TVTJhYffiffiffiWffiffiUil

Transkript

1 TVTJhYffiffiffiWffiffiUil

2 Mkingeskibe.l J Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde Fotograf : Kenneth Hoyer Der er fundet rester af 5 vikingeskibe i Roskilde Fjord ved Skuldelev. De fik numrene I,2,3,5 og 6. Der er bygget kopier af alle skibene. I2004 sosatte Vikingeskibsmuseet en kopi af Skuldelev 2. Skibet blev dsbt "Havhingsten" ca. Ar t-t.il Angiv den omtrentlige alder af Skuldelev 2. v

3 .!ii. G a Figur 1 For at udgrave skibsfundene blev omrfldet tarlagt. Der blev sat en afsprerring op, og vandet blev pumpet ud. Se figur 1. Pi svararket er vist en tegning af t' t Hvor mange meter afsprrring var der omkring udgravningsfeltet? Inddel udgravningsfeltet pi svararket i tre trekanter. r l[-@-41beregn arealet af udgravningsfeltet. v Navn pa skibskopierne Skibenes langde Skibene blev benyttet som handelsskibeller krigsskibe. Skibenes bredde Skibstype Ottar 16,5 m 4,5 m Handelsskib Havhingsten 29,4m 3,8 m Krigsskib Roar Ege 14,1m 3,4 m Handelsskib Helge Ask 17,5 m 2,5 m Krigsskib J trtr] ffil Beregn forholdene mellem hvert skibs lrengde og bredde. Brug forholdene til at beskrive forskellen pi handelsskibe og krigsskibe.

4 ! rr r r Havhingsten sejler 2i Nir Havhingsten sejler, er den samlede vngt af skib, ballast, rigning, mandskab, proviant ogudstyr 22t. Hvor mange procent udgar skibets egenvagt af skibets samlede vnst? Skibets egenv@gt Rigning (sejl og tovvark) Ballast (fx sten) En mand vejer (inklusive udstyr og proviant) ca. 8,3 t 1,6 t 90 kg I J 2:2, Hvor mange mand er med om bord" nir ballasten vejer 7,8 t? 2.i Hvor mange ton ballast skal der fiernes fra skibet, hvis der skal vrere 80 mand om bord? Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde Fotograf: EManorouan Havhingsten har plads til 60 roere. Nir alle mand er ved irerne, er Havhingstens fart 5 knob S Beregn Havhingstens fart i m/s. Omregn farten til kilometer i timen. 1 knob = 0,515 m/s Nir vikingerne sejlede med deres skibe, benyttede de ogsi vinden. 10 I Havhingstens fart ved forskellige vindretninger er afbildet med blit pi figur 1. Ved det rode kryds er vindretningen 74" og skibet kan sejle med en fart pi 7 knob ,2,6 Afmrerk pi svararket, at skibets fart er 8,8 knob ved en vindretning pil 120" Ved hvilke vindretninger kan skibet sejle over 8 knob? ]'rzo' 9 10 '150' Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

5 y Nir vikingerne skulle bygge skibe, klsvede de tr&stammer. i.l:t, ri- h ';vi I lly it&rten l;olve kua4e 1^ t-dele 16-dei-1 Copyright: Vikingeskibsmuseet i Rosk lde Tegner: Soren Vadstrup v Copyright: Vikingeskibsmuseei I Roskilde Fotograf: Werner Karrasch En trrestamme med en radius pil 54 cm blev klovet i 32lige store dele (32 klovestykker).,3j-l Hvor mange gange blev der klsvet for at fi 32klavestykker? 1,2 ' Tegn endefladen af et klovestykke i milestoksforholdet i : 3. Klovestykkerne blev hugget til planker. i 3.3 Indtegn pi din tegning endefladen af en planke, der er 3 cm tyk. J 3-4 Angiv plankens storst mulige bredde.

6 Sejlet er vrevet af uld. For at gare det trt er der gnedet smsrelse ind i sejlet. Langs hele kanten af sejlet er der fastgjort et tov. Arealet af sejlet er ca. 90 m'. Med smorelse og towrerk vejer det i alt243 kg. Smsrelse Towerk 113 kg 45 kg ff,fl Beregn vregten af sejlet uden smsrelse og towrerk. Figur I Sejldugenstyrke angives som vregt uden smorelse og towrerk i gram pr. m'sejl. ffi Vis, at sejldugenstyrke med tilnrermelser 1000 gram pr. mt. Sejlet er bundet fast for oven med tov. (Figur 1) Vregt af sejl og tov er 438 kg, som skal loftes, nir sejlet hejses op. Mandskabet bruger en tromle med trrekstenger for at hejse sejlet. (Figur 2) Den kraft, der skal bruges for at hejse sejlet, kan beregnes med formlen Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde Fol raf: Wemer Karasch 1,2'm'9,82'r 1t:----- rfl Trekstang K kraften der trakkes med malt i newton m v gten af sejl og tov malt i kilogram r radius af tromlen malt i meter L lengden af den del af trakstangen, der er uden for tromlen malt i meter tffil Hvor stor kraft skal der trrekkes med? Figurr 2

7 t Nflr skibet lastes ligger det dybere i vandet. Den lodrette afstand mellem vandlinjen og skibets bund kaldes dybgang. Grafen viser sammenhangen mellem den samlede vregt i ton og dybgangen i meter. dybgang i meter [.- Aflas skibets dybgang uden last. Ner Ottar er fuldt lastet, er a :13m AF : 0,33 m' AM : 3,6 mt AA : 0,28 rfi Skibets rumfang under vandlinjen kan med tilnarmelse beregnes med formlen I/:q6. (AF+ AA+ 4.AM) Beregn rumfanget af den del af skibsskroget, der er under vandlinjen, nir Ottar er frrldt lastet. Rumfanget i kubikmeter svaror til skibets og lastens samlede vegt i ton. I f Indtegn pi svararket den vandlinje, der svarer til denne last og aflres dybgange* Hvor mange ton er Ottar lastet med?

8 UNDER NINGS MINISTERIET W3 :tru1