Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen"

Transkript

1 Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr

2 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet et relativt stabilt individuelt mønster omkring rygningen. Der er ikke noget enkelt svar på, hvorfor mennesker ryger, og hvorfor det kan være svært at holde op. Det er velkendt, at rygning giver fysisk afhængighed. Det er mindre velkendt, at der også kan være tale om opfyldelse af psykologiske og sociale behov, som i nogle tilfælde spiller en væsentlig rolle for rygeren (Ashton, 1982). Enklere sagt handler rygning ikke kun om fysisk afhængighed, men også om kontrol af følelser, om nydelse, om sociale værdier og om indgroede vaner. For at holde op med at ryge må man ud over at afklare den fysiske afhængighed også afklare, hvilke følelser og sindsstemninger rygningen er forbundet med, samt hvilke vaner der indgår. Rygning må betragtes som resultat af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold og er i denne forstand multi-faktoriel baseret (Haire- Joshu, 1991). Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der betyder mest den fysiske afhængighed, de psykologiske gevinster eller de vanemæssige aspekter ved rygningen. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet et relativt stabilt individuelt mønster omkring rygningen. Fx at der ryges i bestemte situationer: for at holde pause, for at slappe af, efter maden eller at der ryges i forbindelse med bestemte følelser: ved stress, ved usikkerhed, ved irritation. Den enkeltes rygevane er dog resultatet af en længere indlæringsproces og har gennem tid ændret sig (Haire-Joshu, 1991). På vej i vanen De fleste begynder på at ryge som et eksperiment, typisk i års alderen, og begynder langsomt at ryge Nr

3 Rygning bliver langsomt en fast del af hverdagen rygevanen begynder at blive veletableret og den fysiske afhængighed og de psykologiske forhold spiller ofte en større rolle end i begyndelsen dagligt. Rygning er således en vane, som ganske langsomt læres. De fleste kan ikke lide at ryge de første gange, men bliver ved af forskellige grunde. Sociale forhold spiller en væsentlig rolle, når unge mennesker begynder at ryge (Ashton, 1982). Først og fremmest har det betydning, om venner, kammerater, forældre og søskende ryger. Der kan også være social status forbundet med at ryge, bl.a. ved at bekræfte et tilhørsforhold til en gruppe. Rygningen kan få karakter af et ritual, som de unge er sammen om. Der knyttes symbolske betydninger og værdier til det at ryge, som kan virke tiltrækkende på den unge, bl.a. sejhed, smarthed, nysgerrighed, udfordringer, voksen status, frihed, vovemod, oprør mod voksne, gøre noget forbudt, etc. (Ashton, 1982, Stepney, 1980). Rygning bliver langsomt en fast del af hverdagen rygevanen begynder at blive veletableret og den fysiske afhængighed og de psykologiske forhold spiller ofte en større rolle end i begyndelsen (Stepney, 1980). Der udvikles et relativt stabilt individuelt mønster, hvor rygningen forbindes med bestemte situationer og bestemte sindsstemninger og er en del af de daglige rutiner og aktiviteter (Nielsen, 1992). Rygningen kan endvidere blive en del af selvopfattelsen og identiteten, hvorved det bliver et signal til omverdenen (Smith, 1991). Man kan opdele rygningens funktioner i følgende aspekter; fysisk afhængighed, psykologiske forhold, vane og sociale funktioner. Der er et kompliceret samspil mellem disse. Fysisk afhængighed Nikotin er det stof i tobak, som mennesker bliver fysisk afhængige af. Nikotin er et afhængighedsskabende stof i lighed med andre psykoaktive stoffer. Rygning opfylder alle kriterier for fysisk afhængighed ifølge IDC 10 eller DSM 4. At mennesker bliver fysisk afhængige af et stof, medfører bl.a.: trang til at indtage stoffet til stadighed eller periodisk, svækket evne til at styre indtagelsen, abstinensreaktioner ved ophør af stoffet, vedblivende brug trods skadelige virkninger, gentagne forsøg på at stoppe og tilbagefald bl.a. som følge af abstinensreaktioner. Afhængighedsskabende stoffer skaber ofte: tolerans, fysisk afhængighed og behagelige (euforiske) effekter (ICD 10). Med andre ord ryger mennesker, der er nikotinafhængige, fordi de oplever en stærk trang (behov) til at opleve den fysiske og psykiske virkning af nikotinen til at opleve kick et. Trangen, suget i maven, og lysten til at ryge kan opleves som noget, som man ikke har kontrol over og ikke kan styre, man må bare ryge! Rygetrangen knyttes til bestemte situationer, eller den kommer, når der er gået et stykke tid. Nikotinafhængige mennesker ryger også for at undgå at opleve de ubehagelige abstinensreaktioner. Abstinensreaktionerne er rygetrang, uro, angst, rastløshed, nervøsitet, koncentrationsbesvær, irritabilitet, tristhed, øget appetit og søvnforstyrrelser (ICD 10, DSM 4). Ved rygeophør oplever nogle mennesker men ikke alle abstinensreaktioner. Det er formentlig de rygere, der er nikotinafhængige, der får abstinenser. Abstinenserne begynder inden for 24 timer, topper efter to-tre døgn og klinger af i løbet af tre-fire uger. Der kan være stor variation i abstinensreaktionernes styrke, dog er der nogen sammenhæng med forbrug og med hvor længe en person har røget. Nikotinsubstitution tager toppen af abstinensreaktionerne. Visse grupper af mennesker er i risiko for at opleve stærke abstinensreaktioner og har derfor vanskeligere ved at holde op med at ryge og har større 18 Nr

4 tilbagefaldsrate. Dette gælder bl.a. mennesker, der tidligere har reageret depressivt eller har haft en egentlig depression (Hall, 1993). Der er også noget, der tyder på, at mennesker, der har brugt rygningen til at dæmpe ubehagelige følelser, kan opleve stærkere abstinensreaktioner (Hall, 1993). Psykologiske funktioner Tobaksrygning opfylder både følelsesmæssige og sociale behov hos det enkelte menneske og giver derved nogle psykologiske gevinster i ganske bestemte situationer. Rygning bliver for mange et ganske godt redskab til at regulere daglige sindsstemninger og stressoplevelser. Det bliver et psykologisk redskab i tilrettelæggelsen af hverdagen, et middel til kontrol af egne følelser og sindsstemninger, hvorved rygeren regulerer sit daglige velbefindende. Mange undersøgelser og artikler har beskæftiget sig med denne affektstyring (fx Stepney, 1980, Haire- Joshu, 1991, Carmody, 1992, Ashton, Tomkins, 1966, Hall, 1993). De psykiske funktioner har baggrund i nikotinens fysiologiske egenskaber, nemlig at nikotin kan virke både beroligende og stimulerende: stoffet kan dæmpe ubehagelige følelser som stress, angst, uro, nervøsitet, vrede og tristhed og samtidig udløse positive oplevelser som forbedring af koncentration og præstation, være opkvikkende og fremme positive følelser som velbehag, lyst, nydelse, hygge og afslapning. For de mennesker, hvor den psykologiske dimension ved rygning har betydning, kan man tale om, at de ryger med henblik på at opleve den psykiske følelse af tilfredsstillelse og velbehag eller for at opnå befrielse af svære og vanskelige følelser (Ashton, 1982). Det er forskelligt for det enkelte menneske, om det er den ene eller den anden funktion, der træder i kraft. Denne følelses- og stressregulering indlæres over tid og danner bestemte psykologiske vaner, så at rygningen knyttes til bestemte situationer med et bestemte følelsesmæssigt indhold. Herved opbygges nogle relativt stabile individuelle livsvaner med hensyn til håndtering af bestemte følelser fx kan et menneske typisk benytte rygning til at dæmpe vrede eller irritation, et andet menneske benytter måske rygning især til at dæmpe uro og bekymring, et tredje til stress-regulering, et fjerde som trøst, etc. Affektreguleringen sker på to måder: Positiv affekt-rygning at fremkalde positive følelser og fornemmelser. Negativ affekt-rygning at reducere fysisk og psykisk spænding og ubehag. At holde op At holde op med at ryge kan kræve et stort arbejde med at ændre disse psykologiske funktioner. Det er en læreproces, hvor man skal finde ud af, hvordan man håndterer de vanskelige situationer, hvor man tidligere fik Rygning for at opnå positive psykologiske virkninger hjælp fra tobakken. Rygeren skal langsomt lære at håndtere de følelser og sindsstemninger, som tidligere har været dæmpet eller undgået ved hjælp af rygning. Typisk giver disse mekanismer problemer et stykke vej henne i ophørsprocessen, fire-seks måneder efter selve stoppet, og kan vare adskillige måneder. For nogle mennesker er det en omstillingsproces, som varer resten af livet. Nogle undersøgelser tyder på, at negativ affekt -rygning spiller en stor rolle ved tilbagefald, dvs. at mennesker, der har anvendt rygning til at dæmpe ubehagelige følelser, har vanskeligt ved at holde op og har stor risiko for at opleve tilbagefald (Hall, 1993). Det er almindeligt, at mennesker, der kommer i krise, pludseligt kan få en ubændig trang til at ryge, selv efter lang tids rygeophør. Dette kan forkla- Ü Rygning for at opnå afslapning og nydelse: Rygningen benyttes til at fremkalde positive og rare følelser og stemninger som at hygge sig, slappe af, nyde livet, belønne sig selv m.m. Rygning kan her virke som en modvægt til depressive og triste stemningstilstande. Til rygningen knyttes mening af symbolsk karakter, som nu har jeg fortjent en cigaret, nu vil jeg tage en pause, nu skal vi rigtigt være sammen. Tobaksrygningen kan også blive et meget nydelsesfyldt ritual, såsom at tænde cigaretten, sidde på en bestemt måde og et bestemt sted, inhalere røgen og smage på den, mærke røgen i halsen og følge røgen med øjnene (Krogh, 1991). Ü Rygning for at opnå stimulation: Rygning anvendes til at fremme koncentrationsevnen i bestemte situationer, til at kvikke op og skærpe opmærksomheden. Som et middel til præstationsøgning. Rygning for at lette fysisk og psykisk spænding og ubehag Ü Dæmpning af ubehagelige sindsstemninger: Rygning benyttes til at dæmpe og overvinde ubehagelige følelser og stemninger som uro, rastløshed, anspændthed, kedsomhed, generthed, angst, irritation, bekymring osv. Her kan også tilskrives symbolsk mening som at holde afstand til andre mennesker, skabe et fælles pusterum efter et skænderi etc. Ü Styring af stress: Rygning regulerer stress, dels som følge af nikotins stimulerende effekt, dels ved at nikotin dæmper angst og aggression. Nr

5 res med, at mennesker i krise mister deres normale kapacitet og automatisk griber til den strategi, de plejede at have i vanskelige følelsesmæssige situationer. Nedtrykthed og rygeophør Det er almindeligt, at mennesker kan opleve tristhed og depressive følelser ved rygeophør. Nedtrykt stemning er del af en normal abstinensreaktion (DSM 4, ICD 10). Hos nogle kan rygeophør udløse en behandlingskrævende depression (Glassman, 1993). I særlig risiko for dette er mennesker, der tidligere har haft en egentlig depression eller har tendens til at reagere depressivt. Der er undersøgelser, der tyder på en sammenhæng mellem at reagere depressivt ved rygeophør og have brugt rygning til håndtering af angst, vrede, tristhed og depression (Hall, 1995). Denne gruppe synes endvidere, at opleve stærkere abstinensreaktioner, være mindre tilbøjelige til at holde op og have flere tilbagefald (Hall, 1993, Covey, 1990). I praksis kan det være svært at skelne mellem tristhed som en del af abstinensreaktion som følge af negativ affekt-rygning eller som tab ved at give afkald på noget væsentligt (rygningen). Det afgørende må være om den depressive reaktion kræver behandling. Vanemæssig adfærd En del af rygningen bliver efterhånden til en vanemæssig adfærd (Mann, 1986). En vane er resultatet af en længere udvikling og er karakteriseret ved at være en automatisk handling i bestemte situationer, som foretages uden opmærksomhed og uden om bevidstheden. Med andre ord ryger personen i en bestemt situation uden at tænke over det, fx ved automatisk at tænde en cigaret, når der er pause til et selskab, når vedkommende sætter sig i bilen, når man skal vente eller kommer ud fra biografen. Rygningen bliver automatiske rutiner, som naturligt indgår i dagligdagen. For nogle af vanerne gælder, at rygningen oprindelig havde en affektregulerende funktion, men nu er blevet en vane, som har mistet den oprindelige funktion, som et redskab til at regulere følelser. Rygningen, som før var forbundet med bestemte følelser, bliver nu en vane, som er knyttet til bestemte situationer i stedet. (Mann, 1986) Der er flere niveauer i denne vanemæssige adfærd helt ned til at rygningen er relateret til bestemte automatiske bevægelsesmønstre. Fx vil mange eksrygere, mange år efter at de er holdt op, stadig have det i fingrene præcis hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser, de havde, når de røg. Eller efter rygeophør opleves en umiddelbar impuls til at række ud efter cigaretten, når telefonen ringer, eller hånden tages automatisk op til skjortelommen osv. Ved rygeophør skal rygeren ændre sine vaner og umiddelbare bevægelsesmønstre, hvilket især i begyndelsen af ophørsprocessen (de første 14 dage) kan kræve megen energi og opmærksomhed, da vanerne jo netop foregår automatisk og ubevidst. Senere i ophørsprocessen (selv efter flere år) kan enkeltstående begivenheder som ferier, fester, uventede situationer eller en krisesituation pludselig gøre, at vanens magt manifesterer sig, og den tidligere ryger kan opleve en umiddelbar tilskyndelse og trang til at gøre som man plejede tidligere i sådanne situationer nemlig ryge. Sociale funktioner Tobaksrygning opfylder flere sociale funktioner for rygeren, idet rygning er en mellemmenneskelig skik, der gør det muligt for den enkelte at skabe og fastholde et billede af sig selv samt skabe en ramme om menneskeligt samvær (Smith, 1991). At være ryger kan være en inte- Mange eksrygere vil, mange år efter at de er holdt op, stadig have det i fingrene præcis hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser, de havde, når de røg 20 Nr

6 greret del af det enkelte menneskes selvopfattelse og identitet, hvorved rygeren bl.a. signalerer nogle ting til sine omgivelser, fx en særlig livsstil, et bestemt gruppetilhørsforhold eller bestemte sindsstemninger (Krogh, 1991, Stepney, 1980). Rygning anvendes også til at bekræfte mellemmenneskelige relationer og har derfor vigtige sociale og selskabelige funktioner. Fx kan man føle sig som en del af en gruppe, man kan føle sig accepteret og godt tilpas i sociale sammenhænge (Stepney, 1980, Smith, 1991). Rygerne har noget sammen, som bekræftes gennem en vis enighed om et sæt af normer og regler omkring rygningen, ligesom der er fælles værdier knyttet til dét at ryge, fx at rygere hygger sig mere end andre og er sjovere mennesker. Rygning kan benyttes som et kommunikationsmiddel ved indgåelse og vedligeholdelse af sociale kontakter og forbindelser (Krogh, 1991, Smith, 1991)). Man kan handle fx ved at byde eller tænde en cigaret, man kan udfylde ventetiden i selskaber osv. Rygningen kan blive en slags fælles sprog, som der er nogenlunde enighed om i en bestemt social kontekst. Man kan signalere pause i en diskussion eller fred under et skænderi, man fejrer begivenheder og holder fest sammen og understreger det festlige ved at ryge. Disse fælles betydninger kan få rituel karakter, som knytter mennesker særligt sammen, som det fx kan ses under rygepauser på en arbejdsplads eller ved markering af særlige begivenheder (Smith, 1991). Rygeophør kan betyde betydelige sociale forandringer i samværet med andre mennesker både privat og på arbejdspladsen, fx skiftes pausekammerraterne måske ud eller det skaber store ændringer privat, hvis en stor del af hyggen og afslapning er knyttet til det at ryge. For nogle mennesker kan skiftet fra at opleve sig som ryger til ikke-ryger være et identitetsskift, som volder vanskeligheder og kræver tid, især hvis vedkommende er begyndt at ryge meget tidligt. Gevinst og omkostning De ovenfor beskrevne funktioner af tobaksrygning demonstrerer, hvordan rygning for den enkelte person kan opfylde nogle vigtige og væsentlige behov. Når man arbejder med rygeafvænning, må man gøre sig klart, at den enkelte ryger som regel oplever, at tobakken giver dem mange positive gevinster og fordele. Samtidig er mange rygere godt klar over de sundhedsskadelige konsekvenser, i hvert fald på et overordnet plan, men vælger alligevel fortsat at ryge og skubber tanken om helbredet i baggrunden. De forholder sig ikke rigtigt til risikoen ved at ryge det er, som om det ikke angår dem, men kun naboen. Sådanne strategier for at undgå at se ubehagelige kendsgerninger i øjnene og leve med modsætningen mellem viden og handling, kaldes psykologisk for benægten og er en almindelig forsvarsmetode, som vi alle kender til. En anden måde at beskrive dette på er, at rygere almindeligvis har et ambivalent eller modsætningsfyldt forhold til deres rygning; et helt personligt regnskab mellem gevinster og omkostninger, hvor fordele og ulemper mere eller mindre bevidst vejes op imod hinanden (Smith, 1991, Prochaska, 1995). En vanskelighed i forbindelse med det personlige regnskab mellem fordelene og ulemperne er, at tobaksrygningens positive virkninger er daglige oplevelser. Rygeren hjælpes bl.a. til at overvinde stress og uro, til at skabe et bestemt billede af sig selv og til at klare vanskelige situationer. At oplevelserne er daglige, indebærer, at fordelene altid er synlige, følelige og håndgribelige. Hvorimod helbredsskaderne og dermed gevinsten ved rygestop er langsigtede og dermed måske mere uklare og diffuse. For at et menneske begynder at overveje et rygeophør, skal der ske en ændring i denne personlige balance mellem fordelene og ulemperne. Som regel spiller personlige og håndgribelige oplevelser, her en større rolle end sundhedsstatistikker. Dette sker, når omkostningerne ved at ryge bliver nærværende, fx ved at en nærtstående person bliver syg, eller at rygeren selv kan mærke de helbredsmæssige konsekvenser. Rådgivning vedrørende en persons konkrete helbredssituation og mulige risici ved fortsat rygning er en anden måde at omkostningerne kan blive bevidste og håndgribelige på. Hårdt arbejde Ovenstående forståelse af de fysiske, psykologiske og sociale elementer i rygningen giver et indtryk af, at dét at holde op med at ryge er en forandring, som på mange måder og mange niveauer griber ind i ens liv. En måde at beskrive processen ved rygeophør på, er via stadiemodellen (Prochaska m.fl.,1995). Ifølge stadiemodellen kan man betragte al adfærdsændring som en fortløbende proces gennem forskellige faser i slags en spiralformet kurve. Faserne er: ikkeinteresseret, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse (tilbagefald), afslutning. Hver fase har deres særlige indhold og opgaver, som skal løses. Når et menneske bevæger sig fra ikke at ønske at holde op, til at tænke: måske skal jeg alligevel prøve, til konkret at overveje et rygestop, for derefter at beslutte sig og endelig afprøve og planlægge rygestoppet via handling, så har det menneske bevæget sig igennem nogle af faserne. Ifølge Prochaska m.fl. er det almindeligt, at det kan tage flere år at bevæge sig gennem de forskellige stadier. Eksempelvis kan nævnes, at handlefasen i deres definition er fra rygestoppets begyndelse og et halvt år frem! Ligeså holder mange mennesker op flere gange dvs. gennemlever denne Nr

7 proces igen. Det er således normalt, at man har flere forsøg, før det lykkes for en at være vedblivende røgfri. Ifølge stadiemodellen er der ingen grund til at betragte de enkelte forsøg som spildte kræfter. Tværtimod må rygeophør betragtes som en stadig læreproces, hvor man for hvert forsøg fx bliver klogere på: Hvad betyder rygningen for mig?, Præcis hvornår er det vanskeligt?, Hvad hjælper mig egentligt, når jeg har rygetrang? For de fleste er det således hårdt arbejde i mindst nogle måneder for mange længere tid at ændre på en vane, som de har haft i år. Den nyeste forskning mener, at tobaksafhængighed kan betragtes som en kronisk tilstand, hvor gentagne tilbagefald må forventes, hvorfor tilstanden kræver gentagne behandlinger i form af rådgivning, støtte og anbefaling af nikotinsubstitution (Surgeon General, 2000). Merete Strømming er cand.psych. og privatpraktiserende psykolog. Har bl.a. arbejdet i Kræftens Bekæmpelse, Røgfri Linien, og i Tobaksskaderådet Litteratur: Ashton H., Stepney R.: Smoking psychology and pharmacology: Tavistock Publications, London and New York, 1982: pp Krogh D.: Smoking The Artificial Passion: W.H. Freeman and Company, 19??, pp Carmody T.P.: Affect Regulation, Nicotine Addiction and Smoking Cession. Journal of Psychoactive Drugs, 1992; Vol. 24(2): Haire-Joshu D.: Morgan G, Fisher E.B.: Determinants of Cigarette Smoking. Clinics in Chest Medicine, 1991, vol. 12, no.4: Mann L.S., Johnson R.W., Levine D.J.: Tobacco dependence: Psychology, biology, and treatment strategies. Psychosomatics, 1986, vol. 27, no.10: Smith D.F.: Rygningens psykologi, Tobakskaderådet, Stepney R.: Smoking Behaviour: a Psychology of the Cigarette Habit. Br. J. Dis. Chest, 1980, 74: Nielsen P.T.: Rygning og rygeafvænningsmetoder speciale i sundhedspsykologi. Københavns Universitet, WHO: Europe Against Cancer Program. The Dying of the Light. Why people smoked and why the are stopping, IDC 10. DSM 4. Hall S.M., Muñoz R. F., Reus V. i: Sees K.L.: Nicotine, Negative Affect and Depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 1993, vol. 61, No. 5: Covey L.S., Classman A.H., Stetner F.: Depression and Depressive Symptoms in Smoking Cessation. Comprehensive Psychiatry, 1990, vol. 31, No. 4: Glassman A.H.: Cigarette Smoking: Implications for Psychiatric Illness. Am. J. Psychiatry, 1993, 150:4: Tomkins S.S.: A Psychological Model for Smoking Behavior. Am. J. of Public Health, 1966, 66(12): Prochaska J.O., Norcross J.C., Diclemente C.C.: Changing for Good. Avon Books New York. 1995: pp Surgeon General. Treating Tobacco Use and Dependence Nr

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvordan hjælper man patienter til rygestop?

Hvordan hjælper man patienter til rygestop? Hvordan hjælper man patienter til rygestop? En vejledning til tandplejeteamet Forord EU-Working Group on Tobacco and Oral Health er en arbejdsgruppe under Europe Against Cancer programmet. Formålet med

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie.

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie. Denne litteratur er den udtrykte udtalelse oversætter af nikotin Anonymous World Services godkendt litteratur og er ikke i øjeblikket konference godkendt. Oversætteren medlem af nikotin Anonymous. Vi støtter

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig.

RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Rygning Kræftens Bekæmpelse RYGER, RYGER IKKE, RYGER Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Til dig, der ryger og har fået en kræftsygdom. 2 RYGER, RYGER IKKE, RYGER...

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Supplerende materiale om brugen af hash

Supplerende materiale om brugen af hash Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2002 Forfattere: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge ph.d., Bodil Schroll, cand. comm.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere