Kommuneplan Hovedstruktur

Transkript

1 Kommuneplan Hovedstruktur November 0

2 Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd. november 0. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 0, 00 Sønderborg eller findes på KOMMUNEPLAN 009-0

3 Forord Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes. offentliggjort i 007. Herefter blev der indkaldt ideer og forslag til kommuneplanen i en debatfolder Sønderborg i udbrud. Kommuneplan 009 indeholder de overordnede visioner, mål og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende år og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for de emner, planloven omfatter. Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid. Kommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan 00 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 00 for daværende Sønderjyllands Amt. Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstrategien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer Universitetsbyen for alle og Landskabet for Alle der blev Universitetsbyen for alle er med til at styrke områdets kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod uddannelse og beskæftigelse i Grænsetrekanten. Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt grundlæggende forudsætning for universitetsbyen. Landskabet for alle er en forudsætning for kommuneplanens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune. Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og tilgængelighed til naturen og landskabet. KOMMUNEPLAN 009-0

4 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Hvad er en kommuneplan?.... Læsevejledning Kommuneplanen og demokratiet Økonomi og fysisk planlægning Væsentlige ændringer i planlægningen...0. Kommuneplanens forhold til planstrategien....7 Planlægning siden kommuneplan Eksterne samarbejdsrelationer....9 Befolkningsprognose....0 Pendling.... Hvad skete der i idéfasen?...7. Serviceområder...9. Kultur og fritid Arbejdsmarked og integration.... Borgerservice.... Sundhed og handicap.... Børn og uddannelse.... Ældreservice Landsbyer og Landdistrikter Husbåde....0 Detailhandel.... Bynære grønne områder Grønne områder i byerne Kolonihaver Hvad betyder det for miljøet? Erhverv Erhvervsfremmepolitik og -strategi Erhverv ud til motorvejen og Plan Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Erhvervshavne og rekreative havne Hvad betyder det for miljøet? Forebyggelse af miljøkonflikter Konsekvensområder Konsekvenszoner Hvad betyder det for miljøet? Klima og energi Energipolitik og energistrategi.... Klimastrategi.... Bæredygtig udvikling.... Lavenergibyggeri.... Energiforsøg Bymønster og byudviklingsprincipper.8. Bymønster Arkitekturpolitik.... Højhuspolitik.... Byudviklingsprincipper.... Nye boligområder og områder til offentligt formål.... Nye erhvervsområder....7 Fornyelse af byområder Veje, trafik og tekniske anlæg Trafik Trafiksikkerhed Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser Kollektiv trafik Kystsikring Biogasanlæg Vindmøller Højspændingsledninger Master Rensningsanlæg Forsvarets øvelsesterræn Affald Varmeforsyning Hvad betyder det for miljøet?... KOMMUNEPLAN 009-0

5 8. Turisme og fritidsanlæg Turisme Sommerhusområder Overnatningsanlæg Lystfiskersøer Større arealkrævende fritidsanlæg Støjende fritidsaktiviteter Friluftsliv og naturoplevelser Fritidsområder Hvad betyder det for miljøet? Landskab, natur og kulturhistorie Landskabet Kystlandskaber Bade og bådebroer Geologiske interesser Skovrejsning Internationale naturbeskyttelsesområder Biologisk mangfoldighed Lavbundsarealer Kulturhistorie Hvad betyder det for miljøet? Landbrug og råstofindvinding Landbrug Råstofindvinding Hvad betyder det for miljøet? Grundvand og vandmiljø Grundvand Miljøkvalitet i vandløb og søer Hav og fjord Fiskeproduktion Hvad betyder det for miljøet? Miljø Miljøgodkendelser Miljøscreening VVM-Pligt Habitatdirektivet Forholdet til andre gældende planer.9. Statslige interesser i planlægningen Regional UdviklingsPlan Nabokommunernes planlægning Andre gældende planer Henvisning til retningslinier... 9 Bilag Bilag Oversigt over planer godkendt wfter Bilag Oversigt over fredede bygninger... 0 Bilag Oversigt over bevaringsværdige bygninger... 0 KOMMUNEPLAN 009-0

6 . Indledning. Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er Byrådets overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig de kommende år. Planen indeholder visioner, mål og retningslinjer for byerne og det åbne land. Kommuneplanen angiver rammer for byggeri og nye anvendelser - f.eks. hvor nye bolig- og erhvervsområder, butikker, veje og grønne områder skal placeres i fremtiden samt retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, behandling af landzonesager og administration af det åbne land. Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærkninger og ændringsforslag. Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden den endelige vedtagelse. Hvad består kommuneplanen af Kommuneplanen består af en hovedstruktur, der er den overordnede plan for kommunens udvikling og en rammedel, der angiver indholdet af lokalplaner med hensyn til bygningers højde, tæthed og anvendelse. Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. En aktiv kommuneplanlægning Kommuneplanen revideres hvert. år. Der kan opstå behov for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner og præciseringer, der skønnes nødvendige for at gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden i hvert enkelt tilfælde. Offentlig høring Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til ændringer. Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium Kommuneplan 009-0

7 . Læsevejledning Hvordan skal kortene læses Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske sammenhænge i kommunen. I disse afsnit er det derfor ikke alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning, men derimod en overordnet udviklingsretning. For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for en enkelt ejendom, henvises der til kommunens hjemmeside, hvor kortgrundlaget findes i digital form. Kommuneplanen og anden lovgivning Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering, jordforurening mv. Planemner der underlægges statslige sektorplaner Vandplaner og Natura000-planer udarbejdes af Miljøministeriet og Statens Miljøcentre. Vand- og Natura000- planerne er endnu ikke vedtaget og indtil da er det de statslige gælder Regionplan 00, som har fået status af landsplandirektiv. I denne kommuneplan er de områder fra Regionplan 00-0 indarbejdet, hvor kommunen har beslutningskompetence. Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne. Kommunen vil udarbejde disse retningslinjer, når der foreligger en vedtaget vandplan for området. Råstofplan for Region Syddanmark Kommuneplanen gengiver dele af retningslinjer fra Råstofplan 008 for Region Syddanmark. Hvad betyder kommuneplanen for miljøet I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljøvurderingen i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 009 følger forslaget som et selvstændigt dokument. Læsevejledning til tekst Tekst i bokse I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat i bokse. Vision Visionen er Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden for området i den kommende års periode. Visionen kan også pege på hvilken proces, udviklingen skal foregå i. Mål Målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste års udvikling inden for et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil kunne rumme en begrundelse for visionen. Handlinger Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil igangsætte inden for kommuneplanens tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlinger kan også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for området. Retningslinjer En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende års periode. Den øvrige tekst I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere oplysende eller forklarende karakter. Tabel nr..: Tabel..: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens Tabel nr..: hovedstruktur KommunEPlan

8 . Kommuneplanen og demokratiet Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende. Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a. gennem følgende udvalg: Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks. ældreråd og handicapråd. Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser på folkeskoler mv. Borgerinddragelse og fysisk planlægning Kommunen har valgt at invitere borgerne til at bidrage med ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8 ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 009. Øvrig inddragelse af borgerne Kommunen inddrager desuden brugere, borgere, organisationer og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det drejer sig bl.a. om: Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer. VISION Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere, virksomheder og institutioner i kombination med et stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab til at forny og forene demokrati og resultatskabelse i Sønderborg Kommune. MÅL Det er Byrådets mål at: Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse. Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse, som udnytter nye muligheder for kommunikation og giver borgerne anledning til at tage ansvar for egen indflydelse på kommunens prioriteringer og opgavevaretagelse. Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne ved at skabe en stærk kommune, som etablerer synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne i lokalområderne. HANDLINGER Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne: Borgerinddragelse og nærdemokrati. Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske arbejde. Principper for god offentlig service. Internationale relationer. 8 Kommuneplan 009-0

9 . Økonomi og fysisk planlægning Kommuneplanen og økonomien Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i kommunen. Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervsudvikling, hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer, der åbner for skabelsen af nye lokale arbejdspladser, der igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktureres af GPS en (Godkendt politisk styring), se kapitel. Det økonomiske årshjul Det overordnede økonomiske ansvar er placeret hos Byrådet og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og alle de budgetansvarlige enheder. Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul: Forår Sommer Byrådet kan eventuelt mødes til temamøder om sommeren for at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne og evt. søge konsensus om en budgetstrategi. På baggrund af den opnåede konsensus eller på baggrund af direktionens oplæg udfærdiger Økonomiudvalget et budgetforslag til Byrådet. Byrådet får de bestilte analyser forelagt og drøfter overordnede og langsigtede pejlemærker for det kommende budget. Efterår Hvert år, senest den. oktober, vedtages næste års budget, der indeholder de visioner, udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning. Årets budgetproces evalueres for at udvikle næste års proces. Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning. GPS en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det seneste års regnskab og målopfølgning. Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det vil sige ) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og ) skatteindtægter og statstilskud. Senest. juli kommer der besked om størrelsen af statens tilskud, og de endelige skøn kan laves. Vinter Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der kan give besparelser, skal med i kataloget. GPS en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske basisbudget. Administrationen forbereder analyser og processer. Økonomiudvalget fremlægger forslag til næste års budgetproces for Byrådet. Sønderborg Kommunes årshjul KommunEPlan

10 . Væsentlige ændringer i planlægningen Det er Byrådets mål, at planlægningenskal afspejle de konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor. Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket at rette et særligt fokus på CO-udledning. Det skal sikre, at der er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre reduktion af energiforbruget. Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen, at den skal indeholde retningslinjer for kommunens arealanvendelse. Bymønster og byudvikling Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster. Gråsten udpeges som udvidet områdeby, sammen med Rinkenæs og Egernsund og Havnbjerg indgår sammen med Nordborg. På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist på kortbilag nr..... Ændring Arealudlæg som fremgår af kapitel, herunder: Nye arealudlæg og deres anvendelse. Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens rammer. Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg.. Ændring Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 00 for Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat af Byrådet.. Ændring Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger. Kortbilag.. viser endvidere arealudlæg, som ønskes ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført til jordbrugsformål. Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning af landskabskiler. Retningslinjer fra Regionplan 00 Kommuneplan indeholder en lang række retningslinjer fra Regionplan 00 for det tidligere Sønderjyllands Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler: Bymønster og byudviklingsprincipper Forebyggelse af miljøkonflikter Veje, trafik og tekniske anlæg Turisme og fritidsanlæg Landskab, natur og kulturhistorie Landbrug og råstofindvinding Grundvand og vandmiljø. Nye retningslinjer Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes især på retningslinjer, der handler om: Klima og energi Arkitektur- og højhuspolitik Kolonihaver Count Down 000 målsætninger om beskyttelse af arter Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer Skærpet hensyn til geologiske interesseområder. Visioner, mål og handlinger Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og handlinger, som Byrådet vil arbejde for de næste år. Visionerne er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er den politiske ramme, der skal anvendes for at gennemføre visionerne. 0 Kommuneplan 009-0

11 . Kommuneplanens forhold til planstrategien Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegørelse for sammenhængen med kommunens planstrategi. Af Planstrategi 007 fremgår det, at der i 009 foretages en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommuneplanforslag er et udtryk for. Kommunens Planstrategi 007 angiver kursen for kommuneplanen ved udpegning af hovedtemaer, der bygger på kommunens vision samt den Lokale Agenda Strategi. De tre temaer er Politisk lederskab, Universitetsbyen for alle og Landskabet for alle. Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - Hvad skal vi leve af, og hvordan skal det være at leve her? Kommuneplanens hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares. Med kommuneplanen gennemføres planstrategiens visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling, menneskelig trivsel og kultur. Politisk lederskab Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Fordebatten til kommuneplanen og den offentlige høring af planen, herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces. Universitetsbyen for alle Syddansk Universitet er en vækstmotor for erhvervslivet og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække studerende, undervisere og forskere afhænger af gode levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette. Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen for alle. Landskabet for alle Kommunens landskab er et kulturlandskab med kulturhistoriske spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor betydning for vores identitet og værdigrundlag. Kommunen vil skabe bedre tilgængelighed i og til landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelsestilbud, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infrastruktur, natur og landskab understøtter dette. Lokal agenda Agenda strategien indeholder målsætninger om by og land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til at konkretisere Agenda strategien, herunder gennem: retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og land. anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter. fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab. redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input til kommuneplanen. Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Særligt kapitlet om Klima og energi viser, hvad kommunen vil gøre for miljøet og for fremtiden. KommunEPlan 009-0

12 .7 Planlægning siden Kommuneplan 00 Byer I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne. Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur, og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I Sønderborg by blev der i 00 udarbejdet en trafikundersøgelse i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget. Siden 00 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner, som fremgår af Bilag. Omdannelse Omdannelse af Augustenborg Havn har været udbudt i arkitektkonkurrencen Europan 0, og Frank Gehry har udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge steder skal omdannelser være med til at skabe grobund for liv på havnen i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet skal opføres som lavenergibyggeri. Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv. Erhverv Med undtagelse af et nyt mindre område ved Augustenborg er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 00. Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09 til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl Erhvervspark) nær den kommende motorvej. Boligområder Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse. I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsområder er omdannet hovedsageligt til etageboligbebyggelse. Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdannelse af tidligere havneområder til boligformål. Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende boligområder fra 90 erne og 70 erne, og der er udarbejdet nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter. Turisme Sønderborg Kommunes oplevelsesturisme er blevet væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe. I 007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevelsesparken, og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbedringer af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget. Der er i den forgangne periode udlagt ca. 00 nye sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby, Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og Mommark. Interregionale samarbejder Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa, Flensborg og Sønderborg kaldet Grænsetrekanten. Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde»si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem flere europæiske havnebyer. Sundhed og bæredygtighed Siden udarbejdelse af kommuneplanen 00 er der igangsat en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed. Der er igangsat planlægning af en idrætsrambla omkring Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme. Inden for bæredygtighed indgår kommunen i ProjectZero, der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klimatiltag, som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af CO-udledning fra kommunens ejendomme. Denne kommuneplan udvider dette fokus i kapitel. Oversigt over udarbejdede planer siden 00 En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og regionplantillæg er listet op bagest i dette dokument som Bilag. Kommuneplan 009-0

13 .8 Eksterne samarbejdsrelationer I Sønderborg Kommune er der er ca indbyggere, hvoraf ca bor i Sønderborg by. Kommunen har et samlet areal på ca. 00 km, med øen Als på km som det største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle færre indbyggere, som det ses på figuren til højre. Varde 9.77 Esbjerg. Billund.07 Vejen.0 Vejle 0.9 Kolding 8.98 Hedensted.77 Fredericia 9.7 Horsens 7. Middelfart. Nordfyns 8. Odense 8.87 Samsø. Kerteminde.07 Haderslev. Assens.0 Nyborg.009 Faaborg-Midtfyn. Tønder.0 Aabenraa 0. Sønderborg Ærø.99 Svendborg 8. Langeland. Den kommunale fordeling den. januar 007 viser befolkningstal i omkringliggende kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet Grænseoverskridende samarbejde Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået et samarbejde på tværs kaldet Grænsetrekanten. Samarbejdet skal være med til at skabe dynamiske relationer og udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme, arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme, energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde, uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde med udgangspunkt i Flensborg Fjord. Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser.. Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets grænser. Naboerne Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa Kommune består af de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov, Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på godt Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske mindretal udgør ca. 0 % heraf. Det maritime samarbejde Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund, nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samarbejde skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turistaktiviteter til vands, herunder dykkermuligheder, naturgenopretning og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og turistbåde. KommunEPlan 009-0

14 .9 Befolkning og bosætning Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige aldersgrupper har stor betydning for kommunens planlægning på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt klædt på har kommunen udarbejdet befolkningsprognoser for perioden Prognoserne er baseret på den forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flyttemønsteret i kommunen. Kommunen står over for en landsdækkende tendens, som går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås på flere planer, som kommuneplanen vil støtte op om. Vigtigt at bygge nye boliger Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over %, svarende til.00 personer. Samtidig vil antallet af ældre over stige med mere end.00 personer, mens arbejdsstyrken falder med mere end 800. Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt, kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på,7% Antal indbyggere år år år år år 0 Årstal eller over.00 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejdsstyrken øges med knap.000 personer. Store lokale forskelle i udviklingen Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst forventes i Egernsund,7%), Rinkenæs (,%), Broager (0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (,9%) og Nordborg (,%), mens der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne forventes et fald i befolkningen på ½-%. Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager, Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betragtelig vækst på samlet 0 personer. Sammen med Ulkebøl og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige vækst i befolkningstallet. Mens den stærke vækst således er koncentreret om Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilbagegang i andre dele af kommunen. Her ligger områder med mindre tilbagegang blandet med områder i vækst. Alderssammensætningen For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdækkende tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde frem mod 0, mens andelen af ældre over stiger fra 7 til 0%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan disse effekter slår igennem varierer meget lokalt. I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældrebefolkningen. Nogle steder falder børnetallet markant - i Dybbøl falder antallet af 0 - -årige med over 00 frem mod 0. I Nordborg stiger antallet af 0 - -årige til gengæld med næsten 00, mens det i Egernsund stiger med næsten 0. Diagram nr..: Diagram nr..9.: Udviklingen i antal indbyggere fra 008 til 0 i Diagram nr..: Sønderborg Kommune fordelt på alder Kommuneplan 009-0

15 .0 Pendling Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse. I den forrige landplanredegørelse fra 00 er det geografiske område, der svarer til de nuværende Aabenraa og Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion, dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som antallet af udpendlere og indpendlere. Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet, mens andelen, der dagligt pendler over forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan, hvor % pendler mere end 0 km dagligt. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg kommune er, km, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 8, km. Af diagram.0. ses det, at næsten halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser behovet for transport. Antal pendlere % Ingen pendling Intern pendling % Indtil km 9 % -0 km % 0-0 km 0 % 0-0 km % 0-0 km % 0-0 km % over 0 km 0 % ikke beregnet Diagram nr..: Diagram nr..0.: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen også har deres arbejdsplads her. Sønderborg busstation For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken, at der er tale om en større indpendling end udpendling til Sønderborg Kommune..8 personer pendler hver dag ind i Sønderborg Kommune, mens.0 personer pendler ud af kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen. Ekstern pendling Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i nabokommunen Aabenraa. Kun % af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa. Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca. % af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand mellem de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse. KommunEPlan 009-0

16 Antal pendlere Antal pendlere Landsdel København () Landsdel Københavns omegn (7) Landsdel Nordsjælland () Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland (8) Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (0) Landsdel Nordjylland () Uden for Danmark (9) Landsdel København (8) Landsdel Københavns omegn () Landsdel Nordsjælland (8) Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland () Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (8) Landsdel Nordjylland (87) Diagram nr..: Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr..: destination uden for landsdel Sydjylland Diagram nr..7: Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune fra andre landsdele end Sydjylland Antal pendlere 00 Antal pendlere Billund () Esbjerg (0) Fanø () Fredericia () Haderslev (7) Kolding () Tønder (0) Varde () Vejen (8) Vejle (0) Aabenraa (.0) Billund () Esbjerg () Fanø () Fredericia () Haderslev (0) Kolding (7) Tønder (0) Varde (0) Vejen (0) Vejle () Aabenraa (.8) Diagram nr..8: Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr..9: destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland. Diagram nr..0: Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune Kommuneplan 009-0

17 . Hvad skete der i idéfasen Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer. Debathæftet Sønderborg i udbrud indeholdt en kort beskrivelse af hovedpunkter, som Byrådet særligt ønskede at debattere med borgerne. Sønderborg i udbrud kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Der er blevet afholdt borgermøder med et gennemsnitligt fremmøde på 80 personer. De bemærkninger, kommunen fik ved møderne og de skriftlige bemærkninger, er indgået ved behandling af kommuneplanen. Her gennemgås kort de punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen: Hvad ville Byrådet gerne diskutere Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige Det store overblik Byrådet har debatteret Det store overblik, som var et forslag til overordnede principper for udviklingen i Sønderborg Kommune, hvor der blev set på forskellige områder gennem temaerne: turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye energiformer. Levende byer Punktet Levende byer er et forslag til et nyt bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister, oplevelser, kultur og nye borgere. Landsbyer og landsbyliv Byrådet har sat Landsbyer og landsbyliv til debat, og har fremsat forslag til udpegning af bevaringsværdige landsbyer sammen med et ønske om, at der skal være plads til udvikling og fornyelse i landsbyerne. Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udviklingsprincip. Flere har dog været positive over for især Broager som forsøgsområde for reduktion af CO udledning. Der har været udtrykt bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder, med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret. I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i naturskønne områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt. Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil. De mange landsbylaug har deltaget meget aktivt i denne del af debatten. Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes. Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i SAVE-registreringen. KommunEPlan

18 Hvad ville Byrådet gerne diskutere Landskabet er et åndehul naturligvis Byrådet mener, at Landskabet er et åndehul, og at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed til landskabet og passe på det, er vigtigt! Har egnen plads til nyt liv Byrådet har stillet spørgsmålet: - Har egnen plads til nyt liv?, og forslag til nye arealudlæg til boliger, erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogasanlæg har været debatteret med borgerne. Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed. Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig kommune med Agenda -strategien, mens ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe grundlaget for en CO-neutral kommune. Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning til Countdown 000 (artsbeskyttelse) beskrives. Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper). Flere indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen skal følge med til turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen beskriver konkrete cykelruter, og hvilke principper der bør være bærende for udbygningen af stier i naturen. Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til placering af vindmøller. Kommuneplanen giver mulighed for begge dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig: Klima og energi. Øvrige bemærkninger Ud over de hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde: Kommunen modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik. De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen ved en revision eller tillæg. Kommunen modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret vurdering af tilstanden af trafikanlæggene. 8 Kommuneplan 009-0

19 . Serviceområder Godkendt politisk styring (GPS) Kommunens virksomhed er inddelt i politik-områder. Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag (GPS), som danner rammen for forvaltningerne i kommunen. Du kan læse om budget, regnskab, mål og servicestrategi inden for hvert politikområde på hjemmesiden under politik og demokrati. GPS en er under løbende revision i takt med at lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer sig. Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring. GPS en og kommuneplanens hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de overordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling. Dette kapitel giver en kort information om de områder i GPS en, som har betydning for planlægningen, men som ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retningslinje for planlægningen.. Demokrati. Erhverv og Turisme. Integration. Børn med særlige behov. Hjemmepleje og madtilbud. Personale 7. Natur og Miljø. Borgerservice 7. Voksne med særlige behov. Sygeplejen. Økonomi 8. Veje og Trafik. Sundhed og forebyggelse 8. Forsørgelse og beskæftigelse. Plejecentre og dagtilbud til ældre. Klima og Energi 9. Forsyning. Dagtilbud til børn og unge 9. Sygehus og genoptræning. Ledelse, IT, Kommunikation og Administration. Bosætning og Byggeri 0. Kultur, idræt, netværk og landdistrikter. Undervisning 0. Hjælpemidler. Kommunale ejendomme Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS) Kommuneplan

20 . Kultur og fritid Kommunen ejer og/eller støtter økonomisk en lang række fysiske faciliteter og rammer, som stilles til rådighed for foreninger og borgere i kommunen, se tabellen herunder. Kulturelle bygninger: Hovedbibliotek og 0 lokalbiblioteker Musikskole med hovedafdeling i Sønderborg og 7 decentrale undervisningssteder Sønderborg Teater Mølleparken, open air scene Sønderborghus Alsion Samt biografer, forsamlingshuse og samlingslokaliteter, museer og lokalhistoriske arkiver fordelt over hele kommunen. Idrætsfaciliteter: 7 haller fordelt med 0 kommunale haller og 7 selvejende haller golfbaner med 8 huller svømmehaller squashhal tennishal tennisanlæg med i alt tennisbaner Samt ridebaneanlæg, mobil skøjtebane, skydebaner, go-cart anlæg, klubhuse med boldbaner, atletikanlæg samt omklædningsfaciliteter fordelt over hele kommunen. Tabel nr..: Tabel..: Oversigt over Kulturelle bygninger og idrætsfaciliteter i Sønderborg Kommune VISION For kultur og fritid er det Byrådets vision, at Sønderborg i 07 er Europæisk Kulturhovedstad, og at der på havnefronten er opført et nyt multifunktionelt kulturhus, som fuldender hele områdets kulturelle infrastruktur. Det er Byrådets vision, at kommunen er et område, hvor alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter. Det er også Byrådets vision, at elitesportspræstationer giver borgerne oplevelser og profilerer området. Det er Byrådets vision, at kommunen er kendt som et område, hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for kunst og idræt. MÅL Det er Byrådets mål for kulturen, at: I 08 har mere end 80 % af borgerne, virksomhederne og institutionerne været med i et udviklingsforløb med kunst eller kultur som katalysator I 0 afleverer kommunen ansøgningen om at blive kulturhovedstad. Det er Byrådets mål for Idrætten, at: I 07 har alle borgere let adgang til tidssvarende og velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer. I 07 har borgerne gennem deltagelse i de organiserede og uorganiserede idrætstilbud opnået en folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks % bedste kommuner. Det er Byrådets mål for børn og unges talentudvikling, at: I 07 er der mindst unge i kommunen, der er på vej til en international karriere inden for kunst eller idræt. På nationalt niveau er der mindst 0 unge som har gjort sig positivt bemærket inden for kunst eller idræt. HanDLINGER På kulturområdet vil Byrådet arbejde for, at: Der i 00 er nedsat et kulturhovedstadssekretariat, hvis formål er at konkretisere visionerne og indgå strategiske samarbejdsaftaler med relevante institutter, organisationer og virksomheder med henblik på prækvalificering af ansøgning i 0. Der i 00 kan påbegyndes en opsparing til et Multikulturelt Kulturhus på havnen. Sekretariatet i 0 har udarbejdet en ansøgning, som kortlægger kommunens vilje til udvikling og kreativitet samt evnen til innovation. Inden for idræt vil Byrådet arbejde for, at: Støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde Igangsætte tiltag, der sikrer, at den brede idræt og eliten styrker hinanden, så borgerne oplever idræt positivt. For børn og unges talentudvikling vil Byrådet arbejde for: at kommunen forsætter udviklingen af tilbud af høj kvalitet inden for områderne billed- og skulpturel kunst, musik, dans, litteratur, teater og medier at kommunen i 00 sammen med Sønderjyske og uddannelsesinstitutioner etablerer et idrætscollege. 0 Kommuneplan 009-0

21 . Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedet nytænkes Kommunens indsats inden for forsørgelse, beskæftigelse og integration indgår i komplekse sammenhænge og involverer mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunen har nu ansvar for hele beskæftigelsesområdet, hvilket betyder, at indsatsen kan tænkes på en fundamentalt anderledes måde end hidtil. Beskæftigelsespolitikken har ikke blot betydning for samfundsøkonomien og for, om virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. En aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet er også vigtig for den enkelte borger både af hensyn til privatøkonomien og af hensyn til den enkeltes identitet. Beskæftigelses- og integrationsområdet tænkes sammen med andre politikområder i kommunen, som f.eks. erhvervspolitik, innovation, uddannelse, social- og sundhedspolitik for at sikre en helhedsorienteret indsats. Det velfungerende arbejdsmarked Kommunen prioriterer et velfungerende arbejdsmarked højt både for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og for borgerne - også dem, der ikke umiddelbart har udsigt til et arbejde. VISION Det er Byrådets vision, at arbejdsmarkedet i kommunen er velfungerende og effektivt. MÅL Det er Byrådets mål for arbejdsmarkedet, at sikre: at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har behov for på kort og lang sigt at arbejdsmarked og integration tænkes sammen at så mange som muligt er selvforsørgende at så mange som muligt, der er på offentlig forførgelse flyttes fra passiv til aktiv selvforsørgelse. Teglproduktion i Sønderborg Kommune - et af de traditionelle håndværk Et velfungerende arbejdsmarked omfatter både det ordinære arbejdsmarked og det rummelige arbejdsmarked, hvor personer med begrænsning i arbejdsevnen inkluderes. Andelen af arbejdsstyrken, som er i beskæftigelse, skal afspejle kommunens befolkningssammensætning. Kommunen vil yde en samlet indsats over for den enkelte borger, og der skal så vidt muligt tænkes i helheder, når kommunen udmønter lovgivningen over for borgerne. Følgende hovedpunkter har høj prioritet: At sikre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på kort og lang sigt At sikre en målrettet udvikling af de lediges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet At forebygge og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet At sikre borgernes livskvalitet. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen skal det ske via de eksisterende ordninger (f.eks. via støttet beskæftigelse eller førtidspension, fleksjob eller brug af personlig assistent). Den igangværende proces fra industrisamfund til vidensamfund betyder et stort pres på kommunens mange arbejdspladser i produktionsvirksomhederne. Presset forstærkes af den aktuelle konjunkturnedgang, der har medført nedlæggelse af mange industriarbejdspladser, som ikke alle kan forventes genetableret, når konjunkturerne atter viser en stigende tendens. Kommuneplan 009-0

22 Væksten i antallet af arbejdspladser vil fremover afhænge af erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, men også af, hvordan arbejdskraftens kompetencer kan udvikle sig, og ny arbejdskraft kan tiltrækkes. De beskæftigelsesmæssige udfordringer forstærkes af, at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og i det faktum, at uddannelsesniveauet i kommunen ligger under lands- og regionsgennemsnittet. Derfor er det særligt vigtigt, at der gøres en strategisk indsats med fokus på følgende områder: Opkvalificering / kompetenceudvikling af arbejdskraften Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling Forebyggende arbejdsmarkedsindsats Særlig integrationsindsats, hvor der er plads til alle og brug for alle! Vellykket integration En vellykket integration af borgere med anden etnisk baggrund betyder, at kommunen ønsker, at alle borgere er aktive medborgere. At være medborger indebærer, at man både har rettigheder og pligter at være aktiv medborger indebærer endvidere, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Det aktive medborgerskab handler om at sikre lige muligheder og stille krav men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter bibringer samfundet. VISION Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode liv. MÅL Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes potentiale. HanDLINGER Med integrationspolitikken vil Byrådet arbejde for, at: Der skabes yderligere dialog med forældre med anden etnisk baggrund om det danske skolesystem 9% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette gælder også unge med anden etnisk baggrund. Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere med anden etnisk baggrund. Erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven hos borgere med anden etnisk baggrund. Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med anden etnisk baggrund. Borgere med anden etnisk baggrund deltager i sunde fritidsaktiviteter. Kommuneplan 009-0