PROJEKT INDRE LÆNKE. Et forskningsprojekt foretaget af Gaderummet-Regnbuen, finansieret af Sygekassernes Helsefond.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT INDRE LÆNKE. Et forskningsprojekt foretaget af Gaderummet-Regnbuen, finansieret af Sygekassernes Helsefond."

Transkript

1 PROJEKT INDRE LÆNKE - en undersøgelse af social fastlåsthed blandt marginaliserede unge Et forskningsprojekt foretaget af Gaderummet-Regnbuen, finansieret af Sygekassernes Helsefond. En særlig tak til projektkoordinator Fatima Lindegaard Petersen (cand.psych.), Sten Jørgensen (bach.psych.), Anne Svoldgård Jønsson (bach.psych.), Maya Thisted (cand.mag.), Anne-Marie Janus Jensen (stud.psych.), Pia Strøh (cand.psych.) og Marie Lottrup Poulsen (bach.psych.) der har udarbejdet det skrevne materiale. Samt Henrik Risdorff (cand.psych.), Tina Rathje (bach.psych.), Kalle Birck- Madsen (cand.psych.), Ditte Krogh (bach.psych.), Thorbjørn Boldsen (pæd.), Brian Hansen (bach.psych.) og Alina Djakowska (cand.phil.) der har været med i projektprocessen. Gaderummet 15. september

2 FORORD Tilbage i 2002 bevilligede Sygekassernes Helsefond kr. til gennemførelsen af et projekt om den sociale fastlåsthed, der begrænser og hæmmer den enkelte unge i Gaderummet. Projektet blev i første omgang tænkt som et mindre projekt, der skulle belyse social fastlåsthed. Men som arbejdsprocessen skred frem voksede omfanget og ambitionsniveauet for, hvad projektet skulle bidrage med. Der er derfor blevet lagt mange kræfter og ressourcer i gennemførelsen af projektet. En del af bevillingen fra sygekassernes Helsefond har kunnet dække noget af lønningerne til transskriptionsarbejdet. Derudover er projektet, fra Gaderummets side, blevet prioriteret højt. Projektdeltagerne har grundet denne prioritering og deres store engagement lagt mange arbejdstimer i projektet indenfor arbejdstiden såvel som på frivillig basis. Projektet har først og fremmest været vidensgenerende på området social fastlåsthed. Det er projektets formål at belyse fænomenet social fastlåsthed blandt marginaliserede unge og herved bidrage til videreudvikling af metoder og strukturer i arbejdet med marginaliserede unge. Afrapporteringen her er et afsæt til det videre arbejde indenfor arbejdet med marginaliserede unge. Den belyser fænomenet social fastlåsthed ud fra de unges eget perspektiv, samtidig med den giver en alternativ og brugbar måde at forstå og arbejde med marginaliserede unge på. Sideløbende hermed har projektet til hensigt, at være en brugbar interventionsform for projektets deltagere. De enkelte medforskere har hver især haft muligheden for at deltage i en refleksionsproces over tid. Samtidig er projektet og de mange projektmøder, hvor analysen af interviewene blev gennemført, blevet et fagligt forum for Gaderummet medarbejdere. På projektmøderne, som har været præget af stort engagement og interesse, er projektet blevet sammenholdt med Gaderummets praksis, og har derved været et fælles forum for en perspektivering af de problemer vi møder i Gaderummets hverdag. Dette har medført at projektet i en kontinuerlig proces er blevet en del af Gaderummets viden og integreret i den daglige praksis. Fatima Lindegaard Petersen - 2 -

3 ABSTRACT The focus of this analysis is the users of the shelter for young socially excluded people. Their life s are characterized by psychological problems, poverty, homelessness, and marginalization and for some an addiction of alcohol and hash. With economic support from the foundation Sygekassernes Helsefond, the employees and users of Gaderummet conducted a scientific project with focus on social immobility. The project includes several interviews with users of Gaderummet, where some users were re-interviewed after a short excursion to the island Bornholm. Our main focus of the analysis is the young user s position as locked in a certain social position. We strive to understand their point of view, and to grasp their social reasons for acting out the way they do. Our point of departure was, in co-operation with our informants to put into words the special work form taking place in Gaderummet. The frame of the view is therefore the shelter Gaderummet and the way the young people uses the place. To do so we have combined a theoretical frame, mainly based on critical psychology with an empirical analysis to make it possible to show how the institutional conditions influence the possibilities for the group in focus. The topics in the report were unfolding during the interviews and reflect our daily practice in Gaderummet. With this project we wanted to generate knowledge of social work, from our special viewpoint in corporation with our users. The interviewed users of Gaderummet accentuate that they have participation in the decision making in Gaderummet. They empathize that they are taken serious in there own way of grasping there problems. It is possible to be a part of Gaderummet even though you have an abuse of alcohol or hash, because Gaderummet believes that an addiction is only a symptom not the problem itself. The young users emphasizes that Gaderummet is a place were they can be honest about themselves. They don t have to present their problems in a certain way or to act in a certain way. Through the report we strive to unfold the complexity of the work done in Gaderummet and to unfold our practice so the reasoning becomes clear to the reader

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 ABSTRACT...3 INDHOLDSFORTEGNELSE GADERUMMET...6 Stedet og dets unge...6 De fysiske rammer for Gaderummet...9 Plads til alle som forudsætning...10 Stedet defineres af de unge...12 Indtrædelse i en livssammenhæng PROCESBESKRIVELSE FORMÅL METODE...21 Projektgruppen...21 Medforskerperspektivet...21 Grounded theory ANALYSE BRUG OG MISBRUG I GADERUMMET...29 Rusmiddel politikken...29 Håndhævelsen af reglerne...31 Brug og misbrug som en del af hverdagen i Gaderummet...33 Den samfundsmæssige stigmatisering af hash brugere...35 Misbrug ud fra et subjektvidenskabeligt perspektiv...38 Den teoretiske indgangsvinkel til begribelsen af misbrug...38 Misbrug som en subjektivt begrundet forholdemåde...39 Den umiddelbare livssituation...41 Den personlige handleevne...43 Den livshistoriske udvikling af evner, færdigheder og forholdemåder...44 Den sociale integration og det sociale netværk...46 Misbrug som tillært løsningsstrategi på problemer...49 Misbrug som en samfundsmæssigt formidlet handlemulighed...50 Udvidende vs. restriktive måder at forholde sig til fastlåst livssituation...53 Det subjektive befindende og misbrugets funktionalitet...55 Problemet med denne forholdemåde Muligheder og begrænsninger i forhold til overvindelse af misbrug De overordnede linier i behandlingsfilosofien...61 Principperne i det praktiske arbejde...63 Utraditionelle og alternative indgangsvinkler og metoder...65 Åbenhed om problemerne...68 Begrænsningerne i Gaderummet...70 Misbrugets sociale funktionalitet...71 Gaderummet som en stress-faktor i sig selv DEN SOCIALE MOBILITET/BEVÆGELSE...76 Fra bruger til deltager AT HJÆLPE ANDRE...83 Når andres hjælp ikke rækker...84 At hjælpe hinanden som en del af en social læreproces...85 At blive hjulpet eller at hjælpe

5 Bruger til bruger rådgivning på sofaniveau...87 Social mobilitet i Gaderummet DET GODE LIV...89 Det farlige håb...90 Det kaotiske oprør...92 At opnå noget der kan mistes...94 Forestillingen om de optimale betingelser...96 Opsamlende PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG I.A Spørgeguide BILAG I.B Spørgeguide med konfliktspørgsmål BILAG II (mand) BILAG II (mand) BILAG II (mand) BILAG II (mand) BILAG II (kvinde) BILAG II (mand) BILAG II (kvinde) Temaer til åben diskussion på Bornholm BILAG IV Temadiskussion på Bornholm 2. november BILAG V Spørgeguide til geninterview BILAG VI (mand) BILAG VI (mand) BILAG VI (mand) BILAG VI (kvinde)

6 1. GADERUMMET I det følgende vil Gaderummet og de unge der bruger og definerer stedet, og som har været kilden til dette forskningsprojekt, blive beskrevet. Ligeledes vil nogle af de teoretiske perspektiver der ligger til grund for arbejdet med og sammen med de unge i Gaderummet kort blive præsenteret. Gaderummets praksis bygger på den kritiske psykologi 1. Denne teori tjener som perspektiv og som kritisk vinkel i Gaderummets virke og problemforståelse, og vil derfor blive inddraget drypvis, hvor det findes relevant i fremstillingen af Gaderummet. Hovedvægten af den teoretiske fremstilling vil dog ligge først i analysedelen. Det skal her nævnes, at afrapporteringen ikke er ment som en teoretisk fremstilling af social fastlåsthed, da det er Gaderummets praksis, og ikke teorien bag, der er i fokus. Den kritiske psykologi vil derfor ikke blive gennemgået som teori, men blive inddraget løbende, hvor den synes relevant for forståelsen. Stedet og dets unge Gaderummet er et døgnåbent socialpsykologisk fristed for gadeunge og andre udstødte eller marginaliserede unge, men også for almindelige unge, der er i knibe eller nød, og som enten ikke har råd til at søge psykologhjælp eller har dårlige erfaringer med det etablerede system. Centralt i Gaderummet er, at stedet skal være et åbent sted for alle, nem som besværlig, høj som lav, rig som fattig. Men specielt skal der være plads til de unge, der ikke er plads til andre steder, og som er udelukkede fra de sammenhænge, hvor de føler sig trygge og hjemme. Der lægges endvidere vægt på, at skaffe rum og ressourcer til de unge, der er i klemme i det sociale system, som er fejlbehandlede af psykolog eller psykiater eller som har fravalgt psykiatrien, fordi personen ikke mente, at det problem, denne stod med, kunne løses med tvangsbehandling og psykofarmaka. Til Gaderummet er tilknyttet en psykologisk rådgivning Regnbuen, hvor unge kan få gratis psykologhjælp. Gaderummet har eksisteret siden 1996, og udspringer af Regnbuens praksis med psykologisk rådgivning for nødstedte unge siden Den Kritiske Psykologi udspringer af samfundsorienteret psykologisk praksis på Freie Universität i Berlin i slutningen af 60-erne. Den Kritiske Psykologi skiller sig ud fra alle andre tendenser og traditioner inden for psykologien, idet den sigter mod en koncipering og løsning af grundlagsproblemer i psykologien som historisk videnskab, problemer der stiller sig som opgaver ved enhver praktisk psykologisk bestræbelse. Klaus Holzkamp (* ) opfattes i almindelighed som den Kritiske Psykologis hovedaktør

7 Indenfor de sidste 10 år er antallet af unge, der ikke får en uddannelse eller andre sociale kompetencer, og dermed kommer tæt på marginalisering og udstødelse, steget fra hver 5. ung i en generation til hver 4. ung. Det er unge blandt denne fjerdedel der hovedsageligt kommer til Gaderummet. Ud fra de problematikker de kommer med, ser vi en tæt forbindelse mellem det stigende antal marginaliserede unge og den restriktive socialpolitik, som er blevet ført i denne periode. Specielt indførelsen af kontanthjælpsloftet, begrænsningen på revalideringen, starthjælp til flygtninge og tvangsaktivering har presset flere unge ud i nød, ligesom vejen tilbage på arbejdsmarkedet er blevet sværere som de ufaglærte jobs forsvinder. Gaderumsbrugerne er en broget skare. Ofte er det unge, der hutler sig igennem tilværelsen. Nogle på kontanthjælp, andre uden nogen indtægt overhovedet, og med ingen eller dårlige boligforhold. Mange har en barsk livshistorie bag sig, og en negativ indstilling til sociale instanser og psykiatrien som følge af at være blevet sendt fra det ene tiltag til det andet, med meget lidt hensynstagen til personens egne forståelser af nutiden og ønsker for fremtiden. Nogle har allerede sagsbehandlere, beskæftigelsesvejledere, psykiatere mv. inde over sig, hvor systemets behandling typisk sejler, ligesom den unges liv er kaotisk. Andre afskyr alt kontakt til systemet. Mange har en plettet straffeattest, nogle er helt opgivet af de sociale myndigheder, og en del er stofmisbrugere og har måske et begyndende alkoholmisbrug. Dog skal det understreges, at hårde stoffer og junk ikke er accepteret i Gaderummet. Hvis man kommer som misbruger til Gaderummet skal man være villig til et liv uden stoffer, hvilket vil sige, at Gaderummet kan tilbyde sig selv som udtrapningssted, ikke som opbevaringssted. Endelig er der altid nogle stykker, 2 til 4 unge, der har det så skidt, at de kan beskrives som psykotiske. Det er unge mennesker, der er gået i opløsning, eller som fra en position efter opløsning forsøger at finde fodfæstet igen. Ofte finder brugerne frem til Gaderummet gennem mund til mund metoden. Men Gaderummet oplever også visitering fra forskellige instanser, der står med et ungt menneske, som de indenfor det etablerede system ikke har mulighed for at hjælpe. Det kan være forskellige faggrupper så som sygeplejersker, sagsbehandlere, pædagoger osv., der enten kender til stedet i forvejen, de har hørt eller læst om Gaderummet på nettet. Gaderummet bruges massivt døgnet rundt. Aldersmæssigt er hovedparten af de unge mellem 18 og 30 år. I snit er omkring unge henvist til permanent overnatning på madrasser i rum indrettede til sovesale, mens mere end 75 går igennem stedet pr. dag, og flere hundrede i løbet af ugen. De unge som - 7 -

8 ikke opholder sig i Gaderummet fast, har ofte et sted at bo, men slås hårdt for at holde hovedet oven vande og få et perspektiv på livet. Ofte er det også gamle brugere og boere, som kommer forbi, fordi de har et fortsat tilhørsforhold til Gaderummet. De kommer for at bakke op om stedet, se gamle og nye venner eller bruge stedets aktiviteter, så som at læse avisen, male eller få hjælp til forskellige praktiske ting. Derudover er der ca. 60 andre unge, der er i psykologiske forløb i rådgivningen, som kan strække sig fra måneder til flere år. Nogle gange er der overlap mellem de unge i rådgivningen og i Gaderummet, men langt fra altid. Ofte er der ved de tunge sager et nødvendigt og uundværligt samarbejde mellem Gaderummet og rådgivningen. Når de unge kommer til Gaderummet første gang, kommer de ofte fra ingenting, og starter med at sove på sofaerne, før de evt. får en fast seng i sovesalene. Efter et stykke tid på stedet får personalet i samarbejde med personen skabt kontakt til de forskellige systemer omkring dem. Målet er ikke bare at få dem ind i systemerne, men at lære dem, at forholde sig til systemerne, for ellers kommer de hurtigt tilbage igen. Aktuelt er der ansat 2 fastansatte psykologer, pt. 1 psykolog i løntilskudsjob, 1 socialpsykologisk filosof, 1 cand.mag. i psykologi og socialvidenskab, og 6 studentermedhjælpere med timer om ugen (5 psykologistuderende, 1 sociologistuderende), én i skånejob og et varierende antal frivillige, som ofte vil være tilknyttet de forskellige projekter eller værksteder i Gaderummet, som fx malerværkstedet. Her skal særligt fremhæves den frivillige med kompetence og hænder indenfor computere, som, under hele projektforløbet, ikke bare har sikret, men også udviklet det digitale niveau i såvel Gaderummets daglige arbejde som konkret i forhold til projektet. Denne gruppe tager sig, sammen med de unge, også af alt praktisk, regnskabsmæssig og vedligeholdelsesmæssigt omkring hele huset. Antallet af medarbejdere er dog langt fra nok, til at svare det stigende antal unge som henvender sig til Gaderummet og som har brug for hjælp og ressourcer, for at komme op på benene igen. Specielt synes oversættelsesarbejde mellem sagsbehandlere mv. og de unge, at sluge utroligt mange ressourcer fra de ansattes egentlige arbejde sammen med de unge i Gaderummet

9 De fysiske rammer for Gaderummet Den 25. april 2005 flyttede Gaderummet fra 300 m2 på øverste etage i en ejendom i baggården Nørrebrogade 56, til en gammel købmandsgård på Rådmandsgade 60 på 1000 m2 samt en 600 m2 kælder, et slot i forhold til tidligere. Flytningen af Gaderummet har i første omgang betydet helt andre rammer og muligheder for huset. Vi har i de nye lokaler fået meget mere plads, hvilket giver mulighed for flere aktiviteter og flere mennesker på stedet. Desuden er standarden for bad, toiletter og køkkenforhold forbedret markant. Vi er rykket fra toiletter uden døre og en brusekabine, der lavede vandskade hos underboen, til fire nye badeværelser og flere toiletter. At huset er blevet større, har endvidere betydet, at huset fysisk kan rumme flere mennesker. Hvilket på den ene side selvfølgelig var tiltrængt, da der var utrolig mange unge, der har brug for Gaderummet. Men på den anden side giver det et utrolig stort pres på stedet og de personalemæssige ressourcer. Da det gamle Gaderum hovedsagelig bestod af et stort rum udover soveafsnittet på 5.sal og to kontorer, betød det at alle aktiviteter skulle foregå under trange forhold. Det var derfor svært at finde roen til at lave sine lektier, finde sig et stille hjørne og læse en god bog, male eller på anden måde udfolde sig kreativt blandt spille- og musikcomputere og diverse andre aktiviteter, der i det daglige fyldte i det gamle Gaderum. Samtidig var der heller ikke mulighed for, at spille musik uden at inddrage hele Gaderummet. De nye lokaler har gjort det muligt med en mere hensigtsmæssig funktionsopdeling, så man kan gå ned i kælderen, hvis man vil spille musik i øvelokalet, trække sig tilbage på biblioteket, hvis man vil male, læse, lave lektier eller bare have lidt ro eller gå ind i tv-stuen og se en film. Desuden har vi med huset fået en lukket gård, som er til stor glæde for alle og er scene for mange udendørsaktiviteter om sommeren. Samtidig har vi i det nye hus fået et stort mødelokale, hvilket har muliggjort bedre forhold til vores studiekreds, således det faglige grundlag for Gaderummets praksis for alvor kan debatteres og udvikles, ligesom der er mulighed for mere pladskrævende aktiviteter så som Tai-chi. Vi har for nyligt tilknyttet en Tai-chi lærer til Gaderummet, der sammen med en af husets studentermedhjælpere underviser i Taichi en gang om ugen. Selvom vi synes, at det er en god idé husets unge kommer ud af huset til forskellige aktiviteter, så de så at sige ikke gror fast, kan det også være hensigtsmæssigt at trække aktiviteter - 9 -

10 til huset, for at henvende sig til de brugere og boere, der ikke vil komme af sted til aktiviteter, der ligger udenfor huset. På trods af de bedre forhold har flytningen til et større sted også medført nye problematikker. For det første har flytningen til de nye lokaler gjort en egentlig lovliggørelse af Gaderummet, som bosted, muligt. Det har medført en del administrativt arbejde, som belaster den i forvejen arbejdspressede medarbejdergruppe. Samtidig kan det være svært, at se meningen med de ovenfra pålagte bestemmelser fra diverse tilsyn, da disse er bestemt på baggrund af standarder for meget forskellige institutioner, som ofte ligger meget langt fra Gaderummets praksis. Gaderummet har i mange år sat sin egen dagsorden, hvor man gennem en flad struktur i dagligdagen og på åbne møder har tænkt problemer og løsninger i fællesskab. Derfor står Gaderummet overfor en udfordring, hvor brugere og beboere ikke hægtes af under udredningen og kravopfyldelsen af de forskellige tilsyn, som lovliggørelsen har medført. Desuden har det vist sig, at grupperinger synliggøres i det nye Gaderum. Selvom der altid har været grupperinger i Gaderummet, har de tidligere trange forhold ikke muliggjort den samme fysiske gruppering, som vi ser i det nye Gaderum. Man blev i det gamle Gaderum nød til at forholde sig til hinanden, fordi man havde sin daglige gang i samme lokale. I det nye Gaderum kan man lettere isolere sig i sin gruppe grundet de flere lokaler. Sagt på en anden måde, har den større plads givet mere luft men samtidig også mere afstand. Denne afstand er ikke kun brugerne imellem, men også afstanden i det daglige mellem personale og brugere er blevet større. Der er flere kontorer til rådighed, hvilket, sammen med det større arbejdspres gør, at personalet ikke befinder sig blandt brugerne og boerne i samme udstrækning som tidligere. Det har desuden vist sig, at problemer lettere kan gemme sig i det nye hus. Under de trange vilkår i det gamle Gaderum blev problemer hurtigt opdaget, mens man i det nye kan trække sig lidt væk fra fællesskabet og gemme sig, så problemerne tager længere tid at dukke frem til overfladen. Disse nye muligheder og udfordringer, som vi i det nye hus står overfor bliver til stadighed diskuteret og nye måder afprøves i denne proces, hvilket bidrager til Gaderummets fortsatte udvikling. Plads til alle som forudsætning Fundamentalt i Gaderummet er, at der også skal være plads til ham/hende som ikke er kommet endnu

11 Dette ses tydeligt i selve den fysiske struktur, som danner ramme om Gaderummet. Her er tre principper centrale, 1: En helt åben dør døgnet rundt. 2: Ingen kontrol fra de ansattes side, men brugerkontrol, også om natten, hvor de tilstedeværende selv skal håndtere eventuelle problemer. 3: Selvvisitering: Man kan bare slå sig ned, nærmest flytte ind med det samme i dele af Gaderummet og bede om hjælp. I forbindelse med ovennævnte principper spiller de Gaderumsbrugere, som har været i Gaderummet over længere tid, en væsentlig rolle, når der kommer nye til Gaderummet. Det er dem, der gennem deres aktive deltagen og stillingtagen til stedet hele tiden viderebringer det sæt af regler og forholdemåder, den praksis, som gennem tiden er vokset ud af stedet og dets brugere. Dette er fx helt centralt i håndteringen af hårde stoffer, hvor en hård linje blandt de gamle Gaderumsbrugere er afgørende for stedets fungeren, eller hvor udtryk som Gør du Gaderummet til et værtshus, ryger du i behandling bruges af brugerne. Specielt for Gaderummet er, at problemer omkring stigende pres på Gaderummet ikke løses med øget visitering, hvor man via forsamtaler visiterer unge ind til stedet og videre i systemet, ud fra stedets ressourcer, præferencer og kompetencer. I denne strategi ligger et perspektiv om, at når man fra professionel side allerede i udgangspunktet for håndteringen af de unge, deler dem op i grupper, så skiller man sig af med de vigtigste sociale ressourcer, der findes det menneskelige samarbejde og behovet for at give omsorg til andre. Ud fra en kritisk psykologisk tankegang, ses en persons problemstillinger ikke ud fra personen alene, men også ud fra den livssammenhæng og de handlemuligheder og umuligheder som personen lever under. Den kritiske psykologi betegnes som en subjektvidenskab, der tager udgangspunkt i brugerens eget ståsted og perspektiv på sine livssammenhænge. Psykiske lidelser ses som svar på samfundsmæssige betingelser, hvor personen forsøger at afværge bestemte sociale situationer, og herved hæmmes i sin aktuelle handlesammenhæng eller i udviklingen af denne på sigt. Gaderummet arbejder i forlængelse heraf med sociale diagnoser i stedet for kliniske. Til forskel fra den kliniske diagnose, som den professionelle suverænt stiller op på den andens vegne, så søger den sociale diagnose en afklaring af problemstillingen i fællesskab med den involverede. Derfor vil man først have diagnosen til sidst, når problemet er løst. Først da ved man, hvad det var, men nu i form af en social diagnose: givet de og de vilkår og den og den måde at have det på, så kan problemet løses på i hvert fald denne typiske måde. Deri ligger altså også en forebyggelsestankegang, i det dens indhold umiddel

12 bart peger på praktiske ændringstiltag. I forbindelse med den kliniske diagnose, synes personen nemt at forsvinde bort. Det praktiske arbejde tager således udgangspunkt i en brugerpræmis, og ikke en psykologpræmis, eller nogen anden præmis. Der hersker total åbenhed omkring alt arbejde foretaget i forbindelse med en bruger af stedet, ligesom der står en åben invitation til samarbejde, uden tricks og skjulte metoder. De unge har vidt forskellige behov og forudsætninger for at deltage, og derfor er intet arbejde med de unge ens. Nogle har brug for at komme ind af døren og sove på en madras i hjørnet et halvt år før vi kan gå ind i deres sager. Andre har brug for, at have mennesker om sig hele tiden, og at vi støtter aktivt op omkring dem med det samme. Dermed kan Gaderummets praksis og teoretiske perspektiv ses som en kritisk vinkel på det etablerede sociale system og psykiatrien, og går imod psykiatriens og socialforvaltningens standartbehandlinger af mennesker, ud fra hvilken forudbestemt kasse de passer bedst ind i, og hvor dette bedste er indiskutabelt til stede som kontrakthandling parterne imellem. Stedet defineres af de unge Et centralt begreb i Gaderummets praksis er medbestemmelse, både i forhold til den lokale sammenhæng i Gaderummet, men også på samfundsplan. Herved skabes bl.a. mulighed for en foregribende omsorg for egne behov sammen med andre. Præmisserne er derfor således, at det er ungegruppen/brugergruppen, der har magten i Gaderummet helt ned på huslejekontrakt-niveau. Indenfor den kritiske psykologi, er begrebet medbestemmelse vigtigt. Det refererer til en persons mulighed for, at deltage i og udvide for personen relevante livsområder. Personlig udvikling er derfor tæt knyttet til muligheden for medbestemmelse og for udvidelse af ens handleevne og råderum over ens eksistensbetingelser. Det der får stedet til at hænge sammen, må beskrives som et praktisk samarbejde mellem to grupper af unge: én gruppe af unge, der er henvist til at være her på døgnbasis, og som tager sig af den daglige rutine med indkøb, modtagelse og problemafklaring, daglige gøremål, samt oprydning; og én gruppe af unge, der kommer på stedet ud fra, hvad stedet tilbyder af aktivitets/behandlingsmuligheder, og ud fra at støtte op om, eller selv blive støttet af døgnbrugerne

13 Ved siden af disse to grupper, er der er mellemgruppe af nye unge, der enten er på vej ind på døgnbasis, såfremt et hjørne er ledigt, og en gruppe af unge og lidt ældre, der søger os, fordi de har et specifikt problem, de søger hjælp til løsningen af. Det er det praktiske samarbejde mellem disse grupper, der udgør stedet. Dette samarbejde er ikke konfliktløst og styrkes gennem ugentlige husmøder, hvor praktiske gøremål, samt problemer og konflikter i huset tages op. Det er derfor ikke de frivillige, de ressourcestærke og de professionelle i Gaderummet der sætter dagsordenen, de er derimod placeret som hvad man kunne kalde en servicegruppe, en stab, for ungegruppen. Det er ikke kun de professionelle, der stiller opgaver til løsning. Det er også omvendt, hvilket synes at betyde i praksis, at det er de største kaoter og medtagne sjæle, der får det største udbytte. Mange undrer sig over, at det er muligt at have et sted, med så mange rødder og rødinder med så store problemer, afmagt og armod, og at der ikke er andet opsyn eller tilsyn end det, der primært foretages af rødderne og rødinderne selv; og at de endda selv skal være med til at få det hele til at fungere. Der ligger nærmest en offentlig forventning til sådanne unge om, at skal de styre noget selv, så går det op i ingenting og kaos. Men det behøver ikke at gå sådan. Erfaringen i Gaderummet er, at det kun går op i kaos, når det ikke er muligt i praksis at få de unge rødder og rødinder til at skabe en fælles kultur, hvor man hjælper hinanden, kæmper de rigtige kampe og hvor man får og skaber sig et liv. Gaderummet er et forsøg på, at skabe et sådan frirum på en kvalificeret menneskelig måde. Uden rum til omtanke, frirum eller refugium, hvor man også kan blive passet på af andre ligesindede, få omsorg på ens egne præmisser, i kortere eller længere tid, vil man ved et stadigt pres i en stresset tilstand blindt køre ud af forskellige spor eller køre fast, og så er det man bliver et afvig i negativ forstand. Helt fundamentalt er, at der er en bevidsthed om eller en følelse af, at der er et sted, hvor der er plads til én, som i hvert fald nogle mennesker bakker op om. Det er stedets erfaring, at det først er når man selv tror på, at der er rum og imødekommenhed for én, at de unges problemstillinger begynder at løse sig op. Indtrædelse i en livssammenhæng Gaderummet tilsigter at være en funktionel organisme, en praktisk livssammenhæng for de unge, der modsvarer deres problemer, ressourcer og forudsætninger, og understreger brugernes mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudet. Der arbejdes gennem den stadige bestræbel

14 se på at lave arbejdsprocesser om indhold med hver enkelt ung, således at stedet også generelt og til stadighed kan rumme arbejdsprocesser, aktiviteter, bo- og hjemmeforhold. Ved at satse på en total livssammenhæng, som man kan træde ind i, når man har behov for en pause eller for at få korrigeret kursen, så kan mange psykiske og sociale problemer tages i opløbet. Det angår at man får mulighed for at bryde med ens problemer/isolation, på de præmisser der er ens egne. Ved at lade Gaderummet være en sådan buffer for problemløsning af alskens art, bliver støtten til de unge ikke stemplende og evt. hæmmende for de enkelte, men virker frisættende for kulturelle og sociale initiativer. Således synes Gaderummet at varetage følgende funktioner i den daglige praksis: et terapeutisk kollektiv, en kammeratskabsgruppe, et refugium, et udvidet hjem, et informationssted, et anerkendelses/identitetsskabende sted og et aktivitets-/lærested. Ved siden af det direkte psykologiske/terapeutisk arbejde, søger vi som arbejdssted at være et alternativ, både til den udsigtsløse flakken omkring med mange rusmidler, vold, kriminalitet eller psykiatrisk svingdørskarriere, men også til det etablerede sociale system, og psykiatrien, hvis løsningsmodeller ofte synes at have kørt de unge over, som kommer til Gaderummet. Den generelle metode for os er, at bidrage til at opbygge en ramme, nogle betingelser, et sted, hvor man på lige fod med andre og på egne præmisser kan være med til at præge indhold og udvikling. Fra at lære at børste tænder, læse avisen uden at ødelægge den for den næste læser, spille computer-spil, eller skrive videnskabelige artikler, eller til at komme i gang med et håndværk eller en uddannelse

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006 Gaderummet - Regnbuen Socialpsykologisk fristed for udstødte unge Tlf.35374735 Rådmandsgade 60 Info@gaderummet.dk 35815555 2200 København N. www.gaderummet.dk Fax.35374736 Københavns Kommune Socialforvaltningen

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

2. Ansøgning om midler kr.l.118.704,- til socialpsykologisk arbejde med udstødte unge.

2. Ansøgning om midler kr.l.118.704,- til socialpsykologisk arbejde med udstødte unge. Illilialivgmppell GlIderlImmeI & Rådgivllillgsgrllppell Regllbuell T!f. 35374735 Nørrebrogade 56, Baghus, 4. og 5.sal 2200 Købellhavn N. Fax. 35374736 modsigelsesblind, hvorfor der skal en stølte og tryggere

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Med budgettet for 2014 er det besluttet at sammenlægge bibliotek og borgerservice i Ringsted Kommune. Sammenlægningen er planlagt til

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere