Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til. uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job En sammenfatning Marts 2009

2

3 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse i Indholdsfortegnelse Indledning 1 Ungegruppen i tal 2 Barrierer for uddannelse og job 4 Unge med psykiske problemer/ sygdom 5 Unge med socialt belastet opvækst og/eller som er socialt utilpassede 5 Unge med svag skolebaggrund 5 Unge med misbrugsproblemer 6 Unge med anden etnisk baggrund end dansk 6 Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse/job 8 Anbefalinger 9 Anbefalinger til jobcentrene 10 Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner 12 Stor mobilitet i ungegruppen 13

4 ii Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse

5 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 1 Indledning Efter flere år med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft befinder dansk økonomi sig i øjeblikket i en situation med stigende ledighed som følge af en omfattende finanskrise I dag er der en større og desværre stigende gruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og som bla i kraft heraf har svært ved at opnå et job på det ordinære arbejdsmarked En del af disse unge har selv under den seneste højkonjunkturperiode haft svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet og risikerer nu at blive yderligere marginaliseret i forbindelse med den stigende ledighed Løsningen af ungeledigheden er vigtig ikke kun på kort sigt, men også på længere sigt, hvor der forventes store problemer med at sikre en tilstrækkelig stor og veluddannet arbejdsstyrke i Danmark 20 % af en ungdomsårgang får aldrig en uddannelse en meget stor del af de unge befinder sig i Matchkategori 4 og 5 en stor del af de unge er ikke kendte af jobcentrene, fordi de hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp, men har beskæftigelse i mindre omfang eller pendler ud og ind af beskæftigelse i de seneste år har der været en stigning i ledigheden blandt især de ikkearbejdsmarkedsparate unge Beskæftigelsesregion Midtjylland og Region Midtjylland har bedt COWI om at gennemføre en analyse, der kan afdække unges ledighed og beskæftigelsesmønster, herunder sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Dette er en sammenfatning af de væsentligste resultater af denne undersøgelse, der er afgrænset til de årige modtagere af dagpenge, kontant- /starthjælp og introduktionsydelse samt årige, som ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager nogen form for offentlig ydelse størstedelen af tiden I det følgende betegnes disse unge som ungegruppen Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo oktober 2008 til og med januar 2009 Den bygger på interview med de unge og medarbejdere fra jobcentre, UU-centre og uddannelsesinstitutioner Endvidere er der gennemført en analyse af 338 tilfældigt udvalgte sager i fire jobcentre samt analyser i Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og DREAM-databasen Undersøgelsen inddrager således både kvalitative og kvantitative data til belysning af ungegruppen

6 2 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Ungegruppen i tal I Midtjylland er der i dag ca 7000 unge mellem 18 og 29 år, som modtager enten dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som har været ledige i mere end 13 ud af de sidste 52 uger Gruppen udgør 80 % af samtlige ledige i den pågældende aldersgruppe og ca 4 % af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Midtjylland Ungegruppen er faldet fra cirka i 2006 til cirka 7000 i 2008 Samtidig er gruppen blevet markant svagere, hvilket bla kommer til udtryk ved, at andelen i matchgruppe 4 og 5 er steget fra 38 % i 2006 til 63 % i 2008 De kommuner, hvor der er flest i ungegruppen i 2008, er Norddjurs, Struer, Syddjurs, Randers, og Samsø Der er færrest i Favrskov, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Hedensted og Lemvig Målgruppen i procent af antallet af unge i de enkelte kommuner Midtjylland Norddjurs Struer Syddjurs Randers Samsø Skive Viborg Odder Horsens Silkeborg Herning Holstebro Ikast-Brande Århus Favrskov Ringkøbing-Skjern Skanderborg Hedensted Lemvig 5% 3% 3% 3% 3% 3% 6% 5% 5% 5% 7% 0% 1% 2% 3% 5% 6% 7% 8% Note: Figuren viser antallet af unge i ungegruppen i uge i procent af antallet af unge i kommunen i alderen år den 1/ Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

7 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 3 På sidste side i denne sammenfatning findes oversigtstabel, der viser, hvor stor ungegruppen er i de enkelte kommuner, og hvorledes den er sammensat Det ses, at Århus Kommune tegner sig for næsten 40 % af hele ungegruppen i beskæftigelsesregionen Gruppen adskiller sig fra samtlige unge i regionen ved, at den består af lidt flere kvinder end mænd flere i aldersgruppen år væsentligt flere forsørgere en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande langt flere uden en kompetencegivende uddannelse 77 % af ungegruppen har en grundskoleuddannelse bag sig som højeste opnåede uddannelse mod 34 % af samtlige unge i Midtjylland De unge ledige og alle unge i Region Midtjylland fordelt på gennemført uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 8% 67% 10% 6% Målgruppen 1 20% 26% 33% 1% 5% Alle unge i Midtjylland Uoplyst Grundskole 1-8kl Grundskole 9-10 kl Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Note: Ungegruppen er opgjort i uge og er sammenlignet med alle unge i alderen år med bopæl i regionen den 1/ Uddannelsesbaggrund er opgjort som højeste afsluttede uddannelse pr oktober 2006 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

8 4 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Barrierer for uddannelse og job Gruppen er kendetegnet ved, at den typisk står over for en række relativt tungtvejende barrierer i forhold til enten at få en uddannelse eller komme i arbejde En gennemgang af 338 sager inden for ungegruppen i fire jobcentre viser, at de unge står over for en række væsentlige barrierer, der gør det vanskeligt at få job eller uddannelse De væsentligste barrierer er psykisk sygdom/psykiske problemer, socialt belastet opvækst, mangel på erhvervserfaring samt dårlig skolebaggrund Oversigt over de væsentligste barrierer blandt de 338 ledige mellem 18 og 29 år, som indgår i sagsgennemgangen, fordelt efter køn Kvinder (n=223) Mænd (n=115) Alle (n=338) Psykiske problemer/ sygdom 44 % 40 % 43 % Mangel på erhvervserfaring 31 % 23 % 28 % Socialt belastet opvækst 26 % 35 % 29 % Dårlig skolebaggrund 21 % 30 % 24 % Fysiske helbredsproblemer 21 % 14 % 19 % Eneforsørger 15 % 2 % 11 % Manglende forældre-/voksenopbakning 10 % 6 % 9 % Ingen barrierer 9 % 5 % 8 % Personlig fremtræden 7 % 13 % 9 % Læse- og staveproblemer 6 % 9 % 7 % Blandingsmisbrug 4 % 26 % 12 % Handicap 4 % 15 % 8 % Manglende danskkundskaber 4 % 2 % 3 % Børnepasningsproblemer 2 % 0 % 1 % Plettet straffeattest 1 % 10 % 4 % I det følgende vil karakteristiske grupper blandt de unge blive gennemgået

9 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 5 Unge med psykiske problemer/ sygdom Det gælder unge med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og autisme, men også mange andre specifikke problemstillinger som spiseforstyrrelser, misbrug, depressioner, meget svage skolekundskaber og sociale fobier som angst og ensomhed Jobcentrene oplever, at denne gruppe er vokset og blevet langt mere synlig gennem de senere år Ifølge jobcentrene er den helt store udfordring over for denne gruppe, at de unge ofte har gået alt for længe, inden de er kommet i behandling Det kræver derfor en langvarig og koordineret indsats, herunder et tæt samarbejde med kommunens socialforvaltning og eventuelt eksterne læger, psykologer eller psykiatere De aktiviteter, der typisk anvendes over for gruppen i dag, er afklaringsforløb i forhold til arbejdsevne, virksomhedspraktik og aktiviteter med fokus på psykosocial støtte Gruppen udgør endvidere en organisatorisk udfordring, idet de redskaber, der skal tages i anvendelse for at hjælpe denne gruppe, ofte befinder sig under to forskellige lovgivninger: LAB-loven og Serviceloven, hvor sidstnævnte typisk forvaltes af Socialforvaltningen Det kræver således et tæt og koordineret samarbejde med Socialforvaltningen at bringe denne gruppe tættere på arbejdsmarkedet En anden organisatorisk udfordring er, at der ofte er ventetid på udredninger og behandlinger De mest succesfulde indsatser over for denne gruppe består ifølge jobcentrene af individuelt tilrettelagte og langvarige vejlednings- og optræningsforløb med en voksen støtteperson og efterfølgende virksomhedspraktikker Unge med socialt belastet opvækst og/eller som er socialt utilpassede Denne gruppe af unge lider især under manglende forældre-/voksenopbakning Mange af de unge i denne gruppe har samtidig en svag skolebaggrund og eventuelt mange skoleskift bag sig De har ofte svært ved at finde motivation og fokus og "zapper" rundt mellem jobs og eventuelt uddannelser uden rigtig at komme videre i tilværelsen Nogle mangler endvidere grundlæggende sociale kompetencer Udfordringen i forhold til denne gruppe af unge er at trænge igennem til dem og fastholde dem samt at finde tilbud til dem, der er tilstrækkeligt rummelige Jobcentrene peger på, at denne gruppe af unge vil have stor gavn af hjælp fra en mentor Det gælder både i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med uddannelse Unge med svag skolebaggrund Denne gruppe af unge er typisk kendetegnet ved, at de har haft meget svært ved at klare folkeskolen og dermed ofte heller ikke har de tilstrækkelige faglige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse I en del tilfælde skyldes

10 6 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse den svage skolebaggrund ordblindhed, mens andre unge har haft en uregelmæssig skolegang præget af mange skoleskift, stort fravær og manglende opbakning fra hjemmet Udfordringen i forhold til denne gruppe af unge er at motivere dem til at tage en kompetencegivende uddannelse Oftest vil mange hellere have et ufaglært arbejde og tjene penge De mest almindelige aktiveringstilbud i forhold til denne gruppe er læse-, skrive- og staveforløb for ordblinde, afklaringsforløb i forbindelse med job/uddannelse og afklaring i forhold til arbejdsevne Jobcentrene efterlyser flere EGU-forløb samt mere praktisk orienterede uddannelsesforløb til de unge med svag skolebaggrund Unge med misbrugsproblemer Flere jobcentre peger på, at misbrugsproblemer også er en udbredt barriere for ungegruppens muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Sagsgennemgangen indikerer imidlertid, at gruppen med misbrugsproblemer ikke fylder så meget antalsmæssigt, samt at det primært er mænd, der har misbrugsproblemer Gruppen fylder en del i det daglige arbejde, fordi det er svært at opnå og fastholde kontakt med de unge misbrugere, og ikke mindst fordi det er svært at få de unge til at erkende, at de har et misbrugsproblem Unge med anden etnisk baggrund end dansk Gruppen fylder særligt meget i Århus Kommune, hvor hver tredje unge i målgruppen har en anden etnisk baggrund end dansk Gruppen skiller sig i øvrigt ud ved, at der er langt flere end blandt gruppen med dansk oprindelse, som har børn, færre der har en uddannelse ud over grundskole niveau og endelig en noget højere andel, som har været ledige i mere end 80 % af tiden de sidste to år For denne gruppe er barriererne i høj grad kønsspecifikke For kvinderne er den væsentligste barriere typisk familiens forventninger til, at de påtager sig rollen som husmor og dermed er ansvarlige for hjemmet og børnene Det betyder, at de har svært ved at finde den nødvendige tid til uddannelse og job på fuld tid De unge mænd er ofte præget af her og nu-livsstilen og vil gerne have bil og dyrt tøj Samtidig har mange af drengene i modsætning til pigerne en svag skolebaggrund

11 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 7 Jobcentrenes vurderinger af udfordringer, mest succesfulde redskaber, samt ønsker til nye redskaber i forhold til forskellige grupper af unge Unge med psykiske problemer Unge som er socialt utilpassede Unge med svag skolebaggrund Unge med misbrugsproblemer De største udfordringer i forhold til gruppen At motivere og indgyde selvtillid hos den unge At de psykiske problemer ofte har været ubehandlede for længe At koordinere indsatsen omkring den unge At finde rummelige arbejdspladser At opnå kontakt og fastholde de unge At finde det helt rigtige tilbud, der kan rumme de unge At få de unge til at tro, at de kan klare et uddannelsesforløb eller blot et opkvalificerende forløb Motivation Kun få EGUpladser Svag skolebaggrund står sjældent alene: oftest kombineret med andre problemer - feks misbrugsproblemer og psykiske problemer At de unge erkender deres misbrug/at de unge vil tage imod behandling At opnå og fastholde kontakt De mest succesrige indsatser Individuelt tilrettelagte tilbud Langvarige vejlednings- og optræningsforløb med voksne og efterfølgende virksomhedspraktikker Støtte fra en gennemgående kontaktperson/mentor Individuelt, sammenhængende forløb Afklarende og opkvalificerende forløb for derigennem at kunne give den relevante støtte til at komme ind i et uddannelsesforløb eller i en erhvervsmæssig tilværelse Virksomhedspraktikker er ofte en god idé, da det er her de unge kan vise deres "stærke" sider Testning, feks PAS-test, så det kan blive klarlagt, hvor der er evt indlæringsproblemer Praktisk orienterede tilbud Misbrugsbehandling og virksomhedspraktik for derigennem at inkludere de unge socialt Behandling og støttekontaktperson tilknyttet Fortsatte tilbud om behandling trods mange forgæves forsøg, for hver gang går det faktisk fremad Konsekvent indsats herunder "åbent arbejdstilbud", der synliggør problemerne Meget individuelt tilrettelagte forløb, som kan fremme motivation for behandling Motionstilbud Tæt opfølgning, etablering af mentorfunktion Ønsker om nye/flere redskaber for at styrke indsatsen i forhold til de unge 7 ud af 10 jobcentre udtrykker ønske om: - flere behandlingstilbud - tidlig koordineret indsats med afklaring og vejledning - relevante aktiveringstilbud med støttepersoner 5 ud af 10 jobcentre udtrykker ønske om: - mentorordninger efter ansættelse og påbegyndt uddannelse - aktiveringstiltag - da denne gruppe ofte er aggressiv - ressourcer til opsøgende og forebyggende arbejde 4 ud af 10 jobcentre udtrykker ønske om: - mere praktisk orienterede uddannelser - flere EGU-pladser, mulighed for produktionsskoleophold som kostskole 5 ud af 10 jobcentre udtrykker ønsker om: - redskaber til behandling af unge, der ikke selv mener, at de har et misbrug - men blot et dagligt forbrug af psykoaktive stoffer - relevante aktiveringstiltag, der kan motivere den unge - færdigheder til at opnå kontakt og fastholde den unge i et længere forløb med indsats - kombinerede arbejdsmarkeds- og behandlingsrettede tilbud

12 8 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse/job De fleste unge oplever overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse som vanskelig Folkeskolen er præget af en enhedskultur uden de store valgmuligheder, med klassen som fast social ramme og med nærhed til hjemmet mv Dette er i stor kontrast til de rammer, som tilbydes de unge på ungdomsuddannelserne Især erhvervsuddannelserne (som appellerer til en del af de ikkeboglige unge) har i de senere år ændret sig markant; der stilles høje faglige krav til sprog og matematik, klassestrukturen er opløst, og de unge skal foretage mange valg med store konsekvenser Denne overgang giver mange af de usikre og svagere unge en vanskelig start på ungdomsuddannelserne; de føler sig "hjemløse" og underkvalificerede, og det får i mange tilfælde den konsekvens, at de unge ikke gennemfører påbegyndt uddannelse For mange unge betyder overgangen til en ungdomsuddannelse også en længere transportvej mellem hjem og skole I nogle tilfælde er det en reel barriere, og for andre med lille motivation bliver dette en medvirkende faktor til ikke at gennemføre en uddannelse Frafaldet er et særligt stort problem i det omfang de pågældende unge ikke kommer i gang med en ny uddannelse eller starter på et job, da de så typisk er overladt til sig selv, indtil de er berettiget til kontanthjælp, når de er 18 år "Her og nu"- kultur Generelt karakteriseres ungegruppen som værende præget af en "her og nukultur" Mange fokuserer så meget på "her og nu", at det er for uoverskueligt for dem at se fremad og planlægge et uddannelsesforløb Nogle af de unge har økonomiske prioriteringer, der gør, at de fokuserer på kort sigt og ikke vil gå ned i indtægt under uddannelse Samtidig er gruppen af unge ofte præget af, at de ikke har oplevet en nedgangskonjunktur, og af, at de har fået oplyst, at der altid vil være stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft, da de tilhører de små årgange Dermed også sagt, at gruppen af unge ikke nødvendigvis har fundet det oplagt at tage en uddannelse

13 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 9 Anbefalinger På baggrund af resultaterne af analysen har COWI udarbejdet en række anbefalinger til jobcentrene og andre relevante aktører inden for det beskæftigelsesog uddannelsespolitiske område i Midtjylland De barrierer, som de unge står over for, er udviklet igennem deres opvækst Det understeger behovet for forebyggelse, tidlig opsporing og en social indsats, længe før de unge melder sig i jobcentret Dette forhold er vigtigt at understrege, men det ligger uden for denne analyses rammer at give anbefalinger til denne indsats I dette afsnit vil fokus være på anbefalinger til den aktuelle indsats over for de unge, der ikke er i uddannelse eller har et arbejde, og som derfor har stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet Resultaterne af analysen viser, at det er overordentligt vigtigt, at det sikres, at der så tidligt som muligt iværksættes en forebyggende indsats over for de unge, der har særlige problemer i form af psykiske problemer/sygdom, manglende forældreopbakning, socialt belastet opvækst, manglende boglige forudsætninger, misbrugsproblemer mv Samtidig viser analysen, at det er vigtigt, at den indsats, der iværksættes over for de unge er individuel, helhedsorienteret og sammenhængende COWI vil derfor foreslå, at jobcentrene og de relevante aktører - UU-Centrene, Socialforvaltningerne, repræsentanter fra henholdsvis folkeskolen og Ungdomsuddannelserne samt produktionsskoler mv - på administrativt plan opretter et koordineringsudvalg, som har fokus på at sikre, at unge med særlige problemer/behov ikke tabes efter folkeskolen, og at de påbegynder og kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse eller et ordinært job Andre organisatoriske løsninger end et udvalg kan være relevante afhængig af de lokale forhold Det afgørende er at sikre koordinationen Koordineringsudvalget bør have særlig fokus på overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og/eller til beskæftigelse, herunder sikre, at de unge, som falder fra en ungdomsuddannelse eller ikke får påbegyndt en uddannelse, ikke overlades til sig selv i perioden frem til, at de opnår ret til kontanthjælp som 18-årige Eksempler på Koordineringsudvalgets opgaver kunne være at sikre, at unge med særlige problemer får tildelt en mentor/kontaktperson, uanset hvor i forløbet de befinder sig, samt at sikre, at der sker en overdragelse mellem de forskel-

14 10 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse lige mentor-/kontaktpersonfunktioner, som i dag er underlagt forskellig lovgivning 1 Som supplement til de formelle mentorordninger kan et eventuelt Koordineringsudvalg endvidere overveje at etablere et korps af frivillige mentorer/støttepersoner, som kan hjælpe de unge, der har brug for vejledning/rådgivning i det daglige, herunder hjælp til at få styr på økonomien, og/eller har brug for en rollemodel Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes ressourcer til at oplære de frivillige mentorer, så de kan håndtere de udfordringer, der imødeses Endelig kan et eventuelt Koordineringsudvalg overveje at udarbejde en oversigt over, hvilke forpligtelser og muligheder de enkelte aktører har for at hjælpe/bistå de unge i perioden, fra de starter på folkeskolens overbygning, til de har fuldført en ungdomsuddannelse og/eller påbegyndt et job Det kan endvidere overvejes at udarbejde en oversigt over de forskellige tilbud, der findes i de enkelte områder, til unge med særlige problemer, herunder også de behandlingsmuligheder, der findes i området Udarbejdelsen af oversigter, der selvfølgelig løbende skal opdateres, har to formål For det første at få et overordnet billede af de forskellige aktørers kompetencer og muligheder for at støtte de unge, fra de forlader folkeskolen til de får fast tilknytning til arbejdsmarkedet For det andet at få overblik over på hvilke områder der især er behov for koordinering og samarbejde Anbefalinger til jobcentrene Flere jobcentre gode erfaringer med ungekoordinatorer eller egentlige ungeteam, som har ansvaret for kontakten med ledige unge under 30 år, og som samtidig har et tæt samarbejde med Socialforvaltningen I flere jobcentre er der endvidere i tilknytning til ungekoordinatoren eller ungeteamet etableret interne arbejdsgrupper på tværs af de forvaltninger, der har kontakt med de unge, som har til opgave at koordinere indsatsen over for de unge og sikre, at indsatsen er helhedsorienteret Nogle steder samarbejder arbejdsgruppen om de unge, allerede fra de er 16 år Herved sikres det, at jobcentret allerede på et tidligt tidspunkt får kendskab til de unge, som har været i kontakt med kommunen, før de fylder 18 år, og som eventuelt har en børnesag Herudover kan etableringen af en tværfaglig arbejdsgruppe være med til at sikre, at der opnås større forståelse for og indsigt i de muligheder og kompetencer, de forskellige afdelinger har for at hjælpe de unge I forhold til selve tilrettelæggelsen af indsatsen over for de unge er det vigtigt, at denne målrettes de barrierer, som de unge står over for, samt at indsatsen organiseres, således at den enkelte unge som hovedregel kun har én kontaktperson i jobcentret, som de kan henvende sig til 1 Siden sommeren 2008 har UU været forpligtet til at stille mentorstøtte til rådighed for unge med behov herfor fra 9 kl, til den unge har påbegyndt en ungdomsuddannelse Siden sommeren 2007 har erhvervsuddannelserne været forpligtet til at stille mentorstøtte til rådighed for frafaldstruede elever med behov for voksenkontakt via mentorer

15 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 11 I forhold til de unge med psykiske problemer er det vigtigt, at arten af personens psykiske sygdom/-problemer tidligt afklares Denne gruppe omfatter mere end 40 % af ungegruppen, og det må forventes, at der er tale om en meget bred vifte af forskellige psykiske problemer og sygdomme I det omfang det er en viden, som enten UU eller børne- og ungeforvaltning/-afdeling ligger inde med, er det vigtigt at det sikres, at denne information viderebringes til jobcentret i forbindelse med, at ansvaret overgår til dem I forhold til UU vil det typisk fremgå af den uddannelsesplan, som UU udarbejder sammen med den unge i forbindelse med den unges uddannelsesvalg i 9 klasse, givet den unge er udredt/diagnosticeret på dette tidspunkt I det omfang der ikke foreligger en afklaring, bør afklaringen om muligt foregå parallelt med, at den unge starter i et aktiveringsforløb Ikke mindst i betragtning af, at der ofte vil være behov for relativt langvarige vejlednings- og afklaringsforløb med tilknytning af støttekontaktperson Omfanget af psykiske problemer er så stort, at det bør overvejes at gennemføre en særskilt analyse af, hvilke psykiske problemer, der er tale om, om disse problemer er kendte i forvejen, eller om de er opstået efter ophør af skole, og hvilken behandling/ kontakt til sundhedsvæsenet de unge aktuelt har En sådan analyse vil kunne kvalificere jobcentrenes indsats i forhold til de unge og bidrage til den tidlige afklaring og indsats, som efterlyses ovenfor Analysen vil endvidere kunne danne grundlag for kompetenceudvikling af jobcentrene på dette område, der fylder ganske meget i målgruppen I forhold til den gruppe af unge, der har oplevet en socialt belastet opvækst og/eller er socialt utilpassede kan der ligeledes være brug for at tilknytte en støttekontaktperson og sikre, at der sker en løbende og tæt opfølgning på den enkelte unge Fokus bør her i høj grad være på at hjælpe den unge med at fastholde fokus, herunder fastholde den unge i det forløb, den pågældende har påbegyndt Fokus kan endvidere med fordel være på at bibringe disse unge grundlæggende sociale kompetencer I forhold til den gruppe af unge, der har en svag skolebaggrund, kan det overvejes at indføre en eller anden form for screening af de unges læse-, og stavekompetencer, således at der så tidligt som muligt sættes ind over for eventuel ordblindhed, og/eller en screening af den enkelte unges indlæringskompetencer mere generelt I det omfang den enkelte unges indlæringskompetencer er relativt svage, og motivationen for uddannelse lille, bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at målet er en kompetencegivende uddannelse Alternativt bør indsatsen målrettes mod at afklare og opkvalificere de pågældende unge og give dem den nødvendige motivation for at tage en uddannelse I den henseende kan EGU være et godt tilbud, eller man kan overveje andre uddannelsesforløb, hvor der er mere vægt på praktiske end på boglige kvalifikationer og/eller mulighed for at forlænge uddannelsestiden

16 12 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Endelig skal nævnes muligheden af aktiv idrætsudøvelse i eksisterende klubber og foreninger for de unge, der kan motiveres herfor Fysisk aktivitet i sociale sammenhænge har i flere andre sammenhænge vist sig at være en god måde til at overvinde ensomhed og social isolation og skabe bedre selvværd og helbred Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner Resultaterne af undersøgelsen har peget på, at mange af de unge med særlige problemer har svært ved at klare overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne og den opløsning af de faste strukturer og rammer, der sker i den forbindelse Erhvervsuddannelserne bør derfor overveje, hvordan der kan skabes mere faste rammer for eleverne i form af eksempelvis genetablering af klasser, således at den enkelte unge opnår en base i sin uddannelse og en højere grad af tilknytning til uddannelsesstedet Herudover vil det i høj grad være relevant at tilknytte en mentor/fast kontaktperson til de personer, som har særlige problemer eller på anden vis har særlig høj sandsynlighed for at droppe ud af uddannelsen Endelig kan det for nogle grupper endvidere være relevant at etablere en praksis, således at de enten bliver ringet op eller får en sms hver morgen for at sikre, at de møder op Dette vil imidlertid ofte ikke være tilstrækkeligt til at sikre, at de bogligt svage unge i højere grad gennemfører en erhvervsuddannelse For disse unge er EGU en mulighed, men alternativet kan også være, at erhvervsskolerne overvejer at opdele undervisningen i klasser målrettet forskellige grupper af unge alt efter deres boglige forudsætninger Fra dette skoleår har Århus Købmandsskole eksempelvis valgt at opdele eleverne på erhvervsuddannelserne i fagligt stærke klasser, fagligt gennemsnitlige klasser og praktisk betonede klasser En anden metode til at sikre, at de svagere elever tager en uddannelse, er at etablere for-forløb til erhvervsuddannelser, eventuelt i form af kortvarige kombinationsforløb mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne og/eller undervisningsforløb på VUC med henblik på sikre, at de unge opnår de tilstrækkelige almene forudsætninger, der er påkrævet for at starte på en uddannelse Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium i Skjern fortæller, at de har en vis succes med at håndtere problemer med elever, der udviser problematisk social adfærd ved at samle disse i særlige klasser Metoden har et tydeligt præg af sanktion/udstilling og bruges kun over for elever, som principielt er ressourcestærke, men ikke lever op til almindelige normer for social adfærd Opnår de pågældende elever fremgang på en række punkter, kommer de tilbage i deres stamklasse Også i andre kommuner er der sat udviklingsprojekter i gang

17 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 13 Stor mobilitet i ungegruppen Selvom de unge i denne rapport har mange og store barrierer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelse eller få job, er det vigtigt at understrege, at rapporten også viser, at der alligevel er stor mobilitet, og at der derfor også er en god prognose for mange af de unge Strukturelle forhold på arbejdsmarkedet - herunder beskæftigelsessituationen - har afgørende betydning Den gunstige udvikling i beskæftigelsen har medført, at ungegruppen i denne analyse er reduceret fra til 7000 fra 2006 til 2008 Analysen viser også, at mulighederne for at blive selvforsørgende er til stede i alle matchgrupper - selv i matchgruppe 4 og 5, hvor henholdsvis 29 % og 16 % er blevet selvforsørgende fra 2006 til 2008 Beskæftigelsessituationen vil blive forringet i de kommende år, og billedet kan derfor hurtigt vende På denne baggrund er det væsentligt, at indsatsen for at hjælpe de unge styrkes

18 14 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Hvordan er ungegruppen sammensat i kommunerne? Antal i målgruppen Kvinder år Med børn Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Højst grundskole 10 klasse Matchkategori 4 eller 5 Ledighedsgrad på % Norddjurs % 42% 26% 12% 87% 60% 4 Struer % 36% 20% 11% 90% 68% 37% Syddjurs % 33% 25% 10% 88% 69% 3 Randers % 4 25% 12% 81% 69% 41% Samsø % 0% 77% 0% 8% Skive % 40% 21% 9% 8 63% 37% Viborg % 40% 27% 7% 8 65% 4 Odder 84 58% 37% 27% 6% 85% 67% 46% Horsens % 41% 27% 11% 88% 62% 39% Silkeborg % 41% 2 11% 86% 59% 45% Herning % 41% 23% 15% 81% 76% 38% Holstebro % 37% 2 13% 89% 70% 37% Ikast-Brande % 45% 26% 1 86% 46% 36% Århus % 53% 28% 33% 77% 61% 46% Favrskov % 6% 81% 5 37% Ringkøbing-Skjern % 3 28% 9% 85% 50% 33% Skanderborg % 41% 2 9% 86% 58% 30% Hedensted % 31% 9% 86% 7 46% Lemvig 67 66% 46% 28% 3% 85% 55% 42% Midtjylland % 45% 26% 18% 83% 63% 42% Note: Tabellen omfatter unge i målgruppen i uge De grønne markeringer viser andele, der er mere end 1 % mindre end andelen i Region Midtjylland De røde markeringer viser andele, der er mere end 1 % højere end andelen i Region Midtjylland Da de viste andele er afrundede til 0 decimaler, kan en afrundet andel i tabellen på feks 61 % godt kan være udtryk for tallet er mere end 1 % højere end en afrundet andel i tabellen på 60 % Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik