Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg"

Transkript

1 Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

2 Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink, Chefkonsulent Mia Saskia Olesen og Udviklingskonsulent Christina Dige Rejkjær. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave September 2012 Zeuner Grafisk as Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Med projekt Ensomt eller aktivt ældreliv vil Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden udvikle og understøtte frivillige foreninger og kommunernes arbejde med at forebygge og mindske ensomhed hos ældre. Projektet gennemføres i 25 kommuner og inddrager desuden Ensomme Gamles Værn, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp), Kommunernes Landsforening og Ældre Sagen. Projektet er finansieret af Social og Integrationsministeriet. Projektets formål er: At øge livskvaliteten ved at forebygge ensomhed blandt ældre i de deltagende kommuner gennem understøttelse af et aktivt ældreliv i kommunernes frivillige foreninger og organisationer At understøtte og videreudvikle den vigtige sociale indsats, som det frivillige foreningsliv yder gennem udvikling og afprøvning af nye aktiviteter og metoder At udvikle redskaber der kan anvendes til at matche de ældre til ønskede og relevante frivillige foreninger At udbrede projektets erfaringer og resultater på landsplan Denne publikation afslutter projektets indledende analysefase. Samtidigt ser publikationen fremad mod næste fase udviklingsfasen. Udviklingsfasen fokuserer på at udvikle redskaber, som både er målrettet kommuner og foreninger, men også andre som fx pårørende eller netværket. I 2013 afprøves de udviklede redskaber. Kommuner og foreninger understøttes til at afprøve redskaberne, og de nye aktiviteter målrettes de ensomme ældre. Endelig evalueres projektet i Læs mere om projektet og hent yderligere inspiration på For mere information, kontakt: Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink Tlf.:

3 Indledning Selvom hverdagen for mange ældre er fyldt med fritidsaktiviteter, så oplever nogle ældre stadig ensomhed. Samtidigt er der et velfungerende civilsamfund og mange frivillige foreninger, hvor der er gode muligheder for kontakt, socialt samvær og venskaber. Et umiddelbart paradoks, men alligevel er løsningen ikke ligetil. For hvem er de ensomme egentlig? Hvorfor bliver de ensomme? Hvilke aktiviteter ønsker de ensomme? Er der brug for nye tilbud for at matche de ensomme ældres ønsker og behov? Det er de centrale spørgsmål, som Marselisborg forsøger at give svaret på i en af de mest omfattende analyser af ældres sociale liv. Undersøgelsen bidrager med viden og anbefalinger om en lang række relevante temaer og problemstillinger i forhold til afdækning og bekæmpelse af ensomhed. Analysen er samlet afrapporteret i rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? udgivet af Marselisborg. Rapporten er tilgængelig på dk. Denne publikation Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta præsenterer hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. Undersøgelsen baserer sig på et at de største danske datagrundlag om ældres sociale liv tilfældigt udvalgte personer på 65+ år (herefter omtalt som ældre) fra 25 kommuner har svaret på et spørgeskema. Undersøgelsen har en svarprocent på 47,3 pct. og er repræsentativ på køn og alder. Endvidere har 24 ældre bidraget gennem deltagelse i dybdegående interviews. Publikationen giver viden om: Hvor mange og hvordan ældre oplever ensomhed Hvem ensomhed typisk rammer Hvordan nærvær kan være med til at forebygge ensomhed Hvordan aktiviteter kan være en vej til samvær og nærvær Endelig ser vi fremad mod, hvad der skal til for at forebygge og mindske ensomhed. Det er vores målsætning, at rapporten og analyserne vil blive anvendt af professionelle og frivillige, som arbejder på at sikre ældre et aktivt og udbytterigt ældreliv. God læselyst. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 3

4 Det ved vi om Ældre og ensomhed For nogle ældre er hverdagen fyldt med fritidsaktiviteter og sociale begivenheder. De ser eller taler jævnligt med familien og har hyppig kontakt med vennerne. For andre er livet efter pensionsalderen præget af tab; det kan være tab af arbejdsidentitet, ægtefælle eller førlighed. For nogle ældre kan hverdagen være svær. F.eks. er én ud af ti sjældent i kontakt med familie og venner. Denne undersøgelse viser en række tankevækkende resultater: Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis At være uønsket alene er det, der oftest forstås ved ensomhed. Men ensomhed kan også være at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver fjerde ældre oplever ofte, eller af og til, ensomhed enten som at føle sig uønsket alene eller ved at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver tredje af dem, som oplever ensomhed, oplever begge typer af ensomhed eller knap hver tiende af alle ældre. Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder Ensomhed afhænger ikke af datoen på fødselsattesten. Men ensomhed hænger sammen med forhold, som man er udsat for som ældre, herunder et svigtende helbred eller det at blive, eller at være, alene. Hvis helbredet bliver dårligt eller ægtefællen dør, stiger risikoen for at opleve ensomhed markant. Marginalisering i voksenlivet øger risiko for ensomhed i ældrelivet Ensomhed har også en social slagside. Ældre, der er udenfor arbejdsmarkedet inden pensionen eller har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, har større risiko for at opleve ensomhed, når de bliver ældre. Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen Til gengæld er der intet belæg for at sige, at det er lettere at gemme sig i byen, eller man bliver lettere isoleret på landet. Ensomhed handler ikke om størrelsen på den by, man bor i, eller om man bor i de danske yderområder eller i en rig eller fattig kommune. Ensomhed skeler ikke til geografi. 4 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

5 Indholdsfortegnelse Nærværende samtaler mindsker risikoen for ensomhed hos ældre Nøglen til at mindske risikoen for ensomhed ligger i samtalen, nærværet og fortroligheden. Socialt samvær og aktiviteter er i sig selv ikke nok til at mindske ensomhed. Det handler om nærværet og kvaliteten i relationerne. At gå til gymnastik hver fredag mindsker ikke ensomhed, hvis man ikke taler med nogen, når man er der. Både familien samt venner og bekendte er vigtige samtalepartnere. Så selvom ikke alle har familie eller har kontakt til dem, så kan venner og bekendte også være den fortrolige samtalepartner. Aktiviteterne i lokalområdet er en måde at øge hyppigheden af kontakten til venner og bekendte. Ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet Hos ældre, der oplever ensomhed, er der markant større efterspørgsel efter flere aktiviteter med socialt samvær og muligheden for at lære nye mennesker at kende, end der er hos ældre, der ikke oplever ensomhed. De ensomme vil gerne ud og møde nye venner og bekendte! men ensomme ældre tøver med at involvere sig i nye relationer Men tvivlen om hvad de møder, gør det svært at komme ud af døren. De mangler nogen at følges med, og synes det er svært at komme ind i fællesskabet. Resultaterne uddybes i det følgende. Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis side 6 Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder side 8 Marginalisering i voksenlivet øger risiko for ensomhed i ældrelivet side 10 Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen side 11 Nærværende samtaler mindsker risikoen for ensomhed hos ældre side 12 Ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet side 13 men ensomme ældre tøver med at involvere sig i nye relationer side 14 Hvad gør vi så? side 15 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 5

6 Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis Ensomhed er en kompleks størrelse. For det første er ensomhed en individuel følelse, der kan opleves forskelligt. Selvom man har mange sociale kontakter, kan man godt føle sig ensom. Oplevelsen af ensomhed hænger således tæt sammen med den enkeltes behov for socialt samvær, for at føle sig social integreret og for den følelsesmæssige oplevelse af nærhed og nærvær. Traditionelt set forstås ensomhed som at være uønsket alene. Dermed handler det om, at man savner mere kontakt med andre mennesker. Det er det savn, som er omdrejningspunktet for ensomhedsfølelsen. Men denne undersøgelse går længere end det. I forskningen ses også på en mere dybdeliggende ensomhedsfølelse. Denne form udtrykker sig blandt andet i, at man kan føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Det kan eksempelvis opstå ved tab af ægtefælle, tab af nære venner eller tab af førlighed og/eller funktionsevne. Derfor ser vi også på omfanget af denne type ensomhed, og hvad der karakteriserer den. Omfang af ensomhed Figuren på næste side viser omfanget af ensomhed. Hver fjerde ældre oplever en gang imellem eller ofte ensomhed. Men det er forskellige typer af ensomhed, de oplever. Hovedparten af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig uønsket alene (20,1 pct ud af 24,5 pct). Halvdelen af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig alene blandt andre (12,9 pct ud af 24,5 pct). I disse grupper er der et overlap næsten hver tredje af dem, som oplever ensomhed, oplever begge typer af ensomhed. Dette svarer til, at knap hver tiende af alle ældre, oplever begge typer af ensomhed. Undersøgelsen viser således, at ensomhed kan opleves på forskellige måder, men også at nogle oplever flere typer af ensomhed. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af de ældre har hyppig kontakt med både familie og venner (1-2 gange om ugen eller oftere), mens hver 10. ældre sjældent har kontakt med både familie og venner (1-2 gange om måneden eller sjældnere). En mindre gruppe er således uden ret meget kontakt til andre mennesker. Men bemærkelsesværdigt nok er der blandt ældre stor tilfredshed med kontakten mellem familie og venner endda også selvom de ser familie, venner og bekendte sjældent. Det kan der være flere årsager til. Gennem interviewene har vi afdækket, at det ofte handler om, at man ikke ønsker at være til besvær. De ældre kan godt forstå, at f.eks. yngre familiemedlemmer ikke har tid til mere, fordi de har travlt med arbejde, børn og fritidsinteresser. Flere af de ældre giver udtryk for, at de ikke vil være til besvær, og at familien ikke skal føle sig tvunget til at besøge dem. De beskedne ældre har svært ved at sige, at de faktisk ønsker mere samvær. Følelsen af ensomhed kan opstå på forskellige tidspunkter, men de fleste ældre føler sig alene på bestemte tidspunkter. Flere fortæller, at vinteren føles mere ensom end sommeren. For en kvinde uden børn er det højtiderne, hvor pakkede biler ankommer til nabohusene på vejen, der er de vanskeligste. For andre er ensomhedsfølelsen mere diffus. Aftenerne er typisk sværere at komme igennem end dagen, og nogle vælger derfor at gå tidligt i seng. I det følgende ser vi nærmere på nogle af de interessante resultater, der er fremkommet af undersøgelsen. 6 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

7 11,6% 75,5% 24,5% 4,4% 8,5% Oplever aldrig eller sjældent ensomhed Oplever ofte eller en gang i mellem at være uønsket alene Oplever ofte eller en gang i mellem både at være uønsket alene og føle sig alene sammen med andre Oplever ofte eller en gang i mellem at føle sig alene sammen med andre N=8681 Omfang af ensomhed: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? Jeg føler nok, at de unge ikke gider en. De er så optaget af deres eget, og de ved slet ikke, at det betyder så meget, om de lige kiggede indenfor til en lille snak. Det er ikke fordi jeg føler mig ensom, men mine børn bor lidt langt væk, så vi bruger flittigt telefonen. Kvinde, 92 år Man kan tage ud sådan en lørdag aften og have det så sjovt, og når man så kommer hjem, hold fast hvor er man alene så. Man mærker ensomheden rigtig meget, når man kommer hjem og er alene. Og så kan man have en hel søndag, hvor telefonen ikke ringer, og så kan man da sidde der og have rigtig ondt af sig selv og vente på, at det bliver mandag igen. Ensomhed opstår ikke bare klokken det og klokken det, men nætterne kan være forfærdelige, hvis man har det dårligt hvis man er bange. Hvis man nu ikke kan sove, så ryger man meget let ind i negative tanker, hvis man har tendens til det, og så er der langt til næste morgen. Du kan ikke ringe til nogen om natten, og du kan ikke ringe til dine børn og beklage dig. Det næste er måske også den der med, at man fornemmer, at man kan være en plage man skal passe på, man ikke overbebyrder dem, man holder af. Kvinde, 75 år Kvinde, 65 år Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 7

8 Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder Bare fordi man bliver ældre, bliver man ikke nødvendigvis ensom. Der er nemlig ingen sammenhæng mellem datoen på fødselsattesten og risikoen for ensomhed. Til gengæld er der en række andre forhold, der øger risikoen for ensomhed. De to faktorer, som øger risikoen for ensomhed mest, er at have et selvvurderet dårligt helbred og at være enlig. De to forhold er noget, man er mere disponeret for med alderen, men som ikke direkte afhænger af alderen. Det interessante er, at har den ældre det i øvrigt godt, og har den ældre en ægtefælle eller samlever eller måske en ny kæreste så er risikoen for ensomhed den samme uanset alder. Hvordan helbredet, og det at være enlig, øger risikoen for ensomhed giver analysen en række spændende indsigter omkring. Et dårligt helbred Helbredet er den faktor, der øger risikoen for ensomhed mest. Risikoen for ensomhed er omkring fem gange højere, hvis man vurderer sit helbred som dårligt sammenlignet med et godt selvvurderet helbred. Nogle af de ældre fortæller, at de kan opleve ensomhed, når de ikke længere kan klare sig selv eller foretage det, der gennem hele livet har været vigtigt for dem. En mand fortæller eksempelvis, at han altid har repareret maskiner, og selv i en høj alder har han hjulpet sine børnebørn med for eksempel at gøre en sav klar. Der var meget arbejde og adspredelse i det for ham. Nu kan hænderne ikke mere; han taber skruerne på gulvet og kan ikke finde dem igen. Andre fortæller, at ensomheden indtræffer, når helbredet betyder, at de ikke længere kan komme ud og besøge venner og familie så ofte som tidligere. Helbredet forøger risikoen for ensomhed, fordi det begrænser den ældres muligheder for at udfolde sig, bl.a. socialt. Men helbredet begrænser også, hvordan man oplever det at være sammen med andre. Dette er et rigtigt interessant resultat af undersøgelsen, fordi det viser, at et dårligt helbred kan betyde, at man også trives dårligere socialt. F.eks. forklarer to ældre mænd, der ikke hører særlig godt, at de derfor har svært ved at følge med i samtaler og være en del af selskabet. Dette illustrerer tydeligt, hvordan en dårlig funktionsevne kan føre til, at man føler sig alene sammen med andre. At være enlig At være enlig øger risikoen for ensomhed markant. Risikoen for ensomhed er ca. tre gange større for enlige end for ældre i parforhold. Det, at have en at dele livet og oplevelserne med, betyder både, at man sjældnere er uønsket alene, men også at man sjældnere føler sig alene sammen med andre. Som ældre skyldes det at være enlig ofte, at ægtefællen dør. Sorgen over tabet gør det ofte svært, at få hverdagen til at hænge sammen efterfølgende. Særligt mændene har det svært med at være eller blive alene. Mænd i parforhold har mindre risiko for ensomhed end kvinder i parforhold. Derimod har enlige mænd større risiko for ensomhed end enlige kvinder. Mændene er således mere sårbare overfor at være udenfor parforhold. Men samtidigt viser undersøgelsen, at det at have en kæreste som man jo også kan få efter en ægtefælles død - også fint kan gøre det ud for en samlever eller ægtefælle. At få sig en kæreste, selvom man er rundet f.eks. 70 år, kan give en masse indhold og glæder og være med til at forebygge ensomhed. Myten om alder Myten om at ensomhed og alder hænger sammen er ikke rigtig. Med et selvvurderet godt helbred og en partner, evt. i form af en kæreste, er der ikke forhøjet risiko for ensomhed med alderen. 8 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

9 Baggrundfaktorer Selvvurderet dårligt helbred At være enlig Ikke-vestlig baggrund Selvvurderet dårlig økonomi Få år i lokalområdet Udenfor arbejdsmarkedet inden pension Øger Risiko for ensomhed Jeg bryder mig ikke om at komme til selskaber og sådan noget. De er så strenge. Kommer jeg i et selskab, hvor der er en 4-5 stykker, så kan jeg ikke høre noget. Så går det bare ud i ét det hele, og jeg kan bare sidde og kigge ud i luften. Især hvis jeg kommer ud sammen med nogen, som ikke kender mig. Så forsøger de jo at snakke med mig. Og jeg kan ikke forstå, hvad de siger. Så vil jeg hellere være fri. Og folk de har heller ingen forståelse af at snakke med nogen, der er tunghør. De snakker for højt og for hurtigt. Mand, 90 år Jeg føler mig meget ensom. Jeg har altid været meget udadvendt og haft nemt ved at snakke med alle mennesker. Jeg har været hjemmehjælper i 25 år, da jeg var på arbejdsmarkedet. Nu har mit helbred begrænset mig meget. Så jeg sidder og isolerer mig. Der er mange tilbud i kommunen, men jeg mangler nogle transportmuligheder Kvinde, 67 år Det kan ske i en weekend, at du trænger til at snakke med en eller anden. Du har set et rådyr ude i haven, eller du er ked af et eller andet. Og så tænker du: Jeg kan jo ringe til en ven, og så ringer du, men vedkommende svarer ikke, eller også har de gæster eller et eller andet. Og så sidder man med en forbistret tom fornemmelse, for der var lige noget, man trængte til at dele. Kvinde, 75 år Det er utroligt svært at blive enkemand. Det er den sværeste periode i mit liv Vi skal alle dø, men det er sjældent at ægtefæller dør samtidigt. Mand, 67 år Det er noget af en omvæltning, når man sådan mister sin ægtefælle. Det må jeg sige. Det er nok det værste, der er sket i ens tilværelse. Det er virkelig en slem omgang at skulle igennem det og vænne sig til at blive alene. Ikke pga. det praktiske, det kan jeg nok klare, men det er mærkeligt tænk at man pludselig, når man har været sammen i 45 år, så er der ingen til at sige mig imod, eller hvordan man skal sige det. Mand, 73 år Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 9

10 Marginalisering i Voksenlivet øger risiko for ensomhed i ældrelivet Ensomhed har også en social slagside. Ældre, der var uden beskæftigelse inden pensionen, eller som selv vurderer, at de har en dårlig økonomi, har større risiko for at opleve ensomhed. Økonomi begrænser De ældres selvvurderede økonomiske situation er et af de mest interessante fund i undersøgelsen. For økonomien begrænser meget konkret de ældres handlemuligheder. De ældre, der oplever dette, beskriver hvordan økonomien meget konkret kan begrænse deres muligheder for at deltage i forskellige aktiviteter. En del ældre har måske ikke bil eller kørekort længere og vurderer, at deres økonomi ikke er god nok til, at de kan tillade sig at tage bussen. Følelsen af at høre til Tilknytningen til arbejdsmarkedet inden pensionen påvirker også ensomheden. En ældre, der ikke var i beskæftigelse inden pensionen, har højere risiko for ensomhed. Et andet aspekt, der også øger risikoen for ensomhed er at have en ikke-vestlig baggrund. Det, at blive ældre i et andet land, hvor sprog, kultur, normer, men også respekten for de ældre, er markant anderledes end det, man er vokset op med, kan bidrage til følelsen af ensomhed. Det er således følelsen af ikke at være en del af fællesskabet eller at være begrænset i sine muligheder, som medvirker til ensomhedsfølelsen. Her er det interessant, at det handler om den selvvurderede økonomiske situation, for det er netop i vurderingen, at det begrænsende ligger. For en ældre kan en udgift til en busbillet vurderes som stor også selvom andre kan mene, at den ældre ved f.eks. at have solgt bilen eller have betalt af på huset, burde have råd til billetten. Igen er det i den ældres oplevelse af en begrænsning, at ensomheden kommer frem. Jeg skal da passe på pengene ( ) Jeg har en veninde, men hun bor inde i Aarhus. Så det er lidt begrænset hvor meget vi ses, igen fordi det koster jo, hver gang jeg skal nogle steder. Det gør det selvfølgelig også, når man kører i bil, men jeg tror, at man tænker anderledes. Det er faktisk dyrt at tage bussen. Kvinde, 65 år 10 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

11 Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen Det er tankevækkende, at ensomhed ofte kobles til geografi. Myterne er mange om, at det er lettere at gemme sig i byen, eller man bliver lettere isoleret på landet. Der var også en forventning om, at ensomheden ville være større i yderområderne i danmark, der i forvejen har svære kår for udvikling. Men analysen er klar i sit resultat. Ensomhed skeler ikke til størrelsen af den by, man bor i, om man bor i yderområderne af Danmark eller hvor stort indkomstgrundlag, der er i kommunen. Geografi har overraskende nok ikke betydning for risikoen for ensomhed. Det handler mere om at kunne komme ind i fællesskabet og få opbygget et netværk, hvor man er. Mange har gået i skole sammen og kender hinanden. Jeg er tilflytter. Så sidder de og taler sammen om nogen fælles bekendte, de kender. Når de taler om nogen, så kan jeg ikke følge med. Jeg er heller ikke så interesseret i det, for det er jo ikke nogen, jeg har kendt. Jeg sidder så bare, og så kan man så gå, når man har lyst. [ ] Sidste søndag måtte jeg tage en dag i sengen, fordi jeg havde ondt i ryggen. Der tænkte jeg på, om jeg skulle holde op med at komme der, men så tænkte jeg, at så har jeg jo ikke nogen så er der jo ikke nogen, jeg Kvinde, 90 år Tilflyttere er sårbare Risikoen for ensomhed øges, jo kortere tid man har boet i lokalområdet. Tilflyttere er altså mere sårbare overfor ensomhed. En kvinde fortæller, at hun har været medlem af en pensionistforening i 25 år; lige siden hun flyttede til byen, hvor hun bor. Hun er efterhånden den ældste i foreningen, og hun deltager i arrangementer hver fjortende dag. Alligevel føler hun sig ofte som en udenforstående, fordi de andre taler om mennesker eller begivenheder i byen fra før hendes tid. Selv efter 25 år føler hun sig med andre ord som tilflytter. Hun oplever det nogle gange som så ubehageligt, at hun ikke har lyst til at tage derned, men alternativet er, at hun så næsten ikke ser nogen mennesker. Tilflyttere er derfor mere sårbare overfor ensomhed, bl.a. fordi det tager tid at opbygge et netværk, men også fordi det kan være svært at være med i den lokale snak. Men det er en udfordring for alle uanset i hvilken del af Danmark de bor. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 11

12 Nærværende samtaler mindsker risikoen for ensomhed hos ældre Det er ikke samværet i sig selv, men nærvær, som mindsker ensomhed. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der er lige mange, der føler sig ensomme blandt dem, der er deltager i aktiviteter og blandt dem, der ikke deltager i aktiviteter. Det er altså ikke deltagelse i aktiviteterne i sig selv, der gør forskellen. Til gengæld er det afgørende at have nogen at tale med om problemer, eller når der er brug for støtte. Risikoen bliver reduceret til næsten 1/10 af det, som den er, hvis den ældre ikke har nogen at tale med. Kort sagt er det at have nogen at tale med om problemer, eller når man har brug for støtte afgørende! At tale med nogen, men hvem? Det store spørgsmål er så selvfølgelig, hvem man kan tale med, når man har problemer eller brug for støtte? Det handler især om at have en ægtefælle eller kæreste, som man kan dele sit liv med. Men også andre kan være væsentlige i den nære relation; venner, bekendte og familie, man ikke bor sammen med, kan give nærværet. Ensomhed kan være svært at tale om. Det kan blandt andet skyldes, at det at tale om svære ting betragtes som at beklage sig, og det vil de ældre helst ikke. Når man går alene med det så fylder det mere, end når man får det vendt. Kvinde 65 år Det kan være svært at få sagt, at man er ensom det burde det nu ikke være. Men det kan måske give en eller anden nederlagsfølelse, når man ikke kan tage sig sammen til at gøre et eller andet hvilket jeg nu også synes, at man bør, hvis man kan. Kvinde, 75 år Kun få har talt med hjemmeplejen, de forebyggende konsulenter eller lægen om at føle sig uønsket alene. Samtidigt har en tredjedel af de ældre, som har oplevet at være uønsket alene, ikke talt med nogen om det. 12 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

13 ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet Nærvær er ikke noget, der opstår af sig selv. Det er noget, man skal opsøge og ville engagere sig i. Og vejen til nære relationer går bl.a. gennem at opsøge samvær i aktiviteterne. Derfor er det interessant, at ældre, der oplever ensomhed, efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag i langt højere grad end ældre, der ikke oplever ensomhed. Halvdelen af dem, der oplever ensomhed, efterspørger aktiviteter på kortere eller længere sigt, mens dette kun er gældende for hver tredje ældre, der ikke oplever ensomhed. Og 18,5% af de ældre, der oplever ensomhed, vil gerne have flere aktiviteter i hverdagen, mens det kun gælder 3,5% af de ældre, der ikke oplever ensomhed. Det er altså en myte, at ensomme ældre selv vælger at sidde derhjemme og isolere sig! Det gode spørgsmål er så at finde ud af, hvad en aktivitet skal indeholde, for at de ældre synes, at den er værd at deltage i. Og der er ingen tvivl: Samvær er det, som langt de fleste ældre angiver som vigtigt. For de ældre, der oplever ensomhed, er det også muligheden for at lære nye mennesker at kende. Samtidigt prioriterer ensomme også muligheden for at hjælpe andre. Ældre, der oplever ensomhed, vil gerne være med til aktiviteterne og går gerne ind og tager ansvar for aktiviteterne. Heri ligger et uforløst potentiale. Myten om, at de ensomme isolerer sig og ikke ønsker at deltage i aktiviteter, holder således ikke. Derimod ønsker de ensomme især samvær med andre og muligheden for at lære nye mennesker at kende. Samtidigt vil de også gerne hjælpe andre. Men der er en række konkrete barrierer, som gør det rigtigt svært for de ensomme at komme i gang. Kunne du tænke dig at deltage i flere aktiviteter i din hverdag? 100% 80% 69,9% 60% 51,5% 40% 20% 18,5% 3,5% 30,0% 26,6% 0% Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter i min hverdag Nej ikke pt. men jeg kan godt forestille mig at deltage i flere aktiviteter på et senere tidspunkt Nej, jeg er fint tilfreds med aktiviteterne i min hverdag Oplever en gang i mellem eller ofte ensomhed Oplever sjældent eller ikke ensomhed N=8406 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 13

14 men ensomme ældre tøver med at involvere sig i nye relationer De årsager som flest ældre, der oplever ensomhed, og som gerne vil deltage i flere aktiviteter, angiver for ikke at deltage i flere aktiviteter, er: Jeg savner nogen at følges med Jeg har ikke kunne finde et tilbud, der passer Det er svært at komme ind i fællesskabet som ny Jeg kender ikke de lokale tilbud/aktiviteter godt nok til at vide, om de er interessante. Jeg kan ikke komme frem/deltage, fordi jeg har fysiske helbredsproblemer Det er således årsager, der ved en målrettet indsats, kan gøres noget ved. Med til billedet hører også, at en del ældre, der oplever ensomhed, også angiver manglende lyst som årsag. Det er dem, der ikke efterspørger flere aktiviteter. For de ældre er det svært at sætte ord på, hvad den manglende lyst skyldes. Det handler bl.a. om, at de ikke er vant til at være opsøgende eller en manglende energi. En lang række af de ældre, der oplever ensomhed, kommer således langt med et kærligt skub og en god modtagelse, så de gennem aktiviteterne kan opnå nære relationer. Men der er også en gruppe ældre, som skal have yderligere hjælp til at komme ud af ensomheden. Jeg har det skidt, indtil jeg ved, hvor jeg skal sidde henne og helst ved nogen, som jeg kender, hvis der er en plads. Så kan jeg blive utrolig taknemmelig for et smil, og værsgo her er en stol. Det går lige dybt ind. Kvinde, 79 år Jeg mangler mine ben, for havde jeg mine ben, så kunne jeg komme ud og se meget mere, end jeg gør. Men jeg har vænnet mig til det, så det gør så heller ikke noget ( ) Jeg ville gerne mere ud, men der er ikke ret mange, der tør køre med mig. De siger, at det er for strengt at køre med mig. Hvis bare de, der kom engang i mellem, kunne køre en tur med mig. De fleste er så bange for, at vi skal vælte med hele kørestolen, og hvad skal de så gøre. Kvinde, 90 år Det er som sagt et forsamlingshus med nogle aktiviteter, men hvorfor jeg ikke er kørt derop, det ved jeg squ ikke. [ ] Der kommer en hjemmesygeplejerske en eller to gange om året, og hun bebrejder mig også, at jeg ikke melder mig til det der stolegymnastik, men det gør jeg bare ikke. Mand, 79 år 14 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

15 Hvad gør vi så? På baggrund af undersøgelsen konstaterer vi tre hovedudfordringer: Udfordring 1: At få øje på ensomheden og kunne sætte ord på den Nu ved vi, hvornår opmærksomheden omkring ensomhed hos en ældre bør skærpes; hvis fysikken svigter, og hvis en ældre bliver enlig. Eller hvis en person har ikke-vestlig baggrund, dårlig økonomi eller var udenfor arbejdsmarkedet inden pensionen. Og så ved vi, at tilflyttere også er i risikozonen. Derfor: Vi samler opmærksomhedspunkter for ensomhed til et redskab. Professionelle, pårørende, venner m.m. skal vide, hvornår risikoen stiger. Ensomhed bør ikke være et tabu. Ældre, der oplever ensomhed, skal gives et kærligt skub. For nogle handler det om at give dem viden om, hvad der foregår. For andre handler det om en mere dybdegående motivation, som skal (gen)findes. Derfor: Vi udvikler et samtaleredskab til at klæde de professionelle på til den svære samtale om ensomhed og motivation. Udfordring 2: At gøre det nemmere at finde og komme i gang med aktiviteterne Et kærligt skub fra en ven, pårørende eller professionel skal være en hjælp på vejen. Samtidigt er det vigtigt, at det er nemt at komme i gang med nogle af de mange aktivitetsmuligheder, der allerede er. Mange foreninger og frivillige gør meget. Men foreningerne og frivillige kan ikke løfte opgaven alene. Kommunen kan med stor fordel understøtte arbejdet. Derfor: Vi giver inspiration til kommunerne om, hvordan de hjælpe foreningerne. Med 25 kommuner involveret i projektet er der valgt mange forskellige løsninger og indhentet mange erfaringer, som vi samler og hjælper andre kommuner til at få glæde af. Udfordring 3: At aktiviteter skal handle om nærvær ikke blot samvær Nærvær er afgørende for at forebygge ensomhed. Bare fordi man er fyldt 70 år, er det ikke for sent at få nye venner eller måske en ny kæreste. Men undersøgelsen viser, at ensomhed både findes i og udenfor foreningerne. Der er derfor grund til at sætte fokus på nærværet i samværet. Derfor: Vi samler foreningernes erfaringer med at skabe rum for nærvær, og vi giver foreningerne tid, rum og sparring omkring aktiviteternes udformning, og hvordan det sociale samvær kan prioriteres. Der er ingen, der siger, at opgaven med at forebygge ensomhed er let så var det nok gjort allerede. Ensomhed er dybest set en privat sag, men hvis vi i fællesskab tager ansvar, kan vi nå meget længere end i dag, hvor hver fjerde ældre ofte eller en gang i mellem oplever, at være uønsket alene eller føle sig alene sammen med andre. Derfor: Vi udvikler en hjemmeside, hvor man let kan få overblik over og inspiration til, hvilke aktiviteter der foregår i lokalområdet. Hvad enten man er ældre, pårørende eller professionel giver hjemmesiden et brugbart overblik over foreningers aktiviteter. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 15

16 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Vidensgrundlag Er du blevet nysgerrig? Gå ind på Her kan du bl.a. læse: Om projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Om de redskaber og metoder, der udvikles Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne publikation Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden er en viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2001 har arbejdet på at udvikle rammerne for og indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Vi er forankret indenfor velfærdsområdet og løser komplekse opgaver med stor diversitet på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være et ministerium, der ønsker nye modeller til bekæmpelse af ældres ensomhed, en arbejdsplads med organisatoriske udfordringer eller en kommune, der ønsker nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare metoder og tilbud. Besøg os på Deltagende kommuner: Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Faxe, Odsherred, Odense, Svendborg, Nyborg, Assens, Middelfart, Aalborg, Vesthimmerland, Morsø, Thisted, Rebild, Frederiksberg, Ishøj, Ballerup, Høje-Taastrup, Skanderborg, Silkeborg, Skive, Syddjurs og Vejle. Faglig følgegruppe: Ensomme Gamles Værn, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp), Kommunernes Landsforening og Ældre Sagen.

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Indledning Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design:

Læs mere

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA VIDENSGRUNDLAG Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink,

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv

Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv Maj 2012 Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt- og Sydjylland Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet 1 BARRIERER OG

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Frivillige unge. Sådan kan I rekruttere og fastholde unge, som ønsker at yde en frivillig indsats for ældre

Frivillige unge. Sådan kan I rekruttere og fastholde unge, som ønsker at yde en frivillig indsats for ældre AUGUST 2013 INDSATSMANUAL Frivillige unge Sådan kan I rekruttere og fastholde unge, som ønsker at yde en frivillig indsats for ældre En del af projektet: Solidaritet mellem generationer sæt ressourcerne

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere