Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet"

Transkript

1 Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet Slutrapport Oktober 2003 ENS j.nr. 1763/

2 Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet ENS j.nr. 1763/ Slutrapport Oktober 2003 Henrik Iskov Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003

3 Titel : Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet Rapport kategori : Slutrapport Forfatter : Henrik Iskov Dato for udgivelse : Oktober 2003 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : /00; H:\719\53\Slutrapport okt2003_final.doc Sagsnavn : Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige - For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Resume Generelt Projektspecifikt Slutrapport English summary Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer Sikkerhedsforhold for projekt Demonstration af brintbaseret brændselscellebus i København, j.nr 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Brintbil med forbrændingsmotor, j.nr. 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Brintbil med brændselscelle, j.nr. 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Letvægtslager til brintbil, j.nr 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Metalhydridlager til brintbil, j.nr 1763/ Formidling... 49

5 DGC-rapport 2 1 Indledning I forbindelse med gennemførelse af Brintprogrammet blev der fra Brintudvalget lagt vægt på, at sikkerheden skulle prioriteres højt. For at styrke de sikkerhedsmæssige aspekter i projekterne blev det besluttet at gennemføre et særskilt sikkerhedsprojekt, der dels skulle opbygge en særlig videnbase omkring brinthåndtering og de sikkerhedsmæssige aspekter og dels skulle assistere de øvrige projekter mht. sikkerhedsforhold, herunder de særlige forhold, der bør iagttages ved brintanvendelse. Hørsholm, oktober 2003 Henrik Iskov Bjarne Spiegelhauer Projektleder Afdelingschef Afdeling for Energiteknik og Sikkerhed Afdeling for Energiteknik og Sikkerhed

6 DGC-rapport 3 2 Resume Projektet omfatter en generel udredningsdel og en projektspecifik del. 2.1 Generelt Generel udredning om sikkerhedstekniske aspekter ved brintanvendelse til køretøjer og tilhørende stationært udstyr. Indsamle tilgængelig viden om sikkerhedsaspekter ved brintanvendelse via litteratursøgning og Internet samt kontakt til udenlandske eksperter og myndigheder m.m. 2.2 Projektspecifikt For hvert af de øvrige projekter i Brintprogrammet (Journal nr. 1763/ , 0004, 0005, 0011 og 0012) ydes sikkerhedsteknisk rådgivning og bistand ved myndighedsbehandling Medvirke ved behovsanalyse og opstilling af kravspecifikation. Opstilling af sikkerhedsrelaterede krav ud fra myndighedskrav og - standarder. Medvirke til at afklare myndighedsforhold for de enkelte projekter. Medvirke ved risikoanalyser. Indenlandsk ekspertise inden for risikoanalyse. Der er ydet bistand i risikogruppe-arbejdet med fagspecifik viden om gas/brint/sikkerhedsaspekter. For projekt 1763/ er der følgende opgaver: Myndighedsbehandling for etablering af brintbusdrift. Sikkerhedsmæssig gennemgang af brintbusproduktion og udvikling. I forbindelse med driftsfasen analyseret sikkerhedsrelaterede hændelser. Bortfaldet pga. forsinkelser i busprojektet, der har medført, at projektet ikke har kunnet afsluttes inden for Brintprogrammets tidsramme. Generel undersøgelse af de sikkerhedsmæssige aspekter ved en bred implementering af brint i det københavnske bustransportsystem. Bortfaldet.

7 DGC-rapport Slutrapport Slutrapporten består hovedsageligt af to dele: Generel viden om sikkerhed ved brintanvendelse. Herunder krav til komponent- og materialevalg. I forlængelse heraf gennemgås relevante standarder og vejledninger samt myndighedskrav. Sikkerhedsrådgivning af de enkelte brintprojekter. Der oplistes eksempler på den løbende kommunikation, der har været under projektforløbet. Den generelle sikkerhedsrapport er revideret ud fra tilbagemeldingerne på det tidligere udsendte udkast samt senere indhøstede erfaringer: Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer. Ud fra litteraturstudier og kontakt til danske aktører inden for tekniske gasser er der opsummeret en basisviden på området til gavn for alle øvrige aktører i Brintprogrammet. 2.4 English summary The project is divided into two parts, i.e. a general review part and a project specific part. General General review of safety aspects related to hydrogen driven vehicles and related stationary equipment. Collecting available knowledge on safety aspects related to hydrogen utilization through literature studies, the Internet and international experts and authorities etc. Project specific For each of the other projects under the Danish hydrogen programme (ref. nos. 1763/ , 0004, 0005, 0011 and 0012) consultancy concerning safety aspects as well as assistance during contact to authorities will be offered. Participation in demand analysis and requirement specification. Specification of safety related requirements based on authority requirements and standards.

8 DGC-rapport 5 Clarification of authority conditions for each project. Participation in risk analyses. National expertise on risk analysis has been involved. Also technical assistance regarding gas/hydrogen/safety aspects has been offered in the risk group work. The tasks in project 1763/ Fuel cell bus in Copenhagen are the following: Contact to authorities regarding establishment of hydrogen bus operation. Review of safety related aspects of hydrogen bus production. During the operation phase, safety related incidents are to be analysed. This part of the project has been cancelled, as the bus was not ready within the time limit of the National Hydrogen Program, phase one. General investigation of safety aspects related to a broad implementation of hydrogen utilisation in busses in Copenhagen. This part has also been cancelled.

9 DGC-rapport 6 3 Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer Her bringes indholdsdelen af DGC s rapport Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer, August Forord Nærværende rapport over sikkerheds- og myndighedsforhold er udarbejdet som et led i gennemførelsen af Energistyrelsens Brintprogram Sikkerhedsaspektet har ved fastlæggelsen af Brintprogrammet fået en høj prioritet. Rapporten skal ses som en grundlæggende introduktion til sikkerhedsaspektet ved gennemførelse af brintprojekter. Brintprogrammets deltagere takkes for kommentarer og bidrag ved udarbejdelsen af denne rapport. En særlig tak skal rettes til Allan Schrøder Pedersen, RISØ, og Jens Oluf Jensen, DTU, samt Carsten Sørig, Danmarks Gasmateriel Prøvning, og Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen for konstruktive kommentarer til rapportudkastet. Hørsholm, august 2000 Henrik Iskov Projektleder Afd. for Gasanvendelse Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse

10 DGC-rapport 7 2. Erfaringer Alle har hørt om det brintfyldte luftskib Hindenburg, der forulykkede ved brand som følge af antændelse via statisk elektricitet. Men hvor sikker eller farlig er brintanvendelse egentlig? En ide herom kan man få ved at gennemgå hidtidige erfaringer: 2.1 Industriprojekter m.v. Ud over nogle få demoprojekter med brintdrevne køretøjer anvendes en del brint til rumfart, men langt den største del anvendes i industrien. Cirka 90% anvendes til ammoniakproduktion i forbindelse med kunstgødningsproduktion og til olieraffinering. Yderligere 5% anvendes ved metanolproduktion, mens resten går til mange mindre anvendelser som fx brintkøling af kraftværksgeneratorer og hydrogenering af fedt og olier i fødevareindustrien (fx i Danmark) /7/. Generelt anvendes brint i industrien med stor sikkerhed i de store procesindustrier, men alligevel er uheldsraten 5-20 gange højere end for naturgasanvendelse /4/. I /5/ og /6/ er der foretaget analyser af uheld ved brintanvendelse i projekter inden for industrien, rumfart og bil-demoprojekter. Man kan heraf uddrage følgende tendenser og hovedårsager til uheld: Mekaniske fejl i beholdere og rørsystemer mv., ofte grundet hydrogenskørhed eller fastfrysning Reaktion med en forurening (fx luft i systemet) Funktionsfejl i sikkerhedsudstyr Fejlbetjening Fejl i fordampersystem (ventilfejl eller utilsigtet antændelse/brand /eksplosion) For lille renhed af brinten Uheld ved udluftning eller udstødning grundet utilstrækkelig ventilation eller utilsigtet tilbagestrømning af luft ved udluftning Uheld ved purging (skylning og fyldning med inaktiv gas) En større amerikansk undersøgelse af brintuheld i industrien viser, at 80% af uheledene medfører antændelse, hvoraf 65% var eksplosioner /5/. Samtidig viser det sig, at ikke detekterede brintlækager har været involveret i 40% af alle brintuheld /5/, hvilket indikerer, at hydrogendetektorer koblet til alarmer og/eller aktiv ventilation bør overvejes. 2.2 Større rørsystemer/brintnet Verden over er der opsamlet en lang række erfaringer med brint i rørsystemer. De ældste anlæg er fra trediverne og fungerer stadigvæk. Udstrækningen er fra få kilometer og op til omkring 300 kilometer.

11 DGC-rapport 8 Nettene har i de fleste tilfælde været anvendt til at forsyne store proces-industriområder med brint til procesbrug. En oversigt er fundet i /1/, se Figur 1. Det fremgår af Figur 1, at de to betydeligste brintnet er nettene ved Chemische Werke Hülls og Air Liquide på henholdsvis 215 og 290 km. Disse anlæg vil blive beskrevet lidt nærmere i det følgende: Rørnettet ved Chemische Werke Hülls blev, som det fremgår af Figur 1, startet i 1939 til distribution af brint til 12 forbrugere og 2 producenter. Før hver aftager renses gassen til den krævende renhed. Anlægget er omkring 215 km langt med diametre på mm udført i sømløse stålrør. Driftstryk op til 25 bar. Drift og vedligehold af hele nettet er centraliseret og foregår kontinuerligt. Nettet er i drift over 8500 timer om året /2/. Rørnettet ved Air Liquide består af flere delnet på i alt 290 km og med en diameter omkring 100 mm. Driftstrykket er bar. I en del af rørsystemet transporteres urenset brint og i den øvrige del brint af særlig renhed, 99,996%-vol. /2/. Drift og vedligehold af hele rørsystemet foregår som hos Hülls centraliseret og varetages af Air Liquide. I forbindelse med det på Figur 1 nævnte ICI rørsystem i England har man siden starten af 1970 erne haft et stort undergrundsbrintlager (kaverne af udvasket salthorst) på ca. 2 mio. m 3. Her lagres brint ved 50 bar. Temperaturniveauet skal holdes tæt på omgivelsestemperaturen for at undgå spændingsrevner i saltvæggene /2/.

12 DGC-rapport 9 Sted Rørmateriale Antal driftsår Diameter [mm] Længde [km] Tryk (kpa) & gassens renhed Air Products, Texas, USA Konverteret naturgasrør >10 114, Ren H 2 (stål) Air Products, Texas, USA Stål, Schedule 40 >8 219, Ren H 2 Air Products, Houstonområdet, - Siden , (ren H 2 ) USA L Air Liquide, Frankrig Kulstofstål, sømløs Siden 1966 Forskellige størrelser kpa, ren og uforarbejdet Chemische Werke Hüls* AG Marl., Tyskland Sømløs, tilsvarende SAE 1016 stål >45 (begyndt 1938) 168, Op til 2.500; rågas (årlig produktion = 300 x 10 6 m 3 ) NASA-KSC, Florida, USA 316 SS (austenitisk) > , kpa Sydafrika Los Alamos, New Mexico, 5 Cr-Mo (ASME > ren USA A357 Gr. 5) Cominco, British Columbia, Canada Kulstofstål (ASTM 210 sømløs) Siden x 8,8125 WT 06 >30.000; % ren H 2 ICI Billingham, England Kulstofstål kpa; ren Gulf Petroleum Canada, Varennes/Petromont til Montreal East Air Products, Sarnia (fra Dow til Amoco) Rockwell Int l. S Susana Mountain, NW Los Angeles, USA Kulstofstål sømløs, Schedule , ,5% H 2 ; 7,5% metan ca. 3 - SS 316 > > kpa; ultraren AGEC, Alta. Canada API 5LX X42 Siden x 4,8 WT 3, kpa 99,99% ren NB: Alle rørledninger er i drift, bortset fra Cominco-rørledningen, som står standby, og Los Alamos-rørledningen, der er blevet opgivet. * Nu 2 rørledninger 1 med 98-99% renhed, 1 med ca. 95% renhed (McCann, Pers. Comm.) Figur 1 Oversigt over etablerede brintrørssystemer frem til år 1990 Erfaringer gennem over 20 år viser, at dette lager har fungeret sikkert, økonomisk og miljømæssigt acceptabelt. Tallene har været inden for måleusikkerheden. Der er gennemgående tale om meget positive driftserfaringer med de i Figur 1 viste eksempler på etablerede net. Der er ikke rapporteret om uheld på disse rørsystemer /3/. 2.3 Erfaringerne og det danske brintprogram Ved vurdering af de hidtidige erfaringer med brintanvendelse i industrien er det væsentligt at gøre sig klart, at man i industrien har stor ekspertise og indarbejdede rutiner ved brinthåndtering opnået efter mange års erfaring. Det vil formentlig ikke være tilfældet for samtlige af Brintprogrammets aktører, og der er derfor grund til at udvise ekstraordinær forsigtighed, når demoprojekter skal iværksættes.

13 DGC-rapport Brints karakteristika (gasformig) I det følgende vil hovedsagelig de forhold, der har sikkerhedsmæssig betydning, blive beskrevet. Der vil blive sammenlignet med tilsvarende egenskaber for mere almindelige brændstoffer som benzin og naturgas. Kort sagt: Brint er lettere end alle andre stoffer. Brint har ved rumtemperatur en meget lav densitet i forhold til luft og dermed stor opdrift. Brint diffunderer hurtigere gennem luft end andre gasformige brændsler. Brint er farveløs, lugtfri, smagsløs og umiddelbart ugiftig. Brints antændelsesområde dækker over meget store koncentrationsforskelle. Brintflammen er usynlig i dagslys. Brints tændenergi er ved visse koncentrationer meget lav. Ved en koncentration på 15-45% ligger den på 10-20% af benzins tændenergi. Brints flammehastighed er i visse koncentrationer højere end andre brændslers. Brints antændelsestemperatur er væsentlig højere end fx benzins. Brint er detonerbart over et stort koncentrationsområde, når det er indelukket - men ellers er det svært. I oversigtsform /4/: Brint Naturgas Propan Benzin Opdrift (rel. massefylde) 0,07 0,55 1,52 4 Diffusion (cm 2 /s) 0,61 0,16 0,10 0,05 Nedre tændgrænse (% i luft) Min. tændenergi (mj) 0,02 0,29 0,3 0,24 Do. Ved nedre tændgrænse 0,3 0,3 0,3 0,3 Selvantændingstemperatur min. ( C) Detonationsgrænse, nedre (konc. % i ,3 3,1 1,1 luft) Flammehastighed (m/s) 2,7 0,37 0,47 0,3 Når man skal vurdere risikoen for antændelse ved lækager, er det først og fremmest opdrift, diffusion, nedre tændgrænse samt tændenergi, der betyder noget. For de tre førstnævnte parametres vedkommende kan dette illustreres således, se Figur 2.

14 DGC-rapport 11 Figur 2 Illustration af antændelsesrisiko. Afbildning af opdrift, diffusion og nedre tændgrænse. De største værdier er mest sikre, dvs. mht. disse parametre er brint mest sikkert!! /4/ Brints tændenergi varierer usædvanlig meget som funktion af koncentrationen. Ved lave og høje koncentrationer er den på niveau med de øvrige brændsler til køretøjer såsom benzin og naturgas, men i det mellemliggende område falder tændenergien op til en faktor 100. Se Figur 3. Som tidligere nævnt viser erfaringer, at der sker antændelse af brint i 80% af de registrerede driftsuheld, og størstedelen medfører eksplosion, dvs. en deflagration eller en detonation *. Dette indikerer, at brints lave tændgrænse i et stort koncentrationsområde i praksis medfører en øget risiko for antændelse - til trods for at de øvrige betydende parametre indikerer det modsatte. * Ved deflagration, der det mest almindelige, foregår flammeudbredelsen med under lydhastighed og maks tryk er 8-9 bar. Ved detonation sker udbredelsen over lydhastighed og maks. tryk kan være op til cirka 20 bar. Væsentlig mere ødelæggende end deflagration.

15 DGC-rapport 12 Figur 3 Tændenergi som funktion af brint/metanandel i luft Når man skal vurdere risikoen for detonation, er det først og fremmest nedre detonationsgrænse, opdrift, diffusion og flammehastighed, der betyder noget. Disse størrelser kan ligeledes illustreres med en polygon i et koordinatsystem, hvor de sikreste værdier er de største. Derfor er der afbildet den inverse flammehastighed. Se Figur 4.

16 DGC-rapport 13 Figur 4 Illustration af detoneringsrisiko for forskellige brændsler. Det ses, at brint har mindst sandsynlighed for at nå en detonerbar gassky. Såfremt en eksplosion opstår, er der dog størst sandsynlighed for, at en brintsky overgår fra deflagration til detonation. /4/. Konklusion: Ved en sammenligning af brændslerne naturgas, propan, brint og benzin i køretøjer når man overraskende frem til, at brint mht. detonation er mere sikker end benzin og propan og naturgas /4/. Omkring risiko for antændelse af udslip vurderes brint samlet set at være mindre sikkert, når der er tale om større udslip på grund af den lave tændenergi i et stort område. Når der er tale små, langsomt sivende utætheder, vurderes brint at være mere sikkert end de øvrige brændsler på grund af brints opdrifts- og diffusionsegenskaber. Forudsat at der altid er en passende ventilation! Positive faktorer for sikkerheden under realistiske drifts- og uheldsforhold er brints stærke opdrifts- og spredningsegenskaber, relativt høje tændgrænse og detonationsgrænse. De negative faktorer for sikkerheden: lav tændenergi, stort antændelsesområde, høj flammehastighed og detonationsvillighed vurderes i gennemtænkte uheldsscenarier for mere eller mindre betydende.

17 DGC-rapport Materialevalg 4.1 Brintskørhed Brintskørhed er fundet i tre former /10/, der også kan være kombineret: Miljørelateret skørhed er fundet i metalliske materialer, hvor der er plastiske deformationer og påvirkning af gasformig brint. Der opstår overfladerevner og øget sprødhed. Intern hydrogenskørhed pga. absorberet brint i metalliske materialer. Materialenedbrud sker indefra og uden varsel. Skørhed pga. at brint reagerer med elementer i metalliske materialer og danner hydrider. Fx kan brint reagere med kulstof i stål og danne metan. Omsætningshastigheden øges ved højere temperaturer, over 20 grader C. Jo højere renhed af brint, desto mere udsat er stål for brintskørhed. Højt legeret stål er mere udsat for brintskørhed end lavt legeret stål. Svejsninger er ofte udsat for brintskørhed. Efterfølgende udglødning kan bedre situationen. Svejsekrav kan findes i fx ASME B Anvendelige materialer til gasformig brint For flydende brint gælder særlige forhold, der ikke vil blive behandlet her. Generelt afhænger det optimale valg af driftsforholdene. Tilladelige spændinger kan findes i standarder som ASME B31.3, se afsnittet om standarder m.m. Typisk vil den tilladelige spænding ligge under 50% af flydespændingen Metalliske materialer Metalliske materialer med fladecentreret gitterstruktur fx austenitisk rustfast stål, alulegeringer, kobber og legeringer heraf regnes for velegnet. Visse typer af austenitisk rustfast stål i 300 serien er ikke stabiliserede og kan under høj belastning ændre struktur til martensitisk og blive mere sprøde. De bør derfor ikke anvendes. Almindeligt kulstofstål kan anvendes til gasformig brint ved rumtemperatur. Til brug ved meget lave temperaturer kan anvendes nikkellegerede ståltyper, der dog skal udvælges efter det ønskede temperaturområde. Der foreligger en særdeles omfattende viden inden for området optimalt materialevalg til en given brintanvendelse. En tilgang hertil kan findes i /10/ Plast m.m. PTFE kan anvendes til fx ventilsæder og godt beskyttede pakninger i øvrigt. Bl.a. bør de for at undgå udflydning være helt omsluttet Pakningsmaterialer i øvrigt Nasa har i /11/ anført en række velegnede materialer. I øvrigt bør pakningsleverandøren skaffe dokumentation for anvendeligheden i forhold til brint.

18 DGC-rapport Smøremidler Brint påvirker visse smøremidler på utilsigtet vis. Forsøg udført i slutningen af 70 erne, hvor et rørsystem beregnet til naturgas i stedet blev fyldt med brint i seks måneder, viste tydelige forandringer i diverse smøremidlers egenskaber. Derfor bør der skaffes leverandørdokumentation for eventuelle smøremidlers anvendelighed. 4.3 Ikke anvendelige materialer Støbejern, lavt legeret stål, krom, molybdæn, niobium, zink og de fleste metalliske materialer med rumcentreret gitterstruktur bør især ikke anvendes ved kryogene temperaturer. Styrkeegenskaberne for de sidstnævnte materialer er stærkt temperaturafhængige. Metaller og plast med lavt smeltepunkt skal anvendes med omtanke, idet disse ved brand hurtigt nedbrydes og dermed kan medvirke til at forøge udslip og brand.

19 DGC-rapport Basale sikkerhedsforhold 5.1 Forebyggelse af lækager Alle systemkomponenter bør udformes, så lækagemuligheder reduceres. Dette kan bl.a. ske ved: Korrekt materialevalg. Metaller med lavt smeltepunkt eller plast og elastomerer bør så vidt muligt undgås i brændstofsystemet, da de ved brand hurtigt bliver defekte og forøger udslip. Se endvidere Afsnit 4. Tætte samlinger, dvs. gevindsamlinger og almindelige flangesamlinger er uheldige. Største sikkerhed mod utætheder opnås via svejste eller hård -loddede samlinger. Ventiltyper bør vælges med høj tæthed i lukket tilstand og lille mulighed for pakningssvigt. Pakningsløse ventiler bør overvejes. 5.2 Detektering af brintlækager Ved naturgasanvendelse til køretøjer kræves normalt ikke (fx ikke af den amerikanske færdselsstyrelse DOT) lækdetektorer, idet gassen jo er forsynet med et effektivt sporstof, der ved en helt ufarlig koncentration advarer om udslip. Brint er så vidt vides hidtil aldrig forsynet med et lignende sporstof, idet stoffets indhold af svovl ville deaktivere de katalytiske dele af brændselscellen. Derfor bør brintdetektorer overvejes anvendt i såvel køretøj som eventuel garage, såfremt den er aflukket. Detektorerne kan kobles til alarmer og evt. åbning af vinduer eller aktivering af ventilation. Se også afsnittet om instrumentering. 5.3 Gnistforebyggelse Så vidt muligt bør brintførende komponenter og forbindelser holdes fysisk adskilt fra alle elektriske komponenter, herunder batterier, elmotorer og ledninger. Det gælder både stationære anlæg og køretøjer. For stationære anlæg angiver Stærkstrømsreglementet krav om eksplosionssikkert udstyr. Jording bør konsekvent gennemføres - på korrekt vis. Gnistforebyggelse er uddybet i Afsnit 7.2 Eludrustning. 5.4 Servicering af brintanlæg (mobile og stationære) Særligt indrettet værksted Særligt instrueret personale Gnistsikkert eludstyr og andet værktøj Princip med jording før berøring Purging med inaktiv gasart før og efter adskillelse

20 DGC-rapport Risikoanalyse 6.1 Generelt Risikoanalyse er en disciplin, der normalt gennemføres i forbindelse med større potentielt risikable anlæg, som visse procesanlæg og atomkraftværker. Efterhånden er de blevet mere almindelige. Fx er det et krav i Maskindirektivet, at der skal udføres risikoanalyser. En analyse kan dog udføres på mange niveauer og i forskellige faser af et projektforløb. En typisk fremgangsmåde kunne være: Man udfører en indledende analyse af designet og finder herved ofte nogle svagheder, hvor designet skal ændres. Herefter udføres en fornyet analyse osv. frem til det endelige design. Ligeledes udføres risikoanalyser af driftsforhold som opstart og nedlukningsprocedurer samt analyser af nødprocedurer. I rigtige risikoanalyser sættes vurderede sandsynligheder på alle tænkelige hændelser, og der opstilles risikotræer for mulige hændelsesforløb, hvor der kan beregnes sandsynligheden for en vilkårlig hændelse. Ud fra krav til hvor stor en risiko, der kan accepteres (fx for en alvorlig ulykke på et A kraftværk), ændres og genberegnes på systemet, indtil ingen hændelser har en sandsynlighed, der overstiger den ønskede værdi. For mindre og enklere anlæg anvendes ofte en mere enkel analyse, hvor man undlader at sætte (spekulative) sandsynligheder på hændelserne og derfor heller ikke regner på de kombinerede sandsynligheder. I det følgende opregnes en oversigt over risici i forbindelse med drift af brintdrevne køretøjer. Tiltag til modvirkning heraf foreslås. Inspiration til gennemgangen er hentet i /4/ og /8/. Afsnittet er tænkt som inspiration til konceptudformning og indledende risikoanalyse. Som et yderligere eksempel er vedlagt en indledende analyse af en fyldestation for gasformig brint hentet i /4/, se Bilag Risikotyper Brand og eksplosion Omfanget vil afhænge af brændselsudslipshastighed, spredningshastighed og brandkarakteristik. Fysiologiske risici Herunder regnes påvirkninger fra varme og fysisk overlast (overtryk ved eksplosion). 6.3 Design og risici Brændstoftank Under normal drift kan lækager opstå ved: Statisk fejl. Træthed/udmattelse. Ses især, når der er anvendt kompositmateriale. Korrosion eller ætsning, fx fra batterisyre. Ældning. Specielt for kunststoffer. Fx fra UV-stråler. Svigt af trykbegrænser/sikkerhedsventil.

21 DGC-rapport 18 Især svigt af trykaflastning må anses som en realistisk mulighed. Der kan anvendes sprængplader, smeltesikringer (en prop, der løsnes ved en bestemt temperatur) og/eller almindelig fjederbelastede sikkerhedsventiler. De gennemgående erfaringer fra LPG og naturgasanvendelse til køretøjer er, at smeltesikringer medfører færrest fejl. I et nyt udkast til standard for brintanlæg på køretøjer /12/ foreskrives smeltesikringer (aktiveret ved 110 C) for højtrykstanke. Under uheld kan lækager opstå ved: Ydre påvirkning: Kollision, passage af for lav bro, værkstedshåndtering. Brand. Sabotage: Fx beskydning. Brændstoftanken bør placeres og orienteres så tilslutningsarmaturet på tanken er beskyttet mod at blive slået af ved kollision. Af brandsikkerhedsgrunde bør tanken placeres adskilt fra resten af brændstofsystemet Brændselscelle Lækagedetektering i brændselscellestakken kan advare om kritisk forøgelse af de småhuller, der ofte findes i de enkelte membraner. Det kan fx ske i form af temperaturovervågning hen over cellestakken. (Større huller vil føre til en temperaturstigning grundet lokal forbrænding af brint). Herved er der mulighed for at bypasse defekte dele af stakken uden nedlukning, samtidig med at en risikabel situation kan forhindres i at udvikles Optankningssystem Fyldningsgrad af brændstoftank Det er meget vigtigt at have et pålideligt system til sikring af, at der hverken fyldes for lidt eller for meget i tanken. For stor fyldning kan medføre overbelastning af tanken eller udløsning af sikkerhedsventilen og dermed forøget brandrisiko. For lille opfyldning betyder primært mulighed for uheldige trafikale situationer, såsom at løbe tør for brændstof. Der bør endvidere overvejes indført en overvågning og sikring af et minimumstryk i tanken, når den er næsten tom, idet der ellers kan være risiko for luftindtrængning og dermed mulighed for eksplosiv gasblanding Samspil mellem køretøj, tankforbindelse og fyldeanlæg For at opnå en høj sikkerhed under optankningen er det endvidere af afgørende betydning, at funktionssikkerheden og samspillet mellem køretøj og fyldeanlæg er af høj klasse. For at opnå en høj sikkerhed ved optankning foreslås følgende funktionskrav opfyldt: For køretøjet: Start af køretøj må ikke være mulig, så længe tankningsforbindelsen opretholdes. Tilbagestrømning fra køretøjets tanke under optankning må ikke være mulig. En kontraventil kan løse problemet.

22 DGC-rapport 19 Der bør ikke være fri adgang mellem tankningsstuds og motorrum, hvor der kan være antændelseskilder. Køretøjet bør jordes, før tankning kan påbegyndes for at hindre gnistdannelse fra statisk elektricitet For tankningsforbindelsen: Brint må kun kunne strømme gennem forbindelsen, når tilslutningen er helt i orden. Der bør være dobbeltsikring mellem brint og omgivelserne, dvs. både en automatisk og en manuelt virkende stopventil. Stopventilen skal være fail-safe, således at hvis tilslutningen er defekt, afbrydes brintstrømmen. Brud på forbindelsen må kun medføre et beskedent gasudslip. Afbrydelse af forbindelsen bør kun være mulig, når denne er gjort trykløs. For fyldeanlægget: Der bør være indbygget en volumenstrømsbegrænser. Anlægget bør forsynes med en måler, der løbende angiver den påfyldte mængde. Anlægget bør sikres mod ledningsbrud Anlægget skal være sikret mod påkørsel. Det er en betingelse for godkendelse af brandmyndighederne Installation og placering af brændstofkomponenter på køretøj Generelt: Alle komponenter skal placeres og fastgøres således, at komponenterne så vidt muligt efter en kollision fastholder deres placering og i øvrigt er intakte. Fx gælder ifølge /12/ for brintkøretøjer, at fx brændstoftanke skal fastgøres, så de kan modstå 20/10/6,6 g i køretøjets længderetning og 8/5/5 g horisontalt på tværs af kørselsretning, afhængigt af om køretøjet er af kategori M1/M2/M3 eller N1/N2/N3. Hele brændstofsystemet bør placeres, hvor der er effektiv ventilation. Brændstofforbindelser: Alle forbindelser skal have en vis fleksibilitet. Det har vist sig, at stive rørforbindelser bliver utætte væsentligt hyppigere end slangeforbindelser. Det skyldes, at et køretøjs chassis under drift flexer en del, mens der samtidig er vibrationer. Brændstofledninger bør som kollisionsbeskyttelse placeres i dækning af bærende dele om muligt. Brændstoftanke: Bør placeres hensigtsmæssigt som tidligere nævnt. Udluftning fra sikkerhedsventil: Denne skal vende i en retning, så personer ikke rammes, eller brint samles under køretøj, dvs. opad Sikkerhedsudrustning Det vurderes, at ved at følge kravene i /12/ opnås fundamentet for en acceptabel sikkerhed. Dette indebærer bl.a., at systemet forsynes med: Sikkerhedsventiler på brændstoftanken Overstrømsventil

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Dok.nr: 48618 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk Energistyrelsen 6. december 2010 ENS j.nr. 1129/1079-0023 Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Vejledning Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Foto H2 Logic A/S 2014 December 2013 Side 1 af 23 Beredskabsstyrelsen 2014 December 2013 Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Vejledning Redningsberedskabets indsats på brint-forbrugstankanlæg December 2012

Vejledning Redningsberedskabets indsats på brint-forbrugstankanlæg December 2012 Vejledning Redningsberedskabets indsats på brint-forbrugstankanlæg December 2012 December 2012 Side 1 af 22 Brandøvelse med brintbiler i Californien Foto: PNNL - Pacific Northwest National Laboratory Forsidebillede:

Læs mere

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20

Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Phocos CML serie 5 20 A Laderegulator for 12/24 volt Monterings og brugervejledning For laderegulator type CML 5/10/15/20 Side 1 Din nye CML laderegulator er en state-of-the-art regulator, som er udviklet

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Brint i ledningsnettet Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Hvorfor introducere brint i gassystemet? - Forsyningssikkerhed - Indpasning af mere vedvarende

Læs mere

4. Automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) for teknikrum

4. Automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) for teknikrum 1 af 7 Brandslukning af teknikrum 4. Automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) for teknikrum 4.1. Alment 4.1.1 Beskrivelse Formålet med ARS-anlæg for teknikrum er: Slukke brand i et teknikrum i den i indledende

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

SIKKERHEDSRAPPORT Oil Storage ApS Gasværksvej 49, 9220 Aalborg Øst

SIKKERHEDSRAPPORT Oil Storage ApS Gasværksvej 49, 9220 Aalborg Øst SIKKERHEDSRAPPORT Oil Storage ApS Gasværksvej 49, 9220 Aalborg Øst Version: 2. af 23 den november 2011 Udarbejdet: Christoffer Kold Mortensen, Skanda A/S Kontrolleret: Asbjørn Karlsson, Samtank A/S Godkendt:

Læs mere

Fiberpakninger Top-sil-ML1, KLINGERsil, Statite, Top-graph

Fiberpakninger Top-sil-ML1, KLINGERsil, Statite, Top-graph Fiberpakninger TopsilML1, KLINGERsil, Statite, Topgraph DanmarkKLINGER KLINGER Danmark har siden 1848 været leverandør af ventiler, pakninger og tætninger. Vi er en del af KLINGERgruppen, som består af

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 GE Security GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 Sikkerhed, der giver ro i sindet Comfort serien er meget mere end blot et almindeligt alarmsystem. Det er et sikkerhedssystem med

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges.

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges. Sikkerhedskonceptet for Femern-tunnelen - forklaring, spørgsmål og svar. (Dette er en overordnet introduktion. Mere detaljeret information findes i bl.a. ORA og andre dok.). Indledning Sikkerheden er en

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX FM7300GAN http://da.yourpdfguides.com/dref/609271 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i AEG-ELECTROLUX FM7300GAN i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Brugervejledning. Boligluftrenser BL39

Brugervejledning. Boligluftrenser BL39 Brugervejledning Boligluftrenser BL39 Producent: Østergaard Filter, Barmosevej 27, 4760 Vordingborg. Tlf: 55 34 68 15, fax 55 34 68 15, Email: post@luftrens.dk Homepage:www.luftrens.dk Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Brugsanvisning 700 Yacht Timer

Brugsanvisning 700 Yacht Timer Brugsanvisning 700 Yacht Timer 700 YACHT TIMER DANSK Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge et ur af mærket SECTOR. For at sikre at du får mest og længst mulig gavn af det, anbefaler vi dig

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Dangerous goods specialists and training

Dangerous goods specialists and training Transport af lithiumbatterier og -celler Lithiumbatterier og -celler kan være undtaget fra at følge farligt gods-bestemmelserne ved transport, under forudsætning af, at visse krav overholdes. Dette notat

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

ENGAGED ENGINEERING AT THE CUTTING EDGE

ENGAGED ENGINEERING AT THE CUTTING EDGE ENGAGED ENGINEERING AT THE CUTTING EDGE Engaged Engineering STENSBO leverer konsulentydelser med engagement, troværdighed og loyalitet. Fleksibilitet STENSBO tilbyder fleksibel arbejdskraft, der effektivt

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 F-gas er en effektiv, fleksibel og miljøvenlig energikilde nu og i fremtiden Flaskegas

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

ved brand uheld med af trykflasker farlige stoffer samt ved akutte sikker håndtering og redningsindsatser Branchevejledning

ved brand uheld med af trykflasker farlige stoffer samt ved akutte sikker håndtering og redningsindsatser Branchevejledning Branchevejledning sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt ved akutte uheld med farlige stoffer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord Denne branchevejledning

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning

SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 3170050/1 IM-P317-01 CH Issue 1 SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 1. Generel specifikation 2. Indstilling 3. Før montering af ventilen 4. Installation 5. Forebyggelse af

Læs mere

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT TERMIX BRUGSVANDSUNIT med ladeveksler til forsyning af boligblokke og andre større byggerier med varmt brugsvand. GEMINA TERMIX Navervej 15-17 DK 7451 Sunds Productions as

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SERVERINGSDISK med indbygget varme

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SERVERINGSDISK med indbygget varme INSTRUKTIONSMANUAL FOR SERVERINGSDISK med indbygget varme - SANTANA - - SANTAFE - - GEVENDE - SANTANA SERIEN : SA-HL133 SA-HL164 SA-HL205 SANTAFE SERIEN : SF-HL133 SF-HL164 SF-HL205 GEVENDE SERIEN : GE-HL133

Læs mere

Pt. gælder bilag 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods for sådan transport.

Pt. gælder bilag 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods for sådan transport. Til affald danmark, DAKOFA, Dansk Industri, Kommunekemi A/S, FASID, Rigspolitiet, KL, FKB og RenoSam samt deltagere i møde den 4. december 2009 i Beredskabsstyrelsen 21. juni 2012 Transport af affald,

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger COBALCH Tætninger ORIGINAL LINK SEAL modul murtætning installeres hurtigt og nemt. Arkitekter, ingeniører, bygnings- og rørledningsfirmaer foretrækker fordelene ved den ORIGINAL LINK SEAL. - tryktæt fra

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 1 Montage- og betjeningsvejledning til kopelevatorer Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger... 2 Udførelse og anvendelsesformål... 3 Sikkerhedshenvisninger...

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Brugsmanual Stama mini truck

Brugsmanual Stama mini truck Brugsmanual Stama mini truck Saturnvej 17, DK-8700 Horsens Tel 7564 3611 - Fax 7564 5320 - E-mail: stensballe@gmr.dk * Copyright - GMR maskiner a/s - Horsens 1995 - Eftertryk uden tilladelse forbudt. Læs

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Ensrettere, konvertere og vekselrettere ETS-52-04-03 Rev. 0b teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44917/10 Version Forfatter Dokument status/ændring

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen?

Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Hvad laver man i CNG-ERFA-Gruppen? Lars Jørgensen ljo@dgc.dk CNG-ERFA-Gruppen Igangsat i 2014 af DGC som et TCG projekt Teknisk Chef Gruppe (TCG) Generelle problemstillinger Forsyningssikkerhed Gaskvalitet

Læs mere

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW.

VIESMANN. VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW. VIESMANN VITOMAX 300-LW Lavtryks-hedtvandskedler for tilladte fremløbstemperaturer indtil 120 C Nominel varmeydelse 8,0 til 20,0 MW Datablad Best.nr. og priser på forespørgsel For valg af kedel henvises

Læs mere

fleksible forbindelser ekspansionsbælge spjæld Bording Bellows AS Kvalitetshåndværk

fleksible forbindelser ekspansionsbælge spjæld Bording Bellows AS Kvalitetshåndværk fleksible forbindelser ekspansionsbælge spjæld Bording Bellows AS Kvalitetshåndværk 2 Bording Bellows AS Bording Bellows arbejder med ekspansionsbælge til mange forskellige formål. Her ses samling af komplet

Læs mere

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Hvad er: Projektet er igangsat i 2005 af EU under. Intelligent Energi Europe programme

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

SUMMER BBQ. Brugsanvisning Gasgrill SUMMER BBQ GG791433

SUMMER BBQ. Brugsanvisning Gasgrill SUMMER BBQ GG791433 SUMMER BBQ TM Brugsanvisning Gasgrill SUMMER BBQ GG791433 Gennemlæs denne manual og gør dig bekendt med produktet, før grillen tages i brug. Gem manualen til senere brug. ADVARSEL! Følges den medfølgende

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Bring Home the POWER

Bring Home the POWER Bring Home the POWER Cyclo Vac Centralt støvsugersystem bringer Dem Specielt designet til hverdags brug Cyclo Vac s centrale enhed er let at installere i et opbevarings areal i deres hjem så som garage,

Læs mere

DV1, DV2 Trykudligningsventiler samt integreret afblæsningsventil

DV1, DV2 Trykudligningsventiler samt integreret afblæsningsventil 6000050/5 IM-P600-02 ST Issue 5 DV1, DV2 Trykudligningsventiler samt integreret afblæsningsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 1.Generel sikkerhedsinformation 2. Generel produkt information

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400 2. G e n e r a t i o n LEVERES NU OP TIL DN400 Optimal tolerance pr. dimension & fuld trækfasthed G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R VAFOS Vand- og afløbsprodukter 2. generation

Læs mere

MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed

MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed Hvad er maskindirektivet? Maskindirektivet fastlægger de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav til indretningen af maskiner. Direktivet er bl.a. indført for at nedbringe

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

PIA Nassau Europe Produktbeskyttelseforsikring

PIA Nassau Europe Produktbeskyttelseforsikring PIA Nassau Europe Produktbeskyttelseforsikring Kontaminering/tilbagekaldelse Spørgeskema Virksomheden 1. (a) Navn på virksomheden og de datterselskaber der ønskes omfattet af dækningen (b) Adresse _ (c)

Læs mere

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300213 EAN nr 5709133300340 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere