har holdet haft nogen betydning for dig? Vi har igennem hele forløbet arbejdet målrettet på at skabe et godt netværk mellem deltagerne. Vi ville derfor gerne vide, om fællesskabet på holdet havde betydet noget for dem, og om det ville betyde noget for deres lyst/evne til at fortsætte træningen uden os. Alle nævner efter forløbet, at det har haft stor betydning at være sammen med andre i forbindelse med træningen. Nogle syntes, de har fået gode venner. En føler sig bedre til, at kunne snakke med andre mennesker. Vil du blive ved med at være aktiv med denne gruppe efter vi har afsluttet projektet? Det var vigtigt at prøve at fastholde dem i træningen efter forløbet på 16 uger hos os. Vi fandt ud af, det var vigtigt helt konkret at få svar på, hvordan de kunne komme hertil, og hvor ofte og hvornår de ville komme. Det var et af vores egne mål med projektet, at de selv kunne fortsætte træningen, og gerne med de deltagere de havde lært at kende undervejs. Vores erfaring med tidligere træning har gjort, at det kan være svært at fortsætte træningen, hvis de ikke er trygge, og føler et fællesskab med andre. Det betyder meget, at de fælles bliver spurgt, om de vil komme på egen hånd. 55

56 BILAG 3: CASES CASE BORGER 1 situationen kort: A har haft brækket hoften efter fald ud af en bus. A har gået til træning før, men synes stadig A mangler at kunne klare nogle opgaver der er vigtige for A: Det er at kunne cykle, hvilket A gjorde meget før. Det er at kunne gå uden stok, så A kan have mere med hjem når A handler. Det er at kunne gå nogle længere ture, så A kan gå ud sammen med en veninde. Det at turde tage bussen igen. I forløbet bliver A hurtigt bedre og får tiltro til at A kan klare disse opgaver igen, og ved afslutning kan A igen alle opgaverne uden det volder problemer. BESKRIVELSE AF FORLØBET. I projektet arbejder A med at kunne overvinde forhindringer ude i naturen. A udfordrer sig selv, og bliver langsomt mere sikker på egen fysisk formåen. Det betyder for A at A tør afprøve fa at cykle derhjemme. Det betyder også at A tør prøve at gå uden stok og tage ud at handle uden den. A overfører de opgaver og den erfaring A får ved træningen til egen hverdag. Vi terapeuter arbejder med at differentiere opgaverne til de enkelte deltagere. Det er tydeligt at A kan klare flere udfordringer end de andre, og det stiller større krav til os. Vi føler vi hen ad vejen bliver bedre til det, godt hjulpet på vej af Nina. Vi arbejder også med gang-distancen,og det medfører at A tør afprøve en længere distance med veninden. I øvrigt tager A også i sommerhus, hvor A nu tør vandre i klitterne og på stranden. HVORFOR. A var den fra start der var fysisk mest stærk og udholdende.a havde ikke de store problemer med at følge med i opgaverne. Vi prøvede undervejs at få A s fokus til at ligge i kvaliteten i bevægelserne, da A nogle gange følte sig for god til at være med i forhold til de andre. A blev meget god til at formulere overfor sig selv og os hvorfor vi lavede de forskellige øvelser, dvs. formålet med de enkelte øvelser specifikt for A selv. A var nødt til at finde argumenter til sig selv for at kaste sig ud i opgaverne, når A havde svært ved at se meningen med de enkelte øvelser. Det var dejligt at have A med da A kunne bruge vores træning til at blive i stand til at klare de nævnte opgaver i hverdagen. 56

57 A var en stor gevinst at have med på holdet da A var meget engageret i fællesskabet. A kunne på den måde få de andre med så de fik lyst til at prøve nogle øvelser, som de ikke umiddelbart havde lyst til at afprøve. Socialt var A meget engageret og var den første der inviterede de andre hjem til sig efter vi havde sluppet dem. Det startede en tradition så de nu besøger hinanden på skift. CASE - BORGER 2 B får i januar 2011 en apopleksi hø.sidig hemiplegi. Bliver indlagt til genoptræning på skive sygehus og efterfølgende starter genoptræning på Århus Kommunes neurocenter. Her opnår B stor tilfredsstillelse føler B forbedrer sig og kommer i rigtig god fysisk form. Har trænet meget hårdt og vil gerne fortsætte træning hos os da B afsluttes fra neurocentret. B`s største mål er at kunne læse igen, men vil også gerne vedligeholde det B har opnået på neurocentret. B vil gerne opnå at kunne så meget som muligt selv, kunne ordne regnskaber i butikken og kunne deltage i butikken med at ekspedere kunder. Sidstnævnte med at ordne regnskab og ekspedere kunder har B opnået og det har stor betydning for B. Til afslutning på træningsforløbet viser det sig at B er noget skuffet da B føler at B`s fysiske form fra før er blevet forringet. B har undervejs fået fokus på kvaliteten i B`s gangmønster og føler alligevel ikke at B går bedre. Vi har fra starten af forløbet haft mange tanker om mere udfordrende træning for B da B er yngre og i bedre fysisk form end de andre deltagere. Dette var vores fokus fra starten. Vi har under træning planlagt udfordrende variationer f.eks. på gåtur til et planlagt træningssted har B fået opgaver undervejs. Haft fokus på balance og at kunne inddrage hø.side mere bevidst med kvalitet i bevægelserne. Efter de første træningsgange bliver B tiltagende dårlig og kan ikke følge med i alle træningsopgaverne. B må holde pauser undervejs og fortæller at B sover meget og føler sig svimmel og skidt tilpas. Vores overvejelser går på om det er for hårdt med træning eller om B har fået en ny blodprop. Vi beder B kontakte sin læge. B kommer derefter og fortæller at B har for mange aktiviteter hvilket stresser B`s hjerne og at han skal drosle ned, men vil gerne fortsætte med denne træningsform. Der går en periode hvor B er træt og der er enkelte episoder hvor B bliver skidt tilpas og må holde pauser. 57

58 Vi vælger at flytte fokus på at B ikke skal udfordres så meget som før. Der har været enkelte gange hvor vi har skullet holde fri eller andet og vi har bedt dem om selv at træne. Her har B meldt sig frivillig til at stå for træningen. Alle deltagerne har været begejstrede og B har været glad for udfordringen. Faktisk har B tilbudt at være tovholder på noget af træningen som de fortsætter med på egen hånd efter at træningsforløbet med os afsluttes. B har talt meget om at kunne cykle 12 km på kondicykel og at B har trænet meget hårdt på neurocentret. Vores overvejelser er at B`s forventninger ikke svarer til det vi har haft fokus på. Vi har muligvis ikke været tydelige nok i at afstemme mål og forventninger for forløbet. B havde en periode hvor B har været dårlig hvilket har fået os til at vurdere at der var nok med udfordringer for B i det vi kunne tilbyde. At B sammenligner træningen med neurocentret kan vi ikke ændre på. Vores fokus har fra start været på træning i naturen og ikke hvor meget man kan klare på en kondicykel. Men interessant er det at B ønsker at fortsætte med at lede holdet og at B værdsætter det fællesskab de har som gruppe. Det sociale har betydet meget for B og derfor vil B gerne fortsætte med at træne med holdet. CASE BORGER 3 Situationen kort C har fået en apopleksi/hø.sidig hemiplegi og har tidligere gået til træning på neurocenter og efterfølgende på lokalcenter. C har accepteret et liv med de begrænsninger C`s handicap giver. Det er meget længe siden C sidst har gået til træning og vi inviterer C til at deltage i dette projekt. I opstarten af projektforløbet oplever C sig selv som en person der begrænser resten af gruppen i at komme til forskellige steder/eller træne indenfor et begrænset område, fordi C går i langsomt tempo. Undskylder sig og holder sig lidt som bagtrop i flokken. Finder hurtigt ud af at C kan cykle når vi f.eks. går til stranden. C ender ud med at kunne gå i samme tempo som resten af flokken og lader cyklen stå på lokalcentret. C har aldrig kunnet gå så lange ture og ville aldrig have forsøgt hvis ikke C havde deltaget i dette projekt. C får selv udviklet en form for dropfodsskinne som hjælper C i at kunne løfte benet mere aktivt under gang. Oplever at C er kommet i bedre fysisk form og har fået en bedre 58

59 kondition. C har fået mere mod på at kunne flere ting i livet. Helt konkret nævner C at kunne tage toget til schweitz samt at køre bil igen. Har lige købt sig en ny bil. Vi har trænet med at få C til at få mere fokus på den lamme side og inddrage den i træningen. C oplever inde i forløbet at C bliver bedre til at bruge hø.arm og ben i specifikke situationer hjemme. C mener at kunne mærke øget styrke i højre arm. Desuden betyder det meget for C at C nu er sikker i at kunne rejse sig fra noget meget lavt. C har med tidligere træning ikke formået at rykke sig så meget som vi har set med dette projekt. C har rykket mange grænser i forhold til egen formåen ved at vi har presset C ud i situationer som C mener ikke kunne lade sig gøre pga. C`s handicap. C har ikke kunnet se meningen med at træne i de situationer, som for C var svære. Det var bedst at holde sig fra de træningssituationer, som C ikke kunne klare. Gennem mange samtaler har vi forklaret vigtigheden i netop at træne det, som var svært og dermed styrke disse svagheder. Det har været en fordel at vi netop med fællesskabet i gruppen har kunnet drøfte temaerne med træningen og hvorfor vi gør som vi gør. C har set de andre deltagere udføre bevægelser som var svære for C, men C har i eget tempo øvet sig og øvet sig sammen med de andre. Det har betydet meget for C at kunne læne sig op af de andre og ikke kun betragte sig som en handicappet. CASE BORGER 4 Første gang D bliver visiteret til træning er i forbindelse med at D mister sin ægtefælle. D`s visiterede træning afsluttes efter noget tid og D fortsætter med at komme som selvtræner med træning i maskinerne en gang ugentlig med et par andre borgere. D er glad for at have fået disse venner og have noget at gå til. Dog hører vi fra dem at de gerne vil søge træning på ny. D har en dårlig balance og har flere fald. Falder især udendørs. D vil gerne have en bedre balance og er ked af at D går og falder. D har brug for at komme ud og møde andre mennesker og have noget at stå op til. I løbet af træningsforløbet falder D nogle gange hvor D udfordres op/ned af stejl græsbakke, på fortovsfliser, op i bus. Men heldigvis uden at D tager skade af det. Som afslutning på træningsforløbet kan vi konkludere at D stadig falder, men at der undervejs alligevel er sket en ændring. D er ikke bange for at falde da D ved D kan klare at komme op. D har mod på at tage offentlig bus til lokalcentret 2 gange ugentlig for at 59

60 træne med de andre i gruppen. Desuden er D begyndt at mødes med nogle af borgerne fra holdet privat. Forløbet: I starten af forløbet tager D off.bus sammen med en af de andre deltagere. De må opgive da det er for hårdt at træne samtidig med at skulle klare bus selvstændigt. De bliver derfor tilbudt transport fra lokalcentret. Vi har fra start fokus på fodtøj da D en af de første gange falder på græsset. D går med fine damesko med hæl og har nylonstrømper på. Efter noget tid kommer D med gode flade sko med strømper, hvilket giver D en bedre fornemmelse af kontakt med underlaget. D går med kort skridtlængde og har meget lidt afstand mellem fødder lille understøttelsesflade. Desuden kniber det med at få løftet fødderne når D skal træde over noget. Dette vælger vi at have fokus på i træningen. Det viser sig at D er en af de mest engagerede deltagere i forhold til at kaste sig ud i opgaverne. D er meget motiveret og udstråler mod og glæde over alt hvad der skal arbejdes med. Også selvom D ved at det er svært. Det sociale er meget afgørende for D. Det har ifølge D givet indhold i livet at få flere nye venner og at komme ud og opleve noget sammen med dem. På den måde kan D bedre udholde hverdagens opgaver. D kan klare at handle længere væk fra hjemmet og mener selv at have fået et bedre gangmønster. D har været faldet undervejs i forløbet og dermed kan vi spørge os selv om D har fået en bedre balance hvilket vi har trænet. Umiddelbart kan vi ikke se en forbedring, men må konstatere at der er sket en udvikling. Fra at være bange for at falde til ikke at være bange for at falde. Desuden ved D nu at D kan komme op når D er faldet. Det har vi trænet undervejs. At turde og få mod på mange flere opgaver i hverdagen er en succes for D. CASE - BORGER 5 E har haft en blodprop i hjernen i februar i år. E har fået genoptræning på neurocentret i en periode, og får herefter tilbud om at være med i vores projekt. E er i tvivl om hvorvidt E vil være med, da E ikke mener E kan klare den træning vi tilbyder. E er bla. usikker på om E kan gå til stranden ca. 2 km., hvor vi ofte træner. 60

61 E har fra start en usikker balance og kort gangdistance på kun ca. 500 meter. E vil gerne blive i stand til at kunne gå til kiwi for at handle hvortil der er ca. 2km. E er meget forvirret da vi laver DGI TEST og har svært ved at forstå de instrukser vi giver. Vi oplever at E er let kognitivt skadet. Har desuden balance-problemer, usikker gang, nedsat kraft og udholdenhed. E bestemmer sig for at være med. E kan ved afslutning af forløbet gå ca.3km og dermed selv gå ud at handle. E har fået flere kræfter og kan nu bedre forstå vores instruktioner. Går selv ud og handler og kan bestille en taxa og tage til Salling alene. FORLØBET. I træningsforløbet har vi haft fokus på at arbejde med gangdistancen og udholdenhed i de enkelte øvelser. E havde fra start svært ved at følge med til fx. stranden og derudover også at have energi til at lave de øvelser der var på programmet. Det har været vigtigt at E kunne holde pauser undervejs, hvilket E har gjort ved at sætte sig på sin rollator. langsomt har E fået mere energi og mere tiltro til egne evner. E har forsøgt at være med så meget som muligt, og har fået sejre ved at se E kunne klare opgaverne. Vi har også haft fokus på at lære E at bruge rollatoren på vejen ved kantstenen. E kunne i starten ikke finde ud af at få den op over kantstenen og var derfor i nogle farlige situationer når der kom biler. E fik lært at bakke op over kantstenen, og blev dermed tryg ved selv at skulle gå over vejen, så E kan gå ture derhjemme og komme ud at handle. Til slut i forløbet taler vi med E om hvordan E skal komme til træning når vi slipper. Da kan borgerne nemlig ikke få kørsel til træning mere. Vi opfordrer E til at ringe til visitator for at høre om E kan få handicap-kørsel. Det ender med at E får dette bevilget, så E nu kan bruge den kørsel til at fortsætte med at træne sammen med holdet. for projektet: E har været interessant at have med i projektet: E ville fra start ikke være med da E ikke mente E kunne klare det. E havde kort gangdistance, og havde sagt til neurocentret at E ikke kunne gå så langt som vi havde planlagt i træningen. E vælger alligevel at komme med, og det viser sig at E godt kan følge med, hvis E får pauser og træningen tilrette lægges efter E`s niveau. E kan flere opgaver end E selv tror, så processen har også gået på at støtte E i det E kan og få E til at indse E trods den nye situation efter blodproppen godt kan klare mange opgaver i hverdagen. 61

62 Udover de mål E havde fra start, fortæller E ved afslutning at E nu også kan lægge sengetøj på, skrælle kartofler osv. E er blevet udfordret så meget fysisk og har klaret det, så E har fået troen på egen formåen tilbage. 62

63 BILAG 4: METODEKATALOG OG TEMAER Vi har som nævnt i rapporten valgt at arbejde med temaer. Disse temaer vil blive beskrevet i det følgende afsnit. PRÆSENTATION FOR HINANDEN med lille gåtur.. Dette tema valgte vi at starte op med på alle holdene som første træningsgang. Deltagerne skal her fortælle lidt om sig selv socialt og fysisk, i det omfang de har lyst til. Vi går derefter en lille tur, så vi får indsigt i hvor lang gangdistance, de enkelte deltagere har. Vi observerer deres gangfunktion, balancereaktioner med mere. Herefter kan vi bedre planlægge træningen de næste gange. Snak om hjælpemidler forskel på om vi skal gå længere afstande eller træne i et afgrænset område, hvor der er meget ujævnt underlag. Snak om påklædning og fodtøj efter vejret. AT KUNNE SÆTTE FRA MED KROPPENS OVERFLADER Det er vores erfaring, at mange ældre ikke bruger kroppens overflader i forbindelse med fald/balanceproblemer. Derfor valgte vi at have fokus på dette. På træstammer, i sandet ved stranden, på gulv på måtte, ved bænke skal deltagerne sætte fra med forskellige overflader af kroppen. Det kan være ryg, arme, hænder, numse, lår osv. Det kan være siddende, stående eller liggende. De skal finde tilbage til udgangsstilling igen. Arbejde med at få vægt fra kroppens forskellige overflader ned i underlaget skabe kontakt med underlaget. At kunne dette, er en stor hjælp for selv at kunne rejse/sætte sig Dette er en forudsætning, for selv at kunne rejse sig efter fald. 63

64 AT KUNNE FÅ FODFÆSTE Det er vigtigt at have god forbindelse til underlaget i forhold til balance og faldproblemer. Vægtoverføringer Bare tæer i sand + twiste fod ned i sandet centreringer + vejrtrækning Træning af balance i rotation Vi valgte at træne den vestibulære sans, som ofte er påvirket ved balanceproblemer. De ældre undgår at udfordre sig selv, og kommer ikke i situationer, hvor kroppen roterer. Træning på store bolde Gynge AKTIVERING AF KRAFT/EKSPLOSIV TRÆNING At træne for at undgå fald, kunne sætte fra hvis man kommer i nærved fald situationer. Det er styrketræning i eksplosiv form. Træne at hoppe, skubbe fra med kraft eks. skubbe krop væk fra træstammer, bænke. Både med ekstremiteter og truncus. DE INVOLVEREDE ARME Vores erfaring er, at de ældre ikke bruger armene i forbindelse med balance/fald. Dette trænes i forhold til at kunne afværge og bruge armene til at komme op fra jorden, hvis man er faldet. Få vægt i armene og sætte fra. 64

65 Arbejde med at bruge armenes overflader eks. på måtter/ græs/ sandstrand. Trække elastikker ned fra træer fra forskellige højder. Evt. selv kunne placere elastikkerne forskellige steder. Få vægt på arme på fx bænke og hoppe. Fokus på arme i det at rejse sig fra gulv. Bruge stavene til at gå samlet og styre hinanden. Tegne s i sandet med en stav med begge hænder på staven Læne sig ind i staven som placeres forskellige steder i sandet/græs Lave store cirkler med stave i sandet STYRKE-TRÆNING: For at undgå fald er det vigtigt at have en god basis styrke i kroppen. Her har vi brugt bænke, trapper, store sten, træer og træstubbe og elastikker til at give udfordringer i øvelserne. Vi har arbejdet med OE og UE og truncus. Afslutte med udspænding og stræk. Rejse- sætte sig fra forskellige højder/genstande. Gå på trapper forskellige steder. Sidde på sten/bænke mm. læne overkrop bagud og løfte ben Øvelser med modstand på forskellige steder af kroppen Brug elastikker som sættes fast ved træer eller bænke og træn biceps og m. triceps Hænder sættes på bænke eller væltet stamme eller andet, og de skal skubbe kroppen frem og tilbage med armene, så m. bicpes trænes Hænder sættes som øvelse ovenfor, de skal gå ned i knæ og løfte kroppen o/ned så biceps trænes. Brug elastik som placeres ved bænke eller træer og træn mm. bicpes/triceps. 65

66 GANG PÅ DET UFORUDSIGELIGE (med variationer): Dette gør vi for at udfordre deres balance. Vi træner i underlag, der er svært tilgængelig. Her har vi arbejdet med at gå på et ujævnt underlag. Det har været græs, skovbund, sand, i vandet ved stranden. Vi har gået på overgange mellem forskelligt underlag, fx en kant mellem græs og sand, eller en kant mellem græs og fliser, en kant mellem jord og græs osv. Vi har lavet små ruter med forskellige udfordringer, eller de har selv skullet lave forskellige små ruter, de skulle klare. Det har været vigtigt at arbejde med dette emne, da de her får udfordringer, der kan bruges til at prøve funktioner af derhjemme. De får troen på, at de kan mere end de tror, når vi udfordrer dem på underlaget. Gå over vejen med eksempelvis rollator. Gå over vej med tempo. Gå slalom mellem træer Træde på sten Gå på stejle skråninger i skovbund DISTANCE/UDHOLDENHED(med gangvariationer); Vi har indimellem lagt en lang rute fra 3-4 km ind i træningen, for at udfordre dem på hvor langt de kan gå. Det er vigtigt at træne dette flere gange, for at de selv får et indtryk af, hvor langt de kan presses til at gå. Vi har lagt forskellige øvelser ind undervejs for at sikre kvaliteten i bevægelserne, og for at det ikke kun bliver en gå-tur: gå på tæer, kig op mens de går, kig ned mens de går, gå på sten, samle sten op, gå sidelæns, gå baglæns. 66

67 BEVÆGELIG I BALANCE Det kræver meget af de ældre at kunne holde balancen, og samtidig have fokus på at skulle bevæge sig. Gå og følge streger i fliser/ overgange mellem fliser og græs eller andet. Gang/jogging/løb med stop hvor de skal finde balancen forskellige steder. Gå med stave (3 sammen) med forskellige opgaver. Drible med bolde spille bolde. Gå op og ned af stejle bakker. Kongens efterfølger Vælge noget at gå op/ned af (individuelt udfordrende) Gå på grene gå over grene gå ind imellem grene. Træde højt græs ned dukke sig under grene FORSKYDNING AF BALANCE/BEVARE BALANCEN Vi træner at komme ud af balance og finde tilbage til balancen. At træne ind i faldet. Sætte fødder på forskellige genstande med løft af ben/ komme ud og få vægt på det ben og komme tilbage til udgangsstillingen igen. Gå rundt og sætte mærker forskellige steder i forskellige højder. Sætte fra med kroppens overflader og finde tilbage til udgangsstilling igen. Tegne cirkler med fødderne i sandet + lægge sten i cirkler og gå fra cirkel til cirkel. Lave store cirkler med stave og derefter gå/følge streger Lave tynde streger + tykke streger i sandet 67

68 Gå i sandet og lave lange streger i sandet gå i alle retninger forlæns/baglæns/sidelæns + flere nuancer. Vægtoverføringer sætte fødder forskellige retninger og finde tilbage igen + simple vægtoverføringer. Twiste i sandet Sætte fod i underlag og sparke noget fra jorden op i luften i forskellige retninger. Plukke frugt Forskellige spejløvelser parvis Gå op på træstubbe Samle genstande op fra et ujævnt underlag Læne sig ind mod træstammer og finde tilbage Træde op på træstubbe/sten og holde balancen GANG MED TEMPO. Vi har fokus på at gå hurtigt. Det kan være intervaller, hvor de skal gå henholdsvis hurtigt og langsomt. Træning af kondition/udholdenhed og at være i balance ved forskellige ganghastigheder. Det kan lægges ind som øvelser under en længere gå-tur. AT KUNNE TAGE OFF. TRANSPORT ( AFPRØVNING AF BUS-KØRSEL) Vi prøvede flere gange i forløbet at tage offentlig transport, da dette var målet for nogle af deltagerne. Vi planlagde i den forbindelse at tage et sted hen, hvor vi kunne træne,inden vi tog bussen hjem igen. 68

69 Derudover planlagde vi en af de sidste gange at tage bussen hen et sted som afslutning på trænings-forløbet, hvor vi kunne hygge os og drikke kaffe. KOMME NED PÅ GULV OG OP IGEN. Mange af deltagerne havde været faldet inden de kom til træning. Flere var bange for at falde, blandt andet fordi de var bange for, ikke at kunne komme op igen ved egen hjælp. Vi lagde derfor øvelser ind i programmet, hvor de selv skulle komme op og ned fra gulv. Dette gjorde vi både ude og inde. 69

70 BILAG 5: REFERENCER: Sund BY netværket: SUND BY NETVÆRKET - 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model. Faldklinikken: Faldklinikken Århus Universitetshospital: Tage Hansensgade 8000 Århus C TEST: Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber - Vurdering af Timed Up and Go. Timed Up And Go DGI test: Danske fysioterapeuter Supplerende: DynamicGaitIndex BAGGRUND: Lov om social service kap Et bedre liv Århus Kommunes kvalitetsstandarder: Et bedre liv Omsorg for et bedre liv Århus Kommune: omsorg for et bedre liv Ledetråde til et bedre liv Århus Kommune: Ledetråde til et bedre liv MSO s strategi og de 4 ledetråde: Vores Arbejdsplads: Område Nord - MSO 70

71 NINA SCHRIVER: Århus Her er som aftalt en lille tekst om movennature Naturens betydning for læring og sundhed i rehabilitering, genoptræning og forebyggelse Af Nina Schriver, fysioterapeut, ph.d og konsulent på projekt Faldforebyggelse Projektet er baseret på konceptet move nnature. Det er et koncept, der handler om at inddrage naturen og lokale grønne områder i den daglige træning og rehabilitering for at styrke overførselsværdi til borgerens hverdag og give meningsfuld træning for borgeren. Nina Schriver, fysioterapeut og indehaver af movementum, ( har udviklet konceptet move nnature på baggrund af sin ph.d. Fysioterapi og læring. Betydning af rettethed, relationer, rum og refleksion Og gennem mange års erfaring med træning, forebyggelse og rehabilitering i naturen. Konceptet anvendes nu i mange kommuner og sundhedsfaglige institutioner. (Vedlagt artikler og rapporter fra nogle af disse steder som I kan henvise til) Naturen viser sig, i den forskning og de udviklingsarbejder, som Nina Schriver gennem de sidste 10 år har udført med mange forskellige institutioner, at være meget betydningsfuld for at styrke borgernes kompetence til bevægelse. Deres mod til bevægelse og til at indgå i uforudsigelige sammenhænge, og deres måde at kunne tilrettelægge egen træning/fysisk aktivitet i hverdagen. Når den træning, de deltager i, foregår udendørs hjælper det dem med at se nye muligheder i deres lokalområder og øger deres radius for, hvor de tør bevæge sig. Konceptet bygger på en erfaring med, at naturens betydning bliver vigtig i et samspil mellem selve det at være i naturen, måden at inddrage borgerne på i planlægning af indholdet og i træningen og gennem refleksion over de aktiviteter og erfaringer der er, samt at lade borgerne aktivt drage nytte af hinanden som læringspartnere. Alt sammen i samspil med faglig viden.

72 Konceptet move nnature forholder sig på den måde til de forventninger, der er til moderne rehabilitering/genoptræning, hvor der er fokus på borgerinvolvering, - i Århus kaldt Al magt til borgerne - på patientskoler og på at styrke borgerne til at kunne drage nytte af hinanden i netværk. move nnature anvendes forskellige steder i landet til borgere med senhjerneskade, ældre, børn, borgere med stress, langtidssygemeldte borgere, borgere med kræft, genoptræning af knæ/hofte/skulderskader, borgere med rygproblemer, unge socialt udsatte, almen genoptræning, sundhedssamtaler og til borgere med kroniske lidelser: herte, diabetes og lungelidelser. God fornøjelse med at læse rapporten og med at anvende naturen i din daglige praksis. Læs mere på Nina Schriver For dokumentation og inspiration til natur, sundhed og læring. Litteraturforslag et lille udsnit (I kan finde dem på min hjemmeside de fleste af dem. Ellers skriv så skal jeg scanne) Når læring bevæger, Nina Schriver 2007, Fadls Forlag Skoven som rum for rehabilitering Nina Schriver 2009 i Naturen som arena og redskab i forebyggelse af social ulighed i sundhed, Vordingborg kommune, maj Artikler og rapporter fra forskellige sundhedscentre og genoptræningscentre der arbejder inspireret af move nnature Træn i naturen. Hendes Verden nr. 28/2009 s Erfaringer fra en borger med hjerneskade Naturen stimulerer aktivitetsudførelse. Lise Nevstrup Andersen. Ergoterapeuten juli 2009 Fysioterapi og læring. Betydning af rettethed, relationer, rum og refleksion. Phd afhandling Nina Schriver (kan downloades på 72

73 Udgivet som lærebog: Når læring bevæger.. Fadls Forlag Nina Schriver Natur og grønne områder forebygger stress. K.B. Hansen og T.S Nielsen 2005 Skov og landskab. Effect on exposure to natural environment on helath inequalikties. The Lancet. vol 372, November 8, 2008 The experience of Nature. A psychosocial perspective. Kaplan R, Kaplan S, 1989 Cambridge University Press

74 74