NORGES II{DSKRIFTER MED DE,INLDRE RI]I{ER. DET NORSKE HIgTORISKE TTUTJbSTRIF'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

Transkript

1 NORGES II{DSKRIFTER MED DE,INLDRE RI]I{ER. i UDGIVNE FOR, DET NORSKE HIgTORISKE TTUTJbSTRIF'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. ) CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_1903.

2 45. Worm's norske Runekalender' Li,terah,w. o. 'worm, l'asti Danici, etl. II (1643) p. 91 f' (med Tegning)' Liljegren, Run-Urkund-er (1833) S. 260, Nr F' Magnusen i K' Danske Vicl' Selsk. Afhandl. 6te DeeI (1841), S. 402 Anm. 2., 634_.635' - Stephens, Run' Mon' I ( ) S. 162, II ( ) S (mecl" Tegning efteilworm)' Foreworcl s. xxxll. - V. Sreznevskij, sjevernyj rjeznoj kalendul' (st. Petersburg 1874) S' (med Tegning). s. Bugge, Rune-IncLskriften paa Ringen i Forsa Kirke (1877) s' 38 Anm wimmer, Runenschrift (1887) S. L27, 234, 304. s. Bugge, Riik-stenen og Fonnaas-Sprenclen (K. Vitterh. Hist. och Antiqv. Akatt. Handl. N. F' XI, 3) (1888) s. 72,74. Grund,lag for Behand,tingen. Den ovenfou anfstte Tegning hos -Worm' Tegni,ng. Gjengivelsen af Worms Tegning hos Stephens' I lmorm's Fasti Danici, erl. II (1643) S. 91 fincles den her i clet folgendle gjengivne Tegning af en paa Ben fremstillet Kalender, hvortil lmorm knytter folgende Bemrerkninger : >Ad. hanc classem $astorum perfectorum] nescio an referam peculiare illutt genus quott ossi concavo, partem manclibulre grand,ioris cujusd-am piscis repl.esentanti insculptum est, longitutl.ine. trium quartarum ulnre, latitucline circa basin, unius, figuri, triquetra, ex Norvegia allatum. Quamvis enim tres exhibeat notarum ord.ines, signorum scilicet festivalium, cycli solaris & Lunaris, ultima tamen hac vald,e est impefieg[p,, & notis distortis tand"em adclita, ut ex ejus icone apparet' Vui4fi^ concava quam convexa parte, limbo quasi cingitur, ex tribus ctictis notislhstante, ita quidem ut qurevis series unam anni partem comprmhend'at, 6, clie calixti incipienclo. Non est quod singulorum enodatione occupemur' cum ex prreced.entibus satis constet. Hoc non omittend,um quocl Circulorum qui circa basin conspiciunt'r alter in convexa parte, solaris sit, in concava Lunaris, quamvis mutilus ac ouni ex parte nequaquam perfect'us'<

3 TILL.]EG RUNEKT,LENDER. >Til denne Klasse laf fuldstrendige Kalenderel skulde jeg vrere tilboielig tit at henfore det sreregne Eksemplar af en Kalender, som er indridset paa d.et hule Ben, d,er danner en Del af en storre X'isks Kjreveben. Lrengden er 3/a, Alen og Bredden paa d-et bredeste!/d, -['Ien; X'ormen er trekantet. Den er kommen fra Norge. Den fremstiller tre Rrekker af Tegn, nemlig Mrerker for X'estdagene, for Solcyklen og Maanecyklen. Men dog er den sidste Rrekke meget ufuldkommen og tilfsiet tilsidst med fordreiede Tegn, saaledes som Billed"et viser. Paa begge Sider, baade paa den konkave og den konvekse Side, har den nrer Randen ligesom et Belte, som best aar af d"e nrevnte Slags Mrerker, saale,iles at hver Afd"eling omfatter en Del af Aaret, med Calixtus's Dag [14de Oktober] til Udgangspunkt. J"g behsver ikke her at' gaa ind paa Forklaringen af Enkelthederne, da disse tilstrrekketig vil forstaaes af det foregaaend,e. Men j.g vil bemrerke' at af de to Cirkler, som sees i den bred,este DeI, har den ene, paa den konvekse Side, Hensyn til Solen, den anden, paa den konkave Side, til Maanen, denne dog mangelfulcl og i enhver rrenseende ufuldkommen.( om denne Kalender siger x'. Magnusen (K. Danske vid. vr (1841) s. 635 Anm.), at han ikke har kunnet opsporge den i de )saa at' d.en nu,maa ansees for tabt<. Heller ikke senere har Kalenderen vreret fundet. Selsk. Afhantll. d"anske Museer, noget Spor af IMorm siger, at Kalenderen er fremstillet patu Kjrevebenet af en storre i X'isk. Stephens (II 868) meddeler en af Japetus Steenstrup given Oplysning, at det har vreret Kjrevebenet >of the Porpoiseu (d... en l{ise, Delphinus phocrena). Professor i Anatomi Gustav Guld,berg har velvillig meddelt folgende om det Benstykke, hvorpaa Kalend.eren er indridset: Billedet fremstiller den bagerste DeI af en halv Ilnderkjreve af en middelstor Tandhval, f. Eks. en Sprekhugger (Orca gladiator), d,er har meget haarclt Ben, eller en anden Art, der har havt en Lreng,ile af omkring X'od. Den forreste Ende af Kjrevebenet er afskaaret, og straks ind.enfor er der gjennem Benet boret et Hul, hvori et Baand er frestet, formodentlig til at hrenge Kalenderen op i. Afbildningen viser Konveksfladen, hvilket sees af,, at Ledflad"en bagtil er ligesom vreltet mod Tilskueren. konvekse Flade, som har vendt udad,, har vreret tilskaaret paa Kanterne, d.a en konstant Udvrekst oventil er borte. Den Ogsaa Konkavfladen, som har vendt indad, maa have vreret tilskaaret, idet en Del af Kjrevens indre plane Y*g saa at den ydre Benflade eller Y*g har vreret borttaget, kunde vrere helt tilgjrengelig paa fndsiden. Tandhvaler af den Storrelse som ovenfor nrevnt ltsrer til de mere sjreldne tr'orekomster i Egnene ved og lige ud.enfor Kristianiafjorden, hyppigere fsr i Tiden. Eksempel paa Stranding eller ialfald hyppigere Optrreden af saavidt store Tandhvaler. men muligens var de Derimod har man fra Yestkysten af I{orge ikke sjrelden Grunden til, at Worms Runekalend"er paany udgives i nrervmrende yrerk. er,at d'enne nrermest Randen og udenfor Dagbogstavtegnene (.. om disse prof. ff'rlmuyden i det folgende) til begge Sider langsefter har en fnd,skrift, hvis Tegn ";ft,uneforskerne 1-ti' er blevne opfatted.e som den lrengere Rrekkes Runer. Disse Tegn er paa den ene (den venstre) Sicle (rau) skrevne fra venstre mod hoire, paa den anden

4 45. RUNEKT,LTNDER. 480 TILLjEC}. (den hoire) Sid'e ("bu) omvendt. om den Rakke rned lignende Tegn, som jeg kalder (c) og som ligeledes er skreven fra hoire mod venstre, se i det folgende. Da jeg selv ikke er kyndig i Tidsregning eller Astronomi, har jeg for at faa Oplysning om Kalenderen og srerlig om den kalendariske Betydning af de yd,re rndskriftrrekker og af de Tegn, som staar i Forbindelse hermed., henvendt mig til Professor i Astronomi H. Geelmuyden. Ifan har med den storste velvilje meddelt mig vigtige Oplysninger, som jeg med hans Tilladelse her gjengiver. >Ifvad" Worm siger om >tam concava quam convexa parte< kan jeg ikke forstaa anderledes, end at Sommerhalvaarets Kalender har vreret indskaaret paa Benets and'en Side, som da maa have vreret den hule, da den afbild.ede er d.en konvexe, baade ifolge Tegningen og fordi den indehold.er Solcirkelen ved. den bred.e Ende' Hvad lmorm kalder >Maanecirkelenu, som skulde staa paa d.en konkave Sid'e, har da formodentlig vreret de 19 Gyldental i naturlig Orden. Det er Skade, vrerd at afbild.e ogsaa denne Side af Kalen- at han ikke har fund'et det llmagen d.eren. At den ydre Rrekkes Tegn har vreret tilfoiede bagefter, slutter jeg deraf, at Gyldentallet for 14de Oktober (se i clet folgende) har overlevet Bruddet ved at vrere anbragt indenfor Rammen, thi det viser, at d,er allerede fra Begynd"elsen af har vreret for trang Plads til at srette det i tr'lugt med d.e ovrige, hvad. vistnok ikke havde vreret rilfreld.et, on begge Rrekker var skaaret samtidig.< >Det interesserede mig meget at gjennemgaa den ydre fndskrift gamle Runekalender. paa den Det kan ikke vrere tvivlsomt, at den skal forestille Gyldentallene, og ieg tror, at Tegnene i Yirkeligheden er at betragte som X,orvanslrninger af vore almindelige arabiske Tal, eller maaske rettere er at henfore til reldre Former af disse. Ligheden mellem Sifrenes nuvreren,ile x'ormer og Runekalenderens Tegn er vistnok ikke ioinefaldende for and"re Tal enil 1 og 8; men hvad der ikkedestomind're bragte mig ind paa denne Tanke, er den Maade, hvorpaa de tosifrede Tal er gjengivet. Dette er nemlig gjennemgaaende skeet paa den Maade, at der er sat en ret Streg, altsaa et Ettal, paa Siden af d.et andet Siffer, enten saaledes at begge er forenet til et eneste Tegn, eller frit patu Siden. Det sidste er Tilfreldet med Tallene 14, 16 og 18, hvor Tegnene ikke egnede sig for Sammenlierytning. r begge TilfreltLe er Stregen anbragt paa den f olgende Side, altsaa tilhoire, naar rndskriften gaar fra hsire til venstre. Tallet 10, hvis andet Siffer 0 ikke forekommer blandt Gyldentallene, er gjengivet ved en Streg med et firkantet Nut anbragt midt paa Stregen paa den forangaaende SicLe. fmidlertid maa jeg, for at gjennemfore Forklaringen, forudsrette nogen skjoclesloshed. hos Runeskjrereren. Jeg skal forudskikke en Bemrerkning om de to indre fndskrifter, af hvilke den inderste bestaar af d.e sred.vanlige, mere eller mindre vilkaarlige Tegn, som brugtes for at fremhreve Aarets Mrerkedage. Den and.en bestaar af? Runer gjentaget i regelmmssig RrekkefoLge 26 Gange, dog saaledes at de to sid.ste Runer mangler i (Trykt 3. Juni 1908.)

5 '*-..TILL,itc RUNEKALENDER. den 26tte periocle. Jeg kalcler dem for Kortheds skylcl Dagruner, da de har samme Bestemmelse som ellers i mld.re Kalendere Alfabetets syv fsrste Bogstaver' som anbragtes fra lste Januar ud,over alle Aarets Dage, rigeled-es i regelmressig Rm]ckefolge, saaled.es ut, en given IIgedug blev betegnet med s&nune Bogstav hele Aaret igjennem' De samme syv Buner gjenfind'er man i den tille Cirkel, som er ind'skaaret ved. Benets brede End"e, og som tycletigvis gjengiver den saakald'te Solcirkel, d,er har til Hensigt at bestemme Aarets Sondagsbogstav' Jeg g ar ud fra, at disse Dagruner bliver at sammenstille metl cle sreclvanlige Dagbogstaver paa folgende Maade: *BFIF,R + a b c d e f g Mecl Tilhj.lp at Mrerkeclagene kan det cla afgjores, at Inclskriften, som paa begge Sid'er begynder ved Benets brede End'e, begynd.er med 15tle Oktober og ga,a'r fra venstre til bsfte til 14de Januar; Paa d.en and"en Side, hvor d.en g^at fra }lsire til venst're, begynd.er d.en med 15de Januar og end.er med 13cle APriI' X'or Yinterhalvaarets forste Dag, 1"4cle Oktober, find,es altsaa ingen Dugrune; men Grund-en hertil gjretter man let af Tegningen' som viser, al, et lidet StYkke af Benet har vreret afbrudt. Yed Skjreringen af Dagrunerne har den Regel vreret fulgt, som ogsaa Paa et Par Und'- tagelser nrer har vreret gjennemfofi i den yclre Ind'skrift, at enhver Rune vend.es om, naar Ind.skriften forand.rer Retning. Kun cle R'uner, som er symmetriske Linie om en op og ned', ser altsaa ens ucl paa begge Sicler af Benet" Norges Intlskri{ter med de eldro liuner' 61

6 45. RUNEKTLLENDER. 482 TILL,1EG. Lrengst til hoire i den Del af fndskriften, som g^ar fra venstre til hoire, altsaa ret ud for 14cle Januar, staar der et Tegn, som ikke indgaar i Rrekken af Dagruner. Et tilsvarende Extrategn findes ogsaa i den ydre Indskrift. Betytlningen af disse kjender jeg ikke. De har maaske kun til Hensigt at henvise til tr'ortsrettelsen paa den anden Side. I Rmkken af Dagruner er d,er ogsaa paa et anclet Stecl et Brud, id,et der efter tredie Juled"ag er ind"skudt en enkelt Streg. Denne har imidlerticl sin Betyd"- ning. f et Aar med 365 Dage vil 31te Decernber altid faa samme Dagbogstav som lste Januar. I en Kalend,er, hvor Nytaarsdagen falder midt inde i Rrekken, vilde man altsaa faa den samme Rune to Dage itrrek. Dette er undgaaet ved den indskudte Streg. Hvorfor Stregen netop er indskud.t 28de December, ved jeg ikke, medmind,re det skulde vrere ford.i den d.erved er kommet mellem to Runer, som begge vend.er Ryggen til, saa d.er var bed,re Plad.s. Den Feil, som dette vilde med"- fwe i Dagbogstaverne for Aarets tre sid,ste Dage, kund,e man undgaa ved at skifte Sondagsbogstaven 28cle December isted.enfor lste Januar. Jeg kommer nu til den yd,re Indskrift. Til Und,ersogelse af d,enne tog jeg for mig den saakaldte permanente julianske Kalend.er, saaled,es som man find.er d.en aftrykt paa mange Steder f. Ex. i Honoratus Bonnevies Bog,Den julianske og den gregorianske Kalender< (Christiania 1886) p. 77. Den ind,ehold.er, foruden Dagbo't*i,verne for alle Aarets I)age, d.e efter en vis Plan fordelte Gytdental, som har den Betyd.ning, at Nymaane indtrreffer hver Dug, hvor Aarets Gyld.ental er anfsfi, Gyldentallet voxer med L for hvert Aar og kan fincles ved at divid,ere Aarstallet (e. Kr.) med 19 og lregge 1 til Resten. Da Nymaane indtrreffer hver 29cle eller 30te Dag, medens d.er kun er 19 Gyld.ental at ford.ele paa et saadant Tidsrum, bliver d.er nodvend.igvis nogle Dage ud.en Gyld.ental, dog alclrig to itrrek. Dette betyder naturligvis ikke, at Nymaane ikke kan ind,trmffe paa saad.anne Dage, men kun, al, m&n ved. den cykliske Forudberegning lad,er sig noie med. en X'eil, som ikke overstiger en Dtg. Yed nu at sammenligne d.isse Gyldental og de tilhorende Dagbogstaver med Tegnene i den yd,re Indskrift og Dagrunerne ret over fandt jug, al Tegnene, betragtet som Gyldental, i alt vresentligt er anbragt paa de rigtige Dage; kun et Par Stecler er de for Pladsens Skyld trrengt over paa Nabodagen. De X'ormer, hvorund.er hvert Gyld,ental er gjengivet i Indskriften, er af Hr. Magnus Olsen sammenstillet i den S.483 vedfoiede Tabell). Ilvor et Tal bestandig gjengives med d.et samme Tegn, synes Sagen klar; men herfra finder Undtagelser Sted, som jeg find.er at burd.e specificere. Det er oiensynligt, al den yd.re Indskrift skyldes en mere usvet Haand. end Dagrunerne, som helt igjennem er skarpt og nitid skaaret. Der foreligger ogsaa Tegn ptutu, at Gyld.entallene har vreret kopieret efter en reldre Kalender af en, som ikke har havt fuld. X'orstaaelse af Tegnenes Betyd"ning. Gyldentallene i den ydre Rrekke begynder med 17de Oktober og ender med Zden April; der synes at have vreret god Plads til at fortsrette til lfalvaarets Ud- 1) Do Tegn, som i Tabollen er aubragte i Parenthes, fbrekommer i Skrift fra hoire mod vonstre. i 1 I I

7 45. RUNEKALENDER. gang, men Fortsmttelsen findes paa et andet Sted, hvorom ned.enfor. Desud.en er Gyldentallet for 14tle Oktober synligt; uagtet nemlig Dagrunen for denne Dug er forsvund.et ved, d.et Brud, som ogsaa synes at have fjernet Gyldentallet for 15cle Oktober, er Gyldentallet for 14de Oktober i Behold. derved,, at det har vreret anbragt indenfor Rammestregen. A. I d"enne Rrekke 17de Oktober-2den April mangler tre Gyldental, nemlig en Ener og en Toer, begge i November, og et Tretal lste Marts. Paa dette Sted. (eller egentlig mellem lste Marts og 28d"e Februar) staar kun to smaa Prikker; men forud.en at disse ikke kan antages at betyde 3, er d.et rimeligere, al de har vreret tilfoiet for at antyd.e den Dag) som kommer til i Skudaarene. B. MeIIem Tallene 2 og 3 synes der at vmre nogen Konfusion. Medens nemlig 3 overalt er gjengivet vresentlig paa samme Maade, finder man und.ertiden ogsaa det samme Tegn anfart, hvor d.er skulde staa 2. Denne X'orvexling kan maaske tilbagefores til en bestemt Grund. Gjennemgaar man Gyldentallene i den julianske Kalend.er, vil man find-e, at Overgangen fra et Tal til tlet folgende sker ved" enten at lregge 8 til eller trrekke 11 fra, saaledes at man altid hold,er sig inden Rrekken 4- I Naar man saa kommer til 31te Decem- 2 ( ber, finder man der Gyldentallet alting begynder forpaa igjen. 13, hvorefter Men lste Janua B t\ ' 4 a har Gyldentallet 3, ikke 2. For en Kalender K j' med Nytaarsdagen midt i Rrekken maatte dette :!. 6 stilte sig som et Brud,, som kan trenkes at have F voldt Forvirringen. 7 n Som Folge heraf er ogsaa Tallet overalt gjengivet ens, men det samme Tegn I f'l findes ogsaa flere Gange for 12. LO F C. YecI Tallene 14 og 16 mangler undertiden Sidestregen; navnlig forekommer dette ret hyppig ved 16. Det er muligt, at en Forlrengelse ned"ad. af den Streg, som Tegnet for 6 ind.ehold,er, skal erstatte den manglend.e Sid.estreg, men nogen fast Plan synes ikke at vrere fulgt. D. Paa tre Steder, nemlig ved. 28d.e Februar, 16cle Marts og 30te Marts, er, tyd.eligvis ved. en Misforstaaelse af Runeskjrereren, Sid"estregen ved 14 eller 18 overfort til Runen ved Siden af. Paa sidstnrevnte Sted har til Gjengjeld Firetallet optaget en Streg, som ved" at forenes med. Siderunen ved, en kort Tverstreg gjor d.enne til 6, som d.en skal vrere. Dette er d.et eneste Tilfreld"e, hvor jeg har maattet supponere, at d.er mangler en Tverstreg. Ogsaa et and.et Sted, nemlig 6te December, synes en lignende Misforstaaelse at ligge til Grund. for, at Tallet 18 har faaet en usmd.vanlig X'orm, id,et d.en svre Lskke af Ottetallet ikke er sluttet, men i sin defekte Skikkelse er bragt i Forbind"else med Sid,etallet 7, som d.erved, ogsaa har faaet en usred.vanlig Form. I \ rlr \ i tl' i Y 1 K r*' I (1 2)\ t[, t\ Rn t2 flb r L3h 4,4 lx t5 f1 1,6 \r E. End.elig har jeg paa tre Sted,er, samtlige i Februar Maaned, maattet antage en ligefrem Feil, nemlig 11 for 10, 4 for 15 og 18 (eller maaske 8) for 4. De to sidste forekommer ved. Siclen af hinanden ved 17de og 18de Februar. L7r$ {8 lb re v v (v) Sicle-

8 45. RUNEKA.LENDER. 484 TILL,iEG. stregen ved 18 er ganske kort og staar indenfor Rammestregen; Firetallet har faaet en liden llage oventil, Iigeled.es ind.enfor Rammen. tilfsiet for at antycle en FeiI. Som ovenfor nrermt slutter Begge Dele er maaske kun den yclre Rrekke af Gylctental ved 2den April' Fortsrettelsen fi.ndes imidlertid. indenfor Rammen, hvor Tegnene er anbragt ret over Dagrunerne fra Zkde Marts til 8de April, men hele Yeien omtrent 16 Dage forskuctt bagover, hvorved Gyrdenta[ene kommer til at angive Fuld-ma&ner isted-enfor Nymaanerl). Dette staar tytleligvis i Forbind.else med" Paaskefuldmaanen, hvis Ydergrrenser efter den almindelige Regel var (og er) 21cle Marts og 18de April' at sammenligne med, den julianske Paasketabel (se f. Ex. Bonnevie p' 81; jfu' ned"enstaaend.e Tabel, hvor PX'. betegner Paaskefuld'maane og G' Gyltlental) vil man PF. G. Marts ved PF. G. PF. G. I April 5. 1 April e.l7 I rt t4 I fi.nde, at Tegnene isaafalcl er rigtig anbragt saalangt de rrekker; kun clet sid'ste' et isoleret Ettal, som staar lrengst tilvenstre, er anbragt over 8de April istedenfor bte April. PF. G. Marts April Ogsaa tilhsire for 21d.e Marts staar en saadan isoleret Streg, der rettelig tilhorer Zrde Marts som sid.estreg tit 16. Runeskjrereren synes at have opfattet clisse to streger som et slags Ramme om paaskefuld,maanerne. Dagmrerket for Marire Bebuclelsesdag er anbragt over Paaskefuldmaanerne for 24de og 25ile Marts' vecl cl.isse Paaskefuldmaaner er d.er en Maerkelighed, som muligens peger tilbage paa et Forbillecte at en bestemt Art, og'isaafald' af meget hsi Aicler' de to Gylclental (1g og 8), som skulcle d.anne den umiclclelbare Fortsrettelse af den ydre Rrekke, og som efter den alminclelige Regel bringer Paaskefuldmaanen paa 1?cle og 18d.e April, er det sitlste uclelaclt, hvorimod det fsrste er anbragt over 21de Marts, hvor det staar ret under det Gylcl,ental (16), som rettelig tilkommer Datum og som indlecl.er den videre Fortsmttelse a,f den yd're Rrekke. forskuclt paa det nrermeste en Maaneil tilbage' Af d'enne Det er altsaa Dette staar muligens i X'orbinclelse med den Dissens i Paaskeberegningen, som gjennem en Rrekke af Aarhund,red,er fanclt Stect mellem Occiclenten' repr&senteret af Biskopen i Rom, og orienten, reprresenteret af Biskopen i Alexand'ria, som efter Kirkemodet i Nicrea havde til Embedspligt at forudberegne Paasken. Med'ens Alexandrinerne bestand.ig hrevcled.e en og samrne Regel, nemlig den som fremd'eles gjalcler, var Latinernes Regel mindre konstant og heller ikke ens overalt; men Moclstand.en gik fremfor alt ud, paa ikke at srette Paasken saa sent, som den af og til fal6t efter den alexand"rinske Regel. TfaLge Icleler vared'e d'e siclste Efter- 1) Da man vecl Nymaano eftor Ny, altsaa forstocl ilet rtanclte Nyr, regnecles Fulclmaanen at komme 13 Dage Dage for clen folgenile NYmaano,

9 RUNTK^I.LENDEF.. donninger af denne Strid. tige til lldgangen af clet Sde Aarhundrede, Irengst blanclt den keltiske Befolkning paa de Britiske Oer. Jeg trenker mig altsaa, at d.et oprind.elige Forbillecle for Runekalend.eren har vreret en juliansk Kalender fra d.enne Tid med. Paaskefuld.maanerne anbragt efter en Variant af den latinske Regel. Den har naturligvis vreret skrevet paa Skinct med, romerske Tal og har vel vaeret kopieret gjennem en Rrekke Generationer. Da saa sluttelig den Tid kom, da den skulde overfores til en nord.isk Primstav, var de romerske Tal ganske utjenlige paa Grund af sin store Bred,de; men da de arabiske Tal efterhaand,en kom i Brug, kunde Overforingen let ske. De ovenfor nrevnte tre Feil i Runekalenderen kan d.a maaske allerede have indsneget sig vecl Kopieringen i den latinske Tid (XI for X, IV for XY, YIII for III!. Jeg skal dog med.give, at Grund.laget for d,enne Formod.ning kan synes noget svagt, men jeg har villet nrevne den som den eneste Forklaring, jeg kund.e find,e p&&, af clet Falrtum, at Runekalenderen har to Paaskefuld"maaner for 21d'e Marts. Sluttelig skat jeg tilfoie, at da Primstave med Gylctental, saavidt jeg vecl, kun uncltagelsesvis har vreret fundet her i Land,et, har j.g sammenlignet Tegningen mecl d,e i B,uclbecks Atlantica afbild.ed.e svenske Runestave; men Runerne for Gyldentallene er her ganske forskjellige.u a 1. Okt. c) o o D. G. 14. g a. 1; L7. c e f a b d f. 19. a,1), 'r- Gyldentallet anbragt indenfor Rammen. Dagbogsl,aven mangler, antagelig afbrutlt. mangler, har vel vreret anbragt i Flugt mecl de ovrige og er afbruclt. Den ovre DeI af Gyldentallet stoder til Dagbogstaven' Siclestregen staar n&rmere clen foregaaend'e, men synes dog at hore hid,. i I: I I t t]i 1 t t l: t t E. I 1) Paa clen af Prof. Geelmuyclen forfattecle Tabelr soro mecltleles i ilet folgondo og hvorfra Tabellen S. 483 er sammenstillet, er Tegnong i cle ydre Inclskrifter betegnetle vecl Tal, og clen samme Betegnelse vit ligelecles blive anvenclt senere i Afsnittet om Worms lilunokalencler. Den fra venstre mocl hoiro gaaende Rakke, som efter Professor Geelmuytlen har bogynclt mecl 14cle Oktober og som slutter mecl l4cle Januar, er betegnet ved uao. Den fra hoire mocl venstre gaaende Rrekke, som begynder med l5cle Januar og ender med 2clen April, er betegnet veil rba. De ligelecles fra hoire mocl venstre gaaende, inclenfor Rammen anbragte Tegn (af samme Arl som Tegnone i ile yclre Inclskrifter), som begyncler meil 21do Marts og slutter mecl Scle April, er betegnocle vetl tc(. Forste Gylctental i clen Rakke, som gaar fra venstre mocl hoire, (14de Oktober) er altsaa.betegnet, som a 1., o. s. v. Ved D. er i Tabellen betegnet Dagbogstav, ved G. Gylclental.

10 45. RuNEKA'LENDER' 486 AILL,EG. a 10. Okt' Lr t4. Nov' D. G. 28. g b c e f. 2; mangler' IIer begyncler clen yttre Rantlstreg',\? i3. en Forrrengelse ar Dagbogstaven B?:Tffi:I uiu*o"r L, (NY 8. d. 7; 10. f g. 4. Periode.) 13. b. t2' intlenfor Rammestregen' Gyld.entallet stemmer metl clen forreste Del af Figuren ved Okt. 14. t4' c' 1; mangler. 22. t6' e' 9' ' g' 17' ' a' 6' t' c' l4' 'I' 3' Den ovre Del staar paa og intlenfor Rammestregen' f' 11' ' ^' 19' b' 8' d' 16' SidestregensyneshererstattetveclForlrengelsenne.[a.[ ' e' 5' 33. Dec. 1' f ' 13' g. 2' Ligneromeget Tegnet for 3 vetl Okt' 23' b' 10' 36. 6' d' 18' 37. 7' e' 7' Venstre }Ialvttel er rimeligvis at henfore til d'en manglencle svre Lokke paa 8-Tallet Dec' 6' g. 15' 10. a. 4; mangler' men staar vecl nreste Dag' b. (Perioden afbrycles vecl Aars' skiftet.) 40. L2. c. t2' d f. 9' 9-Tallet synes her at have faaet en Extrastreg' a. 17 ' b. 6. Iler ophorer d"en yclre Ranclstreg' d. 14; Sid'estregen mangler' 46. 2t. e. 3' g. 11' b. 19; staar vecl clen foregaaende Dag' 49. 'rur. 50. l.,}', siclestregen synes her erstattet enten vetl Forlpngelsen nec[ac[,ellermaaskeveclclenincl.skut.teextraortlinpre Dagstreg over' f, o.

11 TILLJEG RUNEKALENDER. a oo. 56. ct , Dec. Jan D t2. r4. D. G. a. 13. a, c. e. f. a, b. d. e. c' b' ; o se Nov. 29. L c Jan. 13. L4. Febr L t b c e f a. 12; 23. b d f. t g b c e f g. 8; 6. b. 16; 7. c e. 10. f. 12. a. L4. c. 15. at. 17. f. 18. g. 20. b. 2I. c. 23. e. 25. gf. 26. ag. 28. cb \ 4.1 t \ r4.l Marts 1. d. 3; 3. f a b. 8. b. Dette Tegn forekommer kun her. over har nogle Extrastreger. Ogsaa Dagtegnet betegner ellers 13, har faaet en Streg for meget. staar n&rmere den folgencle Dag, Pladsen for trang. Sidestregen mangler. Har faaet en extra Tverstreg, som maaske skal srettes i Forbinclelse mecl det foregaaende Tegn. Dette Tegn er ikke vend.t om som de antlre. Feil, 11 for 10. Ind.enfor Rammestregen. Se d-e almindeligebemrerkninger i det foregaaende under E. Se Januar 22. Mere kantet end. 9-Tal ellers. Skal tycleligvis v&re * r >l. mangler. t

12 D' I 45. RUNEKtrLENDER. Marts t D. at. e. g. a. c, 16. e. t7. f. 19. a. 20. b. 22. d. 23. e. 25. g. 27. b. 28. c. 30. e. G. 16. Sitlestregen mangler. 5. Staar helt oppe paa Rammestregen. Se ogsaa Febr. 7, Reprocluktionen synes her liclt defekt. Den ene Streg er for lang, saa d.et paa Tegningen ligner mere 11. Se 18. nreste Dag. Den manglende Siclestreg er maaske ved en Feil af Skjrereren overfort til d,en foregaaend,e Rune. Over Rammestregen. Tegnet som Januar 22 og Febr. 20. \ Her er tycleligvis en Feil af Skjrereren. Der skulde have I staaet (vend.t mod hoire),1. fc 31. f. 3. l April 2. a. 11. Her slutter denne Rrekke. Resten inclenfor Randen. muligens saa: c' 1. April 2, c 7-8. April q L c d. 8; 6. e f a. 13.\ 10. b d. 10. t4. f g b c e f. 1. Gylclentallet staar ret over 21 Marts. mangler. Ret over foregaaentle. En Siclestreg 4 Platlse til hoire horer muligens hid,. Staar over 22 Marts. Danner Unclerdelen af Figuren over 25 Marts. Staar over 26 Marts. De folgencle Gylclental ind.enfor Rammen slutter sig til det folgend.e Halvaar saaled.es: Sidestregen har her faaet en Hage. Over Marts. Over Marts. Over 1 April. Over 2 April. Over 3 April. Over 8 April. * >Da Runekalencleren har til Hensigt at gjengive clen permanente julianske Kalender, kan jeg ikke udlede noget om d"ens Alder. Det eneste Holdepunkt er den lille Cirkel ved den bred.e Ende, skjont ogsaa dette er lost nok. Hvis man gaar ud fra, at det Kors, som her er anbragt et Stecl ved. den yd.re Rand, peger paa Sandagsbogstaven for d.et Aar, Kalenderen blev skaaret, saa var Aaret, hvis (Trykt 8. Juui 1903.)

13 TILL,/E.G RUNEKALENDER. clet laa i cl"et 14cl.e eller 15cte Aarhund.red.e, 1321, 1349, 1377,, 1405, 1433, 1461 eller Men om Aarhundredet kan jeg intet sige.< Kalenderens Tegn i Inclskrifterne langs den ydre Rancl er af F. Magnusen, Stephens, Wimmer og mig selv blevne opfattecle som d"en lrengere Rrekkes Runer. Dette var naturligt, forcli flere af Tegnene i sine Former ligetil er overensstemmend.e med d.en lrengere Rrekkes Runer. Saaled.es M, som er i Form overensstemmende med Runen for e; l, Runen for o; R r; I s. Anclre Tegn afviger fra Runetegnene kun uvresentlig, f. Eks. fl fra Runen for h. Paa den and,en Sicle oplyser Professor Geelmuyden i clet foregaaend,e: >Det kan ikke vrere tvivlsomt, at d.en skal forestille Gylclentallene, og jeg tror, at Tegnene i Yirkeligheden om den ydre Intlshift er at betragte som Forvanslminger af vore almincleliqe arabiske Tal, eller maaske rettere er at henfore til reidre Former af disse.< f Norden fincles d,e arabiske TaI allerede meddelte i Islrentlingen Hauk Erlend.ssons Afhanctling Algorismus, som fi.nd.es i lfauksb5k (Cod. Arnamagn. 544 qv.), der sandsynlig er skreven mellem 1323 og 1329, (S X'. J6nssons Udg.) og i 3 andre island.ske Haandskrifter. Denne Afhandling er en Oversrettelse af et latinsk Digt fra I}te Aarh. Carmen de Algorismo, forfattet af Alexand,er tle Yilla D ei1). Se herom X'. J6nsson, Ifauksb6k S. CXXXI f.t) Den af Professor Geelmuyd.en ovenfor paaviste Sammenhreng mellem Kalenderens Tegn og d.e arabiske Tal kan jo i sin Almindelighect ikke paa nogen Maad.e betvivles. Ilans Formod.- ning, at Tegnene i de yd.re Indskrifter paa Kalend"eren forud.smtter reldre X'ormer af de arabiske Tal, bestyrkes ved Sammenligning med" Tallenes X'ormer i den islandske Algorismus, som her gjengives efter Hauksb6k, hvor d.e er skrevne fta L.sfue mod venstre3). Her finder vi nemlig for 8, 7 og 4 vresentlig cle samme Former som paa Runekalend.eren. Og ved, flere and.re Tal, f. Eks. 5 og 6 nrermer Formerne sig meget til cle Tegn, som findes paa Runekalend'eren..o98^ *4,f\f4l' Jeg tror clog, at den af Professor Geelmuyd.en paaviste Talbetyclning Runekalend.erens Tegn og disses Forbinclelse med arabiske Taltegn ikke behsver afr' ud.elukke den for af flere Runologer Tegn og den lrengere Rrekkes Runer. fand,tes, mellem antagne Forbind.else mellem Runekalenderens Jeg tror, at den Lighed., som paa Forhaand. enkelte af de arabiske Taltegn og den lrengere Rrekkes Runer, f. Eks. mellem Taltegnet for 4 og Runen I o, har givet Anledning til, at Rune- af 1) Uclgivet at Halliwell i Rara mathomatica,2, Uitg Den islanclske Oversrettelso forutlsmtter en fra denne Uclgaves Tekst, noget forskjellig Bearboiclelse. 2) Jfr. P. A. Munch i Annaler f. norcl. Oldk S. 353 ff. 3) Ilermed, stemmer ifolge F. J6nsson Taltegnenes Former i Ilankels Geschichbe cler Mathematik S tle Rrekke (der tilhorer det 13cle Aarh. indtil c. 1270) overens. Norges Indskrifter mecl tle aldre Runer. 62

14 45. RUNEK.6,LENDER..190 TILLEG, kalenclerens Ophavsmand. har kombineret d,e arabiske Taltegn med X'ormerne af den lrengere Rrekkes Runer og d,annet sine Tegn ved. en Tillempning uf begge. Saaled.es er det Tegn, som Kalenderen bruger med Talbetyd,ningen 15, i Form fuldstrend,ig id.entisk med den lrengere Rrekkes Rune for e, med.ens det ikke er id.entisk med noget Tegn for 15, som jeg kjender. Jeg skal i d.et folgende nrermere soge at paavise det gjensidige Forhold. mellem Taltegnenes Former og Runeformerne. J"g tror end.ogsaa, at de ydre fndskrifter p^a Runekalenderen ikke blot har den kalend"ariske Betydning at angive Gyld.ental ved Tegn, som er Forand,ringer af arabiske Tal, men at disse Indskrifter tillige, ialfald tilclels, ucltrykker en sproglig Mening, saa at de enkelte Tegn tillige har Bogstavbetydning og gjengiver Lyd. Jeg skal soge at gjarc dette sandsynligt, idet jeg til en Begyndelse gaar ucl fra en paa, Kalend.eren oftere tilbagevend,end,e Gruppe af Tegn: a 8-14; a 28-33; a 47-52; a 54-59; b 14-19; b 31-39; jfr. b 53-c 4. Jeg tolker i det folgende denne Gruppes enkelte Tegn som Runer og Ucltryk for Lyd, ud.en her nrermere at tage Hensyn til Tegnenes Talbetydning. lste Tegn i d"enne Gruppe (a 8 o. s. v.) l-l er Runen H h. Tegnet har Talbetyd.ningen 11. Gruppens forste Tegn har paa de fleste Steder to Tvrerstreger, af hvilke den overste lukker det oventil, saaled.es f. Eks. a 8. I)erimod. er Tegnet andensted,s, ligesom Runen for h, oventil ikke lukket; saaledes a 28. Gruppens 2d.et Tegn [, som har Talbetydningen 19, lreser j.g sorn Rune a 1). Denne Runeform forekommer ikke i andre Runeind-skrifter. Jeg hold.er den for at vrere en ved. fnclflyclelse af d.et arabiske Taltegn for 19 opstaaet tr'orand.ring af en gammel Form af rir-runen, sand.synlig af!, som forst blev til h. I forekommer paa Istaby-Stenen med Betydning af a. En beslregtet Form forekommer ptua Gimso-Stenen som il 6, c 2 og c 6. YecI c 2 fortsrettes paa Gimss-Stenen sverste (venstre) Del af den lod.rette Stav nedenfor Tvrerstregen tildels i en svag lodret Streg. Se S. 392, 406 f. Gruppens Stlje Tegn $, som har Talbetydningen 8, lreser jeg som Rune k. Denne Runeform synes at maatte forklares som fremkommen for at faa Overensstemmelse med d.et arabiske Taltegn'for 8. Som Rune er Tegnet vistnok opstaaet af clen lrengere Rmkkes Tegn [. Dette betegner i de reldste Indskrifter kun g. Men paa Riik-Stenen tillige k. Dette Runetegn er paa Kalenderen, for at fau Overensstemmelse med. Taltegnet, baade oventil og nedentil blevet lukket ved Tilknytning af Runen <, som er bleven vendt or, saa at Vinkelens Aabning vender neilad eller opad,. Denne Rune ( betegner i d.e reldste Indskrifter kun k, men paa Martebo- Stenen fra Gotland g. Kalenderens Tegn $ incleholder altsaa baade det gamle Tegn for g og d.et gamle Tegn for k. Hermed, kan sammenlignes, at Torvik- Indskriften B skriver egk foruj.gu; jfr. Tillreg. Efter Gruppens Sdje Tegn falger som a 11 en skraa Stav, som har Talbetyd.ningen 1. Denne Skraastreg mangler i Rrekken ved Siden af d.e andre Tegn paa de avrige Sted.er, hvor Gruppen forekommer. J"g forbigaar derfor forelobig ved Tolkningen af Runerne denne Skraastreg. t) Egentlig skulde jeg have gjengivet Runon vod A, da jeg antager Tegnel for at vrue en Foranilrin g af d,r-runen.

15 TILLF. G RUNTK.0.LENDEF!. Gruppens 5te Tegn p, som har Talbetyclningen 6, lreser jeg som Rune Tegnets Former o. paa de forskjellige steder, afviger ikke littet fra hverandre. har normalt Det to Kviste, som vender fra rndskriftens Begyndelse. Den ned,erste skraaner forst ned.ad, men saa opad, saa at den danner en skarp vinkel. Den averste Kvist skraaner regelret opad. Jeg holder dette Tegn for opsta aet afn-runen. Det synes tydeligt, at dette Kalenderens Tegn er en Kompromis-Form, paa hvilken baade det arabiske Taltegn for 6 og x'ormen F af 6ss-Runen har faaet flydelse' rnd- oss-runen har paa Rcik-stenen blandt den lrengere Rrekkes Runer Betydningen af na'salt a fotan tt. kortere Rrekkes Skrift Betydningen c). Derimod har den i forhordsvis sene Former af den Gruppens 6te Tegn!, som har Talbetydningen b, Ireser jeg som n. Tegnet har en Kvist til venstre, baade hvor der skrives fra venstre mod hoire og hvor der skrives i modsat Retning. (c 3 danner llndtagelse fra dette sidste.) Dette Tegn holder jeg for en ved' rndflydelse fra det arabiske Taltegn for b opstaaet Forandring af Runen l', hvilken Runeform ikke blot forekommer i den kortere Rrekkes skrift, men ogsaa blandt den lrengere Rrekkes Runer paa Rrik-stenen. ret stav' At regnet har en som har de omstaaende Tegns fulde Hoide, er begrundet i Runetegnets Form, men ikke overensstemmende med det arabiske Tals x,orm. Gruppens 7de Tegn, som har Tatbetydningen 18, er Runen re,id R, som kun 'vasentlig er forandret ved rnclflyclelse fra Taltegnet for 18. Den hele Gruppe bliver altsaa at lrese hakonr. Jeg tror, at overensstemmelsen med en virkelig ordform her ikke er tilfreldig, men tilsigtet af Runekalend"erens ophavsmand' Jeg holder hakonr for en forkortet skrivemaade istedenfor hakonan' At denne forkortede skrivemaade her er anvendt, har paa den ene side sin Grund i det ral, som paa Kalenderen var nod,vendigt. Men pa^ den anden side har denne forkortede skrivemaade (Runen re,id istedenfor ar skrevet med R'unen gr) / narogi i andre Runeindskrifter. saaledes er i Rrik-rndskriften (a Linje a) skrevet ualraub og d'erefter over Linjen r' (Runen reid), en forkortet for ualrauban' skrivemaade Jfr' Rcik-stenen og Fonnaas-sprenden s. g. Analogi har vi ogsaa i urnr paa den sjrellandske x'rerslev-sten (hvis rndskrift jeg holder for reldre end Wimmer), for runa,a; se Wimmer ff BZ1, BB0. Den her behandlede Gruppe, som kalendarisk angiver Gyldentallene 11, 19, 8, 16, 5, 13, indehold.er artsaa efter min Mening Runerne for hakonr og skar sproglig tolkes Hd,ltonaa, d. e.,haakons(. Taltegnet 1 i Gyldentallet 16 er i denne Gruppe kun et eneste sted (a 11) skrevet i Rrekken mellem de andre Tegn. Paa d'e tilsvarende steder (a 81, a b0, a b7, b 17, b B? ; jfr. c z) manerer derimod i selve]rrekken en srerskilt Betegnelse for Tallet 1. Dette er enten slet ikke betegnet eller betegnet paa anden Maade, f. Eks. ved Forlrengelse af den rette Stav paa det Tegn, som betegner 6. her mangler At en sreregen Betegnelse for Tallet 1 i Rrekken patu de allerfleste steder, er, tror jeg, gjort af rrensyn til Tegnenes sproglige Betydning, da hakonr giver en rigtig sprogform, medens hakionr (a 11 : I i) vild,e give en feilagtig Ordform. Hvis det er rigtigt, al den her behandlede, ofte tilbagevend"ende Gruppe (a 8-14, o' s' v') sproglig skal lreses hakonr og betyder >Haakons<, saa forud-

16 2 TILL.JEG. RUNEKILENDER. 492 sretter dette, at clet nrevnte l{avn d,anner et Led af en sretning og at altsaa ogsaa' and"re at Kalend.erens Tegn ikke blot har kalenclarisk Talbetyclning, men ogsaa sproglig Betyd.ning som Runer. At dette virkelig forholder sig saaledes, skal jeg i clet folgencle soge at g'.orc sanclsynligt. Den i clet nrermest foregaaend,e behancllecle Gruppe af Tegn d.anner en Del at en stsrre Gruppe, hvis Begyndelse d.annes af to Tegn, hvis kalendariske Talbetydning er 18. Se b!-2,b 22-2fl c?-8, u 16-17; ifu'b42 og a 36. Den her forekommende Betegnelse for Tallei 1 (b 1 o' s' v') bestaar af en lod"ret stav. Denne er oftest (saaledes som b 1) kun halvt saa lang som cle omstaaende Tegnl); men har untterticlen (saaledes a 25 og c?) cle omstaaencle Tegns hele Lrengcle. Den skal efter min Mening som R'une lreses i' At R'unens Stav oftest er forkortet, har Analogi i flere Forkortninger, som forekommer i den saakaltlte Kortkvist-Type af tlen kortere Runerrekkes Skrift' Som b 1 er Tallet 1 betegnet vecl en Halvstav, som ikke er forbunclen me6 noget andet Tegn. Flere herfra forskjellige Betegnelser for Tallet L har vi funclet i tl.et foregaaend,e. saaledes er ved a 8, a 9 og a 14 Tallet 1 ikke betegnet ved en srerskilt llalvstav, men ved en ret Stav af fulcl lloide, som er forenet med Tegnet for et andet Tal. I det folgencte vil vi finde, at Tallet 1, ogsaa ved andre Taltegn, saaled.es vecl 15 og 1?, betegnes ve6 en Stav, som er forenet med et andet Tegn. Denne inkonsekvente Betegnelse af Tallet 1 paa Kalend-eren har sikkerlig sin Gruntt i Tillempning til flere inclbyrctes forskjellige Runetegn. Saalecles er f. Eks. Tegnet for 13 i sin Torm tild.els blevet bestemt ved' Formen af R'unen for r' Allerecle i ctet foregaaende er det vist, at Betegnelsen for TaIIet 8 (b 2 o. s. v.) som Rune skal lreses k. Den her behandlette Gruppes to forste Tegn b l-2 bliver altsaa at lmse ik. Dette har efter min Mening tlen sproglige Betydning'itgu' Runen igjengiver her sandsynlig Utltalens lukkecle e' Det er selve Bunekalend.eren, d.er her inclfores talencle som 'Jeg<. Det er ganske almincleligt, at den lsse Gjenstancl, paa hvilken en fnclskrift findes, i fndskriften indfores talend,e som ujegu. Den her givne sproglige Tollrning af Gruppens to fsrste Tegn som ik uj.go synes, hvis Kalend.erens yd.re Incl,skrift overhoved. har nogen Runebetyclning og sproglig Betyttnin g, al passe saa fortrreffelig, at vi tsr fortsrette og soge ved Siden af Talbetydningen en Runebetytl,ning og sproglig Betyd'ning af d'e Tegn, som i Gruppen staar mellem cle Tegn, som jeg har lrest ik ui.gu og hakonphaakons(' Ordet ujegu krmver et Verbum, hvis Subjekt clet er. Dette Yerbum fincler ieg i Gruppens 3dje og 4de Tegn. Disse Tegn (b 3-4, b 43--4/., c 9-10, a 18-19, u 37-38; jfr. b 24) lreser jeg som Buner ne. t) Sreclvanlig begyncler Tognet en llalvstav, som gaar netl ligesaa hoit oppe som d.e omstaaende Tegn. Sjaldriere er clet til de omstaaenale Tegns Basis I saaledes a 5.

17 TILL.EG RUNEK.0,LENDER. Re er en at Hensyn til Tegnenes kalenclariske Talbetydning foretagen Omflytning af Runerne en. Dette tolker j.s som )er((, Prres. Indik. af Yerbet )vaaaaaare(. Runen g?" betegner her i denne sene fndskrift ikke en anden Lyd end Fi,unen re'id. Men Runeristeren bruger i et Ords End"e, hvor Runen skal lreses efter en Vokal, gr, med.ens han som Tegn for den sammelyd bruger re'id efter enkonsonant i et Ords Slutning; jfr. hakonr b mere aabent e eller w. norsk ek em, ik en, sand.synlig udtalt Professor Joh. Storm I en gjengiver e sandsynlig et ek (rned, lukket e) &r, er en yngre Form for old.- har velvillig meclclelt folgend,e Eksempler fra Micldelald,erens norske Sprog paa d.enne yngre Ordform. Dipl. Norv. I Nr. 69 S. 62 (Bergen 1280): sent, ek er ouerduqr 'i,u'i,r sk'i,1tadr. sern ek er skyldugr; Dipl. Norv. I Nr. 233 S. 187 (Bergen L336): par sem ek er a(lnr at si,tia... rteghar ek er allr (i samme Brev gefr ek., qer'ir ek); Dipl. Norv. I Nr. 326 S. 257 (uclen Stetl 1351): ek gerer yd,r kunn'i,kt at ek er skyld,uer. Det Tegn, hvis Talbetyd.ning er 7 og hvis Runebetydning er R) har paa Kalenderen regelret tokloftet Forml). Paa flere Steder (f. Eks. b 3) slutter d.enne Tveklofts Spicl,s sig til en lodret Stav. I)et er Formen af det arabiske Tal 7, som har bevirket, at Runen gr h.er har en tokloftet X'orm. Men d,enne Form har i Runeskrift Analogi. I Torvik-Ind.skriften B, som er skreven med en sen Form af d"en lrengere Rrekkes Runer, har Runen gr i en Binderune nedentil en toklsftet X'orm. Se S Og i d.en Form af Runen f, som forekommer i Kortkvist-Typen af den kortere Rrekkes Skrift, er Mid.tstaven og den ene Kvist ned.entil forsvund.en. Jeg har i det foregaaende tolket tre Ord af Kalenderens her behand.lecle Tegngruppe sproglig som,jeg er llaakonsu. Hvis d.ette er rigtigt, maa man i d.e Tegn, som staar mellem ik ne (b 1-4) en Talbetyclning, styret. og hakonr (b 1a-19), soge ikke blot men ogsaa en Betegnelse for et Substantiv, hvoraf hakonr er Man maa vente, a,t dette Substantiv betyder enten >Eiendom< eller >Arbeid.e< eller endelig bestemtere ligefrem >Kalenderu. Yi skal nu s, om d.enne Forventning slaar til. De angivne Tegn er b Denne Gruppe er paa de forskjellige Steder skreven forskjellig, og rlaar man kun tager llensyn til den kalendariske Talbetydning, maa man overalt i d.enne Gruppe forudsrette en eller flere Forvanskninger. De tilsvarende Grupper er b 25-33,, b 45-52, a 20-27, a,39-46; jfr. c og a t-7. Denne Gruppes Tegn giver ingen sproglig Mening, rra,ar Tegnene lreses i den Rrekkefolge, hvori d.e forekommer paa Kalenderen. Men vetl b 3-4 har vi seet, at to sammenhorende Tegn, som er stilled.e i den Rakkefolge, som den kalend.ariske Talbetydning krrever, maa omflyttes for al faa frem den sproglige Betyclning, idet b 3-4 Re sproglig maa lreses som er. Ligesaa tror jeg, at b 5-13 er anbragte i clen Rrekkefolge, som den kalendariske Talbetydning krrever, merr at disse Tegn, lreste som Runer, :nra,a, omflyttes for at faa den sproglige Betydning frem.. 1) Dotto Tegn er S. 53 feilagtig lmst som k.

18 45. RUNEKALENDER. 494 TILL.EG. Jeg lreser Tegnene b 5-13 som Runer med Bibeholclelse af Tegnenes Rrekke- f.olge paa Originalen: urimnoius. For at faa d-en sproglige Betyclning frem maa man omstille d.isse Runer til folgend"e Rrekkefolge: rimuuison. Jeg skal forst give den sproglige Tollrning af clette ord og derpaa begrunde Lresningen af de enkelte Tegn, samt clen Omflytning, som efter min X'oruclsretning maa foretages for at faa frem den sproglige Betyclning. rimu-uison, d. e. rimu-uison, betyder >Tal-Anvisning, Kalend er<, Nomin. Ental i Hunkjon. ri,mnr-aison er opstaaet af rdma'uison. Jfr. i norske Haantlskrifter Hd,logoland,, se (Norsk) Historisk Ticlsskrift I S. 136 Anm. I; mdnod,agr for md,nad,agr, f. Eks. i clen legendariske 61. s. helga; karytubrdf og kaupukostr, og lign. I rincu-uison er Overgangen fra a lil u vel bleven fremhjulpen d.erved., a1 en LrebelycL baacle gik forucl og fulgte efter. Svensk, se Ryclqvist IY S. 21. Lignencle Former i Ordet er sammensat af rima Genetiv X'lertal uf rim n. >Tal, Beregning, Kalenderu (som er laant fra angelsaks. ram n. >Tal<) og af uison fem. (Gen.u6sanar), >Anvisning(, som er afleclet af Yerbet ui,sa >anviseu. Jfr. olcln. rimkunn >kyndig i Aarets kalend.ariske Beregning<, r6mtal, n. >Aarets kalendariske Beregning'(' o. s. v. Olcln. r6m >Beregning< d.anner forste Lecl af Orctet Rimstau, cler i nogle norske Bygder (jf". Aasen) bruges rned. samme Betydning som Primstav (forste LecI i Primstav er d,erimod af Lal. ytrims,: pr'ima luna). I Midctetalderens Svensk r'i,mtal, n. >Kalend"eru (S6d,erwall). Glclansk R'i,mestok eller R'i,mstok >Almanak, Fortegnelse over Aarets Mrerked-ageu (Kalkar). Fra Nordisk er laant lappisk rdma, ribma >die alte Zeitrechnung<, >stabftirmiger Runenkalend.er< (Qiigstad, Nordische Lehnwijrter im Lappischen S. 265). Formen -udson her i Ind.skriften, ikke -uisa,n,, raber trltle. Olcln. uison, uisan findes som andet Led ogsaa i isl. leidaru san, leiduiswt >Yeileclning<. De forste 19 Runer i Rrekken b skal altsaa, omstillecle til sin rette sproglige Rrekkefolge og incldelte i Ord, gjengives pau falgende Maade: ik en rimu-uison hakonr Dette maa trenkes udtalt; ek ret" ri'mu-uison Hd'konar' Dette betyd.er:,j.g er Haakons Beregnelses-Anvis,ning< eller: ujug er en Kalend-er, tilhorende Haakon<. b k Den i det foregaaend"e med,clelte sproglige Lresning og Tolkning af de forste 19 Runer i b holcler jeg for sikker. X'or den taler folgende Grund.e: 1) Yi faar herved et Inclhold, som und,er Foruclsretning af, al Kalenderens yd.re Ind"skrift har ikke blot kalend,arisk Talbetydning, men ogsaa sproglig Betydning, netop maatte ventes. Nemlig en Angivelse tuf, hvortil den Gjenstand, paa hvilken fnd.skriften find.es, har tjent, og en Angivelse af Gjenstand"ens Eiermancl. 2) Worm med.cleler, at Kalend.eren er kommen fra Norge, og efter den givne Tolkning er Sproget i fndskriften b 1-19 den senere Miclclelalclers norske Sprog.

19 TILL.IEG RUNEKALENDER. b k for 3) Den givne Tollaring af b 1-19 foruclsretter, at Runerne paa Kalenderen at faa d.en sproglige Betyd,ning frem for en stor Del maa lreses i en and.en Rakkefolge end den, de har paa Originalen. Tegnenes Rrekkefolge paa Kalenderen er bestemt ved d.eres kalend"ariske Talbetyd.ning. Ophavsmand virkelig Men at Runekalenderens har forud,sat, at man skal foretage den angivne Omflytning af Runetegnene for at faa den sproglige Betydning frem, stottes baad.e ved mange Analogier og d.erved,, at man i den kan spore et vist Princip. Gruppen b 1-19 begynd.er saaledes sproglig med et Ord, hvis Runer er skrerrne i den rette RrekkefoLge, og afsluttes med et Ord, hvis Runer ligeledes er skrevne i den rette RrekkefaLge ( if og hakonr). Medens fsrste Ord ik er skrevet ud,en Omflytning, er derimod andet Ord, som ligeledes bestaar af to Runer, skrevet saaledes at sidste Rune er stillet foran forste; Re for er. Jeg har i >Runverser( navnlig fra svenske Indskrifter anfsr1 mange Eksempler paa tilsigtet Runeomflytning. Nogle af clisse Eksempler har siden vist sig at vrere feilagtige; mange andre maa endnu siges at vrere usikre; men ikke faa rnnaa, paa den anden Side siges at vrere sikre og uomtvistelige. Saaledes skriver Runeristeren Aasmund. gjentagne Gange sit Navn osmunrt for osmuntr og 6n Gang asmunrt; se Runverser S. 70. Ifer, hvor en svet Stenhugger gjentagne Gange skriver sit eget Navn paa en bestemt Maade, kan d,er ikke vrere Tale om X'eilhugning eller Tilfrelclighed. Paa den and.en Sicte synes d,enne eiendommelige Skrivemaad.e med rt for tr heller ikke at kunne gjengive en eiendommelig eller dialekbisk Udtale. Den eneste mulige Forklaring synes altsaa at vrere d.en, at vi her har tilsigtet Omstilling af to Runer. Hvorledes Runeristerne er komne til at anvend.e mecl, Flicl Omstilling af Runer, det er en anden Sag, hvorom der her ikke skal tales. Se fremdeles Runverser S. 257 t. Der henvises til en fndskrift fra Nerike Nr. 11 hos Dybeck, Runa fol. I (1873), hvor der i mange Ord er foretaget Omflytning af Runer, sa& al der bl. a. er skrevet rstu'i + s'itn for ristu + sti,p,. Ogsaa her viser Gjentagelsen, at Omflytningen er tilsigtet. f den vestergiitske fndskrift fra Lexberg (se Runverser S. 366 f.) har to Runer i tre forskjellige Ord byttet Plad.s : ar'ist'i, for ra'i,st'i,, setn for sten, oal'i,b for olaib. (tilj. 364, Dyb. St. 4) for sin, kusp (LiLj. 415, Dyb. St.?5) for kups. Til Slutning Endnu kan nrevn es,stt skal her henvises til den sjrellandske Frerslev-Sten (Wimmer II 321). Jeg holcler d,enne for reldre encl \Mimmer og mener, at den sandsynlig er indhugget af en ostsvensk Mand. Denne Indskrift (som anvender 3ir-Runen) har Ord.et urnr) d. e. runan) i begge Stavelser skrevet rned. re.id-runen. f dette Ords Slutning forekommer, som ovenfor sagt, den forkortede Skrivemaade -r efter Konsonant for -QR, som er fultlstrendig overensstemmend.e rned, vor Runekalenders Skrivemaad.e hakonr for hakonan og i clet vresentlige overensstemmend.e med Skrivemaad,en ualraubn paa Riik-stenen for ualrauban. Da denne (Jverensstemmelse vistnok ikke kan vrere tilfrelclig, saa tsr rnan i X'rerslev-fndskrif tens u,rnr" for runan se en tilsigtet Omflytning ne for en (her dog fremkaltlt af to Runer, ligesom vi har en saad.an i Runekalenderens stiller) og ligesom ogsaa Rijk-Stenens sidste Afsnit har tilsigtet Omflytning af flere Runer. ved d.et Krav, som 'Iegnenes kalendariske Betydning efter min nuvrerende Mening

20 45. RUNEKTLENDER. 496 TILL.iEG. Den Runeomflytning, som i Kalenderens andet Ord omfatter to Runer, er i tredje Ord fort videre. Dette tredje Ord er sammensat. Ordets forste Led rimu er paa Grund af Tegnenes kalendariske Betydning skrevet urim, saa at sid,ste Rune er stillet forst. Ordets andet Led uison bestaar af 5 Runer. Yed d.ette Led er den af Tegnenes kalendariske Betydning krreved.e Omflytning end,nu strerkere. Sidste Rune er stillet forst; nrestsidste er blevet den nrestforste og Ordledets to forste Runer, som herefter folger, har byttet Plads. Der er saaledes skrevet noius for uison. Jeg skal nu begrunde den Maade, hvorpaa jeg har lrest de enkelte Tegn i Gruppen b 5-13 sorn Runer og tolket d,eres sproglige Betydning. b 5, hvis Talbetydning er 4, er ligetil den lrengere Rrekkes Rune for o. Da vi allered-e har havt et andet Runetegn, nemlig en Form af 6ss-Runen, som Kalend"erens Tegn for Yokalen o, tror jeg, at den lrengere Rrekkes o-rune I her skal laeses som u. Denne Brug af Runen staar vistnok i X,orbindelse dermed, at mange Former af den kortere Rrekkes Runeskrift har samme Tegn for o og u. Derimod- som Rune b 12 er I u Betegnelse for en Konsonant u. Heri er d.er en vistnok ikke tilfrelclig Overensstemmelse med Rijk-Stenens Inclskrift med de reldre Runer; thi i denne skrives f. Eks. hoen (mecl Runen l) for oldn. lwerr. Det Tegn, hvis Talbetydning et 4, har paa Kalend"eren flere Steder en X'orm, ved hvilken de to Ben ikke er lige lange, idet det ene ikke paa langt n* rrekker ned til d-e omstaaend.e Tegns Basis. Saaledes a 6, a 26, a 45. Denne Eiendommelighed skyld.es X'ormen af det arabiske Tegn for 4. Men paa mange andre Steder, navnlig i Rrekken b, har d.et Tegn, hvis Talbetydning er 4, to Ben, som er lige lange og som begge rrekker ned til fndskriftens Basis. Denne Tegnets X,orm er aabenbart paavirket af den X'orm, som d-en lrengere Runerrekkes Tegn I har. Vi ser saaled"es her, som i mange and"re Tilfrelde, at Tegnene i Runekalend"erens ydre Ind'skrift har faaet en X'orm, som er opstaaet ved indbyrdes Paavirkning af de arabiske Taltegns x'ormer og den lrengere Runerrekkes Runeformer. Andet Tegn i den Gruppe, som jeg efter d.ens Runebetydning lreser urimnoius, har som b 6, b 28,, b,46 og c rz samme Form som sidste Tegn i den Gruppe, som jeg har lmst hakonr. Dette er, naar der tages lfensyn til den kalendariske Talbetydning, feilagtigt. Thi i den Gruppe, som jug kalder urimnoius (b 5-13), krmves Talbetydningen 12, medens d.er i den Gruppe, som jug kalder hakonr (b 14-19), krreves Talbetyclningen 13. Dette Forhold fortjener efter min Mening Opmrerksomhed. Thi det viser efter mit Skjon, at medens Kalenderens Ophavsmand ofte gjw Yolcl paa den rette runologiske og sproglige Skrivemaade for at faa frem den rette kalendariske Talbetegnelse, saa gsor ]han omvendt ogsaa undertiden Vold paa den rette Talbetegnelse for den sproglige Skrivemaades Skyld. Det samme har vi i det foregaaende allerede seet ved den Maad.e, hvorpaa Navnet hakonr er skrevet paa Kalenderen. Derimod som a I, a 2l og a 40 er Tallet 12 skrevet med et Tegn, som er bestemt forskjelligt fra Tegnet for 18. b 7 er allerede i ctet foregaaende lrest sorn Runen for i, rnedens Talbetvdningen er 1. (Trykt 9. Juni 1908.)