og for at have den menneskelige relation i mit arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og for at have den menneskelige relation i mit arbejde"

Transkript

1 Hvorfor ville I gerne være lærer? Det startede med min egen, da jeg ville være lærer. Jeg kom nok fra en familie der ikke var så struktureret, så havde jeg en lærer, som var meget god til at holde den struktur, som jeg måske havde brug for eller i hvert fald, som kunne hjælpe mig videre med nogle ting. Og da jeg så gik i tiende, da tænkte jeg, at det skulle jeg også være med til at prøve, at gøre, at være med til at gøre en indsats. Ikke at jeg ville en forskel, men det betød bare meget for mig dengang. Så droppede jeg det lidt og troede jeg skulle læse på handelssskolen, og så tog hun mig til siden og sagde om jeg ikke skulle læse HF, for hun var overbevist om at jeg skulle arbejde med mennesker. Og så tænkte jeg, ja, det må jeg prøve, og jeg vidste det godt, men det ville man jo ikke sige i tiende klasse. Så hvorfor jeg ville lærer var både for at komme ud og arbejde med børn bestemt, eller i hvert fald med mennesker. Nu er jeg i hvert fald startet med børnegruppen, om det er det jeg vil blive ved med, er jeg ikke sikker på, men for at arbejde med mennesker og for at have den menneskelige relation i mit arbejde og kunne være med til at der sker en eller anden form for forandring, positiv, negativ, forhåbentlig kun positiv, man kan jo også som menneske være med til at skabe negative forandringer. Men for at være med i en del af en proces. For at kunne se tingene for at være i den dialog med dem man arbejder med, eller man skal forsøge at undervise eller opdrage og danne, det synes jeg er meget spændende på den måde. Og det var derfor tror jeg. Jeg ved ikke om det stod lige så klart for mig. Jeg overvejede for mange år siden og kom væk fra det igen, og blev ansat for 5 år siden, som vikar og blev fuldstændig bidt at det arbejde jeg havde, jeg havde nogle vikariater løbende bl.a.. Jamen jeg blev fuldstændig fanget af det og syntes der her med at have denne følelse af man kunne berige forhåbentlig nogle børn, nogle mennesker med nogle gode egenskaber både fagligt, men især også socialt og i det hele taget det her med at præge nogle børn på en positiv måde, være en slags hjælper på vej til at danne dem som hele mennesker og give dem nogle rigtige gode ting med i bagagen, som de kan bruge på deres videre færd i livet. Og det der også tændte mig rigtig meget, det var det her med at et arbejde, at et arbejde hvor man også hele tiden selv er i en udviklingsproces, hvor man selv bliver klogere på en hel masse ting, ikke kun fagligt men så sandelig også, hvordan man agerer mennesker imellem. Og også det her med at have en hverdag, et arbejdsliv, hvor man selv i høj grad er med til at bestemme, hvad tingene går ud på, men også at der er en masse uforudsigelige ting i mellem, at det ikke bare er det samme der sker dag for dag. Det tror jeg var det i store træk. Nu er alle de gode ting jo sagt (der bliver grint i gruppen). Jamen jeg ved det ikke. Jeg har egentlig også, tror jeg, altid godt kunne tænke mig at undervise. Måske fra mit udgangspunkt lidt et andet, fordi jeg har en anden baggrund. Men jeg synes at det er rigtig spændende at arbejde med børn, altså udveksle viden, og netop det her med at man er i dialog med børn og at tingene forandres og at man også selv er med i en proces. Altså for mig har lærerjobbet været, nu ved jeg ikke om jeg svarer på spørgsmålet, for mig har det i hvert fald været meget positivt, fordi at jeg synes jeg har forandret mig også meget som menneske, og det er jeg også meget interesseret i og indstillet på. Samtidig med at der også i det at være lærer og det at undervise jo lægger et fagligt aspekt, som jeg også sætter meget højt. Så det udspringer både af min egen interesser for det faglige, men også fordi jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. 1

2 Hvilke værdier forbinder I med det at være lærer? Jamen for mig er det vigtigt, dels at jeg har en målgruppe, altså nogle elever som man fungerer godt med, det synes jeg må være det optimale ikke. En anden ting er jo også at jeg synes det er vigtigt at have nogle gode kollegaer, en stærk ledelse er også noget af det jeg fremhævede, da jeg blev ansat her. Samtidig prioriterer jeg også så noget som fleksibiliteten i jobbet, at man alligevel også har tid til sig selv ikke, altså selv tilrettelægge hvornår man er på skolen og hvornår man kan forberede sig derhjemme. Men jeg synes også der lægger en stor værdi i for mig, netop det her selvstændige (modsætning i forhold til teamarbejde) møde med elever, at det skal blive frugtbart ikke. Altså helst positivt ikke, men desværre er der også nogle negative ting forbundet med det, men at det skal være udviklende og man kan se en fremgang i deres udvikling. [ ] (lidt uforståeligt snak) Altså det er meget vigtig for mig, at en værdi tror jeg, at jeg er mig når jeg er der, og jeg er med, men det at tro, at jeg kan være mig selv og kunne være afslappet med det. Kan være bedre lærer på den måde, at der opstår større tillid både fagligt, men også sociale relationer og relationer mig og eleverne imellem og selvfølgelig også kollegaer. (uddybende spørgsmål fra mig) Man er også i en konstant udvikling netop fordi vi arbejder med mennesker, og det er enormt vigtigt, det er en enorm værdi fordi for mit eller det er vigtig for mig at være lærer, fordi så kan jeg også gøre det, hvor jeg tror hvis jeg eksempelvis arbejdede i en bank, tror jeg, at der ville det ikke være så udviklende rent personlig i hvert fald, det kan godt være at kollegaer osv. kan udvikle sig, men jeg tror du er tvunget til at tænke meget mere over dig selv, og vi ved jo også alle sammen (teamsprog/generelt), når vi cykler hjem på cyklen, så kører den heroppe, hvad gjorde jeg, hvad sagde jeg, hvorfor gjorde jeg som jeg sagde, og på den måde, at jeg også går ind og justerer min forståelse og mit billede af både min overordnede verden men også af de enkelte situationer og de enkelte elever jeg møder, og at kunne det tror jeg er meget meget vigtigt, en stor værdi, hvis taler værdier på den måde. Selvfølgelig er det også at være fagligt dygtig, for det tror jeg også, at det for elevernes udvikling er vigtigt, at man har en faglig dygtig lærer, som har et overblik og ikke (laver for meget eller) eller er for usikker, men tør at stå ved, jamen, det her ved jeg eller sådan er jeg eller, jamen både at kunne udvikles sammen men også være meget klar over, at man er i en udvikling og samtidig være klar over, hvem man er, alle de her ting der skal hænge sammen. Så er det også vigtigt for mig at have nogle kollegaer, hvor jeg kan udvikle mig. Jeg kan da også mærke at der sker ændringer. Jeg tror ikke jeg bare kunne arbejde et sted, hvor jeg bare skulle være den samme og den samme hele tiden. Og derfor det samarbejde der er (samarbejde) som lærer, er jeg glad for. Jeg er glad for at have nogle kollegaer på den måde og have et job, hvor man netop kan diskutere mange sociale ting også, mange menneskelige ting. Det synes jeg er en meget stor værdi ved det at være lærer, hvor det jeg tror jeg, jeg ville have svært ved andre steder. Jamen lidt i forlængelse af det du siger (david), vil jeg da også sige at, at der er mange aspekter i det. Det er jo et job, hvor man kommer i kontakt med mange forskellige mennesker, mange forskellige interessegrupper. Og derfor tror jeg også at det er meget vigtigt, altså, at man er rummelig og at man er åben over for de her forskellige mennesker, som man indgår i en kommunikation med og jamen jeg er stolt over at være lærer, jeg synes da at øh, at man kan da også mærke, når man møder folk, at de er interesseret i, hvad er det egentlig for noget, og jeg tror det er vigtigt, eller jeg tror at mange lærer forhåbentlig også har det sådan, men jeg tror også at man 2

3 som lærer også netop igen er åben over for, at det er en forandringsproces, man kan ikke altid gøre tingene på den samme måde man bliver også nødt til at udvikle sig (udvikling/forandring), og det kan man jo gøre i sit forhold til børnene, men så sandelig også i sit forhold til kollegaerne, i forholdt til de pædagogiske diskussioner der er, forhåbentlig også den efteruddannelse, som man løbende for lov til at få. (jeg siger: du taler tredje person/man) Jamen det er også en generel opfattelse jeg har, altså jeg kun tale ud for mig selv personligt og de erfaringer jeg har gjort mig, men jeg mener faktisk generelt, at det er noget alle lærer et eller andet sted bør være bevidste om og have den indstilling til sit arbejde. Og så har jeg det da også sådan i mit daglige arbejde, at jeg mener det er rigtig vigtigt i forhold til de elever som jeg har, at være åben, at være på samme niveau som eleverne, at man står som en fast bastion, hvor eleverne skal vide, hvor de har mig (moderrolle), og selvfølgelig skal jeg være fagligt dygtig, men jeg vil også gerne være sådan én, som de ved man kan komme til, hvis der er noget de har behov for at tale om eller nogle problemer i det hele taget, og jeg vægter i hvert fald det sociale mindst lige så meget som det faglige, fordi at det sociale skal fungere ellers er det svært med det faglige. David svarer i forhold til karina: Jeg synes også mange gange, at det er det sociale der kan tage lang tid, og det kan være svært. Bare i 7B, synes jeg, at jeg har brugt snart to år på at komme ind i den klasse, og det er først nu, at det stille og roligt begynder ikke. Så det er meget meget vigtigt, men det er også meget svært synes jeg, enormt svært, at få skabt den her ro, altså den her tillid overfor hinanden. Det er enormt svært. Og jeg tror også eller jeg har i hvert fald den erfaring, at der jeg kom som lærer, jeg synes jeg har brugt meget mere tid på de her ting som ro, (david og karina i dialog, david bekræfter ved mm lyde) og er der konflikter der skal løses eleverne imellem, er der konflikter der skal løses i forhold til mig og nogle elever, som man bruger enormt meget tid på i forhold til det faglige. Jeg kan godt forstå, at nogle nye lærer for det her kulturchok nogle gange, hvor de bare tænker jamen jeg troede jeg kom for at undervise, men det er måske kun en tredjedel af det, ikke. Og så har vi også igen de her aspekter med forældresamarbejde, forældre kontakter en i tide og utide osv. Og det kan da selvfølgelig også være en masse positive ting i, men jeg kan godt forstå, at det er det her nogle gange med, hvad er det for noget jeg har kastet mig ud i. En typisk teamarbejde situation? Skal du være teamkoordinator? tak skal du ha! Jeg er jo så teamkoordinator i år (Karina griner), jamen, og vi er jo så et forholdsvist lille team i forhold til, hvad andre teams er, fordi vi jo kun har to klasser og på den måde kan man sige, at det gør nogle ting nemmere, fordi det kan være nemmere at finde et tidspunkt at mødes på, det har det så ikke helt været i praksis i vores team, men det ville være nemmere at koordinere tingene, fordi der kun er to klasser og vi kun er fire personer. Det der ligesom er fast for vores teammøder, det er at vi har nogle faste punkter vi går igennem. Jeg laver sådan en dagsorden til hvert møde, hvor jeg ligesom skriver, hvad det er for nogle ting, som vi skal igennem. Og der er så de faste punkter, og det er bl.a. sådan noget med at vi går igennem de enkelte klasser, hvordan går det i henholdsvis A og B klassen. Er der nogle specifikke elever vi skal informere om eller diskutere. Hvordan går det med læringsmiljøet og socialt osv.. Og så gennemgår vi ligesom en slags kalendergennemgang, 3

4 hvor vi taler om, jamen hvad er det for nogle ting som sker ekstraordinært udover den almindelige undervisning indtil vi har det næste møde. Og det her næste møde har vi heller ikke altid på plads, så det skal vi som regel også lige aftale. Vi lavede en møderække i efteråret, men det er ikke gået helt så godt med det her i foråret, der har vi mere taget den gang på gang. Og så kan der ellers komme nogle punkter på dagsorden alt efter, ja, hvor vi er henne i løbet af året. Det kan være vi skal diskutere årsplaner, det kan være vi skal diskutere lejrskole eller en temauge. Det kan også være det er noget helt andet, men man kan sige generelt bærer det meget præg af at være sådan praktisk funderet. Vi har ikke så meget det håber jeg måske vi kan få på et tidspunkt de her store pædagogiske diskussion om, hvad er det vi vil og hvordan gør vi det, sådan på et mere læringsmæssigt niveau. Har I en typisk arbejdsdeling? det er i hvert fald hende som er ordstyrer og referent en og samme person. Og så kan man jo sige at Karina er klasselærer for 7b og jeg er klasselærer for 7a, så det vil typisk være os, der ligesom starter med at fortælle om klasserne og hvordan det går, og hvor så David som har haft klasserne også længe, jeg ved ikke hvor længe Anders har haft dem. Jo han har haft 7b i sindssygt mange år, siden første. Men hvor der så bliver budt ind og hvor vi så får diskuteret tingene igennem i fællesskab. Hvad betyder denne opdeling/arbejdsdeling? Jamen det, lige præcis det er faktisk er faktisk gået mere og mere op for mig i år, hvor jeg sagde til jer, at jeg har tidligere fungeret som klasselærer, som den der har haft ansvaret på en eller anden måde, det er i hvert fald det man føler, når man er klasselærer. Der bliver også givet en pulje timer til at du tager dig af det ansvar. Der har jeg da i hvert fald i år følt, at nå ja, jeg kommer jo bare, og jeg er der jo bare. Og lige pludselig gik det op for mig det påvirkede mig også på den måde, at jeg faktisk ikke involverede mig på samme måde, på samme plan, som jeg måske havde lyst til, men som er nemmere bare at sige, ja, men det er jo heller ikke lige mig der får timer til det. Så jeg synes det har stor betydning. Det har stor betydning hvordan tingene er delt ud. Har det konkret betydning i forhold til andre situationer? Jeg oplevede det helt konkret da Christine overtog klasselærerfunktionen efter mig. At der blev det synligt for elever og forældre, at det ikke var mig længere. Så lige pludselig efter sommerferien day one, der var det ikke længere mig de kom og sagde, der er den og den konflikt, der er den og den konflikt, som jeg jo ellers havde været involveret i tidligere. Så ja, det fik en betydning. Oplevede du at det medførte nogle begrænsninger eller ny muligheder Som jeg prøvede at sige, det var lidt lettere i starten. Det var ahhh (aflastende) det er jo Christine som der ringer hjem, det er jo Karina der ringer hjem, og det var også fuldstændig ubevidst at jeg 4

5 fik sagt din klasse mange gange ikke. Ja, det var umiddelbart lidt en ahh, nu skal jeg bare prøve at være faglæreragtig, og blev det også. Men synes jeg vendte tilbage, desværre, med nogle negative sider, fordi man så ikke rigtig kom i dybden med mange af tingene og lige pludselig var der taget beslutninger, fordi det gør klasselæreren, det gjorde jeg også selv, da jeg var klasselærer. Nå ja, ja det er rigtigt og hvor man egentlig ikke rigtig var inde i det, fordi så var det Christine som havde snakket med forældrene eller en anden gruppe. Jo, så det får betydning for hvilken rolle man har, eller hvilken rolle der bliver givet, eller hvad hedder så noget, (betydning for) de timer man får til hvad eller funktioner. Det har jeg i hvert fald oplevet det har gjort. Hvad med dig Christine, hvordan har du oplevede det skift med david? (hun griner) Jamen altså det er også fordi, at strukturen har ændret sig lidt, altså sidste år var det jo teamarbejde på forsøgsbasis, er det ikke rigtig forstået? (bekræftes af andre), hvor vi mødtes til frokost, og det var jo stort set det der blev snakket om klassen, ikke. Og det oplevede jeg, og det er jo sikkert fordi klassen var sådan som den var, og fordi jeg var ny på stedet og mange ting, gjorde at jeg blev frustreret over det, og derfor har jeg jo nok følt det som en lettelse (hun griner), da jeg så blev klasselærer, fordi så var det mig som kunne bestemme hvordan tingene skulle foregå Men trods jeg siger det, de har styrket hinanden de der to forventinger. Ja, så jo på, altså, når man ligesom kan få tøjlerne i sin egen hånd og så bestemme noget mere, altså hvordan tingene skal foregå, især hvis kommunikationen ikke har været så udbredt god, som den var der i sjette klasse ikke, den er jo så blevet meget bedre siden, så det tror jeg også kunne have løst meget af det (david anerkender via konstant ja-bekræftelse), men det er klart at mere indflydelse, det har gjort at jeg kan gøre arbejdet på den måde som jeg trives godt med det på ik. Men samtidig har det også været hårdt, og det føler jeg da også at Karina har haft det på den måde, og det har vi også snakket om til teammøde, at vi har haft brug for lidt mere hjælp. Så der er altså både en god og en dårlig side ved det at få mere ansvar? Ja, men der tror jeg også, at man selv skal være god til, at sige til og fra ik. Altså, vi kunne godt have kastet håndklædet i ringen noget før. Altså, det er jo også det vi har talt om, som klasselærer der påtager man sig mange ting, og det får vi selvfølgelig også penge for, og det skal vi også gøre, men man kan sige nogle gange er der utroligt mange ting i spil som klasselærer. Ting man skal tage stilling til, ting man skal gøre, ting man bliver nødt til at tage ansvar for. Elever der ringer efter skoletid, forældre der ringer kl. 9 om aftenen, mails der skal besvares, eller breve der bliver sendt osv., og det fylder meget i det daglige. Men jeg vil også sige, at det virker også som om, at der både blandt børn og forældre, der ligesom en anden ikke respekt, men man er i en lidt speciel position som klasselærer. Ikke at man er mere værd, men man ved måske også lidt mere om, hvad er der foregår, både når eleverne er i skole, men også i forhold til, hvis der rører sig noget derhjemme, fordi at jamen, man er ligesom blevet orienteret om det, man har måske haft en snak med forældrene, det er os klasselærer der normalt har elevsamtaler med børnene de her to gange om året som vi har på skolen, som gør at, måske også 5

6 nogle gange har en anden fortrolighed med børnene. Fordi, at jamen man har de her gode samtaler, og hvis der har været nogle konflikter eller der har været et barn der har været ked af det eller noget, så er det ligesom klasselæren der primært har taget de ting, der nu har været, de samtaler der har været nødvendige. Og det gør også at man får en bedre kontakt til børnene, og børnene også ved, ja men det er min klasselærer, og han hun tager sig af det her, han hun kender mig bedst. Og det synes jeg der er utroligt mange fordele i. Jeg kunne ikke forestille mig, jeg kunne ikke sige næste år nu går David ind og er klasselærer i min klasse, fordi puhh, jeg tror slet ikke jeg kunne lade være med at involvere mig. Nu har jeg jo også været klasselærer i to et halv år for den her klasse, så nu kender jeg også både børn og forældre rimeligt godt efterhånden. Jeg ved hvordan tingene forhåbentlig skal takles på en fornuftig måde, men jeg trives rigtig godt med det. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at være det. Jeg ville slet ikke kunne lade være med at involvere mig alt for meget tror jeg. Men det er rigtigt, for lige at afslutte, det er rigtig at man som klasselærer, så tager man måske også for meget på sine skuldre nogle gange. Man skal også tænke over eller jeg skal i hvert fald tænke over at blive bedre til, også som du siger Christine, at, jamen det er ikke alt man behøver at skulle klare selv. Man kan godt blive bedre eller jeg kan godt blive bedre til at sige, jamen, det her det kan jeg ikke lige gøre, fordi det synes jeg en af jer andre i teamet skal gøre, eller jeg står med det her problem, og jeg er enormt meget i tvivl om, hvordan jeg skal løse det, kan I ikke komme med nogle gode ideer til mig. Det lyder som om der er noget positivt forbundet med det at have en vis kontrol med tingene? Ja og især, hvis man er (Christine siger jo og griner) jeg er meget kontrolfreak og jeg kan godt lide, at tingene er struktureret, og jeg ved hvad der skal ske. Hvorfor tror du det? Det har nok noget med min personlighed at gøre (christine griner) og så kan man altså når vi nu har syvende klassetrin, som vi har, så har jeg det sådan, at det nytter ikke noget jeg kommer ind og ikke har styr på tingene i klassen, fordi, der kan ske så mange ting, og forældrene begynder at blive mere kritiske på syvende klassetrin, fordi puha nu er der kun to år til de skal eksamen og fungere det nu. Så jeg har det sådan, at der ikke nogen der skal kunne tage røven på mig. Rent ud sagt. De kan bare komme og spørge, så skal jeg nok give dem et svar. Og så har jeg også behov for, at jeg ved hvad der skal foregå, og jeg har en plan b, hvis det nu er det som jeg finder nødvendigt. Men jeg tror det har meget med ens personlighed at gøre. Jeg tror at nogle lærertyper har det fint med, at de tager det sådan lidt ad hoc en gang i mellem, og det kan jeg selvfølgelig også gøre, det er ikke sådan at alt skal følges slavisk. Jeg har det bare godt med at tingene er struktureret, at jeg har gjort mig nogle tanker både didaktiske og hvad det nu kan være om, hvordan f.eks. et undervisningsforløb skal planlægges. Jeg tænker ikke sådan, nåh mandag laver vi det, og så tænker jeg mandag, nå, hvad skal vi lave i morgen for eksempel. Jeg kan godt lide struktur på tingene, planlægger tingene i god tid. Gøre mig nogle tanker. Du siger du har det godt med det. Både i forhold til den viden du som klasselærer og det at du er i stand til at kontrollere tingene? Hvad er det der sker når du er i stand til det? 6

7 Det var et godt spørgsmål. Jeg tror for det første, at det giver mig selv en tryghed i forhold til at jeg siger, okay, nu kommer jeg ind og skal have to timers dansk, og jeg ved hvad der skal foregå sådan, sådan og sådan. Og så for man jo selvfølgelig også altså det kan jeg da mærke i kraft af de erfaring jeg har fået, jeg er blevet bedre til ligesom at gennemskue, hvad er det for nogle ting som fungerer godt, hvad for nogle ting fungerer ikke i forhold til den her klasse, hvad kan vi nå på x antal minutter osv. Jeg tror også et eller andet sted det er vigtigt over for ens klasse, at man ligesom også giver et indtryk af, at jamen jeg ved, hvad vi skal lave, f.eks. vi gør sådan og sådan og sådan, og mange børn fungerer jo bedst i forholdsvis strukturerede situationer, hvor jamen vi ved at vi skal lave sådan og sådan og sådan. Og selvfølgelig kan der være nogle gange, hvor vi hvor der kommer et eller andet op, f.eks. med nine-eleven, jamen så bruger vi selvfølgelig lige en time på at tale om det, fordi jeg ved, at det er noget som fylder meget i børnenes bevidsthed. Men jeg tror ikke jeg ville kunne fungerer uden den her struktur, fordi det giver mig en tryghed og jeg får mulighed for at forberede mig, og da er da også nogle ting nogle gange, som jeg selv er i tvivl om, så personligt fungerer det rigtigt godt for mig. Ja, men jeg er enig i det du siger. Altså jeg synes, det at være struktureret (hun griner), og det at arbejde med tingen som vi jo gør (Karina og Christine) egentlig. Altså det giver noget rygdækning. Nu siger du vi? Det er Karina. Vi gør tingene på meget samme måde (Karina og Christine i kor og de griner). Altså meget struktureret og grundigt og sådan nogle ting ik. Og jeg føler i hvert fald, at det giver mig en rygdækning i forhold til sådan noget som forældre. Hvis der skulle være et eller andet. Altså, jeg kan godt jeg har min ryg fri i forhold til, hvis de skulle komme og spørge om et eller andet. Det synes jeg er en rigtig god ting. Hvorfor synes du det? Det er jo fordi man også har en meget kritisk desværre forældre gruppe ik, som hvis de kan stikker en i ryggen har jeg været ude for, ik. Så det giver mig en sikkerhed personligt. Så synes jeg også, i forhold til eleverne selvfølgelig ik, vi arbejder med mennesker selvfølgelig ja, man skal ikke være overstruktureret, altså have planlagt alt ned i mindste detalje, men det kan give et overblik og et overskud at man måske har planlagt noget i et længere forløb, så man kan forklare eleverne, at det går ud på sådan og sådan. Ja, hvad mere jeg synes egentlig det for mig sådan en del af det at være professionel. Du snakker om sikkerhed. Kan du forklare lidt mere om det? Hvilken betydning har den for dig? Jamen, det kan da være det kan være en helt personlig følelse af at føle sig sikker, når man står over for en flok på 25, som kan finde på at spørge om alt muligt mærkeligt. Og hvor man er nødt til at udvise den her professionalisme. Fordi hvis man står, som David siger, og væver og tøver og ikke ved, hvad man skal sige, altså, så så har man et problem. Er der eksempler som kan vise eller understøtte det du siger en situation? Ja, for eksempel, altså helt konkret i forbindelse med den lejretur vi skal på ik. Der har vi overdraget ansvaret til vores kollega, som skulle lave programmet for den her tur, og eleverne ved faktisk mere end, hvad jeg gør. Og det irriterer mig rigtig meget, for jeg føler ikke den sikkerhed. Jeg kan ikke sige, jamen det er ikke rigtigt, vi skal ikke gå 20 kilometer. Fordi jeg ved det faktisk ikke. Og det gør, at jeg kommer til at stå og ligne en klovn. Og det gider jeg faktisk ikke. Og det er vel også derfor, at man nogle gange tager mere arbejde på sig end man egentlig bør, 7

8 fordi så ved man at tingene bliver gjort ordentligt. Og man kan stå inde for det der bliver lavet. Og det er for mig vigtigt. Fordi det er ikke kun i forhold til eleverne, det er også i forhold til forældrene de der er usynlige. Jeg vil da gerne sig noget til det her med struktur ikke-struktur, fordi jeg er nok den mindst strukturerede her. Og det er jeg lidt af fordi det føler jeg, jeg har det bedst med. Jeg har en overordnet struktur for forløb, jeg har en overordnet struktur for endelige mål nu snakker vi rent fagligt for forløb jeg skal igennem og hvor eleverne skal nå hen. Men jeg er ikke så struktureret, og det kan vi også mærke er forskellen, på os nogle gange, i forhold til undervisningssituationer. Jeg har ikke tænkt undervisningssituationer så meget igennem at jeg ikke ser tingene fra start til slut. For jeg har oplevet, at hvis jeg er, og det er fordi, at det har jeg det bedst med hvis jeg kommer ind og er lidt mere åben hvis jeg kommer ind og tænker, vi skal nå alt det her igennem, så er jeg meget bundet. Og det er min egen personlighed, og det at jeg kan slappe af og den kontakt jeg får til eleverne, mister jeg, synes jeg, når jeg gør det. Jeg har oplevet nogle af de situationer, hvor jeg sådan kan gå ind i klassen, så har jeg planlagt, at jeg skal lave et eller andet, og så er der en eller anden elev der siger, det kan jeg ikke finde ud af eller stiller et spørgsmål omkring det kan også godt være, at det er meget nemmere med matematik, jeg ved det ikke om procent, selvom, hvad ved jeg, vi er i gang med linære funktioner. Så kan jeg finde på at spørge, jamen hvad hvordan er det generelt herinde. Så tager jeg da lige og bruger timen på at gå ind på procent, selvom det slet ikke var min plan. Men da har jeg oplevet og det kan der også være fordele i jeg synes det kan være lidt fedt for mig selv at stå i den situation, hvor jeg skal prøve mig selv af, og tror måske også at jeg har en meget god evne til også at virke overbevisende, selvom jeg måske inde i mit hoved har noget kaos. Jeg kan egentlig godt li jeg kan godt li de der ah situationer, hvor man ah nåh, jamen så prøver vi det og så kaster jeg mig ud i det selvom jeg egentlig ikke har fået tænkt det igennem. Men slet ikke i forholdt til det man udviser for eleverne, de skal tro man har styr på det hele, og det skal forældrene bestem også, fordi du har fuldstændig ret (christine), det skal man ikke. Forældrene må ikke en gang fornemme den mindste usikkerhed, så har jeg desværre også oplevet, at så får man altså igen ik. (situationsorienteret/proces/dynamik) (minus usikkerhed) Du sagde, at den måde du håndtere tingene på måske har noget at gøre med at du underviser i matematik. Kan du forklare lidt mere om det? Jeg tænker på den måde at det har vi også snakket meget om at matematik er bygget meget op på en spiralmåde, at man kommer altid tilbage til tingene. Så det betyder ikke så meget for mig, om jeg går i dybden med meget i dybden med linære funktioner og begynder at snakke om hældningsværdi i syvende klasse, selvom det først lægger i ottende, eller at jeg helt glemmer det der og så siger, ved du hvad, så tager vi det her område, brøker at arbejde med, fordi jeg ved, at det kommer igen. Jeg ved, at når vi kommer til den overbygning, som jeg har valgt at arbejde i, der har vi stort set været igennem det hele, jeg skal bare fylde lidt mere abstrakt på, en anden måde at tænke, eller en anden måde at benytte tingende på. Og det skal jeg nok nå inden for de 3 år, hvor jeg ser meget syvende, ottende og niende sammenhængende, hvor jeg tror det er i hvert fald, hvad jeg tror, at man i Dansk er nødt til at sige her har vi syvende og ottende og niende. Det gør jeg selvfølgelig også på et plan, men for mig er forløbet også fra syvende til niende. Og det skaber nogle større rammer selvfølgelig, og det gør så, at jeg bare kan bryde op måske og sige, nu tager jeg det her selvom det ikke var planlagt, for jeg ved jeg når det andet. 8

9 Stikordsøvelsen: Jeg har skrevet jeg tænkte at kommunikation, kunne være åbenhed og lydhørhed. Så har jeg skrevet respekt og forpligtigelse og engagement. Jamen dem som jeg har streget under jamen jeg synes, at de andre er ligeså vigtige. Jeg har skrevet tillid, engagement, forståelse for forskelle. Jeg har skrevet åbenhed, ansvarsfølelse og udvikling. Kan I komme med nogle konkrete eksempler på en samarbejdssituation, som I synes var god eller den bedste, og hvordan var denne i forhold til de stikord I har skrevet ned her? (De stiller spørgsmål og jeg forklarer yderligere, hvad jeg ønsker de skal svare på) Det kan godt være fordi den stod så klart (samarbejdssituationen) i går. Og den har både en meget negativ side, men også en meget positiv side. Men det som skete i går, hvor vi egentlig var meget om de ting i forhold til der kom rigtigt mange ting på plads i går omkring ansvar, hvad er det for nogle forventninger vi har til hinanden i går forhold til det med Anders, og selvfølgelig var det negativt, at det var med udgangspunkt i det, men egentlig synes jeg, at det åbnede meget godt op, og der blev stillet nogle retningslinjer for os, som du sagde, jamen vi bliver nødt til at melde ud, vi bliver nødt til at sige det. Og ja, det er fuldstændig rigtigt. Altså jeg synes ligesom for mig, og det er også fordi det lægger tæt på, så var situationen i går sådan lidt ja det er nok rigtigt. Altså, vi kan rigtig mange ting sammen, og vi skal også forvente gode ting af hinanden. Jamen, jeg kan godt følge David i forhold til den situation i går fordi altså man kan sige, at vores team er jo, og det ved jeg ikke om skal med i et evt. referat, men vores team er jo ligesom jamen, det må jeg godt sige her jo, det er jo kun båndoptageren lige nu der hører. Altså vores team er jo karakteriseret ved at være lidt splittet i og med at vi er fire, men der er ligesom kun os tre der oplever jeg i hvert fald der ligesom kører løbet og har den her indstilling til, hvordan teamsamarbejde skal fungere, som er nogenlunde overensstemmende. Den sidste han er med til teammøderne, men har nok en lidt anden oplevelse af, hvordan tingene skal være. Det må man selvfølgelig også et eller andet sted anerkende, men nu er vi også på en skole, hvor teamsamarbejdet bliver prioriteret højt, og derved synes jeg også, at det var rigtig godt i går faktisk, at vi ligesom fik sagt, nej nu er bæret altså fyldt, og nu bliver vi nødt til eksplicit og gå ind og markere en holdning over for den sidste her, der siger, nu bliver du simpelthen nødt til at overholde de aftaler, som vi laver. Du bliver nødt til at gå ind og tage noget ansvar. Vi bliver nødt til at vide, hvor vi har dig. Fordi ellers mener jeg ikke, at et teamsamarbejde kan fungere. Det er vigtigt at vide, hvor man har 9

10 hinanden, og når man påtager sig nogle opgaver, at man så har dem færdige til det tidspunkt, hvor man aftalt det. Det synes jeg i hvert fald er rigtig rigtig vigtigt, at man men det burde vi i teamet også have været bedre til at snakke om, tror jeg, det der med, hvad er det vi forventer af hinanden. Hvad er det vi kan kræve af hinanden også, ik. Så det konkrete problem var noget ved teamet selv? Det var noget internt i teamet i forhold til en person, der ikke kom til teammøde og som ikke havde fået lavet de ting, som der skulle laves, som skal sendes både med hjem til børn og forældre, og så står vi tre andre og føler os røvrendt! Ja, føler os røvrendt rent ud sagt, at vi kan simpelthen ikke forstå, hvorfor den her person ikke har kunne gøre de ting personen har lovet, og vi står også samtidig og da vender vi så lidt tilbage til den igen, især som klasselærer og står og har lovet, at der bliver sendt nogle papirer ud nogle meget vigtige papirer synes vi selv i forhold til den her lejretur som bare ikke er færdige. Og vi skal ligesom af sted når vi kommer på mandag, så er der den uge til vi skal af sted, ik. Og vi ved jo godt, hvem den falder tilbage på, fordi vi kan jo ikke skrive på det her stykke papir det kunne vi selvfølgelig i princippet godt, men der er vi selvfølgelig så kollegiale, at vi ikke gør det. Men vi kunne godt have skrevet på det her stykke papir, ja, vi beklager, at det kom så sent, men den her person skulle have lavet det, og det har han ikke fået gjort til tiden. Men den kan godt falde tilbage til os igen, og det har jeg også oplevet før, hvor jeg ligesom også har sat navn til noget som kom alt for sent ud, som egentlig ikke var min skyld, at det kom så sent ud. Hvilken betydning har det for jer, at i har fået snakket de her ting igennem? Jamen lige nu har det en positiv betydning, men vi skal jo også kunne gøre det i forhold til den fjerde person her, ligesom få sagt tingene til ham på en fornuftig og konstruktiv måde, men også så han ligesom forstår, at han bliver nødt til at gå ind og påtage sig noget mere ansvar og leve op til vores samtaler. Men det som jeg faktisk også mente med det og ville fremhæve, det er selvfølgelig også det du siger, men det var også tilbage på mig selv, hvor vigtig man egentlig er i det her. Altså, hvor vigtigt det er, at netop samarbejde hvor vigtigt samarbejde er, og hvornår det kan fungere. Fordi, selvfølgelig har jeg da også mødt op og ikke at været skide måske så forberedt som jeg burde, eller gjort de overvejelser som jeg burde, men, og så tænker jeg tilbage, jamen har det været okay, for jeg har godt kunne fornemme det på mig selv, og hvordan har Anders det med det. Det var i hvert fald en øjenåbner for mig ja, det er altså vigtigt det er vigtigt at vi kan samarbejde. Det er vigtigt vi kan åbne os. Men netop derfor tror jeg også det er vigtigt, når man på skoler og også i vores eget team, starter med at arbejde i selvstyrende teams. Jeg tror det er så vigtigt, at man får brugt en hel masse tid, om det så er én time eller ti timer, eller hvad der nu er nødvendigt. At man simpelthen får defineret og 10

11 skrevet ned, meget gerne, hvad det er for nogle aftaler man har med hinanden i teamet. Jeg tror det er enormt vigtigt, for så kan man også altid vende tilbage for dem uden at skulle blive meget personlig, men simpelthen vi aftalte sådan, og jeg kan ikke forstå, at du gjorde sådan og sådan for prøv lige at se her. Så virker det også mere validt på en eller anden måde, fordi så har man det at vende tilbage til, det er ikke noget som jeg bare mener og tror, men det er faktisk noget som vi sammen har aftalt. Det er ligesom med børnene ik. En social kontrakt! Jo fuldstændig! Det lyder som om I er enige om, at det her er det bedste samarbejde i har haft. Jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere klart defineret, hvordan situationen konkret var før i fik diskuteret det her, og hvordan har situationen eller problematikken ændret sig. Hvad er det det har givet jer? Jamen, det skulle forhåbentlig gerne give os det, altså, det at vi konfronterer problemet nu, ik. Altså vi har været lidt afvigende for det før, altså det er jo ikke første gang, at det her problem opstår, og hvor vi ikke har taget affære. Men jeg tror da nok, at vi er noget derud, hvor vi synes, at det er under al kritik. Det kan ikke umiddelbart undskyldes. Og slet ikke hvis der ikke lægger en mail i dag Det gør der ikke. Det gjorde der ikke kl. 14. Prøver I aktivt at få tingene til at forandre sig? Ja, for det er en frustration for os alle tre, så vidt jeg kan erfare, at, jamen, vi vil rigtig gerne fungere godt som team. Vi er selvfølgelig også stadig i en lærerproces, hvor vi skal finde ud af, hvad er det for nogle roller vi har i teamet, hvordan skal vi det her teamsamarbejde til at fungere, så vi vi skal jo også hele tiden jamen, det kan jo kun blive bedre kan man sige, ik på mange områder. Ja, jeg tror bare det er rigtigt vigtigt, at vi får klarlagt, hvad vores teamarbejde går ud på. (Taler om at mange problemer ofte tages op uden for årgansteamet det er svært at forstå!) Men man burde kunne løfte teamsamarbejdet op på et højere niveau. Altså det er jo meget praktisk funderet, ik det må man sige det er. Selvfølgelig har vi diskuteret, især i sommerferien brugte vi en del timer på at diskutere, hvad er det for et læringsmiljø vi gerne vil have, hvad er det for nogle regler i gåseøjne, der skal være, hvad er det for nogle tværfaglige muligheder vi kan åbne op over for i årets løb. Men det er ikke noget vi gør så meget ud af synes jeg 11

12 Det synes jeg også er grundet den struktur der er, at Christine f.eks. slet ikke er inde i syvende B, og du overhovedet ikke er inde i syvende A. Jeg kan jo tale med om begge ting og prøver så vidt muligt også at være i samarbejde med jer begge to. Men fordi strukturen er som den er, så er faktisk det årgangsteam, som der er så meget fokus på, som vi skal udvikle, udvikle, udvikle er også begrænset af den struktur der er. Og det kan jeg da mærke gør, at vi på vores teammøder alligevel ikke kommer i dybden med tingene, fordi hvordan kan vi egentlig gøre det, når der er så meget indforståethed mellem os to (christine) og de ting som vi oplever. Og det Men samtidig synes jeg jo, at det er meget positivt alligevel fordi, det er en årgang som vi får diskuteret igennem. Og er der en konflikt dernede, så ved vi jo, hvem vi skal have fat eller hvilke børn det drejer sig om måske, fordi vi har fået dem gennemgået ik. Altså, så jeg synes da bestemt, at de her årgangsmøder er styrkende for samarbejdet, også for mig i forhold til en klasse, som jeg dårligt har men altså mange af problemstillingerne ligner jo hinanden ik, så vi kan jo sagtens hjælpe hinanden alligevel. Jamen, det var bare, at det var rigtigt, men at synes det blev meget punktmæssigt Christine (bryder ind): Ja, men det er lidt svært at finde et eksempel på det gode samarbejde, fordi der har ikke været så meget Karina (bryder ind): Ja, men det var også det at det var også derfor lidt, at jeg greb den David sagde, fordi jeg sad da også og tænkte, jamen, vi har da haft mange gode samarbejdssituationer, sådan I det daglige, og vi har haft øøh nogle temauger og sådan nogle ting ik, men det har jo ikke været sådan helt vildt kæmpe store teamsamarbejde projekter, vi har planlagt sammen alle sammen og David (bryder ind): Nej, det var med lejreskolen, var jo netop Karina (bryder ind): Ja det var det jo så. Det var jo så med uddeligering af opgaver og fælles samtaler om, hva David (bryder ind/supplerer): Og holdninger til hvad der var sket og sociale regler osv. ik. Men det kan jo være, at den her lejretur åbner op for det ik, for nu skal eleverne arbejde på tværs af klasserne, og de vil måske så også i højere grad bruge os alle sammen, ik. Og det kunne også være sjovt at lave noget arbejde på tværs. Jeg siger, at vi runder emnet af, men vil gerne høre lidt om, hvilken betydning teamarbejde har for jer i hverdagen, når I står uden for teamet når I er i klassen? Hvilken betydning det har for jer når I har teamarbejdet ved siden af? 12

13 Jeg har et meget godt eksempel fra i forgårs, hvor jeg havde en diskussion med klassen om deres pladser, og hvor der burde jeg måske bare have skåret igennem og have sagt, nej hør nu her, det skal i overhovedet ikke have noget at have sagt over for. Det kunne jeg også godt have gjort, men jeg valgte faktisk og henholde mig til mit team, hvor jeg sagde, børn, det behøver vi faktisk ikke at diskutere lige nu, for jeg skal faktisk ud diskutere det med mine kollegaer, hvad de synes er acceptabelt i forhold til det med pladser. Så der var det jo en rigtig god ting. Jeg synes også efter vi har haft et teammøde et klasse teammøde, hvor vi fik lavet hvor vi fik præciseret, hvordan vi skulle forholde os i forhold til klasserne. Vi fik lavet sådan en i forhold til mp3 afspillere, mobiltelefoner sådan nogle klasseregler i øvrigt, ikke. Altså noget fælles fodslag, som havde manglet. Men det her møde var altså meget godt i forhold til mig selv personligt, fordi vi fik snakket en masse gode ting igennem, men også i forhold til mig i klassesituationen, fordi jeg ved, at jeg har nogen bag mig, og derfor føler jeg også, at jeg virker stærkere i forhold til eleverne. Og jeg tror også, at de kan også tydeligere mærke det, når der er flere end bare én, der gør en ting. Og jeg synes teamarbejdet er utroligt vigtigt og en go ting, ik. Hvordan oplever I det at stå sammen i forhold til jeres selvstændighed? Jamen, man er jo stadigvæk lærer for sig selv havde jeg nær sagt. Det er nogle ydre rammer som man kan samarbejde omkring, altså nogle ordensregler eller hvad det nu måtte være noget sådan mere strukturmæssigt. Men derudover, så er man jo dansklærer og gennemfører jo dansktimen, som man nu skal, ikke. Så det påvirker ikke undervisningen som sådan, andet end at eleverne ved, hvordan de skal forholde sig i forhold til nogle bestemte ting, som er mere sådan materielle. Gruppeøvelsen: Pædagogisk møde Fælles holdning til læring, opførsel og samvær i det hele taget. På hvilke områder synes I, at det er vigtigt at have fælles holdninger, og hvordan kan vi få det? Hvordan har i det i forhold til det hvis I skal tænke i selvstændighed kontra det fælles? Altså, jeg vil sige generelt, så synes jeg det er rigtig vigtigt, at team aftaler nogle fællesholdninger. Netop som Christine også siger, at der er et fælles fodslag. Det virker, tror jeg, på børnene bedre, at de ved vi har en kommunikation. At de ved altså jeg har da taget mig selv i flere gange at sige, vi er blevet enige i teamet om, at sådan og sådan. Eller hvis de spørger om et eller andet jeg er lidt i tvivl om, så siger jeg, at det må vi tage op og diskutere i vores team, fordi det synes jeg ikke er en beslutning, som jeg kan træffe alene. Så på den måde synes jeg absolut, at det giver mange flere muligheder end begrænsninger, fordi, ja, man er jo stadig faglærer, det er der jo ingen der blander sig i på den måde, men, men jeg tror også, at det er et meget godt signal at sende over for både børn og forældre, jamen vi står ligesom sammen om det her, og det giver igen også en større tryghed i hverdagen, at man ikke hele tiden skal sige jeg og jeg og jeg synes. Jamen, at der er større kraft bag, når det er alle klassens lærer der ligesom er blevet enige om det. Så på den måde har vi nogle fælles holdninger til, jamen, hvordan vi synes et godt læringsmiljø er, og eksplicit har vi jo også lavet, jamen, hvad er det for nogle generelle ordensregler, der gør sig 13

14 gældende i begge klasser ik. Men det er da svært i forhold til læringsmiljøet, synes jeg, at sådan helt specifikt at gå ind og konkretisere, fordi der er vi også noget forskellige. Jeg har i hvert fald den opfattelse, at jeg på mange måder gør har nogle andre grænser for, hvad der er ok for børnene at gøre i forhold til f.eks. min mandlige kollega Anders, der har klassen mindst lige så meget som jeg. Jeg synes f.eks., at det er helt okay, at man sidder og arbejder ude på gangen, hvis man har brug for at få lidt ro. Jeg synes det er okay at sidde og høre mp3, hvis det er individuelt arbejde. Hvis man trives godt med det og det ikke forstyrre andre. Jeg synes også, at det er okay, at man har mulighed for at vælge at arbejde alene, selvom jeg har sagt, at man skal arbejde to og to sammen. Hvor at andre læreres grænser måske lægger et andet sted. Jeg kan f.eks. også godt acceptere et forholdsvist højt støj niveau, så længe jeg kan mærke, at det ikke påvirker læringsmiljøet. Også i forhold til måden at kommunikere med børnene på, i det hele taget. At man taler med dem og ikke skælder for meget ud f.eks. og sådanne nogle ting. Det ville da være optimalt, hvis vi kunne køre den samme form for lærings eller har den samme opfattelse både i teori og praksis i forhold til læringsmiljøet. Jeg tror desværre bare nok et eller andet sted, at det er en utopi. Christine. Jamen, det er jo også det jeg hører dig sige hele tiden, hvor du siger, at det er meget praktisk. Altså, hvor du nok savner dialogen, ja Anders måske om, fælles fodslag ikke? Jo og jo vel også lidt i det hele taget. Men som sagt så tror jeg også altså jeg tror det er en utopi, at man kan blive fuldstændig enige om, at nu kører vi vores undervisning sådan og sådan og sådan. Når vi laver gruppearbejde, så er det sådan, når vi laver individuelt arbejde, så er det sådan, og det mener jeg heller ikke, at vi skal gøre på den måde. Jeg tror bare det kunne være rigtig rart med en diskussion af, hvad er det vi gør, og hvad synes vi hvad synes vi fungerer godt, hvad synes vi fungerer skidt, hvad er acceptabelt for mig. Også sådan så vi får noget mere erfaringsudveksling, og måske kunne vi hver i sær blive klogere på, jamen, hvad er det egentlig der virker inde i den her klasse, eller også hvad er det egentlig vi gerne vil have til at virke, altså det er vores mål og hvad er det så for nogle midler vi skal bruge for at prøve på arbejde hen i mod det her mål, ud fra de erfaringer vi har gjort os med klasserne, ik. Og jeg ved godt det er noget man kan diskutere stolpe op og stolpe ned. Du siger, at I er forskellige. Oplever I også (david og Christine), at der er en forskellighed. Jamen, altså inde i syvende A, der har vi lavet nogle regler om og det er jo i forbindelse med det AKT arbejde vi har haft fordi vi jo har været meget forskellige, hvilket jo ikke har været så godt for klassen. Og derfor har vi jo så fået talt om det, Anders, david og jeg i fællesskab om, hvad der kunne være godt, og der har vi så simpelthen lavet nogle arbejdsmetoder og nogle retningslinjer. Og det er blandt andet at eleverne ikke skal gå ud på gangen, fordi at der så sker nogle gruppedannelser som vi ikke helt har styr på, når vi jo opholder os inde i klassen. Det har jo været socialt fokus vi har haft for øje, når vi har taget den beslutning. Ikke fordi vi ville være diktatorer eller sådan noget, vel. Men det er af en bestemt grund vi gør sådan lige nu. Så 14

15 jeg tror også, at det kommer også helt an på, hvilken klasse det er. Selvfølgelig kommer det an på ens eget temperement som lærer, hvor ens grænser går ik, men det har også noget med klassen at gøre. Så I står altså med nogle idealer og ønsker som på en eller anden måde passer til jeres personlighed og med dem står I i klassen i en situation, hvor det er I møder nogle specifikke udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om den forskel der er i forhold til fagene, hvor du David har fokuseret lidt mere på situationen nu og her og vurdere, hvad der skal ske I forlængelse med det der selvstændighed ikke selvstændighed. For jeg synes nemlig altså jeg har fundet det vigtigst af alt at have det her fælles fodslag. At vi faktisk kan være enige om tingene. Men det gør også, at jeg pludselig skal f.eks. vi blev enige om med rammerne, at vi skulle ikke gå ud fordi der var AKT på, men også fordi vi kunne se det ville hjælpe med nogle ting. Men hvor jeg normalt, når jeg har undervist, har følt situationen og sagt, ved du hvad, de har simpelthen bedst ved at komme ud af klassen her, har jeg troet, hvor AKT så heldigvis har fortalt mig, at der faktisk sker noget, som jeg ikke oplever. Men det har begrænset mig i min måde at tænke samvær på, undervisningsmiljø osv. Og nogle gange lidt hæmmende, hvor jeg siger, I må godt gå ud nej I ikke må ikke gå ud. Altså det er sådan lidt uha!, nej jeg skal også men der udvikler jeg mig jo. Nogle gange tænker jeg, neej, hvor ville jeg bare hvor ville jeg bare håbe, at der ikke var de her problemer, så jeg bare kan reagerer på de fornemmelser jeg har. Men det kan også have en negativ effekt. Jeg har tidligere samarbejdet med én som ikke indgik i samarbejdet på nogen måde. Til gengæld fik jeg det mest fremragende forhold til den klasse her. Men det var også kun mig. Alle andre lærere på skolen og kollegaer syntes ikke, at det var noget. Men jeg vinder den klasse, fordi vi havde jeg fik lov til at gå ind og styre det der fuldstændig, og de var altid til mine timer og de havde en stor tillid til mig, jeg havde en stor tillid til dem. Og det fik jeg kun oplevet fordi jeg nærmest kunne gå ind selv og opbygge det og være alene om det, hvor det er svært at opbygge i et samarbejde, men hvor jeg egentlig tror, at samarbejde det vil jeg vægte højere nu, fordi det så vil Jeg skal måske så være bedre også til at komme ind med nogle af mine ideer og sige sådan og sådan, vil jeg gøre. Men samarbejdet er vigtigere tror jeg. Både professionelt, men også personligt. Fordi det andet er jo elever og forældre, hvor jeg tror, at det er meget meget vigtig at have en samarbejdspartner eller samarbejdspartnere, så man har tillid til og kan samarbejde med. Så på den måde synes jeg netop faktisk godt, at det komme på bekostning af din selvstændighed, og man er nødt til at ofre sig i gåseøjne, men i hvert fald ikke altid lige gør det man tænker selv er bedst, fordi det er noget vi har aftalt. Og der er det også vigtigt, at man er enig, at man kan stå sammen om hvad man er blevet enig om. Hvordan oplever du det i situationen, når der er noget i har talt om, at sådan og sådan gør vi, hvor du måske har en tendens til at ville gøre som du plejer, hvordan oplever du så 15

16 Jamen der var jo den helt gralde situation, hvor jeg simpelthen endte med at stå og tude oppe på klasseværelset, fordi jeg var så gal og frustreret. Det var en situation, hvor vi netop var blevet enige om, at nu skulle vi simpelthen, også fra ledelsens side, nu skulle vi være meget strikse med det at komme for sent, og jeg kunne godt se, at der var problemer, at vi skulle gøre noget ved et. Og jeg reagerede jo på en måde som eleverne ikke havde set mig før. Så jeg blev en ny person. Jeg tog pludselig fat i nogle metoder, som jeg måske ikke normalt har jeg taget dem ud og har sagt, hvad foregår der og hvorfor, og så kan det godt være, at de kom til tiden de næste to tre gange og så måske komme for sent igen, og så vil jeg så sige, at så har jeg ikke løst problemet alligevel. Men normalt ville jeg have gjort sådan. Hvor jeg så valgte eller ikke valgte, men var blevet enige om (MISTER KONTROL), og så gjorde jeg også det andet, men det endte jo ud i, at jeg ikke rigtig havde mig selv med og eleverne ikke kun forstå, hvem jeg var, og de kørte jo bare fuldstændig ud på et sidespor, for de kunne jo godt mærke, at der var en forandring her. Der skete et eller andet, som måske var lidt det kunne de udnytte negativt, for de er trods alt elever, og ja ja kan de ikke gøre det, så gør de det. Hvor at der gik det faktisk op for mig, jamen altså, man må stå ved de ting som vi er blevet enige om, det er meget meget vigtigt, selvom det er på bekostning af og så må man jo udvikle sig. alle parter og sådan er det jo. Men jeg tror også det er vigtigt, især når man har med store elever at gøre (syvende klasse), at informere dem om, hvad er det som sker. Hvorfor er det lige pludselig, de går ind og laver nogle restriktioner, ik. Altså ligesom min klasse, som jo så ikke har haft AKT, at jamen, hvor jeg f.eks. lige havde lavet pladserne om igen til, at de sidder dreng-pige, fordi det fungerede bare ikke med, at de sad sammen med deres bedste ven eller veninde. Og jeg kan sagtens forstå, og det har jeg også fortalt børnene, at jeg kan godt forstå, at I synes det er enormt hyggeligt. Jeg kan godt huske, hvor meget det betød, det her med, at man sad sammen med sin bedste ven, men jeg kan bare mærke det ikke fungerer. Det fungerer ikke for mig, og så igen, jeg har hørt fra mit team (klasseteam), at de synes også det giver meget uro, når de sidder på den måde I gør nu, og jeg har ligesom sagt til jer flere gange, at I bliver nødt til at dæmpe jer, altså over på en periode på fjorten dage måske. Og så har jeg sagt I bliver simpelthen nødt til at være stille, ellers bliver vi nødt til at vende tilbage til den gamle konstellation. Og det fortsatte i det samme gear. Vi fik ikke det nødvendige undervisningsmiljø til, at der var en acceptabel ro. Så derfor gik jeg tilbage og blev nødt til at sige, at nu bliver I nødt til at sidde dreng pige igen, og det er jeg smadder ked af på jeres vegne, men jeg gør det fordi at sådan og sådan og sådan. Og det accepterede de. Der var ikke én som brokkede sig, og jeg tror, at så længe man sørger for at have denne her dialog med børnene eller i hvert fald en åben kommunikation, hvor man fortæller om, hvorfor man gør som man gør. Selvfølgelig vil de stadigvæk brokke sig nogle gange, for det er trods alt syvende klasses elever, og det er jo også et sundhedstegn et eller andet sted, at de tør at fortælle, hvis der er noget, at de er utilfredse med ved deres lærer. Men jeg tror, at har man den her kommunikation, at man også inddrager eleverne i den her problemfase, jamen, jeg synes, at vi har et problem og sådan og sådan, har I nogle forslag til, hvad vi kan gøre for at løse det. På den måde tror jeg også at elverne æder flere ting end, hvis man bare kommer og dikterer en hel masse. 16

17 Det har du fuldstændig ret i, men jeg tror så også bare, at det måske så netop er vigtigt, at man måske gør det sammen, for ellers kan den ene stå du får sagt det (Karina) og siger, jeg forstår godt, og jeg har forståelse for jeres frustrationer, men vi er nødt til at gøre det [uklar efterfølgende tale] og så kommer jeg ind som matematiklærer, og siger det har vi aftalt, men har ikke haft mulighed for at have haft den snak. Der kan man sige, der burde vi i samarbejde, måske sige det sammen og sende signalet samtidig, for at samarbejdet også bliver optimalt, og du ikke bliver den forstående og Anders og jeg og Christine, så bare bliver den som banker i bordet og siger nu skal det være sådan. Du siger burde. Vil det sige at det ikke er noget som I har gjort sådan rigtigt endnu? Nej, det har vi nemlig ikke. Er det noget som I har diskuteret i længere tid, eller er det noget som lige er kommet op med, det her med det fælles fodslag, som i taler om? Altså, jeg tror da bare, at jeg har været temmelig frustreret efter nytår. Det er gået rigtig godt hele efteråret, og så sker der nogle ting, og jeg synes jeg har sagt prøvet noget med noget forældremøde og så noget (hun griner!). Og til sidst altså det nytter jo heller ikke noget at snakke om det over frokosten, vel, altså så er man nødt til at indkalde til et møde, uanset om man vil det eller ej. Og så er det jo bare lige det der med at finde tiden til det, og også finde engagementet frem, ik. Men det nytter jo noget, ik, men men jeg tror, at jeg har i hvert fald været derude, hvor jeg i hvert fald har oplevet, at det var strengt nødvendigt, at vi fik det her fodslag frem, fordi der virkelig var behov for det i forhold til klassen, og også i forhold til mig selv og hvor mange problemer jeg egentlig skulle tage med hjem. Når I nu siger klassen, taler I så om den samme klasse? Taler I om klassen i specifikke situationer? Jamen, jeg tror, at det er generelt, altså som lærer der involverer man sig jo. Altså vi startede jo med at snakke om, at vi arbejdede med mennesker og alt, hvad det nu indebærer, ik. Og det er vel forskelligt, hvor meget man involverer sig, altså i kraft af, at man er klasselærer, så er det klart, at man måske er nødt til at involvere sig mere måske, ik, og så er det jo også meget forskelligt personligt set vel, hvor god man er til at lade skoletasken stå ik. Og da har jeg i hvert fald oplevet frustration, som har ført til at jeg blev nødt til at indkalde til det her møde. Og så også opfatte det som en lettelse. 17

18 Er det en oplevelse du har fordi du er klasselærer? Ja, altså det er fordi jeg har den funktion (klasselærerfunktion), at jeg har kommunikationen med børnene, på et andet plan måske, end David behøver at have. Og med forældrene. Alle mulige praktiske ting omkring lærerjobbet, skal man jo også passe og sørge for. Så der følger mange forpligtigelser med, men man har jo også 75 timer til det, ik. Men nogle bruger bare dobbelt så meget tid på det, og det skal man jo blive god til også, at prøve at sætte en grænse for. Og det kan man jo så endelig gøre ved at lade skoletasken stå, lade være med at beskæftige sig med de problemer der måtte være, eller også at inddrage sine omgivelser, fordi vi har jo 90 timer hver til teamsamarbejde. Så det er jo ikke kun fordi vi har de her 75 timer, som for længst er blevet brugt op, men vi har rent faktisk masser af timer til rådighed til at snakke sammen. Og det er jo så bare det jeg siger, at man er nok nødt til at formaliserer det, altså indkalde til et officielt møde, hvor man så kan få snakket tingene igennem. Og hvor det så ender ud i Jeg bryder ind: I snakker meget om, hvad man er nødt til og hvad man burde gøre. Er det et udtryk for en fase lige nu og her eller er det noget som også er sket før? Vi har jo holdt årgangsteammøder hele det her skoleår, men det ved jeg ikke, vi har selvfølgelig gennemgået klasserne, men samtidig har der været nogle ting omkring den enkelte klasse, som vi ikke har fået talt nok om åbenbart. Det kan jo være sådan meget pludseligt, der kan komme en forandring i klassen en massiv forandring i børnenes væremåde, som man er nødt til at forholde sig til. Og det oplevede jeg i hvert fald efter nytår, at der skete virkelig nogle rokeringer, og det oplevede vi jo alle sammen, altså nu har jeg ikke snakket med Anders om det, han sagde jo bare, at de afreagerede på mig. I oplever det alle sammen siger du? Jamen jeg har talt med David om det over frokosten eller hvornår, men det er også det jeg siger, det er ikke den rette måde at gøre det på, man er nødt til at formaliserer det, altså lave et møde, hvor man får diskuteret tingene, og hvor det er klassens lærer der med, ik. Så betyder det, at der nogle udfordringer som i nogle gange møder, som ikke bliver bragt på banen eller i spil i teamet, eller hvordan? Jeg vil sige, at det der også er en årsag til, at vi nok ikke holder de teammøder eller har holdt de teammøder, som der har været behov for, det er, at vi har haft fri på vidt forskellige tidspunkter, og nogen har skemafri en dag og nogen har en anden, og jeg synes det har været rigtigt svært at mødes. 18

19 Og der er min opfattelser, at vi alle fire har den indstilling, at næste år skal vi prøve på at finde en dag, hvor vi forhåbentlig kan får fri nogenlunde samtidig, så der ikke er nogen der skal sidde og vente tre timer på at skulle mødes, som det har været tilfældet i år. Det vil sige, at I har mulighed for at ændre disse ting? Lige præcis. Og jeg vil sige, at det lyder så banalt et eller andet sted, at vi ikke har kunne mødes så meget, men det har alligevel en betydning i det daglige, at man ikke skal sidde og vente tre timer, og jeg er da overbevist om, at hvis vi f.eks. siger, at vi alle sammen har fri kl om mandagen næste skoleår, hvis vi så siger, jamen, hver anden mandag der holder vi så teammøde fra 13 til 15 f.eks at den opfattelse synes jeg da, at jeg kan mærke i hvert fald, at og det er et behov også et eller andet sted. Hvorfor tror I ikke, at det er sket før? Hvorfor er det først nu, at I er kommet så langt? Men jeg vil lige sige, ja, men det er også fordi, der er den her holdning til at være lærer, som på en eller anden måde er forkert. At hvis der står kl har jeg fri, så har jeg fri kl Og den tænker man den tænker jeg, og jeg synes også, at dem jeg samarbejder med udtrykker, at, lige meget hvem det er, om det er jer eller hvem det er nej, generelt. Jeg snakker faktisk om hele lærerstanden generelt. Jeg snakker ikke specifikt os. Jeg oplever ofte, at lærer har den holdning, og derfor man kan ikke sidde to timer og vente, eller man er i hvert fald ikke interesseret i det. Vi gør det så. Jeg gør det også, men det er da også sådan ahh eller øv. Men hvis vi kigger op på, så er det jo forberedelsestid osv., så vi burde jo egentlig sige, jamen, hvis vi er lærer jeg kan sidde hellig her og sige det, jeg har slet ikke gjort det så bør jeg jo egentlig blive her eller møde ind eller et eller andet, ik. Men jeg synes også der lægger det i det, en ting er de rent praktiske ting, ik, den anden ting er jo, som nogle også har skrevet, engagementet. Altså, man er også nødt til at involvere sig i de ting der så foregår. Det kan ikke nytte, man sidder og siger, hvornår er vi færdige, ik. eller jeg kan altså kun være her en time ikke, fordi der skal jeg hente børn i (Anders er den eneste i gruppen som har børn). David du siger, at du oplever at alle har det sådan. I snakker om, hvad man bør gøre. Men Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om hvordan oplever jer selv eller andre i gruppen i forhold til dette? Sådan jeg oplever det er, at jeg kan godt personligt finde på at lave en aftale onsdag. Fordi jeg tænker jeg har fri der. Hvor hvis vi nu havde været i en krise, så burde vi sige, jamen vi holder simpelthen et møde, jeg fri kl 1230 om onsdagen, vi holder møde kl.13 for der er vi færdige. Så burde jeg jo sige, jamen jeg er mere eller mindre stadig på arbejde, selvfølgelig ved jeg godt at jeg 19

20 arbejder søndag alle mulige andre dage, når jeg forbereder mig, men der er det ligesom okay, at hvis jeg har en aftale, så har jeg aftale, så det kan jeg ikke. Jo, jo men det er jo også fordi man har den der, som du også selv siger, den der indgroede opfattelse af, jamen man skal ikke være her fra otte til fire. Så sidder vi som du selv siger og arbejder om lørdagen og aftenen osv. ik. Men det er lidt sådan, jeg må faktisk gerne gå, når mit skema slutter. Jeg behøver ikke at skulle være her med mindre, jeg har aftalt et møde i rigtig god tid i forvejen, hvor man kan sige, at de her ad hoc ting som der kommer, dem er man ikke så glad for. Dem er man bare ikke glad for nej. Netop det der med, hvorfor har vi ikke møderne, når vi har behov for det, hvorfor har vi egentlig ikke det, det tror jeg nemlig godt Karina (bryder ind): Jamen, jeg vil også sige, at vi tager jo meget løbende. Selvfølgelig er det ikke systematiseret på den måde, men jeg vil da også sige, at de her daglige information, selvom det bare er fem minutter over frokosten kan også altså de er også lige så nødvendige et eller andet sted fordi, at jamen, de er ligeså informative og kan hjælpe i hverdagen også. Det nytter jo ikke, at man venter med at sige, jamen ved du hvad, ham der i dag, han har teet sig fuldstændig åndssvagt, vil du ikke nok være sød at være opmærksom, hvordan han er i din time og sådan noget. Det bliver man også nødt til. Og det er jo også en del af det. Hvilken betydning har det for jer, når I står i en situation med visse udfordringer, hvor der nogle ting, som i egentligt gerne vil have på banen, og de så ikke bliver bragt i spil i teamet? Ja enten bliver det sådan, at man løser problemet selv. At man så siger, at så må jeg jo agerer herudfra i forhold til det, jeg selv synes er mest fornuftigt. Om det så er at rive en elev med udenfor i en time og sige, ved du hvad jeg har et behov at snakke med dig lige nu på grund af sådan og sådan. Eller ringe hjem til forældrene ja, hvis det er noget lige her og nu, eller også er det måske noget, man spørger om dagen efter over frokosten eller lade ligge til næste teammøde. Har I haft nogle konkrete situationer, hvor I har haft noget som I godt kunne have brugt at diskutere, men hvor I ikke har fået det taget op til teammøde? det ved jeg ikke Ja det ved jeg ikke (Christine leer). Det er jo igen altså jeg nu tror jeg vi er ret sådan enige om, at vi er nødt til at tackle de her problemer med Anders, ik. Og det tror også gør, at vi bakker hinanden op omkring det. Jeg kan huske, at der var en episode, hvor vi skulle snakker om holdtimer eller sådan et eller andet omkring jul, hvor jeg fik i hvert fald ikke sagt det tydeligt nok, vel, og der var ikke rigtig nogen, der sagde noget, vel. Næ, hvad pokker var det, det var noget med 20

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Det var godt, I kom!

Det var godt, I kom! Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Kapitel 2. Noget om skole og uddannelse

Kapitel 2. Noget om skole og uddannelse Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse 1 26 Ansvar for egen læring Nina og Issa Issa: Det var meget sådan noget med, at man havde, øhm ansvar for sin egen øh læring, og... at man skulle møde op og så øh,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere