Kommuneplan Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2009-2021. Hovedstruktur"

Transkript

1 Kommuneplan Hovedstruktur November 0

2 Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd. november 0. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 0, 00 Sønderborg eller findes på KOMMUNEPLAN 009-0

3 Forord Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes. offentliggjort i 007. Herefter blev der indkaldt ideer og forslag til kommuneplanen i en debatfolder Sønderborg i udbrud. Kommuneplan 009 indeholder de overordnede visioner, mål og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende år og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for de emner, planloven omfatter. Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid. Kommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan 00 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 00 for daværende Sønderjyllands Amt. Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstrategien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer Universitetsbyen for alle og Landskabet for Alle der blev Universitetsbyen for alle er med til at styrke områdets kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod uddannelse og beskæftigelse i Grænsetrekanten. Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt grundlæggende forudsætning for universitetsbyen. Landskabet for alle er en forudsætning for kommuneplanens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune. Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og tilgængelighed til naturen og landskabet. KOMMUNEPLAN 009-0

4 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Hvad er en kommuneplan?.... Læsevejledning Kommuneplanen og demokratiet Økonomi og fysisk planlægning Væsentlige ændringer i planlægningen...0. Kommuneplanens forhold til planstrategien....7 Planlægning siden kommuneplan Eksterne samarbejdsrelationer....9 Befolkningsprognose....0 Pendling.... Hvad skete der i idéfasen?...7. Serviceområder...9. Kultur og fritid Arbejdsmarked og integration.... Borgerservice.... Sundhed og handicap.... Børn og uddannelse.... Ældreservice Landsbyer og Landdistrikter Husbåde....0 Detailhandel.... Bynære grønne områder Grønne områder i byerne Kolonihaver Hvad betyder det for miljøet? Erhverv Erhvervsfremmepolitik og -strategi Erhverv ud til motorvejen og Plan Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Erhvervshavne og rekreative havne Hvad betyder det for miljøet? Forebyggelse af miljøkonflikter Konsekvensområder Konsekvenszoner Hvad betyder det for miljøet? Klima og energi Energipolitik og energistrategi.... Klimastrategi.... Bæredygtig udvikling.... Lavenergibyggeri.... Energiforsøg Bymønster og byudviklingsprincipper.8. Bymønster Arkitekturpolitik.... Højhuspolitik.... Byudviklingsprincipper.... Nye boligområder og områder til offentligt formål.... Nye erhvervsområder....7 Fornyelse af byområder Veje, trafik og tekniske anlæg Trafik Trafiksikkerhed Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser Kollektiv trafik Kystsikring Biogasanlæg Vindmøller Højspændingsledninger Master Rensningsanlæg Forsvarets øvelsesterræn Affald Varmeforsyning Hvad betyder det for miljøet?... KOMMUNEPLAN 009-0

5 8. Turisme og fritidsanlæg Turisme Sommerhusområder Overnatningsanlæg Lystfiskersøer Større arealkrævende fritidsanlæg Støjende fritidsaktiviteter Friluftsliv og naturoplevelser Fritidsområder Hvad betyder det for miljøet? Landskab, natur og kulturhistorie Landskabet Kystlandskaber Bade og bådebroer Geologiske interesser Skovrejsning Internationale naturbeskyttelsesområder Biologisk mangfoldighed Lavbundsarealer Kulturhistorie Hvad betyder det for miljøet? Landbrug og råstofindvinding Landbrug Råstofindvinding Hvad betyder det for miljøet? Grundvand og vandmiljø Grundvand Miljøkvalitet i vandløb og søer Hav og fjord Fiskeproduktion Hvad betyder det for miljøet? Miljø Miljøgodkendelser Miljøscreening VVM-Pligt Habitatdirektivet Forholdet til andre gældende planer.9. Statslige interesser i planlægningen Regional UdviklingsPlan Nabokommunernes planlægning Andre gældende planer Henvisning til retningslinier... 9 Bilag Bilag Oversigt over planer godkendt wfter Bilag Oversigt over fredede bygninger... 0 Bilag Oversigt over bevaringsværdige bygninger... 0 KOMMUNEPLAN 009-0

6 . Indledning. Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er Byrådets overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig de kommende år. Planen indeholder visioner, mål og retningslinjer for byerne og det åbne land. Kommuneplanen angiver rammer for byggeri og nye anvendelser - f.eks. hvor nye bolig- og erhvervsområder, butikker, veje og grønne områder skal placeres i fremtiden samt retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, behandling af landzonesager og administration af det åbne land. Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærkninger og ændringsforslag. Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden den endelige vedtagelse. Hvad består kommuneplanen af Kommuneplanen består af en hovedstruktur, der er den overordnede plan for kommunens udvikling og en rammedel, der angiver indholdet af lokalplaner med hensyn til bygningers højde, tæthed og anvendelse. Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. En aktiv kommuneplanlægning Kommuneplanen revideres hvert. år. Der kan opstå behov for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner og præciseringer, der skønnes nødvendige for at gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden i hvert enkelt tilfælde. Offentlig høring Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til ændringer. Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium Kommuneplan 009-0

7 . Læsevejledning Hvordan skal kortene læses Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske sammenhænge i kommunen. I disse afsnit er det derfor ikke alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning, men derimod en overordnet udviklingsretning. For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for en enkelt ejendom, henvises der til kommunens hjemmeside, hvor kortgrundlaget findes i digital form. Kommuneplanen og anden lovgivning Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering, jordforurening mv. Planemner der underlægges statslige sektorplaner Vandplaner og Natura000-planer udarbejdes af Miljøministeriet og Statens Miljøcentre. Vand- og Natura000- planerne er endnu ikke vedtaget og indtil da er det de statslige gælder Regionplan 00, som har fået status af landsplandirektiv. I denne kommuneplan er de områder fra Regionplan 00-0 indarbejdet, hvor kommunen har beslutningskompetence. Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne. Kommunen vil udarbejde disse retningslinjer, når der foreligger en vedtaget vandplan for området. Råstofplan for Region Syddanmark Kommuneplanen gengiver dele af retningslinjer fra Råstofplan 008 for Region Syddanmark. Hvad betyder kommuneplanen for miljøet I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljøvurderingen i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 009 følger forslaget som et selvstændigt dokument. Læsevejledning til tekst Tekst i bokse I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat i bokse. Vision Visionen er Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden for området i den kommende års periode. Visionen kan også pege på hvilken proces, udviklingen skal foregå i. Mål Målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste års udvikling inden for et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil kunne rumme en begrundelse for visionen. Handlinger Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil igangsætte inden for kommuneplanens tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlinger kan også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for området. Retningslinjer En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende års periode. Den øvrige tekst I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere oplysende eller forklarende karakter. Tabel nr..: Tabel..: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens Tabel nr..: hovedstruktur KommunEPlan

8 . Kommuneplanen og demokratiet Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende. Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a. gennem følgende udvalg: Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks. ældreråd og handicapråd. Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser på folkeskoler mv. Borgerinddragelse og fysisk planlægning Kommunen har valgt at invitere borgerne til at bidrage med ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8 ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 009. Øvrig inddragelse af borgerne Kommunen inddrager desuden brugere, borgere, organisationer og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det drejer sig bl.a. om: Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer. VISION Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere, virksomheder og institutioner i kombination med et stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab til at forny og forene demokrati og resultatskabelse i Sønderborg Kommune. MÅL Det er Byrådets mål at: Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse. Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse, som udnytter nye muligheder for kommunikation og giver borgerne anledning til at tage ansvar for egen indflydelse på kommunens prioriteringer og opgavevaretagelse. Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne ved at skabe en stærk kommune, som etablerer synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne i lokalområderne. HANDLINGER Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne: Borgerinddragelse og nærdemokrati. Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske arbejde. Principper for god offentlig service. Internationale relationer. 8 Kommuneplan 009-0

9 . Økonomi og fysisk planlægning Kommuneplanen og økonomien Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i kommunen. Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervsudvikling, hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer, der åbner for skabelsen af nye lokale arbejdspladser, der igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktureres af GPS en (Godkendt politisk styring), se kapitel. Det økonomiske årshjul Det overordnede økonomiske ansvar er placeret hos Byrådet og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og alle de budgetansvarlige enheder. Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul: Forår Sommer Byrådet kan eventuelt mødes til temamøder om sommeren for at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne og evt. søge konsensus om en budgetstrategi. På baggrund af den opnåede konsensus eller på baggrund af direktionens oplæg udfærdiger Økonomiudvalget et budgetforslag til Byrådet. Byrådet får de bestilte analyser forelagt og drøfter overordnede og langsigtede pejlemærker for det kommende budget. Efterår Hvert år, senest den. oktober, vedtages næste års budget, der indeholder de visioner, udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning. Årets budgetproces evalueres for at udvikle næste års proces. Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning. GPS en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det seneste års regnskab og målopfølgning. Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det vil sige ) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og ) skatteindtægter og statstilskud. Senest. juli kommer der besked om størrelsen af statens tilskud, og de endelige skøn kan laves. Vinter Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der kan give besparelser, skal med i kataloget. GPS en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske basisbudget. Administrationen forbereder analyser og processer. Økonomiudvalget fremlægger forslag til næste års budgetproces for Byrådet. Sønderborg Kommunes årshjul KommunEPlan

10 . Væsentlige ændringer i planlægningen Det er Byrådets mål, at planlægningenskal afspejle de konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor. Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket at rette et særligt fokus på CO-udledning. Det skal sikre, at der er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre reduktion af energiforbruget. Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen, at den skal indeholde retningslinjer for kommunens arealanvendelse. Bymønster og byudvikling Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster. Gråsten udpeges som udvidet områdeby, sammen med Rinkenæs og Egernsund og Havnbjerg indgår sammen med Nordborg. På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist på kortbilag nr..... Ændring Arealudlæg som fremgår af kapitel, herunder: Nye arealudlæg og deres anvendelse. Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens rammer. Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg.. Ændring Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 00 for Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat af Byrådet.. Ændring Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger. Kortbilag.. viser endvidere arealudlæg, som ønskes ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført til jordbrugsformål. Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning af landskabskiler. Retningslinjer fra Regionplan 00 Kommuneplan indeholder en lang række retningslinjer fra Regionplan 00 for det tidligere Sønderjyllands Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler: Bymønster og byudviklingsprincipper Forebyggelse af miljøkonflikter Veje, trafik og tekniske anlæg Turisme og fritidsanlæg Landskab, natur og kulturhistorie Landbrug og råstofindvinding Grundvand og vandmiljø. Nye retningslinjer Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes især på retningslinjer, der handler om: Klima og energi Arkitektur- og højhuspolitik Kolonihaver Count Down 000 målsætninger om beskyttelse af arter Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer Skærpet hensyn til geologiske interesseområder. Visioner, mål og handlinger Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og handlinger, som Byrådet vil arbejde for de næste år. Visionerne er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er den politiske ramme, der skal anvendes for at gennemføre visionerne. 0 Kommuneplan 009-0

11 . Kommuneplanens forhold til planstrategien Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegørelse for sammenhængen med kommunens planstrategi. Af Planstrategi 007 fremgår det, at der i 009 foretages en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommuneplanforslag er et udtryk for. Kommunens Planstrategi 007 angiver kursen for kommuneplanen ved udpegning af hovedtemaer, der bygger på kommunens vision samt den Lokale Agenda Strategi. De tre temaer er Politisk lederskab, Universitetsbyen for alle og Landskabet for alle. Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - Hvad skal vi leve af, og hvordan skal det være at leve her? Kommuneplanens hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares. Med kommuneplanen gennemføres planstrategiens visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling, menneskelig trivsel og kultur. Politisk lederskab Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Fordebatten til kommuneplanen og den offentlige høring af planen, herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces. Universitetsbyen for alle Syddansk Universitet er en vækstmotor for erhvervslivet og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække studerende, undervisere og forskere afhænger af gode levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette. Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen for alle. Landskabet for alle Kommunens landskab er et kulturlandskab med kulturhistoriske spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor betydning for vores identitet og værdigrundlag. Kommunen vil skabe bedre tilgængelighed i og til landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelsestilbud, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infrastruktur, natur og landskab understøtter dette. Lokal agenda Agenda strategien indeholder målsætninger om by og land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til at konkretisere Agenda strategien, herunder gennem: retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og land. anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter. fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab. redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input til kommuneplanen. Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Særligt kapitlet om Klima og energi viser, hvad kommunen vil gøre for miljøet og for fremtiden. KommunEPlan 009-0

12 .7 Planlægning siden Kommuneplan 00 Byer I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne. Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur, og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I Sønderborg by blev der i 00 udarbejdet en trafikundersøgelse i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget. Siden 00 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner, som fremgår af Bilag. Omdannelse Omdannelse af Augustenborg Havn har været udbudt i arkitektkonkurrencen Europan 0, og Frank Gehry har udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge steder skal omdannelser være med til at skabe grobund for liv på havnen i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet skal opføres som lavenergibyggeri. Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv. Erhverv Med undtagelse af et nyt mindre område ved Augustenborg er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 00. Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09 til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl Erhvervspark) nær den kommende motorvej. Boligområder Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse. I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsområder er omdannet hovedsageligt til etageboligbebyggelse. Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdannelse af tidligere havneområder til boligformål. Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende boligområder fra 90 erne og 70 erne, og der er udarbejdet nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter. Turisme Sønderborg Kommunes oplevelsesturisme er blevet væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe. I 007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevelsesparken, og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbedringer af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget. Der er i den forgangne periode udlagt ca. 00 nye sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby, Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og Mommark. Interregionale samarbejder Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa, Flensborg og Sønderborg kaldet Grænsetrekanten. Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde»si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem flere europæiske havnebyer. Sundhed og bæredygtighed Siden udarbejdelse af kommuneplanen 00 er der igangsat en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed. Der er igangsat planlægning af en idrætsrambla omkring Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme. Inden for bæredygtighed indgår kommunen i ProjectZero, der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klimatiltag, som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af CO-udledning fra kommunens ejendomme. Denne kommuneplan udvider dette fokus i kapitel. Oversigt over udarbejdede planer siden 00 En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og regionplantillæg er listet op bagest i dette dokument som Bilag. Kommuneplan 009-0

13 .8 Eksterne samarbejdsrelationer I Sønderborg Kommune er der er ca indbyggere, hvoraf ca bor i Sønderborg by. Kommunen har et samlet areal på ca. 00 km, med øen Als på km som det største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle færre indbyggere, som det ses på figuren til højre. Varde 9.77 Esbjerg. Billund.07 Vejen.0 Vejle 0.9 Kolding 8.98 Hedensted.77 Fredericia 9.7 Horsens 7. Middelfart. Nordfyns 8. Odense 8.87 Samsø. Kerteminde.07 Haderslev. Assens.0 Nyborg.009 Faaborg-Midtfyn. Tønder.0 Aabenraa 0. Sønderborg Ærø.99 Svendborg 8. Langeland. Den kommunale fordeling den. januar 007 viser befolkningstal i omkringliggende kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet Grænseoverskridende samarbejde Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået et samarbejde på tværs kaldet Grænsetrekanten. Samarbejdet skal være med til at skabe dynamiske relationer og udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme, arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme, energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde, uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde med udgangspunkt i Flensborg Fjord. Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser.. Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets grænser. Naboerne Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa Kommune består af de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov, Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på godt Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske mindretal udgør ca. 0 % heraf. Det maritime samarbejde Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund, nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samarbejde skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turistaktiviteter til vands, herunder dykkermuligheder, naturgenopretning og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og turistbåde. KommunEPlan 009-0

14 .9 Befolkning og bosætning Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige aldersgrupper har stor betydning for kommunens planlægning på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt klædt på har kommunen udarbejdet befolkningsprognoser for perioden Prognoserne er baseret på den forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flyttemønsteret i kommunen. Kommunen står over for en landsdækkende tendens, som går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås på flere planer, som kommuneplanen vil støtte op om. Vigtigt at bygge nye boliger Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over %, svarende til.00 personer. Samtidig vil antallet af ældre over stige med mere end.00 personer, mens arbejdsstyrken falder med mere end 800. Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt, kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på,7% Antal indbyggere år år år år år 0 Årstal eller over.00 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejdsstyrken øges med knap.000 personer. Store lokale forskelle i udviklingen Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst forventes i Egernsund,7%), Rinkenæs (,%), Broager (0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (,9%) og Nordborg (,%), mens der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne forventes et fald i befolkningen på ½-%. Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager, Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betragtelig vækst på samlet 0 personer. Sammen med Ulkebøl og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige vækst i befolkningstallet. Mens den stærke vækst således er koncentreret om Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilbagegang i andre dele af kommunen. Her ligger områder med mindre tilbagegang blandet med områder i vækst. Alderssammensætningen For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdækkende tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde frem mod 0, mens andelen af ældre over stiger fra 7 til 0%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan disse effekter slår igennem varierer meget lokalt. I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældrebefolkningen. Nogle steder falder børnetallet markant - i Dybbøl falder antallet af 0 - -årige med over 00 frem mod 0. I Nordborg stiger antallet af 0 - -årige til gengæld med næsten 00, mens det i Egernsund stiger med næsten 0. Diagram nr..: Diagram nr..9.: Udviklingen i antal indbyggere fra 008 til 0 i Diagram nr..: Sønderborg Kommune fordelt på alder Kommuneplan 009-0

15 .0 Pendling Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse. I den forrige landplanredegørelse fra 00 er det geografiske område, der svarer til de nuværende Aabenraa og Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion, dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som antallet af udpendlere og indpendlere. Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet, mens andelen, der dagligt pendler over forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan, hvor % pendler mere end 0 km dagligt. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg kommune er, km, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 8, km. Af diagram.0. ses det, at næsten halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser behovet for transport. Antal pendlere % Ingen pendling Intern pendling % Indtil km 9 % -0 km % 0-0 km 0 % 0-0 km % 0-0 km % 0-0 km % over 0 km 0 % ikke beregnet Diagram nr..: Diagram nr..0.: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen også har deres arbejdsplads her. Sønderborg busstation For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken, at der er tale om en større indpendling end udpendling til Sønderborg Kommune..8 personer pendler hver dag ind i Sønderborg Kommune, mens.0 personer pendler ud af kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen. Ekstern pendling Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i nabokommunen Aabenraa. Kun % af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa. Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca. % af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand mellem de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse. KommunEPlan 009-0

16 Antal pendlere Antal pendlere Landsdel København () Landsdel Københavns omegn (7) Landsdel Nordsjælland () Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland (8) Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (0) Landsdel Nordjylland () Uden for Danmark (9) Landsdel København (8) Landsdel Københavns omegn () Landsdel Nordsjælland (8) Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland () Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (8) Landsdel Nordjylland (87) Diagram nr..: Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr..: destination uden for landsdel Sydjylland Diagram nr..7: Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune fra andre landsdele end Sydjylland Antal pendlere 00 Antal pendlere Billund () Esbjerg (0) Fanø () Fredericia () Haderslev (7) Kolding () Tønder (0) Varde () Vejen (8) Vejle (0) Aabenraa (.0) Billund () Esbjerg () Fanø () Fredericia () Haderslev (0) Kolding (7) Tønder (0) Varde (0) Vejen (0) Vejle () Aabenraa (.8) Diagram nr..8: Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr..9: destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland. Diagram nr..0: Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune Kommuneplan 009-0

17 . Hvad skete der i idéfasen Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer. Debathæftet Sønderborg i udbrud indeholdt en kort beskrivelse af hovedpunkter, som Byrådet særligt ønskede at debattere med borgerne. Sønderborg i udbrud kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Der er blevet afholdt borgermøder med et gennemsnitligt fremmøde på 80 personer. De bemærkninger, kommunen fik ved møderne og de skriftlige bemærkninger, er indgået ved behandling af kommuneplanen. Her gennemgås kort de punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen: Hvad ville Byrådet gerne diskutere Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige Det store overblik Byrådet har debatteret Det store overblik, som var et forslag til overordnede principper for udviklingen i Sønderborg Kommune, hvor der blev set på forskellige områder gennem temaerne: turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye energiformer. Levende byer Punktet Levende byer er et forslag til et nyt bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister, oplevelser, kultur og nye borgere. Landsbyer og landsbyliv Byrådet har sat Landsbyer og landsbyliv til debat, og har fremsat forslag til udpegning af bevaringsværdige landsbyer sammen med et ønske om, at der skal være plads til udvikling og fornyelse i landsbyerne. Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udviklingsprincip. Flere har dog været positive over for især Broager som forsøgsområde for reduktion af CO udledning. Der har været udtrykt bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder, med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret. I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i naturskønne områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt. Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil. De mange landsbylaug har deltaget meget aktivt i denne del af debatten. Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes. Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i SAVE-registreringen. KommunEPlan

18 Hvad ville Byrådet gerne diskutere Landskabet er et åndehul naturligvis Byrådet mener, at Landskabet er et åndehul, og at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed til landskabet og passe på det, er vigtigt! Har egnen plads til nyt liv Byrådet har stillet spørgsmålet: - Har egnen plads til nyt liv?, og forslag til nye arealudlæg til boliger, erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogasanlæg har været debatteret med borgerne. Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed. Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig kommune med Agenda -strategien, mens ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe grundlaget for en CO-neutral kommune. Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning til Countdown 000 (artsbeskyttelse) beskrives. Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper). Flere indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen skal følge med til turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen beskriver konkrete cykelruter, og hvilke principper der bør være bærende for udbygningen af stier i naturen. Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til placering af vindmøller. Kommuneplanen giver mulighed for begge dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig: Klima og energi. Øvrige bemærkninger Ud over de hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde: Kommunen modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik. De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen ved en revision eller tillæg. Kommunen modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret vurdering af tilstanden af trafikanlæggene. 8 Kommuneplan 009-0

19 . Serviceområder Godkendt politisk styring (GPS) Kommunens virksomhed er inddelt i politik-områder. Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag (GPS), som danner rammen for forvaltningerne i kommunen. Du kan læse om budget, regnskab, mål og servicestrategi inden for hvert politikområde på hjemmesiden under politik og demokrati. GPS en er under løbende revision i takt med at lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer sig. Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring. GPS en og kommuneplanens hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de overordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling. Dette kapitel giver en kort information om de områder i GPS en, som har betydning for planlægningen, men som ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retningslinje for planlægningen.. Demokrati. Erhverv og Turisme. Integration. Børn med særlige behov. Hjemmepleje og madtilbud. Personale 7. Natur og Miljø. Borgerservice 7. Voksne med særlige behov. Sygeplejen. Økonomi 8. Veje og Trafik. Sundhed og forebyggelse 8. Forsørgelse og beskæftigelse. Plejecentre og dagtilbud til ældre. Klima og Energi 9. Forsyning. Dagtilbud til børn og unge 9. Sygehus og genoptræning. Ledelse, IT, Kommunikation og Administration. Bosætning og Byggeri 0. Kultur, idræt, netværk og landdistrikter. Undervisning 0. Hjælpemidler. Kommunale ejendomme Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS) Kommuneplan

20 . Kultur og fritid Kommunen ejer og/eller støtter økonomisk en lang række fysiske faciliteter og rammer, som stilles til rådighed for foreninger og borgere i kommunen, se tabellen herunder. Kulturelle bygninger: Hovedbibliotek og 0 lokalbiblioteker Musikskole med hovedafdeling i Sønderborg og 7 decentrale undervisningssteder Sønderborg Teater Mølleparken, open air scene Sønderborghus Alsion Samt biografer, forsamlingshuse og samlingslokaliteter, museer og lokalhistoriske arkiver fordelt over hele kommunen. Idrætsfaciliteter: 7 haller fordelt med 0 kommunale haller og 7 selvejende haller golfbaner med 8 huller svømmehaller squashhal tennishal tennisanlæg med i alt tennisbaner Samt ridebaneanlæg, mobil skøjtebane, skydebaner, go-cart anlæg, klubhuse med boldbaner, atletikanlæg samt omklædningsfaciliteter fordelt over hele kommunen. Tabel nr..: Tabel..: Oversigt over Kulturelle bygninger og idrætsfaciliteter i Sønderborg Kommune VISION For kultur og fritid er det Byrådets vision, at Sønderborg i 07 er Europæisk Kulturhovedstad, og at der på havnefronten er opført et nyt multifunktionelt kulturhus, som fuldender hele områdets kulturelle infrastruktur. Det er Byrådets vision, at kommunen er et område, hvor alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter. Det er også Byrådets vision, at elitesportspræstationer giver borgerne oplevelser og profilerer området. Det er Byrådets vision, at kommunen er kendt som et område, hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for kunst og idræt. MÅL Det er Byrådets mål for kulturen, at: I 08 har mere end 80 % af borgerne, virksomhederne og institutionerne været med i et udviklingsforløb med kunst eller kultur som katalysator I 0 afleverer kommunen ansøgningen om at blive kulturhovedstad. Det er Byrådets mål for Idrætten, at: I 07 har alle borgere let adgang til tidssvarende og velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer. I 07 har borgerne gennem deltagelse i de organiserede og uorganiserede idrætstilbud opnået en folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks % bedste kommuner. Det er Byrådets mål for børn og unges talentudvikling, at: I 07 er der mindst unge i kommunen, der er på vej til en international karriere inden for kunst eller idræt. På nationalt niveau er der mindst 0 unge som har gjort sig positivt bemærket inden for kunst eller idræt. HanDLINGER På kulturområdet vil Byrådet arbejde for, at: Der i 00 er nedsat et kulturhovedstadssekretariat, hvis formål er at konkretisere visionerne og indgå strategiske samarbejdsaftaler med relevante institutter, organisationer og virksomheder med henblik på prækvalificering af ansøgning i 0. Der i 00 kan påbegyndes en opsparing til et Multikulturelt Kulturhus på havnen. Sekretariatet i 0 har udarbejdet en ansøgning, som kortlægger kommunens vilje til udvikling og kreativitet samt evnen til innovation. Inden for idræt vil Byrådet arbejde for, at: Støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde Igangsætte tiltag, der sikrer, at den brede idræt og eliten styrker hinanden, så borgerne oplever idræt positivt. For børn og unges talentudvikling vil Byrådet arbejde for: at kommunen forsætter udviklingen af tilbud af høj kvalitet inden for områderne billed- og skulpturel kunst, musik, dans, litteratur, teater og medier at kommunen i 00 sammen med Sønderjyske og uddannelsesinstitutioner etablerer et idrætscollege. 0 Kommuneplan 009-0

21 . Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedet nytænkes Kommunens indsats inden for forsørgelse, beskæftigelse og integration indgår i komplekse sammenhænge og involverer mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunen har nu ansvar for hele beskæftigelsesområdet, hvilket betyder, at indsatsen kan tænkes på en fundamentalt anderledes måde end hidtil. Beskæftigelsespolitikken har ikke blot betydning for samfundsøkonomien og for, om virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. En aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet er også vigtig for den enkelte borger både af hensyn til privatøkonomien og af hensyn til den enkeltes identitet. Beskæftigelses- og integrationsområdet tænkes sammen med andre politikområder i kommunen, som f.eks. erhvervspolitik, innovation, uddannelse, social- og sundhedspolitik for at sikre en helhedsorienteret indsats. Det velfungerende arbejdsmarked Kommunen prioriterer et velfungerende arbejdsmarked højt både for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og for borgerne - også dem, der ikke umiddelbart har udsigt til et arbejde. VISION Det er Byrådets vision, at arbejdsmarkedet i kommunen er velfungerende og effektivt. MÅL Det er Byrådets mål for arbejdsmarkedet, at sikre: at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har behov for på kort og lang sigt at arbejdsmarked og integration tænkes sammen at så mange som muligt er selvforsørgende at så mange som muligt, der er på offentlig forførgelse flyttes fra passiv til aktiv selvforsørgelse. Teglproduktion i Sønderborg Kommune - et af de traditionelle håndværk Et velfungerende arbejdsmarked omfatter både det ordinære arbejdsmarked og det rummelige arbejdsmarked, hvor personer med begrænsning i arbejdsevnen inkluderes. Andelen af arbejdsstyrken, som er i beskæftigelse, skal afspejle kommunens befolkningssammensætning. Kommunen vil yde en samlet indsats over for den enkelte borger, og der skal så vidt muligt tænkes i helheder, når kommunen udmønter lovgivningen over for borgerne. Følgende hovedpunkter har høj prioritet: At sikre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på kort og lang sigt At sikre en målrettet udvikling af de lediges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet At forebygge og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet At sikre borgernes livskvalitet. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen skal det ske via de eksisterende ordninger (f.eks. via støttet beskæftigelse eller førtidspension, fleksjob eller brug af personlig assistent). Den igangværende proces fra industrisamfund til vidensamfund betyder et stort pres på kommunens mange arbejdspladser i produktionsvirksomhederne. Presset forstærkes af den aktuelle konjunkturnedgang, der har medført nedlæggelse af mange industriarbejdspladser, som ikke alle kan forventes genetableret, når konjunkturerne atter viser en stigende tendens. Kommuneplan 009-0

22 Væksten i antallet af arbejdspladser vil fremover afhænge af erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, men også af, hvordan arbejdskraftens kompetencer kan udvikle sig, og ny arbejdskraft kan tiltrækkes. De beskæftigelsesmæssige udfordringer forstærkes af, at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og i det faktum, at uddannelsesniveauet i kommunen ligger under lands- og regionsgennemsnittet. Derfor er det særligt vigtigt, at der gøres en strategisk indsats med fokus på følgende områder: Opkvalificering / kompetenceudvikling af arbejdskraften Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling Forebyggende arbejdsmarkedsindsats Særlig integrationsindsats, hvor der er plads til alle og brug for alle! Vellykket integration En vellykket integration af borgere med anden etnisk baggrund betyder, at kommunen ønsker, at alle borgere er aktive medborgere. At være medborger indebærer, at man både har rettigheder og pligter at være aktiv medborger indebærer endvidere, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Det aktive medborgerskab handler om at sikre lige muligheder og stille krav men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter bibringer samfundet. VISION Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode liv. MÅL Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes potentiale. HanDLINGER Med integrationspolitikken vil Byrådet arbejde for, at: Der skabes yderligere dialog med forældre med anden etnisk baggrund om det danske skolesystem 9% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette gælder også unge med anden etnisk baggrund. Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere med anden etnisk baggrund. Erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven hos borgere med anden etnisk baggrund. Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med anden etnisk baggrund. Borgere med anden etnisk baggrund deltager i sunde fritidsaktiviteter. Kommuneplan 009-0

Kommuneplan 2009-2021. Hovedstruktur

Kommuneplan 2009-2021. Hovedstruktur Kommuneplan 009-0 Hovedstruktur Forslag til Kommuneplan 009-0 Hovedstruktur Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd i december 009. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820

Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820 Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820 N O T A T Emne: Oversigt over korttemaer Kilde: Baggrund: De eksisterende kort i kommune og regionplan Der gives her

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Teknik og Miljø - marts 2017 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i tønder Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Tønder Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Tønder Kommune. Den handler

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE PLANREDEGØRELSE 2012 BILAG TIL PLANSTRATEGI 2012 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD?

LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE PLANREDEGØRELSE 2012 BILAG TIL PLANSTRATEGI 2012 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE PLANREDEGØRELSE 2012 BILAG TIL PLANSTRATEGI 2012 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? 1 INDHOLD SAMMENHÆNGSKRAFT VÆKST VIDEN TILGÆNGELIGHED Redegørelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark Sådan går det i fanø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fanø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fanø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 1. Faaborg Midtfyn i international, national og regional sammenhæng...5 2. Byernes og landdistrikternes

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i ærø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Ærø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Ærø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 1.juni Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i april måned var på 3,5% af arbejdsstyrken.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2015

Langsigtede mål , samt delmål for 2015 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2015 Udvalg: - og Planudvalget ØPU-1 formulering Bright Green Island fra vision til handling (De 4 visioner) elforsyning, varmeforsyning, byggeri og transport

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere