PROJEKT INDRE LÆNKE. Et forskningsprojekt foretaget af Gaderummet-Regnbuen, finansieret af Sygekassernes Helsefond.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT INDRE LÆNKE. Et forskningsprojekt foretaget af Gaderummet-Regnbuen, finansieret af Sygekassernes Helsefond."

Transkript

1 PROJEKT INDRE LÆNKE - en undersøgelse af social fastlåsthed blandt marginaliserede unge Et forskningsprojekt foretaget af Gaderummet-Regnbuen, finansieret af Sygekassernes Helsefond. En særlig tak til projektkoordinator Fatima Lindegaard Petersen (cand.psych.), Sten Jørgensen (bach.psych.), Anne Svoldgård Jønsson (bach.psych.), Maya Thisted (cand.mag.), Anne-Marie Janus Jensen (stud.psych.), Pia Strøh (cand.psych.) og Marie Lottrup Poulsen (bach.psych.) der har udarbejdet det skrevne materiale. Samt Henrik Risdorff (cand.psych.), Tina Rathje (bach.psych.), Kalle Birck- Madsen (cand.psych.), Ditte Krogh (bach.psych.), Thorbjørn Boldsen (pæd.), Brian Hansen (bach.psych.) og Alina Djakowska (cand.phil.) der har været med i projektprocessen. Gaderummet 15. september

2 FORORD Tilbage i 2002 bevilligede Sygekassernes Helsefond kr. til gennemførelsen af et projekt om den sociale fastlåsthed, der begrænser og hæmmer den enkelte unge i Gaderummet. Projektet blev i første omgang tænkt som et mindre projekt, der skulle belyse social fastlåsthed. Men som arbejdsprocessen skred frem voksede omfanget og ambitionsniveauet for, hvad projektet skulle bidrage med. Der er derfor blevet lagt mange kræfter og ressourcer i gennemførelsen af projektet. En del af bevillingen fra sygekassernes Helsefond har kunnet dække noget af lønningerne til transskriptionsarbejdet. Derudover er projektet, fra Gaderummets side, blevet prioriteret højt. Projektdeltagerne har grundet denne prioritering og deres store engagement lagt mange arbejdstimer i projektet indenfor arbejdstiden såvel som på frivillig basis. Projektet har først og fremmest været vidensgenerende på området social fastlåsthed. Det er projektets formål at belyse fænomenet social fastlåsthed blandt marginaliserede unge og herved bidrage til videreudvikling af metoder og strukturer i arbejdet med marginaliserede unge. Afrapporteringen her er et afsæt til det videre arbejde indenfor arbejdet med marginaliserede unge. Den belyser fænomenet social fastlåsthed ud fra de unges eget perspektiv, samtidig med den giver en alternativ og brugbar måde at forstå og arbejde med marginaliserede unge på. Sideløbende hermed har projektet til hensigt, at være en brugbar interventionsform for projektets deltagere. De enkelte medforskere har hver især haft muligheden for at deltage i en refleksionsproces over tid. Samtidig er projektet og de mange projektmøder, hvor analysen af interviewene blev gennemført, blevet et fagligt forum for Gaderummet medarbejdere. På projektmøderne, som har været præget af stort engagement og interesse, er projektet blevet sammenholdt med Gaderummets praksis, og har derved været et fælles forum for en perspektivering af de problemer vi møder i Gaderummets hverdag. Dette har medført at projektet i en kontinuerlig proces er blevet en del af Gaderummets viden og integreret i den daglige praksis. Fatima Lindegaard Petersen - 2 -

3 ABSTRACT The focus of this analysis is the users of the shelter for young socially excluded people. Their life s are characterized by psychological problems, poverty, homelessness, and marginalization and for some an addiction of alcohol and hash. With economic support from the foundation Sygekassernes Helsefond, the employees and users of Gaderummet conducted a scientific project with focus on social immobility. The project includes several interviews with users of Gaderummet, where some users were re-interviewed after a short excursion to the island Bornholm. Our main focus of the analysis is the young user s position as locked in a certain social position. We strive to understand their point of view, and to grasp their social reasons for acting out the way they do. Our point of departure was, in co-operation with our informants to put into words the special work form taking place in Gaderummet. The frame of the view is therefore the shelter Gaderummet and the way the young people uses the place. To do so we have combined a theoretical frame, mainly based on critical psychology with an empirical analysis to make it possible to show how the institutional conditions influence the possibilities for the group in focus. The topics in the report were unfolding during the interviews and reflect our daily practice in Gaderummet. With this project we wanted to generate knowledge of social work, from our special viewpoint in corporation with our users. The interviewed users of Gaderummet accentuate that they have participation in the decision making in Gaderummet. They empathize that they are taken serious in there own way of grasping there problems. It is possible to be a part of Gaderummet even though you have an abuse of alcohol or hash, because Gaderummet believes that an addiction is only a symptom not the problem itself. The young users emphasizes that Gaderummet is a place were they can be honest about themselves. They don t have to present their problems in a certain way or to act in a certain way. Through the report we strive to unfold the complexity of the work done in Gaderummet and to unfold our practice so the reasoning becomes clear to the reader

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 ABSTRACT...3 INDHOLDSFORTEGNELSE GADERUMMET...6 Stedet og dets unge...6 De fysiske rammer for Gaderummet...9 Plads til alle som forudsætning...10 Stedet defineres af de unge...12 Indtrædelse i en livssammenhæng PROCESBESKRIVELSE FORMÅL METODE...21 Projektgruppen...21 Medforskerperspektivet...21 Grounded theory ANALYSE BRUG OG MISBRUG I GADERUMMET...29 Rusmiddel politikken...29 Håndhævelsen af reglerne...31 Brug og misbrug som en del af hverdagen i Gaderummet...33 Den samfundsmæssige stigmatisering af hash brugere...35 Misbrug ud fra et subjektvidenskabeligt perspektiv...38 Den teoretiske indgangsvinkel til begribelsen af misbrug...38 Misbrug som en subjektivt begrundet forholdemåde...39 Den umiddelbare livssituation...41 Den personlige handleevne...43 Den livshistoriske udvikling af evner, færdigheder og forholdemåder...44 Den sociale integration og det sociale netværk...46 Misbrug som tillært løsningsstrategi på problemer...49 Misbrug som en samfundsmæssigt formidlet handlemulighed...50 Udvidende vs. restriktive måder at forholde sig til fastlåst livssituation...53 Det subjektive befindende og misbrugets funktionalitet...55 Problemet med denne forholdemåde Muligheder og begrænsninger i forhold til overvindelse af misbrug De overordnede linier i behandlingsfilosofien...61 Principperne i det praktiske arbejde...63 Utraditionelle og alternative indgangsvinkler og metoder...65 Åbenhed om problemerne...68 Begrænsningerne i Gaderummet...70 Misbrugets sociale funktionalitet...71 Gaderummet som en stress-faktor i sig selv DEN SOCIALE MOBILITET/BEVÆGELSE...76 Fra bruger til deltager AT HJÆLPE ANDRE...83 Når andres hjælp ikke rækker...84 At hjælpe hinanden som en del af en social læreproces...85 At blive hjulpet eller at hjælpe

5 Bruger til bruger rådgivning på sofaniveau...87 Social mobilitet i Gaderummet DET GODE LIV...89 Det farlige håb...90 Det kaotiske oprør...92 At opnå noget der kan mistes...94 Forestillingen om de optimale betingelser...96 Opsamlende PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG I.A Spørgeguide BILAG I.B Spørgeguide med konfliktspørgsmål BILAG II (mand) BILAG II (mand) BILAG II (mand) BILAG II (mand) BILAG II (kvinde) BILAG II (mand) BILAG II (kvinde) Temaer til åben diskussion på Bornholm BILAG IV Temadiskussion på Bornholm 2. november BILAG V Spørgeguide til geninterview BILAG VI (mand) BILAG VI (mand) BILAG VI (mand) BILAG VI (kvinde)

6 1. GADERUMMET I det følgende vil Gaderummet og de unge der bruger og definerer stedet, og som har været kilden til dette forskningsprojekt, blive beskrevet. Ligeledes vil nogle af de teoretiske perspektiver der ligger til grund for arbejdet med og sammen med de unge i Gaderummet kort blive præsenteret. Gaderummets praksis bygger på den kritiske psykologi 1. Denne teori tjener som perspektiv og som kritisk vinkel i Gaderummets virke og problemforståelse, og vil derfor blive inddraget drypvis, hvor det findes relevant i fremstillingen af Gaderummet. Hovedvægten af den teoretiske fremstilling vil dog ligge først i analysedelen. Det skal her nævnes, at afrapporteringen ikke er ment som en teoretisk fremstilling af social fastlåsthed, da det er Gaderummets praksis, og ikke teorien bag, der er i fokus. Den kritiske psykologi vil derfor ikke blive gennemgået som teori, men blive inddraget løbende, hvor den synes relevant for forståelsen. Stedet og dets unge Gaderummet er et døgnåbent socialpsykologisk fristed for gadeunge og andre udstødte eller marginaliserede unge, men også for almindelige unge, der er i knibe eller nød, og som enten ikke har råd til at søge psykologhjælp eller har dårlige erfaringer med det etablerede system. Centralt i Gaderummet er, at stedet skal være et åbent sted for alle, nem som besværlig, høj som lav, rig som fattig. Men specielt skal der være plads til de unge, der ikke er plads til andre steder, og som er udelukkede fra de sammenhænge, hvor de føler sig trygge og hjemme. Der lægges endvidere vægt på, at skaffe rum og ressourcer til de unge, der er i klemme i det sociale system, som er fejlbehandlede af psykolog eller psykiater eller som har fravalgt psykiatrien, fordi personen ikke mente, at det problem, denne stod med, kunne løses med tvangsbehandling og psykofarmaka. Til Gaderummet er tilknyttet en psykologisk rådgivning Regnbuen, hvor unge kan få gratis psykologhjælp. Gaderummet har eksisteret siden 1996, og udspringer af Regnbuens praksis med psykologisk rådgivning for nødstedte unge siden Den Kritiske Psykologi udspringer af samfundsorienteret psykologisk praksis på Freie Universität i Berlin i slutningen af 60-erne. Den Kritiske Psykologi skiller sig ud fra alle andre tendenser og traditioner inden for psykologien, idet den sigter mod en koncipering og løsning af grundlagsproblemer i psykologien som historisk videnskab, problemer der stiller sig som opgaver ved enhver praktisk psykologisk bestræbelse. Klaus Holzkamp (* ) opfattes i almindelighed som den Kritiske Psykologis hovedaktør

7 Indenfor de sidste 10 år er antallet af unge, der ikke får en uddannelse eller andre sociale kompetencer, og dermed kommer tæt på marginalisering og udstødelse, steget fra hver 5. ung i en generation til hver 4. ung. Det er unge blandt denne fjerdedel der hovedsageligt kommer til Gaderummet. Ud fra de problematikker de kommer med, ser vi en tæt forbindelse mellem det stigende antal marginaliserede unge og den restriktive socialpolitik, som er blevet ført i denne periode. Specielt indførelsen af kontanthjælpsloftet, begrænsningen på revalideringen, starthjælp til flygtninge og tvangsaktivering har presset flere unge ud i nød, ligesom vejen tilbage på arbejdsmarkedet er blevet sværere som de ufaglærte jobs forsvinder. Gaderumsbrugerne er en broget skare. Ofte er det unge, der hutler sig igennem tilværelsen. Nogle på kontanthjælp, andre uden nogen indtægt overhovedet, og med ingen eller dårlige boligforhold. Mange har en barsk livshistorie bag sig, og en negativ indstilling til sociale instanser og psykiatrien som følge af at være blevet sendt fra det ene tiltag til det andet, med meget lidt hensynstagen til personens egne forståelser af nutiden og ønsker for fremtiden. Nogle har allerede sagsbehandlere, beskæftigelsesvejledere, psykiatere mv. inde over sig, hvor systemets behandling typisk sejler, ligesom den unges liv er kaotisk. Andre afskyr alt kontakt til systemet. Mange har en plettet straffeattest, nogle er helt opgivet af de sociale myndigheder, og en del er stofmisbrugere og har måske et begyndende alkoholmisbrug. Dog skal det understreges, at hårde stoffer og junk ikke er accepteret i Gaderummet. Hvis man kommer som misbruger til Gaderummet skal man være villig til et liv uden stoffer, hvilket vil sige, at Gaderummet kan tilbyde sig selv som udtrapningssted, ikke som opbevaringssted. Endelig er der altid nogle stykker, 2 til 4 unge, der har det så skidt, at de kan beskrives som psykotiske. Det er unge mennesker, der er gået i opløsning, eller som fra en position efter opløsning forsøger at finde fodfæstet igen. Ofte finder brugerne frem til Gaderummet gennem mund til mund metoden. Men Gaderummet oplever også visitering fra forskellige instanser, der står med et ungt menneske, som de indenfor det etablerede system ikke har mulighed for at hjælpe. Det kan være forskellige faggrupper så som sygeplejersker, sagsbehandlere, pædagoger osv., der enten kender til stedet i forvejen, de har hørt eller læst om Gaderummet på nettet. Gaderummet bruges massivt døgnet rundt. Aldersmæssigt er hovedparten af de unge mellem 18 og 30 år. I snit er omkring unge henvist til permanent overnatning på madrasser i rum indrettede til sovesale, mens mere end 75 går igennem stedet pr. dag, og flere hundrede i løbet af ugen. De unge som - 7 -

8 ikke opholder sig i Gaderummet fast, har ofte et sted at bo, men slås hårdt for at holde hovedet oven vande og få et perspektiv på livet. Ofte er det også gamle brugere og boere, som kommer forbi, fordi de har et fortsat tilhørsforhold til Gaderummet. De kommer for at bakke op om stedet, se gamle og nye venner eller bruge stedets aktiviteter, så som at læse avisen, male eller få hjælp til forskellige praktiske ting. Derudover er der ca. 60 andre unge, der er i psykologiske forløb i rådgivningen, som kan strække sig fra måneder til flere år. Nogle gange er der overlap mellem de unge i rådgivningen og i Gaderummet, men langt fra altid. Ofte er der ved de tunge sager et nødvendigt og uundværligt samarbejde mellem Gaderummet og rådgivningen. Når de unge kommer til Gaderummet første gang, kommer de ofte fra ingenting, og starter med at sove på sofaerne, før de evt. får en fast seng i sovesalene. Efter et stykke tid på stedet får personalet i samarbejde med personen skabt kontakt til de forskellige systemer omkring dem. Målet er ikke bare at få dem ind i systemerne, men at lære dem, at forholde sig til systemerne, for ellers kommer de hurtigt tilbage igen. Aktuelt er der ansat 2 fastansatte psykologer, pt. 1 psykolog i løntilskudsjob, 1 socialpsykologisk filosof, 1 cand.mag. i psykologi og socialvidenskab, og 6 studentermedhjælpere med timer om ugen (5 psykologistuderende, 1 sociologistuderende), én i skånejob og et varierende antal frivillige, som ofte vil være tilknyttet de forskellige projekter eller værksteder i Gaderummet, som fx malerværkstedet. Her skal særligt fremhæves den frivillige med kompetence og hænder indenfor computere, som, under hele projektforløbet, ikke bare har sikret, men også udviklet det digitale niveau i såvel Gaderummets daglige arbejde som konkret i forhold til projektet. Denne gruppe tager sig, sammen med de unge, også af alt praktisk, regnskabsmæssig og vedligeholdelsesmæssigt omkring hele huset. Antallet af medarbejdere er dog langt fra nok, til at svare det stigende antal unge som henvender sig til Gaderummet og som har brug for hjælp og ressourcer, for at komme op på benene igen. Specielt synes oversættelsesarbejde mellem sagsbehandlere mv. og de unge, at sluge utroligt mange ressourcer fra de ansattes egentlige arbejde sammen med de unge i Gaderummet

9 De fysiske rammer for Gaderummet Den 25. april 2005 flyttede Gaderummet fra 300 m2 på øverste etage i en ejendom i baggården Nørrebrogade 56, til en gammel købmandsgård på Rådmandsgade 60 på 1000 m2 samt en 600 m2 kælder, et slot i forhold til tidligere. Flytningen af Gaderummet har i første omgang betydet helt andre rammer og muligheder for huset. Vi har i de nye lokaler fået meget mere plads, hvilket giver mulighed for flere aktiviteter og flere mennesker på stedet. Desuden er standarden for bad, toiletter og køkkenforhold forbedret markant. Vi er rykket fra toiletter uden døre og en brusekabine, der lavede vandskade hos underboen, til fire nye badeværelser og flere toiletter. At huset er blevet større, har endvidere betydet, at huset fysisk kan rumme flere mennesker. Hvilket på den ene side selvfølgelig var tiltrængt, da der var utrolig mange unge, der har brug for Gaderummet. Men på den anden side giver det et utrolig stort pres på stedet og de personalemæssige ressourcer. Da det gamle Gaderum hovedsagelig bestod af et stort rum udover soveafsnittet på 5.sal og to kontorer, betød det at alle aktiviteter skulle foregå under trange forhold. Det var derfor svært at finde roen til at lave sine lektier, finde sig et stille hjørne og læse en god bog, male eller på anden måde udfolde sig kreativt blandt spille- og musikcomputere og diverse andre aktiviteter, der i det daglige fyldte i det gamle Gaderum. Samtidig var der heller ikke mulighed for, at spille musik uden at inddrage hele Gaderummet. De nye lokaler har gjort det muligt med en mere hensigtsmæssig funktionsopdeling, så man kan gå ned i kælderen, hvis man vil spille musik i øvelokalet, trække sig tilbage på biblioteket, hvis man vil male, læse, lave lektier eller bare have lidt ro eller gå ind i tv-stuen og se en film. Desuden har vi med huset fået en lukket gård, som er til stor glæde for alle og er scene for mange udendørsaktiviteter om sommeren. Samtidig har vi i det nye hus fået et stort mødelokale, hvilket har muliggjort bedre forhold til vores studiekreds, således det faglige grundlag for Gaderummets praksis for alvor kan debatteres og udvikles, ligesom der er mulighed for mere pladskrævende aktiviteter så som Tai-chi. Vi har for nyligt tilknyttet en Tai-chi lærer til Gaderummet, der sammen med en af husets studentermedhjælpere underviser i Taichi en gang om ugen. Selvom vi synes, at det er en god idé husets unge kommer ud af huset til forskellige aktiviteter, så de så at sige ikke gror fast, kan det også være hensigtsmæssigt at trække aktiviteter - 9 -

10 til huset, for at henvende sig til de brugere og boere, der ikke vil komme af sted til aktiviteter, der ligger udenfor huset. På trods af de bedre forhold har flytningen til et større sted også medført nye problematikker. For det første har flytningen til de nye lokaler gjort en egentlig lovliggørelse af Gaderummet, som bosted, muligt. Det har medført en del administrativt arbejde, som belaster den i forvejen arbejdspressede medarbejdergruppe. Samtidig kan det være svært, at se meningen med de ovenfra pålagte bestemmelser fra diverse tilsyn, da disse er bestemt på baggrund af standarder for meget forskellige institutioner, som ofte ligger meget langt fra Gaderummets praksis. Gaderummet har i mange år sat sin egen dagsorden, hvor man gennem en flad struktur i dagligdagen og på åbne møder har tænkt problemer og løsninger i fællesskab. Derfor står Gaderummet overfor en udfordring, hvor brugere og beboere ikke hægtes af under udredningen og kravopfyldelsen af de forskellige tilsyn, som lovliggørelsen har medført. Desuden har det vist sig, at grupperinger synliggøres i det nye Gaderum. Selvom der altid har været grupperinger i Gaderummet, har de tidligere trange forhold ikke muliggjort den samme fysiske gruppering, som vi ser i det nye Gaderum. Man blev i det gamle Gaderum nød til at forholde sig til hinanden, fordi man havde sin daglige gang i samme lokale. I det nye Gaderum kan man lettere isolere sig i sin gruppe grundet de flere lokaler. Sagt på en anden måde, har den større plads givet mere luft men samtidig også mere afstand. Denne afstand er ikke kun brugerne imellem, men også afstanden i det daglige mellem personale og brugere er blevet større. Der er flere kontorer til rådighed, hvilket, sammen med det større arbejdspres gør, at personalet ikke befinder sig blandt brugerne og boerne i samme udstrækning som tidligere. Det har desuden vist sig, at problemer lettere kan gemme sig i det nye hus. Under de trange vilkår i det gamle Gaderum blev problemer hurtigt opdaget, mens man i det nye kan trække sig lidt væk fra fællesskabet og gemme sig, så problemerne tager længere tid at dukke frem til overfladen. Disse nye muligheder og udfordringer, som vi i det nye hus står overfor bliver til stadighed diskuteret og nye måder afprøves i denne proces, hvilket bidrager til Gaderummets fortsatte udvikling. Plads til alle som forudsætning Fundamentalt i Gaderummet er, at der også skal være plads til ham/hende som ikke er kommet endnu

11 Dette ses tydeligt i selve den fysiske struktur, som danner ramme om Gaderummet. Her er tre principper centrale, 1: En helt åben dør døgnet rundt. 2: Ingen kontrol fra de ansattes side, men brugerkontrol, også om natten, hvor de tilstedeværende selv skal håndtere eventuelle problemer. 3: Selvvisitering: Man kan bare slå sig ned, nærmest flytte ind med det samme i dele af Gaderummet og bede om hjælp. I forbindelse med ovennævnte principper spiller de Gaderumsbrugere, som har været i Gaderummet over længere tid, en væsentlig rolle, når der kommer nye til Gaderummet. Det er dem, der gennem deres aktive deltagen og stillingtagen til stedet hele tiden viderebringer det sæt af regler og forholdemåder, den praksis, som gennem tiden er vokset ud af stedet og dets brugere. Dette er fx helt centralt i håndteringen af hårde stoffer, hvor en hård linje blandt de gamle Gaderumsbrugere er afgørende for stedets fungeren, eller hvor udtryk som Gør du Gaderummet til et værtshus, ryger du i behandling bruges af brugerne. Specielt for Gaderummet er, at problemer omkring stigende pres på Gaderummet ikke løses med øget visitering, hvor man via forsamtaler visiterer unge ind til stedet og videre i systemet, ud fra stedets ressourcer, præferencer og kompetencer. I denne strategi ligger et perspektiv om, at når man fra professionel side allerede i udgangspunktet for håndteringen af de unge, deler dem op i grupper, så skiller man sig af med de vigtigste sociale ressourcer, der findes det menneskelige samarbejde og behovet for at give omsorg til andre. Ud fra en kritisk psykologisk tankegang, ses en persons problemstillinger ikke ud fra personen alene, men også ud fra den livssammenhæng og de handlemuligheder og umuligheder som personen lever under. Den kritiske psykologi betegnes som en subjektvidenskab, der tager udgangspunkt i brugerens eget ståsted og perspektiv på sine livssammenhænge. Psykiske lidelser ses som svar på samfundsmæssige betingelser, hvor personen forsøger at afværge bestemte sociale situationer, og herved hæmmes i sin aktuelle handlesammenhæng eller i udviklingen af denne på sigt. Gaderummet arbejder i forlængelse heraf med sociale diagnoser i stedet for kliniske. Til forskel fra den kliniske diagnose, som den professionelle suverænt stiller op på den andens vegne, så søger den sociale diagnose en afklaring af problemstillingen i fællesskab med den involverede. Derfor vil man først have diagnosen til sidst, når problemet er løst. Først da ved man, hvad det var, men nu i form af en social diagnose: givet de og de vilkår og den og den måde at have det på, så kan problemet løses på i hvert fald denne typiske måde. Deri ligger altså også en forebyggelsestankegang, i det dens indhold umiddel

12 bart peger på praktiske ændringstiltag. I forbindelse med den kliniske diagnose, synes personen nemt at forsvinde bort. Det praktiske arbejde tager således udgangspunkt i en brugerpræmis, og ikke en psykologpræmis, eller nogen anden præmis. Der hersker total åbenhed omkring alt arbejde foretaget i forbindelse med en bruger af stedet, ligesom der står en åben invitation til samarbejde, uden tricks og skjulte metoder. De unge har vidt forskellige behov og forudsætninger for at deltage, og derfor er intet arbejde med de unge ens. Nogle har brug for at komme ind af døren og sove på en madras i hjørnet et halvt år før vi kan gå ind i deres sager. Andre har brug for, at have mennesker om sig hele tiden, og at vi støtter aktivt op omkring dem med det samme. Dermed kan Gaderummets praksis og teoretiske perspektiv ses som en kritisk vinkel på det etablerede sociale system og psykiatrien, og går imod psykiatriens og socialforvaltningens standartbehandlinger af mennesker, ud fra hvilken forudbestemt kasse de passer bedst ind i, og hvor dette bedste er indiskutabelt til stede som kontrakthandling parterne imellem. Stedet defineres af de unge Et centralt begreb i Gaderummets praksis er medbestemmelse, både i forhold til den lokale sammenhæng i Gaderummet, men også på samfundsplan. Herved skabes bl.a. mulighed for en foregribende omsorg for egne behov sammen med andre. Præmisserne er derfor således, at det er ungegruppen/brugergruppen, der har magten i Gaderummet helt ned på huslejekontrakt-niveau. Indenfor den kritiske psykologi, er begrebet medbestemmelse vigtigt. Det refererer til en persons mulighed for, at deltage i og udvide for personen relevante livsområder. Personlig udvikling er derfor tæt knyttet til muligheden for medbestemmelse og for udvidelse af ens handleevne og råderum over ens eksistensbetingelser. Det der får stedet til at hænge sammen, må beskrives som et praktisk samarbejde mellem to grupper af unge: én gruppe af unge, der er henvist til at være her på døgnbasis, og som tager sig af den daglige rutine med indkøb, modtagelse og problemafklaring, daglige gøremål, samt oprydning; og én gruppe af unge, der kommer på stedet ud fra, hvad stedet tilbyder af aktivitets/behandlingsmuligheder, og ud fra at støtte op om, eller selv blive støttet af døgnbrugerne

13 Ved siden af disse to grupper, er der er mellemgruppe af nye unge, der enten er på vej ind på døgnbasis, såfremt et hjørne er ledigt, og en gruppe af unge og lidt ældre, der søger os, fordi de har et specifikt problem, de søger hjælp til løsningen af. Det er det praktiske samarbejde mellem disse grupper, der udgør stedet. Dette samarbejde er ikke konfliktløst og styrkes gennem ugentlige husmøder, hvor praktiske gøremål, samt problemer og konflikter i huset tages op. Det er derfor ikke de frivillige, de ressourcestærke og de professionelle i Gaderummet der sætter dagsordenen, de er derimod placeret som hvad man kunne kalde en servicegruppe, en stab, for ungegruppen. Det er ikke kun de professionelle, der stiller opgaver til løsning. Det er også omvendt, hvilket synes at betyde i praksis, at det er de største kaoter og medtagne sjæle, der får det største udbytte. Mange undrer sig over, at det er muligt at have et sted, med så mange rødder og rødinder med så store problemer, afmagt og armod, og at der ikke er andet opsyn eller tilsyn end det, der primært foretages af rødderne og rødinderne selv; og at de endda selv skal være med til at få det hele til at fungere. Der ligger nærmest en offentlig forventning til sådanne unge om, at skal de styre noget selv, så går det op i ingenting og kaos. Men det behøver ikke at gå sådan. Erfaringen i Gaderummet er, at det kun går op i kaos, når det ikke er muligt i praksis at få de unge rødder og rødinder til at skabe en fælles kultur, hvor man hjælper hinanden, kæmper de rigtige kampe og hvor man får og skaber sig et liv. Gaderummet er et forsøg på, at skabe et sådan frirum på en kvalificeret menneskelig måde. Uden rum til omtanke, frirum eller refugium, hvor man også kan blive passet på af andre ligesindede, få omsorg på ens egne præmisser, i kortere eller længere tid, vil man ved et stadigt pres i en stresset tilstand blindt køre ud af forskellige spor eller køre fast, og så er det man bliver et afvig i negativ forstand. Helt fundamentalt er, at der er en bevidsthed om eller en følelse af, at der er et sted, hvor der er plads til én, som i hvert fald nogle mennesker bakker op om. Det er stedets erfaring, at det først er når man selv tror på, at der er rum og imødekommenhed for én, at de unges problemstillinger begynder at løse sig op. Indtrædelse i en livssammenhæng Gaderummet tilsigter at være en funktionel organisme, en praktisk livssammenhæng for de unge, der modsvarer deres problemer, ressourcer og forudsætninger, og understreger brugernes mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudet. Der arbejdes gennem den stadige bestræbel

14 se på at lave arbejdsprocesser om indhold med hver enkelt ung, således at stedet også generelt og til stadighed kan rumme arbejdsprocesser, aktiviteter, bo- og hjemmeforhold. Ved at satse på en total livssammenhæng, som man kan træde ind i, når man har behov for en pause eller for at få korrigeret kursen, så kan mange psykiske og sociale problemer tages i opløbet. Det angår at man får mulighed for at bryde med ens problemer/isolation, på de præmisser der er ens egne. Ved at lade Gaderummet være en sådan buffer for problemløsning af alskens art, bliver støtten til de unge ikke stemplende og evt. hæmmende for de enkelte, men virker frisættende for kulturelle og sociale initiativer. Således synes Gaderummet at varetage følgende funktioner i den daglige praksis: et terapeutisk kollektiv, en kammeratskabsgruppe, et refugium, et udvidet hjem, et informationssted, et anerkendelses/identitetsskabende sted og et aktivitets-/lærested. Ved siden af det direkte psykologiske/terapeutisk arbejde, søger vi som arbejdssted at være et alternativ, både til den udsigtsløse flakken omkring med mange rusmidler, vold, kriminalitet eller psykiatrisk svingdørskarriere, men også til det etablerede sociale system, og psykiatrien, hvis løsningsmodeller ofte synes at have kørt de unge over, som kommer til Gaderummet. Den generelle metode for os er, at bidrage til at opbygge en ramme, nogle betingelser, et sted, hvor man på lige fod med andre og på egne præmisser kan være med til at præge indhold og udvikling. Fra at lære at børste tænder, læse avisen uden at ødelægge den for den næste læser, spille computer-spil, eller skrive videnskabelige artikler, eller til at komme i gang med et håndværk eller en uddannelse

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke.

Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke. Feltnoter fra studiegruppe i Gaderummet, onsdag d.8/11 2006 Gaderummet som alternativ, oplæg ved Steen og Fatima, to medarbejdere og forskere bag på projekt indre lænke. Præsentation af brugere: Gaderummet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: Børnene BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Leader-to-Leader Question & Answers

Leader-to-Leader Question & Answers LEADER E Hvordan burger du din tid på henholdsvis; ledelse af medarbejdere/ledere, møder, mails, konkrete sager og andet? Leader-to-Leader Question & Answers CRAFTSMANSHIP 1. september 2018 Udarbejdet

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers

Læs mere

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De

Læs mere

Mindfulness. En gummigeneration eller hvad? At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. En gummigeneration eller hvad? At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness En gummigeneration eller hvad? At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed Resultater 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Vi var nærmest euforiske

Vi var nærmest euforiske Vi var nærmest euforiske Fire forældre fire løsninger. Da Michael og Jette mødte andre forældre, som havde problemer med deres unges brug af rusmidler, fandt de tro, håb og nye veje frem Tavshed. Sådan

Læs mere

Når sjælen er gået i stykker

Når sjælen er gået i stykker Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson, Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej Beboermappe - til dig som bor på Næstvedvej Indhold Næstvedvej... 3 Vores kerneydelser... 4 Info mappe... 4 Forventninger til dig, der bor på Næstvedvej... 4 Morgenmad og frokost... 6 Husregler... 7 Type

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Det gode, selvfølgelige samarbejde

Det gode, selvfølgelige samarbejde Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere