Hvorfor kreativitet? Bachelorperiode 15. april -13. juni Forfatter: Christina Zeeberg Anne Marie B.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor kreativitet? Bachelorperiode 15. april -13. juni 2013. Forfatter: Christina Zeeberg 22110106. Anne Marie B."

Transkript

1 Hvorfor kreativitet? Bachelorperiode 15. april -13. juni Forfatter: Christina Zeeberg Anne Marie B. Madsen Vejleder: Jannie Nielsen Censor: Jan Jaap Rothuizen Uddannelsessted: University Collage Lillebælt. Antal tegn:

2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Love og paragraffer... 5 Kreativitet hvad er det?... 7 Habitus og kapitaler Symbolsk Kapital Kulturel og økonomisk kapital Flow og fordybelse Pædagogens kompetencer Analyse Lovgivning Kreativitet som tankegang Spiller habitus og kapitalerne ind i kreativitet? Kan vi være med til at skabe flow hos andre Hvad kan vi som pædagoger gøre anderledes Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Tidskrifter Forskning

3 Indledning Er kreativitet ikke bare perler, syning og maling? Nej det er det ikke, kreativitet er meget mere, og der er mange fordele ved at være kreativ. Man ved fra forskning gennem de senere år, at kreativitet er vejen frem, den er med til at udvikle os, både børn og voksne, men den er samtidig med til at vi lærer at begå os i livet, hvad enten det er i samspil mellem børn, kollegaer, venner eller familie. Forskere mener at det at være kreativ kan læres 1, det er ikke bare en medfødt egenskab, men noget vi lærer igennem hele livet og jo flere kreativiteter man deltager i, hvad enten det er leg, eller kunsthåndværk, jo flere færdigheder vil barnet udvikle. Der udover kan kreativitet være med til at højne ens selvværdsfølelse, fordi man oplever noget positivt i processen og man finder ud af at man rent faktisk godt kan. Kreativitet er også med til at man tænker uden for boksen når man skal være problemløsende. Børn der er opvokset med kreativitet som en del af deres hverdag, vil ofte møde deres omgivelser og den ukendte verden med et langt mere positivt syn og opfattelse 2. Men hvem siger det? Her kunne det være fristende at skrive at det er noget vi har fundet på gennem vores arbejde og forskning, men sådan er det desværre ikke. Forskere såsom Lene Tanggård (Professor ved humanistisk fakultet) har blandt andet forsket i hvad kreativitet gør ved børn, men ikke mindst hvordan vi som pædagoger kan gøre for at støtte barnet bedst muligt og samtidigt vise børn hvilke muligheder der er i det kreative, så de har mulighed for at udfolde sig og ikke mindst udvikle sig til de individer de er 3. Vi har på baggrund af vores praksis erfaring fra dels vores praktikker og ikke mindst studierelateret arbejde på døgninstitutioner og specialgrupper i børnehaver, valgt at målgruppen for netop denne opgave er udsatte børn. Dette er valgt på baggrund af vores oplevelser og undren over manglende kreativitet med disse børn. Når vi skriver kreativitet, er det ord forbundet med rigtig mange ting, da der er mange måder at være kreativ på, dette vil blive beskrevet i afsnittet Kreativitet hvad er det?. Samtidigt vil vi ligge stor vægt på pædagogens rolle i de kreative processor og ikke mindst i de sociale aspekter i arbejdet med det kreative og udsatte børn. 1 Den kreative pædagogiske organisation Frans Ørsted 3 Den kreative pædagogiske organisation d

4 Problemformulering Vi har på baggrund af den forskning der allerede eksisterer inden for normalområdet, undret os over hvorfor der ikke er forsket i det kreative hos udsatte børn og det har fået os til at stille os selv nogle spørgsmål:. Hvad er kreativitet? Hænger kreativitet sammen med flow, positiv psykologi og ikke mindst de sociale kapitaler og arenaer børn befinder sig i? Hvilke kompetencer skal vi som pædagoger besidde for at kunne arbejde kreativt? Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål, dermed ikke sagt at vi kommer med et endegyldigt svar, men det er vores hensigt at vi vil sætte fokus på hvor vigtig kreativiteten er i praksis, og ikke mindst hvor stor betydning det har for barnets og ikke mindst pædagogens selvværd og selvopfattelse. Metode Det er vores hensigt, at denne opgave skal sætte fokus på hvad kreativitet er og hvad den gør for os som mennesker, og det er et bevidst valg at vi ikke har læringsrum/stil med i denne opgave, selvom vi er klar over at læring hænger tæt sammen med kreativitet. Men vi har valgt at ligge vores fokus på vigtigheden af hvad kreativiteten gør ved os som individer, ved vores selvværdsfølelse og ikke mindst hvilken betydning den har i de arenaer vi befinder os i. Når vi vælger at ligge os fast på hvorfor kreativiteten er vigtig for os mennesker som individer, og hvad den gør ved os og vores følelser, og samtidigt udforske om det har betydning for os i forhold til de arenaer vi befinder os blandt andre mennesker, er det forskere og teretikere som Lene Tanggaard (professor ved humanistisk fakultet i Aalborg), Chikzentmyhaily der har forsket flow og ikke mindst Pierre Bourdieu og hans kapitalbegreber der gør sig gældende. Vi er bekendt med at både Arne Trageton, Hans Henrik Knoop, Howard Gardner og ikke mindst Sven Lindstrøm arbejder og forsker i kreativitet, men da vi ligger vægt på hvad kreativitet gør for os som individer og de arenaer vi befinder os i, har vi altså valgt at ligge vores fokus på Lene 4

5 Tanggaard og Chikzentmihayli og Pierre Bourdieu, da deres forskning og teorier i vores optik hænger godt sammen med kreativitet. Det er netop denne optik vi vil forsøge at fremhæve i denne opgave, således at det kommer til udtryk hvor vigtigt det er som pædagog at have fokus på disse ting, da kreativitet kan være mange ting, hvilket vi vil belyse i afsnittet Kreativitet hvad er det? Da det er udsatte børn vi primært arbejder med i denne opgave, har vi valgt at definere hvornår et barn er udsat i forhold til lovgivningen. Da vi er bevidste om at et udsat barn er et vidt begreb og at man som barn godt kan være udsat og stadig hjemmeboende, har vi her i opgaven valgt at ligge vores fokus på de børn der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitutioner, da det er der vi i praksis har oplevet manglende kultur omkring kreativitet og vigtigheden af den. Love og paragraffer Hvornår er et barn udsat? Det er ofte en individuel vurdering, hvornår man synes et barn er udsat, men der ligger nogle klare retningslinjer for hvornår vi som pædagoger skal reagere når vi møder et udsat barn. Disse retningslinjer er beskrevet i Barnets reform, en bog som servicestyrelsen har udgivet og det er hensigten at den skal bruges som opslagsværk og hjælpeværktøj, i arbejdet med de udsatte barn. Barnets reform erstatter anbringelsesreformen der blev udgivet af selvsamme styrelse i Formålet med Barnets reform er klart at øge indsatsen og hjælpen til det udsatte barn og barnets familie, da man ved fra undersøgelser og forskning at tidlig indsats gør en forskel for det enkelte barn. Vi skal som pædagoger reagere, når vi ser et barn blive udsat for vanrøgt, her er tale om når barnet udsættes for manglende omsorg både fysisk og psykisk, mad, seksuelt misbrug, vold, og når barnet lever under forhold der er med til at bringe barnets liv, udvikling og ikke mindst sundhed i fare 4. Oplever vi noget af ovenstående har vi som pædagoger, jævnfør servicelovens 153, en skærpet underretningspligt til, at underrette myndigheder om vores mistanke om barnets mistrivsel. 153 lyder som følger Personer der udøver offentligt tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller ung under 18 kan have behov for særlig støtte efter kapitel 4 Barnets reform s. 73 5

6 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordendes forældres forhold eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb Underretning: Formålet med en underretning er at orientere socialafdelingen, om at et barn har brug for hjælp, og at der er behov for at en socialrådgiver indgår i et samarbejde med familien. 5 I serviceloven 154 står der at: den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette. 6 Når kommunen modtager en underretning, er det kommunens pligt, jævnfør servicelovens 19 7 at undersøge om barnets udvikling og trivsel er i fare. Hvis kommunen finder at barnet er i fare, vil man som oftest sørge for, at familien får den fornødne støtte, det være sig aflastningsfamilie til barnet, særlige støtteforanstaltninger i hjemmet eller daginstitution jævnfør 52 i serviceloven som skriver følgende: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte 8 Før et barn anbringes uden for hjemmet, skal der dels foreligge flere underretninger til kommunen, og ud fra disse underretninger skal der være iværksat støtte i hjemmet, med mindre at underretningen er af sådan en grov karakter at fjernelse af barnet er påkrævet med det samme, her er der tale om grov vold og seksuelt misbrug. Den pågældende instans der underretter barnets hjemkommune, det være sig daginstitution, læge, skole eller sågar politiet, så skal de give udtryk for at barnets trivsel og udvikling er i fare. Barnets hjemkommune er forpligtiget til at reagere på en sådan underretning, og i den forbindelse skal kommunen kontakte barnets forældre eller værger for en uddybelse af den indsendte underretning. Såfremt kommunen fortsat modtager underretninger fra de forskellige instanser som tidligere nævnt, iværksætter familiens socialrådgiver en 50 undersøgelse jævnfør serviceloven. En 5 https://nyborgkommune,dk, Tværfaglige samarbejde omkring børn og unge med særlige behov, s 4 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Overgreb mod børn, det kriminalpræventive råd, s Overgreb mod Børn, det kriminalpræventive råd, s

7 50 undersøgelse laves i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren til barnet og den skal afdække barnets trivsel, udvikling, familieforhold, sundhedsforhold, skoleforhold, fritidsforhold og venner og andre relevante forhold. Denne grundige undersøgelse skal danne grundlag for at beslutte, om der skal iværksættes hjælpeforanstaltninger og eventuelt hvilke 9. Typisk vil der foreligge 5 15 underretninger på et barn før en anbringelse kommer på tale. Dog kan der iværksættes en 50 undersøgelse på baggrund af 1 underretning, hvis underretningen er af særlig grov karakter, for eksempel hvis barnet bliver udsat for grov vold, lever under direkte sundhedsskadelige forhold eller udsættes for seksuelt misbrug. I 2011 var børn og unge anbragt uden for hjemmet 10, i dette tal er det både børn i plejefamilier og på døgninstitutioner. Vi har valgt at ligge vægt på de børn der er anbragt på døgninstitution, da disse børn ofte er dem der er dårligst fungerende i forhold til færdigheder og de sociale aspekter, og vi vil her beskrive hvor vigtigt det er at være kreativ med netop disse børn. Kreativitet hvad er det? Mange tror at når man er kreativ så er man god til at tegne eller male, men det er ikke helt sådan det hænger sammen. Ordet kreativitet kommer af latin creatio, cre are at skabe, det hentyder til evnen til nyskabelse, idérigdom og evne til at realisere ideerne 11. Det betyder i bund og grund, at man er kreativ på mange måder, blandt andet når du laver mad, eller hvis du skal lave en urtehave, der tænker du kreativt. Du tænker over hvordan maden skal smage eller hvordan urtehaven skal se ud og hvilke produkter du gerne vil have i urtehaven, når du gør dette tænker du ud af kontekst, især hvis urtehaven bliver rund eller stjerneformet og ikke bare den gængse firkant i et hjørne af haven. At være kreativ handler altså om at du formår at tænke uden for boksen og ikke gøre som man plejer. Kreativitet kan også defineres som social kreativitet, her handler det om at man i en større social sammenhæng får anerkendt det man har lavet, her skal der gerne være tale om noget nyt, altså nytænkning, noget der er anderledes og skille sig ud fra mængden. Foreksempel, det er påsketid og derfor klippeklistretid på døgninstitutionen, på bordet ligger der silkepapir, pustet æg, maling, 9 Overgreb mod børn, det kriminalpræventive råd, s d Kreativitet skal læres, Lene Tanggaard 7

8 glimmer m.m. Peter er kommet til at spilde lidt vand på silkepapiret, her opdager han at silkepapiret afgiver farve på ægget, han tager derfor de farver silkepapir han godt kan lide og gør dem våde og vikler silkepapiret om ægget. 10 min senere fjerner han silkepapiret og ægget er farvet. Her har Peter skabt noget nyt, ikke at det at puste æg er nyt, men måden han har farvet ægget på. Peter bliver anerkendt for nytænkningen og ikke selve produktet der er kommet ud af hans nytænkning 12. Socialt kreativitet handler også om at skabe og udvikle ens sociale egenskaber, og om hvordan man begår sig blandt andre mennesker, kreativiteten kan altså være med til at skabe nye sociale relationer, da man gennem processen opnår et fælles 3. og derved også en relation. For at tænke kreativt, er det vigtigt at man også lærer det. Forskere som Lene Tanggård mener at kreativitet kan tillæres, hun skriver i sin bog Kreativitet skal læres Man kan lære at være kreativ, hvis det fastholdes, at kreativitet ikke er et resultat af guddommelig inspiration eller pludselige indfald, men tværtimod er et fænomen, som kan beskrives og forstås som et led i udvikling og forandring af menneskelige praksisser. Læring bliver vigtigt for kreativitet i den forstand, at kreativitet forudsætter viden og færdigheder inden for eksisterende praksis man skal have lært at kende disse praksis for at kunne transformere dem. En form for mesterlære forstået som det at lære i og af en praksis er en nødvendig forudsætning for kreativitet. Man kan også bruge kreativiteten til at give udtryk for følelser og oplevelser. For eksempel så er Ingrid blevet udsat for overgreb som barn, i hendes teenageår er der en pædagog der opdager hendes talent inden for den keramiske verden, en verden hun i dag bruger til at give udtryk for hendes følelser omkring hendes oplevelser som barn. Det har den betydning for Ingrid at hun får bearbejdet sine oplevelser og lærer at leve med dem. 13 Kreativitet opfattes oftes som kunst og æstetik, men i virkeligheden er kreativitet også en stor del af dagligdagen, og kan beskrives som løsningsorienteret knyttet til hverdagspraksis hvilket også ses i nedenstående figur Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen, Lene Tanggaard m.fl. 13 Kreativitet skal læres Lene Tanggaard 14 8

9 FRA Kreativitet er kunst og æstetik TIL Kreativitet er løsningsorienteret og knyttet til videnskab og hverdagspraksis Kreativitet er en medfødt individuel egenskab Kreativitet opstår spontant, den er som sendt fra himlen eller opstået ud af indre psykologiske/intellektuelle egenskaber Kreativitet er en almen forudsætning og/eller kompetence, der kan læres Kreativitet opstår i sociale sammenhænge, i kontekstuelle og materielle betingelser, som kan Figur fra Bupl artikel Hvad er kreativtet i pædagogisk regi tilrettelægges og kontrolleres Det ovenstående skema er et der er udviklet i forbindelse med BUPL s forskningsprojekt, hvor projektleder Vicki June Sieling har forsket i hvad der er relevant i pædagogisk praksis. Modellen viser en pædagogisk forståelse for kreativitet og der er ikke tale om at man kun bevæger sig venstre til højre i modellen, men at man som pædagog bevæger sig rundt i alle felterne, og at man som pædagog har forståelsen for at kreativitet er noget der opstår spontant, og ikke mindst noget der opstår i socialt sammenhænge 15. Man kan også kalde dem nye kreativitetsforståelser. Disse forståelser kan ses som et resultat af samfundets udvikling, hvor alle helst skal besidde en kreativ kompetence, og samtidigt bliver kreativitet i langt større grad knyttet til produktudvikling og innovation. Der er altså tale om, at kreativitet kan ses som noget kunstnerisk, hverdagsbetinget og ikke mindst noget socialt. Med andre ord, kan man sige at uanset hvor og hvordan du bevæger dig i livet, vil kreativitet være en stor del af det

10 Vi skal som individer helst stilles overfor en udfordring, for at det sætter skub i vores kreative tankegang, det skal være en udfordring der hiver os ud af vores vante tankegang og gerne en som pirrer vores nysgerrighed 16. Når vi står over for denne udfordring, kan vi vælge at anskue den ud fra 2 perspektiver, den ene med en positiv tilgang den anden med en negativ tilgang. Hvis vi benytter os af den positive tilgang, vil opgaven virke langt mere overskuelig og at opgaven virker spændende og udfordrende for os, og vi går til opgaven med et åben sind og er klar til at være nytænkende. Finder man derimod opgaven for værende svær og uoverskuelig vil man som udgangspunkt have en negativ tilgang til den og det vil i den grad hæmme opgaveløsningen. Man kan således opdele kreativitet som værende negativ og positiv. Habitus og kapitaler Kreativitet kan også ligge i ens habitus, habitus begrebet er oprindeligt et begreb sociologen Pierre Bourdieu ( ) har opfundet, og habitus er efter Bourdieus teori et system af dispositioner som tillader os som mennesker at tænke og orientere og ikke mindst handle i sociale arenaer. Dette system er et resultat af erfaringer, hukommelse og måden vi tænker og bevæger os på i forhold til andre mennesker. Vores habitus vil i relationen til andre mennesker spille ind, for eksempel i måden vi møder andre mennesker og i måden vi omgås dem. For eksempel Hasse anbragt på en døgninstitution og det bliver hurtigt klart for pædagogerne at Hasse er rigtig dygtig til at spille pædagogerne ud mod hinanden (i fagsprog kaldet splitting), for eksempel ved at sige, at nu har en af de andre pædagoger sagt noget, også selvom det ikke passer, men ved at Hasse gør det, skaber han en konflikt i personalegruppen. Det gør personalegruppen sårbar at blive splittet ud mod hinanden, fordi den ikke længere vil være loyal mod hinanden. Da det går op for personalegruppen, opdager de at Hasses mor, faktisk gør det samme når hun ringer til institutionen. Hasses mor er rigtig god til at sætte mange pædagoger i gang med at undersøge den samme ting og da alle ikke svarer ens, bruger hun de svar hun får, til at spille personalet ud mod hinanden. Det blev efterfølgende vedtaget på et personalemøde, at al kontakt til Hasses mor udelukkende blev varetaget af hans kontaktpædagoger

11 I ovenstående eksempel kan man se, at Hasse der er opvokset hos sin mor, og har set hende agere og navigere igennem livet som manipulerende og splitte for at opnå det hun gerne vil. Hasse har tillært sig samme tilgang til andre mennesker og han kan kun bruge de personer han omgås hvis det giver mening for ham at de er hans liv. Hasse opnår en succes ved at splitte og manipulere de voksne, for det ses gang på gang at han slipper af sted med sin splitting, for eksempel hvis den ene voksen siger nej til at Hasse må spille playstation, Hasse spørger så en anden pædagog om han må, og han får lov. Her kunne man også kigge på personalets indbyrdes kommunikation, men det har vi valgt ikke at gøre, selvom vi er bevidste om at i arbejdet med udsatte børn på døgninstitution er det vigtigt at personalet kommunikerer indbyrdes, men det er altså ikke noget vi ligger vægt på i denne opgave. Hvis man kigger på eksemplet med Hasse som er beskrevet ovenover, vil man ved at kigge på Bourdieus teori omkring habitus og hans kapitaler, kunne se, at der er tale om at Hasses opførsel og hans måde at agere på er nedarvet i hans habitus. Ligeledes vil man kunne drage paralleller i forhold til Bourdieus teori omkring kapitaler. Symbolsk Kapital Hvis vi igen tager udgangspunkt i Hasse, kan vi fortælle at Hasse er 17 år gammel og anbragt udenfor hjemmet i surrogat da han er sigtet for grov vold. Hasses omgangskreds er en kreds hvor brug af stoffer og tilegnelse af ting der ikke tilhører dem er en del af hverdagen. For at opnå disse ting manipulerer Hasse ofte sine ofre til at udlevere tingene til ham 17. Det Hasse gør er i hans omgangskreds, ifølge Bourdieu, symbolsk kapital, dette skyldes, at Hasses adfærd anses som værende anerkendende og tillægges en værdi i hans omgangskreds. Symbolsk kapital er når noget anerkendes og tillægges en værdi af de sociale grupper man eksisterer i. Hasses omgangskreds anerkender og tillægger altså Hasses adfærd værdi og anerkender at det er okay at han tilegner sig noget der ikke er hans. Hvis det forholdte sig sådan at Hasses omgangskreds tog afstand fra hans måde at agere på, ville der ikke være et grundlag for symbolsk kapital. Symbolsk kapital kræver altså at der er et såkaldt marked for det, for at det kan eksistere, man kan med andre ord sige, at der skal være nogle ligesindede med Hasse, er der ikke det, ville Hasse ikke tilegne sig 17 Praksis erfaring fra praktik på Egely 11

12 symbolsk kapital, men derimod blive set som en person med få ressourcer og uden kapital i forhold til det symbolske. 18 I Hasses tilfælde kunne der godt være tale om teknisk kompetence frem for symbolsk kapital. Teknisk kompetence er når vi har tillært os noget og er blevet gode til det, og får anerkendelsen fordi vi i samme moment formår at tilegne os et register af gestus og ikke mindst en måde at tale på, der gør at det Hasse laver bliver værdifuldt 19, det vil dog kun være i den arena Hasse befinder sig, der vil finde hans ageren værdifuld, fordi de selv er af samme type. Kulturel og økonomisk kapital Kulturel kapital handler om uddannelse, kultur og dannelse, men i den grad også omkring hvilken social arv du har med dig fra fødslen. Det har betydning om du er født ind i fattigdom eller født ind i en velhavende familie, da en velhavende familie som udgangspunkt vil have langt flere ressourcer i forhold til skolevalg, museumsbesøg, koncerter med mere, hvor en fattig familie vil vælge den nærmeste folkeskole, og måske fravælge museums besøg og koncerter på grund af økonomien 20. Skolevalg og kulturelle indslag i opvæksten har betydning for din voksentilværelse, dette skyldes at jo bedre skolevalg og flere kulturelle indtryk man får, jo stærkere vil man stå rent uddannelsesmæssigt, og jo bedre uddannelse jo bedre økonomi, og det er her den økonomiske kapital kommer ind. Økonomisk kapital giver lidt sig selv, økonomi er lig med penge, og jo flere penge man har, jo mere kapital har man. Dog kan man også have økonomisk kapital ved at eje ting der er dyre såsom iphone, fladskærms tv og en ny bil 21. Sidst men ikke mindst er der den sociale kapital, den handler i bund og grund om hvilke relationer og forbindelser man har som individ. Har man en god relation til familien og har man vedligeholdt de forbindelser man har skabt sig gennem skole og videregående uddannelser, vil man som udgangspunkt også stå stærkere 18 Pædagogik en grundbog til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s

13 Bourdieus kapitaler og habitus hænger altså sammen i sådan grad at det er med til at forme os som de individer vi er. 22 Samtidigt spiller det dog ind hvilken social arv vi har, med social arv menes der hvilke kapitaler ens forældre har været i besiddelse af under ens opvækst. Har forældrene haft økonomisk kapital har det betydning for deres valg af skole til barnet, og samtidigt har det betydning for hvilke arenaer man befærder sig i, da man ofte vælger at omgås ligesindet og ligedannet 23. Hvis man er opvokset i en kultur hvor skolegang og uddannelse er i fokus vil man være mere kreativ og nytænkende i sin tankegang, og man har mere mod på at udforske og tilegne sig viden. Flow og fordybelse Hvad er flow? Flowbegrebet er oprindeligt udtænkt af teoretikeren Mihaly Csiksentmihalyi, og det handler om at man i en proces hvad enten det er i arbejdet med træ eller om det er ved at skrive, opnår en tilstand i ens sind, hvor man er 100 procent koncentreret omkring den opgave man har gang i, ens bekymringer er ikke længere til stede i tankerne, og tiden går uden at man registrerer at tiden flyver af sted. Flow handler altså om at man i processen opnår en indre ro/fordybelse, en virkelyst og glæde og ikke mindst en læring og indre motivation. Positiv psykologi hænger sammen med flow. Positiv psykologi handler i bund og grund om, at fokusere på menneskets positive, kommunikative, egenskaber, potentialer og ikke mindst deres kreative sider 24. Positiv psykologi handler også om at have fokus på det gode liv, hvordan man får et godt liv hvor man er lykkeligt men også hvad der skal til for at få det. Blandt andet ved at ændre vaner, handlinger og de kognitive processer man som mennesker gennemgår. Den positive psykologi kan være en metodisk eller teoretisk formålet med dem begge er at de skal være med til at fremme vores trivsels, lykke og læring. Målet for den positive psykologi er at opnå 22 Pædagogik en grundborg til et fag s Pædagogik en grundbog til et fag s Frans Ørsted Andersen 13

14 lykke og trivsel i tilværelsen, i dette sammenhæng til vores positive følelser til glæde og afklaretheden og tilstande flow. Man går kognitivt ind for at se hvad det er der måske hæmmer følelserne, og samtidigt hvad der kan fremme vores følelser så vi har mulighed for styre udefrakommende faktorer hvad enten de er positive eller negative. Udefrakommende faktorer kan være modsætningen til flow, når noget virker uoverskueligt, man bliver stresset og der er en ydre styring, hvilket i bund og grund betyder at det er noget vi ikke kan styre 25. Csiksentmihalyi opstiller flow i to overkategorier, nemlig Negentropi og Entropi, begreberne er inspireret af naturvidenskaben, da entropi i fysikkens verden betyder uorden i systemet. Csiksentmihalyi bruger dog adjektivet psykisk entropi, da det er en sindstilstand han referer til, for eksempel at man som individ har en tendens til at opbygge negative tankemønstre og forstærke dem ved at fastholde man ikke kan. Dette tankemønster kan være med til at udløse en psykisk lidelse og det er det Csiksentmihalyi kalder psykisk entropi 26. Vi forsøger altså at fastholde os selv i at vi ikke kan, vi forstærker følelsen af stress, frygt og ikke mindst sorg, fordi vi bruger vores psykiske energi på at forsøge at genoprette en slags indre orden. Flow, håb, optimisme og ikke mindst kreativitet hører hjemme i Negentropi, da disse oplevelser giver os positive følelser og vi behøver ikke bekymre os om de ting vi ikke formår. Ved at rette fokus på en given opgave, så har man sat sig et mål, hvor intenst og hvor længe vi så kan fortsætte mod målet er et spørgsmål om evne og ikke mindst motivation 27. De ovenstående begreber er med til at man etablerer prioriteter i ens hjerne, man skaber altså en orden i bevidstheden. Har man ikke denne orden kan man tendere til at skabe kaos og uorden. Hos de mennesker der har ringe selvværd vil deres tilstand af psykisk entropi hurtigt forringes hvis de har oplevelsen af, at det er deres egen fejl. For eksempel hvis det går dårligt til en eksamen, så skyldes det i deres verden, at de ikke har forberedt sig nok, også selvom det måske skyldes at de har 25 Frans Ørsted Andersen 26 Frans Ørsted Andersen 27 Frans Ørsted Andersen 14

15 været så nervøse at de ikke har kunne fremstamme et ord, og at det er nervøsiteten der er skyld i den lave karakter og ikke at de ikke har forberedt sig 28. Flow hos børn er ofte eksisterende, man vil ofte opleve at Pers leg i sandkassen bliver til flow for ham, han lever sig fuldstændigt ind i legen og glemmer alt og alle omkring ham. Per oplever det Csiksentmihalyi referer til som psykisk negentropi, han indgår i en leg hvor forglemmelse koncentration, fokus, hengivelse og ikke mindst glæde. Per oplever altså mentale processer i denne leg der gør at han samler sine sanser og tanker om en bestemt ting/aktivitet. Nogle forskere mener at vi er født med flow evnen, men at vi jo ældre vi bliver taber noget af den igen, hvilket skyldes samfundsmæssige og ikke mindst kulturelle forhold. Flow er altså medfødt og vi har evnen til at udvikle den igennem hele livet, hvis de rette betingelser er til stede for udviklingen 29 Det har altså betydning at vi som pædagoger formår at skabe rum, lyst og ikke mindst motivation og tid til at børn igennem hele deres opvækst, hvad enten det er børnehave eller gymnasiet formår at udvikle evnen flow. Flow er en tilstand der i den grad er af stor betydning og måske også afgørende for vores velvære, udvikling og motivation og ikke mindst læring. 30 Forskere mener dog at vores flow-evne er stærkt truet af samfundets stress og jag, De konstante krav der hele tiden eksisterer om at vi skal skabe bedre resultater, vi skal være mere fleksible og langt mere effektive. Ved at have så travlt har vi som individer sjældent tid og ikke mindst ro til at fordybe os i de ting der nu engang optager os, og vi vil derfor ikke opleve flow. Det samme gør sig gældende hos børn, hvad enten de er anbragt uden for hjemmet eller blot er i en almindelig daginstitution. 31 Flow forbindes især med ordet kreativitet, da det ofte er i kreative processor, hvor man er nytænkende og nyskabende og hvor man indlever sig i projektet, at man opnår flow følelsen. Derfor er det af stor betydning, hvis vi skal fastholde flow-evnen, at vi som pædagoger er nytænkende og at vi er med til at skabe nogle forhold der gør at børnene oplever flow. 28 Frans Ørsted Andersen 29 Frans Ørsted Andersen 30 Frans Ørsted Andersen 31 Frans Ørsted Andersen 15

16 Pædagogens kompetencer. I forhold til flow som i den grad forbindes med kreativitet kan vi altså konstatere at pædagogens kompetencer i stor grad også spiller ind, det er altså vigtigt at vi formår at skabe de nødvendige rum, tid, og ikke mindst være leveringsdygtige i materialeudvalg, så børnene kan skabe en proces og i processen opnå en flowtilstand. Vi skal samtidigt være rammesættende så børnene kan skabe relationer og udvikle relationerne så de i relationen kan skabe og kreere 32 I de senere år, er man blevet mere bevidst om at kreativiteten er vigtig for børns udvikling og forskere som Lene Tanggaard beskriver også, at børn i den kreative proces foregår i et bestemt domæne og at det bidrager med noget der er værdifuldt og som kan anerkendes. Deres relationsdannelse i den kreative proces skaber et fællesskab, et fællesskab hvor man ikke nødvendigvis behøver at være enig om processen, men man har et fælles mål, for eksempel at male billeder til gangen. Tanggaard referer disse relationer til praksisfælleskaber og skriver følgende i et praksisfællesskab vil man i det mindste på et overordnet plan være enig om de hensigter og mål der arbejdes med 33. I praksisfællesskaber indgår både børn og pædagoger, og det er en selvfølge at det er pædagogens ansvar at skabe rammerne for at børnene på institutionen kan opnå praksisfælleskaber. Vi skal altså sørge for at de dels har tiden til at fordybe sig og ikke mindst materiale, men især tiden er vigtig, da kreativitet ikke kan forceres, hvilket vil sige at tvinge kreativiteten frem 34. Det som kan fremme kreativiteten er at have et bredt materialevalg, så børnene bliver udfordret i deres tankegang, og samtidigt støtte og opmuntring fra pædagogens side af 35. Når vi sætter børnene i disse rammer, er det vigtigt at vi som pædagoger trækker os i forhold til skabelsen af produktet, vi har alle hver vores opfattelse af hvordan en elefant ser ud, og det er vigtigt at det er barnets ide der kommer til udtryk i produktet og ikke vores ide om hvordan en elefant ser ud. Vi kan også dræbe kreativiteten hos det enkelte barn, hvis vi overvåger dem eller hvis barnet har følelsen af at blive overvåget. Barnet kan få følelsen af at han ikke er god nok (Psykisk entropi) og det er her vigtigt at vi formår at give barnet følelsen af at han rent faktisk godt kan. For eksempel så 32 Taanggaard, kreativitet skal læres! 33 Tanggaard, kreativitet skal læres! S Tanggaard, kreativitet skal læres! 35 Tanggaard, kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. 16

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere