Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv"

Transkript

1 Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv Ergoterapeutens bidrag til den tværfaglige behandling Marianne Arndal Pernille Mott Katrine Juul Kristiansen Januar 2015 ERG511 Bachelorprojekt i ergoterapi

2 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt Marianne Arndal Pernille Mott Katrine Juul Kristiansen Hold: ERG semester 8. januar 2014 Vejleder: Morten Givskud Aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv Ergoterapeutens bidrag til den tværfaglige behandling En kvalitativ undersøgelse Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Side 2/38

3 University College Lillebælt Bachelor of Occupational Therapy Bachelor s Thesis Marianne Arndal Pernille Mott Katrine Juul Kristiansen Class: ERG511 7th term 8th January 2014 Supervisor: Morten Givskud Activity based Occupational Therapy at the Intensive Care Unit The Occupational Therapist s Contribution to the Interdisciplinary Treatment A qualitative study. This paper includes characters incl. spaces. This assignment - or parts of it - may only be published with permission of the author(s) according to Bekendtgørelse af lov om ophavsret no. 202 of Side 3/38

4 1. Resume/Abstract Resume Baggrund I Danmark blev der i 2012 registreret indlæggelser på intensivafdelinger. Da intensiv patienters tilstand ofte er kompleks, er der brug for tværfaglige behandling. Ergoterapeuter er dog sjældent fast tilknyttet det tværfaglige team på intensiv, men rekvireres efter behov. Vores opfattelse er, at der mangler viden om, hvad ergoterapeuter kan bidrage med i den tværfaglige behandling ud over synkevurderinger, tryksårsaflastning og hjælpemidler, som kun er en lille del af de ergoterapeutiske kompetencer. Problemformulering Vi ved, at tværfaglighed er vigtigt i behandlingen af intensivpatienter, men samtidig ved vi også, at aktivitetsbaseret ergoterapi ikke er udbredt. Derfor vil vi undersøge: Hvad bidrager ergoterapeuter med i den tværfaglige behandling gennem aktivitetsbaseret ergoterapi. Metode Undersøgelsen er et kvalitativt forskningsinterview, hvor der er indsamlet data gennem semistruktureret interview af tre ergoterapeuter på forskellige intensivafdelinger. Til analysen af data er der anvendt meningskondensering, og gennem hele processen er der arbejdet ud fra en hermeneutisk tilgang. Resultat Resultaterne viser at ergoterapeuterne bidrager til den tværfaglige behandling med en aktivitetsbaseret tilgang til patienterne. Ergoterapeuterne arbejder klientcentreret og bruger dagligdags aktiviteter som middel og mål til at træne patienternes funktioner og selvstændighed. Patienterne inddrages i de daglige aktiviteter, så de bliver så aktivt deltagende under indlæggelse som muligt. Gennem den aktivitetsbaserede tilgang er ergoterapeuterne med til at øge de øvrige faggruppers kendskab til ergoterapi, således de i fællesskab kan sikre et tværfagligt samarbejde omkring behandlingen af patienter. Side 4/38

5 Konklusion Ud fra projektets resultater konkluderer vi, at ergoterapeuter gennem aktivitetsbaseret ergoterapi bidrager med viden om aktiviteter, deltagelse og klientcentrering til den tværfaglige behandling af intensivpatienter. Perspektivering Overordnet set er projektet med til at skabe mere fokus på aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. På nuværende tidspunkt er der ikke meget viden på området, men projektet kan danne grundlag for flere undersøgelser og forskningsprojekter. Fokusset på ergoterapeuters arbejde på intensiv kan også være med til at sætte gang i en debat om, hvorvidt arbejdsopgaverne er ergoterapeutiske. Ergoterapi handler grundlæggende om at muliggøre aktivitet og deltagelse, og derfor sætter nogle ergoterapeuter spørgsmålstegn ved om for eksempel en synkefunktionsvurdering er ergoterapi. Det kan også være interessant at undersøge, hvordan økonomien påvirker ergoterapeuters arbejdsopgaver på intensiv fremover. Bliver ergoterapeuter mere konsulenter for det faste personale på afdelingen, hvor de instruerer i aktivitetstræning, fordi der ikke er økonomi til, at de selv træner med patienterne? Søgeord: Intensiv, ergoterapi, aktivitet, mobilisering, rehabilitering Side 5/38

6 1. 2. Abstract Background The condition of an intensive care patient is often complex and a multidisciplinary treatment is needed. However, occupational therapists rarely form a part of the multidisciplinary team in the intensive care unit, but are requested when needed. From our point of view there is a lack of knowledge about how occupational therapists can contribute to the multidisciplinary teamwork besides from swallowing assessments and assistance tools, which is only a small part of the occupational therapy competencies. Research question We know that multidisciplinary teamwork is an important part of the treatment of intensive care patients, but at the same time know that activity based occupational therapy is not widely used. Therefore our object for the study is: How the Occupational therapist contributes to the multidisciplinary treatment through activity based occupational therapy? Method The study is a qualitative research interview. Data has been gathered through interviews with three occupational therapists in different intensive care units. We have used condensation of opinions for the analysis of the data and throughout the process we have used a hermeneutical approach. Results The results show that occupational therapists contribute to the multidisciplinary treatment with an activity based approach to the patients. The work of the occupational therapist is centered on the client and uses everyday activities as a means and goal for training the patients functions and independence. The patients are involved in the daily activities in order to make them participate as actively as possible. Through the activity based approach the occupational therapist increases the other professions knowledge of occupational therapy thus in unison ensuring the multidisciplinary teamwork in the treatment of patients. Conclusion Based on the results of the project we conclude that the occupational therapist contributes to the multidisciplinary treatment of intensive care patients with knowledge of activities, participation and client centering. Side 6/38

7 Discussion Overall the project helps create a focus on activity based occupational therapy at the intensive care unit. At the moment there is not much knowledge on this field, but the project could lead to more research and projects. A focus on the work of occupational therapists at the intensive care unit could also start a debate on whether the tasks are in fact occupational therapy. Basically occupational therapy is about facilitating activity and participation and therefore some occupational therapists question whether for instance swallowing assessments are occupational therapy. Keywords: Intensive care, occupational therapy, activity, mobilization, rehabilitation Side 7/38

8 2. Indholdsfortegnelse 1. Resume/Abstract Resume Abstract Indholdsfortegnelse Problembaggrund Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapeutisk perspektiv Anvendt teori Forforståelse Metode Design Dataindsamlingsmetode Tilrettelæggelse Forskningsetiske aspekter Databearbejdning Litteratursøgning Resultater Første tema: Ergoterapeutens tilgang Andet tema: Tværfagligt samarbejde Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste: Bilag... Side 8/38

9 3. Problembaggrund Da der kommer flere ældre og flere kroniske syge i Danmark, er der et stigende behov for behandling i sundhedssektoren. Regeringen har derfor udarbejdet en ny sundhedspolitik med fokus på at få mere sundhed for pengene. Visionen om et forbedret sundhedsvæsen i bygger på, at den enkelte dansker skal være mest muligt borger og mindst muligt patient (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013, s. 7, 36). Der er samtidig politisk fokus på rehabilitering, og i beskrivelsen af rehabiliteringsindsatsen for kommuner og regioner fremgår det, at rehabilitering ikke blot handler om at vende tilbage til arbejde, men også om at få livskvalitet og blive så selvhjulpen som muligt (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner & KL 2010, s. 4). Livskvaliteten hos patienter indlagt på intensivafdelinger påvirkes i op til 5 år efter udskrivelse på grund af tab af funktionsniveau, som er almindeligt hos intensivpatienter. Rehabilitering af patienterne, allerede mens de ligger på intensivafdelingerne, vinder mere og mere indpas og erstatter den tidligere tilgang til patienterne, hvor de blev holdt passive, indtil de var klinisk stabile (Eikermann & Latronico 2013, s. 2200). Et studie af Schweickert et al. (2009, s ) viser, at intensivpatienter, som tilbydes tidlig ergoterapi og fysioterapi, har større chance for at vende tilbage til tidligere funktionsniveau, de opnår flere dage uden respirator og har kortere episoder med delir under indlæggelsen. På John Hopkins Hospital i USA er der lavet en undersøgelse omkring omkostningerne ved at etablere tidlig mobilisering med ergoterapi og fysioterapi på intensiv. Den viser, at der samlet set spares penge, da det samlede indlæggelsesforløb og rehabiliteringstiden forkortes (Lord et al. 2013, s ). Intensivpatienters tilstand er ofte kompleks (Espersen, Freundlich & Jensen 2007, s. 680), og det er nødvendigt med flere faggruppers indsigt for at sikre en optimal behandling. Derfor er det vigtigt, at alle i det tværfaglige team har forståelse for og indsigt i, hvad de enkelte faggrupper kan tilbyde (Greve 2007 s ). Det tværfaglige samarbejde er en vigtig del af ergoterapeuters arbejde, da det har stor indflydelse på, hvorvidt patienten kan opnå det bedste resultat af behandlingen (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 21). I Danmark blev der i 2012 registreret indlæggelser på intensivafdelinger (Dansk Intensiv Database 2013, s. 1). Vi ved fra praksis, at ergoterapeuter ikke altid har deres faste gang på intensivafdelinger i Danmark. De kan rekvireres efter behov eller ud fra en rammeordination, hvor ergoterapeuterne selv vurderer hvilke patienter, der skal tilses. De typiske arbejdsopgaver er synkevurderinger, tryksårsaflastning, hjælpemidler og kun i enkelte tilfælde aktivitetsbaseret ergoterapi. Side 9/38

10 På et dansk sygehus blev der i 2013 lavet et udviklingsprojekt med det formål at styrke og vedligeholde patienters aktivitetsformåen ved at tilbyde aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. Under projektet blev en ergoterapeut tilknyttet afdelingen i 30 timer om ugen, og det viste sig, at det gør en forskel at have en fast tilknyttet ergoterapeut, som tænker aktivitetsbaseret. De læger og sygeplejersker, der blev interviewet i forbindelse med projektet, oplevede, at patienterne var engageret i eget sygdomsforløb og deltog aktivt i at blive raske igen (Møldrup, Jensen & Langballe 2013, s. 16). Projektet underbygger vores antagelse om, at aktivitetsbaseret ergoterapi har potentiale i forhold til den tværfaglige behandling af patienter på intensiv. Vi mener, at det er vigtigt at øge fokus på intensivafdelinger som arbejdsområde for ergoterapeuter, da det på nuværende tidspunkt ikke er et udbredt område i Danmark. Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen (ETF) mener, at faget har udviklingspotentiale, men at ergoterapeutiske ydelser kan være svære at formidle til omgivelserne. Det kan skyldes, at de problemstillinger, ergoterapeuter møder, ofte er sammensatte og komplekse (ETF, 2011). Vores opfattelse er, at der mangler viden om, hvad ergoterapeuter kan bidrage med i det tværfaglige samarbejde ud over synkevurderinger, tryksårsaflastning og hjælpemidler, som kun er en lille del af de ergoterapeutiske kompetencer. Emnet har vores interesse, fordi aktivitetsbaseret ergoterapi er en del af vores kernekompetencer (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17) og kan bidrage til den tværfaglige behandling. Formålet med vores opgave er at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever at arbejde med aktivitetsbaseret ergoterapi på intensivafdelinger. Vi ønsker at sætte fokus på det unikke aktivitetsperspektiv, da vi mener, at ergoterapeuter har en anden vinkel på menneskers sundhed og trivsel end de andre faggrupper i den tværfaglige behandling. Målgruppen er ergoterapeuter med interesse for intensivområdet og ergoterapeuter, der beskæftiger sig med udvikling af faget. 4. Problemformulering Vi ved, at tværfaglighed er vigtigt i behandlingen af intensivpatienter, men samtidig ved vi også, at aktivitetsbaseret ergoterapi ikke er udbredt. Derfor vil vi undersøge følgende: Hvad bidrager ergoterapeuter med i den tværfaglige behandling gennem aktivitetsbaseret ergoterapi? Side 10/38

11 4.1 Begrebsafklaring Aktivitet I opgaven anvender vi definitionen på aktivitet fra Polatajko et al.: Et sæt opgaver med et specifikt slutmål eller resultat, der er større end de enkelte opgaver, der tilsammen udgør aktiviteten (2008, s. 55). Vi vælger denne definition, da den stammer fra Taksonomi for aktivitetsudøvelse (TCOP), som er det eneste klassifikationssystem, der er valideret og dermed sikres korrekt sprogbrug omkring aktivitet (ibid., s ). Aktivitetsbaseret ergoterapi På baggrund af ovenstående definition af aktivitet er vores forståelse af aktivitetsbaseret ergoterapi, alt hvad ergoterapeuter laver med intensivpatienter, som indeholder aktivitet og ikke indbefatter synkevurdering, tryksårsaflastning eller udlevering og tilpasning af hjælpemidler. Tværfaglig behandling Tværfaglig behandling er i denne opgave den behandling, som patienter får på en intensivafdeling af følgende faggrupper: Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. 5. Ergoterapifaglige perspektiver og teori 5.1. Ergoterapeutisk perspektiv Opgavens ergoterapeutiske perspektiv bygger på de grundantagelser, som beskrives af Townsend & Polatajko i bogen Menneskelig Aktivitet II (2008). Disse grundantagelser handler om menneskets behov for betydningsfulde aktiviteter og deres terapeutiske potentiale og har siden starten af ergoterapiens historie været grundsten for en videre forståelse af faget (Polatajko et al. 2008, s ). Betydningsfuld aktivitet dækker over: En aktivitet eller et sæt aktiviteter, der udøves med en vis konsekvens og regelmæssighed, der giver struktur, og som tillægges værdi og mening af enkeltpersoner og en kultur (ibid., s. 55). Det ergoterapeutiske perspektiv bygger på en antagelse om, at alle mennesker har brug for aktivitet, og at mennesker har forskellige evne til at deltage i aktiviteter (Polatajko et al. 2008, s. 83). I praksis opleves det, at mennesker, som er indlagt på intensiv, er begrænsede i deltagelse på grund af flere forskellige faktorer, som for eksempel deres kritiske tilstand og de fysiske omgivelser. Under en indlæggelse mister patienterne de normale aktiviteter, som er med til at definere dem som personer, strukturere deres liv og give dem en følelse af kontrol (ibid., s. 88). Et tab af betydningsfulde Side 11/38

12 aktiviteter påvirker derfor menneskers sundhed og trivsel, og mangel på kontrol kan medføre følelsen af håbløshed, hjælpeløshed og desperation (ibid., s ). Ergoterapeuter kan muliggøre patienternes deltagelse i aktivitet (Townsend & Polatajko 2008, s. 35) og arbejder ud fra, at betydningsfulde aktiviteter giver tilværelsen mening (Polatajko et al. 2008, s. 56). Dermed kan ergoterapi afhjælpe noget af den håbløshed, som patienterne kan føle under en indlæggelse ved at graduere de betydningsfulde aktiviteter til patienternes formåen og dermed muliggøre deltagelse. Ergoterapeuter har en viden om, at alle mennesker engagerer sig i aktivitet på deres egen måde, som ikke nødvendigvis forstås af andre (Polatajko et al. 2008, s. 83) og har derved en unik respekt og forståelse for aktiviteternes betydning for den enkelte patient. Ergoterapeuter anvender aktivitetsanalyse for at forstå de forskellige aspekter, som ligger i arbejdet med aktiviteterne (Bundgaard & von Bülow 2013, s. 205). Ligeledes arbejdes der ud fra viden om, at der skal være overensstemmelse mellem aktivitet, personer og omgivelser, som bruges til at tilrettelægge interventionen (Jepsen & Larsen 2013, s. 217). I interventionen er der to måder at bruge aktiviteter på: 1) Der er tale om aktivitet som middel, hvor patienten træner den aktivitet, der ønskes forbedret ved at udføre aktiviteten. 2) Aktivitet som mål handler derimod om, at patienten træner i en aktivitet for at fremme, udvikle eller genoptræne funktioner. Begge dele kan give patienten et formål med træningen og øge motivationen for deltagelse (Latham 2002, s ). Denne viden er baggrund for den ergoterapeutiske behandling, som gennem klientcentrering forsøger at graduere aktivitetstræningen til patientens formåen, således patienten kan opleve struktur og kontrol over eget hverdagsliv (Hagedorn 1995, s ) Teori Til dataindsamling Vi anvender de syv faser i en interviewundersøgelse som beskrevet af Kvale & Brinkmann (2009, s ), da de enkelte faser sikrer metodisk stringens i vores arbejdsproces. De syv faser er et godt redskab til planlægning, gennemførelse og senere bearbejdning af interviewene og de anvendes til følgende: 1. Tematisering: Hvordan kan aktivitetsbaseret ergoterapi anvendes på en intensivafdeling? Hvad bidrager ergoterapeuter med i det tværfaglige samarbejde? Her opstilles problemformulering og formål med projektet. 2. Design: Planlægning af semistruktureret interview med tre ergoterapeuter. Side 12/38

13 3. Interview: Interviewguide udarbejdes og interviewene gennemføres. Hvert interview varer cirka en time og optages på diktafon. 4. Transskription: Alle tre interview transskriberes ordret. 5. Analyse: Meningskondensering anvendes for at finde temaer i interviewmaterialet. 6. Verifikation: Reliabilitet og validitet sikres løbende undervejs. 7. Rapportering: Resultaterne præsenteres i denne bacheloropgave. Til resultatanalysen Vi bruger aspekter af Den Canadiske Model for Klientcentreret Muliggørelse (CMCE), som ses i figur 1, til at belyse ergoterapeuternes tilgang i analyseafsnittet. Modellen viser, hvad ergoterapeuter foretager sig for at muliggøre deltagelse i aktivitet i samarbejde med patienten gennem forskellige nøglefærdigheder (Townsend et al. 2008, s ). De asymmetriske linjer i modellen repræsenterer dynamik og foranderlighed, men også den magtforskel, der er mellem patient og ergoterapeut. Tre af modellens nøglefærdigheder: Engagere, advokere og tilpasse bruges til at synliggøre, hvordan ergoterapeuter adskiller sig fra de andre faggrupper (ibid., s. 174). Figur 1: CMCE (Townsend et al. 2008, s. 170) Da muliggørelse er i centrum for klientcentreret praksis, indgår klientcentrering også i analysen af ergoterapeuternes tilgang. I samarbejdet involverer ergoterapeuterne patienterne i beslutninger, er fortaler for patienternes behov og anerkender patienternes egen viden og erfaring (Law et al. 2002, s. 52). I opgaven tager vi også fat i et tema omkring det tværfaglige samarbejde, som ergoterapeuter indgår i. Her skifter fokus fra at være rent ergoterapeutisk til at være mere tværfagligt, men stadig ud fra et ergoterapeutisk synspunkt. Vi anvender Lauvås & Lauvås (2006) til at analysere de oplevelser og udfordringer, som ergoterapeuterne fortæller om. Ligeledes bruges den til at analysere på kvaliteten af det tværfaglige arbejde ud fra en teoretisk forståelse. Side 13/38

14 5. 3. Forforståelse Da vi træder ind i dette projekt med en forforståelse inden for området, ønsker vi at synliggøre denne, så vi aktivt kan bringe den i spil og derved opnå en ny forståelse (Birkler 2005, s ). Ved projektets start havde gruppens medlemmer en forforståelse om, at aktivitet er vigtigt for menneskers velbefindende. Vores antagelse er, at hvis patienter indlagt på en intensivafdeling deltager så aktivt som muligt under indlæggelsen, vil de kunne mindske eller undgå et fald i funktionsniveau. Men vi tænker dog også, at ergoterapeuter ikke er gode nok til at promovere deres fag og dets potentiale. Vi tror ikke, at det tværfaglige personale har en stor nok viden om, hvad ergoterapeuter kan bidrage med til behandlingen af patienterne. Vi mener derfor, at der er grundlag for, at ergoterapeuter kan bidrage mere til den tværfaglige behandling, end de gør på nuværende tidspunkt. Vores personlige oplevelser med ergoterapi til intensivpatienter spænder fra kort at have stiftet bekendtskab med det i klinisk undervisning og til at have skrevet et eksamensprojekt om området. Det kan vi udnytte ved, at vores viden spænder bredt, og derved kan emnet diskuteres ud fra flere vinkler. 6. Metode Design I denne opgave anvender vi den forstående forskningstype, som ifølge Launsø, Olsen & Rieper handler om at fortolke noget, der allerede er fortolket. Gennem fortolkningen søges viden om informanternes subjektive perspektiv i en bestemt kontekst, som sammenholdt med empiri og teori er med til at skabe nye forståelsesrammer (2011, s ). Den forstående forskningstype er velegnet til besvarelse af vores problemformulering, fordi vi søger viden om ergoterapeuternes egen opfattelse af aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv. Den viden vil vi fortolke ud fra teori og dermed skabe en ny forståelse omkring aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv, som kan besvare vores problemformulering. Vi vælger den hermeneutiske tilgang, hvor vi er bevidste om vores forforståelse og aktivt bringer den i spil i forskningsprocessen for at udvikle vores viden. Det sker gennem den hermeneutiske cirkel, som beskriver vekselvirkningen mellem at forstå helheden og de enkelte dele. Ved at arbejde på denne måde udvider vi hele tiden vores forståelseshorisont, så vi får ens større forståelse, som kan inddrages i vores projekt (Birkler 2005, s ). Side 14/38

15 6. 2. Dataindsamlingsmetode Vi vælger det kvalitative forskningsinterview, fordi det ifølge Launsø, Olsen & Rieper er velegnet til gå i dybden med emnet og bruges til at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter (2011, s ). Igennem vores interviews vil vi have fokus på, hvordan ergoterapeuterne oplever, at de bidrager til den tværfaglige behandling ud fra de rammer, der er på intensiv. Som metode vælger vi semistruktureret interview baseret på en interviewguide med åbne spørgsmål omkring udvalgte temaer. Det sikrer, at vi får den ønskede viden under interviewet og samtidig har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Vi vælger at udføre individuelle interviews frem for fokusgruppeinterview, da der er stor geografisk spredning på informanterne. Vores interview inddeles i de tre faser, som kendetegner et forskningsinterview, og sikrer indledning, hovedfase og afslutning. Derudover er det også med til at give en struktur på interview og interviewguide (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s ). Interviewguiden er opbygget ud fra temaer med tilhørende underspørgsmål. Den er udarbejdet på baggrund af en refleksion over, hvilke temaer og spørgsmål, der ville være relevante i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Temaerne kan ses i interviewguiden, der er vedlagt i bilag 1. Et vigtigt element i den forstående forskningstype, er den kontekst ergoterapeuterne arbejder i. Dette har vi inddraget gennem et tema, der omhandler ergoterapeutens arbejdsomgivelser (Launsø, Olsen og Rieper 2011, s. 24). Her har vi udarbejdet underspørgsmål, der både omhandler, hvordan organisationens struktur og arbejdspladsens omgivelser påvirker ergoterapeutens arbejde på intensiv. I vores kvalitative forskningsinterviews indgår intervieweren som et instrument og bruger forskellige spørgsmålstyper blandt andet indledende, opfølgende og fortolkende spørgsmål for at brede undersøgelsesfeltet ud og sikre den rette forståelse (Kvale & Brinkmann 2009, s ). Derudover gør intervieweren undervejs også brug af aktiv lytning for at vise informanten, at der bliver lyttet til det, der fortælles, hvilket er en forudsætning for at kunne føre en samtale og vælge de spørgsmål, der er relevante for undersøgelsen (Metze & Nystrup 2000, s ) Tilrettelæggelse For at udvælge informanter til vores opgave ringede vi indledningsvist til de danske sygehuse, som stod registreret med en intensivafdeling i Dansk Intensiv Databases årsrapport fra 2012 (Dansk Intensiv Database 2013). Der blev spurgt til, om der var ergoterapeuter tilknyttet intensiv, om de lavede aktivitetsbaseret ergoterapi og i hvilken udstrækning. Her fandt vi ud af, at 32 sygehuse havde en eller flere intensivafdelinger, 29 sygehuse havde ergoterapeuter tilknyttet intensiv og på 19 af de sygehuse, blev der arbejdet aktivitetsbaseret. Informanterne til projektet blev udvalgt på baggrund af Side 15/38

16 informationsorienteret udvælgelse for at maksimere udbyttet af informationerne, da vi derved sikrede, at de havde viden om området (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 107). De udvalgte informanter opfyldte følgende kriterier: Inklusionskriterier Ergoterapeuterne skal benytte aktivitetsbaseret ergoterapi til intensivpatienter, så de har en viden om arbejdsområdet. Eksklusionskriterier For at få flere synsvinkler på ergoterapeutens arbejde, må de ikke være ansat på samme sygehus, da de ellers vil have samme betingelser for deres arbejde. Præsentation af informanterne På grund af opgavens tidsramme har vi valgt kun at interviewe tre ergoterapeuter og opnår derfor ikke datamætning. Informant E1 Arbejder på medicinsk og traumeintensivafdeling på et universitetshospital og bruger cirka 17 timer om ugen på afdelingen. Informanten arbejder efter henvisninger fra sygeplejersker og fysioterapeuter. Hun arbejder aktivitetsbaseret og laver synkevurderinger. Informant E2 Arbejder på almen intensivafdeling på et regionshospital og bruger op til 30 timer om ugen på afdelingen. Informanten arbejder efter rammeordination og udelukkende aktivitetsbaseret. Informant E3 Arbejder på almen intensivafdeling på et universitetshospital og bruger cirka 15 timer om ugen på afdelingen. Informanten arbejder efter henvisninger fra sygeplejerskerne. Hun arbejder aktivitetsbaseret og laver synkevurderinger. Interviewene blev udført i uge 46 & 47. Interviewene er af cirka en times varighed og foregår på de respektive sygehuse af hensyn til informanternes tidsforbrug. Informanterne blev bedt om at stille et uforstyrret lokale til rådighed, og vi overvejede settingen, så informanterne kunne føle sig godt tilpas. Interviewer og informant sad overfor hinanden og observanderne sad tilbagetrukket for at påvirke mindst muligt. Interviewene blev udført af den samme studerende for at sikre ens tilgang til alle Side 16/38

17 informanter. De to andre studerende fungerede som observander for efterfølgende at give feedback til intervieweren. På den måde kunne næste interview tilpasses efter behov. Ligeledes havde observanderne mulighed for at stille supplerende spørgsmål i slutningen af interviewet, hvis de oplevede, at der var områder, som måtte uddybes bedre. Alle interviews er optaget med henblik på transskription (Kvale & Brinkmann 2009, s ) Forskningsetiske aspekter Informeret samtykke Efter at informanterne blev udvalgt ud fra tidligere nævnte kriterier, blev de igen kontaktet telefonisk for at sikre, at de ønskede at deltage i undersøgelsen og aftale tid og sted for interviewet. Derefter blev der sendt en bekræftelse pr. mail om, at de indgik i undersøgelsen og rammerne for interviewet. Inden interviewet underskrev informanterne en samtykkeerklæring (se bilag 2). Fortrolighed Informanterne garanteres anonymitet både i forhold til dem selv og deres arbejdssted, ved at personfølsomme data ikke indgår i opgaven og destrueres efter brug. Konsekvenser Ulemper: Som følge af interviewet kan ergoterapeuterne blive bevidst om forskellige uhensigtsmæssigheder, som for eksempel rollerne i det tværfaglige arbejde. De kan også risikere at blive usikre i deres arbejde, hvis der belyses områder, som de ikke tidligere har haft fokus på og derved føler sig usikre omkring. Fordele: Ergoterapeuterne bliver hørt og kan få deres budskab frem. Projektet er med til at skabe mere fokus på det ergoterapeutiske arbejde på intensiv. Et øget fokus kan være med til at flere bliver interesseret i området og på længere sigt medvirke til mere forskning omkring ergoterapi og aktiviteter til intensivpatienter. Forskerens rolle Vores rolle er afgørende for interviewets kvalitet, derfor skal vi være empatiske og fagligt dygtige for at skabe tillid og åbenhed. Vi kan ifølge Kvale & Brinkmann komme til at fremstå stærkest i den asymmetriske magtbalance, der er mellem os og informanten (2009, s. 95). Derfor vil vi tilstræbe, at informanten bliver eksperten under interviewet ved at lytte og selv træde tilbage (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 136). Vi skal samtidig holde en professionel afstand for at sikre, at vi holder et Side 17/38

18 neutralt perspektiv og ikke identificerer os med informantens perspektiv (Kvale & Brinkmann 2009, s. 93) Databearbejdning Vi har valgt at transskribere interviewene i fuld længde for at kunne genfortolke på de forskellige udsagn under analysen, hvilket ikke er muligt, hvis vi omformulerer udsagnene under transskriberingen (Kvale & Brinkmann 2009, s. 205). Inden transskription har vi nedskrevet vores egne transskriberingsretningslinjer (se bilag 3) for at sikre en ensartet metode. Vi har hver transskriberet et interview og efterfølgende kontrolleret transskriptionen af de andre interviews for sikre reliabiliteten af de nedskrevne data (ibid., s. 206). Til at underbygge vores analyse har vi gjort brug af citater fra informanterne. Vi har sikret os, at citaterne ikke er taget ud af en sammenhæng ved at holde dem op mod konteksten i interviewet og skrive i citatet, hvis der er formuleringer, som kan misforstås. For eksempel hvis der står de om sygeplejerskerne, så skrives disse i parentes, så der er klarhed over, hvem der henvises til i analysen. For at styrke validiteten i opgaven har vi gjort brug af citater fra alle tre informanter til at underbygge vores analyseafsnit (Lindahl & Juhl 2010, s ). Meningskondensering Vi vælger at benytte meningskondensering til at analysere vores omfattende interviewmateriale gennem de naturlige enheder, som efterfølgende tematiseres. Denne metode er med til at skabe overskuelighed og frembringe de vigtigste temaer for videre analyse i forhold til vores problemformulering. Meningskondenseringen består af fem trin, som bruges således (Kvale & Brinkmann 2009, s. 228): 1. Først læser vi hele interviewet igennem for at få et overblik over helheden 2. Dernæst finder vi de naturlige meningsenheder i interviewet 3. Vi omformulerer meningsenhederne så enkelt som muligt 4. På baggrund af problemformuleringen stiller vi spørgsmål til meningsenhederne 5. De væsentlige temaer knyttes sammen i en beskrivende helhed i analysen Vi har i praksis gjort det ved, at vi hver især har fundet citater i de tre transskriberinger, som har vakt vores interesse. Dem har vi skrevet op på post-its og samlet i temaer. Derefter har vi udvalgt de temaer, vi oplevede, var mest gennemgående i interviewene, og som havde størst potentiale til at svare på vores problemformulering. Disse temaer blev vores udgangspunkt for den videre databearbejdning. Side 18/38

19 Hermeneutisk meningsfortolkning Vi har valgt at bruge hermeneutisk meningsfortolkning til vores databearbejdning, da det er med til, at vi kommer ud over det, der konkret bliver sagt og rekonstruere udsagnene inden for en bredere referenceramme (Kvale & Brinkmann 2009, s. 230). Gennem vores meningsfortolkning gør vi brug af forskellige fortolkningskontekster. Den første er selvforståelse, som vi har gjort brug af i vores tematisering, hvor vi har formuleret interviewpersonernes egen opfattelse af deres udsagn i overordnede temaer. I selve analysedelen har vi gjort brug af både kritisk commonsense og teoretisk forståelse. Vi har brugt kritisk commonsense forståelse ved, at vi gennem vores forståelse har været kritiske overfor vores data fra interviewene og inddraget det i en bredere forståelsesramme. Til den teoretiske forståelse har vi anvendt vores ergoterapifaglige viden og anden relevant teori til fortolkning af meningen med udsagnene (ibid., s ) Litteratursøgning Søgeproces Der er gjort brug af flere søgningsformer for at finde den relevante litteratur, der er tilknyttet emnet. I første omgang er der gjort brug af bevidst tilfældig søgning for at danne os et indtryk af den alment tilgængelige viden indenfor området. Her brugte vi håndsøgning på flere forskellige søgemaskiner for at danne et overblik over emnet og relevant litteratur til at analysere resultater. Blandt andet er ETF s Vidensbank blevet brugt til at undersøge, hvilken kendskab ETF har til aktivitetsbaseret ergoterapi på intensiv og undersøge om, der er nogle projekter i Danmark, som har haft fokus på aktiviteter på intensiv. Den systematiske søgning blev brugt til at søge videnskabelige artikler. Der blev søgt i følgende internationale og fagspecifikke databaser: PubMed, Cinahl, Cochraine, OTseeker og SveMed. Ved fund af relevant litteratur er der også gjort brug af kædesøgning til at gå dybere ind i de referencer og emner, som pågældende litteratur har gjort brug af (Rienecker, Jørgensen & Skov 2012, s ). Det er blandt andet gjort i forbindelse med artikler omkring tidlig mobilisering og ergoterapi. Der er også brugt fagligt netværk i litteratursøgningen (Brandt & Winding 2013, s ). Her er der taget kontakt til praksis, som har henvist til nogle danske projekter omkring emnet. Litteraturvurdering Den videnskabelige litteratur er først vurderet ud fra titel og abstract, hvorefter den er læst og vurderet i forhold til inklusionskriterier og relevans for problemformuleringen (ibid, s. 436). Inklusionskriterier: Side 19/38

20 Litteraturen skal være på dansk, svensk, norsk eller engelsk Det skal være videnskabelige litteratur eller praksiserfaring Emnerne skal omhandle ergoterapi på intensiv, tidlig mobilisering, aktivitetsbaseret ergoterapi og/eller tværfaglighed Det skal omhandle voksne patienter (+ 18 år) Vi har søgt litteratur fra d. 6. oktober januar 2015 for at sikre os den nyeste viden. Følgende søgeord er et udsnit (som enkelt ord eller kombination), resten fremgår af søgeprofilen (Bilag 4): Dansk: intensiv, ergoterapi, aktivitet, tidlig mobilisering Engelsk: intensive care unit(s), icu(s), occupational therapy, early mobilization, acute care, interprofessional-, interdisciplinary collaboration, multiprofessional Den øvrige litteratur er vurderet ud fra indhold, forfatter og udgiverens troværdighed. Fund af litteratur: Vores søgning tyder på, at der er begrænset viden og forskning indenfor området på nuværende tidspunkt, og derfor har vi valgt også at anvende litteratur, der ikke nødvendigvis er evidensbaseret. I vores opgave har vi anvendt følgende materiale som belæg i diskussions- og perspektiveringsafsnittene. En artikel fra det norske tidsskrift Ergoterapeuten (Oslo), som hedder: Ergoterapeut på intensivsvårdsavdelning - vad gör du der? Den beskriver et norsk pilotprojekt fra 2006, som havde til formål at undersøge, hvad ergoterapeuter bidrager med på en neurologisk intensivafdeling. Den er fundet på SveMed og er lokaliseret på UCLs bibliotek. Et factsheet fra American Occupational Therapy Association, som hedder Occupational Therapy s role in Acute Care fra Her beskrives ergoterapeuters rolle og bidrag på intensivafdelinger. Den er fundet via Google. Et tværfagligt projekt fra OUH Svendborg Sygehus 2013, som hedder Evaluering af tværfagligt projekt - Træning og mobilisering af patienter indlagt på intensiv. Det beskriver et tværfagligt projekt om mobilisering af intensivpatienter på OUH Svendborg Sygehus. Det er fundet via netværk. Et amerikansk RCT studie fra 2009, som hedder: Early physical and occupational therapy in mechanically ventilated, critically ill patients: a randomised controlled trial. Her beskrives effekten af tidlig mobilisering. Det er fundet på OT Seeker og hentet i PubMed. Side 20/38

21 En finansiel undersøgelse fra 2013 af omkostningerne og effekten af tidlig mobilisering på medicinsk intensiv afdeling på John Hopkins Hospital i USA. Den er fundet på Google og hentet på Pubmed. 7. Resultater Vores dataindsamling har resulteret i tre transskriberede interviews på henholdsvis 16, 18 og 24 sider. Ud fra disse transskriptioner er der gennem meningskondensering fundet to gennemgående temaer, som vi har valgt at analysere videre på. Temaerne er ergoterapeutens tilgang og tværfaglig samarbejde, som gennemgås i herunder Første tema: Ergoterapeutens tilgang Resultaterne fra vores undersøgelse viser, at ergoterapeuterne har en anden tilgang til patienterne, end de andre faggrupper på intensiv har. Det understøttes af en patientudtalelse, som E2 referer til: I har meget forskellig tilgang her på afdelingen, jeg kan godt lide den måde, I går til mig på. Denne udtalelse har gjort os nysgerrige på, hvad det er, ergoterapeuterne gør anderledes end de andre faggrupper. For at belyse dette tager vi udgangspunkt i tre modsætninger, som ergoterapeuterne oplever i forhold til de andre faggrupper. 1. Inddrage & guide (i modsætning til sygeplejerske) Ergoterapeuterne lægger stor vægt på at gøre noget med patienten i stedet for at gøre noget for patienten, som sygeplejerskerne ofte gør. E1 fortæller, at hun lægger vægt på at inddrage og guide patienten i naturlige bevægemønstre, så vedkommende bliver så aktiv som muligt, hvorimod intensivsygeplejersker er enormt serviceminded, så de gør rigtig mange ting for patienterne. 2. Aktivitet som træning (i modsætning til fysioterapeut) Ergoterapeuterne træner patientens funktioner ved at bruge betydningsfulde aktiviteter som middel og mål (Latham 2008, s ), hvorimod fysioterapeuterne oftest laver ren funktionstræning. E2 fortæller: Jeg har et rigtigt godt samarbejde med fysioterapeuterne men de laver jo meget stadigvæk bøj/stræk og passiv bevægelighed, ( ) når jeg samarbejder med fysioterapeuterne, så prøver jeg jo at tænke en aktivitet ind i det ( ) 3. Genoptræning & rehabilitering (i modsætning til læger) Ergoterapeuterne ser patienternes genoptræningspotentiale og lægger vægt på rehabiliteringsprocessen, hvorimod lægerne er mest interesseret i at få sygdommen behandlet og Side 21/38

22 patienten videre til en stamafdeling. E2 beskriver forskellen således: Vi prøver jo som ergoterapeuter at bryste os lidt af, at vi vil putte noget liv i de reddede liv og ( ) give folk kontrollen tilbage hvor lægerne er interesserede i at redde livet, men de er ikke interesserede i alle de der rehabiliteringsting. Ud fra ergoterapeuternes forskellige udsagn omkring modsætningerne kan vi se, at de alle tre arbejder ud fra fagets kernekompetence om at muliggøre aktivitet og deltagelse (Townsend & Polatajko, 2008, s. 35). Derved får de en anden tilgang til patienterne end de øvrige faggrupper. Tilgangen til patienterne afspejles i den canadiske model for klientcentreret muliggørelse (CMCE), som viser de nøglefærdigheder, ergoterapeuter anvender for at muliggøre aktivitet og deltagelse i samarbejde med patienten (Townsend et al. 2008, s. 169). Vi vælger at tage udgangspunkt i tre af de færdigheder, vi mener især adskiller ergoterapeuterne fra de andre faggrupper på intensiv. 1. Engagere Ved at engagere patienten i for eksempel at rede håret i stedet for blot at gøre det for ham - udnytter ergoterapeuten patientens potentiale for deltagelse i aktivitet og mulighed for genvinding af færdigheder. E1 fortæller: Altså en ADL træning kan bare være, bare at rede sit hår og så er det ( ) i hvilken grad, der så er behov for støtte til det ( ) de er jo vant til, at der er et enormt højt service niveau, og det er jo også klart, for de er afkræftede, men der er også bare mange, der kan meget mere end de selv tror og som egentlig, når så først de kan snakke, siger at de synes, det er rart selv at gøre noget. Her ser vi hvordan, ergoterapeuten anvender nøglefærdigheden engagere ved at inddrage patienten i at deltage i aktiviteten for at udnytte hans potentiale og opbygge selvsikkerhed (ibid. 2008, s ). 2. Advokere Ved at synliggøre hvad patienten faktisk kan, er ergoterapeuten med til at gøre andre faggrupper opmærksom på, hvordan de kan medvirke til at øge patientens mulighed for deltagelse. E2 fortæller om en tidligere patient, som dagen før havde deltaget i ADL aktiviteter på badeværelset sammen med hende: Han havde ( ) kæmpet rigtig godt og barberet sig selv og ja, vasket sig selv den ene dag, og så den næste dag der kom jeg, ( ) hvor han var ved at blive vasket af to sygeplejersker, virkelig sådan fra top til tå, ( ) og så sagde jeg altså bare sådan: Hvorfor ligger du der og bliver poleret over det hele? Du klarede det så godt i går, jo og så sagde han ( ): Jamen jeg kunne ikke forsvare mig, de kom bare. Side 22/38

23 Dette eksempel viser hvordan, ergoterapeuten anvender nøglefærdigheden advokere til at gøre opmærksom på nye valgmuligheder og argumentere til fordel for patientens deltagelse (ibid., s ). 3. Tilpasse Ved at tilpasse aktivitet eller omgivelser er ergoterapeuten med til at muliggøre deltagelse. En typisk hospitalsstue på intensiv begrænser muligheder for aktivitet af flere årsager såsom det teknologiske overvågningsudstyr, sparsom møblering samt hygiejnerestriktioner. Typiske møbler er en seng, et sengebord og en lænestol, hvilke ikke indbyder til megen aktivitet. Derfor har to af ergoterapeuterne anskaffet et mobilt, højdeindstilleligt arbejdsbord, de kan tage med på stuen efter behov, og ved at patienten nu kan sidde eller stå oprejst ved et stabilt bord, medvirker ergoterapeuten til at muliggøre deltagelse. E2 fortæller: Der er rigtig mange af dem (patienterne), der kan sidde på sengekanten med sådan et højt bord foran sig, altså et bord på hjul, der kan bremses fordi, at det bord (...), det indbyder simpelthen også til rigtig meget aktivitet. Eksemplet viser hvordan, ergoterapeuten anvender nøglefærdigheden tilpasse ved at gøre omgivelserne hensigtsmæssige til det specifikke brug (ibid., s. 175). De ovennævnte eksempler viser, hvordan ergoterapeuterne anvender de forskellige nøglefærdigheder til at muliggøre deltagelse og inddrage patienterne i aktivitet. Klientcentrering Et andet vigtigt element fra CMCE-modellen, som kendetegner ergoterapeutens tilgang, er klientcentrering, som bygger på en etisk holdning omkring selvstændighed og retfærdighed (Law et al. 2002, s. 52). Begrebet klientcentrering er oprindelig introduceret af Carl Rogers i den humanistiske psykologi og handler om kernebetingelserne: Ubetinget positiv anerkendelse, empatisk forståelse og kongruens (Sommerbeck 2002, s. 10), men vi anvender begrebet ud fra en ergoterapeutisk vinkel. I den sammenhæng handler klientcentrering om at samarbejde med patienten og om at fremme aktivitet på baggrund af respekt for patienten. I samarbejdet involverer ergoterapeuter patienten i beslutninger, er fortaler for patientens behov og anerkender patientens egen viden og erfaring (Law et al. 2002, s. 52). En af informanterne fortæller: Der var ( ) en dame, der skulle overflyttes til (en anden afdeling), og så ville hun gerne give sin søster besked, og så sagde sygeplejersken sådan rigtig hurtigt, at: Jamen vi skal nok få ringet til din søster, og så sagde hun (patienten): Jamen, jeg er jo vant til at skrive til min søster. Jeg vil gerne skrive til hende, ( ) ja så skrev jeg med hende. (E2) Side 23/38

24 Ud fra den teoretiske forståelse af klientcentrering ser vi, at ergoterapeuten arbejder klientcentreret ved at indgå i et partnerskab med patienten omkring aktiviteten og anerkende, at den er betydningsfuld for patienten (Law et al. 2002, s. 52). Ergoterapeuten vægter at støtte op omkring det at skrive brevet til søsteren og gør det muligt for patienten at bibeholde den betydningsfulde aktivitet i stedet for at lade sygeplejersken informere patientens søster. En anden informant fortæller om en patient, der skal inddrages i at børste tænder. Hun kan se, at han har svært ved at styre tandbørsten og spørger ind til, hvordan han plejer at børste tænder: ( ) Det skal være i det normale bevægemønster, det skal gøres som han plejer. ( ) Hvis jeg kan se, det er svært for ham at styre den der manuelle tandbørste, så spørger jeg helt naturligt: Er du vant til at bruge elektrisk tandbørste?, ( ) og så kan man så få den elektriske bragt ind, og så kan de ofte meget bedre. (E1) Her ser vi, at ergoterapeuten respekterer patientens autonomi og anerkender behovet for valgmuligheder for patienten i stedet for at anvende sygehusets tandbørste (Law et al. 2002, s. 52). Selvom ergoterapeuterne anvender klientcentrering som en vigtig tilgang til patienterne, kan det være svært at sikre i det daglige arbejde på intensiv, fordi patienterne er alvorligt syge og afhængige af personalets behandlinger. E2 fortæller, at det indimellem er svært at sætte mål for patienterne, fordi: Mange af dem kan ikke tale, så det med at opsætte meningsfulde mål med dem, det bliver tit på den måde, at man siger: Jeg kan se, du har været selvhjulpen så jeg formoder, at det er meningsfuldt for dig, at vi opsætter et mål om at kunne komme til at genvinde noget af den kontrol, og så kan de måske nikke eller ryste på hovedet. I dette eksempel ser vi, at ergoterapeuten forsøger at arbejde klientcentreret ved at tage udgangspunkt i et meningsfuldt mål for patienten, men samtidig er der er en risiko for, at hun indirekte bestemmer, hvilke aktiviteter patienten skal inddrages i og arbejder dermed ikke klientcentreret (Townsend et al. 2008, s. 171) Andet tema: Tværfagligt samarbejde Resultaterne fra vores undersøgelse viser også, at ergoterapeuterne har et forskelligt udgangspunkt for at arbejde tværfagligt på afdelingerne. Informant E1 og E3 arbejder efter henvisninger cirka timer om ugen, hvor E2 er fast tilknyttet afdelingen 30 timer om ugen. De har alle oplevet, at de andre faggrupper ikke forstår meningen eller værdien af aktivitetsbaseret ergoterapi, og at det er svært at indføre det på intensivafdelingerne. Derfor vælger vi at se nærmere på tre aspekter, som ifølge informanterne påvirker det tværfaglige samarbejde. Side 24/38

25 1. Medicinsk tilgang til patienterne Den medicinske profession er dominerende på sygehuse, og E1 oplever, at ergoterapeuterne er langt nede i behandlingshierarkiet. Hun udtaler: ( ) Patienterne er så syge at, på en eller anden måde er det også fair nok, at vi er så langt nede i det her behandlingshieraki. Det kan jeg sagtens forstå, men jeg tror også bare, at vi tit kommer for sent ind i forløbene. Da den lægefaglige viden er en stor del af behandlingen på intensiv, har lægerne en stor indflydelse på de andre faggrupper gennem en form for monopolstilling. Denne monopolstilling kan gøre det svært at opnå et funktionelt tværfagligt samarbejde, idet lægerne og til dels sygeplejersker kommer til at virke styrende for de andre faggruppers adgang til patienterne (Lauvås & Lauvås, 2006, s ). E3 fortæller om lægernes viden om aktivitetsbaseret ergoterapi: ( ) Nogle gange så kan jeg blive i tvivl, om de overhovedet ved, hvad det går ud på, ( ) og det kan så vidt også godt smitte af på sygeplejersker, fordi dagen deroppe handler meget om infektioner, behandling, undersøgelser, alt sådan noget. E2 har haft samme oplevelser og beskriver sin første tid med aktivitetsbaseret ergoterapi på afdelingen således: (...) Så var det lidt svært for mig faktisk at komme ind på stuerne til det her aktivitetsorienterede terapi, altså jeg blev tit mødt med sådan en (kommentar fra sygeplejerskerne): Ehh nej han er for dårlig. ( ) Nej hende skal du ikke ind til, hun er alt for god. Ud fra disse kommentarer mener vi, at den medicinske tilgang til patienterne kan hæmme den tværfaglige behandling, idet ergoterapeuterne bliver begrænset i deres tilgang til patienterne, når det er læger og sygeplejersker uden den fornødne tværfaglige indsigt i ergoterapi, der rekvirerer dem. Dette understøttes af en udtalelse fra E1, der siger: Nogle gange kan man da tænke, der må være mange flere, der har brug for os, end det jeg får henvist, det kan ikke passe andet. 2. De andre faggruppers viden om ergoterapi Udover den medicinske tilgang påvirker manglende viden om ergoterapeuternes arbejdsområder også det tværfaglige samarbejde. E1 fortæller: ( ) Man bliver nødt til at være en fast del (af afdelingen) ( ) for ellers så glemmer de én. Så kommer de kun i tanke om ergoterapeuten, når patienterne hoster og sprutter, fordi de fejlsynker, eller hvis de får tryksår, ja og det er ( ) ikke fordi, de ikke vil os, men de ved simpelthen ikke mere om det. Ergoterapeuterne oplever, at de ofte bliver forbundet med tryksårsforebyggelse eller synkevurderinger af de andre faggrupper, og der vil derfor være en risiko for, at ergoterapeuterne tilretter deres fagidentitet efter dette. Derved forkaster de deres grundidentitet (Lauvås & Lauvås 2006, s.76-77), som ligger i muliggørelsen af aktivitet (Polatajko et al. 2008, s ), og udnytter ikke deres faglige ekspertise til fulde. Hvis ergoterapeuterne forkaster deres grundidentitet og i Side 25/38

26 stedet udfører de opgaver, som andre faggrupper ønsker af dem, kan det i sidste ende få betydning for den fremtidige udvikling af faget og dermed på sigt måske være med til at ændre grundidentiteten. De to ergoterapeuter, der ikke er fast tilknyttet intensiv oplever, at de andre faggrupper mangler viden om ergoterapeuternes arbejde med aktivitetsbaseret ergoterapi. E1 fortæller, at sygeplejerskerne ofte ikke ved, hvad ergoterapeuterne kan bidrage med: Det kan godt være en udfordring, altså, at få dem til at forstå, hvad det så lige præcis er, vi kan bidrage med, og hvad er det, vi kan gøre af forskel ( ), men vi kan jo meget mere (end tryksår og synkevurderinger). Hun tilføjer også, at sygeplejerskerne ikke ved ret meget om aktivitetsbaseret ergoterapi: De ved ikke, hvad det er, og de forstår måske heller ikke altid meningen med det eller værdien af det. E3 oplever ligeledes, at det er det tværfaglige samarbejde, der gør det svært at arbejde med aktiviteter. Hun fortæller: ( ) Jeg tror meget, det er også vores tværfaglige samarbejde, der måske gør det lidt, lidt mere svært og komme igennem med det (aktivitetsbaseret ergoterapi), her i hvert fald. Altså har alle informanter oplevet, at de andre faggruppers begrænsede viden er en hæmsko for deres arbejde med intensivpatienter og inddragelse af aktiviteter. Den ergoterapeut, der er fast tilknyttet intensiv, har undervist sygeplejerskerne omkring aktivitetsbaseret ergoterapi, for at de også kan støtte op om aktiviteterne. Hun oplever nu, at: ( ) De (sygeplejerskerne) er blevet meget bedre til også at hive os ind og sige, du skal da ind til min dame. og E2 fortæller også: Så kunne man mærke, at de havde jo forstået det, rigtig mange af dem, men de er 65 sygeplejersker til de 10 patientsenge, så der er mange nye ansigter hele tiden. Altså oplever E2, at sygeplejerskerne er begyndt at huske hende og forstår, hvad hun kan lave med patienterne, men på grund af de mange nye ansigter skal hun hele tiden minde dem om det. E2 fortæller, at hun nu også skal undervise lægerne: ( ) Lægerne har faktisk efterspurgt noget undervisning. Så her først i januar, der skal vi ned og undervise i aktivitetsorienteret terapi for anæstesilægerne. Det er jeg jo vældig spændt på, men jeg håber, at de vil kunne forstå, at ( ) det der med, at aktivitet, sådan er en drift, som har været siden vi var, ja, blev skabt som mennesker. Vi ser her at ved at udbrede viden om aktivitetsbaseret ergoterapi, øger ergoterapeuten de andre faggruppers viden om emnet og bidrager til tværfaglig indsigt. 3. Tværfaglighed >< flerfaglighed Når vi ser på teorien omkring tværfagligt samarbejde, som Lauvås & Lauvås beskriver, er det nødvendigt, at de forskellige fags viden bringes sammen. Ved at faggrupperne bliver inddraget i Side 26/38

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Organisering Forskningsenheden for Rehabilitering

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Årsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Årsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ergoterapifagligt udviklingsprojekt mellem uddannelse og praksis

Ergoterapifagligt udviklingsprojekt mellem uddannelse og praksis Ergoterapifagligt udviklingsprojekt mellem uddannelse og praksis Erfaringer fra samarbejdet mellem Professionshøjskolen Absalon, Næstved og Træningsenheden, Køge Kommune. April 2019 Baggrund for projektet

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7: Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning

Modulbeskrivelse. Modul 7: Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning Godkendt i udd.udvalg Dato: Modulbeskrivelse Modul 7: Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV Indledning Modulbeskrivelsen er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Modul 12 Workshop Møde med kliniske undervisere 2.4.2014 Marts 2014 Grethe E. Nielsen Lektor Ergoterapeutuddannelsen UCL Modul 12 opgave fordeling

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling

Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af 2. semester

Slutrapport. Evaluering af 2. semester Slutrapport Evaluering af 2. semester Foråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Metodiske overvejelser 3 2.1 Målgruppe 3 2.2 Kontaktoplysninger på de studerende 3 2.3 Validitet i forbindelse med udformningen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden

Læs mere

Titel: Livskvalitet til det sidste et kvalitativt studie omhandlende aktivitet og deltagelse på hospice.

Titel: Livskvalitet til det sidste et kvalitativt studie omhandlende aktivitet og deltagelse på hospice. Side 1 af 96 Titel: Livskvalitet til det sidste et kvalitativt studie omhandlende aktivitet og deltagelse på hospice. Forfattere: Anne-Kathrine Vestergaard og Stine Stausholm Målgruppe: Bachelorprojektet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. 1. Indledning Rapporten sammenligner evalueringerne foretaget på hold E04B december 2009, hold E05A august

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere