Hvorfor kreativitet? Bachelorperiode 15. april -13. juni Forfatter: Christina Zeeberg Anne Marie B.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor kreativitet? Bachelorperiode 15. april -13. juni 2013. Forfatter: Christina Zeeberg 22110106. Anne Marie B."

Transkript

1 Hvorfor kreativitet? Bachelorperiode 15. april -13. juni Forfatter: Christina Zeeberg Anne Marie B. Madsen Vejleder: Jannie Nielsen Censor: Jan Jaap Rothuizen Uddannelsessted: University Collage Lillebælt. Antal tegn:

2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Love og paragraffer... 5 Kreativitet hvad er det?... 7 Habitus og kapitaler Symbolsk Kapital Kulturel og økonomisk kapital Flow og fordybelse Pædagogens kompetencer Analyse Lovgivning Kreativitet som tankegang Spiller habitus og kapitalerne ind i kreativitet? Kan vi være med til at skabe flow hos andre Hvad kan vi som pædagoger gøre anderledes Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Tidskrifter Forskning

3 Indledning Er kreativitet ikke bare perler, syning og maling? Nej det er det ikke, kreativitet er meget mere, og der er mange fordele ved at være kreativ. Man ved fra forskning gennem de senere år, at kreativitet er vejen frem, den er med til at udvikle os, både børn og voksne, men den er samtidig med til at vi lærer at begå os i livet, hvad enten det er i samspil mellem børn, kollegaer, venner eller familie. Forskere mener at det at være kreativ kan læres 1, det er ikke bare en medfødt egenskab, men noget vi lærer igennem hele livet og jo flere kreativiteter man deltager i, hvad enten det er leg, eller kunsthåndværk, jo flere færdigheder vil barnet udvikle. Der udover kan kreativitet være med til at højne ens selvværdsfølelse, fordi man oplever noget positivt i processen og man finder ud af at man rent faktisk godt kan. Kreativitet er også med til at man tænker uden for boksen når man skal være problemløsende. Børn der er opvokset med kreativitet som en del af deres hverdag, vil ofte møde deres omgivelser og den ukendte verden med et langt mere positivt syn og opfattelse 2. Men hvem siger det? Her kunne det være fristende at skrive at det er noget vi har fundet på gennem vores arbejde og forskning, men sådan er det desværre ikke. Forskere såsom Lene Tanggård (Professor ved humanistisk fakultet) har blandt andet forsket i hvad kreativitet gør ved børn, men ikke mindst hvordan vi som pædagoger kan gøre for at støtte barnet bedst muligt og samtidigt vise børn hvilke muligheder der er i det kreative, så de har mulighed for at udfolde sig og ikke mindst udvikle sig til de individer de er 3. Vi har på baggrund af vores praksis erfaring fra dels vores praktikker og ikke mindst studierelateret arbejde på døgninstitutioner og specialgrupper i børnehaver, valgt at målgruppen for netop denne opgave er udsatte børn. Dette er valgt på baggrund af vores oplevelser og undren over manglende kreativitet med disse børn. Når vi skriver kreativitet, er det ord forbundet med rigtig mange ting, da der er mange måder at være kreativ på, dette vil blive beskrevet i afsnittet Kreativitet hvad er det?. Samtidigt vil vi ligge stor vægt på pædagogens rolle i de kreative processor og ikke mindst i de sociale aspekter i arbejdet med det kreative og udsatte børn. 1 Den kreative pædagogiske organisation Frans Ørsted 3 Den kreative pædagogiske organisation d

4 Problemformulering Vi har på baggrund af den forskning der allerede eksisterer inden for normalområdet, undret os over hvorfor der ikke er forsket i det kreative hos udsatte børn og det har fået os til at stille os selv nogle spørgsmål:. Hvad er kreativitet? Hænger kreativitet sammen med flow, positiv psykologi og ikke mindst de sociale kapitaler og arenaer børn befinder sig i? Hvilke kompetencer skal vi som pædagoger besidde for at kunne arbejde kreativt? Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål, dermed ikke sagt at vi kommer med et endegyldigt svar, men det er vores hensigt at vi vil sætte fokus på hvor vigtig kreativiteten er i praksis, og ikke mindst hvor stor betydning det har for barnets og ikke mindst pædagogens selvværd og selvopfattelse. Metode Det er vores hensigt, at denne opgave skal sætte fokus på hvad kreativitet er og hvad den gør for os som mennesker, og det er et bevidst valg at vi ikke har læringsrum/stil med i denne opgave, selvom vi er klar over at læring hænger tæt sammen med kreativitet. Men vi har valgt at ligge vores fokus på vigtigheden af hvad kreativiteten gør ved os som individer, ved vores selvværdsfølelse og ikke mindst hvilken betydning den har i de arenaer vi befinder os i. Når vi vælger at ligge os fast på hvorfor kreativiteten er vigtig for os mennesker som individer, og hvad den gør ved os og vores følelser, og samtidigt udforske om det har betydning for os i forhold til de arenaer vi befinder os blandt andre mennesker, er det forskere og teretikere som Lene Tanggaard (professor ved humanistisk fakultet i Aalborg), Chikzentmyhaily der har forsket flow og ikke mindst Pierre Bourdieu og hans kapitalbegreber der gør sig gældende. Vi er bekendt med at både Arne Trageton, Hans Henrik Knoop, Howard Gardner og ikke mindst Sven Lindstrøm arbejder og forsker i kreativitet, men da vi ligger vægt på hvad kreativitet gør for os som individer og de arenaer vi befinder os i, har vi altså valgt at ligge vores fokus på Lene 4

5 Tanggaard og Chikzentmihayli og Pierre Bourdieu, da deres forskning og teorier i vores optik hænger godt sammen med kreativitet. Det er netop denne optik vi vil forsøge at fremhæve i denne opgave, således at det kommer til udtryk hvor vigtigt det er som pædagog at have fokus på disse ting, da kreativitet kan være mange ting, hvilket vi vil belyse i afsnittet Kreativitet hvad er det? Da det er udsatte børn vi primært arbejder med i denne opgave, har vi valgt at definere hvornår et barn er udsat i forhold til lovgivningen. Da vi er bevidste om at et udsat barn er et vidt begreb og at man som barn godt kan være udsat og stadig hjemmeboende, har vi her i opgaven valgt at ligge vores fokus på de børn der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitutioner, da det er der vi i praksis har oplevet manglende kultur omkring kreativitet og vigtigheden af den. Love og paragraffer Hvornår er et barn udsat? Det er ofte en individuel vurdering, hvornår man synes et barn er udsat, men der ligger nogle klare retningslinjer for hvornår vi som pædagoger skal reagere når vi møder et udsat barn. Disse retningslinjer er beskrevet i Barnets reform, en bog som servicestyrelsen har udgivet og det er hensigten at den skal bruges som opslagsværk og hjælpeværktøj, i arbejdet med de udsatte barn. Barnets reform erstatter anbringelsesreformen der blev udgivet af selvsamme styrelse i Formålet med Barnets reform er klart at øge indsatsen og hjælpen til det udsatte barn og barnets familie, da man ved fra undersøgelser og forskning at tidlig indsats gør en forskel for det enkelte barn. Vi skal som pædagoger reagere, når vi ser et barn blive udsat for vanrøgt, her er tale om når barnet udsættes for manglende omsorg både fysisk og psykisk, mad, seksuelt misbrug, vold, og når barnet lever under forhold der er med til at bringe barnets liv, udvikling og ikke mindst sundhed i fare 4. Oplever vi noget af ovenstående har vi som pædagoger, jævnfør servicelovens 153, en skærpet underretningspligt til, at underrette myndigheder om vores mistanke om barnets mistrivsel. 153 lyder som følger Personer der udøver offentligt tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller ung under 18 kan have behov for særlig støtte efter kapitel 4 Barnets reform s. 73 5

6 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordendes forældres forhold eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb Underretning: Formålet med en underretning er at orientere socialafdelingen, om at et barn har brug for hjælp, og at der er behov for at en socialrådgiver indgår i et samarbejde med familien. 5 I serviceloven 154 står der at: den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette. 6 Når kommunen modtager en underretning, er det kommunens pligt, jævnfør servicelovens 19 7 at undersøge om barnets udvikling og trivsel er i fare. Hvis kommunen finder at barnet er i fare, vil man som oftest sørge for, at familien får den fornødne støtte, det være sig aflastningsfamilie til barnet, særlige støtteforanstaltninger i hjemmet eller daginstitution jævnfør 52 i serviceloven som skriver følgende: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte 8 Før et barn anbringes uden for hjemmet, skal der dels foreligge flere underretninger til kommunen, og ud fra disse underretninger skal der være iværksat støtte i hjemmet, med mindre at underretningen er af sådan en grov karakter at fjernelse af barnet er påkrævet med det samme, her er der tale om grov vold og seksuelt misbrug. Den pågældende instans der underretter barnets hjemkommune, det være sig daginstitution, læge, skole eller sågar politiet, så skal de give udtryk for at barnets trivsel og udvikling er i fare. Barnets hjemkommune er forpligtiget til at reagere på en sådan underretning, og i den forbindelse skal kommunen kontakte barnets forældre eller værger for en uddybelse af den indsendte underretning. Såfremt kommunen fortsat modtager underretninger fra de forskellige instanser som tidligere nævnt, iværksætter familiens socialrådgiver en 50 undersøgelse jævnfør serviceloven. En 5 https://nyborgkommune,dk, Tværfaglige samarbejde omkring børn og unge med særlige behov, s 4 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Overgreb mod børn, det kriminalpræventive råd, s Overgreb mod Børn, det kriminalpræventive råd, s

7 50 undersøgelse laves i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren til barnet og den skal afdække barnets trivsel, udvikling, familieforhold, sundhedsforhold, skoleforhold, fritidsforhold og venner og andre relevante forhold. Denne grundige undersøgelse skal danne grundlag for at beslutte, om der skal iværksættes hjælpeforanstaltninger og eventuelt hvilke 9. Typisk vil der foreligge 5 15 underretninger på et barn før en anbringelse kommer på tale. Dog kan der iværksættes en 50 undersøgelse på baggrund af 1 underretning, hvis underretningen er af særlig grov karakter, for eksempel hvis barnet bliver udsat for grov vold, lever under direkte sundhedsskadelige forhold eller udsættes for seksuelt misbrug. I 2011 var børn og unge anbragt uden for hjemmet 10, i dette tal er det både børn i plejefamilier og på døgninstitutioner. Vi har valgt at ligge vægt på de børn der er anbragt på døgninstitution, da disse børn ofte er dem der er dårligst fungerende i forhold til færdigheder og de sociale aspekter, og vi vil her beskrive hvor vigtigt det er at være kreativ med netop disse børn. Kreativitet hvad er det? Mange tror at når man er kreativ så er man god til at tegne eller male, men det er ikke helt sådan det hænger sammen. Ordet kreativitet kommer af latin creatio, cre are at skabe, det hentyder til evnen til nyskabelse, idérigdom og evne til at realisere ideerne 11. Det betyder i bund og grund, at man er kreativ på mange måder, blandt andet når du laver mad, eller hvis du skal lave en urtehave, der tænker du kreativt. Du tænker over hvordan maden skal smage eller hvordan urtehaven skal se ud og hvilke produkter du gerne vil have i urtehaven, når du gør dette tænker du ud af kontekst, især hvis urtehaven bliver rund eller stjerneformet og ikke bare den gængse firkant i et hjørne af haven. At være kreativ handler altså om at du formår at tænke uden for boksen og ikke gøre som man plejer. Kreativitet kan også defineres som social kreativitet, her handler det om at man i en større social sammenhæng får anerkendt det man har lavet, her skal der gerne være tale om noget nyt, altså nytænkning, noget der er anderledes og skille sig ud fra mængden. Foreksempel, det er påsketid og derfor klippeklistretid på døgninstitutionen, på bordet ligger der silkepapir, pustet æg, maling, 9 Overgreb mod børn, det kriminalpræventive råd, s d Kreativitet skal læres, Lene Tanggaard 7

8 glimmer m.m. Peter er kommet til at spilde lidt vand på silkepapiret, her opdager han at silkepapiret afgiver farve på ægget, han tager derfor de farver silkepapir han godt kan lide og gør dem våde og vikler silkepapiret om ægget. 10 min senere fjerner han silkepapiret og ægget er farvet. Her har Peter skabt noget nyt, ikke at det at puste æg er nyt, men måden han har farvet ægget på. Peter bliver anerkendt for nytænkningen og ikke selve produktet der er kommet ud af hans nytænkning 12. Socialt kreativitet handler også om at skabe og udvikle ens sociale egenskaber, og om hvordan man begår sig blandt andre mennesker, kreativiteten kan altså være med til at skabe nye sociale relationer, da man gennem processen opnår et fælles 3. og derved også en relation. For at tænke kreativt, er det vigtigt at man også lærer det. Forskere som Lene Tanggård mener at kreativitet kan tillæres, hun skriver i sin bog Kreativitet skal læres Man kan lære at være kreativ, hvis det fastholdes, at kreativitet ikke er et resultat af guddommelig inspiration eller pludselige indfald, men tværtimod er et fænomen, som kan beskrives og forstås som et led i udvikling og forandring af menneskelige praksisser. Læring bliver vigtigt for kreativitet i den forstand, at kreativitet forudsætter viden og færdigheder inden for eksisterende praksis man skal have lært at kende disse praksis for at kunne transformere dem. En form for mesterlære forstået som det at lære i og af en praksis er en nødvendig forudsætning for kreativitet. Man kan også bruge kreativiteten til at give udtryk for følelser og oplevelser. For eksempel så er Ingrid blevet udsat for overgreb som barn, i hendes teenageår er der en pædagog der opdager hendes talent inden for den keramiske verden, en verden hun i dag bruger til at give udtryk for hendes følelser omkring hendes oplevelser som barn. Det har den betydning for Ingrid at hun får bearbejdet sine oplevelser og lærer at leve med dem. 13 Kreativitet opfattes oftes som kunst og æstetik, men i virkeligheden er kreativitet også en stor del af dagligdagen, og kan beskrives som løsningsorienteret knyttet til hverdagspraksis hvilket også ses i nedenstående figur Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen, Lene Tanggaard m.fl. 13 Kreativitet skal læres Lene Tanggaard 14 8

9 FRA Kreativitet er kunst og æstetik TIL Kreativitet er løsningsorienteret og knyttet til videnskab og hverdagspraksis Kreativitet er en medfødt individuel egenskab Kreativitet opstår spontant, den er som sendt fra himlen eller opstået ud af indre psykologiske/intellektuelle egenskaber Kreativitet er en almen forudsætning og/eller kompetence, der kan læres Kreativitet opstår i sociale sammenhænge, i kontekstuelle og materielle betingelser, som kan Figur fra Bupl artikel Hvad er kreativtet i pædagogisk regi tilrettelægges og kontrolleres Det ovenstående skema er et der er udviklet i forbindelse med BUPL s forskningsprojekt, hvor projektleder Vicki June Sieling har forsket i hvad der er relevant i pædagogisk praksis. Modellen viser en pædagogisk forståelse for kreativitet og der er ikke tale om at man kun bevæger sig venstre til højre i modellen, men at man som pædagog bevæger sig rundt i alle felterne, og at man som pædagog har forståelsen for at kreativitet er noget der opstår spontant, og ikke mindst noget der opstår i socialt sammenhænge 15. Man kan også kalde dem nye kreativitetsforståelser. Disse forståelser kan ses som et resultat af samfundets udvikling, hvor alle helst skal besidde en kreativ kompetence, og samtidigt bliver kreativitet i langt større grad knyttet til produktudvikling og innovation. Der er altså tale om, at kreativitet kan ses som noget kunstnerisk, hverdagsbetinget og ikke mindst noget socialt. Med andre ord, kan man sige at uanset hvor og hvordan du bevæger dig i livet, vil kreativitet være en stor del af det

10 Vi skal som individer helst stilles overfor en udfordring, for at det sætter skub i vores kreative tankegang, det skal være en udfordring der hiver os ud af vores vante tankegang og gerne en som pirrer vores nysgerrighed 16. Når vi står over for denne udfordring, kan vi vælge at anskue den ud fra 2 perspektiver, den ene med en positiv tilgang den anden med en negativ tilgang. Hvis vi benytter os af den positive tilgang, vil opgaven virke langt mere overskuelig og at opgaven virker spændende og udfordrende for os, og vi går til opgaven med et åben sind og er klar til at være nytænkende. Finder man derimod opgaven for værende svær og uoverskuelig vil man som udgangspunkt have en negativ tilgang til den og det vil i den grad hæmme opgaveløsningen. Man kan således opdele kreativitet som værende negativ og positiv. Habitus og kapitaler Kreativitet kan også ligge i ens habitus, habitus begrebet er oprindeligt et begreb sociologen Pierre Bourdieu ( ) har opfundet, og habitus er efter Bourdieus teori et system af dispositioner som tillader os som mennesker at tænke og orientere og ikke mindst handle i sociale arenaer. Dette system er et resultat af erfaringer, hukommelse og måden vi tænker og bevæger os på i forhold til andre mennesker. Vores habitus vil i relationen til andre mennesker spille ind, for eksempel i måden vi møder andre mennesker og i måden vi omgås dem. For eksempel Hasse anbragt på en døgninstitution og det bliver hurtigt klart for pædagogerne at Hasse er rigtig dygtig til at spille pædagogerne ud mod hinanden (i fagsprog kaldet splitting), for eksempel ved at sige, at nu har en af de andre pædagoger sagt noget, også selvom det ikke passer, men ved at Hasse gør det, skaber han en konflikt i personalegruppen. Det gør personalegruppen sårbar at blive splittet ud mod hinanden, fordi den ikke længere vil være loyal mod hinanden. Da det går op for personalegruppen, opdager de at Hasses mor, faktisk gør det samme når hun ringer til institutionen. Hasses mor er rigtig god til at sætte mange pædagoger i gang med at undersøge den samme ting og da alle ikke svarer ens, bruger hun de svar hun får, til at spille personalet ud mod hinanden. Det blev efterfølgende vedtaget på et personalemøde, at al kontakt til Hasses mor udelukkende blev varetaget af hans kontaktpædagoger

11 I ovenstående eksempel kan man se, at Hasse der er opvokset hos sin mor, og har set hende agere og navigere igennem livet som manipulerende og splitte for at opnå det hun gerne vil. Hasse har tillært sig samme tilgang til andre mennesker og han kan kun bruge de personer han omgås hvis det giver mening for ham at de er hans liv. Hasse opnår en succes ved at splitte og manipulere de voksne, for det ses gang på gang at han slipper af sted med sin splitting, for eksempel hvis den ene voksen siger nej til at Hasse må spille playstation, Hasse spørger så en anden pædagog om han må, og han får lov. Her kunne man også kigge på personalets indbyrdes kommunikation, men det har vi valgt ikke at gøre, selvom vi er bevidste om at i arbejdet med udsatte børn på døgninstitution er det vigtigt at personalet kommunikerer indbyrdes, men det er altså ikke noget vi ligger vægt på i denne opgave. Hvis man kigger på eksemplet med Hasse som er beskrevet ovenover, vil man ved at kigge på Bourdieus teori omkring habitus og hans kapitaler, kunne se, at der er tale om at Hasses opførsel og hans måde at agere på er nedarvet i hans habitus. Ligeledes vil man kunne drage paralleller i forhold til Bourdieus teori omkring kapitaler. Symbolsk Kapital Hvis vi igen tager udgangspunkt i Hasse, kan vi fortælle at Hasse er 17 år gammel og anbragt udenfor hjemmet i surrogat da han er sigtet for grov vold. Hasses omgangskreds er en kreds hvor brug af stoffer og tilegnelse af ting der ikke tilhører dem er en del af hverdagen. For at opnå disse ting manipulerer Hasse ofte sine ofre til at udlevere tingene til ham 17. Det Hasse gør er i hans omgangskreds, ifølge Bourdieu, symbolsk kapital, dette skyldes, at Hasses adfærd anses som værende anerkendende og tillægges en værdi i hans omgangskreds. Symbolsk kapital er når noget anerkendes og tillægges en værdi af de sociale grupper man eksisterer i. Hasses omgangskreds anerkender og tillægger altså Hasses adfærd værdi og anerkender at det er okay at han tilegner sig noget der ikke er hans. Hvis det forholdte sig sådan at Hasses omgangskreds tog afstand fra hans måde at agere på, ville der ikke være et grundlag for symbolsk kapital. Symbolsk kapital kræver altså at der er et såkaldt marked for det, for at det kan eksistere, man kan med andre ord sige, at der skal være nogle ligesindede med Hasse, er der ikke det, ville Hasse ikke tilegne sig 17 Praksis erfaring fra praktik på Egely 11

12 symbolsk kapital, men derimod blive set som en person med få ressourcer og uden kapital i forhold til det symbolske. 18 I Hasses tilfælde kunne der godt være tale om teknisk kompetence frem for symbolsk kapital. Teknisk kompetence er når vi har tillært os noget og er blevet gode til det, og får anerkendelsen fordi vi i samme moment formår at tilegne os et register af gestus og ikke mindst en måde at tale på, der gør at det Hasse laver bliver værdifuldt 19, det vil dog kun være i den arena Hasse befinder sig, der vil finde hans ageren værdifuld, fordi de selv er af samme type. Kulturel og økonomisk kapital Kulturel kapital handler om uddannelse, kultur og dannelse, men i den grad også omkring hvilken social arv du har med dig fra fødslen. Det har betydning om du er født ind i fattigdom eller født ind i en velhavende familie, da en velhavende familie som udgangspunkt vil have langt flere ressourcer i forhold til skolevalg, museumsbesøg, koncerter med mere, hvor en fattig familie vil vælge den nærmeste folkeskole, og måske fravælge museums besøg og koncerter på grund af økonomien 20. Skolevalg og kulturelle indslag i opvæksten har betydning for din voksentilværelse, dette skyldes at jo bedre skolevalg og flere kulturelle indtryk man får, jo stærkere vil man stå rent uddannelsesmæssigt, og jo bedre uddannelse jo bedre økonomi, og det er her den økonomiske kapital kommer ind. Økonomisk kapital giver lidt sig selv, økonomi er lig med penge, og jo flere penge man har, jo mere kapital har man. Dog kan man også have økonomisk kapital ved at eje ting der er dyre såsom iphone, fladskærms tv og en ny bil 21. Sidst men ikke mindst er der den sociale kapital, den handler i bund og grund om hvilke relationer og forbindelser man har som individ. Har man en god relation til familien og har man vedligeholdt de forbindelser man har skabt sig gennem skole og videregående uddannelser, vil man som udgangspunkt også stå stærkere 18 Pædagogik en grundbog til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s

13 Bourdieus kapitaler og habitus hænger altså sammen i sådan grad at det er med til at forme os som de individer vi er. 22 Samtidigt spiller det dog ind hvilken social arv vi har, med social arv menes der hvilke kapitaler ens forældre har været i besiddelse af under ens opvækst. Har forældrene haft økonomisk kapital har det betydning for deres valg af skole til barnet, og samtidigt har det betydning for hvilke arenaer man befærder sig i, da man ofte vælger at omgås ligesindet og ligedannet 23. Hvis man er opvokset i en kultur hvor skolegang og uddannelse er i fokus vil man være mere kreativ og nytænkende i sin tankegang, og man har mere mod på at udforske og tilegne sig viden. Flow og fordybelse Hvad er flow? Flowbegrebet er oprindeligt udtænkt af teoretikeren Mihaly Csiksentmihalyi, og det handler om at man i en proces hvad enten det er i arbejdet med træ eller om det er ved at skrive, opnår en tilstand i ens sind, hvor man er 100 procent koncentreret omkring den opgave man har gang i, ens bekymringer er ikke længere til stede i tankerne, og tiden går uden at man registrerer at tiden flyver af sted. Flow handler altså om at man i processen opnår en indre ro/fordybelse, en virkelyst og glæde og ikke mindst en læring og indre motivation. Positiv psykologi hænger sammen med flow. Positiv psykologi handler i bund og grund om, at fokusere på menneskets positive, kommunikative, egenskaber, potentialer og ikke mindst deres kreative sider 24. Positiv psykologi handler også om at have fokus på det gode liv, hvordan man får et godt liv hvor man er lykkeligt men også hvad der skal til for at få det. Blandt andet ved at ændre vaner, handlinger og de kognitive processer man som mennesker gennemgår. Den positive psykologi kan være en metodisk eller teoretisk formålet med dem begge er at de skal være med til at fremme vores trivsels, lykke og læring. Målet for den positive psykologi er at opnå 22 Pædagogik en grundborg til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s Frans Ørsted Andersen 13

14 lykke og trivsel i tilværelsen, i dette sammenhæng til vores positive følelser til glæde og afklaretheden og tilstande flow. Man går kognitivt ind for at se hvad det er der måske hæmmer følelserne, og samtidigt hvad der kan fremme vores følelser så vi har mulighed for styre udefrakommende faktorer hvad enten de er positive eller negative. Udefrakommende faktorer kan være modsætningen til flow, når noget virker uoverskueligt, man bliver stresset og der er en ydre styring, hvilket i bund og grund betyder at det er noget vi ikke kan styre 25. Csiksentmihalyi opstiller flow i to overkategorier, nemlig Negentropi og Entropi, begreberne er inspireret af naturvidenskaben, da entropi i fysikkens verden betyder uorden i systemet. Csiksentmihalyi bruger dog adjektivet psykisk entropi, da det er en sindstilstand han referer til, for eksempel at man som individ har en tendens til at opbygge negative tankemønstre og forstærke dem ved at fastholde man ikke kan. Dette tankemønster kan være med til at udløse en psykisk lidelse og det er det Csiksentmihalyi kalder psykisk entropi 26. Vi forsøger altså at fastholde os selv i at vi ikke kan, vi forstærker følelsen af stress, frygt og ikke mindst sorg, fordi vi bruger vores psykiske energi på at forsøge at genoprette en slags indre orden. Flow, håb, optimisme og ikke mindst kreativitet hører hjemme i Negentropi, da disse oplevelser giver os positive følelser og vi behøver ikke bekymre os om de ting vi ikke formår. Ved at rette fokus på en given opgave, så har man sat sig et mål, hvor intenst og hvor længe vi så kan fortsætte mod målet er et spørgsmål om evne og ikke mindst motivation 27. De ovenstående begreber er med til at man etablerer prioriteter i ens hjerne, man skaber altså en orden i bevidstheden. Har man ikke denne orden kan man tendere til at skabe kaos og uorden. Hos de mennesker der har ringe selvværd vil deres tilstand af psykisk entropi hurtigt forringes hvis de har oplevelsen af, at det er deres egen fejl. For eksempel hvis det går dårligt til en eksamen, så skyldes det i deres verden, at de ikke har forberedt sig nok, også selvom det måske skyldes at de har 25 Frans Ørsted Andersen 26 Frans Ørsted Andersen 27 Frans Ørsted Andersen 14

15 været så nervøse at de ikke har kunne fremstamme et ord, og at det er nervøsiteten der er skyld i den lave karakter og ikke at de ikke har forberedt sig 28. Flow hos børn er ofte eksisterende, man vil ofte opleve at Pers leg i sandkassen bliver til flow for ham, han lever sig fuldstændigt ind i legen og glemmer alt og alle omkring ham. Per oplever det Csiksentmihalyi referer til som psykisk negentropi, han indgår i en leg hvor forglemmelse koncentration, fokus, hengivelse og ikke mindst glæde. Per oplever altså mentale processer i denne leg der gør at han samler sine sanser og tanker om en bestemt ting/aktivitet. Nogle forskere mener at vi er født med flow evnen, men at vi jo ældre vi bliver taber noget af den igen, hvilket skyldes samfundsmæssige og ikke mindst kulturelle forhold. Flow er altså medfødt og vi har evnen til at udvikle den igennem hele livet, hvis de rette betingelser er til stede for udviklingen 29 Det har altså betydning at vi som pædagoger formår at skabe rum, lyst og ikke mindst motivation og tid til at børn igennem hele deres opvækst, hvad enten det er børnehave eller gymnasiet formår at udvikle evnen flow. Flow er en tilstand der i den grad er af stor betydning og måske også afgørende for vores velvære, udvikling og motivation og ikke mindst læring. 30 Forskere mener dog at vores flow-evne er stærkt truet af samfundets stress og jag, De konstante krav der hele tiden eksisterer om at vi skal skabe bedre resultater, vi skal være mere fleksible og langt mere effektive. Ved at have så travlt har vi som individer sjældent tid og ikke mindst ro til at fordybe os i de ting der nu engang optager os, og vi vil derfor ikke opleve flow. Det samme gør sig gældende hos børn, hvad enten de er anbragt uden for hjemmet eller blot er i en almindelig daginstitution. 31 Flow forbindes især med ordet kreativitet, da det ofte er i kreative processor, hvor man er nytænkende og nyskabende og hvor man indlever sig i projektet, at man opnår flow følelsen. Derfor er det af stor betydning, hvis vi skal fastholde flow-evnen, at vi som pædagoger er nytænkende og at vi er med til at skabe nogle forhold der gør at børnene oplever flow. 28 Frans Ørsted Andersen 29 Frans Ørsted Andersen 30 Frans Ørsted Andersen 31 Frans Ørsted Andersen 15

16 Pædagogens kompetencer. I forhold til flow som i den grad forbindes med kreativitet kan vi altså konstatere at pædagogens kompetencer i stor grad også spiller ind, det er altså vigtigt at vi formår at skabe de nødvendige rum, tid, og ikke mindst være leveringsdygtige i materialeudvalg, så børnene kan skabe en proces og i processen opnå en flowtilstand. Vi skal samtidigt være rammesættende så børnene kan skabe relationer og udvikle relationerne så de i relationen kan skabe og kreere 32 I de senere år, er man blevet mere bevidst om at kreativiteten er vigtig for børns udvikling og forskere som Lene Tanggaard beskriver også, at børn i den kreative proces foregår i et bestemt domæne og at det bidrager med noget der er værdifuldt og som kan anerkendes. Deres relationsdannelse i den kreative proces skaber et fællesskab, et fællesskab hvor man ikke nødvendigvis behøver at være enig om processen, men man har et fælles mål, for eksempel at male billeder til gangen. Tanggaard referer disse relationer til praksisfælleskaber og skriver følgende i et praksisfællesskab vil man i det mindste på et overordnet plan være enig om de hensigter og mål der arbejdes med 33. I praksisfællesskaber indgår både børn og pædagoger, og det er en selvfølge at det er pædagogens ansvar at skabe rammerne for at børnene på institutionen kan opnå praksisfælleskaber. Vi skal altså sørge for at de dels har tiden til at fordybe sig og ikke mindst materiale, men især tiden er vigtig, da kreativitet ikke kan forceres, hvilket vil sige at tvinge kreativiteten frem 34. Det som kan fremme kreativiteten er at have et bredt materialevalg, så børnene bliver udfordret i deres tankegang, og samtidigt støtte og opmuntring fra pædagogens side af 35. Når vi sætter børnene i disse rammer, er det vigtigt at vi som pædagoger trækker os i forhold til skabelsen af produktet, vi har alle hver vores opfattelse af hvordan en elefant ser ud, og det er vigtigt at det er barnets ide der kommer til udtryk i produktet og ikke vores ide om hvordan en elefant ser ud. Vi kan også dræbe kreativiteten hos det enkelte barn, hvis vi overvåger dem eller hvis barnet har følelsen af at blive overvåget. Barnet kan få følelsen af at han ikke er god nok (Psykisk entropi) og det er her vigtigt at vi formår at give barnet følelsen af at han rent faktisk godt kan. For eksempel så 32 Taanggaard, kreativitet skal læres! 33 Tanggaard, kreativitet skal læres! S Tanggaard, kreativitet skal læres! 35 Tanggaard, kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. 16

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere