Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen
|
|
- Frans Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr
2 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet et relativt stabilt individuelt mønster omkring rygningen. Der er ikke noget enkelt svar på, hvorfor mennesker ryger, og hvorfor det kan være svært at holde op. Det er velkendt, at rygning giver fysisk afhængighed. Det er mindre velkendt, at der også kan være tale om opfyldelse af psykologiske og sociale behov, som i nogle tilfælde spiller en væsentlig rolle for rygeren (Ashton, 1982). Enklere sagt handler rygning ikke kun om fysisk afhængighed, men også om kontrol af følelser, om nydelse, om sociale værdier og om indgroede vaner. For at holde op med at ryge må man ud over at afklare den fysiske afhængighed også afklare, hvilke følelser og sindsstemninger rygningen er forbundet med, samt hvilke vaner der indgår. Rygning må betragtes som resultat af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold og er i denne forstand multi-faktoriel baseret (Haire- Joshu, 1991). Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der betyder mest den fysiske afhængighed, de psykologiske gevinster eller de vanemæssige aspekter ved rygningen. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet et relativt stabilt individuelt mønster omkring rygningen. Fx at der ryges i bestemte situationer: for at holde pause, for at slappe af, efter maden eller at der ryges i forbindelse med bestemte følelser: ved stress, ved usikkerhed, ved irritation. Den enkeltes rygevane er dog resultatet af en længere indlæringsproces og har gennem tid ændret sig (Haire-Joshu, 1991). På vej i vanen De fleste begynder på at ryge som et eksperiment, typisk i års alderen, og begynder langsomt at ryge Nr
3 Rygning bliver langsomt en fast del af hverdagen rygevanen begynder at blive veletableret og den fysiske afhængighed og de psykologiske forhold spiller ofte en større rolle end i begyndelsen dagligt. Rygning er således en vane, som ganske langsomt læres. De fleste kan ikke lide at ryge de første gange, men bliver ved af forskellige grunde. Sociale forhold spiller en væsentlig rolle, når unge mennesker begynder at ryge (Ashton, 1982). Først og fremmest har det betydning, om venner, kammerater, forældre og søskende ryger. Der kan også være social status forbundet med at ryge, bl.a. ved at bekræfte et tilhørsforhold til en gruppe. Rygningen kan få karakter af et ritual, som de unge er sammen om. Der knyttes symbolske betydninger og værdier til det at ryge, som kan virke tiltrækkende på den unge, bl.a. sejhed, smarthed, nysgerrighed, udfordringer, voksen status, frihed, vovemod, oprør mod voksne, gøre noget forbudt, etc. (Ashton, 1982, Stepney, 1980). Rygning bliver langsomt en fast del af hverdagen rygevanen begynder at blive veletableret og den fysiske afhængighed og de psykologiske forhold spiller ofte en større rolle end i begyndelsen (Stepney, 1980). Der udvikles et relativt stabilt individuelt mønster, hvor rygningen forbindes med bestemte situationer og bestemte sindsstemninger og er en del af de daglige rutiner og aktiviteter (Nielsen, 1992). Rygningen kan endvidere blive en del af selvopfattelsen og identiteten, hvorved det bliver et signal til omverdenen (Smith, 1991). Man kan opdele rygningens funktioner i følgende aspekter; fysisk afhængighed, psykologiske forhold, vane og sociale funktioner. Der er et kompliceret samspil mellem disse. Fysisk afhængighed Nikotin er det stof i tobak, som mennesker bliver fysisk afhængige af. Nikotin er et afhængighedsskabende stof i lighed med andre psykoaktive stoffer. Rygning opfylder alle kriterier for fysisk afhængighed ifølge IDC 10 eller DSM 4. At mennesker bliver fysisk afhængige af et stof, medfører bl.a.: trang til at indtage stoffet til stadighed eller periodisk, svækket evne til at styre indtagelsen, abstinensreaktioner ved ophør af stoffet, vedblivende brug trods skadelige virkninger, gentagne forsøg på at stoppe og tilbagefald bl.a. som følge af abstinensreaktioner. Afhængighedsskabende stoffer skaber ofte: tolerans, fysisk afhængighed og behagelige (euforiske) effekter (ICD 10). Med andre ord ryger mennesker, der er nikotinafhængige, fordi de oplever en stærk trang (behov) til at opleve den fysiske og psykiske virkning af nikotinen til at opleve kick et. Trangen, suget i maven, og lysten til at ryge kan opleves som noget, som man ikke har kontrol over og ikke kan styre, man må bare ryge! Rygetrangen knyttes til bestemte situationer, eller den kommer, når der er gået et stykke tid. Nikotinafhængige mennesker ryger også for at undgå at opleve de ubehagelige abstinensreaktioner. Abstinensreaktionerne er rygetrang, uro, angst, rastløshed, nervøsitet, koncentrationsbesvær, irritabilitet, tristhed, øget appetit og søvnforstyrrelser (ICD 10, DSM 4). Ved rygeophør oplever nogle mennesker men ikke alle abstinensreaktioner. Det er formentlig de rygere, der er nikotinafhængige, der får abstinenser. Abstinenserne begynder inden for 24 timer, topper efter to-tre døgn og klinger af i løbet af tre-fire uger. Der kan være stor variation i abstinensreaktionernes styrke, dog er der nogen sammenhæng med forbrug og med hvor længe en person har røget. Nikotinsubstitution tager toppen af abstinensreaktionerne. Visse grupper af mennesker er i risiko for at opleve stærke abstinensreaktioner og har derfor vanskeligere ved at holde op med at ryge og har større 18 Nr
4 tilbagefaldsrate. Dette gælder bl.a. mennesker, der tidligere har reageret depressivt eller har haft en egentlig depression (Hall, 1993). Der er også noget, der tyder på, at mennesker, der har brugt rygningen til at dæmpe ubehagelige følelser, kan opleve stærkere abstinensreaktioner (Hall, 1993). Psykologiske funktioner Tobaksrygning opfylder både følelsesmæssige og sociale behov hos det enkelte menneske og giver derved nogle psykologiske gevinster i ganske bestemte situationer. Rygning bliver for mange et ganske godt redskab til at regulere daglige sindsstemninger og stressoplevelser. Det bliver et psykologisk redskab i tilrettelæggelsen af hverdagen, et middel til kontrol af egne følelser og sindsstemninger, hvorved rygeren regulerer sit daglige velbefindende. Mange undersøgelser og artikler har beskæftiget sig med denne affektstyring (fx Stepney, 1980, Haire- Joshu, 1991, Carmody, 1992, Ashton, Tomkins, 1966, Hall, 1993). De psykiske funktioner har baggrund i nikotinens fysiologiske egenskaber, nemlig at nikotin kan virke både beroligende og stimulerende: stoffet kan dæmpe ubehagelige følelser som stress, angst, uro, nervøsitet, vrede og tristhed og samtidig udløse positive oplevelser som forbedring af koncentration og præstation, være opkvikkende og fremme positive følelser som velbehag, lyst, nydelse, hygge og afslapning. For de mennesker, hvor den psykologiske dimension ved rygning har betydning, kan man tale om, at de ryger med henblik på at opleve den psykiske følelse af tilfredsstillelse og velbehag eller for at opnå befrielse af svære og vanskelige følelser (Ashton, 1982). Det er forskelligt for det enkelte menneske, om det er den ene eller den anden funktion, der træder i kraft. Denne følelses- og stressregulering indlæres over tid og danner bestemte psykologiske vaner, så at rygningen knyttes til bestemte situationer med et bestemte følelsesmæssigt indhold. Herved opbygges nogle relativt stabile individuelle livsvaner med hensyn til håndtering af bestemte følelser fx kan et menneske typisk benytte rygning til at dæmpe vrede eller irritation, et andet menneske benytter måske rygning især til at dæmpe uro og bekymring, et tredje til stress-regulering, et fjerde som trøst, etc. Affektreguleringen sker på to måder: Positiv affekt-rygning at fremkalde positive følelser og fornemmelser. Negativ affekt-rygning at reducere fysisk og psykisk spænding og ubehag. At holde op At holde op med at ryge kan kræve et stort arbejde med at ændre disse psykologiske funktioner. Det er en læreproces, hvor man skal finde ud af, hvordan man håndterer de vanskelige situationer, hvor man tidligere fik Rygning for at opnå positive psykologiske virkninger hjælp fra tobakken. Rygeren skal langsomt lære at håndtere de følelser og sindsstemninger, som tidligere har været dæmpet eller undgået ved hjælp af rygning. Typisk giver disse mekanismer problemer et stykke vej henne i ophørsprocessen, fire-seks måneder efter selve stoppet, og kan vare adskillige måneder. For nogle mennesker er det en omstillingsproces, som varer resten af livet. Nogle undersøgelser tyder på, at negativ affekt -rygning spiller en stor rolle ved tilbagefald, dvs. at mennesker, der har anvendt rygning til at dæmpe ubehagelige følelser, har vanskeligt ved at holde op og har stor risiko for at opleve tilbagefald (Hall, 1993). Det er almindeligt, at mennesker, der kommer i krise, pludseligt kan få en ubændig trang til at ryge, selv efter lang tids rygeophør. Dette kan forkla- Ü Rygning for at opnå afslapning og nydelse: Rygningen benyttes til at fremkalde positive og rare følelser og stemninger som at hygge sig, slappe af, nyde livet, belønne sig selv m.m. Rygning kan her virke som en modvægt til depressive og triste stemningstilstande. Til rygningen knyttes mening af symbolsk karakter, som nu har jeg fortjent en cigaret, nu vil jeg tage en pause, nu skal vi rigtigt være sammen. Tobaksrygningen kan også blive et meget nydelsesfyldt ritual, såsom at tænde cigaretten, sidde på en bestemt måde og et bestemt sted, inhalere røgen og smage på den, mærke røgen i halsen og følge røgen med øjnene (Krogh, 1991). Ü Rygning for at opnå stimulation: Rygning anvendes til at fremme koncentrationsevnen i bestemte situationer, til at kvikke op og skærpe opmærksomheden. Som et middel til præstationsøgning. Rygning for at lette fysisk og psykisk spænding og ubehag Ü Dæmpning af ubehagelige sindsstemninger: Rygning benyttes til at dæmpe og overvinde ubehagelige følelser og stemninger som uro, rastløshed, anspændthed, kedsomhed, generthed, angst, irritation, bekymring osv. Her kan også tilskrives symbolsk mening som at holde afstand til andre mennesker, skabe et fælles pusterum efter et skænderi etc. Ü Styring af stress: Rygning regulerer stress, dels som følge af nikotins stimulerende effekt, dels ved at nikotin dæmper angst og aggression. Nr
5 res med, at mennesker i krise mister deres normale kapacitet og automatisk griber til den strategi, de plejede at have i vanskelige følelsesmæssige situationer. Nedtrykthed og rygeophør Det er almindeligt, at mennesker kan opleve tristhed og depressive følelser ved rygeophør. Nedtrykt stemning er del af en normal abstinensreaktion (DSM 4, ICD 10). Hos nogle kan rygeophør udløse en behandlingskrævende depression (Glassman, 1993). I særlig risiko for dette er mennesker, der tidligere har haft en egentlig depression eller har tendens til at reagere depressivt. Der er undersøgelser, der tyder på en sammenhæng mellem at reagere depressivt ved rygeophør og have brugt rygning til håndtering af angst, vrede, tristhed og depression (Hall, 1995). Denne gruppe synes endvidere, at opleve stærkere abstinensreaktioner, være mindre tilbøjelige til at holde op og have flere tilbagefald (Hall, 1993, Covey, 1990). I praksis kan det være svært at skelne mellem tristhed som en del af abstinensreaktion som følge af negativ affekt-rygning eller som tab ved at give afkald på noget væsentligt (rygningen). Det afgørende må være om den depressive reaktion kræver behandling. Vanemæssig adfærd En del af rygningen bliver efterhånden til en vanemæssig adfærd (Mann, 1986). En vane er resultatet af en længere udvikling og er karakteriseret ved at være en automatisk handling i bestemte situationer, som foretages uden opmærksomhed og uden om bevidstheden. Med andre ord ryger personen i en bestemt situation uden at tænke over det, fx ved automatisk at tænde en cigaret, når der er pause til et selskab, når vedkommende sætter sig i bilen, når man skal vente eller kommer ud fra biografen. Rygningen bliver automatiske rutiner, som naturligt indgår i dagligdagen. For nogle af vanerne gælder, at rygningen oprindelig havde en affektregulerende funktion, men nu er blevet en vane, som har mistet den oprindelige funktion, som et redskab til at regulere følelser. Rygningen, som før var forbundet med bestemte følelser, bliver nu en vane, som er knyttet til bestemte situationer i stedet. (Mann, 1986) Der er flere niveauer i denne vanemæssige adfærd helt ned til at rygningen er relateret til bestemte automatiske bevægelsesmønstre. Fx vil mange eksrygere, mange år efter at de er holdt op, stadig have det i fingrene præcis hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser, de havde, når de røg. Eller efter rygeophør opleves en umiddelbar impuls til at række ud efter cigaretten, når telefonen ringer, eller hånden tages automatisk op til skjortelommen osv. Ved rygeophør skal rygeren ændre sine vaner og umiddelbare bevægelsesmønstre, hvilket især i begyndelsen af ophørsprocessen (de første 14 dage) kan kræve megen energi og opmærksomhed, da vanerne jo netop foregår automatisk og ubevidst. Senere i ophørsprocessen (selv efter flere år) kan enkeltstående begivenheder som ferier, fester, uventede situationer eller en krisesituation pludselig gøre, at vanens magt manifesterer sig, og den tidligere ryger kan opleve en umiddelbar tilskyndelse og trang til at gøre som man plejede tidligere i sådanne situationer nemlig ryge. Sociale funktioner Tobaksrygning opfylder flere sociale funktioner for rygeren, idet rygning er en mellemmenneskelig skik, der gør det muligt for den enkelte at skabe og fastholde et billede af sig selv samt skabe en ramme om menneskeligt samvær (Smith, 1991). At være ryger kan være en inte- Mange eksrygere vil, mange år efter at de er holdt op, stadig have det i fingrene præcis hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser, de havde, når de røg 20 Nr
6 greret del af det enkelte menneskes selvopfattelse og identitet, hvorved rygeren bl.a. signalerer nogle ting til sine omgivelser, fx en særlig livsstil, et bestemt gruppetilhørsforhold eller bestemte sindsstemninger (Krogh, 1991, Stepney, 1980). Rygning anvendes også til at bekræfte mellemmenneskelige relationer og har derfor vigtige sociale og selskabelige funktioner. Fx kan man føle sig som en del af en gruppe, man kan føle sig accepteret og godt tilpas i sociale sammenhænge (Stepney, 1980, Smith, 1991). Rygerne har noget sammen, som bekræftes gennem en vis enighed om et sæt af normer og regler omkring rygningen, ligesom der er fælles værdier knyttet til dét at ryge, fx at rygere hygger sig mere end andre og er sjovere mennesker. Rygning kan benyttes som et kommunikationsmiddel ved indgåelse og vedligeholdelse af sociale kontakter og forbindelser (Krogh, 1991, Smith, 1991)). Man kan handle fx ved at byde eller tænde en cigaret, man kan udfylde ventetiden i selskaber osv. Rygningen kan blive en slags fælles sprog, som der er nogenlunde enighed om i en bestemt social kontekst. Man kan signalere pause i en diskussion eller fred under et skænderi, man fejrer begivenheder og holder fest sammen og understreger det festlige ved at ryge. Disse fælles betydninger kan få rituel karakter, som knytter mennesker særligt sammen, som det fx kan ses under rygepauser på en arbejdsplads eller ved markering af særlige begivenheder (Smith, 1991). Rygeophør kan betyde betydelige sociale forandringer i samværet med andre mennesker både privat og på arbejdspladsen, fx skiftes pausekammerraterne måske ud eller det skaber store ændringer privat, hvis en stor del af hyggen og afslapning er knyttet til det at ryge. For nogle mennesker kan skiftet fra at opleve sig som ryger til ikke-ryger være et identitetsskift, som volder vanskeligheder og kræver tid, især hvis vedkommende er begyndt at ryge meget tidligt. Gevinst og omkostning De ovenfor beskrevne funktioner af tobaksrygning demonstrerer, hvordan rygning for den enkelte person kan opfylde nogle vigtige og væsentlige behov. Når man arbejder med rygeafvænning, må man gøre sig klart, at den enkelte ryger som regel oplever, at tobakken giver dem mange positive gevinster og fordele. Samtidig er mange rygere godt klar over de sundhedsskadelige konsekvenser, i hvert fald på et overordnet plan, men vælger alligevel fortsat at ryge og skubber tanken om helbredet i baggrunden. De forholder sig ikke rigtigt til risikoen ved at ryge det er, som om det ikke angår dem, men kun naboen. Sådanne strategier for at undgå at se ubehagelige kendsgerninger i øjnene og leve med modsætningen mellem viden og handling, kaldes psykologisk for benægten og er en almindelig forsvarsmetode, som vi alle kender til. En anden måde at beskrive dette på er, at rygere almindeligvis har et ambivalent eller modsætningsfyldt forhold til deres rygning; et helt personligt regnskab mellem gevinster og omkostninger, hvor fordele og ulemper mere eller mindre bevidst vejes op imod hinanden (Smith, 1991, Prochaska, 1995). En vanskelighed i forbindelse med det personlige regnskab mellem fordelene og ulemperne er, at tobaksrygningens positive virkninger er daglige oplevelser. Rygeren hjælpes bl.a. til at overvinde stress og uro, til at skabe et bestemt billede af sig selv og til at klare vanskelige situationer. At oplevelserne er daglige, indebærer, at fordelene altid er synlige, følelige og håndgribelige. Hvorimod helbredsskaderne og dermed gevinsten ved rygestop er langsigtede og dermed måske mere uklare og diffuse. For at et menneske begynder at overveje et rygeophør, skal der ske en ændring i denne personlige balance mellem fordelene og ulemperne. Som regel spiller personlige og håndgribelige oplevelser, her en større rolle end sundhedsstatistikker. Dette sker, når omkostningerne ved at ryge bliver nærværende, fx ved at en nærtstående person bliver syg, eller at rygeren selv kan mærke de helbredsmæssige konsekvenser. Rådgivning vedrørende en persons konkrete helbredssituation og mulige risici ved fortsat rygning er en anden måde at omkostningerne kan blive bevidste og håndgribelige på. Hårdt arbejde Ovenstående forståelse af de fysiske, psykologiske og sociale elementer i rygningen giver et indtryk af, at dét at holde op med at ryge er en forandring, som på mange måder og mange niveauer griber ind i ens liv. En måde at beskrive processen ved rygeophør på, er via stadiemodellen (Prochaska m.fl.,1995). Ifølge stadiemodellen kan man betragte al adfærdsændring som en fortløbende proces gennem forskellige faser i slags en spiralformet kurve. Faserne er: ikkeinteresseret, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse (tilbagefald), afslutning. Hver fase har deres særlige indhold og opgaver, som skal løses. Når et menneske bevæger sig fra ikke at ønske at holde op, til at tænke: måske skal jeg alligevel prøve, til konkret at overveje et rygestop, for derefter at beslutte sig og endelig afprøve og planlægge rygestoppet via handling, så har det menneske bevæget sig igennem nogle af faserne. Ifølge Prochaska m.fl. er det almindeligt, at det kan tage flere år at bevæge sig gennem de forskellige stadier. Eksempelvis kan nævnes, at handlefasen i deres definition er fra rygestoppets begyndelse og et halvt år frem! Ligeså holder mange mennesker op flere gange dvs. gennemlever denne Nr
7 proces igen. Det er således normalt, at man har flere forsøg, før det lykkes for en at være vedblivende røgfri. Ifølge stadiemodellen er der ingen grund til at betragte de enkelte forsøg som spildte kræfter. Tværtimod må rygeophør betragtes som en stadig læreproces, hvor man for hvert forsøg fx bliver klogere på: Hvad betyder rygningen for mig?, Præcis hvornår er det vanskeligt?, Hvad hjælper mig egentligt, når jeg har rygetrang? For de fleste er det således hårdt arbejde i mindst nogle måneder for mange længere tid at ændre på en vane, som de har haft i år. Den nyeste forskning mener, at tobaksafhængighed kan betragtes som en kronisk tilstand, hvor gentagne tilbagefald må forventes, hvorfor tilstanden kræver gentagne behandlinger i form af rådgivning, støtte og anbefaling af nikotinsubstitution (Surgeon General, 2000). Merete Strømming er cand.psych. og privatpraktiserende psykolog. Har bl.a. arbejdet i Kræftens Bekæmpelse, Røgfri Linien, og i Tobaksskaderådet Litteratur: Ashton H., Stepney R.: Smoking psychology and pharmacology: Tavistock Publications, London and New York, 1982: pp Krogh D.: Smoking The Artificial Passion: W.H. Freeman and Company, 19??, pp Carmody T.P.: Affect Regulation, Nicotine Addiction and Smoking Cession. Journal of Psychoactive Drugs, 1992; Vol. 24(2): Haire-Joshu D.: Morgan G, Fisher E.B.: Determinants of Cigarette Smoking. Clinics in Chest Medicine, 1991, vol. 12, no.4: Mann L.S., Johnson R.W., Levine D.J.: Tobacco dependence: Psychology, biology, and treatment strategies. Psychosomatics, 1986, vol. 27, no.10: Smith D.F.: Rygningens psykologi, Tobakskaderådet, Stepney R.: Smoking Behaviour: a Psychology of the Cigarette Habit. Br. J. Dis. Chest, 1980, 74: Nielsen P.T.: Rygning og rygeafvænningsmetoder speciale i sundhedspsykologi. Københavns Universitet, WHO: Europe Against Cancer Program. The Dying of the Light. Why people smoked and why the are stopping, IDC 10. DSM 4. Hall S.M., Muñoz R. F., Reus V. i: Sees K.L.: Nicotine, Negative Affect and Depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 1993, vol. 61, No. 5: Covey L.S., Classman A.H., Stetner F.: Depression and Depressive Symptoms in Smoking Cessation. Comprehensive Psychiatry, 1990, vol. 31, No. 4: Glassman A.H.: Cigarette Smoking: Implications for Psychiatric Illness. Am. J. Psychiatry, 1993, 150:4: Tomkins S.S.: A Psychological Model for Smoking Behavior. Am. J. of Public Health, 1966, 66(12): Prochaska J.O., Norcross J.C., Diclemente C.C.: Changing for Good. Avon Books New York. 1995: pp Surgeon General. Treating Tobacco Use and Dependence Nr
Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD
Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD Rygningen har sin egen psykologi, sin symbolik og sine paradokser. Den er nærmest en garanti for en for tidlig død, men dens langsomme selvdestruktion kan også i
Læs mereRygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs merep1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs mereø1: Registrering af fremmøde Forløb:
ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereE-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen
E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereBILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK
BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mererisikosituationer og fristelser
p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå
Læs mereHVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereGode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN
Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereSelvfølgelig kræver det mere end rygrad
Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereBedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer
Bedøm dig selv Oplæg 2 stresshåndtering Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Travl eller stresset? Forskellen på at være stresset og travl, er at du føler en lettelse i kroppen, når du
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereBliv klogere på stress
Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereDILEMMAER. I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation.
DILEMMAER I vil blive præsenteret for dilemmaer, som I skal tage stilling til. Læs dilemmaet og diskuter, hvad I ville gøre i sådan en situation. Din bedste ven er begyndt at ryge Du har fundet ud af,
Læs mereArbejdsmiljø OK 2005
Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereHvordan hjælper man patienter til rygestop?
Hvordan hjælper man patienter til rygestop? En vejledning til tandplejeteamet Forord EU-Working Group on Tobacco and Oral Health er en arbejdsgruppe under Europe Against Cancer programmet. Formålet med
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereHvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash
Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mere