Fibre til søer og smågrise - hvorfor og hvordan? SvineVet Årsmøde Jacob Dall, Fagl. Ansv., Svin, Vitfoss/VILOFOSS

Transkript

1 Fibre til søer og smågrise - hvorfor og hvordan? SvineVet Årsmøde Jacob Dall, Fagl. Ansv., Svin, Vitfoss/VILOFOSS

2 Hvem er SFR?

3 SFR Schothorst Feed Research Advanced Feed Package: Fodermiddel tabeller Især anderledes for energivurdering (NE system: gest/lac/piglet/swine) Mange alternative fodermidler Normsæt Baseret på SFR og internationale forsøg Hænger (selvfølgelig) sammen med fodermiddeltabellen Især interessant mht. fibre, aminosyreprofil Vitaminer typisk lavere niveauer end SEGES

4

5 Hvad er fibre?

6 Fibre Hidtil meget bundet til komponenter Roepiller Grønmel Sojaskaller? For at kunne optimere, har vi behov for at finde de ernæringsmæssige/analytiske parametre der skal være i fokus Træstof? NDF/ADF? Kostfibre? Opløselige/Uopløselige? Fermenterbare/ikke fermenterbare?

7 Fibre er mange ting. SFR, 2015

8

9 Fibre og energivurdering Uden roe/sol Med roepiller Med roe/sol Ung Slut Ung Slut Ung Slut Kornblanding, % 23,0 30,6 23,0 30,6 23,0 30,6 Hvede, % 54,0 51,2 52,7 48,4 51,9 46,3 Sojaskrå, % 18,1 13,8 18,1 13,8 13,9 6,0 Landmix, % 4,9 4,4 4,7 4,2 4,7 4,1 Prisen for fibre i Solsikkeskrå, % ,0 10,0 Roepiller, % 0 0 1,5 3,0 1,5 3,0 FEsv/kg foderet, 1,04 1,04 målt pr. 1,03 1,02 1,01 0,99 Træstof, % 2,98 3,05 3,22 3,51 3,95 4,99 MJ NEswine/kg energi, 9,3 afhænger 9,4 9,3 af 9,3 9,2 9,1 Reduktion, energi, FEsv -1,0% -1,9% -2,9% -4,8% Reduktion, energi, NEswine -0,4% -1,0% -1,6% -3,3% energisystemet Merpris roepiller, % Merpris roe/sol, % Ung (1,5%) Slut (3%) Ung (1,5/5%) Slut (3/10%) Prisændring, pr. kg 1,5% 3,7% 0,2% 1,0% Prisændring pr. FEsv 2,5% 5,8% 3,2% 6,1% Prisændring pr. MJ NEswine 1,9% 4,8% 1,8% 4,5%

10 Fiber strategi Både forskning og praksis viser at fiberkilden (fibertypen) er vigtigt Forholdet med fiber typer skal tilpasses den enkelte bedrift 1 Fordele/ulemper ved både fermenterbare og ikke-fermenterbare fibre Vi kalder det FiberBalance FiberBalance er forholdet mellem fermenterbare og ikke-fermenterbare fibre i det færdige foder 1 Molist et al., 2014

11 Fibre til Søer

12 Fiber strategi i sofodring - virkning (Midt)drægtighed: Vigtig funktion: fylde/temperaments-regulerende Dvs. vandsugende/fermenterbare Hele cyklus (Mave?/)Tarmsundhed Længere tarmtrevler Tykkere mucus-lag stabil mikroflora mix af fermenterbare/ikke fermenterbare fibre Sendrægtighed Stimulere produktion af råmælk

13 Fiber strategi i sofodring Omkring faring Umiddelbart før og efter faring Fermenterbare fibre forbedrer colostrum kvalitet 2,5 Antal dødfødte 120 Tilvækst (0-24 timer) Overlevelse (0-24 timer) 95,4 4,3 Råmælksproduktion Antal dødfødte, stk. 2 1,5 1 0,5 0 Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde Tilvækst(0-24 timer), g/gris Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde Overlevelse (0-24 timer), % 95, ,8 94,6 94,4 94,2 94 Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde Råmælksprod., kg/so/dag 4,2 4,1 4 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde Kilde: GUDP projekt forbedret pattegriseoverlevelse og reduceret klima- og miljøbelastning med nyt sofodringskoncept

14 Mælkeprod., Kg/so/dag Fiber strategi i sofodring - virkning Højlaktation Fermenterbare fibre suger typisk en del vand (fylder), og kan begrænse foderoptagelsen Ikke-fermenterbare fibre stimulerer tarmfunktionen og kan forbedre grisetilvækst/mindske so 12,8 12,6 12,4 12, ,8 11,6 11,4 vægttab Mælkeproduktion (dag 3-28) Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde Kilde: GUDP projekt forbedret pattegriseoverlevelse og reduceret klima- og miljøbelastning med nyt sofodringskoncept Vægt dag 28, kg 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 Vægt dag 28 Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde

15 Derfor er den bedste strategi til søer Fermenterbare fibre Højt niveau midt/sen drægtighed (inkl. perioden i farestald frem til 2-3 dage efter faring) Lavt niveau (ikke 0) Højlaktation Ca. samme daglige tildeling v. varierende foderoptagelse Løbning Indhold i sofoder Drægtighed Diegivning Fermenterbare Fravænning Ikke-fermenterbare fibre Generelt lav-medium niveau Højest i senlaktation Ikke-Fermenterbare

16 FørFaringsFoder Vi har i længere tid haft en topdressing produkt Fiberstrategi (fermenterbare(hurtigt/langsomt) fibre/høj fiberbalance) SowCid (monoglycerider/glycerolbundne syrer = kokosolie) Protein reduktion FørFarings/Overgangsfoderet er ved at blive standard i mange besætninger Som topdresseng/manuelt for at kunne bruge ny dienorm uden proteinbetinget spædgrisediarre Som en integreret/automatisk del af foderblandingerne Tidlig laktation: høj energi/lav protein Højlaktation: medium energi/højere protein

17 Fibre til Smågrise

18 Efter fravænning er fordøjelseskanalen endnu ikke fuldt ud modnet Fravænning DAGE Ca. 5 dage AKUT FASE - Ædevægring & død tarm - Næringsstof fordøjelse og absorption - Fermentering - Ubalance i mikrobiomet - Skader på tarmvævet herefter MODNINGSFASE - Foderoptagelse - Næringsstof fordøjelse og absorption - Fermenteringskapacitet - Etablering/balancering af mikrobiotaen - Genoprettelse af tarmfunktionen Modified: Molist Schothorst Feed Research. All rights reserved

19 Efter fravænning er fordøjelseskanalen endnu ikke fuldt ud modnet Fravænning >15 DAGE Ca. 10 dage AKUT FASE - Ædevægring & død tarm - Næringsstof fordøjelse og absorption - Fravænningsdiarre Fermentering - Ubalance i microbiomet - Skader på tarmvævet Herefter MODNINGSFASE - Foderoptagelse - Næringsstof fordøjelse og absorption - Fermenteringskapacitet - Etablering/balancering af microbiotaen - Genoprettelse af tarmfunktionen Modified: Molist Schothorst Feed Research. All rights reserved

20 Fibre/diarre de første 4 uger efter fravænning Mindre diarre Behandling T1 T2 T3 T4 T5 T6 T7 Foder Kontrol Kontrol + FCHO Kontrol + FCHO Kontrol + ICHO1 Kontrol + ICHO1 Kontrol + ICHO2 Kontrol + ICHO2 Fiberkomponent 0% 6% 12% 6% 12% 6% 12%

21 Ikke-fermenterbare fibre har positive effekt på foderoptagelsen de første 2 uger efter fravænning ADG g/d Feed intake g/d ADG g/d NC1 180 NC2 160 NC2 diluted oat hulls NC2 diluted SFL hulls 140 NC2 diluted Wstr Højere foderoptagelse medfører øget total St.ford. lysin optagelse og dagl. tilvækst Lineær ( ) ,2 3,4 3,6 3,8 4 Modified: Molist 2015 SID-Lys intake g/d Lav NC1protein kontrol Høj NC2 protein kontrol Høj protein kontrol +ICHO1 NC1 +oat hulls (=lavprot) NC1+SFL hulls Høj protein kontrol +ICHO2 NC1+Wstr (=lavprot) Høj Lineær protein ( ) kontrol +ICHO3 (=lavprot) Schothorst Feed Research. All rights reserved

22 Fiber Solutions Hvordan kan fibre (og lavere protein) forbedre produktiviteten? Produktivitet Næringsstoffer

23 Fiber Solutions Hvordan kan fibre (og lavere protein) forbedre produktiviteten? Produktivitet Næringsstoffer

24 Kortkædede fede syrer - fibertyper OBS! Høje niveauer *% af kontrol Ingen fiberkilde ICHOkilde FCHOkilde ICHO+ FCHO kilde Fiberbalance 1,8 1,4 2,1 1,8 Myresyre* Eddikesyre* Propionsyre* Smørsyre* 100 y 307 x 104 y 268 x Mælkesyre* Tilvækst (g/d) Foderopt (g/d) 0-10 d d 0-10 d y x yx yx 323 Forsøg med forskellige fiberkilder Højt niveau af ikkefermenterbare fibre viste største produktion af smørsyre Kombination med roepiller hæmmede mælkesyreproduktion Kilde: Molist et al., 2009:

25 Yderligere potentiale med fibre Substrat til at påvirke mikrofloraen i gunstig retning Der synes at være sammenhæng mellem produktivitet og mikrobiomets sammensætning (inden for samme genetiske linie) Tarmens mikrobiom Hovedsageligt i tyktarmen; lumen og mucus Der er stadigmeget at lære, men nogen gunstige bakterier er identificeret Grisens tarmkanal er steril ved fødslen Mikrobiomet er: Variabel/ustabil i starten modnes endeligt 4-5 uger efter fravænning relativt stabil resten af grisens liv Source: Topigs Norsvin presentation of DSM masterclass in swine nutrition

26 Opsummering SFR er et supplement til VSP/Seges Har deres egne forsøgsstalde både til storskala og enkeltdyr forsøg En anden energienhed, der i højere grad tilgodeser energiudbyttet fra fibre Gode til fibre og alternative råvarer/biprodukter Fibre til søer Søer finder mere energi end FE-systemet udtrykker Korrekt brug af fermenterbare/ikke-fermenterbare fibre stimulerer produktiviteten Fibre til smågrise Ikke-fermenterbare fibre er en del af løsningen, når vi ikke bruger veterinær zink efter fravænning Målrettet fiberstrategi kan hjælpe med at optimere bakteriesammensætningen i tarmen og dermed forbedre produktiviteten

27 Tak for opmærksomheden

28 Fiber strategi Hjemmeblandere typisk begrænset udvalg af fiberråvarer Roepiller Fermenterbare, vandbindende fibre Grønmel Ikke-fermenterbare, ikke-vandbindende fibre VF-fiber Ikke-fermenterbare, vandbindende fibre Fibermix Afstemt blanding af Fermenterbare fibre Ikke-fermenterbare fibre med begrænset vandbinding Andet?

29 NoZink Central i vores aktiviteter i forsøgsstaldene i Frankrig og DK Vitfoss arbejder på flere fronter: Bedre fodermidler/komponenter Fibersammensætning (Fiberbalance) Næringsstof (protein) niveauer/aminosyre profil Optimeret anvendelse af eksisterende additiver Anvendelse af nye (funktionelle) additiver/komponenter Helhedsorienteret (Vi starter i farestalden for at kunne fravænne uden zink) Vi er langt, men er endnu ikke tilfredse med resultatet