Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studenterhuen giver ingen jobgaranti"

Transkript

1 Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har lavere beskæftigelseschance end faglærte og personer med en videregående uddannelse. De studenter, der ikke læser videre, har ligeledes en lavere indkomst og større risiko for at leve af offentlig forsørgelse end de studenter, der tager en videregående uddannelse. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 2. juni 11 Analysens hovedkonklusioner Studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, har lavere beskæftigelseschancer end faglærte og personer med en videregående uddannelse. Det gælder navnlig for studenter med en almengymnasial uddannelse. Sammenlignet med 3-34-årige med en videregående uddannelse har personer, der alene har en gymnasial uddannelse lavere indkomster og større risiko for at leve af offentlig forsørgelse. Næsten halvdelen de 3-34-årige, der alene har en almengymnasial uddannelse, har været indskrevet på en videregående uddannelse, men har afbrudt forløbet. Blandt de 3-34-årige med en erhvervsgymnasial uddannelse har 29 pct. været indskrevet på en videregående uddannelse. Tidligere analyser fra AE viser, at det altid kan betale sig at tage en uddannelse. Når man måler på alt fra arbejdsmarkedstilknytning til helbred viser det sig, at uddannelse er den sikreste vej til et godt stabilt voksen- og arbejdsliv. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Fastholdes den nuværende uddannelsesadfærd i uddannelsessystemet er der udsigt til, at der kommer 11. flere personer med en videregående uddannelses i arbejdsstyrken fra til. Denne stigning afspejler, at de unge generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet har et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Stigningen i arbejdsudbuddet blandt personer med videregående uddannelser er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Den seneste fremskrivning af ubalancerne på arbejdsmarkedet foretaget af AE viser således, at der vil mangle godt 1. personer med en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv fortsætter i samme tempo, som i de foregående ca. 1 år. Derimod vil der være et overudbud af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse dvs. ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse. Denne fremskrivning peger således på, at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kan få det svært på fremtidens arbejdsmarked både ufaglærte og personer med alene en gymnasial uddannelse. Tabel 1. Arbejdskraftsmangel og overskud - Arbejdsstyrke Mangel (-) / Overskud (+) (B+C-A) Efterspørgselsbestemt Beskæftigelse (A) Ændret uddannelsessammensætning (B) 1. personer Ændring i 1. personer Normalisering af ledigheden (C) Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Videregående KVU MVU LVU I alt Anm.: Den uddannelsesfordelte fremskrivning af efterspørgselen efter arbejdskraft er forbundet med stor usikkerhed, og den præcise størrelse af ubalancerne skal derfor fortolke med forsigtighed. Kilde: Økonomiske Tendenser 11, AE I analysen gives en karakteristik af de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. I boks 1 er metoden bag analysen uddybet. 2

3 Boks 1. Metoden bag analysen I analysen gives en registerbaseret karakteristik af de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Der tages i analysen udgangspunkt i de 3-34-årige som har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I 9 var der årige, der havde en gymnasial uddannelse, som ikke har afsluttet en uddannelse på et højere niveau. Det svarer til at omkring 7½ pct. af det samlede antal 3-34-årige. Det fremgår af tabel B1. Ud af denne gruppe er 7. imidlertid i gang med en uddannelse. Det er valgt, at studerende ikke medtages, da det må formodes at en del af dem efterfølgende vil opnå en videregående uddannelse. Tabel B1. Højeste fuldførte uddannelse blandt 3-34-årige primo 9 Faglært Videregående Uoplyst I alt Studerende Ikkestuderende I alt Anm: Studerende er personer der har været i gang med en uddannelse pr. 1. oktober 7 og/eller 1. oktober 8. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre De bagvedliggende tal viser, at omkring pct. af de 3-34-årig, der står registreret med en almengymnasial uddannelse er indvandrere, der har fået registreret deres medbragte uddannelse fra hjemlandet. Disse personer har en helt anden sammensætning end danskfødte studenter og det er derfor valgt at afgrænse analysen til danskfødte dvs. personer med dansk oprindelse eller efterkommere. Denne afgrænsning reducerer antallet af ikke-studerende 3-34-årige med en gymnasial uddannelse fra.3 til 17., og det er som udgangspunkt denne personkreds der indgår i analysen. Uddannelse har store effekter på arbejdsmarkedstilknytning Der er en tydelig sammenhæng mellem opnået uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvensen. Det gælder også når man ser på de 3-34-årige, der ikke (længere) er under uddannelse. Blandt de unge der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen/grundskolen, er kun 64 pct. i beskæftigelse, mens den tilsvarende andel blandt 3-34-årige, der har taget en videregående uddannelse, er 94 pct. Det fremgår af figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de unge, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet efter studentereksamen, er lidt lavere end blandt de unge, der tager en erhvervskompetencegivende uddannelse (faglært eller videregående uddannelse). Det gælder navnlig for studenter med en almengymnasial uddannelse. For denne gruppe er beskæftigelsesfrekvensen 81 pct. blandt 3-34-årige, mens de tilsvarende beskæftigelsesandele blandt faglærte og personer med videregående uddannelser er henholdsvis 91 og 94 pct. Unge med en erhvervsgymnasial uddannelse har ligeledes en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end 3-34-årige med enten en faglært eller videregående uddannelse men forskellen er ikke så stor som for unge med en almengymnasial uddannelse. 3

4 Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens blandt 3-34-årig der ikke er under uddannelse Videregående Faglært Almengymnasiel Erhvervsgymnasiel Uoplyst Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). Den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens blandt de 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse dækker blandt andet over, at denne gruppe har større ledighedsrisiko og større risiko for at modtage kontanthjælp eller førtidspension. Blandt de unge med en almengymnasial uddannelse er f.eks. 2, pct. ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mens 3,3 pct. modtager førtidspension. Derimod er det stort set ingen af de 3-34-årige med en videregående uddannelse, der er på kontanthjælp eller modtager førtidspension, jf. tabel 2. Derudover er der blandt de unge med en almengymnasial uddannelse også en forholdsvis stor andel øvrige udenfor arbejdsstyrken. Samtidig fremgår det af tabellen, at den lave beskæftigelsesfrekvens blandt unge 3-34-årige helt uden uddannelse (udover grundskolen) skyldes, at en forholdsvis stor andel af denne gruppe modtager offentlig forsørgelse f.eks. i form af førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge. Tabel 2. Arbejdsmarkedstilknytning blandt 3-34-årige ikke-studerende, fordelt efter uddannelse Faglært Videregående Uoplyst Beskæftigelse 64,4 8,6 88, 9,7 93,7 47,4 87,1 Ledig inkl. aktivering 8, 3,2 2, 2,3 1, 9, 2,9 Kontanthjælp 7,4 2,,9,7,1 8,6 1,6 Førtidspension,6 3,3 1,4,7,1 17,6 2,3 Øvrige (udenfor arbejdsstyrken) 9,7,4 7,1, 4,6 17, 6,2 I alt,,,,,,, Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). I alt 4

5 Op imod pct. lavere indkomst end gennemsnittet, hvis man ikke læser videre De uddannelsesmæssige forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen er medvirkende til, at der ligeledes er forholdsvis store indkomstmæssige forskelle mellem uddannelsesgrupperne. For eksempel viser figur 2, at erhvervsindkomsten (lønindkomst og indkomst fra egen virksomhed mv.) blandt unge uden uddannelse udover folkeskolen er næsten 4 pct. lavere end gennemsnittet blandt alle 3-34-årige, mens erhvervsindkomsten er 1 pct. højere end gennemsnittet blandt personer med en videregående uddannelse. Figuren viser ligeledes, at 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse har en erhvervsindkomst der er omkring pct. lavere end gennemsnittet, mens erhvervsindkomsten for personer med en erhvervsgymnasial uddannelse ligger 8 pct. over den gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt alle 3-34-årige. Figur 2. Relativ indkomst blandt 3-34-årig ikke-studerende, fordelt efter uddannelse Almengymnasiel Erhvervsgymnasiel Faglært Videregående Erhvervsindkomst Disponibel indkomst - individuel Disponibel indkomst - ækvivaleret Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). Gennemsnitsindkomsten for de enkelte uddannelsesgrupper er målt i forhold til gennemsnitsindkomsten for 3-34-årige ikke-studerende danskfødte. Også målt på den disponible indkomst dvs. den samlede indkomst efter skat er der forholdsvis store indkomstforskelle mellem uddannelsesgrupperne. Det gælder både når man ser på den personlige disponible indkomst og på den husstandsækvivalerede disponible indkomst. De uddannelsesmæssige forskelle i gennemsnitsindkomsten dækker imidlertid over en stor variation i indkomsterne indenfor de forskellige uddannelsesgrupper. For at illustrere denne variation er der i figur 3a og 3b vist indkomstfordelingen for de forskellige uddannelsesgrupper. Indkomstgrupperne (decilerne) er dannet på baggrund af den personlige erhvervsindkomst for de 3-34-årige, der indgår i analysen. Som det fremgår af figur 3a, er personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse koncentreret i de laveste indkomstgrupper, mens personer med en videregående uddannelse er koncentreret i de højeste indkomstgrupper.

6 Personer med en almengymnasial uddannelse er den uddannelsesgruppe, der har den største variation i erhvervsindkomsterne. Denne uddannelsesgruppe er således overrepræsenteret i de laves indkomstgrupper (1. og 2. decil), men der er også en forholdsvis stor andel i den højeste indkomstgruppe (. indkosmtdecil). Derimod er det forholdsvis få med en almengymnasial uddannelse, der har mellemindkomster (4.-7. indkomstdecil). Det viser, at der blandt unge med en almengymnasial uddannelse både er en stor gruppe der klarer sig relativt godt og en stor gruppe der klarerer sig relativt dårligt målt ud fra erhvervsindkomsten, jf. figur 3b Til sammenligning er personer med en faglært uddannelse koncentreret i de mellemste indkomstgrupper, mens der er relativt få med en faglært uddannelse, som har enten meget høje eller meget lave erhvervsindkomster. Figur 3a. Indkomstfordeling bland 3-34-årige Figur 3b. Indkomstfordeling bland 3-34-årige Indkomstdecil Indkomstdecil Videregående Faglært Anm.: Decilinddelingen er baseret på erhvervsindkomsten blandt 3-34-årige der indgår i analysen (danskfødte og ikke-studerende) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Decilinddelingen er baseret på erhvervsindkomsten blandt 3-34-årige der indgår i analysen (danskfødte og ikke-studerende) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Som det fremgår af figur 3b fordeler personer med en erhvervsgymnasial uddannelse sig nogenlunde ligeligt på tværs af indkomstgrupperne dog med en overrepræsentation i den højeste indkomstgruppe. Mange studenter begynder, men dropper fra på de videregående uddannelser En forholdsvis stor andel af de studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har været indskrevet på en videregående uddannelse, men har afbrudt studieforløbet. Blandt de 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse er det således næsten halvdelen (46 pct.) der har været indskrevet på en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel for 3-34-årige med en erhvervsgymnasial uddannelse er 29 pct. Det fremgår af tabel 3. Samtidig viser tabellen, at der er forholdsvis mange der har været indskrevet flere år på en videregående uddannelse uden at afslutte den. En af forklaringerne på, at der er forholdsvis mange med lange afbrudte studieforløb er formentlig, at studerende navnlig tidligere kan have været indskrevet på en videregående uddannelse i en længere periode uden at være reelt studieaktiv. 6

7 Tabel 3. Afbrudte studieår på videregående uddannelse blandt 3-34-årige studenter Mænd Kvinder I alt Ingen afbrudte forløb, 63,1 7,9 79,7 3,8 71,1 Med afbrudte forløb, 36,9 42,1,3 46,2 28,9 Heraf: -½ år,2 6,,3 4,4,2,2 ½-1 år 6,9 6,8 6,6 3,6 6,8,2 1-1½ år,2 4,6 4,8 2,9, 3,8 1½-2 år 4,3 4,8 4, 2,3 4,2 3,6 Over 2 år 28,4 14,7 21, 7,2 2,1 11,1 I alt,,,,,, Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). Opgørelsen er udarbejdet på baggrund at længden af afbrudte uddannelsesforløb i det integrerede elevregister fra Danmarks Statistik. Samtidig viser tabellen, at en lidt større andel af de mandlige studenter i alderen 3-34 år har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at afslutte uddannelsen. Det gælder både for de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser. Flest mænd får ikke videre uddannelse Der er en lille overvægt af mænd blandt de 3-34-årige, der har taget studentereksamen, men som ikke er kommet videre med studierne. Det fremgår af figur 4 som viser, at blandt de 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse udgør mænd 1 pct., mens mænd udgør 2 pct. af de 3-34-årige med en erhvervsgymnasial uddannelse. Til sammenligning udgør mænd 6 pct. af de 3-34-årige, som ikke har taget en uddannelse udover grundskolen, mens mænd udgør 42 pct. af gruppen med videregående uddannelser. Figur 4. Andel mænd blandt 3-34-årige ikke-studerende fordelt efter uddannelse Almen-gymnasiel Erhvervs-gymnasiel Faglært Videregående 3 Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). 7

8 Forældrene til de 3-34-årige med alene en almen gymnasial studentereksamen (som højeste fuldførte uddannelse) har omtrent samme uddannelsesniveau som forældrene til de unge, der har taget en videregående uddannelse. Det fremgår af tabel 4. For eksempel fremgår det, at omkring pct. af forældrene til de 3-34-årige med henholdsvis en almen gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse, har taget en videregående uddannelse. Derimod er det kun 3 pct. af forældrene til de 3-34-årige, der har en erhvervsgymnasial uddannelse, som har taget en videregående uddannelse, mens andelen for de 3-34-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er 18 pct. Tabel årige (ikke-studerende) fordelt efter uddannelse og forældres uddannelsesniveau Faglært Videregående I alt Akademikere MVU/KVU Faglært Gymnasium Uoplyst I alt Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). 8

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere