Evaluering Projekt Uddannelse til job job til uddannelse(ujju)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering Projekt Uddannelse til job job til uddannelse(ujju)2013-2014"

Transkript

1 Evaluering Projekt Uddannelse til job job til uddannelse(ujju) ungepraksis organisationspraksis samarbejdspraksis

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume og anbefalinger... 4 Beskrivelse af projekt UJJU tillægsperioden Mål for tillægsperioden Effekter... 7 Aktiviteter... 7 Kommunerne fælles i tillægsperioden Kommunerne hver for sig for tillægsbevilling:... 8 Kommunerne hver for sig for tillægsbevilling 2:... 8 Beskrivelse af evalueringen... 9 Formål... 9 Afgrænsning af evalueringen... 9 Teori Evalueringens dataindsamlingsmetode Analyse Projektets ungemålgruppe Projektets kvantitative resultater Kvantitative resultater Tre lokale projekter Jammerbugt Kommune Decentral projektledelse, lokale strategigruppe og central ekstern konsulent Netværksmødet som koordinerende forum systematik, struktur og mødeledelse Mentorordning Udvikling af for-forløb fra visitation til Parkourstart Udvikling af mere fleksible Parkourforløb individuelle forløb og fælles temaer Udvikling af mere fleksible praktikperioder varighed og indhold Sundhed Thisted Kommune Uddannelsesgaranti Thy - et netværk af ungeaktører Decentral projektledelse og central ekstern konsulent Udvikling af for-forløb fra visitation til Parkourstart Udvikling af mere fleksible Parkourforløb individuelle forløb og fælles temaer Morsø Kommune Decentral projektledelse og central ekstern konsulent Udvikling af for-forløb fra visitation til Parkourstart Udvikling af mere fleksible Parkourforløb individuelle forløb og fælles temaer Udvikling af mere fleksible praktikperioder varighed og indhold Ungenetværk Parkourcafé Brobygning til EUC Litteratur

3 Indledning Denne rapport indeholder evaluering af Projekt UJJU tillægsperioden Projekt UJJU er et partnerskabsprojekt med deltagelse af aktører i ungeindsatsen. Partnerskabet består af: EUC Nordvest Jobcenter Thisted Jobcenter Mors Jobcenter Jammerbugt UU Thy UU Mors UU Vendsyssel Øst-Vest SOSU Thisted VUC Thy-Mors VUC Nordjylland Sprogcenter Thisted Thy Produktionsskole Rolstruphus, Morsø Produktionsskole Ungecenter Jammerbugt produktionsskole Parterne bag projektet har været med i projektets styregruppe, som har fulgt projektet gennem regelmæssige møder. Projektet er gennemført med støtte fra EU Socialfond. Rapporten beskriver projektets aktiviteter, mål og effekter, redegør for formål med evalueringen, evalueringsmetode samt opstiller relevante mål for indsamling af data i forbindelse med evalueringen. Evalueringen bygger videre på den afsluttende evaluering af første periode af projekt UJJU med rapporttitel Et første skridt, dec Evaluator, Marianne Saxtoft, var på daværende tidspunkt ansat i Cabi men har siden startet selvstændig konsulentvirksomhed, Samskabelse 1. Analyse af evalueringens kvantitative data udarbejdes af Kim Madsen, indehaver af analysevirksomheden, Analyze!

4 Resume og anbefalinger UJJU er et samarbejdsprojekt, der skal skabe nye muligheder for unge ledige mellem 18 og 30 år i forhold til job og uddannelse. Projektet tilrettelægges i en tredelt indsats, hvor der arbejdes med følgende niveauer på samme tid: ungepraktisk niveau samarbejdspraktisk niveau organisatorisk niveau Omdrejningspunktet for arbejdet med det ungepraktiske niveau er Parkourforløb ungeforløb bestående af undervisning, vejledning, mentortilbud og praktik evt. kombineret med brobygningsforløb eller ekskursioner. Lokale projekter i Jammerbugt, Thisted og Morsø Kommuner har afprøvet forskellige modeller med holdoptag, løbende optag af unge, tidsafgrænsede forløb til mere tidsubestemte forløb. Og endelig afprøvet fastlagte programmer til mere individuelt tilrettelagte forløb. Målet for projektet er, at 170 unge optages på Parkourforløbene. I alt 167 har deltaget heraf 48 i Jammerbugt, 64 i Thisted og 55 på Mors og det samlede resultat viser dermed, at målet tilnærmelsesvist opfyldt. Projektets samarbejdspraktiske niveau udvikles bl.a. gennem det konkrete samarbejde og fælles viden og erfaring fra de unges Parkourforløb. Formålet med projektets tillægsbevillinger har været den lokale forankring af nye og fælles forpligtende samarbejdsmodeller, som blev udviklet på tværs af de deltagende kommuner, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører gennem første fase af projekt UJJU. Projektets samarbejdspraktiske niveau havde til formål at forme fælles metoder, fælles sprog og fælles tilgang til de unge og mellem samarbejdspartnerne. Det er evaluators vurdering, at disse mål er nået i vekslende grad i de tre lokale projekter. Projektet har været præget af personudskiftning i den centrale projektledelse, i styregruppen, og to af projektets tre lokale koordinatorer er udskiftet. Projektet har i et vist omfang mistet fokus på projektets ide og intention om at se udvikling af ungeindsatsen som en sammenhængende proces på tværs af de tre niveauer. Evalueringen viser, at projektet i tillægsperioden primært har manglet en lokal organisatorisk forankring, hvor projektets ide kunne fastholdes og formidles. Og evalueringen peger også på, at der har manglet en central projektledelse, som kunne styrke den lokale forankring. Projektet har været organiseret i tre lokale projektenheder i henholdsvis Jammerbugt, Thisted og Morsø Kommuner og med hver sin koordinator. Målet var, at de lokale projekter i tillægsperioden skulle tilknytte en lokal strategigruppe, som havde til opgave at arbejde med den lokale forankring af projektets erfaringer. Evalueringen viser, at det lokale projekt i Jammerbugt har etableret sig med en strategigruppe, som har arbejdet med den lokale forankring af projektet gennem regelmæssige møder. Det samme har fundet sted i mindre omfang på Mors, og i Thisted 4

5 ses ikke direkte sammenhæng mellem erfaringer fra Parkourforløbene samt projektkoordinatorens arbejde og det strategiske udviklingsarbejde lokalt. Det er evaluators vurdering, at projektets overordnede intentioner har været med til at sætte en ramme for udvikling af lokale partnerskaber i hver af de tre kommuner. De tre lokale partnerskaber har arbejdet meget forskelligt med de konkrete lokale behov og forudsætninger og ideen og arbejdet med projektets tre niveauer på samme tid har været praktiseret i større eller mindre grad. Evaluator vil på baggrund af evalueringens data i følgende afsnit komme med en række anbefalinger til en fortsat udvikling af projektets ide og intention: 1. Visitation af unge til Parkourforløbene, som sker i dialog og i fortløbende fælles proces, skaber det bedste grundlag for succesfulde ungeforløb. Det øger kvaliteten, og resultaterne af forløbene og styrker den unges motivation. 2. Parkourforløbene giver et dybere kendskab til de konkrete belastninger, som står i vejen for den unges tilknytning til uddannelse eller job. Denne viden skaber størst værdi og øget progressionen i den unges forløb, når den bruges som fortsat fælles fundament og som grundlag for fælles refleksion mellem den unge og tilknyttede aktører. 3. Kernen i Parkourforløbene er kombinationen af differentieret og individuelt indhold samt stærke og rummelige fællesskaber. Dette kombineret med meget stor variation i deltagernes personlige, sociale og faglige forudsætninger kræver udvikling af særlige og konkrete pædagogiske, samarbejdsmæssige og organisatoriske forudsætninger. Dette udvikles over tid og gennem stærk ledelsesmæssig og organisatorisk forankring og opbakning. 4. Det anbefales, at der udarbejdes en kompetenceprofil for koordinatorer og mentorer, som er tilknyttet Parkourforløbene. Evalueringen viser et meget komplekst billede, som omfatter et meget bredt spænd af personlige og faglige kompetencer med meget høj detaljeringsgrad. Man ser en omsorgsperson, samtalepartner, mægler, tolk, formidler, entreprenør, kommunikator, kontaktskaber, netværker, katalysator, koordinator, administrator m.m. Opgaverne omfatter en bred vifte af sociale, sundhedsmæssige, pædagogiske og psykologiske aspekter. 5. Evalueringen peger på, at konkret sammenhæng mellem Parkourforløb, samarbejdspraksis og organisatorisk forankring kræver vedholdende ledelsesmæssigt fokus, hvis den konkrete viden og erfaring, som løbende genereres skal fastholdes og skabe værdi. 6. Projekt UJJU har gennem projektperioden vist store ændringer blandt målgrupperne for projektet sideløbende med ændringer i projektets rammevilkår med reformer af området og personudskiftning på flere niveauer i projektet. Evaluator anbefaler udvikling af en konkret og strategisk kommunikation, som opsamler og formidler viden og erfaring fra det ungepraktiske, det samarbejdspraktiske og det organisatoriske niveau. En kommunikationsplan kan også være det organisatoriske og samarbejdsmæssige bindeled mellem aktørerne på alle niveauer. 5

6 Beskrivelse af projekt UJJU tillægsperioden Projekt UJJU Uddannelse til job eller job til uddannelse er et partnerskabsprojekt, der geografisk dækker Morsø, Thisted og Jammerbugt Kommuner. Projektet hører under Region Nordjyllands Ungeindsats og har tre overordnede formål: at udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer mellem partnerne i projektet for at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse via en kvalitativ og kvantitativ analyse af målgruppen (ledige unge mellem 18 og 30 år uden kompetencegivende uddannelse) at få et nyt og grundigere kendskab til målgruppen at udvikle og afprøve en eller flere nye typer ungeforløb, der tager afsæt i det nyerhvervede kendskab til målgruppen. Mål for tillægsperioden Den overordnede erfaring i projekt UJJU fra var, at et partnerskabsprojekt af denne størrelse og på flere implementeringsniveauer har brug for mere end to år, hvis metodeudviklingen skal forankres i den kommende drift. Projekt UJJU var ved afslutning af nævnte periode i et meget værdifuldt flow og ønskede derfor en forsat udvikling af projektet på alle tre niveauer: På det ungepraktiske niveau: Forsat udvikling af vejledningsforløb og projektets metoder samt forankring decentralt i de tre kommuner Udvikling af forløb, som tilpasses holdenes deltagersammensætning Fælles opstart kombineret med for-forløb i virksomhedspraktik eller samtaleforløb Etablering af virksomhedsnetværk Dybere vejledning og større kendskab til den unges baggrund for uddannelsesvalg Styrke de unges valgkompetencer gennem virksomhedspraktik Fortsat udvikling af dialogredskab. På samarbejdsniveauet: Fortsat udvikling af forskellige tværsektorielle samarbejdsmodeller Forankringen eller praksisomsætningen af de nye samarbejdsmodeller decentralt i de tre kommuner Praksisomsætningen af de nye teorier, som er tilført gennem projektets fælles kompetenceudviklingsaktiviteter så den nye viden bliver til ny læring og dermed til en ny og fælles praksis Afprøve ny samarbejdsmodel: Netværksmødet som det koordinerende forum for ungeindsatsen. På det organisatoriske niveau: Etablering af lokale ungestrategigrupper, der skal arbejde med den politiske forankring af de kommende ungeindsatser i de tre kommuner Projektledelsen tilknyttes de tre lokale ungestrategigrupper Politisk forankring af ungestrategiens praksisomsætning 6

7 Uddannelsesgaranti produktionsskolerne understøtter unges valg, så fravalg bliver kvalificeret omvalg Fortsat kvartalsvise styregruppemøder for projektets 14 partnere Lokale evalueringsmøder efter afsluttede ungeforløb, som systematiserer og skaber struktur i den decentrale model. Effekter Effekten af projektet vil være: En gruppe unge, som højst sandsynligt ville fortsætte som ledige, tager en ungdomsuddannelse som første skridt til varig beskæftigelse Første skridt i processen kan være et job med uddannelsesperspektiv, som motiverer til uddannelse Partnerne styrker samarbejdet om den enkelte unge og udvikler fælles tilgang til arbejdet med den unge Et forpligtende og "langtidsholdbart" samarbejde mellem projektpartnerne. Projektet har følgende målsætninger og effektmål: Målsætninger: at udvikle mere fleksible og individuelle ungeforløb at tilbyde praktikgaranti i Parkourforløb at danne et virksomhedsnetværk at kompetenceudvikle tværsektorielt. Effektmål: at 50 % af projektets målgruppe kommer i uddannelse eller job at 25 % afklares til anden indsats. Målet er at visitere 170 unge i tillægsperioden fra til Der foretages en måling på det samlede antal unge, som er visiteret til projektet. Aktiviteter For at opnå disse effekter vil projektet arbejde med følgende aktiviteter: Kommunerne fælles i tillægsperioden Udvikling af for-forløb fra visitation til Parkourstart 2. Udvikling af endnu mere fleksible Parkourforløb individuelle forløb og fælles temaer 3. Udvikling af mere fleksible praktikperioder varighed og indhold 4. Udvikling af tovholderfunktion ved udslusning 5. Virksomhedsnetværk praktikpladsgaranti 6. Netværksmødet som koordinerende forum systematik, struktur og mødeledelse 7. Uddannelsesgaranti og ungenetværk 8. Decentral projektledelse og central ekstern konsulent. 7

8 Kommunerne hver for sig for tillægsbevilling: Jammerbugt Mentorordning Ekstra Parkourhold min. ti unge Mors Udvidelse af visitation/parkour Light Parkourcafé Kompetenceudvikling ungementorer Ekstra Parkourhold min. ti unge Thisted Udvidelse af vejledertimetallet/køb af vejleder Fælles kompetenceudvikling af Team Uddannelse Ekstra Parkourhold min. ti unge Kommunerne hver for sig for tillægsbevilling 2: Jammerbugt Udvidede ungeforløb/sundhed Mors Brobygningsforløb EUD Thisted Brobygning til uddannelse for tosprogede unge 8

9 Beskrivelse af evalueringen I dette afsnit beskrives evalueringens formål, afgrænsning af evaluering, evalueringsperspektiv, dataindsamling og analyse. Formål Evalueringen har flere formål: Den skal dokumentere opnåede resultater over for bevilgende myndighed, kommunale myndigheder, projektpartnere, osv. en statusbeskrivelse, som koordineres med projektets øvrige afrapportering Den skal beskrive projektets metode og ramme for gennemførelse, og den skal bruges til udvikling og forankring af projektets erfaringer. Det vil sige, at evalueringen også har et læringsperspektiv. 3 Afgrænsning af evalueringen Evalueringen har følgende hovedspørgsmål: 1. Hvilke faktiske resultater er der af UJJU, målt i forhold til projektets effektmål? 2. Hvordan arbejder UJJU for at nå de ønskede resultater i projektet? Beskrivelse af metoder 4 Hvordan samarbejdes mellem projekts partnere? Hvordan samarbejder projektet med virksomhederne? Evalueringen vil således omfatte både en effekt- og en procesevaluering 5, hvor det dels vurderes, i hvilken grad indsatsen virker, og dels vurderes og gives bud på, hvad der virker. Det vil sige, evalueringen også har et forklarende aspekt. 6 Spørgsmål 1 drejer sig om effektevalueringen af projektets tillægsperiode. Her ses der på, om effekterne af projektet lever op til de opstillede effektmål. Denne del af evalueringen opgøres kommunevis uden dog at drage sammenligning mellem disse. De lokale projekter arbejder under forskellige omstændigheder (erhvervsstruktur, lokale og regionale konjunkturer, beskæftigelsesgrad, udvikling af det rummelige arbejdsmarked m.m.). Dette betyder, at en sammenligning vil kunne give fejlagtige konklusioner. Metoder kan virke forskelligt under forskellige omstændigheder. 7 Spørgsmål 2 er procesevalueringen, hvor det belyses, hvordan de lokale projekter arbejder for at nå deres resultater. Det vil sige, at spørgsmål 1 og 2 ikke umiddelbart hænger sammen, da spørgsmål 2 vil give en række svar på tværs af de tre projekter. Men vi antager dog, at der er en vis fælles tilgang i den måde projekter- 3 Foss Hansen 1991, s Metode defineres her som forskellige måder, hvorpå mål nås. Se også Sørensen 2001, s Albæk 1993, s Vedung 1991, s Tilley

10 ne arbejder på, og dermed kan spørgsmål 2 også være med til at belyse, hvordan der arbejdes i det samlede projekt for at nå resultaterne; virker projekt UJJU? Er projektet med til at gøre en forskel? Opdelingen i henholdsvis proces- og effektevaluering kan skitseres i følgende figur: Projektbeskrivelse Projektiværksættelse Projektresultater Procesevaluering Effektevaluering Teori Dette teoriafsnit skal være med til at besvare evalueringens spørgsmål. Teorien kan dels være med til at give nogle kriterier for, hvornår projektet er en succes samt dels være med til at angive, hvem der skal spørges, og hvad der skal spørges om i interviewene. 8 Teorien kan også være med til at angive, hvordan de indsamlede data skal tolkes. 9 Der inddrages to evalueringsperspektiver i denne evaluering: Målopfyldelsesperspektivet Interessentperspektivet 10 Målopfyldelsesperspektivet Dette perspektiv skal være med til at besvare evalueringens spørgsmål 1: Hvilke faktiske resultater er der af UJJU, målt i forhold til projektets succeskriterier? Målopfyldelsesperspektivet angiver, at projektet er en succes, når dets målsætninger er opfyldt. 11 Interessentperspektivet Dette perspektiv skal være med til at besvare evalueringens spørgsmål 2: Hvordan arbejder projekt UJJU for at nå de ønskede resultater i projektet? Derudover kan perspektivet også være med til at indkredse evt. sidegevinster i projektet. Interessentperspektivet betoner, at der er forskellige interessenter i og omkring projektet, som kan vurdere resultater og metoder på forskellige måder. Perspektivet antager, at der ikke er enighed om, hvornår et projekt er en succes Albæk 1993, s. 19, Foss Hansen 1991, s Hansson Se Dahler-Larsen 1998, bilag 1, for beskrivelse af disse to evalueringstyper og Foss Hansen 2001, s Rogers and Hough 1995 s Ibid., s , Foss Hansen 1991, s

11 I forhold til tillægsperioden for projekt UJJU skal relevante interessenter i og omkring projektet identificeres 13 : Unge Projektkoordinatorer Lokale strategigrupper Virksomhederne. Disse interessenter bliver interviewet for at få deres vurdering af projektets metoder og resultater. Evalueringens dataindsamlingsmetode Projektets kvantitative data Projektets kvantitative evaluering sker på baggrund af opsamling og bearbejdning af konkret data i forhold til deltagerne i de deltagende projekter og vil være en såkaldt målopfyldelsesevaluering 14, hvor der ses på, om de opstillede effektmål for projektet efterleves. Anvendelse af målopfyldelsesperspektivet er betinget af, at tydelige fælles målsætninger fremgår af projektbeskrivelsen. Og at arbejde ud fra fælles målsætninger må formodes at kunne styrke projektets virke og effektivitet. 15 Projektets kvantitative evaluering sker i samarbejde med firmaet analyze! og er nærmere beskrevet i bilag vedlagt evalueringsdesignet. På basis af registreringerne i projektets ophørsskema opgøres, hvilken andel af de visiterede unge der ved ophør i projektet er henholdsvis: 1. i uddannelse 2. i job 3. afklaret til anden indsats 4. andet(ingen af ovenstående kategorier) Der laves ligeledes en oversigt over de visiterede unges status på uddannelse og beskæftigelse på det tidspunkt, hvor de starter i projektet (via registrering i startskema). Af projektbeskrivelsen for projekt UJJU s første fase fremgår, at projektet skal skabe større viden om de unges baggrund for uddannelse og job, og data anvendes til: dannelse af ungetypologier unges uddannelses- og beskæftigelsesgrad opgørelse af effekten på andel af offentligt forsørgede et år efter udslusning 13 Albæk 1988, s Krogstrup 1997, s Ahrengot m.fl

12 Disse mål er ikke eksplicit beskrevet for projektets tillægsperiode og derfor ikke en del af denne evaluering. En sammenligning af målgrupper og resultater for de to perioder er ligeledes ikke medtaget. Projektets kvalitative data Den kvalitative del af evalueringen vil bygge på: interview med projektets koordinatorer på tværs af de tre lokale projekter interview med unge i hvert lokalt projekt interview med projektets lokale ungestrategigrupper i hvert af de tre lokale projekter interview med virksomheder i hvert af de tre lokale projekter Den kvalitative metode i form af interview anvendes for bl.a. at få forskellige interessenters opfattelse af metoden, som anvendes af projektet for at hjælpe de unge til uddannelse eller job. Det kan forventes, at forskellige interessenter vurderer metoden på forskellige måder. Dataindsamlingsmetoden er eksplorativ; dvs. at evaluatorerne har en begrænset viden om den metodiske tilgang i projektet, og interessenternes udsagn vil kunne øge denne viden og kvalificere evalueringens udsagn. Den kvalitative metode kan også være med til at supplere målopfyldelsesperspektivet, idet den kan pege på resultater, som der ikke er taget højde for i projektbeskrivelsens målformulering; indkredsning af sidegevinster eller bieffekter af projektet. 16 Evalueringen vil på baggrund af de opstillede dataindsamlingsmetoder ikke sige noget entydigt om sammenhængen mellem metode og resultat for det samlede projekt men vil kunne pege på nogle sandsynlige sammenhænge. Eller sagt på en anden måde: Evaluator vil ikke klart kunne sige, om projektet er årsag til en evt. øget deltagelse i uddannelse eller ansættelse på arbejdsmarkedet. 17 Men evaluator vil via interviewundersøgelse kunne pege på, om projektet er en sandsynlig medvirkende faktor til at få de unge i uddannelse eller job. 16 Dahler-Larsen Albæk & Winter 1993, s

13 Analyse Analyseafsnittet indledes med en gennemgang af projektets partnere, organisering og styring. Partnerskabet UJJU er et samarbejdsprojekt, der skal skabe nye muligheder for unge ledige mellem 18 og 30 år i forhold til job og uddannelse. UJJU er støttet af EU s Socialfond og bag projektets står et partnerskab bestående af Thisted, Morsø og Jammerbugt Kommuner og en lang række lokale uddannelsesinstitutioner, der i fællesskab skal løfte projektet. Projektet tilrettelægges i en tredelt indsats, hvor der arbejdes med følgende niveauer på samme tid: ungepraktisk niveau samarbejdspraktisk niveau organisatorisk niveau Det ungepraktiske niveau arbejder målrettet med den enkelte unge med henblik på at styrke og udvikle det hele menneske og skabe et bedre afsæt for uddannelse og job. Aktiviteterne omfatter vejledning og undervisning kombineret med praktik, brobygning, ekskursioner og praksisnære tilbud. Disse forløb kaldes Parkourforløb Det samarbejdspraktiske niveau udvikles bl.a. gennem den konkrete viden fra de unges Parkourforløb. Formålet er at udvikle nye og fælles forpligtende samarbejdsmodeller på tværs af de deltagende kommuner, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører, som spiller en central rolle i forhold til de konkrete unge og deres forløb. Formålet med dette samarbejde er at forme fælles metoder, fælles sprog og fælles tilgang til de unge og mellem samarbejdspartnerne. Det organisatoriske niveau bruger erfaringerne fra både Parkourforløb og fra samarbejdsmodellerne. Hovedsigtet på dette niveau er forankring af erfaringerne med forløbene og samarbejdet mellem projektets deltagere. Forankringen sker som en sideløbende proces, mens Parkourforløb, vejledning og samarbejde til stadighed udvikles og evalueres. Således repræsenterer de tre niveauer en arbejdsproces, som bygger bro mellem mens man arbejder. UJJU s partnerskab består af: EUC Nordvest Jobcenter Thisted Jobcenter Mors Jobcenter Jammerbugt UU Thy UU Mors UU Vendsyssel Øst-Vest 13

14 SOSU Thisted VUC Thy-Mors VUC Nordjylland Sprogcenter Thisted Thy Produktionsskole Rolstruphus, Morsø Produktionsskole Ungecenter Jammerbugt - produktionsskole Parterne bag projektet har været med i projektets styregruppe, som har fulgt projektet gennem regelmæssige møder. Projektet har været organiseret i tre lokale projektenheder i henholdsvis Jammerbugt, Thisted og Morsø Kommuner med hver sin koordinator. Målet var, at de lokale projekter i tillægsperioden skulle tilknytte en lokal strategigruppe, som havde til opgave at arbejde med den lokale forankring af projektets erfaringer. Arbejdet i de lokale projektenheder har været understøttet af central projektleder og ekstern projektkonsulent, som har bidraget til de lokale projekters aktiviteter, udvikling og fremdrift. De lokale projekter har på forskellig vis arbejdet med etablering af lokale ungenetværk og lokale praktikernetværk i projektets tillægsperiode. Formået med disse netværk har været, at etablere samarbejde på tværs af ungdomsuddannelser, kommuner og andre aktører, som sikrer, at indsatser koordineres, så flere unge gennemfører deres uddannelse. For at understøtte udviklingen af aktiviteterne på projektets tre niveauer har der været afholdt en række tværgående aktiviteter: fælles kompetenceudvikling fælles partnerskabsdage koordinatormøder styregruppemøder. Det er evaluators vurdering, at projektets overordnede intentioner har været med til at sætte en ramme for udvikling af lokale partnerskaber i hver af de tre kommuner. De tre lokale partnerskaber har arbejdet meget forskelligt med de konkrete lokale behov og forudsætninger. Og man har i større eller mindre grad taget ideen og arbejdet med projektets tre niveauer på samme tid til sig. Evaluator vil beskrive den lokale udmøntning under afsnit om de lokale projekter. Flere af de interessenter, som evaluator har snakket med, fortæller, at den forholdsvis store udskiftning af personer både i den overordnede styregruppe, i projektledelsen, i koordinatorgruppen og i de lokale projekter har gjort det vanskeligt at fastholde projektets oprindelige ide, intention og fokus. Både i forhold til det konkrete arbejde med de unge, i forhold til intentionen om det konkrete samarbejde og i forhold til de organisatoriske intentioner. Ifølge beskrivelser af aktiviteter i projektets tillægsperiode var det hensigten, at de lokale koordinatorer i højere grad skulle varetage en lokal projektledelse. Det er 14

15 evaluators vurdering, at dette er sket i Jammerbugt men ikke har været tilfældet i Thisted og Mors. Interessenter på både praktikerniveau og på styregruppeniveau giver udtryk for, at den gennemgående eksterne projektkonsulent og gennemgående projektsekretær har været helt afgørende for at styre projektet i mål. Den eksterne projektkonsulent har været fri af den konkrete daglige drift i kommunerne, har holdt fast i projektets fokus og aktiviteter og har sikret indkaldelse og opfølgning på de aftaler, som parterne planlagde at arbejde med. Og hun har sammen med projektsekretær sørget for den løbende dokumentation af projektets aktiviteter og resultater. Det er evaluators vurdering, at det vigende ledelsesmæssige ejerskab og opmærksomhed på de helt konkrete aktiviteter og resultater i projektet også har haft sammenhæng med en projektperiode på fire år, hvor der samtidig er pågået en række overordnede reformer af hele ungeindsatsen, som i samme periode skulle rulles ud og omsættes i ny praksis i kommunerne. Som led i de fælles kompetenceudvikling er der i tillægsperioden gennemført inspirationstur for UU-vejledere hver kommune samt de 3 koordinatorer med fokus på ungementorer og rollemodeller. TEC Frederiksberg og UU København gav en introduktion til organisering af mentorordninger i praksis på uddannelsesinstitutionen. Som flere interessenter siger, har det ind imellem været svært at se formålet med projektet på tværs af de tre kommuner. Rammevilkårene er meget forskellige, man har forskellig organisering, praksis og målgrupper, og de tilgængelige tilbud i de tre lokale projekter er forskellige. Men alle er alligevel enige om, at det fælles overordnede projekt både inspirerer, skaber muligheder, er nødvendig for det tværgående aktørsamarbejde og er med til at skabe forpligtelse i den lokale indsats. De decentrale strategigrupper er oprettet i projektets tillægsperiode for at sikre den lokale forankring af viden og erfaring fra projektets arbejde med det ungepraktiske niveau, samarbejdspraktiske niveau og det organisatoriske niveau i de deltagende kommuner. Det er evaluators oplevelse, at Jammerbugt har haft en strategigruppe, som svarer til projektets intentioner, mens strategigruppen på Mors i mindre grad lever op til beskrivelsen. Og i Thisted har man valgt mere parallel og ad hoc baseret arbejde med forankring af projektets erfaringer. Strategigrupperne har været forskelligt sammensat og også her har personudskiftning haft betydning for arbejdet. Både ledelsesrepræsentanter og koordinatorer fortæller, at det er vanskeligt at holde fast i projektets intention og ide, at skabe sammenhæng mellem projektets tre niveauer på samme tid og endelig omsætte øget viden om ungegruppen, hvis koblingen til projektets arbejde med udvikling af ungeindsatsen har manglet. Det er evaluators vurdering, at projektet har manglet en egentlig kommunikationsstrategi, som kunne medvirke til løbende fastholdelse af projektets intention og ide både set i forhold til den overordnede styring på tværs af projektets partnere og i forhold til det lokale niveau. Interessenter fortæller, at projektets styregruppemø- 15

16 der mest har haft karakter af afrapportering fra de lokale projekter og fra projektets tværgående aktiviteter. Styregruppen, projektledelsen og de lokale strategigrupper har i mindre omfang forholdt sig til formidling og involvering af nye aktører undervejs i projektperioden. Evaluator havde i evalueringsdesignet forudsat, at der kunne gennemføres fokusgruppeinterview med de lokale strategigrupper i forbindelse med evalueringens dataindsamling. Det er kun delvist realiseret, da det viste sig, at kun Jammerbugt havde en egentlig strategigruppe. Den stramme tidsramme, som er aftalt for evalueringen, har ikke gjort det muligt at justere denne fremgangsmåde, så der evt. kunne indhentes data gennem individuelle interview med ledere fra de lokale projekter. Det var endvidere forudsat i evalueringsdesignet, at de lokale koordinatorer skulle udarbejde en kort status på arbejdet med de lokale projektaktiviteter. Det har ikke været muligt i Thisted og på Mors, idet de to koordinatorer har manglet det samlede overblik over disse aktiviteter. Evaluator har benyttet andet skriftligt materiale til beskrivelse af aktiviteterne. Projektets ungemålgruppe Et af de overordnede formål med projekt UJJU er at få et dybere kendskab til projektets ungemålgruppe. De lokale projekter fortæller, at der gennem projektperioden er sket en markant forandring af de unge, som er blevet optaget i projektet. Koordinatorerne fortæller, at de unge, som har deltaget i projektet, er unge, som har flere udfordringer end de fleste. Unge, som har forskellige stressproblematikker og sociale problematikker. Det er ikke usædvanligt, at man har gået i 6-8 forskellige folkeskoler og har boet på forskellige adresser. De har haft en turbulent tilværelse, og flere har også boet uden for hjemmet i familiepleje eller på et opholdssted. Så er der unge, som tilsyneladende har haft et normalt liv, men der er stadig et eller andet, der forhindrer dem i ved egen hjælp at komme videre i uddannelse. Der har været forskelligt omsorgssvigt, og der kan være tale om misbrug eller psykiske problematikker. Der ses også kriminalitet. Flere unge har været i gang med flere grundforløb men er stoppet af forskellige grunde. Og det faktum, at man har været i gang med uddannelse, kan sløre billedet og grundlaget for visitation til det rette tilbud. Deltagelse i Parkourforløbet vil ofte afsløre, at der er flere ting, som står i vejen for uddannelse, og som skal afklares yderligere, før uddannelse er realistisk. Deltagelse i Parkourforløbet giver lejlighed til at se de unge i en anden sammenhæng. Man ser den unge i undervisningssammenhæng, man ser den unge sammen med andre, og man ser den unge indgå i diskussioner og samtaler. Det giver et andet billede, end når man sidder til samtale med sagsbehandler på jobcentret hver fjerde uge. Koordinatorerne fortæller, at det er meget forskelligt, hvilke oplysninger der ligger til grund for en visitation til projektet. Der kan være tale om forskellige elementer fra den unges sag, men ofte er der tale om et ufuldstændigt billede. Det har været 16

17 et indsatsområde i projektet at skabe større klarhed om grundlaget for visitation til Parkour. Det er evaluators vurdering, at der er stor variation i grundlaget, formålet og fremgangsmåden i visitationen. Det har givet store udfordringer for nogle koordinators indsats i forhold til den enkelte unge og dermed også for de lokale projekters succes med arbejdet. Koordinatorer fortæller, at det er vigtigt at gennemgå med den unge, hvad man ved om den unge, og hvad der fremgår af henvisning til projektet. Disse oplysninger er udgangspunktet for visitationssamtalen, som så munder ud i aftaler om forløbet. Når den unge starter på Parkour, bliver der anledning til en række observationer. Hvordan møder den unge andre på holdet, hvordan deltager den unge i undervisningen, holder den unge sig for sig selv, hvordan placerer den unge sig i lokalet. Disse meget konkrete observationer giver anledning til mange snakke med den unge i konkrete situationer i hverdagen. Og det er med til at give et mere fyldestgørende billede af, hvem den unge er, og hvad der er på spil. 17

18 Projektets kvantitative resultater I det følgende afsnit beskrives projektets kvantitative resultater. Resultaterne er opgjort på tværs af de tre deltagende kommuner. Evaluator vil indsætte en række noter, hvor der er brug for at forklare lokale resultater særskilt. Kvantitative resultater Projektets kvantitative resultater er fremkommet på baggrund af analyse af projektets deltagerregistreringer. Alle deltagere er registreret gennem et startskema, som indeholder en række stamdata på hver enkelt deltager. Og endelig et ophørsskema, som viser deltagernes status ved udslusning fra projektet. I alt 167 unge har deltaget i projektet. Målet var optagelse af 170 deltagere, så målet er tilnærmelsesvis opfyldt. FIGUR 1: Deltagernes fordeling på køn Figuren ovenfor er baseret på besvarelsen af spørgsmål 1.1 i projektets startskema. Der ses en meget lille overvægt af mænd blandt projektets deltagere. Samme tendens ses i alle tre lokale projekter. 18

19 FIGUR 2: Deltagernes fordeling på højest fuldførte uddannelse Figuren ovenfor er baseret på besvarelsen af spørgsmål 2 i projektets startskema. Mere end 2/3 af projektets deltagere har grundskole, som højeste gennemførte uddannelse ved opstart i projektet. Jammerbugt adskiller sig fra øvrige lokale projekter ved ca. 92 % med blot grundskole som baggrund. Mens Thisted markerer sig med flest deltagere med gennemført ungdomsuddannelse bag sig. FIGUR 3: Deltagernes fordeling på, hvorvidt de har fuldført projektet eller ej Figuren ovenfor er baseret på besvarelsen af spørgsmål 3 i projektets ophørsskema. Opgørelsen over gennemførte forløb viser, at ca. 2/3 af deltagerne gennemfører projektforløbet. Opgørelsen skal sammenholdes med opgørelsen over projektets udslusning. Her ses, at næsten halvdelen af deltagere i Jammerbugt er udsluset til 19

20 andet tilbud. Jammerbugt har arbejdet med tidsubestemte forløb, og det er evaluators vurdering, at andelen af afbrudte forløb skal ses i sammenhæng med udslusning til andet tilbud og dermed som fortsat udvikling/progression i indsatsen for den unge. FIGUR 4: Deltagernes fordeling på arbejdsmarkedstilknytning ved projektstart Figuren ovenfor er opgjort på baggrund af spørgsmålene 4 og i projektets startskema. FIGUR 5: Deltagernes fordeling på udslusningsstatus ved projektophør Figuren ovenfor er baseret på særligt indhentede registreringer fra de tre projekter på hver af projektdeltagerne med hensyn til, hvad den enkelte er udsluset til ved ophør i projektet. Opgørelsen viser, at ca. 40 % af deltagerne på Mors og ca. 50 % i Thisted ikke kommer videre i job, uddannelse eller anden indsats, mens denne 20

21 andel udgør mindre end 10 % i Jammerbugt. Kategorien andet er brugt, hvor udslusning ikke indgår i en af de tre øvrige kategorier. Som det fremgår af den kvalitative beskrivelse af projektets ungemålgruppe, har Parkourforløbene i de tre lokale projekter været med til at synliggøre belastninger, som kan forklare den unges manglende tilknytning til uddannelse eller job. Det er evaluators vurdering, at den tidsubestemte tilknytning i Jammerbugt er med til at fortsætte progressionen i den unges forløb, så opnået kontakt, viden og koordinering skaber værdi og progression for den unge og for de involverede aktører. FIGUR 6: Deltagernes fordeling på udslusningsstatus ved projektophør FIGUR 7: Deltagernes fordeling på udslusningsstatus ved projektophør 21

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland 2013-2014. Tillægsansøgning

Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland 2013-2014. Tillægsansøgning Tillægsansøgning 1.0 Projektnavn og journalnummer (ESFN) Ungeindsats Himmerland ESFN-10-0041 2.0 Det oprindelige projekt indeholder Formålet med projektet: - at skabe større sammenhængskraft mellem tilbud

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et første skridt Slutevaluering af Projekt UJJU. December 2012. Marianne Saxtoft, seniorkonsulent

Et første skridt Slutevaluering af Projekt UJJU. December 2012. Marianne Saxtoft, seniorkonsulent Et første skridt Slutevaluering af Projekt UJJU December 2012 Marianne Saxtoft, seniorkonsulent Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Konklusion og anbefalinger... 2 2.1 Mål 1: Grundigere kendskab

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 06.10.2011 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/9 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 6. oktober 2011 1. Godkendelse

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015 1. Genbehandling - Ansøgning om forlængelse af ungeindsats i 2015 RESUMÉ Vækstforum vedtog på sit møde d.19. juni at give eksisterende rammeprogrammer mulighed for at kunne finansieres frem til udgangen

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

april 7 Unge forløbet CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse april 7 Unge forløbet 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Målgruppe: Unge aktivitetsparate under 30 år 2.13 Formålet med forløbet er: Det, der arbejdes med i ungeforløbet, har overskriften Hjælp

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Evalueringerne er udarbejdet af interne aktører (projektmedarbejdere/ungekoordinatorer), afdelingsledere og projektleder.

Evalueringerne er udarbejdet af interne aktører (projektmedarbejdere/ungekoordinatorer), afdelingsledere og projektleder. Evaluering af Ungeindsats Himmerland 2015 hovedrapport Evalueringen består af en kort overordnet rapport samt delrapporter fra de tre deltagende kommuner. Den overordnede rapport er udarbejdet i marts/april

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Bilag 3. Opkvalificering af Ungdomssanktionens

Bilag 3. Opkvalificering af Ungdomssanktionens Bilag 3 Opkvalificering af Ungdomssanktionens 3. fase Organisering af projektet: Projektet gennemføres i samarbejde mellem Mål og Rammekontor for børnefamilier og Vilde Læreprocesser. Vilde Læreprocesser

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Projekt Youth Turn erfaringer og anbefalinger

Projekt Youth Turn erfaringer og anbefalinger Projekt Youth Turn erfaringer og anbefalinger Dette notat indeholder en opsamling af erfaringer fra projekt Youth Turn, som er tilrettelagt og gennemført af Ringsted Produktionshøjskole 2013 2014 med støtte

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Projektbeskrivelse - Skifteholdet

Projektbeskrivelse - Skifteholdet Projektbeskrivelse - Skifteholdet Fastholdelse af marginaliserede unge, så de påbegynder og gennemfører ungdomsuddannelse. Kvalitativ udvikling af partnerskab mellem unge og virksomheder, herunder metodeudvikling

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere