FORORD INDLEDNING...6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD...4 1. INDLEDNING...6"

Transkript

1

2 FORORD INDLEDNING INDRETNING OG DRIFT AF TANK- OG SERVICESTATIONER Generelt om tank- og servicestationer Påfyldningsplads Belægning på påfyldningspladsen Dampretur (Stage I) levering af benzin Salgsplads Dampretur (Stage II) salg af benzin Tæt belægning under udleveringsstandere Pumpesystemer Sugesystemer Tryksystemer Tanke Korrosionsbeskyttelse Tæthedsprøvning af tanke Øvrige tanke Rørføringer Autoværksted Autovaskehaller Afløbsforhold Regler om afløb på benzinstationer Olieudskillere Tætning af olieudskillere (jf. den nye bekendtgørelse) Tæthedsprøvning af olieudskiller FORURENINGER PÅ BENZINSTATIONER Geologi og hydrogeologi Geologi Hydrogeologi Kotesætning Beskrivelse af olieprodukter Additiver Fysiske og kemiske egenskaber for stoffer i benzin og diesel Transportprocesser i jord Udvalgte stoffers fysiske og kemiske egenskaber Geologiens betydning for spredning af forureningerne Vurdering af forureningsundersøgelse Indledende undersøgelse Omfattende undersøgelser OM - sager Undersøgelsesmetoder Poreluftsprøver Traditionelle boringer med sneglebor Filtersatte boringer PID Afslutning af boringer Kort præsentation af forskellige afværgeløsninger

3 4. LOVGRUNDLAG FOR REGULERING AF BENZINSTATIONER Miljøbeskyttelsesloven (MBL) Jordforureningsloven (JFL) Bekendtgørelser om udslip af dampe Dampretur, Stage I; Dampretur, Stage II; Olietankbekendtgørelserne (OB) Autoværkstedsbekendtgørelsen (AB) Affaldsbekendtgørelsen Benzinstationsbekendtgørelsen (BSB) Tekniske forskrifter for oplagring og transport af brandfarlige væsker Miljøerstatningsloven (MEL)...52 Loven trådte i kraft 1. juli Planloven (PL) Retningslinier i regionplan 2001, Københavns Amt (HUR) Spildevandsbekendtgørelsen (SB) PÅBUD Overvejelser før undersøgelsespåbud udstedes Hvilken hjemmel har myndigheden? Hvem skal have påbudet? Hvornår er forureningen sket? Forvarsel af påbud Hvad skal forvarslet om påbud indeholde? Påbud om undersøgelse Hvilken hjemmel har myndigheden? Hvad skal undersøgelsespåbudet indeholde? Påbud om oprensning Hvornår er forureningen sket? Omfang af oprensning Hvilken hjemmel har myndigheden ved forureninger efter Hvad skal 41 påbud indeholde? Hvilken hjemmel har myndigheden ved forureninger sket før d ? Ansvar Miljøerstatningsloven Retspraksis ved brug af påbud Forældelse Rådighed Hvad skal påbud efter 69 i MBL indeholde? Miljøansvarsforsikring Aftale om frivillig oprensning...73 Bilag Tilsynsskema Benzintankstationer...74 Bilag Katodisk beskyttelse...80 Bilag Tilsynsskema Autoværksteder...82 Bilag

4 Oplysningsskema for bilvaskehaller...91 Bilag Paradigme for tilslutningstilladelse til bilvaskehaller...96 Bilag Beskrivelse af udskilleranlæg Bilag Tæthedsprøvning af olieudskiller Bilag Beregning af forureningsmasse Bilag Kommunale påbudsmuligheder ved jordforurening Bilag Skabelon til forvarselsskrivelse efter Bilag Forslag til standardbrev om undersøgelsespåbud Bilag Skabelon til forvarsel af påbud efter Bilag Forslag til standardbrev om påbud efter Bilag Resumé af tre domme Bilag Forvaltningsretlige regler Referenceliste Ordforklaring

5 FORORD I år 2002 nedsatte Miljøsamarbejdet en arbejdsgruppe, der skulle beskæftige sig med kommunal miljøregulering af benzinstationer. Denne arbejdsgruppe vil i det efterfølgende blive benævnt Benzingruppen. Miljøsamarbejdet betegner det forum, hvori de 4 kommuner; Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner samarbejder på miljøområdet. Miljøsamarbejdet blev etableret i år Baggrunden for, at Benzingruppen blev nedsat var bl.a., at benzinstationer er en af de væsentligste punktkilder til jord- og grundvandsforureninger i Danmark. På de 41 benzinstationer i de 4 kommuner i Miljøsamarbejdet er der foretaget forureningsundersøgelser på 29. Ud af de undersøgte lokaliteter er der påvist forurening på de 25. Endvidere trådte en ny bekendtgørelse om benzinstationer i kraft i år Bekendtgørelsen regulerer drift og indretning af benzinstationer og har til formål at forebygge jord- og grundvandsforureninger. Det er kommunerne, der fører miljøtilsyn med benzinstationer og det er ligeledes kommunerne der, som udgangspunkt, skal foretage sagsbehandling af eventuelle jord- og grundvandsforureninger. Det er derfor vigtigt, at de kommunale miljømedarbejdere har tilstrækkelig viden om såvel indretning og drift af benzinstationer, samt viden om jord- og grundvandsforurening. I mange tekniske forvaltninger varetages miljøtilsyn med benzinstationer og eventuelle jordforureninger af forskellige medarbejdere. Der er behov for, at der sker en vidensformidling, således at medarbejdere, der varetager de forskellige arbejdsopgaver, kan få en bedre forståelse af hele problemkomplekset omkring tank- og servicestationer. For at sikre en så bred vifte af medarbejdere, der har erfaringer med enten tilsyn eller jordforureninger på benzinstationer, er Benzingruppen sammensat af både sagsbehandlere, der overvejende har ført tilsyn på benzinstationer og sagsbehandlere, der har jordforurening som deres primære arbejdsområder. Hermed er det søgt at dele viden mellem sagsbehandlerne. Arbejdsgruppen har bestået af Asger Zornow, Gentofte kommune (tilsyn), Lene Justesen Hansen, Gentofte Kommune (jordforurening), Bibbi Walsh, Lyngby-Taarbæk Kommune (tilsyn), Anja Dilling Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune (jordforurening), Jeanette Toftdal, Søllerød Kommune (tilsyn og jordforurening), Jørn Jeppesen, Gladsaxe Kommune (tilsyn), Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune (jordforurening) (formand) Formålet med Benzingruppen har været, 1. at samle viden om de væsentlige forhold omkring benzinstationer, der har betydning for miljøet, 2. at samle viden om de forhold der er vigtige for de kommunale tilsynsførende at have kendskab til, 3. at efteruddanne miljømedarbejdere i de fire samarbejdskommuner i forhold, der har betydning for regulering af benzinstationer, 4. at formidle den indsamlede viden og 5. at sikre ensartet regulering af tank- og servicestationer Formålet med arbejdsgruppen er nærmere beskrevet i kapitel 1, men kort fortalt er formålet søgt opfyldt ved afholdelse af ekskursioner, temadage og indlæg på nogle af gruppens møder fra sagkyndige. For at sikre og formidle noget af den viden gruppens medlemmer er blevet præsen- 4

6 teret for, har gruppen valgt at lave denne arbejdsrapport. Rapporten er ikke en videnskabelig afhandling ej heller et projekt støttet af hverken Miljøstyrelsen eller andre, men er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem gruppens medlemmer og med velvillig støtte af Styregruppen i Miljøsamarbejdet. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 1. I forbindelse med færdiggørelse af rapporten har følgende personer bidraget med konstruktiv kritik, kommentering og kvalitetssikring og arbejdsgruppen vil hermed rette en tak til: Ove Hansen, COMCON A/S (kapitlet om indretning og drift af benzinstationer), Søren Helt Jessen, HEDESELSKABET A/S (kapitlet om forureningsundersøgelser) samt Bettina Marlene Olsen, geolog, Lyngby-Taarbæk Kommune (kapitlet om geologi og redigering af hele rapporten), Mads Kobberø, advokat, Advokatfirmaet Bech, Bruun & Dragsted (kapitlet om påbud) og Bent Købke, jurist, Gladsaxe Kommune (kapitlet om påbud) For spændende og fagligt inspirerende indlæg vil gruppen gerne takke følgende Special guest stars : Christian Buch, COWI A/S Søren Helt Jessen, HEDESELSKABET A/S (tidligere Københavns Amt) Thomas Hougaard, RGS 90 A/S Lene Sehested og Leif Rasmussen, I/S Miljølaboratoriet 5

7 1. INDLEDNING Der findes ikke meget materiale omkring benzinstationer, der henvender sig til de tilsynsførende miljøsagsbehandlere. Der er lavet mange rapporter, der beskriver jordforureninger med kulbrinter og olieprodukter, men der findes ingen, hvor alle relevante emner er samlet, og som er direkte anvendeligt i forbindelse med tilsyn og vurderinger af jord- og grundvandsforureninger på benzinstationer. Et væsentligt formål med Benzingruppen har derfor været, at få samlet oplysninger om disse forhold og samtidig give medarbejderne en efteruddannelse indenfor de pågældende emner. Benzingruppen har, for at få opfyldt disse formål på forskellig vis, blandt andet afholdt ekskursioner og temadage samt hørt oplæg fra personer med forskellige faglige kompetencer, såkaldte Special guest stars. Der har været arrangeret 3 ekskursioner på benzinstationer: En ekskursion, hvor gruppen kunne få indsigt i det praktiske arbejde med at opgradere en benzinstation, så denne kan leve op til kravene i Bekendtgørelsen, En ekskursion, hvor indretningen og driften af benzinstationen blev gennemgået. Og endelig en ekskursion, hvor en planlagt forureningsundersøgelse blev demonstreret. Der har desuden været afholdt 4 temadage: En temadag om olieudskillere og korrosionsbeskyttelse af olietanke. Oplæggene blev holdt af hhv. Lars Tandrup fra UPONOR A/S og Thomas Stoffer fra BAC Service A/S sammen med Ole Bank (konsulent) En temadag om de juridiske forhold i forbindelse med gennemgang af udstedelse af påbud til et benzinselskab med fokus på dialog og samarbejde. Oplæggene blev holdt af Maria Christensen fra Høje-Taastrup Kommune, Heidi Rasmussen fra OK Benzin og Dorte Balle Hermansen (jurist) fra Københavns Amt. Temadage om risikovurdering af forureninger med kritisk gennemgang af rapporter fra undersøgelser på benzinstationer. Gennemgang af rapporterne blev foretaget i selskab med HEDESELSKABET A/S. En temadag med gennemgang af en aktuel dom fra Venstre Landsret mellem et benzinselskab og en kommune vedr. oprensning af forurening. Temadagen blev afholdt af advokat Mads Kobberø. Benzingruppen har introduceret et nyt begreb, såkaldte Special guest star. Det er en person, der har viden om et givent emne, som er interessant for gruppens arbejde. Personen har så været indbudt til et af Benzingruppens møder, hvor vedkommende har fået mulighed for at holde et introduktionsoplæg på ½ - 1 time. Der har været indlæg fra Special guest stars på 4 af gruppens møder. Arbejdsrapport Erfaringerne fra både ekskursionerne og oplæggene er forsøgt samlet i denne arbejdsrapport. Herved er det søgt, at sikre uddeling af viden med nuværende og kommende medarbejdere. 6

8 Kapitel 2. Indretning og drift I dette kapitel beskrives de forskellige installationer, som er relevant for miljømedarbejdere at have kendskab til ved tilsyn på benzinstationer. Kapitel 3. Forureningsundersøgelser I forbindelse med forureningsundersøgelser på benzinstationer er der mange forhold man skal være opmærksom på, hvad enten man selv skal iværksætte undersøgelser, skal udstede påbud om undersøgelser eller vurdere afrapporteringer af undersøgelser. I kapitel 3 gennemgås bl.a. nogle af de kemiske stoffer, der er i benzin og dieselprodukter og hvordan disse stoffer opfører sig i jorden og grundvandet. Kapitel 4. Lovgrundlag Benzinstationer er omfattet af flere love og bekendtgørelser. Regelsættet er søgt beskrevet i kapitlet om lovgrundlag, der indeholder en kort gennemgang og relevante love og bekendtgørelser. Kapitel 5. Påbud De juridiske forhold i forbindelse med udstedelse af påbud til ejere af benzinstationer er beskrevet i dette kapitel. Som påbudsmyndighed er det vigtigt, at have et godt kendskab til de ofte komplicerede juridiske forhold omkring udstedelse af påbud. BEMÆRK: I rapporten er der enkelte ord, som er markeret med fed skrift og til disse findes en forklaring i afsnittet Ordforklaring bagerst i rapporten. 7

9 2. INDRETNING OG DRIFT AF TANK- OG SERVICESTATIONER Tank- og servicestationer kan inddeles i tre typer; eksisterende tank- og servicestationer (etableret før 1. oktober 2001) som afventer opgradering eksisterende tank- og servicestationer (etableret før 1. oktober 2001), der er opgraderet nye tank- og servicestationer (etableret efter 1. oktober 2001) En opgradering indebærer, at der er sket miljømæssige forbedringer, så bestemmelserne i den nye Benzinstationsbekendtgørelse, Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, nr. 555 af 9. juni 2001, er opfyldt. Opgraderingen af tank- og servicestationer skal være opfyldt senest fra d. 31/ For tankog servicestationer med et samlet salg af benzin i 2003 på ikke over 500m 3 og et samlet salg af diesel på ikke over 300m 3 skal opgraderingen være opfyldt senest d. 31/ Formålet med dette kapitel er derudover at præcisere en række begreber, der anvendes til beskrivelse af tank- og servicestationer. Kapitlet vil blive indledt med en kort generel beskrivelse af de tekniske installationer på tank- og servicestationerne, hvorefter hver af de enkelte installationer nærmere vil blive beskrevet. Miljøsamarbejdet har udarbejdet et tilsynsskema for tank- og servicestationer, der vedlægges som bilag Generelt om tank- og servicestationer På en tank- og servicestation sælges benzin og diesel, og der er eventuelt salg af dagligvarer. På visse stationer kan der ligeledes være salg af fyringsolie (f.eks. DK-Benzin). På en servicestation vil der desuden være et værksted og/eller en vaskehal. Den primære forskel på tank- og servicestationer i forhold til miljøtilsyn er de juridiske forhold. Der kan læses mere om lovgivningen, der regulerer stationerne i kapitel 4. I daglig tale skelnes der ikke mellem betegnelserne tank- og servicestationer, men i denne arbejdsrapport, og også inden for branchen selv, bliver der skelnet mellem de to betegnelser. Benzinstation(er) benyttes her som en fællesbetegnelse for tank- og servicestation(er). Ejerforholdene og dermed også ansvarsforholdene er meget forskellige. Nogle af benzinstationerne både ejes og drives af olieselskaberne, mens andre ejes af selskaberne, som har stillet anlægget til rådighed for en grundejer eller butiksejer. I de fleste tilfælde er olieselskabet ansvarlig for drift og vedligeholdelse af anlægget. Benzinstationerne kan også have en forpagter, det vil sige, at grunden ejes af olieselskabet, mens dagligvarebutikken og tankanlægget drives af forpagteren. På landsplan er der nogenlunde lige mange selskabsejede som forhandlerejede. Typisk bliver de tekniske forhold varetaget af olieselskabernes tekniske afdelinger. Olieselskaberne har ofte udarbejdet en håndbog/manual, der bl.a. gennemgår de registreringer personalet skal foretage, som eksempelvis beholderkontrol (manuel eller elektronisk pejling af beholdning af benzin og diesel i tankene). Det vurderes, at der i gennemsnit sælges ca. 1 2 mio. liter brændstof på en station pr. år. 8

10 Af installationer på en benzinstation er det normalt kun pumpeøerne, der er synlige. De øvrige tekniske installationer er gravet ned. Benzin- og dieselprodukter leveres til stationen efter behov. Leveringen sker ved påfyldning fra tankbil til de nedgravede olie- og benzintanke på en såkaldt påfyldningsplads. Tankbilen aflæsser normalt benzin/diesel ved frit løb via påfyldningsrør til nedgravede lagertanke. Ved frit løb menes, at benzinen/dieselen ikke pumpes ned i tankene, men løber selv. Salget sker fra salgspladsen hvor udleveringsstandere er placeret på pumpeøer. Fra lagertankene suges benzin/diesel op via rørledninger (sugerør) ved hjælp af pumper, der er indbygget i udleveringsstanderne. Alternativt kan der i stedet for et sugeanlæg være etableret et trykanlæg, hvor pumpen er placeret i tanken. På et trykanlæg hører man hverken pumpe eller motor starte, når pistolen løftes. Derfor har man nogle steder etableret en lille summer, da nogle af kunderne ellers tror, at anlægget ikke virker. På en servicestation er der som nævnt, udover salg af benzin og diesel, enten et autoværksted eller en vaskehal, eventuelt begge dele. Principskitse af en servicestation fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Principskitse af servicestation /Branche, 1998/ Påfyldningsplads Påfyldning af brændstof til lagertankene i jorden sker på påfyldningspladsen. Påfyldningsstudsene kan være placeret over jorden eller i en grube under jorden (se figur 2.2). Påfyldningsgruben kan være med eller uden fast bund. Figur 2.2 Eksempel på grube. 9

11 På nye benzinstationer skal påfyldningsstudse være placeret i en tæt grube med afløb til benzin- og olieudskiller. Påfyldningsgruber, brønde m.m. hvori der kan forekomme eksplosionsfarlige koncentrationer skal jf Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, 1985 (TFB), fyldes med sand Belægning på påfyldningspladsen Belægningen består normalt af beton eller anden fast belægning med fald til afløb. Overfladevand og evt. spild på påfyldningspladsen ledes oftest gennem sandfang og benzin-/olieudskiller inden, det føres til offentlig kloak /Branche, 1998/. Sandfanget kan eventuelt være integreret i olieudskilleren. For at kunne samle større spild er der ofte enten etableret en stor olieudskiller (1000 L) eller en mindre udskiller suppleret med en magasinbrønd med et rumfang på 1000 L umiddelbart før udskilleren. På nyetablerede benzinstationer er der krav om, at udskillersystemet består af benzin- og olieudskiller samt evt. en magasinbrønd med en opsamlingskapacitet på mindst 1000 liter til brug ved evt. spild. Magasinbrønden skal indrettes med højvandslukke og alarm for overskridelse af den maksimale væskestand, som er 70 %. Er der ikke en magasinbrønd må væskestanden ikke overskride 30 % i olieudskilleren Dampretur (Stage I) levering af benzin Når lagertankene påfyldes benzin, mindskes det volumen, som de tilstedeværende brændstofdampe optager. Derfor fortrænges den mængde dampe svarende til det volumen, der bliver påfyldt tankene. Disse dampe blev tidligere udledt til det fri i forbindelse med påfyldning gennem såkaldte udluftningsrør. I dag skal alle benzinstationer have etableret en studs, hvor tankvognen kan tilkoble slange for dampretur. Det skal være etableret på alle anlæg, også private anlæg på virksomheder, senest 1. januar 2002, dog er anlæg med mindre gennemstrømningsmængde end liter pr. år undtaget. Diesel er ikke omfattet af Dampreturbekendtgørelsen, da diesel har ringe fordampning Salgsplads Salgspladsen er det sted, hvor kunderne påfylder brændstof på deres biler. Standerne er forsynet med slanger med påfyldningspistoler. En pumpe sørger for at suge brændstof op fra tankene. I pumperne er der bl.a. pakninger, som kan slides. Et forsigtigt skøn anslår, at der går én pakning i stykker på en tankstation om året. Ved en utæt pakning kan der sive meget brændstof ud, hvis dette ikke opdages Dampretur (Stage II) salg af benzin På påfyldningspistolen er et lille sugehoved monteret uden om påfyldningsrøret. Sugehovedet suger dampe retur fra bilernes benzintanke i takt med at denne fyldes med benzin. Dampene suges retur til tankene i et særskilt rørsystem et såkaldt dampretursystem. Der er intet krav til at disse rør skal være galvaniserede, hvilket skyldes at der er tale om dampe og ikke væske, der bliver ledt gennem rørene. Det er lovpligtigt at have monteret dampretursystem, når benzinsalget er over 500 m 3 pr. år. Dette gælder også private anlæg. 10

12 2.3.2 Tæt belægning under udleveringsstandere. På gamle benzinstationer, der endnu ikke er blevet opgraderet efter benzinstationsbekendtgørelsen, vil der ikke være tæt belægning under standeren. Baggrunden herfor var bl.a. Beredskabsstyrelsens krav om at undgå benzin i fri fase pga. eksplosionsfare. Men udslip på disse stationer vil kunne sive ned i jorden og forårsage forurening af jord og grundvand. På nyetablerede benzinstationer er der krav om at belægningen under standerne og på salgspladser skal være tæt. Salgspladsen skal også have afløb til sandfang og olieudskiller, således at hvis der opstår utætheder indvendig i standeren, vil utætheden blive ledt ud på salgspladsen hvorved det bliver synligt. En utæthed i en stander opstår oftest som følge af slitage og optræder først som en svag sivning og kan så udvikle sig til dryp. Tæt belægning under standerne kan løses på forskellige måder (figur 2.3). Nogle benzinstationer benytter f.eks. spildbakker placeret over jorden evt. med en lille studs eller hane, hvorigennem spild kan føres ud på salgspladsens belægning og dermed advare om spild. Spildet afledes til afløb på salgspladsen til kloak via olieudskiller. Figur 2.3 Tæt belægning under standerne og på salgspladsen. Evt. spild siver ud på salgspladsen. Det betyder, at man i praksis opdager eventuelle utætheder ved, at det bliver fedtet og snavset, hvor væsken trænger ud fra den tætte belægning under standeren (figur 2.3). Det er ikke sådan, at der ligefrem løber væske ud under standeren. Af brandmæssige årsager er det ikke tilladt, at der løber brandfarlig væske ud på salgspladsen. I øvrigt henvises til brev til samtlige kommuner fra Miljøstyrelsen af 21. oktober 2002, hvoraf fremgår, at denne indretning er i orden. Andre benzinstationer har etableret en betongrav under pumpestanderen, hvorfra der vil være afløb til kloak via olieudskiller. Beredskabsstyrelsen kan kræve betongraven fyldt op med sand af hensyn til eksplosionsfare, hvorfor der vil være sand at se i graven. Dette betyder dog ikke, at der er direkte nedsivning til jorden. 2.4 Pumpesystemer Der er principielt 2 forskellige pumpesystemer til at bringe brændstoffet fra lagertank til udleveringsstander, nemlig sugesystemer og tryksystemer. 11

13 2.4.1 Sugesystemer Ved sugesystemer er brændstofpumpen placeret i udleveringsstanderen og suger derved brændstof fra lagertanken. På opgraderede eller nye benzinstationer skal sugerør, hvorigennem, der ledes brændstof fra lagertank til udleveringsstander, være monteret med kontraventil. Denne skal være placeret umiddelbart under standeren eller integreret i standeren, for at sikre, at sugerøret altid er væskefyldt. Dette sikrer, ved en evt. utæthed på røret, at benzinen løber tilbage i tanken i stedet for ud i jorden. Kontraventilernes udseende er forskelligt fra station til station. På figur 2.4 ses et eksempel på en kontraventil, som er integreret i standeren. En eventuel eksisterende kontraventil placeret andetsteds, f.eks. på tanktoppen, skal sættes ud af drift. Figur 2.4 Placering af kontraventil - integreret i standeren Tryksystemer Nogle benzinstationer benytter tryksystemer i stedet for sugesystemer. Dvs. at der ved hjælp af tryk transporteres motorbrændstof fra tank til udleveringsstander igennem trykrør. Der er dog på nye benzinstationer krav om, at tryksystemer skal suppleres med en Line Leak Detector (LLD). Dette er en anordning der, i tilfælde af lækage på trykrøret, afbryder pumpningen eller reducerer pumpens udløb til et minimum. LLD er forbundet med trykrør som findes i eller ved den pågældende pumpe. Derudover er der krav om rørbrudsventil, for at sikre at trykrøret ved kraftig fysisk påvirkning knækker ved rørbrudsventilen og brudstedet afspærres. Der er ikke anført krav i Benzinstationsbekendtgørelsen om, at eksisterende trykrør skal have monteret Line Leak Detektor eller rørbrudsventil. Det har dog altid været almindelig praksis at montere disse komponenter på trykanlæg /Comcon/ Tanke Benzin og diesel opbevares som skrevet i nedgravede lagertanke. Ofte opbevares benzin med tilsætningsstoffer (additiver) i disse tanke, ellers bliver additivet (Nitro 3000) tilsat lige før påfyldning af bilens tank. Diesel kan desuden opbevares i overjordiske tanke. Miljøstyrelsen har oplyst at disse tanke ikke er omfattet af Benzinstationsbekendtgørelsen /Comcon/. 12

14 Størrelsen på disse tanke varierer fra typisk liter til liter. Det er ikke ualmindeligt, at der er skillevæg i tankene, hvor der, eksempelvis i en liters tank, opbevares liter oktan 92 i det ene kammer og liter oktan 95 i det andet kammer. På nedenstående figur (figur 2.5) er angivet en principskitse af en nedgravet olietank. Gennem sugerøret transporteres benzin eller diesel til standerne. Yderst til højre er udluftningsrøret indtegnet. Figur 2.5 Principskitse af nedgravet tank. Steder med risiko for korrosion er angivet med halvcirkler (figuren er gengivet med tilladelse fra Thomas Stoffer, BAC Service A/S). Påfyldningsrør og sugerør indvendig i tanken er ført næsten til bunden /Comcon/. Nederst på figur 2.5 er der angivet (med halvcirkler) de steder, hvor der kan forekomme korrosion, hvilket typisk er ved svejsninger. Derudover er bunden ud for pejlehullet et kritisk sted, idet pejlestokken ved mange års brug kan have deformeret tankens bund og derved løsnet korrosionsbelægningen. Der er forskellige krav til indretning af tanke afhængig af, om stationen er opgraderet eller ny. På opgraderede eller nye benzinstationer skal alle tanke eksempelvis have elektronisk eller mekanisk overfyldningssikring. En overfyldningssikring forhindrer yderligere påfyldning af tanken, hvis den allerede er fuld. Figur 2.6 Stik til overfyldningssikring (på hver tank). 13

15 På figur 2.6 ses et eksempel på elektronisk overfyldningssikring i form af stikkontakter ved hver tank. Nogle benzinstationer har kun én stikkontakt, hvor alle tankene er tilknyttet, da man mener, at dette sikrer mod fejlbetjening. Mekanisk overfyldningssikring vil sandsynligvis ikke blive anvendt i Danmark /Comcon/. På opgraderede benzinstationer skal alle enkeltvæggede tanke have installeret et elektronisk pejleudstyr med lækagealarm. Tanke på nye benzinstationer skal være dobbeltvæggede med lækagekontrol installeret i dobbeltvæggenes mellemrum. På benzinstationer der først skal opfylde bekendtgørelsen d. 31. december 2007, skal tankene blot leve op til Olietankbekendtgørelsens regler Korrosionsbeskyttelse Før den var der ikke stillet krav til korrosionsbeskyttelse eller typegodkendelse for nedgravede lagertanke på L. Olietankbekendtgørelserne siden 1970 har stillet krav til typegodkendelser af tanken, men ikke rørføringen. Det er først i 1999 (Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines nr. 829 af 24. oktober 1999), at der blev stillet krav til typegodkendelse af rørføringen. Tanke nedgravet før må kun fortsat anvendes, hvis ejeren kan dokumentere, at tanken er i forsvarlig stand. Til brug for dette skal tanken inspiceres, tankens tilstand vurderes og beskyttes på én af følgende 3 måder: Tank og rør forsynes med udvendig katodisk beskyttelse og indvendigt (f.eks. med zink eller katodisk beskyttelse) efter metode godkendt af PUFO (prøvningsudvalget for olietanke), tanken belægges indvendigt med f.eks. glasfiber armeret polyester eller tanken beskyttes udvendigt ved katodisk beskyttelse. Hvis tanken ikke vurderes egnet til fortsat brug, skal den afblændes eller graves op. Om dette har Miljøstyrelsen udsendt brev af 31. oktober 2001 til samtlige amter og kommuner. Der kan læses mere om katodisk beskyttelse i bilag 2 Der skal foreligge dokumentation for, at virksomheden har fået udført de periodiske eftersyn (hvert 5. eller 10. år) af det katodiske system jf. 11 i Olietankbekendtgørelsen nr. 386 af 21. august Hvis eftersynene ikke er udført og/eller dokumentationen ikke kan fremskaffes, skal tanken tages ud af brug. Tanke større end 6000 L og som er nedgravet efter 1970 skal beskyttes udvendigt mod korrosion med glasfiberarmeret polyester. Tankens bundzone skal også være forsynet med beskyttelse og dette kan gøres på følgende måder: Belægning af epoxy eller zink af tankens bundzone, montering af anoder indvendigt i tankens bund eller anvendelse af dobbeltvægget tank med lækagedetektion. Der stilles forskellige krav til inspektionsinterval afhængig af, hvilken beskyttelsesmetode, der benyttes. Intervallet fremgår af typegodkendelsen og skal være anført i tankattesten. Genanvendelse (opgravet tank ønskes benyttet igen) kan ikke finde sted, idet en genplacering betragtes som en ny sag. Dvs. der skal laves ny byggetilladelse og ny tankattest, og derved får tanken status som nyetableret jf. Brandteknisk byggesagsbehandling (BTB) og skal derfor opfylde kravet om at være dobbeltvægget. 14

16 2.5.2 Tæthedsprøvning af tanke Der er grundlæggende to forskellige måder/metoder til at afgøre, hvornår en tank er tæt; trykprøvning og vacuumtestning. Trykprøvning Ved trykprøvning sættes overtryk på tank og rørføring, når tanken er tømt. Tanken skal tømmes for at forhindre udsivning af restolie og -benzin til jorden gennem eventuelle utætheder. Overtrykket måles over en længere periode. Er trykket faldet, tyder dette på utætheder. Trykprøvning er ikke en sikker anvendelig metode til tæthedsprøvning. Det kræver temperaturkompensering og den skal stå under tryk i meget, meget lang tid. Der er ikke problemer med trykprøvning af rør, fordi der er betydelig mindre volumen. Vakuumtestning Denne tæthedsprøvning udføres med vakuum og ultralyd, hvorved der skabes undertryk i tanken. Før testning afproppes de tilhørende rørsystemer, herunder udluftningsrør. Herefter nedsænkes ultralydssonder i tanken, henholdsvis over og under væskeoverfladen, og systemet pumpes lufttomt (vakuum). Utætheder vil blive registreret af sonderne. Metoden har den fordel, at den kan anvendes på en fyldt tank det er altså ikke nødvendigt at tømme tanken før testen. Men metoden kan give fejlvisning, hvis tanken er placeret i lerjord, da et eventuelt hul kan blive blokeret. Til gengæld vil placering i terrænnært grundvand medføre indsivning, som vil blive registreret af sonderne. Selvom vakuum test anses som den i praksis bedst egnede, forudsat det naturligvis udføres omhyggeligt, er detektionsgrænsen så høj som 3000 L /år. Utætheder under 3000 L /år bliver altså ikke nødvendigvis registreret. Ny metode tracer test I USA er der udviklet en ny metode med anvendelse af sporstoffer til undersøgelse af lækager på beholdere og rørføringer mv. Denne metode er nu også blevet mulig i Danmark. I det følgende er de overordnet principper bag metoden beskrevet. I nedenstående figur 2.7 er vist en principskitse for undersøgelse af en olietank mht. lækage ved anvendelse af sporstof. Figur 2.7: Principskitse for etablering og udførsel af tanktest med sporstof /Rambøll/ Indledningsvis tilsættes et sporstof til den ønskede nedgravede tank på lokaliteten. Efter et passende tidsrum, hvor anlægget er i drift, udføres traditionelle poreluftsonderinger omkring tanken (tankgraven) og ledninger. Der udtages endvidere prøver fra produktet i selve tanken og evt. rørføringer for at eftervise, at sporstoffet er til stede i hele systemet. Poreluftprøverne analyseres på GC i mobillaboratorium for indhold af sporstof, samt for produktet ved for eksempel de flygtige aromater benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX). Eventuel lækage, samt dennes placering kan således påvises ved identifikation af sporstof og flygtige produktkomponenter i jorden uden for tank og rørsystemer. Målepunkterne kan etableres som permanente målepunkter, hvilket kan have stor fordel såfremt det ønskes at foretage en løbende kontrol af tanken. 15

17 Som sporstof anvendes bl.a. svovlhexaflourid til undersøgelse på benzinstationer. Der findes dog flere forskellige sporstoffer, som dermed gør det muligt at undersøge flere tanke samtidig. Ved den aktuelle test med anvendelse af sporstof opnås en detektionsgrænse på lækager på ned til 150 L produkt/år / EPA 510-B / Øvrige tanke I forbindelse med værkstedsaktiviteter kan der også være nedgravede spildolietanke. Det har været forbudt, at opbevare spildolie i nedgravede tanke siden 1986, da Autoværkstedsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.) trådte i kraft. Spildolietanke taget i brug på autoværksteder før 1986 er dog stadig lovlige, men de skal opfylde olietankbekendtgørelsen. På visse benzinstationer er der, eller har der været, fyringsolietanke til brug for opvarmning af selve stationen og evt. et værksted. Fyringsolietanke kan være enten overjordiske eller nedgravede og rumme L olie. Alle tanke under L skal have enstrenget rørføring. Overjordiske tanke skal desuden være forsynet med en overfyldningsalarm. Tanke til fyringsolie er ikke omfattet af Benzinstationsbekendtgørelsen. Tanke til autogas, hvilke normalt placeres over jorden, er reguleret af Arbejdstilsynet og er ikke omfattet af Benzinstationsbekendtgørelsen Rørføringer Olie- og benzinprodukter føres gennem nedgravede rør. På benzinstationer findes der mange typer rør; stålrør, såkaldte sorte rør og plastrør. Stålrør kan være galvaniserede hvorimod sorte rør er ubehandlede jernrør. Betegnelsen sorte er grundet den sorte farve som stammer fra fremstillingsmetoden. Sorte rør er kun anvendt i meget begrænset omfang. Ved stålrør anvendes primært galvaniserede rør. Derudover er sugerør korrosionsbeskyttet ved hjælp af fedtbind /Comcon/. Uanset rørtype er der risiko for, at flere af disse rør kan være påvirket dels af tung trafik og dels af frost, der kan have forårsaget brud. Derudover kan der i forbindelse med nedlægning af rørene ske brud, hvis entreprenøren/vvs firmaet ikke er omhyggelig nok under arbejdet. Der er i iflg. Bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 (Olietankbekendtgørelsen) ( 15) krav om et 15 cm tykt lag af sand omkring hele installationen, dvs. omkring både tanke og rør. På nyetablerede benzinstationer er der krav om, at væskeførende rør fra tank til udleveringsstander skal være dobbeltvæggede med lækagekontrol installeret. Ved sugeanlæg skal en kontraventil placeres under standeren eller være integreret i standeren. Trykanlæg skal etableres med Line Leak Detector og rørbrudsventil (se afsnit 2.3) Autoværksted Autoværksteder på servicestationer vil typisk være beskæftiget med service af biler, dæk- og olieskift samt mekaniske reparationer, dvs. reparation af motorer, bremser eller anden mekanik. Typisk har man også et svejseapparat til lettere svejsearbejde med plade og opvarmning af et 16

18 emne. Egentligt pladearbejde og sprøjtelakering forekommer sjældent på servicestationers autoværksteder. Værkstedet kan have en smøregrav eller lift, så man ubesværet kan arbejde under bilerne. Smøregraven kan være forsynet med afløb til kloak og benyttes i øvrigt ofte til opbevaring af spildolie mv., hvilket kan være kilde til forurening. Ofte vil der være udsugningsanlæg til udstødningsgasser og dampe fra rensebar eller lign. I forbindelse med arbejdet fremkommer forskellige typer farligt affald såsom spildolie, kølervæske, oliefiltre. Farligt affald skal være opbevaret, således at evt. spild ikke kan løbe til jord eller kloak. Brug af højtryksrenser og motorrens må kun forekomme, hvis benzin- og olieudskilleren har kapacitet til det, eller tilslutningstilladelsen giver mulighed herfor. Autoværkstedet skal drives i overensstemmelse med kravene i Autoværkstedsbekendtgørelsen. Benzingruppen har indarbejdet kravene for bekendtgørelsen i et tilsynsskema (bilag 3) Autovaskehaller Mange servicestationer har tilknyttet en vaskehal. I miljøsamarbejdets 4 kommuner er der 38 vaskehaller tilknyttet servicestationer. De fleste vaskehaller er indrettet med recirkulering af vand til undervognsvask. Vandforbruget er liter vand per bilvask. Antal af vaske kan variere fra vaskehal til vaskehal. Antal af bilvaske for vaskehaller i miljøsamarbejdets 4 kommuner er bilvask om året. På landsplan vaskes i gennemsnit biler om året per vaskehal. Det typiske bilvaskeanlæg er et såkaldt Roll-over anlæg med børstevask, hvor bilen står stille, og børsterne automatisk bevæger sig frem og tilbage over bilen. Denne mekaniske vask af biler kombineres med automatisk sæbedosering til opløsning af skidt og snavs som f.eks. støv, olieog asfaltpartikler. Spildevandssammensætningen fra en vaskehal er beskrevet i Miljøstyrelsens rapport om regulering af bilvaskehaller Bilvaskehaller Status og strategier, 2000, Miljøprojekt nr. 537, hvoraf der ligeledes fremgår forslag til kravværdier for forskellige indholdsstoffer i spildevandet. Nogle af de anvendte vaskekemikalier indeholder liste A- og B-stoffer, der jf. Miljøstyrelsen per definition er uønskede i kloakken, eller som skal begrænses mest muligt. I dag findes vaskekemikalier, der udelukkende indeholder C-stoffer. På hjemmesiden udarbejdet af DHI, findes en liste over vurderede bilplejeprodukter, hvor produkternes indhold af liste A- og B- og C stoffer kan ses. Oplysningerne kan anvendes af såvel benzinselskaber som myndigheder i deres arbejde med, at finde det mest miljørigtige bilplejeprodukt. Miljøstyrelsen har udarbejdet miljøprojekt Bilvaskehaller Status og strategier, fase II, Miljøprojekt nr. 876, 2004, hvor der er fokus på de konkrete strategier for reduktion af spildevandsbelastningen fra bilvaskehaller herunder renseteknologier. Omtalte projekt har endvidere medført, at Miljøstyrelsen i starten af 2004 skrev til alle landets kommuner om muligheden for at dispensere fra Autoværkstedsbekendtgørelsens krav om olieudskiller på afløb fra vaskehaller. Dispensationen kan gives, når der sker recirkulering af spildevandet og vandet ledes gennem et renseanlæg. Projektets resultat var bl.a., at der med denne indretning af vaskehallen ikke forekommer olie i en koncentration, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for mineralsk olie. 17

19 Der findes i dag en række renseanlæg til vaskehaller på markedet, som kan reducere indholdet af miljøproblematiske stoffer i spildevandet, samtidigt med at vandforbruget kan nedbringes. Derfor kan miljømyndigheden stille krav om at begrænse spildevandsbelastningen fra vaskeanlægget mest muligt. Miljøsamarbejdet har udarbejdet et oplysningsskema (bilag 4), som kan anvendes som virksomhedens ansøgning om tilslutningstilladelse, og samtidig tjener som en spildevandsteknisk beskrivelse. Derudover har miljøsamarbejdet udarbejdet et paradigme for tilslutningstilladelse til vaskehaller (se bilag 5), således at benzinselskaberne opnår ensrettede vilkår, uanset i hvilken af de 4 kommuner, at selskabet har etableret en benzinstation med vaskehal. Kravværdier til spildevandets sammensætning er taget fra Miljøstyrelsens før omtalte projekt. Ved tilsyn tages udgangspunkt i den aktuelle tilslutningstilladelse Afløbsforhold På ældre benzinstationer formodes kloakkerne, både de der transporterer husholdningsspildevand fra toiletter m.m., og de der transporterer olieholdigt spildevand fra overfladearealer m.m., at være af beton. Den største risiko for brud sker hvor rørene indføres i en brønd. Årsagen hertil er, at der efter gravearbejde kan ske ændringer i grundvandstanden og der kan være tung trafik, hvilket vil få rørene til at synke. Desuden kan den omgivende jord synke og da brønden ofte er meget dybere og derved mere stabil vil rørene knække ved samlingerne og ved tilslutningen til brønden. Det er uvist hvorvidt kloakker på ældre benzinstationer er tætte, da de formentlig aldrig har været undersøgt. Derfor anbefales det, at kloakledningerne gennemgår en tæthedsprøvning kombineret med en tv-inspektion, så evt. utætheder kan spores. Det anbefales at udføre tæthedsprøvning efter DS 455. Tæthedsprøvning af f.eks. kloakledninger, der leder olieholdigt spildevand til olieudskiller, kan ske ved at tilproppe tilløbet i selve olieudskilleren og finde det afløb, der er lavest beliggende. Herfra kan kloakken fyldes op med vand og vandstanden kan registreres ved start og efter eksempelvis 2 timer. Der kan være flere fejlkilder ved tæthedsprøvning af kloaksystemer med vand: I flere kloakker er der afskårne rør, som af en eller anden grund ikke længere er i brug og som kan genere tæthedsprøvningen, Der kan være kældre under bygningerne som kan være tilsluttet det aktuelle kloaksystem, hvilket medfører risiko for vandskader i forbindelse med tæthedsprøvning husk de forbundne kars princip!! Utætheder kan være over vandlinien, hvilket under normale forhold ikke vil give anledning til udsivning. På nyere benzinstationer, herunder stationer hvor kloakkerne er renoveret, vil kloakkerne typisk være plastrør Regler om afløb på benzinstationer Udover krav i Teknisk Forskrift for brandfarlige væsker om, at der skal være afløb fra påfyldningspladser, er der ikke særlige regler om afløb på benzinstationer. 18

20 Dog fremgår det af /Autoværkstedsbekendtgørelsen/, 12, stk. 1, at spildevand, som fortrænges eller afledes fra sprøjtekabiner, vaskehaller og lignende anlæg, skal passere en egnet olieudskiller. Af 12 stk. 2 fremgår det, at arealer, hvor spild af benzin eller andre olieprodukter forekommer, samt arealer, hvor der er risiko for et ikke uvæsentligt spild af sådanne stoffer, skal udformes således, at der ikke kan ske nedsivning i jorden. Spildevand fra disse arealer skal passere en særskilt olieudskiller. I Bygningsreglementet 12.5 stk. 1 fremgår det, at installationer for afløb skal udføres i overensstemmelse med DS 432, norm for afløbsinstallationer. I DS 432, fremgår det, at udskilleren og afløbsinstallationen på udskillerens tilløbsside bør udføres af materialer, der er modstandsdygtige over for de påvirkninger, de udsættes for. I DS 432, anføres det, at olieudskillere skal anvendes på afløb fra lokaliteter, hvor der under normal drift forekommer olie eller benzin i afløbsvandet, og hvor der er risiko for benzineller oliespild. På baggrund af ovennævnte regler vil der typisk være etableret olieudskillere på gamle servicestationer, hvor der er indrettet vaskehaller, påfyldningspladser, og salgspladser, dvs. hvor der er risiko for afledning af benzin- eller olieholdigt spildevand til kloak eller recipient Olieudskillere Miljøsamarbejdet vil gerne indlede dette afsnit med henvisning til Teknologisk Instituts vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, Rørcenteranvisning 006, marts Vejledningen kan rekvireres hos Teknologisk Institut og koster ca. 350,- kr. Heri findes mange gode oplysninger om afløbsinstallationer på benzinstationer. Herunder beskrives kort, hvilke benzin- og olieudskillere der er etableret på benzinstationer. Der findes 2 typer olieudskillere: Gravitations- og coalescensudskiller. Gravitationsudskilleren eller den gravimetriske udskiller fungerer ved, at olien flyder ovenpå og bliver tilbageholdt, og vandet løber videre i afløbssystemet. Coalescensudskilleren samler emulgerede oliepartikler i et filter, således at olien herefter vil flyde ovenpå og blive tilbageholdt, mens vandet løber videre i afløbssystemet. Coalescensudskillere er typisk anvendt ved afløb fra bilvaskehaller, hvor sæberne emulgerer olien i vandet. I bilag 6 ses en beskrivelse af udskilleranlæg på benzinstationer. De fleste benzinstationer har etableret gravitationsudskillere på afløbet, som tilbageholder evt. spildt olie. Myndigheden skal være særlig opmærksom på de store gravitationsudskillere på afløb fra påfyldningspladser. Ved store gravitationsudskillere menes udskillere med en opsamlingskapacitet på 1000 liter olie. Olieudskilleren består ofte af betonringe, hvor samlingerne har vist sig ikke at være tætte, når de har nået en vis alder, hvormed der er risiko for jordforurening. I dag laves de fleste store olieudskillere i helstøbt beton, og dermed er risikoen for utætheder reduceret væsentligt Tætning af olieudskillere (jf. den nye bekendtgørelse) I den nye bekendtgørelse er der krav om tæthedsprøvning før ibrugtagning af olieudskillere. Det kræves, at olieudskillere fra salgs- og påfyldningspladser skal være tætte. Der er 2 forskellige fremgangsmåder; 19

21 inspektion, tæthedsprøvning med efterfølgende coating, hvis olieudskilleren er utæt og inspektion, coating og derefter tæthedsprøvning. Mange selskaber har valgt at foretage coating af olieudskillere fra salgs- og påfyldningspladsen inden tæthedsprøvning. Olieudskillerne påføres et flere millimeter tykt lag oliebestandigt materiale indvendigt. Ujævnheder og utætheder i olieudskilleren udbedres før olieudskilleren bliver coatet indvendig. Det er vigtigt, at olieudskilleren er ren og tør før coating. Selve coatningen sker ved, at et stativ med dyser placeres nede i olieudskilleren og spreder coatingsmaterialet jævnt i udskilleren (figur 2.8). Coatingsmaterialet injiceres gennem dyser monteret på det nedsænkede stativ. Dyserne hæves langsomt op og coatingsmaterialet påføres væggen i olieudskilleren. Figur 2.8 Coating af olieudskiller. Coatingsmaterialet er blåt og hærdner efter påføring Tæthedsprøvning af olieudskiller Tæthedsprøvning af olieudskillere skal ske efter DS 455. Normen indeholder en række bestemmelser, der tilsigter opnåelse af en forsvarlig tæthed af afløbssystemer i jord. Der kan afviges fra normens krav, såfremt det kan dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Tæthedsprøvningen efter DS 455, hvor vandspejlets niveau måles før og efter prøvningen varer 10 minutter, medfører store unøjagtigheder på aflæsningen. For at mindske disse unøjagtigheder, anbefales det at prøvningsperioden øges til mindst en time jf. Teknologisk Instituts vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, Rørcenteranvisning 006, marts Prøvningsprincipperne i normen er enten at udføre prøvning med luft eller med vand. De fleste kloakmestre udfører prøvningen med vand (se bilag 7). Prøvning med vand udføres ved at fylde vand helt op til underkanten af dækslet, som godt kan være fra 1 meter til flere meter over afgangsrørets placering. Sidstnævnte metode har den ulempe, at utætheder over vandlinien (den væskehøjde, som normalt er i røret) medfører, at olieudskilleren angives som utæt, til trods for at utætheden ingen praktisk betydning har for driften af olieudskilleren. Utætheder over vandlinien udgør normalt ikke en risiko for forurening. Der er eksempel på, at en olieudskiller blev udskiftet, efter at være konstateret utæt ved tæthedsprøvning. Efterfølgende viste det sig, at utætheden var over vandlinien, og at olieudskilleren bare kunne være blevet repareret. Dette taler for, at udskilleren tømmes og inspiceres visuelt inden tæthedsprøvning. Resultatet af denne visuelle inspektion bør fremgå af inspektionsrapporten. I rapporten bør det endvidere angives, hvor eventuelle lækager blev konstateret. Pt. er der flere firmaer, der visuelt inspicerer 20

22 udskilleren før tæthedsprøvning, og efterfølgende udbedrer eventuelle lækager før tæthedsprøvning uden at oplyse det i inspektionsrapporten. Dette kunne ellers være en nyttig information for tilsynsmyndigheden i forbindelse med undersøgelse af eksempelvis jordforurening. Derfor er det vigtigt for kommunen at få dokumentation i form af tæthedsprøvningsrapporter og inspektionsrapporter (evt. bruge 72 i Miljøbeskyttelsesloven). 21

23 3. FORURENINGER PÅ BENZINSTATIONER I forbindelse med vurderinger af forureninger fra benzinstationer og fra andre jordforureninger i øvrigt er der flere forhold som er nødvendige, at have kendskab til. Hvordan er geologien og hydrogeologien? Dette har betydning for, hvordan forureningen vil spredes, og det er vigtigt at vide, om der er risiko for, at forureningen kan true grundvandet. Det er også nødvendigt, at kende til de stoffer, som der er forurenet med hvordan vil de spredes? er de farlige? kan de true grundvandet m.m.? Og ikke mindst hvordan vil de spredes i jorden? Dette kapitel vil blive indledt med en kort introduktion til emnerne geologi og hydrogeologi og vil endvidere indeholde en beskrivelse af olieprodukterne diesel og benzin, herunder en kort oversigt over, hvilke additiver der har eller er tilsat. Navnlig additivet methyl-tertiær-butyl-ether (MTBE), som har været tilsat visse typer benzin, har efterfølgende vist sig at være problematisk i forbindelse med grundvandsforureninger. Der vil derfor være en kort gennemgang af, hvordan de to stoffer MTBE og benzen, opfører sig i forbindelse med udslip til jorden. Der vil være fokus på de forskellige stoffers fysiske og kemiske egenskaber og hvilken betydning, det har i forbindelse med spredning i jorden. Sidstnævnte forhold har også betydning for hvilke metoder, der skal anvendes, hvis man ønsker at påvise eller finde en jordforurening. Kapitlet vil blive afsluttet med en kort gennemgang af, hvilke forhold man skal være opmærksom på i forbindelse med en forureningsundersøgelse på en benzinstation. Disse forhold omfatter historiske oplysninger, valg af undersøgelsesmetoder og ikke mindst, betydningen af kendskabet til de lokale geologiske og hydrogeologiske forhold i forbindelse med en vurdering af risiko for grundvandsforurening m.m Geologi og hydrogeologi Geologi Undergrundens geologi har meget stor betydning i forbindelse med vurdering af risiko for grundvandsforurening. Det kan anbefales at læse håndbogen Grundlæggende geologi og grundvand udgivet af Miljøstyrelsen i år Håndbogen er én ud af en serie, som Miljøstyrelsen har udgivet om emnet. De efterfølgende afsnit skal betragtes som en kort introduktion til emnet med særlig fokus på geologien i det område, der dækkes af Miljøsamarbejdet (Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner). Fyldlaget Ofte vil man træffe opfyld eller tilkørt jord i den første meters dybde. Fyld kan bestå af mange fraktioner. I forstæderne til København kan fyldet bestå af opgravet jord fra udgravninger i København eller slagger fra forbrændingsanlæg m.m. Fyld har ofte haft den funktion at regulere terrænet i området i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejder. Istidsaflejringer Fra ca. 1 meter under terræn (m.u.t.) eller under fyldlaget og indtil man støder på kalkaflejringer, vil jorden bestå af istidsaflejringer og lag aflejret i mellemistiderne. Denne periode kaldes i geologisk nomenklatur for Kvartær (ca. 2,5-0 mio. år) eller den kvartære periode /Geologi, 2001/. I Danmark har der været 4 istider med mellemliggende isfri perioder (mellemistider). De store gletschere som dækkede Danmark i istiderne har medvirket til at forme det landskab, vi har i dagens Danmark. Smeltevand fra gletscheren har dannet smeltevandsaflejringer i form af floder. Disse smeltevandsfloder har medbragt materiale (sedimenter), som er blevet aflejret efter størrelse. De stør- 22

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8 TMC - Natur og Miljø Statoil Fuel & Retail A/S Borgmester Christiansens Gade 50 2450 København SV CVR 28142412 Att.: Kim Gronemann Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Regler for villaolietanke

Regler for villaolietanke Regler for villaolietanke Denne pjece er rettet mod dig, der skal have ny olietank eller skal sløjfe din gamle olietank og til din vvs-installatør, der foretager arbejdet. Indledning Denne pjece er udarbejdet

Læs mere

Ballerup Frederiksberg og Herlev Kommune. Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder

Ballerup Frederiksberg og Herlev Kommune. Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder Ballerup Frederiksberg og Herlev Kommune Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder 1. udgave Februar 2011 Forord Miljøsamarbejdet har nedsat en gruppe, Forebyggelsesgruppen, som har beskæftiget

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

BILAG 1. SYSTEMET FOR PUFO-GODKENDELSESNUMRE (5 CIFRE: XX XXX) Indtil 31.12.1999 1 & 2. Fabrikationsnummer 01, 02, osv.

BILAG 1. SYSTEMET FOR PUFO-GODKENDELSESNUMRE (5 CIFRE: XX XXX) Indtil 31.12.1999 1 & 2. Fabrikationsnummer 01, 02, osv. SYSTEMET FOR PUFO-GODKENDELSESNUMRE (5 CIFRE: XX XXX) Indtil 31.12.1999 BILAG 1 1 & 2 Fabrikationsnummer 01, 02, osv. Ciffer 1 og 2 identificerer tankfabrikanterne. Numrene er givet kronologisk efter tidspunktet

Læs mere

Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune

Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune Forskrift for etablering og drift af olie- og benzinudskiller, samt sandfang i Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget, den 25. februar 2013 01-03-2013 Sags Id.

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Tilsyn med belægninger og olieudskillere - i relation til jordforurening. Ved Martin Pedersen og Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune

Tilsyn med belægninger og olieudskillere - i relation til jordforurening. Ved Martin Pedersen og Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Tilsyn med belægninger og olieudskillere - i relation til jordforurening Ved Martin Pedersen og Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Indhold 1. Præsentation af Slagelse Kommunes kampagne 2. Resultater

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Tjek din olietank. Nye regler 2005

Tjek din olietank. Nye regler 2005 Tjek din olietank Nye regler 2005 Har du tjek på olietanken? Er du ejer eller bruger af en fyringsolietank på under 6000 liter? Kender du de nye regler, der er vedtaget i sommeren 2005? Er du i tvivl Så

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Jordforurening fra olieudskilleranlæg

Jordforurening fra olieudskilleranlæg Jordforurening fra olieudskilleranlæg - Slagelse Kommunes undersøgelser Ved Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Slagelse Kommunes projekt Med det formål at kvalificere det almindelige miljøtilsyn fik

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Tjek din olietank 11

Tjek din olietank 11 Tjek din olietank 11 Har du tjek på olietanken? Er du ejer eller bruger af en fyringsolietank på under 6.000 liter? Kender du reglerne for olietanke? Er du i tvivl? Så bør du læse denne pjece med de vigtigste

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Få din olietank miljøtjekket. Læs om de nye krav til olietanke

Få din olietank miljøtjekket. Læs om de nye krav til olietanke Få din olietank miljøtjekket Læs om de nye krav til olietanke Kontakt oliefyrsmontøren og få tanken miljøtjekket Enstrenget rørføring skal forhindre olieforurening Er du ejer af en olietank på under 6000

Læs mere

Har du tjek på olietanken? Ansvarsregler kan koste dyrt. Din olietank kan blive for gammel

Har du tjek på olietanken? Ansvarsregler kan koste dyrt. Din olietank kan blive for gammel Tjek din olietank 1 Har du tjek på olietanken? Er du ejer eller bruger af en fyringsolietank på under 6.000 liter? Kender du reglerne for olietanke? Er du i tvivl? Så bør du læse denne pjece med de vigtigste

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Neutra Olie/benzinudskillere koalescensudskillere sandfang m.v. - vi har løsningerne

Neutra Olie/benzinudskillere koalescensudskillere sandfang m.v. - vi har løsningerne Neutra Olie/benzinudskillere koalescensudskillere sandfang m.v. - vi har løsningerne Inja Miljøteknik - skaber sikre løsninger I mere end 30 år har Inja Miljøteknik A/S leveret udskillerteknik til det

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck B.L. Gaffeltruck CVR nr.: 14724745 Værkstedsvænget 8, 4622 Havdrup P nr.:

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Metax tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak adressen Vallensbækvej 13, Brøndby Kommune

AFGØRELSE i sag om Metax tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak adressen Vallensbækvej 13, Brøndby Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. oktober 2011 J.nr.: NMK-10-00030 (tidl. MKN-103-00047) Ref.: XKACH AFGØRELSE i sag om Metax tilslutningstilladelse til

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1.

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1. Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 29. september 2014 Sags id 14/7802 Sagsbehandler Bente Kristensen/sgk Telefon direkte 76 16 13 86 Påbud Tillæg til miljøgodkendelse

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE), fritstående for indendørs installation i frostfri omgivelser præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 ECO JET-O ECO

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

I forbindelse med konverteringen af olietanke fra det gamle BBR skal man også være opmærksom på, at olietanke var registreret på ejendomsnummerniveau

I forbindelse med konverteringen af olietanke fra det gamle BBR skal man også være opmærksom på, at olietanke var registreret på ejendomsnummerniveau 28. marts 2011 Sag 10/01271 /the/hp Vejledning til registrering af olietanke i BBR De felter i BBR, der benyttes til registrering af olietanke benyttes for en stor dels vedkommende også til oplysninger

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed:

Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed: Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed: Adresse: Kontaktperson: Tilstede ved tilsynet: Tlf: CVR - nr.: P - nr: Journal nr.: Side: 1 af 7 Basis Data Hovedaktivitet: Er

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS Til Slagelse Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Date september 2012 VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS

Læs mere

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Havnegade 20 5000 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00151 Ref. klhou Den 18. december 2008 Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Miljøregler på byggepladsen

Miljøregler på byggepladsen Miljøregler på byggepladsen Vejledning om miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder og andre midlertidige aktiviteter Solrød Kommune Indledning Denne vejledning gennemgår de miljøregler der gælder for

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Vilkårsændring/tilføjelse

Vilkårsændring/tilføjelse Sydvest-Sjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 4180 Sorø Vilkårsændring/tilføjelse Miljøgodkendelse af Sydvestsjællands Kloakservice Dato 21-07-2005 Journalnr. 8-76-11-335-1034-2004 Vestsjællands Amt tilføjer

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ].

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ]. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0048 Ref. LIHAN Den 24. januar 2006 Afgørelse af klage over Helsinge Kommunes påbud om at udføre undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger for forureningen på [ ], 3220

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Fedtudskillere. Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune

Fedtudskillere. Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune Fedtudskillere Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor skal der etableres fedtudskillere? 2 2. Hvor skal der installeres

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere