Projekt forebyggende hjemmebesøg. Lemvig Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt forebyggende hjemmebesøg. Lemvig Kommune"

Transkript

1 Projekt forebyggende hjemmebesøg Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets formål... 2 Fremtidens ældre... 3 Formål med forebyggende hjemmebesøg... 5 Lovgrundlag... 7 Forslag til lovændring... 7 Indhold i et forebyggende hjemmebesøg?... 8 Metode... 8 Interview... 9 Pilotprojekt Fejlkilder Databehandling Metodiske overvejelser Resultater Bor du alene? Er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? Er du tilfreds med dit helbred for tiden? Kan du huske, at du har modtaget et brev, med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg? Har du set Lemvig Kommunes annonce i ugeavisen om forebyggende hjemmebesøg? Vil det betyde noget for dig, at datoen for dit besøg står i brevet? Kender du til de aktiviteter, der er i dit lokalområde? Fx klub, foreninger, kirke, motionscenter osv.? Deltager du i aktiviteterne i dit lokalområde? Fx klub, foreningsaktiviteter, motionscenter, kirke osv.?.. 27 Hvilke aktiviteter deltager du i? Hvad synes du samlet set om de tilbud der er i Lemvig Kommune? Har du nogle ønsker til tilbud? Må jeg bede en kollega kontakte dig, på baggrund af noget af det, du har fortalt mig i dag? Jeg vurderer, at der er brug for yderligere hjælp/kontakt. Må jeg gå videre med oplysningerne? Hvad gør man på nationalt plan? Konklusion Scenarier og anbefalinger Hvilken økonomisk betydning vil det have, hvis 50% siger ja til besøg Økonomiske beregninger 75 årige Økonomiske beregninger 80 årige Afslutning Litteraturliste Side 1 af 41

3 Indledning Sundhedsafdelingen i Lemvig Kommune har fra Ældremilliarden i 2014 startet et projekt op omkring forebyggende hjemmebesøg. Projektet løber fra 1. april 31. december 2014 og afsluttes med en rapport ved udgangen af Lemvig Kommune sender i dag brev til de borgere, der fylder 75 år. I brevet bliver der orienteret om muligheden for et forebyggende hjemmebesøg. Samtidig annonceres der 2 gange årligt i Lokalavisen, i marts og september, med opfordring til at borgeren kan henvende sig til det hjemmeplejeområde de bor i, hvis de har behov for et forebyggende hjemmebesøg. Borgerne vil få besøg af en sygeplejerske eller en ergoterapeut fra hjemmepleje området de bor i. I Lemvig kommune har man valgt, at undtage de borgere, der får personlig pleje og praktisk hjælp, jævnfør Lov om Social Service, Der er i 2012 og 2013 sendt brev ud til 378 borgere, hvori der stod, at de kunne henvende sig, hvis de havde behov for et besøg. Ud af de 378 borgere har kun 15 benyttet sig af muligheden for at få et forebyggende hjemmebesøg, svarende til 4,0 %. Lemvig Kommunes sundhedspolitiske værdigrundlag lægger op til, at der skal være lighed i sundhed. Der skal være overskud til at tage sig af de svageste borgere i samfundet. Der er forskel på menneskers ressourcer og de kan variere gennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager, skal tilbydes hjælp, så deres handlekompetence styrkes, så egen sundhed understøttes (Lemvig Kommune, Sundhedspolitik ). Projektets formål Projektets formål er, at undersøge, om der er aspekter, der ikke opfanges og lader borgerne tilbage med ønsker og behov, der kunne have været ændret/tilgodeset ved, at ændre proceduren fra borgers ansvar til at bede om besøg, fremfor at blive tilbudt et besøg med dato, som aktivt skal frameldes. Samtidig ønskes der svar på, om der er særlige ønsker og behov, der ikke opfanges, ved den nuværende procedure. Formålet er derudover, at opnå indsigt i borgernes sundhedstilstand samt de aktiviteter, de deltager i. Der ønskes ligeledes indsigt i, om der er forskel i borgernes handlemønstre, alt efter hvilket hjemmeplejeområde de bor i. De borgere, der er i målgruppen for kortlægningen, er afgrænset til ældre mellem 75 år og 78 år og som ikke har henvendt sig for at få et forebyggende hjemmebesøg. En borger i målgruppen kan godt have visse skavanker eller sygdomme, men samtidig have et funktionsniveau, der muliggør at borgeren i høj grad klarer sig selv i hverdagen. Side 2 af 41

4 Fremtidens ældre Ifølge tal fra Danmarks Statistik er befolkningen i Danmark vokset fra 2.44 mio. i starten af 1900 tallet til mio. i dag. Stigningen forventes at fortsætte, så der i 2050 vil være 6,16 mio. borgere i Danmark. Vi lever længere og antallet af ældre borgere i befolkningen vokser. Mere end en million danskere har nu rundet de 65 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet af danskere på 65 år og derover tæller nu personer (www.kl.dk, 2013). Antallet af danskere over 65 år forventes at stige fra knap 1 mio. i dag til 1,5 mio. i 2050, hvilket er svarende til en stigning på 55 %. Antallet af danskere over 65 år forventes at toppe omkring 2044, hvorefter tallet ligger stabilt på godt 1,5 mio. borgere i aldersgruppen. I 2050 forventes andelen af borgere over 65 år at udgøre 24 % af befolkningen, hvor denne aldersgruppe i dag udgør 17 %. Samtidig forventes antallet af borgere over 80 år at stige i hele perioden frem mod 2050, fra i dag til knap i 2050, svarende til en stigning på 159%. Andelen af danskere over 80 år forventes at stige fra 4% af befolkningen i dag til 10 % i 2050 (Det kommunale sundhedsvæsen, 2014). I dag er mennesker i Danmark 80 år eller mere. Hvis ældredødelighedens fald fortsætter med samme hast, kan vi forvente op mod ½ million 80 +årige i år 2050, som vil udgøre op mod en tredjedel af befolkningen (Ældreforum, 2004). Den nye ældregeneration forventes at have et bedre helbred og være mindre nedslidte end tidligere. Alligevel peger sundhedsprofilen på, at der især blandt de ældste ældre og blandt lavt uddannede og enlige, er behov for social- og sundhedsmæssige indsatser. Ældre, der lever alene, er mere udsatte. Det at have en samlever synes at være en beskyttende faktor i forhold til sundheden også et tæt netværk med andre end lige ægtefællen kan virke sundhedsfremmende, og at det derfor kan være en vigtig indsats at styrke netværket omkring de ældre (CFK, 2014). De fleste undersøgelser tyder på, at vi forbliver raske og funktionsduelige i længere tid dvs. at den såkaldte raske levetid forøges (Ældreforum, 2004). Side 3 af 41

5 Fremtidens ældre i Lemvig Kommune Antal 75 årige i og forventet antal fordelt på sogne. Iflg. prognose udarbejdet af Demografix og Lemvig Kommune i foråret Samme fordelt på sogne Data SOGN Bøvling Dybe Engbjerg Fabjerg Ferring Fjaltring Flynder Gudum Harboøre Heldum Hove Hygum Lemvig Lomborg Møborg Nees Nørlem Nørre Nissum Ramme Rom Thyborøn Trans Tørring Vandborg Hovedtotal Side 4 af 41

6 80 årige i og forventet antal fordelt på sogne. Iflg. prognose udarbejdet af Demografix og Lemvig Kommune i foråret Samme fordelt på sogne Data SOGN Bøvling Dybe Engbjerg Fabjerg Ferring Fjaltring Flynder Gudum Harboøre Heldum Hove Hygum Lemvig Lomborg Møborg Nees Nørlem Nørre Nissum Ramme Rom Thyborøn Trans Tørring Ukendte adresser Vandborg Hovedtotal Der ses en stigning i antallet af ældre borgere i Lemvig Kommune. Dette stemmer overens med de tal, der ses på landsplan. Formål med forebyggende hjemmebesøg Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er, at opprioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for ældre ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder (Ministeriet for Børn, ligestilling, Integration og Sociale forhold, 2014). Forskning viser, at de forebyggende hjemmebesøg ikke alene har en sundhedsfremmende effekt, men at de samtidig er forebyggende i forhold til funktionsnedsættelse og sygdom (Vass, M. et. al., 2002). Det forebyggende hjemmebesøg (jf. Servicelovens 79 a) er ifølge kilden kommunernes eneste lovpligtige opsporingskanal, hvorfor det forebyggende hjemmebesøg vurderes at være helt centralt i forhold til målgruppen. Side 5 af 41

7 I litteraturen påvises evidens for, at det forebyggende hjemmebesøg har en positiv forebyggende effekt i forhold til ældres funktionsevne, herunder fastholdelse af evnen til, at kunne varetage almindelige daglige gøremål og aktiviteter (Socialstyrelsen, 2012). Der er evidens for, at forebyggende hjemmebesøg kan forbedre funktionsevnen og reducere funktionsevnetab hos ældre, som har en relativ god funktionsevne og kan klare store dele af hverdagen selv uden hjælp fra andre (Socialstyrelsen, 2013). Gennem de seneste 20 år har forskningsprojekter vist, at det har en gavnlig effekt på ældre menneskers funktionsevne at gennemføre forebyggende hjemmebesøg, hvis besøget omfatter en bred social, psykologisk og helbredsmæssig vurdering og hvis der er opfølgning (Gerontologi, 2008). Forskning peger desuden på, at effektive opsporingsstrategier kan øge antallet af ældre, der takker ja til det forebyggende hjemmebesøg. For eksempel viser et dansk studie, at ældre, der er inviteret via et brev med dato for besøget, har større tilbøjelighed til at takke ja til et forebyggende hjemmebesøg (Socialstyrelsen, 2013). Samme forebyggende medarbejder samt god kontakt mellem medarbejderen og besøgsmodtageren, har betydning for om indsatsen. En del tyder på, at de forebyggende hjemmebesøg har særlig indvirkning på styrkelse af mestring og handlekompetence (Ældreforum, 2005). Antal modtagere af forebyggende hjemmebesøg på landsplan og i Region Midtjylland Modtagere af forebyggende hjemmebesøg, efter køn, alder, tid, område og hjemmebesøg år. Personer der har modtaget Gennemførte besøg et eller flere hjemmebesøg Hele landet Side 6 af 41

8 Personer der har modtaget Gennemførte besøg et eller flere hjemmebesøg Region Midtjylland 2013 Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø 9 9 Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig 3 3 Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I 2013 har 87 kommuner indberettet. For at finde landstotal anvendes årets indberettede data samt sidste års data for de manglende kommuner, hvis data haves, og ellers anvendes kommunens befolkningstal gange beregnet andel. (Statistikbanken) Det bemærkes, at forskellen i tallene opstår, fordi nogle borgere har fået 2 besøg. Lovgrundlag Ideen om, at etablere en national forebyggende indsats, i form af hjemmebesøg til ældre mennesker, baseret på lovgivning og placeret i danske kommunale administrationer, er dansk (Ældreforum, 2005). Ideen blev lovfæstet i 1996, da Folketinget vedtog en lov om, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. I 2005 ændredes loven, så Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp efter Lov om Social Service. I maj 2010 vedtages endeligt, at forebyggende hjemmebesøg overgår til Servicelovens 79 a (Socialstyrelsen, 2012). Kommunerne skal med virkning fra 1. juli 2010 tilbyde mindst et forebyggende hjemmebesøg indenfor en 12 måneders periode til alle der er fyldt 75 år (Ankestyrelsen 2010). Forslag til lovændring Aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøg, bør efter Hjemmehjælps- Side 7 af 41

9 kommisionens opfattelse hæves fra 75 år til 80 år. Man ved, at effekten af de forebyggende hjemmebesøg er større for de 80 årige end for de 75 årige. Derfor skal de tilbagevendende besøg målrettes de 80 årige (Rapport fra Hjemmehjælpskommisionen, 2013). Borgere mellem år i særlige risikogrupper skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Man ved, at tidlig forebyggelse kan være afgørende for at undgå, at problemerne vokser sig store. Derfor skal borgere i vanskelige livssituationer tilbydes et hjemmebesøg fx hvis de lige har mistet deres ægtefælle eller er særligt isolerede. Besøget hos de 75 årige skal bruges til afklaring af behovet. Der anbefales endvidere, at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgernes behov for forebyggende indsatser og at der åbnes op for gruppebaserede tilbud fremfor udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem (Rapport fra Hjemmehjælpskommisionen, 2013). Lovforslaget er endnu ikke behandlet i Folketinget. Indhold i et forebyggende hjemmebesøg? Et forebyggende hjemmebesøg er en struktureret, helhedsorienteret samtale, med fokus på hvordan den ældre mestrer tilværelsen. Det kan dreje sig om dagligdagen, socialt netværk, bolig og nærmiljø, sundhedstilstand, funktionsevne, aktiviteter og interesser. Det kan også berøre eksistentielle emner, som sorg, tab, identitet, isolation og død. Livshistorien er det bærende tema i den forebyggende samtale. Det er ikke tanken at sygeliggøre de ældre ved at fokusere på sygdom, symptomer m.v. under hjemmebesøgene. Hovedvægten ligger på sociale forhold. (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, 2014). For mange ældre er det netop det sociale aspekt, som er vigtigt i de forebyggende hjemmebesøg (Ankestyrelsen, 2010). På baggrund af samtalen kan der informeres om forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og den ældre kan ydes råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder i kommunen. Hjemmebesøget skal støtte den ældre i fortsat har have ansvar for eget liv gennem selviagttagelse, så den ældre bliver i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder. De forebyggende hjemmebesøg kan give kommunen vigtige informationer om de ældres behov, ønsker og ressourcer og dermed være et værdifuldt redskab, når tilbuddene til ældre skal planlægges (Ældresagen, Metode Der gennemføres ca. 160 besøg hos borgere, der fyldte 75 år i 2012 og I forbindelse med projektet, skal der udarbejdes en rapport med anbefalinger og dertil knyttede beregninger, af ressourcemæssig og økonomisk art. De borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp er fravalgt i projektet i henhold til lovændringen i Side 8 af 41

10 Interview For at få flere perspektiver på undersøgelsen, er der anvendt metodetriangulering. Der er udarbejdet et semistruktureret spørgeskema, med både kvantitative og kvalitative svarmuligheder. De kvalitative svarmuligheder har gjort det muligt at uddybe spørgsmålene, hvilket underbygger svarerne. Spørgeskemaet er blevet brugt som interviewguide hos borgerne. Der er 378 borgere, der er blevet 75 år i 2012 og Ud af de 378 borgere er der udvalgt 160 borgere der er fordelt forholdsmæssigt i områderne, da besøgene skal kunne nås inden udgangen af Borgerne er udvalgt efter fødselsdato, således at der tælles igennem listen med borgere, startende med dem der har fødselsdag 1. januar, 1. februar og så fremdeles. Borgere der får hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp er fravalgt i projektet, da disse borgere heller ikke er inkluderet i de nuværende forebyggende hjemmebesøg i kommunen. For at få et overblik over, om der er forskellige tendenser i de forskellige hjemmeplejeområder, er borgerne inddelt og udvalgt efter hjemmepleje områder. Der er udarbejdet et nyt brev og en pjece, som sendes samlet til borgerne. I brevet er der fastsat en dato for besøget, med mulighed for at melde fra. Hvis en borger ikke er hjemme, bliver vedkommende ringet op med forslag om nyt besøg. Spørgeskemaet indeholder følgende spørgsmål: køn? alder? hvilken uddannelse har du? bor du alene? er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? er du tilfreds med dit helbred for tiden? kan du klare dig selv i hverdagen? kan du huske, at du har modtaget et brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg? hvad tænkte du da du modtog brevet? har du set Lemvig Kommunes annonce i ugeavisen, om forebyggende hjemmebesøg? hvorfor har du ikke henvendt dig? vil det betyde noget for dig, at datoen for dit besøg står i brevet? hvorfor? ved du, hvor dagcenteret i dit lokalområde er? deltager du i aktiviteterne i dit dagcenter? hvorfor ikke? kender du til de aktiviteter, der er i dit lokalområde? Fx klub, foreninger, kirke, motionscenter osv.? deltager du i aktiviteterne, i dit lokalområde? Fx klub, foreningsaktiviteter, motionscenter, kirke osv. Side 9 af 41

11 hvilke aktiviteter deltager du i? hvad synes du samlet set om de tilbud, der er i Lemvig Kommune? har du nogle ønsker til tilbud? må jeg bede en kollega om at kontakte dig, på baggrund af noget af det du har fortalt mig i dag? Der er mulighed for at tilføje i spørgeskemaet, at jeg vurderer, at der er brug for yderligere kontakt. Og jeg kan spørge til, om jeg må gå videre med oplysningerne. Derudover kan der være tilfælde, hvor der er brug for hjælp i en sådan grad at det er omfattet oplysningspligten. Derfor kan der være behov for, gå videre med oplysningerne. Spørgeskemaet er anonymt, der registreres kun om det er en mand/kvinde, hvilken alder borger har, og hvilket område man bor i. På trods af, at der er viden om ensomhed er dette ikke medtaget i spørgeskemaet. Ensomhed er et tabubelagt emne for de ældre, og det er svært håndtérbart. Ønskes der mere viden om ensomhed kunne dette være et særligt fokusområde fremadrettet. Hovedparten af kommunerne (80%) siger, at de har social ensomhed og isolation som et særligt fokusområde (Socialstyrelsen, 2012). I projektet deltager 77 mænd og 67 kvinder. Fordeling af borgere efter hjemmeplejeområder Vest Øst Syd Lemvig 29 borgere 18 borgere 36 borgere 62 borgere Aldersfordeling i hjemmeplejeområder Syd Øst Vest Lemvig Der har været sendt brev ud til i alt 222 borgere. Der har været 77 afbud i alt. Se nedenstående tabel vedr. fordelingen af afbud i de forskellige hjemmeplejeområder. Der er udført 145 besøg i alt. Side 10 af 41

12 Udsendte breve i alt Antal besøg Antal afbud Lemvig (33 %) Syd (32 %) Øst (28 %) Vest (43 %) I alt (34 %) Pilotprojekt Ældrerådet er blevet brugt som pilotprojekt, idet 11 ældrerådsmedlemmer er blevet interviewet inden opstart på projektet. Alle ældrerådsmedlemmer har haft mulighed for at komme med kommentarer til spørgsmålene og den udarbejdede pjece. Fejlkilder På grund af manglende registrering af angivet svar, er der i to spørgsmål registreret færre respondenter. Det drejer sig om spørgsmålet er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker, hvor der kun er registreret 140 svar. Der er dog registreret 144 uddybende kommentarer. Ved spørgsmålet deltager du i aktiviteterne i dit dagcenter er der kun registreret 128 svar og 106 uddybende kommentarer. Der er to spørgeskemaer, der kun er delvist udfyldte, da borgerene har haft svært ved at besvare spørgsmålene pga. demens og talebesvær efter en hjerneblødning. Derfor er der ved flere spørgsmål kun registreret 144 og 143 svar. Der er opstået fejl i registreringen af borgere i forhold til hvilke hjemmeplejeområder de bor i. Det drejer sig om 1 borger i Lemvig, 3 borgere i øst, 2 borgere i vest og 2 borgere i syd. Dette giver problemer i forhold til, at få antallet af borgere der er repræsenteret fra de forskellige områder til at passe helt præcist. Dette gør, at de tal der er indsat i tabellen med aldersfordelingen i hjemmeplejeområderne ikke passer helt præcist, men betydningen heraf er minimal. Databehandling Ud fra fordelingsnøglen, der er brugt til udvælgelse af borgerne i de forskellige hjemmeplejeområder, er den forventede fordeling af borgere opnået. Der er således tale om et repræsentativt antal borgere fra de forskellige områder. Der er tale om en forholdsvis lille gruppe af borgere, der deltager i projektet. Dette kan give skæve procenter og der er derfor valgt, at der ikke bruges procenter i rapporten. Side 11 af 41

13 Der er mange borgere, der har haft svært ved at svare på spørgsmålet hvad synes du samlet set om de tilbud der er i Lemvig kommune? Vi har i spørgeskemaet stillet spørgsmålet er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker. Dette spørgsmål giver et indblik i, om man har samvær med andre mennesker. Det giver ikke et indblik i, om borgerne oplever ensomhed, når de er alene eller sammen med andre. Spørgsmålet skulle have været formuleret anderledes, hvis vi ville vide om borgerne oplever ensomhed. Der har været mulighed for at komme med uddybende kommentarer til, nogle af spørgsmålene. De udvalgte kommentarer er de kommentarer, der træder tydeligst frem og som kommer til udtryk hos flere borgere. En borger har ikke ønsket besøg, men ville gerne besvare spørgeskemaet pr. telefon. Denne borger syntes, at det var noget pjat at bruge tid på undersøgelsen fra kommunens side. Spørgeskemaet et besvaret over telefonen, men tæller ikke med i den kvantitative del af undersøgelsen. De kvalitative udsagn er dog beskrevet i rapporten. For at fremhæve nogle af de svar borgerne er kommet med, er der sat talebobler ind i rapporten. Taleboblerne er hhv. blå, røde og grønne. De blå talebobler bruges til de svar, hvor borgerne giver udtryk for svære problematikker. De røde talebobler bruges, når borgerne kommer med negative udtalelser omkring det forebyggende hjemmebesøg. De grønne talebobler bruges, når borgerne kommer med glade og positive udtalelser. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvilke spørgsmål der kun kan besvares med ja/nej/ved ikke. Spørgsmål Kan du huske, at du har modtaget et brev med tilbud om forebyggende hjemmebesøg? Har du set Lemvig Kommunes annonce i ugeavisen, om forebyggende hjemmebesøg Ved du, hvor dagcenteret i dit lokalområde er? Deltager du i aktiviteterne i dit dagcenter? Kender du til de aktiviteter, der er i dit lokalområde? Deltager du i aktiviteter i dit lokalområde? Ja/nej/ved ikke X X X X X X Metodiske overvejelser Der er en tendens til, at mange borgere først slapper af når spørgeskemaet er ved at være slut. Det er oplevet flere gange, at borgerne for alvor lukker op for alvorlige problemstillinger når ipad en er lukket, der er stort behov for at snakke om fx angst for at dø alene, uhelbredelig sygdom som kræft og ønske om planlægning af sin død, tab af ægtefælle, børn og søskende, Side 12 af 41

14 problemer med- og bekymring for børn og ægtefælle, manglende kontakt med børn og børnebørn, bolig, økonomi, ægtefælles begyndende symptomer på demens m.m. Jeg har mistet to ægtefæller og har for nyligt mistet min lillesøster. Det har næsten været det værste at miste min lillesøster. Jeg kan næsten ikke komme over det! Jeg har mistet min søn for ikke så længe siden. Jeg synes ikke der er mere at leve for! De fleste borgere har taget i mod besøget med en positiv indstilling. De har været overraskede over tanken bag det forebyggende hjemmebesøg og har, når samtalen var slut, udtrykt taknemmelighed og glæde over den gode snak vi har haft. Nogle borgere har sagt du må gerne komme igen. Mange er glade og overvældede over besøget. De synes, at de har fået mere ud af det end de havde forventet. Få borgere oplever det som grænseoverskridende, at vi vil aflægge besøg i deres hjem. Nogle borgere har sagt har I ikke andet at bruge jeres tid og penge på. Nogle borgere er vrede på kommunen og giver udtryk for, at man ikke kan få hjælp, hvis man har brug for det. Hos disse borgere, er der brugt tid på, at tale om projektets formål og hvordan bevilling af hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp foregår. Mange borgere giver udtryk for, at de ikke ved hvad et forebyggende hjemmebesøg er. De tror det drejer sig om, at kommunen vil tilbyde hjemmehjælp. Der er brugt rigtigt meget tid på, at forklare hvad tanken bag et forebyggende hjemmebesøg er og hvad projektet handler om. Dette på trods af, at der er medsendt pjece som netop forklarer hvad projektet handler om, og hvad et forebyggende hjemmebesøg er. Mange af de borgere, der har meldt afbud i forhold til at deltage i spørgeskema undersøgelsen, giver udtryk for at de ikke har brug for hjælp. Når nogle borgere har fået fortalt, at det ikke var bevilling af hjemmehjælp det drejede sig om, ville de alligevel godt have besøg. Det er grænseoverskridende at I (kommunen) kommer i mit hjem. Tak for dit besøg det var vel nok dejligt. Jeg vidste nok ikke helt hvad det var. Side 13 af 41

15 Nogle borgere kan ikke give slip når besøget afsluttes og det svært at komme fra borgeren igen. Det opleves, at nogle borgere mangler nogen at tale med. At der er behov for at kunne fortælle om sine problemer til et andet menneske. Der snakkes meget netværk, også i forbindelse med at kunne snakke om problemer i familien. Det drejer sig bl.a. om skilsmisser og sygdom blandt børn. Der snakkes rigtig meget digital post og mange er frustrerede. Det er svært at huske, når man lærer edb. Mange er bekymrede for, at kontakten til andre mennesker bliver mindre pga. digitaliseringsprocessen. Resultater Der er en signifikant større andel ældre med dårligt selvvurderet helbred blandt lavt uddannede, mens der er en mindre andel med dårligt selvvurderet helbred blandt ældre med middelhøjt eller højt uddannelsesniveau ( Hvordan har du det?, 2013). Andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred falder således i forbindelse med stigende uddannelsesniveau. Hvilken uddannelse har du? Grundskole (den højest gennemførte uddannelse) 46 Erhvervsfaglig uddannelse/faglært (f.eks. Kontor eller butiksassistent, frisør, murer, lægesekretær, social-og sundhedsassistent, landmand) Kort videregående uddannelse, 2-3 år (f.eks. markedsøkonom, politibetjent, laborant, maskintekniker, datamatiker, multimediedesigner, økonoma, tandplejer) Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år (f.eks. folkeskolelærer, socialrådgiver, bygningskonstruktør, sygeplejerske, fysioterapeut, diplomingeniør, pædagog, bachelor) Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog) Anden uddannelse 1 Side 14 af 41

16 Ud af 144 registrerede besvarelser har 46 borgere ingen uddannelse udover grundskolen og 69 borgere har en erhvervsfaglig uddannelse. Størstedelen af de borgere der bor i Lemvig kommune tilhører derfor gruppen af lavt uddannede. Der er en klar tendens til, at de borgere der bor i Lemvig området, er højere uddannede end i de øvrige områder i kommunen. Mange borgere har været beskæftiget med fiskeri og landbrug. Nogle borgere har været selvstændige, men har kun en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse. Mange borgere i Lemvig kommune er lavt uddannede, men vurderer deres helbred som godt i forhold til deres alder. I Lemvig Kommune er der siden 2006 sket en udvikling i borgernes selvvurderede helbred, således at lavt uddannede borgere vurderer deres helbred som bedre end tidligere. Dette er anderledes end det billede der ellers tegner sig i Region Midtjylland, hvor de lavt uddannede borgere har et dårligt selvvurderet helbred. Dette kan hænge sammen med, at man i Vestjylland er vant til at klare sig selv og ikke vil ligge andre til besvær. Der er en del borgere, der netop giver udtryk for, at de ikke vil være til besvær og at de gerne vil klare sig selv længst muligt. Bor du alene? Ud af de besøgte borgere bor 57 borgere alene og 88 borgere bor sammen med ægtefælle eller samlever. Ud af de 57 borgere der lever alene, har få borgere aldrig været gift. Ud af de 88 borgere, der bor sammen med ægtefælle eller samlever, har nogle (ægtefælle/samlever) kroniske sygdomme som fx hjerteproblemer, KOL, sklerose, begyndende demens og kræft. Størstedelen af de borgere, der bor alene, bor i Lemvig området. Der er lige stor fordeling af mænd og kvinder, blandt de borgere, der bor alene. Der er flere borgere, der bor sammen med deres ægtefælle/samlever, der udtrykker tilfredshed med deres helbred i høj grad eller i nogen grad end der er blandt de borgere, der bor alene. I nogle dele af kommunen opleves det, at der er et godt netværk blandt borgerne. Man holder øje med hinanden og er gode til at hjælpe hinanden. Der er dog nogle borgere, der giver udtryk for at de føler sig uden for fællesskabet. Dette kan være på grund af religiøse holdninger, men også fordi man ikke har børn og børnebørn. Mange borgere giver udtryk for, at det er svært at miste venner, søskende og børn. Nogle græder over det. Nogle borgere har ingen børn og føler dermed, at de har mindre netværk. Enkelte borgere giver udtryk for, at de har det godt med at bo alene. Side 15 af 41

17 Er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? Det kan være svært at tale med andre mennesker om ensomhed. Noget tyder på, at ensomhed er et tabubelagt emne for de ældre. At være uønsket alene er det, der ofte forstås ved ensomhed. Men ensomhed kan også være at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver 4 ældre oplever ofte, eller af og til, ensomhed. Hver tredje af dem der oplever ensomhed, oplever begge typer at ensomhed (Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, 2012). Ensomhed hænger sammen med forhold, som man er mere udsat for som ældre, især et svigtende helbred og det at blive alene. Der er dog også en social slagside. Er du marginaliseret på arbejdsmarkedet inden pensionen og er det svært at få økonomien til at hænge sammen, er der større risiko for at opleve ensomhed. Nøglen til at mindske ensomhed ligger i samtalen, dialogen og fortroligheden. Det handler om nærvær i relationerne. Hos ældre der oplever ensomhed, er der markant større efterspørgsel efter flere aktiviteter med socialt samvær og mulighed for at lære nye mennesker at kende. Men tvivlen om hvad de møder, kan gøre det svært at komme ud af døren. De mangler nogen at følges med og synes det er svært at komme ind i fællesskabet. Ud af de adspurgte 145 borgere, er der kun registreret 140 svar. Der er 134 borgere ud af de 140 svar, der er tilfredse med deres samvær med andre mennesker. Der er 6 borgere, der ikke er tilfredse med deres samvær med andre mennesker. Der er en tendens til, at de borgere der bor i Lemvig området og i Syd området, er mere tilfredse med samværet med andre mennesker end i de øvrige områder. Der er ingen forskel på tilfredsheden med samværet med andre mennesker, i forhold til, om man er mand eller kvinde. Tilfredsheden med helbredet spiller ikke ind på tilfredsheden med samværet med andre mennesker. Der er ikke statistiske holdepunkter for, at sammenholde tilfredsheden med samværet med andre mennesker med, om man bor alene eller sammen med en anden. Jeg føler mig udenfor som tilflytter. Jeg har boet her i mange år, men det er svært at blive accepteret. Jeg føler mig alene! Søndagene er lange jeg kan næsten ikke få dagen til at gå. Spørgsmålet er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker er meget bredt formuleret og ligger ikke umiddelbart op til at tale om emnet ensomhed. Spørgsmålet kunne godt have været formuleret anderledes, så der blev spurgt mere direkte til ensomhed. Side 16 af 41

18 Alligevel giver enkelte borgere udtryk for, at det har været rigtig svært at blive alene. Nogle siger, at de bliver væk fra aktiviteter fordi ensomheden er meget mere tydelig, når de kommer hjem igen. Huset opleves gabende tomt! Enkelte borgere føler sig udenfor i lokalsamfundet, da de ikke bliver lukket ind i fællesskabet. Dette er pga. religiøse forskelle. Enkelte borgere fortæller, at de gerne vil have en at følges med, at det er svært at komme alene. Nogle giver udtryk for, at det er svært at komme hjemmefra. Dette kan være pga. problemer med at huske, problemer med hørelsen, manglende kræfter efter sygdomsforløb eller på grund af alder. I nogle tilfælde er det pga. ægtefælles sygdom. Mange borgere fortæller, at flere gode venner, børn og søskende er gået bort. Få borgere græder over disse tab. Nogle er kommet på plejehjem og har man ikke kørekort mere, bliver det svært at ses. Nogle har ingen kontakt med deres naboer. En del har børn, der bor langt væk. De ses ikke så ofte, men de har dog god kontakt med børnene. Mange borgere har 3-4 børn og der er mange børnebørn. Det gør, at de har et godt netværk gennem børnene. Der gives i mange tilfælde udtryk for, at børnene ofte hjælper fx med havearbejde og reparationer i hjemmet. Få borgere har ingen børn og dermed ingen børnebørn. Nogle borgere giver udtryk for, at de har et stort og enestående netværk i byen og at de har gode naboer, der holder øje med- og hjælper hinanden. Mange borgere er tilfredse med deres samvær med andre mennesker og har mange gode venner. Vi har masser af venner! Jeg har haft et spændende arbejdsliv. Jeg savner kontakten til samarbejdspartnere rigtig meget. Jeg synes dagen er lang. Vi har fantastisk gode børn, der er rigtig gode til at hjælpe! Få borgere giver udtryk for at de er hjemmemennesker, at de har det bedst når de er hjemme. Få fortæller, at de ikke er så udad farende og at de ikke har behov for at se andre. En del borgere fortæller, at det er rigtig svært at sælge huse i deres område. Dette skaber bekymringer og nogle borgere er økonomisk trængte. De oplever at, der er mange der flytter ind til Lemvig by. En del borgere giver udtryk for, at så længe man har bil går det, men uden bliver det besværligt. Selvom der ikke direkte spørges til ensomhed fortæller nogle borgere, at de føler sig ensomme. De synes, at det er svært at blive alene og at de mangler nogen at følges med til aktiviteter. Side 17 af 41

19 Enkelte borgere har fået en besøgsven tildelt, som følge af det forebyggende hjemmebesøg. En enkelt borger, der har meget lidt familie, har fået tildelt både besøgsven og er kommet med i en telefonkæde. Borgeren var bange for at dø, uden nogen opdagede det. Der blev ligeledes formidlet kontakt til meditations hold pga. kronisk depression. Er du tilfreds med dit helbred for tiden? Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at ældre med dårligt selvvurderet helbred er i øget risiko for institutionalisering, hospitalisering, sygdom og tidlig død. Ældres egen vurdering af deres helbred er derfor et værdifuldt redskab til at beskrive ældregruppens sundhedstilstand ( Hvordan har det det, 2013). I høj grad 50 I nogen grad 76 I mindre grad 15 Slet ikke borgere ud af 143 registrerede besvarelser svarer, at de er tilfredse med deres helbred i høj grad eller i nogen grad. Det er således de fleste borgere, der vurderer deres helbredstilstand som god. Disse svar, er ikke analyseret med den faktiske sundhedstilstand, men er alene udtryk for, hvordan borgerne opfatter helbredstilstanden. Der er ingen forskel på tilfredsheden med helbredet, i forhold til det område af kommunen man bor i. Der er ingen forskel på, om man er mand eller kvinde i forhold til tilfredsheden med sit helbred. Mange borgere udtrykker, at de er tilfredse med helbredet i forhold til deres alder. De udtrykker taknemlighed over, at de stadig kan klare sig. En del mænd giver udtryk for, at de er afhængige af deres ægtefælle. En del borgere giver udtryk for, at de godt ved, at tingene hurtigt kan ændre sig. Der ses en generel tilfredshed med helbredet, uanset hvilket område man tilhører i Lemvig Kommune. en del borgere har mere end en kronisk sygdom såsom KOL, diabetes, hjerteproblemer, kræft mange borgere får medicin mod forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol en del borgere er blevet opereret for stær en del borgere, døjer med muskel-skelet sygdomme såsom slidgigt, osteoporose, diskusprolaps en del borgere er blevet opereret og har fået nye knæ og hofter Side 18 af 41

20 få døjer med træthed nogle udtrykker, at de ikke kan holde til det de har kunnet Borgerne har trods deres gode selvvurderede helbred, flere forskellige sygdomme og har været igennem flere operationer. Flere borgere har i forbindelse med det forebyggende hjemmebesøg fået tilbudt deltagelse på hold i Lemvig Kommunes Sundhedsfremme afdeling. I nogle tilfælde er kontakten foregået gennem borger selv andre gange gennem projektmedarbejderen. Det drejer sig om KOL hold, KOL sangkor, kræft hold, hjerte-kar hold, diabetes hold og ryg hold. Der er endvidere formidlet kontakt til Lemvig Kommunes kostvejleder. Der er blevet henvist til Gigtforeningen, da nogle borgere har slidgigt eller leddegigt. Der er formidlet kontakt til Visitationen, da nogle borgere har forespurgt om hjælp til rengøring. Der er formidlet kontakt til Dagcenter, både i Lemvig og i de øvrige områder. Der er formidlet kontakt til sagsbehandler i Handicap og Psykiatri. Der er henvist til Ældresagen vedrørende arrangementer, men også vedrørende støtte i forhold til køb af briller og tandlægebesøg. Få gange er der formidlet kontakt til Lemvig Kommunes ergoterapeuter vedrørende vurdering af behov for- og afhentning af hjælpemider. En borger er blevet oplyst om mulighed for ophold på Hospice pga. uhelbredelig kræft. Borgeren har ligeledes fået hjælp til afklaring af ægtefælles pligt til at udføre personlig pleje og praktisk hjælp i forbindelse med udviklingen af sygdommen. Der er også ydet hjælp til kontakt til psykolog og brug af Kræftlinjen. Der er formidlet kontakt til Lemvig Kommunes sundhedschef, da en dialysepatient har haft brug for afklaring af forskellige forhold i forbindelse med sygdommen. Kan du klare dig selv i hverdagen? Ifølge Aaron Antonovsky s studier, er følelsen af sammenhæng vigtig for at kunne trives godt både fysisk og psykisk. Antonovsky beskriver begreberne begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er tanken om, at man oplever indre og ydre stimuli som fornuftsmæssigt begribelige, dvs. som ordnede og sammenhængende. Håndtérbarhed vedrører, i hvilken udstrækning man oplever, at man har ressourcer til at møde de krav man stilles overfor. Meningsfuldhed omhandler, i hvilken udtrækning man finder, at livet og de problemer og krav det stiller én overfor, er værd at engagere sig i. Problemerne opleves som udfordringer og ikke som Side 19 af 41

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau og

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Åbent Referat. til. Ældrerådet

Åbent Referat. til. Ældrerådet Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Mødelokale 2, Bytoften Deltagere: Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen Udgivet 01-05-2013

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen Udgivet 01-05-2013 UNDERSØGELSE AF BEHOV FOR AFLØSNING OG AFLASTNING BLANDT PÅRØRENDE TIL MENNESKER MED EN DEMENSSYGDOM Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet, bedes aftaleparterne endvidere bemærke følgende punkter fra udkast til aftale om

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere