Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet"

Transkript

1 Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet Slutrapport Oktober 2003 ENS j.nr. 1763/

2 Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet ENS j.nr. 1763/ Slutrapport Oktober 2003 Henrik Iskov Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003

3 Titel : Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med de øvrige projekter i Brintprogrammet Rapport kategori : Slutrapport Forfatter : Henrik Iskov Dato for udgivelse : Oktober 2003 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : /00; H:\719\53\Slutrapport okt2003_final.doc Sagsnavn : Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige - For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Resume Generelt Projektspecifikt Slutrapport English summary Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer Sikkerhedsforhold for projekt Demonstration af brintbaseret brændselscellebus i København, j.nr 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Brintbil med forbrændingsmotor, j.nr. 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Brintbil med brændselscelle, j.nr. 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Letvægtslager til brintbil, j.nr 1763/ Sikkerhedsforhold for projekt Metalhydridlager til brintbil, j.nr 1763/ Formidling... 49

5 DGC-rapport 2 1 Indledning I forbindelse med gennemførelse af Brintprogrammet blev der fra Brintudvalget lagt vægt på, at sikkerheden skulle prioriteres højt. For at styrke de sikkerhedsmæssige aspekter i projekterne blev det besluttet at gennemføre et særskilt sikkerhedsprojekt, der dels skulle opbygge en særlig videnbase omkring brinthåndtering og de sikkerhedsmæssige aspekter og dels skulle assistere de øvrige projekter mht. sikkerhedsforhold, herunder de særlige forhold, der bør iagttages ved brintanvendelse. Hørsholm, oktober 2003 Henrik Iskov Bjarne Spiegelhauer Projektleder Afdelingschef Afdeling for Energiteknik og Sikkerhed Afdeling for Energiteknik og Sikkerhed

6 DGC-rapport 3 2 Resume Projektet omfatter en generel udredningsdel og en projektspecifik del. 2.1 Generelt Generel udredning om sikkerhedstekniske aspekter ved brintanvendelse til køretøjer og tilhørende stationært udstyr. Indsamle tilgængelig viden om sikkerhedsaspekter ved brintanvendelse via litteratursøgning og Internet samt kontakt til udenlandske eksperter og myndigheder m.m. 2.2 Projektspecifikt For hvert af de øvrige projekter i Brintprogrammet (Journal nr. 1763/ , 0004, 0005, 0011 og 0012) ydes sikkerhedsteknisk rådgivning og bistand ved myndighedsbehandling Medvirke ved behovsanalyse og opstilling af kravspecifikation. Opstilling af sikkerhedsrelaterede krav ud fra myndighedskrav og - standarder. Medvirke til at afklare myndighedsforhold for de enkelte projekter. Medvirke ved risikoanalyser. Indenlandsk ekspertise inden for risikoanalyse. Der er ydet bistand i risikogruppe-arbejdet med fagspecifik viden om gas/brint/sikkerhedsaspekter. For projekt 1763/ er der følgende opgaver: Myndighedsbehandling for etablering af brintbusdrift. Sikkerhedsmæssig gennemgang af brintbusproduktion og udvikling. I forbindelse med driftsfasen analyseret sikkerhedsrelaterede hændelser. Bortfaldet pga. forsinkelser i busprojektet, der har medført, at projektet ikke har kunnet afsluttes inden for Brintprogrammets tidsramme. Generel undersøgelse af de sikkerhedsmæssige aspekter ved en bred implementering af brint i det københavnske bustransportsystem. Bortfaldet.

7 DGC-rapport Slutrapport Slutrapporten består hovedsageligt af to dele: Generel viden om sikkerhed ved brintanvendelse. Herunder krav til komponent- og materialevalg. I forlængelse heraf gennemgås relevante standarder og vejledninger samt myndighedskrav. Sikkerhedsrådgivning af de enkelte brintprojekter. Der oplistes eksempler på den løbende kommunikation, der har været under projektforløbet. Den generelle sikkerhedsrapport er revideret ud fra tilbagemeldingerne på det tidligere udsendte udkast samt senere indhøstede erfaringer: Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer. Ud fra litteraturstudier og kontakt til danske aktører inden for tekniske gasser er der opsummeret en basisviden på området til gavn for alle øvrige aktører i Brintprogrammet. 2.4 English summary The project is divided into two parts, i.e. a general review part and a project specific part. General General review of safety aspects related to hydrogen driven vehicles and related stationary equipment. Collecting available knowledge on safety aspects related to hydrogen utilization through literature studies, the Internet and international experts and authorities etc. Project specific For each of the other projects under the Danish hydrogen programme (ref. nos. 1763/ , 0004, 0005, 0011 and 0012) consultancy concerning safety aspects as well as assistance during contact to authorities will be offered. Participation in demand analysis and requirement specification. Specification of safety related requirements based on authority requirements and standards.

8 DGC-rapport 5 Clarification of authority conditions for each project. Participation in risk analyses. National expertise on risk analysis has been involved. Also technical assistance regarding gas/hydrogen/safety aspects has been offered in the risk group work. The tasks in project 1763/ Fuel cell bus in Copenhagen are the following: Contact to authorities regarding establishment of hydrogen bus operation. Review of safety related aspects of hydrogen bus production. During the operation phase, safety related incidents are to be analysed. This part of the project has been cancelled, as the bus was not ready within the time limit of the National Hydrogen Program, phase one. General investigation of safety aspects related to a broad implementation of hydrogen utilisation in busses in Copenhagen. This part has also been cancelled.

9 DGC-rapport 6 3 Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer Her bringes indholdsdelen af DGC s rapport Sikkerhedsforhold og myndighedsgodkendelse ved brintanvendelse til køretøjer, August Forord Nærværende rapport over sikkerheds- og myndighedsforhold er udarbejdet som et led i gennemførelsen af Energistyrelsens Brintprogram Sikkerhedsaspektet har ved fastlæggelsen af Brintprogrammet fået en høj prioritet. Rapporten skal ses som en grundlæggende introduktion til sikkerhedsaspektet ved gennemførelse af brintprojekter. Brintprogrammets deltagere takkes for kommentarer og bidrag ved udarbejdelsen af denne rapport. En særlig tak skal rettes til Allan Schrøder Pedersen, RISØ, og Jens Oluf Jensen, DTU, samt Carsten Sørig, Danmarks Gasmateriel Prøvning, og Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen for konstruktive kommentarer til rapportudkastet. Hørsholm, august 2000 Henrik Iskov Projektleder Afd. for Gasanvendelse Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse

10 DGC-rapport 7 2. Erfaringer Alle har hørt om det brintfyldte luftskib Hindenburg, der forulykkede ved brand som følge af antændelse via statisk elektricitet. Men hvor sikker eller farlig er brintanvendelse egentlig? En ide herom kan man få ved at gennemgå hidtidige erfaringer: 2.1 Industriprojekter m.v. Ud over nogle få demoprojekter med brintdrevne køretøjer anvendes en del brint til rumfart, men langt den største del anvendes i industrien. Cirka 90% anvendes til ammoniakproduktion i forbindelse med kunstgødningsproduktion og til olieraffinering. Yderligere 5% anvendes ved metanolproduktion, mens resten går til mange mindre anvendelser som fx brintkøling af kraftværksgeneratorer og hydrogenering af fedt og olier i fødevareindustrien (fx i Danmark) /7/. Generelt anvendes brint i industrien med stor sikkerhed i de store procesindustrier, men alligevel er uheldsraten 5-20 gange højere end for naturgasanvendelse /4/. I /5/ og /6/ er der foretaget analyser af uheld ved brintanvendelse i projekter inden for industrien, rumfart og bil-demoprojekter. Man kan heraf uddrage følgende tendenser og hovedårsager til uheld: Mekaniske fejl i beholdere og rørsystemer mv., ofte grundet hydrogenskørhed eller fastfrysning Reaktion med en forurening (fx luft i systemet) Funktionsfejl i sikkerhedsudstyr Fejlbetjening Fejl i fordampersystem (ventilfejl eller utilsigtet antændelse/brand /eksplosion) For lille renhed af brinten Uheld ved udluftning eller udstødning grundet utilstrækkelig ventilation eller utilsigtet tilbagestrømning af luft ved udluftning Uheld ved purging (skylning og fyldning med inaktiv gas) En større amerikansk undersøgelse af brintuheld i industrien viser, at 80% af uheledene medfører antændelse, hvoraf 65% var eksplosioner /5/. Samtidig viser det sig, at ikke detekterede brintlækager har været involveret i 40% af alle brintuheld /5/, hvilket indikerer, at hydrogendetektorer koblet til alarmer og/eller aktiv ventilation bør overvejes. 2.2 Større rørsystemer/brintnet Verden over er der opsamlet en lang række erfaringer med brint i rørsystemer. De ældste anlæg er fra trediverne og fungerer stadigvæk. Udstrækningen er fra få kilometer og op til omkring 300 kilometer.

11 DGC-rapport 8 Nettene har i de fleste tilfælde været anvendt til at forsyne store proces-industriområder med brint til procesbrug. En oversigt er fundet i /1/, se Figur 1. Det fremgår af Figur 1, at de to betydeligste brintnet er nettene ved Chemische Werke Hülls og Air Liquide på henholdsvis 215 og 290 km. Disse anlæg vil blive beskrevet lidt nærmere i det følgende: Rørnettet ved Chemische Werke Hülls blev, som det fremgår af Figur 1, startet i 1939 til distribution af brint til 12 forbrugere og 2 producenter. Før hver aftager renses gassen til den krævende renhed. Anlægget er omkring 215 km langt med diametre på mm udført i sømløse stålrør. Driftstryk op til 25 bar. Drift og vedligehold af hele nettet er centraliseret og foregår kontinuerligt. Nettet er i drift over 8500 timer om året /2/. Rørnettet ved Air Liquide består af flere delnet på i alt 290 km og med en diameter omkring 100 mm. Driftstrykket er bar. I en del af rørsystemet transporteres urenset brint og i den øvrige del brint af særlig renhed, 99,996%-vol. /2/. Drift og vedligehold af hele rørsystemet foregår som hos Hülls centraliseret og varetages af Air Liquide. I forbindelse med det på Figur 1 nævnte ICI rørsystem i England har man siden starten af 1970 erne haft et stort undergrundsbrintlager (kaverne af udvasket salthorst) på ca. 2 mio. m 3. Her lagres brint ved 50 bar. Temperaturniveauet skal holdes tæt på omgivelsestemperaturen for at undgå spændingsrevner i saltvæggene /2/.

12 DGC-rapport 9 Sted Rørmateriale Antal driftsår Diameter [mm] Længde [km] Tryk (kpa) & gassens renhed Air Products, Texas, USA Konverteret naturgasrør >10 114, Ren H 2 (stål) Air Products, Texas, USA Stål, Schedule 40 >8 219, Ren H 2 Air Products, Houstonområdet, - Siden , (ren H 2 ) USA L Air Liquide, Frankrig Kulstofstål, sømløs Siden 1966 Forskellige størrelser kpa, ren og uforarbejdet Chemische Werke Hüls* AG Marl., Tyskland Sømløs, tilsvarende SAE 1016 stål >45 (begyndt 1938) 168, Op til 2.500; rågas (årlig produktion = 300 x 10 6 m 3 ) NASA-KSC, Florida, USA 316 SS (austenitisk) > , kpa Sydafrika Los Alamos, New Mexico, 5 Cr-Mo (ASME > ren USA A357 Gr. 5) Cominco, British Columbia, Canada Kulstofstål (ASTM 210 sømløs) Siden x 8,8125 WT 06 >30.000; % ren H 2 ICI Billingham, England Kulstofstål kpa; ren Gulf Petroleum Canada, Varennes/Petromont til Montreal East Air Products, Sarnia (fra Dow til Amoco) Rockwell Int l. S Susana Mountain, NW Los Angeles, USA Kulstofstål sømløs, Schedule , ,5% H 2 ; 7,5% metan ca. 3 - SS 316 > > kpa; ultraren AGEC, Alta. Canada API 5LX X42 Siden x 4,8 WT 3, kpa 99,99% ren NB: Alle rørledninger er i drift, bortset fra Cominco-rørledningen, som står standby, og Los Alamos-rørledningen, der er blevet opgivet. * Nu 2 rørledninger 1 med 98-99% renhed, 1 med ca. 95% renhed (McCann, Pers. Comm.) Figur 1 Oversigt over etablerede brintrørssystemer frem til år 1990 Erfaringer gennem over 20 år viser, at dette lager har fungeret sikkert, økonomisk og miljømæssigt acceptabelt. Tallene har været inden for måleusikkerheden. Der er gennemgående tale om meget positive driftserfaringer med de i Figur 1 viste eksempler på etablerede net. Der er ikke rapporteret om uheld på disse rørsystemer /3/. 2.3 Erfaringerne og det danske brintprogram Ved vurdering af de hidtidige erfaringer med brintanvendelse i industrien er det væsentligt at gøre sig klart, at man i industrien har stor ekspertise og indarbejdede rutiner ved brinthåndtering opnået efter mange års erfaring. Det vil formentlig ikke være tilfældet for samtlige af Brintprogrammets aktører, og der er derfor grund til at udvise ekstraordinær forsigtighed, når demoprojekter skal iværksættes.

13 DGC-rapport Brints karakteristika (gasformig) I det følgende vil hovedsagelig de forhold, der har sikkerhedsmæssig betydning, blive beskrevet. Der vil blive sammenlignet med tilsvarende egenskaber for mere almindelige brændstoffer som benzin og naturgas. Kort sagt: Brint er lettere end alle andre stoffer. Brint har ved rumtemperatur en meget lav densitet i forhold til luft og dermed stor opdrift. Brint diffunderer hurtigere gennem luft end andre gasformige brændsler. Brint er farveløs, lugtfri, smagsløs og umiddelbart ugiftig. Brints antændelsesområde dækker over meget store koncentrationsforskelle. Brintflammen er usynlig i dagslys. Brints tændenergi er ved visse koncentrationer meget lav. Ved en koncentration på 15-45% ligger den på 10-20% af benzins tændenergi. Brints flammehastighed er i visse koncentrationer højere end andre brændslers. Brints antændelsestemperatur er væsentlig højere end fx benzins. Brint er detonerbart over et stort koncentrationsområde, når det er indelukket - men ellers er det svært. I oversigtsform /4/: Brint Naturgas Propan Benzin Opdrift (rel. massefylde) 0,07 0,55 1,52 4 Diffusion (cm 2 /s) 0,61 0,16 0,10 0,05 Nedre tændgrænse (% i luft) Min. tændenergi (mj) 0,02 0,29 0,3 0,24 Do. Ved nedre tændgrænse 0,3 0,3 0,3 0,3 Selvantændingstemperatur min. ( C) Detonationsgrænse, nedre (konc. % i ,3 3,1 1,1 luft) Flammehastighed (m/s) 2,7 0,37 0,47 0,3 Når man skal vurdere risikoen for antændelse ved lækager, er det først og fremmest opdrift, diffusion, nedre tændgrænse samt tændenergi, der betyder noget. For de tre førstnævnte parametres vedkommende kan dette illustreres således, se Figur 2.

14 DGC-rapport 11 Figur 2 Illustration af antændelsesrisiko. Afbildning af opdrift, diffusion og nedre tændgrænse. De største værdier er mest sikre, dvs. mht. disse parametre er brint mest sikkert!! /4/ Brints tændenergi varierer usædvanlig meget som funktion af koncentrationen. Ved lave og høje koncentrationer er den på niveau med de øvrige brændsler til køretøjer såsom benzin og naturgas, men i det mellemliggende område falder tændenergien op til en faktor 100. Se Figur 3. Som tidligere nævnt viser erfaringer, at der sker antændelse af brint i 80% af de registrerede driftsuheld, og størstedelen medfører eksplosion, dvs. en deflagration eller en detonation *. Dette indikerer, at brints lave tændgrænse i et stort koncentrationsområde i praksis medfører en øget risiko for antændelse - til trods for at de øvrige betydende parametre indikerer det modsatte. * Ved deflagration, der det mest almindelige, foregår flammeudbredelsen med under lydhastighed og maks tryk er 8-9 bar. Ved detonation sker udbredelsen over lydhastighed og maks. tryk kan være op til cirka 20 bar. Væsentlig mere ødelæggende end deflagration.

15 DGC-rapport 12 Figur 3 Tændenergi som funktion af brint/metanandel i luft Når man skal vurdere risikoen for detonation, er det først og fremmest nedre detonationsgrænse, opdrift, diffusion og flammehastighed, der betyder noget. Disse størrelser kan ligeledes illustreres med en polygon i et koordinatsystem, hvor de sikreste værdier er de største. Derfor er der afbildet den inverse flammehastighed. Se Figur 4.

16 DGC-rapport 13 Figur 4 Illustration af detoneringsrisiko for forskellige brændsler. Det ses, at brint har mindst sandsynlighed for at nå en detonerbar gassky. Såfremt en eksplosion opstår, er der dog størst sandsynlighed for, at en brintsky overgår fra deflagration til detonation. /4/. Konklusion: Ved en sammenligning af brændslerne naturgas, propan, brint og benzin i køretøjer når man overraskende frem til, at brint mht. detonation er mere sikker end benzin og propan og naturgas /4/. Omkring risiko for antændelse af udslip vurderes brint samlet set at være mindre sikkert, når der er tale om større udslip på grund af den lave tændenergi i et stort område. Når der er tale små, langsomt sivende utætheder, vurderes brint at være mere sikkert end de øvrige brændsler på grund af brints opdrifts- og diffusionsegenskaber. Forudsat at der altid er en passende ventilation! Positive faktorer for sikkerheden under realistiske drifts- og uheldsforhold er brints stærke opdrifts- og spredningsegenskaber, relativt høje tændgrænse og detonationsgrænse. De negative faktorer for sikkerheden: lav tændenergi, stort antændelsesområde, høj flammehastighed og detonationsvillighed vurderes i gennemtænkte uheldsscenarier for mere eller mindre betydende.

17 DGC-rapport Materialevalg 4.1 Brintskørhed Brintskørhed er fundet i tre former /10/, der også kan være kombineret: Miljørelateret skørhed er fundet i metalliske materialer, hvor der er plastiske deformationer og påvirkning af gasformig brint. Der opstår overfladerevner og øget sprødhed. Intern hydrogenskørhed pga. absorberet brint i metalliske materialer. Materialenedbrud sker indefra og uden varsel. Skørhed pga. at brint reagerer med elementer i metalliske materialer og danner hydrider. Fx kan brint reagere med kulstof i stål og danne metan. Omsætningshastigheden øges ved højere temperaturer, over 20 grader C. Jo højere renhed af brint, desto mere udsat er stål for brintskørhed. Højt legeret stål er mere udsat for brintskørhed end lavt legeret stål. Svejsninger er ofte udsat for brintskørhed. Efterfølgende udglødning kan bedre situationen. Svejsekrav kan findes i fx ASME B Anvendelige materialer til gasformig brint For flydende brint gælder særlige forhold, der ikke vil blive behandlet her. Generelt afhænger det optimale valg af driftsforholdene. Tilladelige spændinger kan findes i standarder som ASME B31.3, se afsnittet om standarder m.m. Typisk vil den tilladelige spænding ligge under 50% af flydespændingen Metalliske materialer Metalliske materialer med fladecentreret gitterstruktur fx austenitisk rustfast stål, alulegeringer, kobber og legeringer heraf regnes for velegnet. Visse typer af austenitisk rustfast stål i 300 serien er ikke stabiliserede og kan under høj belastning ændre struktur til martensitisk og blive mere sprøde. De bør derfor ikke anvendes. Almindeligt kulstofstål kan anvendes til gasformig brint ved rumtemperatur. Til brug ved meget lave temperaturer kan anvendes nikkellegerede ståltyper, der dog skal udvælges efter det ønskede temperaturområde. Der foreligger en særdeles omfattende viden inden for området optimalt materialevalg til en given brintanvendelse. En tilgang hertil kan findes i /10/ Plast m.m. PTFE kan anvendes til fx ventilsæder og godt beskyttede pakninger i øvrigt. Bl.a. bør de for at undgå udflydning være helt omsluttet Pakningsmaterialer i øvrigt Nasa har i /11/ anført en række velegnede materialer. I øvrigt bør pakningsleverandøren skaffe dokumentation for anvendeligheden i forhold til brint.

18 DGC-rapport Smøremidler Brint påvirker visse smøremidler på utilsigtet vis. Forsøg udført i slutningen af 70 erne, hvor et rørsystem beregnet til naturgas i stedet blev fyldt med brint i seks måneder, viste tydelige forandringer i diverse smøremidlers egenskaber. Derfor bør der skaffes leverandørdokumentation for eventuelle smøremidlers anvendelighed. 4.3 Ikke anvendelige materialer Støbejern, lavt legeret stål, krom, molybdæn, niobium, zink og de fleste metalliske materialer med rumcentreret gitterstruktur bør især ikke anvendes ved kryogene temperaturer. Styrkeegenskaberne for de sidstnævnte materialer er stærkt temperaturafhængige. Metaller og plast med lavt smeltepunkt skal anvendes med omtanke, idet disse ved brand hurtigt nedbrydes og dermed kan medvirke til at forøge udslip og brand.

19 DGC-rapport Basale sikkerhedsforhold 5.1 Forebyggelse af lækager Alle systemkomponenter bør udformes, så lækagemuligheder reduceres. Dette kan bl.a. ske ved: Korrekt materialevalg. Metaller med lavt smeltepunkt eller plast og elastomerer bør så vidt muligt undgås i brændstofsystemet, da de ved brand hurtigt bliver defekte og forøger udslip. Se endvidere Afsnit 4. Tætte samlinger, dvs. gevindsamlinger og almindelige flangesamlinger er uheldige. Største sikkerhed mod utætheder opnås via svejste eller hård -loddede samlinger. Ventiltyper bør vælges med høj tæthed i lukket tilstand og lille mulighed for pakningssvigt. Pakningsløse ventiler bør overvejes. 5.2 Detektering af brintlækager Ved naturgasanvendelse til køretøjer kræves normalt ikke (fx ikke af den amerikanske færdselsstyrelse DOT) lækdetektorer, idet gassen jo er forsynet med et effektivt sporstof, der ved en helt ufarlig koncentration advarer om udslip. Brint er så vidt vides hidtil aldrig forsynet med et lignende sporstof, idet stoffets indhold af svovl ville deaktivere de katalytiske dele af brændselscellen. Derfor bør brintdetektorer overvejes anvendt i såvel køretøj som eventuel garage, såfremt den er aflukket. Detektorerne kan kobles til alarmer og evt. åbning af vinduer eller aktivering af ventilation. Se også afsnittet om instrumentering. 5.3 Gnistforebyggelse Så vidt muligt bør brintførende komponenter og forbindelser holdes fysisk adskilt fra alle elektriske komponenter, herunder batterier, elmotorer og ledninger. Det gælder både stationære anlæg og køretøjer. For stationære anlæg angiver Stærkstrømsreglementet krav om eksplosionssikkert udstyr. Jording bør konsekvent gennemføres - på korrekt vis. Gnistforebyggelse er uddybet i Afsnit 7.2 Eludrustning. 5.4 Servicering af brintanlæg (mobile og stationære) Særligt indrettet værksted Særligt instrueret personale Gnistsikkert eludstyr og andet værktøj Princip med jording før berøring Purging med inaktiv gasart før og efter adskillelse

20 DGC-rapport Risikoanalyse 6.1 Generelt Risikoanalyse er en disciplin, der normalt gennemføres i forbindelse med større potentielt risikable anlæg, som visse procesanlæg og atomkraftværker. Efterhånden er de blevet mere almindelige. Fx er det et krav i Maskindirektivet, at der skal udføres risikoanalyser. En analyse kan dog udføres på mange niveauer og i forskellige faser af et projektforløb. En typisk fremgangsmåde kunne være: Man udfører en indledende analyse af designet og finder herved ofte nogle svagheder, hvor designet skal ændres. Herefter udføres en fornyet analyse osv. frem til det endelige design. Ligeledes udføres risikoanalyser af driftsforhold som opstart og nedlukningsprocedurer samt analyser af nødprocedurer. I rigtige risikoanalyser sættes vurderede sandsynligheder på alle tænkelige hændelser, og der opstilles risikotræer for mulige hændelsesforløb, hvor der kan beregnes sandsynligheden for en vilkårlig hændelse. Ud fra krav til hvor stor en risiko, der kan accepteres (fx for en alvorlig ulykke på et A kraftværk), ændres og genberegnes på systemet, indtil ingen hændelser har en sandsynlighed, der overstiger den ønskede værdi. For mindre og enklere anlæg anvendes ofte en mere enkel analyse, hvor man undlader at sætte (spekulative) sandsynligheder på hændelserne og derfor heller ikke regner på de kombinerede sandsynligheder. I det følgende opregnes en oversigt over risici i forbindelse med drift af brintdrevne køretøjer. Tiltag til modvirkning heraf foreslås. Inspiration til gennemgangen er hentet i /4/ og /8/. Afsnittet er tænkt som inspiration til konceptudformning og indledende risikoanalyse. Som et yderligere eksempel er vedlagt en indledende analyse af en fyldestation for gasformig brint hentet i /4/, se Bilag Risikotyper Brand og eksplosion Omfanget vil afhænge af brændselsudslipshastighed, spredningshastighed og brandkarakteristik. Fysiologiske risici Herunder regnes påvirkninger fra varme og fysisk overlast (overtryk ved eksplosion). 6.3 Design og risici Brændstoftank Under normal drift kan lækager opstå ved: Statisk fejl. Træthed/udmattelse. Ses især, når der er anvendt kompositmateriale. Korrosion eller ætsning, fx fra batterisyre. Ældning. Specielt for kunststoffer. Fx fra UV-stråler. Svigt af trykbegrænser/sikkerhedsventil.

21 DGC-rapport 18 Især svigt af trykaflastning må anses som en realistisk mulighed. Der kan anvendes sprængplader, smeltesikringer (en prop, der løsnes ved en bestemt temperatur) og/eller almindelig fjederbelastede sikkerhedsventiler. De gennemgående erfaringer fra LPG og naturgasanvendelse til køretøjer er, at smeltesikringer medfører færrest fejl. I et nyt udkast til standard for brintanlæg på køretøjer /12/ foreskrives smeltesikringer (aktiveret ved 110 C) for højtrykstanke. Under uheld kan lækager opstå ved: Ydre påvirkning: Kollision, passage af for lav bro, værkstedshåndtering. Brand. Sabotage: Fx beskydning. Brændstoftanken bør placeres og orienteres så tilslutningsarmaturet på tanken er beskyttet mod at blive slået af ved kollision. Af brandsikkerhedsgrunde bør tanken placeres adskilt fra resten af brændstofsystemet Brændselscelle Lækagedetektering i brændselscellestakken kan advare om kritisk forøgelse af de småhuller, der ofte findes i de enkelte membraner. Det kan fx ske i form af temperaturovervågning hen over cellestakken. (Større huller vil føre til en temperaturstigning grundet lokal forbrænding af brint). Herved er der mulighed for at bypasse defekte dele af stakken uden nedlukning, samtidig med at en risikabel situation kan forhindres i at udvikles Optankningssystem Fyldningsgrad af brændstoftank Det er meget vigtigt at have et pålideligt system til sikring af, at der hverken fyldes for lidt eller for meget i tanken. For stor fyldning kan medføre overbelastning af tanken eller udløsning af sikkerhedsventilen og dermed forøget brandrisiko. For lille opfyldning betyder primært mulighed for uheldige trafikale situationer, såsom at løbe tør for brændstof. Der bør endvidere overvejes indført en overvågning og sikring af et minimumstryk i tanken, når den er næsten tom, idet der ellers kan være risiko for luftindtrængning og dermed mulighed for eksplosiv gasblanding Samspil mellem køretøj, tankforbindelse og fyldeanlæg For at opnå en høj sikkerhed under optankningen er det endvidere af afgørende betydning, at funktionssikkerheden og samspillet mellem køretøj og fyldeanlæg er af høj klasse. For at opnå en høj sikkerhed ved optankning foreslås følgende funktionskrav opfyldt: For køretøjet: Start af køretøj må ikke være mulig, så længe tankningsforbindelsen opretholdes. Tilbagestrømning fra køretøjets tanke under optankning må ikke være mulig. En kontraventil kan løse problemet.

22 DGC-rapport 19 Der bør ikke være fri adgang mellem tankningsstuds og motorrum, hvor der kan være antændelseskilder. Køretøjet bør jordes, før tankning kan påbegyndes for at hindre gnistdannelse fra statisk elektricitet For tankningsforbindelsen: Brint må kun kunne strømme gennem forbindelsen, når tilslutningen er helt i orden. Der bør være dobbeltsikring mellem brint og omgivelserne, dvs. både en automatisk og en manuelt virkende stopventil. Stopventilen skal være fail-safe, således at hvis tilslutningen er defekt, afbrydes brintstrømmen. Brud på forbindelsen må kun medføre et beskedent gasudslip. Afbrydelse af forbindelsen bør kun være mulig, når denne er gjort trykløs. For fyldeanlægget: Der bør være indbygget en volumenstrømsbegrænser. Anlægget bør forsynes med en måler, der løbende angiver den påfyldte mængde. Anlægget bør sikres mod ledningsbrud Anlægget skal være sikret mod påkørsel. Det er en betingelse for godkendelse af brandmyndighederne Installation og placering af brændstofkomponenter på køretøj Generelt: Alle komponenter skal placeres og fastgøres således, at komponenterne så vidt muligt efter en kollision fastholder deres placering og i øvrigt er intakte. Fx gælder ifølge /12/ for brintkøretøjer, at fx brændstoftanke skal fastgøres, så de kan modstå 20/10/6,6 g i køretøjets længderetning og 8/5/5 g horisontalt på tværs af kørselsretning, afhængigt af om køretøjet er af kategori M1/M2/M3 eller N1/N2/N3. Hele brændstofsystemet bør placeres, hvor der er effektiv ventilation. Brændstofforbindelser: Alle forbindelser skal have en vis fleksibilitet. Det har vist sig, at stive rørforbindelser bliver utætte væsentligt hyppigere end slangeforbindelser. Det skyldes, at et køretøjs chassis under drift flexer en del, mens der samtidig er vibrationer. Brændstofledninger bør som kollisionsbeskyttelse placeres i dækning af bærende dele om muligt. Brændstoftanke: Bør placeres hensigtsmæssigt som tidligere nævnt. Udluftning fra sikkerhedsventil: Denne skal vende i en retning, så personer ikke rammes, eller brint samles under køretøj, dvs. opad Sikkerhedsudrustning Det vurderes, at ved at følge kravene i /12/ opnås fundamentet for en acceptabel sikkerhed. Dette indebærer bl.a., at systemet forsynes med: Sikkerhedsventiler på brændstoftanken Overstrømsventil

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013 Myndighedskrav til CopenHydrogen Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Myndighedskrav til CopenHydrogen

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Jytte Skytte Nielsen jsn@dgc.dk Lovgrundlag for Gasreglement Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. marts 2000. Populært kaldet Gasloven eller Autorisationsloven.

Læs mere

Guide til indretning af værksteder, hvor der serviceres gasdrevne køretøjer

Guide til indretning af værksteder, hvor der serviceres gasdrevne køretøjer Guide til indretning af værksteder, hvor der serviceres gasdrevne køretøjer HMN Naturgas I/S CVR nr.: 32 50 58 21 EAN nr.: 579 000 116 325 9 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål... 3 Myndighedskrav...

Læs mere

Myndighedserfaringer Vestenskov DMKV KONFERENCE. 23 September 2014. Jesper Krogh Jensen Krogh Consult ApS

Myndighedserfaringer Vestenskov DMKV KONFERENCE. 23 September 2014. Jesper Krogh Jensen Krogh Consult ApS Myndighedserfaringer Vestenskov DMKV KONFERENCE 23 September 2014 Jesper Krogh Jensen Krogh Consult ApS Baltic Sea Solutions Holeby Sukkerfabrik Brintsamfund Lolland Fase 1 Nakskov Brintcontainer Fase

Læs mere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

RAPPORT. Vejledning. Projektrapport Juli 2012

RAPPORT. Vejledning. Projektrapport Juli 2012 EUDP 09-II, FCH testcenter, fase 1 J.nr. 64009-0246 Delrapport DGC2: Myndighedshåndtering for stationære brint- og brændselscelle-projekter uden for procesindustrien Vejledning Projektrapport Juli 2012

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer

De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer ATEX Forum møde den 26. november 2013 Kent Eriksen Indhold Generelt vedrørende love, lovbekendtgørelser og reglementer. Lov, bekendtgørelser

Læs mere

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod BRUGERMANUAL ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod. 11132320 GENERAL INFORMATION Tak for dit køb denne Hydrogen (brint) gas lækage detektor (H2). Læs brugsanvisningen før ibrugtagning for at sikker korrekt

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station GIS AC-stationer Bygningsarbejder ETS-51-02-01 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24692/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Dok.nr: 48618 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk Energistyrelsen 6. december 2010 ENS j.nr. 1129/1079-0023 Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE

MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE MANUAL MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE 1 INDHOLD: SPECIFICATION 2 SIKKERHEDS INFORMATION... 2 BATTERI FORBINDELSE 3 ANBEFALEDE

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. : Air Liquide Danmark A/S. Vejlevej 13-15, Tlf. +45 76 25 25 25. DK 8700 Horsens Denmark

SIKKERHEDSDATABLAD. : Air Liquide Danmark A/S. Vejlevej 13-15, Tlf. +45 76 25 25 25. DK 8700 Horsens Denmark Side : 1 Etiket 2.1 : brandfarlige gasser. F+ : Yderst brandfarlig 1 IDENTIFIKATION AF STOFFET / MATERIALET OG AF LEVERANDØREN Handelsnavn :, Altop Acetylen, Flamal Acetylen, Alphagaz Acetylen 1 Sikkerhedsdatablad

Læs mere

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Producenter af Komprimerede Gasser Alle tekniske publikationer fra PCG eller under PCG s navn, inklusive kutymeregler, sikkerhedsprocedurer

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser

Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser ATEX Forum, Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser Johnny Kristensen Lovgivning. sloven og det nye i forhold til havanlægsloven Udgangspunkt er artikel på Energistyrelsens hjemmeside Den 15. december

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Eksplosionsbeskyttelse i Europa. ATEX direktiv 99/92/EF

Eksplosionsbeskyttelse i Europa. ATEX direktiv 99/92/EF Eksplosionsbeskyttelse i Europa ATEX direktiv 99/92/EF Ved Thomas Wagner Sødring Eksplosion og brand på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding Eksplosionsbeskyttelse i Europa ATEX direktivet Implementering

Læs mere

Montage og brugsanvisning

Montage og brugsanvisning DK Montage og brugsanvisning cod. 5FI2146 07-2010 VETICO ORDIC A/S Holmegaardsvej 64 A - 4684 Holmegaard Telefon 5554 8181 - Telefax 5554 8686 www.ventico.dk - e-mail: ventico@ventico.dk Apparatet skal

Læs mere

Indretning trykbærende udstyr

Indretning trykbærende udstyr Indretning trykbærende udstyr Nyt PED Aerosoler Nyt simpelt SPVD Transportabelt Regler TPED Tidligere regler Off-shore Nyt (ikke PED), ombygning og reparation Nyindretning - Stationært Direktivet om indretning

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type)

BETJENINGSVEJLEDNING. Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) BETJENINGSVEJLEDNING Total varmeveksler HRV (Heat Reclaim Ventilation) (Loftsmonteret kanal type) VAM150FA VAM250FA VAM350FA VAM500FA VAM650FA VAM800FA VAM1000FA VAM1500FA VAM2000FA INDHOLD Side Sikkerhedsforanstaltninger...

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk Dansk 1 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1.1 Om dokumentationen Den oprindelige dokumentation er skrevet på engelsk. Alle andre sprog er oversættelser. De forholdsregler, der er beskrevet i dette

Læs mere

Produkt navn: TEMAZINC 99 Dato 02.01.2001 Revideret d. 03.01.2003 2 Sikkerhedsdatablad

Produkt navn: TEMAZINC 99 Dato 02.01.2001 Revideret d. 03.01.2003 2 Sikkerhedsdatablad Dato 02.01.2001 Revideret d. 03.01.2003 2 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren 1.1 Identifikation af stoffet eller materialet. Produkt navn TEMAZINC 99 comp. A Produkt

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Husstandsvindmøller Typegodkendelse Test og dokumentation

Husstandsvindmøller Typegodkendelse Test og dokumentation Husstandsvindmøller Typegodkendelse Test og dokumentation Temadag omkring nettilslutning af elproducerende anlæg Den 1 juni 2011 Peggy Friis Risø DTU Godkendelsessekretariatet for Vindmøller SWT i godkendelsessystemet

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

trådløs dørklokke brugervejledning yderligere information på www.phonicear.dk

trådløs dørklokke brugervejledning yderligere information på www.phonicear.dk trådløs dørklokke DK brugervejledning yderligere information på www.phonicear.dk indholdsfortegnelse DETECT DOOR funktion.......................... 1 DETECT DOOR indstillinger....................... 2

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder

Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder Udskrift fra www.motormagasinet.dk - Motor-magasinet Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder Arbejdstilsynet fortæller her om de fokuspunkter, som liftbrugeren, -ejeren, - distributøren

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Powergas 2210 I henhold til EU forordning REACH Revideret 2012-11-05

Sikkerhedsdatablad Powergas 2210 I henhold til EU forordning REACH Revideret 2012-11-05 1. Identifikation af stoffet/materialet og selskabet/virksomheden Produktnavn: Anvendelse: Leverandør: Sievert Powergas engangsgasdåse 2210, 190 g, 330 ml Opvarmning, lyser og køler til fritidsformål Sievert

Læs mere

ATEX FORUM 29. april 2014

ATEX FORUM 29. april 2014 ATEX FORUM 29. april 2014 Grænsefladen mellem ATEX og MD NLF-pakken og ændringer i ATEX/94 direktivet. - Nyt ATEX 2014/34/EU direktiv. 20140429/Erik Lund Lauridsen Slide 1 MD- og ATEX-direktiverne 20140429/Erik

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Gasmåle- og alarmsystemer. ExDetector HC-100 - Katalytisk gasdetektor. Betjenings-og installationsvejledning

Gasmåle- og alarmsystemer. ExDetector HC-100 - Katalytisk gasdetektor. Betjenings-og installationsvejledning Gasmåle- og alarmsystemer ExDetector HC-100 - Katalytisk gasdetektor Betjenings-og installationsvejledning Vigtige noter: Forholdsregler for sikker betjening af systemet Korrekt transport og behandling

Læs mere

Arriva Danmark. Krav til værksted og personale. Arriva Danmark. de bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik

Arriva Danmark. Krav til værksted og personale. Arriva Danmark. de bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik Krav til værksted og personale De bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik Danmarks største busoperatør og næststørste tog operatør Del af Arriva Groupe, ejet af DB Arriva Bus Ca. 3.800 medarbejdere

Læs mere

Hovedstadens Forsyningsselskab. VVS møde om nye bestemmelser for fjernvarme 15. marts 2016

Hovedstadens Forsyningsselskab. VVS møde om nye bestemmelser for fjernvarme 15. marts 2016 Hovedstadens Forsyningsselskab VVS møde om nye bestemmelser for fjernvarme 15. marts 2016 HVORFOR NYE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME? Leveringsbestemmelserne og de tekniske bestemmelser fastsætter spillereglerne

Læs mere

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Lars Vædeled Roed Dias 1 / 2007-10-30 / Lars Vædeled Roed / ATEX ATEX Eksplosionsfarlige områder Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Dias 2 / 2007-10-30 / Lars

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Brændesav m/hårdmetalklinge

Brændesav m/hårdmetalklinge MODEL: LOG SAW 400 Art.: 75107625 Brændesav m/hårdmetalklinge LÆS VENLIGST DENNE VEJLEDNING OMHYGGELIGT IGENNEM INDEN MASKINEN ANVENDES 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsinstruktioner...2 3. Saven i

Læs mere

Brandfarlige væsker og gasser

Brandfarlige væsker og gasser Brandfarlige væsker og gasser Beskrivelse af grænser for oplagsmængder - FORELØBIG ENHED: 1 INDLEDNING Denne folder har til formål at give en tilgængelig og ensartet oversigt over begrænsningen af oplaget

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 4 - bips nr. 54 Luftarter 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 4 - bips nr. 54 Luftarter 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 4 - bips nr. 54 Luftarter 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse 54.11 Distributionsanlæg for medicinske gasser...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Vejledning Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Foto H2 Logic A/S 2014 December 2013 Side 1 af 23 Beredskabsstyrelsen 2014 December 2013 Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Procedures for accepting road restraint systems in Denmark. Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark

Procedures for accepting road restraint systems in Denmark. Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark Procedures for accepting road restraint systems in Denmark Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark WG 1 Road Restraint systems WG 6 Noise Barriers WG 10 Passive safety of support structures for road equipment

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2 At-VEJLEDNING Fyldestationer til fyldning af flasker At-vejledning B.4.5-2 April 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Kap. 9 Mineralblandeanlæg

Kap. 9 Mineralblandeanlæg Kap. 9 Mineralblandeanlæg 1 ADVARSEL OG SIKKERHED... 2 2 INDTASTNING AF RECEPT... 3 2.1 MF5000 PROGRAM... 3 2.2 MULTCOM PROGRAM... 3 2.3 NÆRINGSSTOFBEREGNING... 4 3 RENGØRING... 5 4 KALIBRERING... 6 5

Læs mere

Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri

Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri I butikker mm. hvor der foregår detailsalg og der opbevares max 12,5 kg (evt. 25 kg) NEM, er der ingen særlige bestemmelser for de elektriske installationer,

Læs mere

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19 3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Eksplosionsfarlige områder Brandteknisk Vejledning 19 Indholdsfortegnelse Forord.......................................... 2 Teknisk

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

QuickLeak Lækagesøgningsværktøj

QuickLeak Lækagesøgningsværktøj QuickLeak Lækagesøgningsværktøj MANUAL Christonik ApS Industrigrenen 21 2635 Ishøj Tlf: 3967 3344 Fax: 3967 3633 www.christonik.dk 1 Generel Information... 3 1.1 Om denne manual... 3 1.2 Information om

Læs mere

Eksplosionssikring i Træpille Industrien

Eksplosionssikring i Træpille Industrien Eksplosionssikring i Træpille Industrien Præsentation af Gustaf Fagerberg A/S ved Erik Wienke Hvad skal der til for at en eksplosion kan opstå? (koncentration) Ilt Dispersion Lukket volumen Brændstof (koncentration)

Læs mere

Robot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning.

Robot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning. Robot nr: Kontrol af robotceller Nye / ændringer Dato for gennemgang. Accept af ibrugtagning Initialer Underskrift Ja Nej Projektleder (ansvarlig indkøber) Robotintegrator Modtager (ansvarlig drift) Kompetent

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk Generelle sikkerhedsforanstaltninger Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1.1 Om dokumentationen Den oprindelige dokumentation

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

EN 1088 + A1 Placering og fastgørelse af aftastere/afbrydere

EN 1088 + A1 Placering og fastgørelse af aftastere/afbrydere Nye standarder Nye standarder Og forlængelse af DS/EN 954-1 EN 1050 EN ISO 14121-1 Risikovurdering EN 775 EN ISO 10218-1 Robotter EN 418 EN ISO 13850 Nødstop EN 294/EN 811 EN ISO 13857 EN 954-1 EN ISO

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012 Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde Juni 2012 O v e r s i g t Oiltanking Miljømæssige skrækscenarier Aktive og passive barrierer Spørgsmål Miljø og træning OTC 2012 Page 2 Oiltanking Privat tyskejet

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

TRÅDLØST INDIREKTE OFTALMOSKOP VANTAGE

TRÅDLØST INDIREKTE OFTALMOSKOP VANTAGE TRÅDLØST INDIREKTE OFTALMOSKOP VANTAGE DENNE VEJLEDNING BØR OMHYGGELIGT GENNEMLÆSES OG FØLGES INDHOLD 1. Symboler 2. Advarsler 3. Miljøhensyn 4. Beskrivelse af produktet 5. Isætning og udskiftning af batteri

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Brugsanvisning 700 Yacht Timer

Brugsanvisning 700 Yacht Timer Brugsanvisning 700 Yacht Timer 700 YACHT TIMER DANSK Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge et ur af mærket SECTOR. For at sikre at du får mest og længst mulig gavn af det, anbefaler vi dig

Læs mere

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning VIGTIGT Læs denne vejledning nøje, inden køleboksen monteres og tages i brug. Kontakt forhandleren, hvis der måtte være yderligere spørgsmål.

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Sikkerhedsdatablad 511662 I henhold til EU forordning REACH Revision 1.0 Revideret 2012-11-15

Sikkerhedsdatablad 511662 I henhold til EU forordning REACH Revision 1.0 Revideret 2012-11-15 1. Identifikation af stoffet/ma terialet og selskabet/virksomheden Produktnavn: RIMAC MAP/Pro engangsgasdåse 511662, 400 g, 788 ml Anvendelse: Professionel brug, opvarmning, lyser og køler til fritidsformål

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W

Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W - 1 - ADVARSEL: LÆS DENNE BRUGSVEJLEDNING GRUNDIGT FØR BRUG Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Konica Minolta Industri Instrumenter. Sikkerheds foranstaltninger

Konica Minolta Industri Instrumenter. Sikkerheds foranstaltninger Konica Minolta Industri Instrumenter Sikkerheds foranstaltninger Sikkerhedssymboler Følgende symboler anvendes i denne håndbog, der har til formål at forhindre uheld som resultat af en ukorrekt brug af

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014

PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014 PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014 FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN Brancheforeningen består p.t. af 9 virksomheder, der importerer nytårsfyrværkeri og 7 virksomheder,

Læs mere

Side Forord 1 Certificering iht. EN 13133 2 Væsentlige parametre 2 Prøvning og acceptkriterier

Side Forord 1 Certificering iht. EN 13133 2 Væsentlige parametre 2 Prøvning og acceptkriterier Nøgle til hårdlodning Certificering af loddeoperatører iht. DS/EN 13133 Forord Kvaliteten af en manuel udført lodning afhænger primært af lodderens håndværksmæssige kvalifikationer og aktuelle træning

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

model PRO 30 model PRO 30 T model PRO 30 ST model PRO 30 TH AXIALLÜFTER Monterings-vejledning VENTILATION

model PRO 30 model PRO 30 T model PRO 30 ST model PRO 30 TH AXIALLÜFTER Monterings-vejledning VENTILATION model PRO 30 model PRO 30 T model PRO 30 ST model PRO 30 TH DK AXIAÜFTER Monterings-vejledning DU KA VETIATIO ! ADVARSE år indstillingerne for fugt og tid foretages, skal man dreje varsomt på justeringsskruerne.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.6 Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr April 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning Samle og betjeningsvejledning Moreland A/S - Knullen 22 - DK-5260 Odense S Denmark Ver. 11.2 Tel. +45 7022 7292 - www.moreland.dk - post@moreland.dk Tillykke med din nye terrassevarmer Vi anbefaler at

Læs mere

Etablering af et sikkerhedsteknisk center for brint og brændselsceller

Etablering af et sikkerhedsteknisk center for brint og brændselsceller Etablering af et sikkerhedsteknisk center for brint og brændselsceller Fase 1: Forundersøgelse EFP, journal nr. 33033-0095 Projektrapport Februar 2008 Etablering af et sikkerhedsteknisk center for brint

Læs mere

Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL. Varmtvandsbeholder IHB DK 1113-1 031814 LEK

Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL. Varmtvandsbeholder IHB DK 1113-1 031814 LEK Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL Varmtvandsbeholder LEK IHB DK 1113-1 031814 Indholdsfortegnelse 1 Vigtig information 2 Sikkerhedsinformation 2 2 Levering og håndtering 4 Transport 4 Opstilling

Læs mere

Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian

Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian Om forestillingen: Dette er ikke en teaterforestilling i traditionel forstand. Vi kalder det en teaterinstallation. Publikum sidder ikke og betragter forestillingen

Læs mere

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

Værd at vide om brandslukning i edb-rum Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige

Læs mere