Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen"

Transkript

1 Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr

2 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet et relativt stabilt individuelt mønster omkring rygningen. Der er ikke noget enkelt svar på, hvorfor mennesker ryger, og hvorfor det kan være svært at holde op. Det er velkendt, at rygning giver fysisk afhængighed. Det er mindre velkendt, at der også kan være tale om opfyldelse af psykologiske og sociale behov, som i nogle tilfælde spiller en væsentlig rolle for rygeren (Ashton, 1982). Enklere sagt handler rygning ikke kun om fysisk afhængighed, men også om kontrol af følelser, om nydelse, om sociale værdier og om indgroede vaner. For at holde op med at ryge må man ud over at afklare den fysiske afhængighed også afklare, hvilke følelser og sindsstemninger rygningen er forbundet med, samt hvilke vaner der indgår. Rygning må betragtes som resultat af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold og er i denne forstand multi-faktoriel baseret (Haire- Joshu, 1991). Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der betyder mest den fysiske afhængighed, de psykologiske gevinster eller de vanemæssige aspekter ved rygningen. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet et relativt stabilt individuelt mønster omkring rygningen. Fx at der ryges i bestemte situationer: for at holde pause, for at slappe af, efter maden eller at der ryges i forbindelse med bestemte følelser: ved stress, ved usikkerhed, ved irritation. Den enkeltes rygevane er dog resultatet af en længere indlæringsproces og har gennem tid ændret sig (Haire-Joshu, 1991). På vej i vanen De fleste begynder på at ryge som et eksperiment, typisk i års alderen, og begynder langsomt at ryge Nr

3 Rygning bliver langsomt en fast del af hverdagen rygevanen begynder at blive veletableret og den fysiske afhængighed og de psykologiske forhold spiller ofte en større rolle end i begyndelsen dagligt. Rygning er således en vane, som ganske langsomt læres. De fleste kan ikke lide at ryge de første gange, men bliver ved af forskellige grunde. Sociale forhold spiller en væsentlig rolle, når unge mennesker begynder at ryge (Ashton, 1982). Først og fremmest har det betydning, om venner, kammerater, forældre og søskende ryger. Der kan også være social status forbundet med at ryge, bl.a. ved at bekræfte et tilhørsforhold til en gruppe. Rygningen kan få karakter af et ritual, som de unge er sammen om. Der knyttes symbolske betydninger og værdier til det at ryge, som kan virke tiltrækkende på den unge, bl.a. sejhed, smarthed, nysgerrighed, udfordringer, voksen status, frihed, vovemod, oprør mod voksne, gøre noget forbudt, etc. (Ashton, 1982, Stepney, 1980). Rygning bliver langsomt en fast del af hverdagen rygevanen begynder at blive veletableret og den fysiske afhængighed og de psykologiske forhold spiller ofte en større rolle end i begyndelsen (Stepney, 1980). Der udvikles et relativt stabilt individuelt mønster, hvor rygningen forbindes med bestemte situationer og bestemte sindsstemninger og er en del af de daglige rutiner og aktiviteter (Nielsen, 1992). Rygningen kan endvidere blive en del af selvopfattelsen og identiteten, hvorved det bliver et signal til omverdenen (Smith, 1991). Man kan opdele rygningens funktioner i følgende aspekter; fysisk afhængighed, psykologiske forhold, vane og sociale funktioner. Der er et kompliceret samspil mellem disse. Fysisk afhængighed Nikotin er det stof i tobak, som mennesker bliver fysisk afhængige af. Nikotin er et afhængighedsskabende stof i lighed med andre psykoaktive stoffer. Rygning opfylder alle kriterier for fysisk afhængighed ifølge IDC 10 eller DSM 4. At mennesker bliver fysisk afhængige af et stof, medfører bl.a.: trang til at indtage stoffet til stadighed eller periodisk, svækket evne til at styre indtagelsen, abstinensreaktioner ved ophør af stoffet, vedblivende brug trods skadelige virkninger, gentagne forsøg på at stoppe og tilbagefald bl.a. som følge af abstinensreaktioner. Afhængighedsskabende stoffer skaber ofte: tolerans, fysisk afhængighed og behagelige (euforiske) effekter (ICD 10). Med andre ord ryger mennesker, der er nikotinafhængige, fordi de oplever en stærk trang (behov) til at opleve den fysiske og psykiske virkning af nikotinen til at opleve kick et. Trangen, suget i maven, og lysten til at ryge kan opleves som noget, som man ikke har kontrol over og ikke kan styre, man må bare ryge! Rygetrangen knyttes til bestemte situationer, eller den kommer, når der er gået et stykke tid. Nikotinafhængige mennesker ryger også for at undgå at opleve de ubehagelige abstinensreaktioner. Abstinensreaktionerne er rygetrang, uro, angst, rastløshed, nervøsitet, koncentrationsbesvær, irritabilitet, tristhed, øget appetit og søvnforstyrrelser (ICD 10, DSM 4). Ved rygeophør oplever nogle mennesker men ikke alle abstinensreaktioner. Det er formentlig de rygere, der er nikotinafhængige, der får abstinenser. Abstinenserne begynder inden for 24 timer, topper efter to-tre døgn og klinger af i løbet af tre-fire uger. Der kan være stor variation i abstinensreaktionernes styrke, dog er der nogen sammenhæng med forbrug og med hvor længe en person har røget. Nikotinsubstitution tager toppen af abstinensreaktionerne. Visse grupper af mennesker er i risiko for at opleve stærke abstinensreaktioner og har derfor vanskeligere ved at holde op med at ryge og har større 18 Nr

4 tilbagefaldsrate. Dette gælder bl.a. mennesker, der tidligere har reageret depressivt eller har haft en egentlig depression (Hall, 1993). Der er også noget, der tyder på, at mennesker, der har brugt rygningen til at dæmpe ubehagelige følelser, kan opleve stærkere abstinensreaktioner (Hall, 1993). Psykologiske funktioner Tobaksrygning opfylder både følelsesmæssige og sociale behov hos det enkelte menneske og giver derved nogle psykologiske gevinster i ganske bestemte situationer. Rygning bliver for mange et ganske godt redskab til at regulere daglige sindsstemninger og stressoplevelser. Det bliver et psykologisk redskab i tilrettelæggelsen af hverdagen, et middel til kontrol af egne følelser og sindsstemninger, hvorved rygeren regulerer sit daglige velbefindende. Mange undersøgelser og artikler har beskæftiget sig med denne affektstyring (fx Stepney, 1980, Haire- Joshu, 1991, Carmody, 1992, Ashton, Tomkins, 1966, Hall, 1993). De psykiske funktioner har baggrund i nikotinens fysiologiske egenskaber, nemlig at nikotin kan virke både beroligende og stimulerende: stoffet kan dæmpe ubehagelige følelser som stress, angst, uro, nervøsitet, vrede og tristhed og samtidig udløse positive oplevelser som forbedring af koncentration og præstation, være opkvikkende og fremme positive følelser som velbehag, lyst, nydelse, hygge og afslapning. For de mennesker, hvor den psykologiske dimension ved rygning har betydning, kan man tale om, at de ryger med henblik på at opleve den psykiske følelse af tilfredsstillelse og velbehag eller for at opnå befrielse af svære og vanskelige følelser (Ashton, 1982). Det er forskelligt for det enkelte menneske, om det er den ene eller den anden funktion, der træder i kraft. Denne følelses- og stressregulering indlæres over tid og danner bestemte psykologiske vaner, så at rygningen knyttes til bestemte situationer med et bestemte følelsesmæssigt indhold. Herved opbygges nogle relativt stabile individuelle livsvaner med hensyn til håndtering af bestemte følelser fx kan et menneske typisk benytte rygning til at dæmpe vrede eller irritation, et andet menneske benytter måske rygning især til at dæmpe uro og bekymring, et tredje til stress-regulering, et fjerde som trøst, etc. Affektreguleringen sker på to måder: Positiv affekt-rygning at fremkalde positive følelser og fornemmelser. Negativ affekt-rygning at reducere fysisk og psykisk spænding og ubehag. At holde op At holde op med at ryge kan kræve et stort arbejde med at ændre disse psykologiske funktioner. Det er en læreproces, hvor man skal finde ud af, hvordan man håndterer de vanskelige situationer, hvor man tidligere fik Rygning for at opnå positive psykologiske virkninger hjælp fra tobakken. Rygeren skal langsomt lære at håndtere de følelser og sindsstemninger, som tidligere har været dæmpet eller undgået ved hjælp af rygning. Typisk giver disse mekanismer problemer et stykke vej henne i ophørsprocessen, fire-seks måneder efter selve stoppet, og kan vare adskillige måneder. For nogle mennesker er det en omstillingsproces, som varer resten af livet. Nogle undersøgelser tyder på, at negativ affekt -rygning spiller en stor rolle ved tilbagefald, dvs. at mennesker, der har anvendt rygning til at dæmpe ubehagelige følelser, har vanskeligt ved at holde op og har stor risiko for at opleve tilbagefald (Hall, 1993). Det er almindeligt, at mennesker, der kommer i krise, pludseligt kan få en ubændig trang til at ryge, selv efter lang tids rygeophør. Dette kan forkla- Ü Rygning for at opnå afslapning og nydelse: Rygningen benyttes til at fremkalde positive og rare følelser og stemninger som at hygge sig, slappe af, nyde livet, belønne sig selv m.m. Rygning kan her virke som en modvægt til depressive og triste stemningstilstande. Til rygningen knyttes mening af symbolsk karakter, som nu har jeg fortjent en cigaret, nu vil jeg tage en pause, nu skal vi rigtigt være sammen. Tobaksrygningen kan også blive et meget nydelsesfyldt ritual, såsom at tænde cigaretten, sidde på en bestemt måde og et bestemt sted, inhalere røgen og smage på den, mærke røgen i halsen og følge røgen med øjnene (Krogh, 1991). Ü Rygning for at opnå stimulation: Rygning anvendes til at fremme koncentrationsevnen i bestemte situationer, til at kvikke op og skærpe opmærksomheden. Som et middel til præstationsøgning. Rygning for at lette fysisk og psykisk spænding og ubehag Ü Dæmpning af ubehagelige sindsstemninger: Rygning benyttes til at dæmpe og overvinde ubehagelige følelser og stemninger som uro, rastløshed, anspændthed, kedsomhed, generthed, angst, irritation, bekymring osv. Her kan også tilskrives symbolsk mening som at holde afstand til andre mennesker, skabe et fælles pusterum efter et skænderi etc. Ü Styring af stress: Rygning regulerer stress, dels som følge af nikotins stimulerende effekt, dels ved at nikotin dæmper angst og aggression. Nr

5 res med, at mennesker i krise mister deres normale kapacitet og automatisk griber til den strategi, de plejede at have i vanskelige følelsesmæssige situationer. Nedtrykthed og rygeophør Det er almindeligt, at mennesker kan opleve tristhed og depressive følelser ved rygeophør. Nedtrykt stemning er del af en normal abstinensreaktion (DSM 4, ICD 10). Hos nogle kan rygeophør udløse en behandlingskrævende depression (Glassman, 1993). I særlig risiko for dette er mennesker, der tidligere har haft en egentlig depression eller har tendens til at reagere depressivt. Der er undersøgelser, der tyder på en sammenhæng mellem at reagere depressivt ved rygeophør og have brugt rygning til håndtering af angst, vrede, tristhed og depression (Hall, 1995). Denne gruppe synes endvidere, at opleve stærkere abstinensreaktioner, være mindre tilbøjelige til at holde op og have flere tilbagefald (Hall, 1993, Covey, 1990). I praksis kan det være svært at skelne mellem tristhed som en del af abstinensreaktion som følge af negativ affekt-rygning eller som tab ved at give afkald på noget væsentligt (rygningen). Det afgørende må være om den depressive reaktion kræver behandling. Vanemæssig adfærd En del af rygningen bliver efterhånden til en vanemæssig adfærd (Mann, 1986). En vane er resultatet af en længere udvikling og er karakteriseret ved at være en automatisk handling i bestemte situationer, som foretages uden opmærksomhed og uden om bevidstheden. Med andre ord ryger personen i en bestemt situation uden at tænke over det, fx ved automatisk at tænde en cigaret, når der er pause til et selskab, når vedkommende sætter sig i bilen, når man skal vente eller kommer ud fra biografen. Rygningen bliver automatiske rutiner, som naturligt indgår i dagligdagen. For nogle af vanerne gælder, at rygningen oprindelig havde en affektregulerende funktion, men nu er blevet en vane, som har mistet den oprindelige funktion, som et redskab til at regulere følelser. Rygningen, som før var forbundet med bestemte følelser, bliver nu en vane, som er knyttet til bestemte situationer i stedet. (Mann, 1986) Der er flere niveauer i denne vanemæssige adfærd helt ned til at rygningen er relateret til bestemte automatiske bevægelsesmønstre. Fx vil mange eksrygere, mange år efter at de er holdt op, stadig have det i fingrene præcis hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser, de havde, når de røg. Eller efter rygeophør opleves en umiddelbar impuls til at række ud efter cigaretten, når telefonen ringer, eller hånden tages automatisk op til skjortelommen osv. Ved rygeophør skal rygeren ændre sine vaner og umiddelbare bevægelsesmønstre, hvilket især i begyndelsen af ophørsprocessen (de første 14 dage) kan kræve megen energi og opmærksomhed, da vanerne jo netop foregår automatisk og ubevidst. Senere i ophørsprocessen (selv efter flere år) kan enkeltstående begivenheder som ferier, fester, uventede situationer eller en krisesituation pludselig gøre, at vanens magt manifesterer sig, og den tidligere ryger kan opleve en umiddelbar tilskyndelse og trang til at gøre som man plejede tidligere i sådanne situationer nemlig ryge. Sociale funktioner Tobaksrygning opfylder flere sociale funktioner for rygeren, idet rygning er en mellemmenneskelig skik, der gør det muligt for den enkelte at skabe og fastholde et billede af sig selv samt skabe en ramme om menneskeligt samvær (Smith, 1991). At være ryger kan være en inte- Mange eksrygere vil, mange år efter at de er holdt op, stadig have det i fingrene præcis hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser, de havde, når de røg 20 Nr

6 greret del af det enkelte menneskes selvopfattelse og identitet, hvorved rygeren bl.a. signalerer nogle ting til sine omgivelser, fx en særlig livsstil, et bestemt gruppetilhørsforhold eller bestemte sindsstemninger (Krogh, 1991, Stepney, 1980). Rygning anvendes også til at bekræfte mellemmenneskelige relationer og har derfor vigtige sociale og selskabelige funktioner. Fx kan man føle sig som en del af en gruppe, man kan føle sig accepteret og godt tilpas i sociale sammenhænge (Stepney, 1980, Smith, 1991). Rygerne har noget sammen, som bekræftes gennem en vis enighed om et sæt af normer og regler omkring rygningen, ligesom der er fælles værdier knyttet til dét at ryge, fx at rygere hygger sig mere end andre og er sjovere mennesker. Rygning kan benyttes som et kommunikationsmiddel ved indgåelse og vedligeholdelse af sociale kontakter og forbindelser (Krogh, 1991, Smith, 1991)). Man kan handle fx ved at byde eller tænde en cigaret, man kan udfylde ventetiden i selskaber osv. Rygningen kan blive en slags fælles sprog, som der er nogenlunde enighed om i en bestemt social kontekst. Man kan signalere pause i en diskussion eller fred under et skænderi, man fejrer begivenheder og holder fest sammen og understreger det festlige ved at ryge. Disse fælles betydninger kan få rituel karakter, som knytter mennesker særligt sammen, som det fx kan ses under rygepauser på en arbejdsplads eller ved markering af særlige begivenheder (Smith, 1991). Rygeophør kan betyde betydelige sociale forandringer i samværet med andre mennesker både privat og på arbejdspladsen, fx skiftes pausekammerraterne måske ud eller det skaber store ændringer privat, hvis en stor del af hyggen og afslapning er knyttet til det at ryge. For nogle mennesker kan skiftet fra at opleve sig som ryger til ikke-ryger være et identitetsskift, som volder vanskeligheder og kræver tid, især hvis vedkommende er begyndt at ryge meget tidligt. Gevinst og omkostning De ovenfor beskrevne funktioner af tobaksrygning demonstrerer, hvordan rygning for den enkelte person kan opfylde nogle vigtige og væsentlige behov. Når man arbejder med rygeafvænning, må man gøre sig klart, at den enkelte ryger som regel oplever, at tobakken giver dem mange positive gevinster og fordele. Samtidig er mange rygere godt klar over de sundhedsskadelige konsekvenser, i hvert fald på et overordnet plan, men vælger alligevel fortsat at ryge og skubber tanken om helbredet i baggrunden. De forholder sig ikke rigtigt til risikoen ved at ryge det er, som om det ikke angår dem, men kun naboen. Sådanne strategier for at undgå at se ubehagelige kendsgerninger i øjnene og leve med modsætningen mellem viden og handling, kaldes psykologisk for benægten og er en almindelig forsvarsmetode, som vi alle kender til. En anden måde at beskrive dette på er, at rygere almindeligvis har et ambivalent eller modsætningsfyldt forhold til deres rygning; et helt personligt regnskab mellem gevinster og omkostninger, hvor fordele og ulemper mere eller mindre bevidst vejes op imod hinanden (Smith, 1991, Prochaska, 1995). En vanskelighed i forbindelse med det personlige regnskab mellem fordelene og ulemperne er, at tobaksrygningens positive virkninger er daglige oplevelser. Rygeren hjælpes bl.a. til at overvinde stress og uro, til at skabe et bestemt billede af sig selv og til at klare vanskelige situationer. At oplevelserne er daglige, indebærer, at fordelene altid er synlige, følelige og håndgribelige. Hvorimod helbredsskaderne og dermed gevinsten ved rygestop er langsigtede og dermed måske mere uklare og diffuse. For at et menneske begynder at overveje et rygeophør, skal der ske en ændring i denne personlige balance mellem fordelene og ulemperne. Som regel spiller personlige og håndgribelige oplevelser, her en større rolle end sundhedsstatistikker. Dette sker, når omkostningerne ved at ryge bliver nærværende, fx ved at en nærtstående person bliver syg, eller at rygeren selv kan mærke de helbredsmæssige konsekvenser. Rådgivning vedrørende en persons konkrete helbredssituation og mulige risici ved fortsat rygning er en anden måde at omkostningerne kan blive bevidste og håndgribelige på. Hårdt arbejde Ovenstående forståelse af de fysiske, psykologiske og sociale elementer i rygningen giver et indtryk af, at dét at holde op med at ryge er en forandring, som på mange måder og mange niveauer griber ind i ens liv. En måde at beskrive processen ved rygeophør på, er via stadiemodellen (Prochaska m.fl.,1995). Ifølge stadiemodellen kan man betragte al adfærdsændring som en fortløbende proces gennem forskellige faser i slags en spiralformet kurve. Faserne er: ikkeinteresseret, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse (tilbagefald), afslutning. Hver fase har deres særlige indhold og opgaver, som skal løses. Når et menneske bevæger sig fra ikke at ønske at holde op, til at tænke: måske skal jeg alligevel prøve, til konkret at overveje et rygestop, for derefter at beslutte sig og endelig afprøve og planlægge rygestoppet via handling, så har det menneske bevæget sig igennem nogle af faserne. Ifølge Prochaska m.fl. er det almindeligt, at det kan tage flere år at bevæge sig gennem de forskellige stadier. Eksempelvis kan nævnes, at handlefasen i deres definition er fra rygestoppets begyndelse og et halvt år frem! Ligeså holder mange mennesker op flere gange dvs. gennemlever denne Nr

7 proces igen. Det er således normalt, at man har flere forsøg, før det lykkes for en at være vedblivende røgfri. Ifølge stadiemodellen er der ingen grund til at betragte de enkelte forsøg som spildte kræfter. Tværtimod må rygeophør betragtes som en stadig læreproces, hvor man for hvert forsøg fx bliver klogere på: Hvad betyder rygningen for mig?, Præcis hvornår er det vanskeligt?, Hvad hjælper mig egentligt, når jeg har rygetrang? For de fleste er det således hårdt arbejde i mindst nogle måneder for mange længere tid at ændre på en vane, som de har haft i år. Den nyeste forskning mener, at tobaksafhængighed kan betragtes som en kronisk tilstand, hvor gentagne tilbagefald må forventes, hvorfor tilstanden kræver gentagne behandlinger i form af rådgivning, støtte og anbefaling af nikotinsubstitution (Surgeon General, 2000). Merete Strømming er cand.psych. og privatpraktiserende psykolog. Har bl.a. arbejdet i Kræftens Bekæmpelse, Røgfri Linien, og i Tobaksskaderådet Litteratur: Ashton H., Stepney R.: Smoking psychology and pharmacology: Tavistock Publications, London and New York, 1982: pp Krogh D.: Smoking The Artificial Passion: W.H. Freeman and Company, 19??, pp Carmody T.P.: Affect Regulation, Nicotine Addiction and Smoking Cession. Journal of Psychoactive Drugs, 1992; Vol. 24(2): Haire-Joshu D.: Morgan G, Fisher E.B.: Determinants of Cigarette Smoking. Clinics in Chest Medicine, 1991, vol. 12, no.4: Mann L.S., Johnson R.W., Levine D.J.: Tobacco dependence: Psychology, biology, and treatment strategies. Psychosomatics, 1986, vol. 27, no.10: Smith D.F.: Rygningens psykologi, Tobakskaderådet, Stepney R.: Smoking Behaviour: a Psychology of the Cigarette Habit. Br. J. Dis. Chest, 1980, 74: Nielsen P.T.: Rygning og rygeafvænningsmetoder speciale i sundhedspsykologi. Københavns Universitet, WHO: Europe Against Cancer Program. The Dying of the Light. Why people smoked and why the are stopping, IDC 10. DSM 4. Hall S.M., Muñoz R. F., Reus V. i: Sees K.L.: Nicotine, Negative Affect and Depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 1993, vol. 61, No. 5: Covey L.S., Classman A.H., Stetner F.: Depression and Depressive Symptoms in Smoking Cessation. Comprehensive Psychiatry, 1990, vol. 31, No. 4: Glassman A.H.: Cigarette Smoking: Implications for Psychiatric Illness. Am. J. Psychiatry, 1993, 150:4: Tomkins S.S.: A Psychological Model for Smoking Behavior. Am. J. of Public Health, 1966, 66(12): Prochaska J.O., Norcross J.C., Diclemente C.C.: Changing for Good. Avon Books New York. 1995: pp Surgeon General. Treating Tobacco Use and Dependence Nr

Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD

Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD Rygningen har sin egen psykologi, sin symbolik og sine paradokser. Den er nærmest en garanti for en for tidlig død, men dens langsomme selvdestruktion kan også i

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

risikosituationer og fristelser

risikosituationer og fristelser p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Hvordan hjælper man patienter til rygestop?

Hvordan hjælper man patienter til rygestop? Hvordan hjælper man patienter til rygestop? En vejledning til tandplejeteamet Forord EU-Working Group on Tobacco and Oral Health er en arbejdsgruppe under Europe Against Cancer programmet. Formålet med

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Bedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer

Bedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Bedøm dig selv Oplæg 2 stresshåndtering Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Travl eller stresset? Forskellen på at være stresset og travl, er at du føler en lettelse i kroppen, når du

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Børn påvirkes af voldelige pcspil

Børn påvirkes af voldelige pcspil Børn påvirkes af voldelige pcspil Voldelige computerspil rummer negative påvirkninger på børn og unge. Særligt helt små børn og kontaktsvage børn er påvirkelige. Et fælles træk hos disse er, at de har

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere