Kommuneplan Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2009-2021. Hovedstruktur"

Transkript

1 Kommuneplan Hovedstruktur November 0

2 Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd. november 0. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 0, 00 Sønderborg eller findes på KOMMUNEPLAN 009-0

3 Forord Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes. offentliggjort i 007. Herefter blev der indkaldt ideer og forslag til kommuneplanen i en debatfolder Sønderborg i udbrud. Kommuneplan 009 indeholder de overordnede visioner, mål og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende år og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for de emner, planloven omfatter. Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid. Kommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan 00 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 00 for daværende Sønderjyllands Amt. Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstrategien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer Universitetsbyen for alle og Landskabet for Alle der blev Universitetsbyen for alle er med til at styrke områdets kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod uddannelse og beskæftigelse i Grænsetrekanten. Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt grundlæggende forudsætning for universitetsbyen. Landskabet for alle er en forudsætning for kommuneplanens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune. Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og tilgængelighed til naturen og landskabet. KOMMUNEPLAN 009-0

4 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Hvad er en kommuneplan?.... Læsevejledning Kommuneplanen og demokratiet Økonomi og fysisk planlægning Væsentlige ændringer i planlægningen...0. Kommuneplanens forhold til planstrategien....7 Planlægning siden kommuneplan Eksterne samarbejdsrelationer....9 Befolkningsprognose....0 Pendling.... Hvad skete der i idéfasen?...7. Serviceområder...9. Kultur og fritid Arbejdsmarked og integration.... Borgerservice.... Sundhed og handicap.... Børn og uddannelse.... Ældreservice Landsbyer og Landdistrikter Husbåde....0 Detailhandel.... Bynære grønne områder Grønne områder i byerne Kolonihaver Hvad betyder det for miljøet? Erhverv Erhvervsfremmepolitik og -strategi Erhverv ud til motorvejen og Plan Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Erhvervshavne og rekreative havne Hvad betyder det for miljøet? Forebyggelse af miljøkonflikter Konsekvensområder Konsekvenszoner Hvad betyder det for miljøet? Klima og energi Energipolitik og energistrategi.... Klimastrategi.... Bæredygtig udvikling.... Lavenergibyggeri.... Energiforsøg Bymønster og byudviklingsprincipper.8. Bymønster Arkitekturpolitik.... Højhuspolitik.... Byudviklingsprincipper.... Nye boligområder og områder til offentligt formål.... Nye erhvervsområder....7 Fornyelse af byområder Veje, trafik og tekniske anlæg Trafik Trafiksikkerhed Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser Kollektiv trafik Kystsikring Biogasanlæg Vindmøller Højspændingsledninger Master Rensningsanlæg Forsvarets øvelsesterræn Affald Varmeforsyning Hvad betyder det for miljøet?... KOMMUNEPLAN 009-0

5 8. Turisme og fritidsanlæg Turisme Sommerhusområder Overnatningsanlæg Lystfiskersøer Større arealkrævende fritidsanlæg Støjende fritidsaktiviteter Friluftsliv og naturoplevelser Fritidsområder Hvad betyder det for miljøet? Landskab, natur og kulturhistorie Landskabet Kystlandskaber Bade og bådebroer Geologiske interesser Skovrejsning Internationale naturbeskyttelsesområder Biologisk mangfoldighed Lavbundsarealer Kulturhistorie Hvad betyder det for miljøet? Landbrug og råstofindvinding Landbrug Råstofindvinding Hvad betyder det for miljøet? Grundvand og vandmiljø Grundvand Miljøkvalitet i vandløb og søer Hav og fjord Fiskeproduktion Hvad betyder det for miljøet? Miljø Miljøgodkendelser Miljøscreening VVM-Pligt Habitatdirektivet Forholdet til andre gældende planer.9. Statslige interesser i planlægningen Regional UdviklingsPlan Nabokommunernes planlægning Andre gældende planer Henvisning til retningslinier... 9 Bilag Bilag Oversigt over planer godkendt wfter Bilag Oversigt over fredede bygninger... 0 Bilag Oversigt over bevaringsværdige bygninger... 0 KOMMUNEPLAN 009-0

6 . Indledning. Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er Byrådets overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig de kommende år. Planen indeholder visioner, mål og retningslinjer for byerne og det åbne land. Kommuneplanen angiver rammer for byggeri og nye anvendelser - f.eks. hvor nye bolig- og erhvervsområder, butikker, veje og grønne områder skal placeres i fremtiden samt retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, behandling af landzonesager og administration af det åbne land. Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærkninger og ændringsforslag. Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden den endelige vedtagelse. Hvad består kommuneplanen af Kommuneplanen består af en hovedstruktur, der er den overordnede plan for kommunens udvikling og en rammedel, der angiver indholdet af lokalplaner med hensyn til bygningers højde, tæthed og anvendelse. Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. En aktiv kommuneplanlægning Kommuneplanen revideres hvert. år. Der kan opstå behov for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner og præciseringer, der skønnes nødvendige for at gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden i hvert enkelt tilfælde. Offentlig høring Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til ændringer. Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium Kommuneplan 009-0

7 . Læsevejledning Hvordan skal kortene læses Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske sammenhænge i kommunen. I disse afsnit er det derfor ikke alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning, men derimod en overordnet udviklingsretning. For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for en enkelt ejendom, henvises der til kommunens hjemmeside, hvor kortgrundlaget findes i digital form. Kommuneplanen og anden lovgivning Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering, jordforurening mv. Planemner der underlægges statslige sektorplaner Vandplaner og Natura000-planer udarbejdes af Miljøministeriet og Statens Miljøcentre. Vand- og Natura000- planerne er endnu ikke vedtaget og indtil da er det de statslige gælder Regionplan 00, som har fået status af landsplandirektiv. I denne kommuneplan er de områder fra Regionplan 00-0 indarbejdet, hvor kommunen har beslutningskompetence. Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne. Kommunen vil udarbejde disse retningslinjer, når der foreligger en vedtaget vandplan for området. Råstofplan for Region Syddanmark Kommuneplanen gengiver dele af retningslinjer fra Råstofplan 008 for Region Syddanmark. Hvad betyder kommuneplanen for miljøet I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljøvurderingen i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 009 følger forslaget som et selvstændigt dokument. Læsevejledning til tekst Tekst i bokse I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat i bokse. Vision Visionen er Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden for området i den kommende års periode. Visionen kan også pege på hvilken proces, udviklingen skal foregå i. Mål Målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste års udvikling inden for et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil kunne rumme en begrundelse for visionen. Handlinger Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil igangsætte inden for kommuneplanens tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlinger kan også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for området. Retningslinjer En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende års periode. Den øvrige tekst I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere oplysende eller forklarende karakter. Tabel nr..: Tabel..: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens Tabel nr..: hovedstruktur KommunEPlan

8 . Kommuneplanen og demokratiet Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende. Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a. gennem følgende udvalg: Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks. ældreråd og handicapråd. Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser på folkeskoler mv. Borgerinddragelse og fysisk planlægning Kommunen har valgt at invitere borgerne til at bidrage med ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8 ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 009. Øvrig inddragelse af borgerne Kommunen inddrager desuden brugere, borgere, organisationer og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det drejer sig bl.a. om: Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer. VISION Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere, virksomheder og institutioner i kombination med et stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab til at forny og forene demokrati og resultatskabelse i Sønderborg Kommune. MÅL Det er Byrådets mål at: Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse. Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse, som udnytter nye muligheder for kommunikation og giver borgerne anledning til at tage ansvar for egen indflydelse på kommunens prioriteringer og opgavevaretagelse. Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne ved at skabe en stærk kommune, som etablerer synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne i lokalområderne. HANDLINGER Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne: Borgerinddragelse og nærdemokrati. Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske arbejde. Principper for god offentlig service. Internationale relationer. 8 Kommuneplan 009-0

9 . Økonomi og fysisk planlægning Kommuneplanen og økonomien Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i kommunen. Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervsudvikling, hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer, der åbner for skabelsen af nye lokale arbejdspladser, der igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktureres af GPS en (Godkendt politisk styring), se kapitel. Det økonomiske årshjul Det overordnede økonomiske ansvar er placeret hos Byrådet og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og alle de budgetansvarlige enheder. Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul: Forår Sommer Byrådet kan eventuelt mødes til temamøder om sommeren for at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne og evt. søge konsensus om en budgetstrategi. På baggrund af den opnåede konsensus eller på baggrund af direktionens oplæg udfærdiger Økonomiudvalget et budgetforslag til Byrådet. Byrådet får de bestilte analyser forelagt og drøfter overordnede og langsigtede pejlemærker for det kommende budget. Efterår Hvert år, senest den. oktober, vedtages næste års budget, der indeholder de visioner, udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning. Årets budgetproces evalueres for at udvikle næste års proces. Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning. GPS en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det seneste års regnskab og målopfølgning. Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det vil sige ) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og ) skatteindtægter og statstilskud. Senest. juli kommer der besked om størrelsen af statens tilskud, og de endelige skøn kan laves. Vinter Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der kan give besparelser, skal med i kataloget. GPS en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske basisbudget. Administrationen forbereder analyser og processer. Økonomiudvalget fremlægger forslag til næste års budgetproces for Byrådet. Sønderborg Kommunes årshjul KommunEPlan

10 . Væsentlige ændringer i planlægningen Det er Byrådets mål, at planlægningenskal afspejle de konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor. Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket at rette et særligt fokus på CO-udledning. Det skal sikre, at der er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre reduktion af energiforbruget. Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen, at den skal indeholde retningslinjer for kommunens arealanvendelse. Bymønster og byudvikling Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster. Gråsten udpeges som udvidet områdeby, sammen med Rinkenæs og Egernsund og Havnbjerg indgår sammen med Nordborg. På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist på kortbilag nr..... Ændring Arealudlæg som fremgår af kapitel, herunder: Nye arealudlæg og deres anvendelse. Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens rammer. Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg.. Ændring Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 00 for Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat af Byrådet.. Ændring Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger. Kortbilag.. viser endvidere arealudlæg, som ønskes ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført til jordbrugsformål. Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning af landskabskiler. Retningslinjer fra Regionplan 00 Kommuneplan indeholder en lang række retningslinjer fra Regionplan 00 for det tidligere Sønderjyllands Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler: Bymønster og byudviklingsprincipper Forebyggelse af miljøkonflikter Veje, trafik og tekniske anlæg Turisme og fritidsanlæg Landskab, natur og kulturhistorie Landbrug og råstofindvinding Grundvand og vandmiljø. Nye retningslinjer Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes især på retningslinjer, der handler om: Klima og energi Arkitektur- og højhuspolitik Kolonihaver Count Down 000 målsætninger om beskyttelse af arter Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer Skærpet hensyn til geologiske interesseområder. Visioner, mål og handlinger Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og handlinger, som Byrådet vil arbejde for de næste år. Visionerne er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er den politiske ramme, der skal anvendes for at gennemføre visionerne. 0 Kommuneplan 009-0

11 . Kommuneplanens forhold til planstrategien Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegørelse for sammenhængen med kommunens planstrategi. Af Planstrategi 007 fremgår det, at der i 009 foretages en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommuneplanforslag er et udtryk for. Kommunens Planstrategi 007 angiver kursen for kommuneplanen ved udpegning af hovedtemaer, der bygger på kommunens vision samt den Lokale Agenda Strategi. De tre temaer er Politisk lederskab, Universitetsbyen for alle og Landskabet for alle. Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - Hvad skal vi leve af, og hvordan skal det være at leve her? Kommuneplanens hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares. Med kommuneplanen gennemføres planstrategiens visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling, menneskelig trivsel og kultur. Politisk lederskab Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Fordebatten til kommuneplanen og den offentlige høring af planen, herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces. Universitetsbyen for alle Syddansk Universitet er en vækstmotor for erhvervslivet og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække studerende, undervisere og forskere afhænger af gode levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette. Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen for alle. Landskabet for alle Kommunens landskab er et kulturlandskab med kulturhistoriske spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor betydning for vores identitet og værdigrundlag. Kommunen vil skabe bedre tilgængelighed i og til landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelsestilbud, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infrastruktur, natur og landskab understøtter dette. Lokal agenda Agenda strategien indeholder målsætninger om by og land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til at konkretisere Agenda strategien, herunder gennem: retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og land. anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter. fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab. redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input til kommuneplanen. Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Særligt kapitlet om Klima og energi viser, hvad kommunen vil gøre for miljøet og for fremtiden. KommunEPlan 009-0

12 .7 Planlægning siden Kommuneplan 00 Byer I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne. Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur, og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I Sønderborg by blev der i 00 udarbejdet en trafikundersøgelse i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget. Siden 00 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner, som fremgår af Bilag. Omdannelse Omdannelse af Augustenborg Havn har været udbudt i arkitektkonkurrencen Europan 0, og Frank Gehry har udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge steder skal omdannelser være med til at skabe grobund for liv på havnen i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet skal opføres som lavenergibyggeri. Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv. Erhverv Med undtagelse af et nyt mindre område ved Augustenborg er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 00. Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09 til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl Erhvervspark) nær den kommende motorvej. Boligområder Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse. I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsområder er omdannet hovedsageligt til etageboligbebyggelse. Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdannelse af tidligere havneområder til boligformål. Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende boligområder fra 90 erne og 70 erne, og der er udarbejdet nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter. Turisme Sønderborg Kommunes oplevelsesturisme er blevet væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe. I 007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevelsesparken, og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbedringer af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget. Der er i den forgangne periode udlagt ca. 00 nye sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby, Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og Mommark. Interregionale samarbejder Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa, Flensborg og Sønderborg kaldet Grænsetrekanten. Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde»si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem flere europæiske havnebyer. Sundhed og bæredygtighed Siden udarbejdelse af kommuneplanen 00 er der igangsat en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed. Der er igangsat planlægning af en idrætsrambla omkring Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme. Inden for bæredygtighed indgår kommunen i ProjectZero, der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klimatiltag, som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af CO-udledning fra kommunens ejendomme. Denne kommuneplan udvider dette fokus i kapitel. Oversigt over udarbejdede planer siden 00 En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og regionplantillæg er listet op bagest i dette dokument som Bilag. Kommuneplan 009-0

13 .8 Eksterne samarbejdsrelationer I Sønderborg Kommune er der er ca indbyggere, hvoraf ca bor i Sønderborg by. Kommunen har et samlet areal på ca. 00 km, med øen Als på km som det største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle færre indbyggere, som det ses på figuren til højre. Varde 9.77 Esbjerg. Billund.07 Vejen.0 Vejle 0.9 Kolding 8.98 Hedensted.77 Fredericia 9.7 Horsens 7. Middelfart. Nordfyns 8. Odense 8.87 Samsø. Kerteminde.07 Haderslev. Assens.0 Nyborg.009 Faaborg-Midtfyn. Tønder.0 Aabenraa 0. Sønderborg Ærø.99 Svendborg 8. Langeland. Den kommunale fordeling den. januar 007 viser befolkningstal i omkringliggende kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet Grænseoverskridende samarbejde Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået et samarbejde på tværs kaldet Grænsetrekanten. Samarbejdet skal være med til at skabe dynamiske relationer og udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme, arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme, energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde, uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde med udgangspunkt i Flensborg Fjord. Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser.. Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets grænser. Naboerne Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa Kommune består af de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov, Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på godt Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske mindretal udgør ca. 0 % heraf. Det maritime samarbejde Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund, nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samarbejde skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turistaktiviteter til vands, herunder dykkermuligheder, naturgenopretning og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og turistbåde. KommunEPlan 009-0

14 .9 Befolkning og bosætning Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige aldersgrupper har stor betydning for kommunens planlægning på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt klædt på har kommunen udarbejdet befolkningsprognoser for perioden Prognoserne er baseret på den forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flyttemønsteret i kommunen. Kommunen står over for en landsdækkende tendens, som går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås på flere planer, som kommuneplanen vil støtte op om. Vigtigt at bygge nye boliger Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over %, svarende til.00 personer. Samtidig vil antallet af ældre over stige med mere end.00 personer, mens arbejdsstyrken falder med mere end 800. Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt, kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på,7% Antal indbyggere år år år år år 0 Årstal eller over.00 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejdsstyrken øges med knap.000 personer. Store lokale forskelle i udviklingen Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst forventes i Egernsund,7%), Rinkenæs (,%), Broager (0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (,9%) og Nordborg (,%), mens der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne forventes et fald i befolkningen på ½-%. Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager, Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betragtelig vækst på samlet 0 personer. Sammen med Ulkebøl og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige vækst i befolkningstallet. Mens den stærke vækst således er koncentreret om Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilbagegang i andre dele af kommunen. Her ligger områder med mindre tilbagegang blandet med områder i vækst. Alderssammensætningen For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdækkende tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde frem mod 0, mens andelen af ældre over stiger fra 7 til 0%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan disse effekter slår igennem varierer meget lokalt. I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældrebefolkningen. Nogle steder falder børnetallet markant - i Dybbøl falder antallet af 0 - -årige med over 00 frem mod 0. I Nordborg stiger antallet af 0 - -årige til gengæld med næsten 00, mens det i Egernsund stiger med næsten 0. Diagram nr..: Diagram nr..9.: Udviklingen i antal indbyggere fra 008 til 0 i Diagram nr..: Sønderborg Kommune fordelt på alder Kommuneplan 009-0

15 .0 Pendling Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse. I den forrige landplanredegørelse fra 00 er det geografiske område, der svarer til de nuværende Aabenraa og Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion, dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som antallet af udpendlere og indpendlere. Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet, mens andelen, der dagligt pendler over forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan, hvor % pendler mere end 0 km dagligt. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg kommune er, km, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 8, km. Af diagram.0. ses det, at næsten halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser behovet for transport. Antal pendlere % Ingen pendling Intern pendling % Indtil km 9 % -0 km % 0-0 km 0 % 0-0 km % 0-0 km % 0-0 km % over 0 km 0 % ikke beregnet Diagram nr..: Diagram nr..0.: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen også har deres arbejdsplads her. Sønderborg busstation For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken, at der er tale om en større indpendling end udpendling til Sønderborg Kommune..8 personer pendler hver dag ind i Sønderborg Kommune, mens.0 personer pendler ud af kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen. Ekstern pendling Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i nabokommunen Aabenraa. Kun % af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa. Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca. % af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand mellem de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse. KommunEPlan 009-0

16 Antal pendlere Antal pendlere Landsdel København () Landsdel Københavns omegn (7) Landsdel Nordsjælland () Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland (8) Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (0) Landsdel Nordjylland () Uden for Danmark (9) Landsdel København (8) Landsdel Københavns omegn () Landsdel Nordsjælland (8) Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland () Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (8) Landsdel Nordjylland (87) Diagram nr..: Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr..: destination uden for landsdel Sydjylland Diagram nr..7: Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune fra andre landsdele end Sydjylland Antal pendlere 00 Antal pendlere Billund () Esbjerg (0) Fanø () Fredericia () Haderslev (7) Kolding () Tønder (0) Varde () Vejen (8) Vejle (0) Aabenraa (.0) Billund () Esbjerg () Fanø () Fredericia () Haderslev (0) Kolding (7) Tønder (0) Varde (0) Vejen (0) Vejle () Aabenraa (.8) Diagram nr..8: Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr..9: destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland. Diagram nr..0: Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune Kommuneplan 009-0

17 . Hvad skete der i idéfasen Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer. Debathæftet Sønderborg i udbrud indeholdt en kort beskrivelse af hovedpunkter, som Byrådet særligt ønskede at debattere med borgerne. Sønderborg i udbrud kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Der er blevet afholdt borgermøder med et gennemsnitligt fremmøde på 80 personer. De bemærkninger, kommunen fik ved møderne og de skriftlige bemærkninger, er indgået ved behandling af kommuneplanen. Her gennemgås kort de punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen: Hvad ville Byrådet gerne diskutere Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige Det store overblik Byrådet har debatteret Det store overblik, som var et forslag til overordnede principper for udviklingen i Sønderborg Kommune, hvor der blev set på forskellige områder gennem temaerne: turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye energiformer. Levende byer Punktet Levende byer er et forslag til et nyt bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister, oplevelser, kultur og nye borgere. Landsbyer og landsbyliv Byrådet har sat Landsbyer og landsbyliv til debat, og har fremsat forslag til udpegning af bevaringsværdige landsbyer sammen med et ønske om, at der skal være plads til udvikling og fornyelse i landsbyerne. Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udviklingsprincip. Flere har dog været positive over for især Broager som forsøgsområde for reduktion af CO udledning. Der har været udtrykt bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder, med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret. I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i naturskønne områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt. Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil. De mange landsbylaug har deltaget meget aktivt i denne del af debatten. Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes. Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i SAVE-registreringen. KommunEPlan

18 Hvad ville Byrådet gerne diskutere Landskabet er et åndehul naturligvis Byrådet mener, at Landskabet er et åndehul, og at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed til landskabet og passe på det, er vigtigt! Har egnen plads til nyt liv Byrådet har stillet spørgsmålet: - Har egnen plads til nyt liv?, og forslag til nye arealudlæg til boliger, erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogasanlæg har været debatteret med borgerne. Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed. Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig kommune med Agenda -strategien, mens ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe grundlaget for en CO-neutral kommune. Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning til Countdown 000 (artsbeskyttelse) beskrives. Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper). Flere indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen skal følge med til turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen beskriver konkrete cykelruter, og hvilke principper der bør være bærende for udbygningen af stier i naturen. Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til placering af vindmøller. Kommuneplanen giver mulighed for begge dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig: Klima og energi. Øvrige bemærkninger Ud over de hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde: Kommunen modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik. De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen ved en revision eller tillæg. Kommunen modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret vurdering af tilstanden af trafikanlæggene. 8 Kommuneplan 009-0

19 . Serviceområder Godkendt politisk styring (GPS) Kommunens virksomhed er inddelt i politik-områder. Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag (GPS), som danner rammen for forvaltningerne i kommunen. Du kan læse om budget, regnskab, mål og servicestrategi inden for hvert politikområde på hjemmesiden under politik og demokrati. GPS en er under løbende revision i takt med at lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer sig. Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring. GPS en og kommuneplanens hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de overordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling. Dette kapitel giver en kort information om de områder i GPS en, som har betydning for planlægningen, men som ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retningslinje for planlægningen.. Demokrati. Erhverv og Turisme. Integration. Børn med særlige behov. Hjemmepleje og madtilbud. Personale 7. Natur og Miljø. Borgerservice 7. Voksne med særlige behov. Sygeplejen. Økonomi 8. Veje og Trafik. Sundhed og forebyggelse 8. Forsørgelse og beskæftigelse. Plejecentre og dagtilbud til ældre. Klima og Energi 9. Forsyning. Dagtilbud til børn og unge 9. Sygehus og genoptræning. Ledelse, IT, Kommunikation og Administration. Bosætning og Byggeri 0. Kultur, idræt, netværk og landdistrikter. Undervisning 0. Hjælpemidler. Kommunale ejendomme Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS) Kommuneplan

20 . Kultur og fritid Kommunen ejer og/eller støtter økonomisk en lang række fysiske faciliteter og rammer, som stilles til rådighed for foreninger og borgere i kommunen, se tabellen herunder. Kulturelle bygninger: Hovedbibliotek og 0 lokalbiblioteker Musikskole med hovedafdeling i Sønderborg og 7 decentrale undervisningssteder Sønderborg Teater Mølleparken, open air scene Sønderborghus Alsion Samt biografer, forsamlingshuse og samlingslokaliteter, museer og lokalhistoriske arkiver fordelt over hele kommunen. Idrætsfaciliteter: 7 haller fordelt med 0 kommunale haller og 7 selvejende haller golfbaner med 8 huller svømmehaller squashhal tennishal tennisanlæg med i alt tennisbaner Samt ridebaneanlæg, mobil skøjtebane, skydebaner, go-cart anlæg, klubhuse med boldbaner, atletikanlæg samt omklædningsfaciliteter fordelt over hele kommunen. Tabel nr..: Tabel..: Oversigt over Kulturelle bygninger og idrætsfaciliteter i Sønderborg Kommune VISION For kultur og fritid er det Byrådets vision, at Sønderborg i 07 er Europæisk Kulturhovedstad, og at der på havnefronten er opført et nyt multifunktionelt kulturhus, som fuldender hele områdets kulturelle infrastruktur. Det er Byrådets vision, at kommunen er et område, hvor alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter. Det er også Byrådets vision, at elitesportspræstationer giver borgerne oplevelser og profilerer området. Det er Byrådets vision, at kommunen er kendt som et område, hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for kunst og idræt. MÅL Det er Byrådets mål for kulturen, at: I 08 har mere end 80 % af borgerne, virksomhederne og institutionerne været med i et udviklingsforløb med kunst eller kultur som katalysator I 0 afleverer kommunen ansøgningen om at blive kulturhovedstad. Det er Byrådets mål for Idrætten, at: I 07 har alle borgere let adgang til tidssvarende og velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer. I 07 har borgerne gennem deltagelse i de organiserede og uorganiserede idrætstilbud opnået en folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks % bedste kommuner. Det er Byrådets mål for børn og unges talentudvikling, at: I 07 er der mindst unge i kommunen, der er på vej til en international karriere inden for kunst eller idræt. På nationalt niveau er der mindst 0 unge som har gjort sig positivt bemærket inden for kunst eller idræt. HanDLINGER På kulturområdet vil Byrådet arbejde for, at: Der i 00 er nedsat et kulturhovedstadssekretariat, hvis formål er at konkretisere visionerne og indgå strategiske samarbejdsaftaler med relevante institutter, organisationer og virksomheder med henblik på prækvalificering af ansøgning i 0. Der i 00 kan påbegyndes en opsparing til et Multikulturelt Kulturhus på havnen. Sekretariatet i 0 har udarbejdet en ansøgning, som kortlægger kommunens vilje til udvikling og kreativitet samt evnen til innovation. Inden for idræt vil Byrådet arbejde for, at: Støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde Igangsætte tiltag, der sikrer, at den brede idræt og eliten styrker hinanden, så borgerne oplever idræt positivt. For børn og unges talentudvikling vil Byrådet arbejde for: at kommunen forsætter udviklingen af tilbud af høj kvalitet inden for områderne billed- og skulpturel kunst, musik, dans, litteratur, teater og medier at kommunen i 00 sammen med Sønderjyske og uddannelsesinstitutioner etablerer et idrætscollege. 0 Kommuneplan 009-0

21 . Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedet nytænkes Kommunens indsats inden for forsørgelse, beskæftigelse og integration indgår i komplekse sammenhænge og involverer mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunen har nu ansvar for hele beskæftigelsesområdet, hvilket betyder, at indsatsen kan tænkes på en fundamentalt anderledes måde end hidtil. Beskæftigelsespolitikken har ikke blot betydning for samfundsøkonomien og for, om virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. En aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet er også vigtig for den enkelte borger både af hensyn til privatøkonomien og af hensyn til den enkeltes identitet. Beskæftigelses- og integrationsområdet tænkes sammen med andre politikområder i kommunen, som f.eks. erhvervspolitik, innovation, uddannelse, social- og sundhedspolitik for at sikre en helhedsorienteret indsats. Det velfungerende arbejdsmarked Kommunen prioriterer et velfungerende arbejdsmarked højt både for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og for borgerne - også dem, der ikke umiddelbart har udsigt til et arbejde. VISION Det er Byrådets vision, at arbejdsmarkedet i kommunen er velfungerende og effektivt. MÅL Det er Byrådets mål for arbejdsmarkedet, at sikre: at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har behov for på kort og lang sigt at arbejdsmarked og integration tænkes sammen at så mange som muligt er selvforsørgende at så mange som muligt, der er på offentlig forførgelse flyttes fra passiv til aktiv selvforsørgelse. Teglproduktion i Sønderborg Kommune - et af de traditionelle håndværk Et velfungerende arbejdsmarked omfatter både det ordinære arbejdsmarked og det rummelige arbejdsmarked, hvor personer med begrænsning i arbejdsevnen inkluderes. Andelen af arbejdsstyrken, som er i beskæftigelse, skal afspejle kommunens befolkningssammensætning. Kommunen vil yde en samlet indsats over for den enkelte borger, og der skal så vidt muligt tænkes i helheder, når kommunen udmønter lovgivningen over for borgerne. Følgende hovedpunkter har høj prioritet: At sikre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på kort og lang sigt At sikre en målrettet udvikling af de lediges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet At forebygge og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet At sikre borgernes livskvalitet. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen skal det ske via de eksisterende ordninger (f.eks. via støttet beskæftigelse eller førtidspension, fleksjob eller brug af personlig assistent). Den igangværende proces fra industrisamfund til vidensamfund betyder et stort pres på kommunens mange arbejdspladser i produktionsvirksomhederne. Presset forstærkes af den aktuelle konjunkturnedgang, der har medført nedlæggelse af mange industriarbejdspladser, som ikke alle kan forventes genetableret, når konjunkturerne atter viser en stigende tendens. Kommuneplan 009-0

22 Væksten i antallet af arbejdspladser vil fremover afhænge af erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, men også af, hvordan arbejdskraftens kompetencer kan udvikle sig, og ny arbejdskraft kan tiltrækkes. De beskæftigelsesmæssige udfordringer forstærkes af, at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og i det faktum, at uddannelsesniveauet i kommunen ligger under lands- og regionsgennemsnittet. Derfor er det særligt vigtigt, at der gøres en strategisk indsats med fokus på følgende områder: Opkvalificering / kompetenceudvikling af arbejdskraften Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling Forebyggende arbejdsmarkedsindsats Særlig integrationsindsats, hvor der er plads til alle og brug for alle! Vellykket integration En vellykket integration af borgere med anden etnisk baggrund betyder, at kommunen ønsker, at alle borgere er aktive medborgere. At være medborger indebærer, at man både har rettigheder og pligter at være aktiv medborger indebærer endvidere, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Det aktive medborgerskab handler om at sikre lige muligheder og stille krav men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter bibringer samfundet. VISION Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode liv. MÅL Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes potentiale. HanDLINGER Med integrationspolitikken vil Byrådet arbejde for, at: Der skabes yderligere dialog med forældre med anden etnisk baggrund om det danske skolesystem 9% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette gælder også unge med anden etnisk baggrund. Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere med anden etnisk baggrund. Erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven hos borgere med anden etnisk baggrund. Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med anden etnisk baggrund. Borgere med anden etnisk baggrund deltager i sunde fritidsaktiviteter. Kommuneplan 009-0

Kommuneplan 2009-2021. Hovedstruktur

Kommuneplan 2009-2021. Hovedstruktur Kommuneplan 009-0 Hovedstruktur Forslag til Kommuneplan 009-0 Hovedstruktur Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd i december 009. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

konklusioner borgerne

konklusioner borgerne Borgerne Dette afsnit beskriver borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgernes karakteristika påvirker i væsentlig grad hvilke services, kommunen skal levere. Derudover sætter borgerne i høj grad rammerne

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Indledning Med Holbæk i Fællesskab har Byrådet sat retning på udvikling af fremtidens kommune. En kommune, hvor vi skaber

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere