Acceptkriterier Vurdering af nye og fornyede ledninger ved TV-inspektion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Acceptkriterier Vurdering af nye og fornyede ledninger ved TV-inspektion"

Transkript

1 Acceptkriterier Vurdering af nye og fornyede ledninger ved TV-inspektion DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA VEJLEDNING NR. 92, JANUAR 2014

2 Acceptkriterier Vurdering af nye og fornyede ledninger ved TV-inspektion 1. udgave, 1. oplag 2014 DANVA sekretariat ISBN Fotos: Forside: Jens Hansen, FKSSlamson A/S Side 66 og 70: Rasmus Høibjerg, COWI Side 67: Olav Bennike, Aalborg Forsyning, Kloak A/S

3 Forord Denne vejledning indeholder forslag til acceptkriterier for vurdering af nye og fornyede kloakledninger ved hjælp af en TV-inspektion. Når en bygherre skal vurdere, om en et nyanlæg eller en fornyelse af en eksisterende ledning er udført i en acceptabel kvalitet, sker dette normalt ud fra en samlet bedømmelse af krav i udbudsmaterialet, observationer opsamlet under tilsyn med arbejdets udførelse samt ved efterkontrol af ledningssystemets kvalitet. Sidstnævnte sker ofte på baggrund af en gennemført TV-inspektion. Formålet med denne vejledning er at give bygherren et værktøj til at foretage denne kvalitetsvurdering på baggrund af en TV-inspektion, udført som angivet i Fotomanualen, DANVA-vejledning nr. 57, januar Vejledningen vil fremover blive revideret løbende. Vejledningen er opdelt i fire separate afsnit, idet nyanlæg i henholdsvis beton og plastmaterialer samt fornyede ledninger i henholdsvis forede ledninger og lange sammensvejsede rør behandles særskilt. I hvert af disse afsnit beskrives de observationer, der kan forekomme i forbindelse med TV-inspektion, og der opstilles forslag til tilhørende acceptkriterier. Vejledningen omhandler ikke acceptkriterier for materialetyper, der ikke kan indpasses i ovenstående 4 kategorier. Vejledningen omhandler ikke acceptkriterier til vurdering af brønde og specielle konstruktioner, såsom nedføringer, vandbremser m.fl. Det præciseres, at indholdet i denne vejledning kun indeholder branchens forslag til acceptkriterier. Det vil altid være den enkelte bygherre, der entydigt fastsætter de krav, der er gældende i det enkelte, konkrete tilfælde. Arbejdsgruppen Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DANVA. Følgende personer har bidraget i denne forbindelse: Kristian Friis (projektleder) Olav Bennike Vibeke Wulf Bundesen Peter Christensen Carsten Cronqvist Peter Ellegaard Peter Hjortdal Flemming B. Nielsen Dorte Skræm Eiko Steinhauer Morten Steen Sørensen DANVA Aalborg Forsyning, Kloak A/S Aarhus Vand A/S Randers Spildevand A/S HOFOR Per Aarsleff A/S Aarhus Vand A/S Vandcenter Syd DANVA Egedal Forsyning A/S Aalborg Forsyning, Kloak A/S Vejledningen har været sendt i høring hos DANVA, Dansk Byggeri s Rørtekniksektion og Forsikring & Pension samt hos interesserede forsyningsselskaber, rådgivere og rørleverandører. I den forbindelse er der i december 2013 udgivet en høringsrapport, der kan findes på DANVA s hjemmeside. Vejledningen udgives og distribueres af DANVA. Vejledningen kan downloades fra DANVA s hjemmeside. Januar 2014 Kristian Friis DANVA januar 2014 Side 1

4 Side 2 januar 2014

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 Formål... 5 Bygherrens rolle... 5 Krav til TV-inspektion... 6 Fysisk Indeks... 6 TV-inspektionsforhold... 7 Acceptkriterier Acceptkriterier ved nye ledninger i beton Krav til betonrør Krav til TV-inspektion Observationer i betonledninger Acceptkriterier ved nye ledninger i plast Krav til plastrør Krav til TV-inspektion Observationer i plastledninger Acceptkriterier ved forede ledninger Krav til forede ledninger Krav til TV-inspektion Observationer i forede ledninger Acceptkriterier ved lange sammensvejsede ledninger Krav til TV-inspektion Observationer i lange sammensvejsede ledninger Krav til lange sammensvejsede ledninger Supplerende undersøgelser til betinget accept af kritiske observationer Deformationsmåling Produktdokumentation Faldmåling Fornyet TV-inspektion Fotodokumentation Længdemåling Mærkning Punktreparationer Tæthedsprøvning Acceptkriterier på skemaform Acceptkriterier ved nye betonledninger Acceptkriterier ved nye plastledninger Acceptkriterier ved forede ledninger Acceptkriterier ved lange sammensvejsede ledninger januar 2014 Side 3

6 Side 4 januar 2014

7 Indledning 1. Indledning Formål De fleste forsyningsselskaber får i dag foretaget en TV-inspektion som grundlag for en godkendelse af et nyt eller fornyet afløbssystem, inden anlægget overtages. TV-inspektionen har i årevis været udført på et ensartet og standardiseret grundlag via Fotomanualen. Formålet med denne vejledning er at give enhver bygherre mulighed for på et lignende ensartet og standardiseret grundlag at opstille kriterier for, hvilke observationer der ikke må fremgå af TV-inspektionen, hvis et nyt eller fornyet afløbssystem skal overtages. Disse kriterier kaldes i denne vejledning for acceptkriterier. Det er hertil vigtigt at bemærke, at en TV-inspektion alene ikke kan danne grundlag for en bygherres godkendelse af et anlæg til overtagelse. Bygherrens rolle Det er bygherrens ansvar, at et nyt eller fornyet afløbssystem udføres forsvarligt af materialer, hvor kvaliteten er dokumenteret. Derfor har bygherren altid et ønske om at overtage et nyt eller fornyet anlæg uden fejl og mangler. Med henblik på at sikre dette bør bygherren udarbejde et sæt tekniske betingelser for, hvilke krav der konkret skal overholdes i det forestående anlægsarbejde. I disse tekniske betingelser, som enten kan være et udbudsmateriale eller en række bestemmelser for overtagelse af private byggemodninger, bør der være opstillet entydige krav til kvalitets- og kapacitetsmæssige forhold afhængigt af, om det er et nyt eller eksisterende anlæg. De tekniske betingelser bør udarbejdes, så de modsvarer de kriterier, som bygherren ønsker at anvende til vurdering af den kvalitets- og kapacitetsmæssige tilstand af kloakanlægget. Sådanne kriterier kan bl.a. opdeles i: Geometriske kriterier (placering i vejareal, anvendelse og størrelse af brønde, tilslutning af vejafvandingsbrønde) Hydrauliske kriterier (beregningsmetode, regn- og spildevandsbelastning, ruheder) Driftskriterier (selvrensningskrav, mireret tracé) Materialemæssige kriterier (dimensioner, trykklasse, certificeringer) Anlægstekniske forhold (lægningsnorm, godkendelse af materialer og produkter ved modtagelseskontrol, type af kontroller) Afleveringskriterier (Opmåling, TV-inspektion, digital aflevering) Efter anlægsarbejdets udførelse skal det nye eller fornyede afløbssystem kontrolleres. Det er bygherrens rolle at beslutte, hvilke kontroller der skal udføres på anlægsarbejdet. Da anlægget er gemt væk i jorden, er det meget begrænset, hvilke kontrolmetoder der kan anvendes. Lægningsnormen foreskriver kontrol ved indmåling, brønd- og bygværksinspektion, retableringskontrol (vejsyn), tæthedsprøvning og deformationsmåling. Ingen af disse kontroller giver alene et fyldestgørende indblik i anlæggets kvalitetsmæssige tilstand. Her har TV-inspektionen sin berettigelse som et vigtigt hjælpeværktøj. Det er en væsentlig forudsætning for at kunne anvende TV-inspektionen som en del af kontrolgrundlaget, at de tekniske betingelser indeholder præcise procedurer for arbejdets udførelse og herigennem ikke efterlader mulighed for registrering af observationer, der anses for at være kritiske og dermed uacceptable i nyanlæg. januar 2014 Side 5

8 Indledning Der er eksempler på, at anlæg, der kasseres på baggrund af TV-inspektionen, i virkeligheden er forårsaget af et mangelfuldt arbejdsgrundlag. Som eksempel kan nævnes veldefinerede krav til komprimering af omkringfyldning ved plastrør. Hvis komprimeringen udføres som angivet i DANVA s vejledning nr. 54, Brug af vand og plastrør til afløbssystemer, juli 2006, vil det være muligt at reducere deformationer til maksimalt 3%. Det er derfor af altafgørende betydning, at bygherrens udbudsmateriale og overtagelsesbestemmelser er dækkende og gennemarbejdede. Samtidigt bør det iagttages, at acceptkriterier altid bør tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Der er f.eks. forskel på, om acceptkriterier opstilles til nye eller fornyede ledninger. Men også arbejdsforholdene kan være så vanskelige eller krævende, at det på forhånd bør vurderes, om der skal slækkes eller skærpes på enkelte af de opstillede standardkrav. Her tænkes f.eks. på vanskelige jordbundsforhold, pladsmangel m.v. Det er især bygherrens opgave at foretage denne vurdering, men det kan med fordel diskuteres med entreprenøren forud for arbejdets gennemførelse, ikke mindst fordi entreprenøren er medansvarlig for kvaliteten af det endelige resultat. Krav til TV-inspektion Hvor TV-inspektion skal indgå som en del af grundlaget for kontrol af anlægsarbejdet, bør bygherren også forholde sig til, hvordan og af hvem TVinspektionen skal gennemføres. DANVA har udgivet to vejledninger til anvendelse i den forbindelse. Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger, Vejledning nr. 57, Forslag til særlige betingelser for udbud af TV-inspektioner (SB-TV), Vejledning nr. 59, Fotomanualen angiver, hvordan en TV-inspektions observationer skal rapporteres på et ensartet grundlag, både i klassifikation og i digital afrapportering. SB-TV angiver, hvordan TV-inspektionen udbydes og gennemføres, herunder hvad bygherren kan medtage i sine tekniske betingelser med henblik på at opnå så optimalt et resultat af inspektionen som muligt. Et opmærksomhedspunkt er, at mange danske TV-inspektionsfirmaer er medlem af en frivillig kontrolordning, Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK). Medlemskabet sikrer, at TV-operatørerne har gennemgået en grunduddannelse med afsluttende eksamen samt løbende får sin produktion stikprøvekontrolleret af tekniske konsulenter. Kontrollen er opbygget efter principperne i DS Det skal til TV-inspektionen bemærkes, at TV-operatørerne er uddannet til at registrere, hvilke observationer der forekommer i anlægget efter forskrifterne i Fotomanualen. TV-inspektionen er derfor ikke i sig selv en vurdering af ledningens tilstand. Denne vurdering må bygherren selv foretage efterfølgende på baggrund af de registreringer, som TV-inspektion viser. Fysisk Indeks Der findes på TV-inspektionsrapporten et felt, Fysisk Indeks, som er et beregnet udtryk for ledningens fysiske tilstand. Dette udtryk er udarbejdet til anvendelse i gamle, saneringsmodne ledninger med henblik på at kunne udvælge de mest kritiske strækninger til prioriteret fornyelse. Fysisk Indeks kan ikke anvendes som vurderingsparameter ved nye eller fornyede ledninger. De pointværdier, der anvendes i forbindelse med udregning af Fysisk Indeks, er opstillet på baggrund af, hvilke observationer der har be- Side 6 januar 2014

9 Indledning tydning for ledningens fysiske tilstand, herunder kan medføre sammenbrud og dermed forvolde øjeblikkelig skade på det omkringliggende miljø. Ved nyanlæg vil driftsobservationer være lige så kritiske som fysiske observationer. Det er Fysisk Indeks ikke opbygget til at tage højde for, hvorfor der skal ses helt bort fra denne parameter i forbindelse med opstilling af acceptkriterier på baggrund af en TV-inspektion. TV-inspektionsforhold Det er vigtigt at erkende, at en TV-inspektion er et groft værktøj. Der er mange faktorer, som kan spille ind, når en observation skal vurderes, bl.a. kørselsretning og kameraets placering. F.eks. ser observationen FS (Forskudt samling) ikke ens ud ved inspektion i medstrøms og modstrøms retning. Der kan opstå variationer i rapporteringen, hvis kameraet ikke er centreret midt i røret. Specielt, hvor observationerne skal vurderes i forhold til dimensionen (f.eks. deformation og forskudt samling), er dette vigtigt, da et undercentreret billede giver en forkert billede (perspektivering) i forhold til det, der er forudsætningen i Fotomanualen. Samme fejlkilde kan opstå, hvis styrken på kameraets lyskilde ikke er tilstrækkelig, og billedkontrast og skarphed ikke er indstillet korrekt. Dette forstærkes især i sorte plastrør. Fotomanualen indeholder enkelte steder nogle generelle forudsætninger, som primært vedrører registrering i ældre ledninger. Ved TV-inspektion af nyanlæg er det derfor vigtigt, at bygherren har forholdt sig til, om der i de tekniske bestemmelser skal foretages nogle supplerende krav til anvendelsen af Fotomanualen som grundlag for TV-inspektionen. Det gælder f.eks. følgende forhold: Registrering af alle samlinger I ældre ledninger er praktisk talt alle samlinger forskudte, hvilket burde medføre en observation. Det accepteres dog af såvel bygherre, TV-operatører som DTVK s kontrolinstans, at der anvendes en bagatelgrænse og kun rapporteres de væsentligste observationer. Det er ikke hensigtsmæssigt i et nyanlæg, hvor alle observationer bør rapporteres, idet selv små afvigelser kan være forårsaget af mangler i udførelsen. Derfor angiver DTVK også, at alle observationer skal registreres i nyanlæg. For at synliggøre dette forhold kan de tekniske betingelser eventuelt suppleres med et krav om, at alle observationer skal registreres, også forskudte samlinger i klasse 1. Kontinuert observation bør ikke anvendes I Fotomanualen er der mulighed for at anvende en kontinuitetskode, hvis samme observationskategori gentager sig kontinuert gennem ledningen. Især ved forskudte samlinger bruges denne kode ofte. Kontinuitetskoden er ligesom Fotomanualen et groft værktøj, hvor der accepteres op til 20% andre observationsklasser og varierende typer undervejs. Det er ikke hensigtsmæssigt i nyanlæg, hvor alle observationer bør rapporteres enkeltvis, da de skal vurderes og eventuelt repareres enkeltvist. Det bør derfor overvejes at supplere de tekniske betingelser med krav om, at alle observationer med undtagelse af Vand (VA) skal registreres enkeltvis uden brug af kontinuitetskoden. Drejbart kamera i samlinger I Fotomanualen angives det, at samlingerne kun undersøges med drejbart kamera ved stive rør med en dimension større end 500 mm. Af hensyn til præcis vurdering af samlingerne, specielt hvor der observeres væsentlige forskudte samlinger i langsgående retning eller er anvendt skydemuffe eller andre samlingsmetoder, kan det overvejes at supplere de tekniske betingelser med krav om, at disse samlinger skal undersøges med drejbart kamera vinkelret på ledningens centerlinje ved inspektion af hele omkredsen med henblik på at registrere eventuelle utætheder. januar 2014 Side 7

10 Indledning Spuling før TV-inspektion Det kræves oftest, at TV-inspektionen skal udføres i rengjorte ledninger af hensyn til at kunne vurdere de observationer, der vedrører ledningens fysiske tilstand på den mest optimale måde. Ved nyanlæg er det lige så ofte observationer, der vedrører ledningens driftsmæssige tilstand, der har interesse. Det kan derfor overvejes at udelade krav om forudgående spuling ved ledninger, hvor det specielt er den driftsmæssige tilstand, der skal undersøges, f.eks. i spildevandskloakerede områder, sommerhusområder m.v. Vandføring Som indikator for, om et ledningssystem skal undersøges for lunker, anvendes ofte observationen, Vand (VA). I nyanlæg, hvor der endnu ikke er tilkoblet forbrugere, kan dette være vanskeligt. I disse tilfælde kan det overvejes at supplere de tekniske betingelser med krav om, at der enten ved spuling anvendes et spulehoved med forstråle eller under TV-inspektionen løbende hældes vand i topbrønden, f.eks. fra en løbende haveslange, eller ved at tilføre tilstrækkeligt vand i topbrønden alt efter dimension og længde, kort tid inden TV-inspektionen påbegyndes. Acceptkriterier Når TV-inspektionen er gennemført, skal registreringerne gennemgås i henhold til bygherrens opstillede acceptkriterier. Disse acceptkriterier bør bygherren opstille på baggrund af lokale kriterier, der har dannet baggrund for udbudsmaterialet for ledningens etablering eller er gengivet i de tekniske betingelser for overtagelse af nyanlæg. Med henblik på at kunne indarbejde registreringerne fra en TV-inspektion på en simpel og ensartet måde i bygherrens acceptkriterier er de følgende kapitler udarbejdet. Det er forskel på, hvilke observationer der skal fokuseres på i denne forbindelse, afhængigt af om det er nyanlæg eller fornyede ledninger, der inspiceres og afhængigt af hvilket materiale ledningen er udført i. Derfor er denne vejledning opbygget, så der i nyanlæg skelnes mellem ledninger etableret i beton (kapitel 2) og i plastmaterialer (kapitel 3). Ved fornyede ledninger skelnes mellem forede ledninger (kapitel 4) og lange sammensvejsede rør (kapitel 5). Afsnittene indeholder en gennemgang af hver enkelt observationskategori med uddybende forklaring på, hvorfor de beskrevne acceptkriterier anbefales. Disse anbefalinger er afslutningsvis ved hver observationskategori samlet i oversigtsform, som gengivet herunder. Observationer, der kan accepteres uden yderligere dokumentation. Observationer, der kræver supplerende dokumentation for at kunne accepteres. Observationer, der aldrig vil kunne accepteres. Afslutningsvis er alle anbefalinger samlet på skemaformt i kapitel 7 til brug i marken eller som hurtigt opslagsværk. Side 8 januar 2014

11 Indledning Acceptkriterierne er, som det fremgår af ovenstående, opdelt i 3 kategorier. Der skelnes mellem acceptable, betinget acceptable og uacceptable observationer. De 3 kategorier er nærmere beskrevet i det følgende. er observationer, det anbefales at acceptere som registreringer i TV-inspektionen. Som eksempel kan angives GR 0, der er observationen for et korrekt udført grenrør. Betinget accepterede observationer er observationer, det anbefales at acceptere som registreringer i TV-inspektionen, hvis der foreligger dokumentation, der påviser, at observationen er mindre end de af bygherren opstillede kvalitetskrav. Som eksempel kan angives DE 2, der er observationen for en deformation på 5-15%. Hvis bygherrens acceptkriterier bygger på, at kravene i DS 430 skal overholdes, og det dokumenteres i f.eks. en PVC-ledning, at der kan trækkes en tolk igennem med en dimension, der er 8% mindre end ledningens dimension, så kan DE 2-registreringerne i den kontrollerede ledning godkendes. Dokumentation for, at en observation kan betinget accepteres, vil enten kræve, at der gennemføres supplerende undersøgelser, simple driftstiltag eller fremlægges leverandørdokumentation som grundlag for godkendelsen. Med supplerende undersøgelser menes faldmåling, tæthedsprøvning og deformationsmåling. Det er metoder, der kræver anvendelse af supplerende udstyr, hvorfor disse kontrolmetoder er supplerende beskrives i kapitel 6. Med simple tiltag menes f.eks. gentaget TV-inspektion efter 24 timer for at undgå tvivl omkring kondensvand som indsivningsobservation eller TVinspektion efter fornyet spuling, fordi ledningen har aflejringer, belægning eller forhindringer, der ikke accepteres i forbindelse med godkendelse og overtagelse af ledningsanlægget. Med leverandørdokumentation menes fotodokumentation fra leverandør på, at f.eks. korrekt udførte anboringssæt eller overgangsstykker har et udseende, som vil afstedkomme registrering i TV-inspektionen, der under normale omstændigheder vil betegnes som en uacceptabel observation. Her tænkes f.eks. på anboringssæt, hvor stikledningen vil rage mere end 5% ind ved korrekt samling eller overgangsstykker med dimensionsændring, hvor tværsnittet ændres mere end 5%. Det skal anbefales, at bygherren har indarbejdet disse forhold i sine tekniske betingelser, så entreprenøren på forhånd ved, hvad der skal gøres, hvis der registreres observationer i TV-inspektionen, som kan betinget accepteres. er observationer, det ikke anbefales at acceptere uden entreprenørtiltag i form af supplerende arbejde. Som eksempel kan nævnes AL 2 forårsaget af, at ledningen er fyldt med sand og grus fra ledningsarbejdet. I disse tilfælde bør entreprenøren anmodes om at rense ledningen på ny inden udførelse af en fornyet TV-inspektion. Det anbefales, at det i bygherrens tekniske betingelser angives, at uacceptable observationer, der er forårsaget af entreprenøren og derved kan henvises til at være fejl og mangler, skal udbedres af entreprenøren, inden anlægget kan overtages. Oftest kræves det også, at entreprenøren skal fremkomme med løsningsforslag, som skal godkendes af bygherren, inden udbedringen. Bygherren bør i den forbindelse klargøre i sine tekniske retningslinjer, at enhver godkendt reparation skal udføres for entreprenørens egen regning. januar 2014 Side 9

12 Indledning Side 10 januar 2014

13 Acceptkriterier ved nye betonledninger 2. Acceptkriterier ved nye ledninger i beton Dette afsnit har til formål at opstille forslag til acceptkriterier baseret på de observationer, der fremkommer ved at udføre en TV-inspektion i nyanlagte ledninger etableret i beton. Med nyanlagte ledninger menes ledninger, der er anlagt ved opgravning, enten som omlægning af en saneringsmoden ledning eller som nyanlæg i forbindelse med en byggemodning. Ved omlægning forstås tiltag, der forbedrer funktionen eller tilstanden af et eksisterende afløbssystem enten ved separering, aflastning eller magasinering. Betonrør anvendes ofte i dimensioner fra 400 mm og opefter. Betonrør har bred anvendelighed, primært på grund af rørenes styrke og bæreevne. Betonrør kan armeres og kan derved bruges i meget store lægningsdybder. Betonrør skal kvalitetsmæssigt overholde en række krav angivet i normer og standarder. Blandt de væsentligste skal nævnes: DS/EN 1916 Betonrør og formstykker uarmerede, armerede og med stålfibre DS Betonrør og formstykker, uarmerede og armerede og med stålfibre Supplement til DS/EN 1916 DS Generelle krav og prøvningsmetoder samt vurdering af kvalitet DS Afløbsrør og krav DS Afvandingsrør, krav Betonrør fremstillet efter DS/EN 1916 skal CE-mærkes. I Danmark findes kontrolinstanser som f.eks. Betonvarekontrollen og Dansk Beton Certificering, der kontrollerer, om producenterne overholder alle krav i ovennævnte standarder. Krav til betonrør Det anbefales, at der kræves dokumentation for, at de anvendte rør overholder ovenstående krav i gældende normer og standarder, f.eks. ved at være underlagt en uvildig kontrolinstans. Desuden anbefales, at der kræves udvidet skærpet kontrol på produktionsstedet med hensyn til kontrol af betonrørene. Normal skærpet kontrol indeholder kontrol af geometriske mål samt visuel kontrol. Udvidet skærpet kontrol omfatter desuden endefladeskævhed for rør over 600 mm og udføres med dokumentation af kontrol (certifikat på hvert nummereret rør). Såvel skærpet som udvidet skærpet kontrol udføres normalt kun efter ordre fra kunden. Dette krav samt andre forslag til indarbejdelse i tekniske retningslinjer kan genfindes i DANVA s vejledning: Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav, september Desuden bør det præciseres, at der ved betonrør skal udføres en udvidet modtagekontrol, idet der kan fremkomme synlige fejl, som bør medføre kassation, inden rørene lægges i jorden. Forhold, som kan kontrolleres ved modtagekontrol, er bl.a.: Afskalninger i spids- og muffeende som følge af transportskader Stenreder, støbefejl, store luftblærer eller meget ru overflade som følge af uregelmæssigheder i produktion Revner som følge af uregelmæssigheder i produktion eller fra transportskader Manglende eller begrænset dæklag over/under armering som følge af uregelmæssigheder i produktion eller fra transportskader januar 2014 Side 11

14 Acceptkriterier ved nye betonledninger Krav til modtagekontrol bør fremgå af de tekniske betingelser og bør, hvor entreprenøren forestår modtagekontrollen, altid følges op af en procedure for, hvordan kontrollen kontrolleres, samt hvilke krav der stilles, hvis entreprenøren overser rør, der skulle være kasseret. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, er det vigtigt, at det er afklaret, hvilke anboringssæt og overgangsstykker, der anvendes i entreprisen. Dette metodevalg har betydning for, hvilke observationer der kan fremkomme omkring disse elementer. Det anbefales at anvende bygherregodkendte anboringssæt og overgangsstykker, der er underlagt en uvildig kontrolinstans. Krav til TV-inspektion Observationer i betonledninger De efterfølgende kriterier er opstillet med udgangspunkt i, at bygherrens tilsynsførende eller sagsbehandler får fremsendt en TV-inspektion af anlægget for på denne baggrund at vurdere, om nyanlægget har en acceptabel kvalitet. Det er i denne forbindelse forudsat, at: TV-inspektionen er udført i henhold til retningslinjer angivet i DANVA s vejledning nr. 57, Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger, januar Alle strækninger er TV-inspiceret i sin fulde længde, og alle observationer er rapporteret i TV-inspektionen. Observationerne fra TV-inspektionen er i det følgende opdelt i 3 kategorier: 1. Accepterede observationer 2. Betinget accepterede observationer 3. Uaccepterede observationer Der henvises til kapitel 1 for yderligere omtale af de 3 kategorier. Observationerne er beskrevet særskilt i de følgende afsnit. Et oversigtsskema med de samlede acceptkriterier for observationer i betonledninger er gengivet i kapitel 7. VA Vand Rapportering af vand er først og fremmest en information om, hvilke dele af ledningsomkredsen der ikke kan inspiceres. Men variation i vandføring kan indikere lunker, hvorfor observationen også kan have anvendelse i forbindelse med opstilling af acceptkriterier. I nyanlagte ledninger, der indgår i et eksisterende afløbssystem, vil der forekomme en daglig vandføring. Denne vandmængde skal kunne accepteres, hvis den konstateres som en kontinuert vandføring. I nyanlæg, der endnu ikke er taget i brug, kan vand kun registreres, hvis ledningen er skyllet igennem umiddelbart før TV-inspektionen. Det skal dog bemærkes, at en forudgående spuling på grund af trykket kan tørlægge lunker, hvorfor det kan være formålstjenligt at forlange, der fyldes vand, evt. løbende, i den inspicerede ledningsstræknings topbrønd under TV-inspektionen. Variationer i observeret vandstand kan skyldes nedenfor placerede blokeringer, f.eks. på grund af aflejringer eller forhindringer. I disse tilfælde bør sådanne observationer kræves fjernet, og en fornyet TV-inspektion udført. Hvis der observeres vandforekomst, som kan indikere lunker, kan dette være et tegn på, at ledningen ikke er anlagt retlinet (mireret). Afvigelser i et ledningssystems fald og placering er behandlet i DS 437 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. Heraf fremgår: Side 12 januar 2014

15 Acceptkriterier ved nye betonledninger Ledningens placering sideværts må intetsteds afvige mere end 0,2 m fra placeringen i projektet. Ledningens placering i dybden må intetsteds afvige mere end 0,03 m fra placeringen i projektet. Ledningens fald målt over en strækning på mindst 10 m skal ligge inden for følgende grænser, idet I p er det projekterede fald, og I v er det virkelige fald, begge målt i : I p < 5 : I p 1 I v I p + 1 I p 5 : 0,8*I p I v 1,2*I p Hvis entreprenøren kan påvise, at ledningsanlægget overholder ovenstående krav, bør de heraf følgende lunker accepteres. Til kontrol heraf kan entreprenøren anvende en faldmåling, se kapitel 6. Da en faldmåling er behæftet med væsentlig usikkerhed, kan et alternativt acceptkriterium, der bygger på entreprenørens dokumentation af løbende indmåling, anvendes. Det er i dag med rørlaser muligt at indmåle fald med en nøjagtighed på ca. 0,1 pr. 100 meter. Ved fast, kontinuert indmåling vil det således være muligt at dokumentere ledningens fald, og dokumentation herfor kan indarbejdes i entreprenørens KS og afleveres i forbindelse hermed. Observationer af kontinuert vandforekomst (VA), der skyldes, at ledningen er i drift. Observationer af mindre vandstandsvariationer, som overholder krav i DS 437 til ledningssystemets fald og placering, under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved faldmåling eller ved entreprenørens dokumentation af løbende indmåling. Alle øvrige observationer af vandforekomst. RB Revner/Brud Revner og brud bør ikke kunne observeres i nye betonrør. Forekomst af revner og brud indikerer, at røret ikke har den forventede levetid, idet holdbarhed, tæthed og bæreevne kan være svækket med deraf følgende risiko for nedsat funktionsevne. Derfor kan observationer af revner og brud i betonledninger som udgangspunkt ikke accepteres. Da større revner og brud bør være afvist i modtagekontrollen, vil det sandsynligvis kun være fine brudlinjer, afskalninger og eventuelle støbefejl, der ligner brud, som kan observeres ved en TV-inspektion af nyanlagte ledninger i beton. Ved støbning af betonrør kan der, når formen fjernes, opstå mærker på rørene, der kan forveksles med brudlinjer, f.eks. som følge af ridser fra sten. Transportmærker fra f.eks. gaffeltruck vil ligeledes kunne forveksles med brudlinjer. Hvis stenreder har udstrækning i hele rørets tykkelse, vil der kunne forekomme indsivning, der giver udfældning af cementpasta i en tynd stribe. Denne stribe vil også kunne forveksles med brudlinjer. Sådanne kosmetisk betingede brudlinjer er produktions- eller transportbetingede, og vil normalt ikke være ensbetydende med nedsat bæreevne og utæthed. Principielt set skulle disse kunne betinget accepteres, hvis producenten vil garantere for rørets levetid, men da det ofte ikke er tilfældet, anbefales, at selv kosmetiske brudlinjer behandles som uacceptable observationer, uaf- januar 2014 Side 13

16 Acceptkriterier ved nye betonledninger hængigt af det i DS/EN 1916 er angivet, at fine revner i overfladen op til 0,15 mm kan accepteres. Alternativt kan det foreslås, at sådanne revner registreres ved fotodokumentation og kontrolleres igen ved 1 års og 5 års gennemgang eller kontrolleres med tæthedsprøvning, se kapitel 6. Tidligere var det også muligt at finde fine brudlinjer, afproppede huller eller efterstøbte dæklag ved gennemgående løftebolte, men da der i dag overvejende anvendes indbyggede, ikke-gennemgående løfteankre til de store betonrør, er dette ikke en observation, der som udgangspunkt bør indgå i acceptkriterierne. Afskalninger ses hyppigst som afslåede kanter, hvilket kan forekomme, hvor rørene samles i ledningsgraven. Det vil kunne overses under anlægsarbejdet, da det oftest sker inde i selve samlingen, hvilket især i små dimensioner kan være svært at kontrollere med det blotte øje. Afskalninger, der dækker hele godstykkelsen, forøger risiko for utæthed i selve samlingen. Her bør entreprenøren påvise, at samlingen er tæt. Til kontrol heraf kan entreprenøren anvende en tæthedsprøvning, se kapitel 6. Hvis afskalningen ikke dækker hele godstykkelsen, bør entreprenøren dokumentere dybden af afskalningen ved sammenligning af fotos med målinger af den konkrete afskalning og af godstykkelsen på et ubeskadiget rør fra samme produktion, se kapitel 6. Hvis afskalningen er placeret i vandfasen under daglig afstrømning, er der øget risiko for materialeaflejring med mulig forøget nedbrydning til følge. I disse tilfælde bør afskalningen ikke accepteres. Hvis afskalningen er af en sådan dybde, at armeringen i store betonrør er synlig, er der øget risiko for nedbrydning af armeringen. I disse tilfælde bør afskalningen heller ikke accepteres. Det skal bemærkes, at TV-inspektionen er et groft værktøj. Kosmetiske og derfor ofte meget fine påvirkninger af en betonoverflade vil være vanskelige at registrere under rette observationskategori for TV-operatøren. Således kan fine revner, slidmærker, stenreder m.v. forveksles med hinanden, hvorfor sådanne observationer kan ses registreret under såvel RB som OB og PF. OB Overfladebeskadigelse Ingen observationer af revner og brud. Observationer af enkeltstående afskalninger mindre end godstykkelsen i spidsende af betonrør, som vurderes at være uden betydning for rørets bæreevne, tæthed og funktion og er placeret væsentligt over den daglige vandfase, under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved tæthedsprøvning og/eller fotodokumentation. Alle øvrige observationer af revner og brud. Overfladebeskadigelse er som observation defineret ved, at rørets inderside er påvirket af aggressive medier (korrosion) eller slitage (erosion). Sådanne observationer bør ikke kunne forekomme i nyanlagte betonledninger. Overfladebeskadigelse vil derimod kunne observeres ved senere garantieftersyn, f.eks. 1 og 5 års gennemgang. Her bør kilden til det aggressive spildevand findes og stoppes. Side 14 januar 2014

17 Acceptkriterier ved nye betonledninger Overfladebeskadigelse kan forårsages af mange faktorer, men som udgangspunkt skyldes observationer over vandlinjen ofte svovlbrinteforekomst, mens observationer under vandlinjen skyldes aggressivt spildevand. Observationer ved samlinger kan skyldes aggressivt grundvand (sur eller sulfatholdig jord). Dette kan også angribe rørene udvendigt fra, men det kan ikke ses af TVinspektionen. Betonoverflader kan indeholde luftblærer eller sandkorn, der giver røret en ru overfalde, som kan minde om overfladebeskadigelse. Dette ses hyppigst ved tørstøbte betonrør. TV-operatørerne er uddannet til at rapportere dette som produktionsfejl, såfremt det er af væsentlig karakter. Det skal bemærkes, at TV-inspektionen er et groft værktøj. Kosmetiske og derfor ofte meget fine påvirkninger af en betonoverflade vil være vanskelige at registrere under rette observationskategori for TV-operatøren. Således kan fine revner, slidmærker, stenreder m.v. forveksles med hinanden, hvorfor sådanne observationer kan ses registreret under såvel RB som OB og PF. Ingen observationer af overfladebeskadigelse. Ingen observationer af overfladebeskadigelse. Alle observationer af overfladebeskadigelse. PF Produktionsfejl Produktionsfejl er som observation i betonledninger oftest begrundet i forekomst af stenreder, store luftblærer og grater samt reparationer heraf eller af løftehuller. Stenreder fremkommer, hvor betonrørsproduktionen ikke har været tilstrækkelig ensartet, og udstøbningen f.eks. ikke er vibreret som foreskrevet. Stenreder kan bevirke såvel nedsat bæreevne som utæthed. Det er ikke muligt ved TV-inspektion at vurdere, om en stenrede er overfladisk eller indebære risiko for utæthed. Derfor bør entreprenøren påvise, at stenreden er tæt. Det kan kontrolleres ved tæthedsprøvning, se kapitel 6. Der vil altid være mindre luftblærer i betonrør, og de fleste observationer vil være overfladefænomener, der normalt ikke har indflydelse på betonrørenes styrke, holdbarhed eller funktion. Luftblærer, der afstedkommer en observation i en TV-inspektion, kan have en negativ virkning på betonledningens funktion. Dybe luftblærer kan forøge risiko for utæthed. Her bør entreprenøren påvise, at røret ikke er utæt. Til kontrol heraf kan entreprenøren anvende en tæthedsprøvning, se kapitel 6. Hvis luftblæren er placeret i vandfasen under daglig afstrømning, er der øget risiko for materialeaflejring med mulig forøget nedbrydning til følge. I disse tilfælde bør luftblæren ikke accepteres. Synlige udragende grater på rørets inderside af en sådan størrelse, at de afstedkommer en observation i TV-inspektionen, bør ikke accepteres. De bør affræses med aflevering af ny TV-inspektion udført efter udbedringen. Reparationer af stenreder og luftblærer, udført af rørfabrikanten, bør som udgangspunkt ikke accepteres og bør kasseres allerede ved modtagekontrollen. januar 2014 Side 15

18 Acceptkriterier ved nye betonledninger Det skal bemærkes, at TV-inspektionen er et groft værktøj. Kosmetiske og derfor ofte meget fine påvirkninger af en betonoverflade vil være vanskelige at registrere under rette observationskategori for TV-operatøren. Således kan fine revner, slidmærker, stenreder m.v. forveksles med hinanden, hvorfor sådanne observationer kan ses registreret under såvel RB som OB og PF. Ingen observationer af produktionsfejl. Observationer af enkeltstående stenreder eller luftblærer i betonrør, som vurderes at være uden betydning for rørets bæreevne, tæthed og funktion og er placeret væsentligt over den daglige vandfase, under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved tæthedsprøvning. Alle øvrige observationer af produktionsfejl. DE Deformation Deformation er en observationskategori, der kun forekommer i fleksible rør. Hvis et betonrør deformeres, sker der et brud, hvorfor dette rapporteres som Revner/Brud (RB). Observationen kan derfor ikke accepteres, hvis den observeres i betonledninger. Ingen observationer af deformation. Ingen observationer af deformation. Alle observationer af deformation. FS Forskudt samling Forskudt samling er en observation, der dækker over en forskydning i en samling mellem rør i såvel langsgående som tværgående retning. Derfor opdeles forskudt samling i 3 typer: FS (F) for forskydning i tværgående retning (forskudt samling) FS (R) for vinkelforskydning (retningsændring i samling) FS (Å) for forskydning i langsgående retning (åben samling) En forskudt samling med forskydning i tværgående retning fremkommer, hvis en spidsende ikke er centreret korrekt i en muffebund. Dette kan være forårsaget af, at der er manglende eller forkert anbragt pakning i samlingen, anvendelse af skævt afskåret spidsende, eller at der er slået et stykke af muffeeller spidsende. Denne observation vil kunne bevirke utæthed og driftsproblemer som følge af et potentielt ikke-mireret forløb. Desuden er der risiko for, observationen kan udvikle sig med tiden med større forskydning til følge. Observationen vil være forårsaget af en mangelfuld udførelse, hvorfor den derfor ikke bør accepteres, hvis den observeres i betonledninger. En forskudt samling med retningsændring i samling (vinkelforskydning) vil ved begrænsede vinkelforskydninger kunne udføres i betonledninger uden risiko for utæthed og påvirkning af holdbarhed. Det vil fremgå af det enkelte produkts deklaration, hvilken tilladelig vinkeldrejning der er godkendt i forbindelse med typeprøvning af produktet. Denne vil Side 16 januar 2014

19 Acceptkriterier ved nye betonledninger være tæt forbundet med deklaration af produktets maksimalt tilladelige bagspalte. Med bagspalte menes den afstand, der er mellem et betonrørs muffebund og følgende rørs spidsende. Risikoen ved bagspalter er primært, at pinde, grene m.v. kan kile sig fast i samlingen med deraf følgende risiko for blokring. Desuden kan en bagspalte have indflydelse på ledningens funktion, såvel hydraulisk som selvrensningsmæssigt. I DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord og i DS 421 Tætte fleksible samlinger i ledninger af beton angives det, at en vinkeldrejning i en nyanlagt betonledning kun bør udgøre 2/3 af den maksimalt tilladelige vinkeldrejning af hensyn til at kunne optage de kræfter, der forekommer, indtil den omkringliggende jord er faldet til ro. Det vil ved en TV-inspektion være vanskeligt at vurdere, om en observeret vinkeldrejning er over eller under de deklarerede makimalt tilladelige værdier. Som tommefingerregel skal der dog kun fokuseres på FS 1, idet forskudte samlinger, type V, med større observationsklasser (FS 2-4) vil være ensbetydende med større vinkeldrejninger end det maksimalt tilladelige. Derfor anbefales, at entreprenøren ved observation af FS 1 dokumenterer, at vinkeldrejningen kan accepteres ved at måle længden af den maksimalt observerede bagspalte, se kapitel 6. Alternativt kan der gennemføres en tæthedsprøvning, se kapitel 6. Denne metode er dog mindre sikker, da en større vinkeldrejning kan være tæt, men på grund af sætninger i jorden kan udvikle sig, så den bliver utæt med tiden. Samme forhold gør sig gældende for en forskudt samling i langsgående retning, som typisk er forårsaget af mangelfuld sammenpresning under anlæg, sætninger, anvendelse af forkortede rørstykker, samlinger til fittings eller overgang til andre rørtyper, -materialer og/eller dimensioner, eller fordi betonrørene har en naturlig bagspalte ved korrekt samling. En observation af en forskudt samling i langsgående retning bør dokumenteres af entreprenøren til enten af have en længde, der er mindre end 2/3 af den deklarerede værdi, eller til at være tæt ved tæthedsprøvning, se kapitel 6. Er to rør samlet med skydemuffer, overgangsstykke eller lignende, bør samme krav til bagspalter være gældende. Her kan bygherren overveje at supplere sine acceptkriterier med en kontrol af, om anvendelse af skydemuffer, overgangsstykker m.v. er omtalt i entreprenørens KS. Såfremt det ikke er tilfældet, kan det anbefales, at bagspalter kontrolleres ved at måle længden af den maksimale observerede bagspalte, alternativt ved at gennemføre en tæthedsprøvning, se kapitel 6. januar 2014 Side 17

20 Acceptkriterier ved nye betonledninger IS Indhængende samlingsmateriale Ingen observationer af forskudte samlinger. Observationer af forskudte samlinger i langsgående retning eller med vinkelforskydning, som vurderes at være bagspalte under 2/3 af de maksimale værdier i DS 421, under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved længdemåling eller tæthedsprøvning. Observationer af forskudte samlinger i langsgående retning ved skydemuffe, overgangsstykke og lignende, som ikke er omtalt i entreprenørens KS, under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved tæthedsprøvning. Alle øvrige observationer af forskudte samlinger. Samlingsmaterialet i nye betonrør vil normalt være enten en tætningspakning, der leveres som en fastsiddende del af betonrøret eller løse rullepakninger. Ved korrekt udførte samlinger vil begge disse tætningssystemer ikke være synlige. Ved overgangssamlinger kan der være tilfælde, hvor samlingsmaterialet bliver synligt i samlingen, f.eks. ved anvendelse af krympemuffer m.v. Dette anses for at være så sjældne og specielle tilfælde, at det bør vurderes i hvert enkelt konkret tilfælde fremfor at fremstå som en betinget acceptabel observation. Indhængende samlingsmaterialer, herunder synlige tætningspakninger, bør således ikke accepteres i betonledninger ved nyanlæg. Ingen observationer af indhængende samlingsmateriale. Ingen observationer af indhængende samlingsmateriale. Alle observationer af indhængende samlingsmateriale. RØ Rødder Rødder bør ikke kunne registreres i nyanlæg, da det er en observationskategori, som tager tid om at udvikle sig. Rødder forekommer kun som observation i utætte ledninger placeret over grundvandsspejlet. Da et nyanlæg skal være tæt af driftsmæssige hensyn, bør denne observation ikke accepteres, hvis den observeres i betonledninger. Ingen observationer af rødder. Ingen observationer af rødder. Alle observationer af rødder. IN - Indsivning Indsivning er en observation, der indikerer, at ledningen er utæt. Disse utætheder observeres typisk ved samlinger, men kan også forekomme ved revner, støbefejl m.v. Side 18 januar 2014

21 Acceptkriterier ved nye betonledninger Indsivning kan medføre, der sker sætninger omkring ledningen som følge af, at det omkringliggende materiale skylles med ind i rørene. Dette kan desuden give driftsproblemer i ledningen. Ved en TV-inspektion vil der i nye betonledninger kunne forekomme mindre indsivninger, som forsegles med tiden. Dette viser sig oftest som fugtpletter på rørvæg, og kan med tiden i kalk- eller okkerholdigt jord medføre belægninger, der kan forveksles med revner. Sådanne fugtpletter bør registreres og kontrolleres igen ved 1 års garantieftersyn. Hvis betonledningen er højtryksspulet umiddelbart før TV-inspektionen, kan porøse steder som en stenrede tilbageholde vandet, så det observeres som en fugtig plamage på rørets inderside. Kondensvand kan på samme måde forveksles med fugtighed eller glinsen, som er indikationer på indsivning, og som klassificeres som IN 1. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om indsivning eller kondensvand/spulevand, bør entreprenøren dokumentere det, f.eks. ved at udføre en ny TV-inspektion af samme strækning uden forudgående spuling inden for 1-3 dage. Ingen observationer af indsivning. Observationer af indsivning, som vurderes at være kondensvand eller vand fra spuling udført umiddelbar før TV-inspektionen under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved fornyet TV-inspektion af samme strækning uden forudgående spuling inden for 1-3 dage. Alle øvrige observationer af indsivning. AF Aflejring Aflejring består typisk i nyanlæg af byggematerialer (sand, grus, sten, asfalt, beton), som er fremkommet i løbet af byggeperioden, eller af fækalier/papir, der er fremkommet, fordi ledningen er taget i brug. Normalt bør aflejringer ikke forekomme i nyanlæg, der ikke er taget i brug, da det senere kan medføre uønskede driftsproblemer og begrænset funktionalitet. Af hensyn til også at kunne kvalitetsvurdere hele rørets omkreds ved TVinspektionen, bør ledningen være renspulet, inden den tages i brug. På denne baggrund bør aflejringer ikke accepteres i nyanlagte betonledninger. Hvis ledningen er taget i brug, bør det accepteres, at der kan forekomme aflejring af fækalier/papir, idet dette kan være tilført ledningen mellem spuling og TV-inspektion. I disse tilfælde kan entreprenøren f.eks. dokumentere dette ved at udføre et foto/screendump af de registrerede aflejringer og indarbejde det i entreprenørens KS. januar 2014 Side 19

22 Acceptkriterier ved nye betonledninger Ingen observationer af aflejring. Observationer af mindre mængder løs aflejring, som vurderes at være opstået efter spulingens afslutning og være forårsaget af, at ledningen er i brug (fækalier/papir), under forudsætning af der foreligger dokumentation herfor, f.eks. ved at udføre et foto/screendump af de registrerede aflejringer og indarbejde det i entreprenørens KS. Alle øvrige observationer af aflejring. BE Belægning Belægning er materialer, der sætter sig fast på rørets inderside. Det kan typisk være udfældninger, som består af kalk eller okker, og som er fremkommet, hvor grundvandet siver ind gennem en utæthed. Grundvandet iltes, hvorved disse stoffer udfældes. Da et nyanlæg skal være tæt af driftsmæssige hensyn, bør denne observation ikke accepteres, hvis den observeres i betonledninger. Belægning kan også være fedt, kloakhud eller andet organisk materiale. Sådanne belægninger findes kun, hvor ledningen er taget i brug, og vil være fjernet, hvis der er udført en effektiv spuling inden TV-inspektion. Denne type observation bør derfor heller ikke accepteres, hvis den observeres i betonledninger. På nye betonrør kan der forekomme kalkblomstringer på overfladen, som skyldes indsivninger, der forsegles med tiden. Sådanne kalkforekomster bør registreres og kontrolleres igen ved 1 års garantieftersyn. Ingen observationer af belægning. Ingen observationer af belægning. Alle observationer af belægning. FO Forhindring Forhindring er en genstand, der blokerer rørets tværsnit, og derigennem risikerer at medføre driftsmæssige gener. Forhindring kan typisk være stykker fra rørbrud, større sten, pinde og plastprodukter. Alle forhindringer bør være fjernet fra et ledningssystem, inden det tages i brug. Hvis en forhindring observeres på TV-inspektionen, bør entreprenøren få forhindringen fjernet og foretage en fornyet TV-inspektion, inden anlægget afleveres. En forhindring bør derfor ikke accepteres, hvis den observeres i betonledninger. Ingen observationer af forhindring. Ingen observation af forhindring. Alle observationer af forhindring. Side 20 januar 2014

23 Acceptkriterier ved nye betonledninger GR Grenrør Grenrør er en observation af en præfabrikeret stiktilslutning. Hvis et grenrør er monteret korrekt i et nyanlæg, rapporteres GR 0. Observationer af denne klassedeling bør accepteres. Hvis grenrøret er tilsluttet på en funktionsmæssigt uhensigtsmæssig måde, rapporteres GR 1. Disse observationer bør ikke accepteres. Der kan i betongrenrør forekomme små svindrevner, som principielt set er kosmetiske fejl, der opstår ved afformning af grenrøret. En sådan type observation vil være rapporteret under RB, idet alle observationer på den del af grenrøret, der ligger i hovedledningen, rapporteres særskilt. Observationer af grenrør i klasse 0. Ingen observationer af grenrør. Alle øvrige observationer af grenrør. PH Påhugning Påhugning er en observation af en stiktilslutning, som metodemæssigt ikke anvendes mere, idet der er for stor risiko for utæt og funktionsnedsat tilslutning med deraf følgende lavere levetid. Da der findes mere sikre tilslutningsmetoder, som grenrør og påboring, bør stiktilslutninger i nyanlæg ikke etableres som påhugninger og derfor heller ikke accepteres som observation i en TV-inspektion af et nyanlæg. Ingen observationer af påhugning. Ingen observationer af påhugning. Alle observationer af påhugning. PB Påboring Påboring er en observation af en stiktilslutning, som metodemæssigt anvendes, hvor det ikke er fysisk muligt eller økonomisk fordelagtigt at anvende et grenrør, eller hvor hovedledningen er anlagt, før stikket skal tilsluttes. Da der findes mange forskellige anboringssæt til påboring af stiktilslutninger i betonledninger, hvor udseendet i TV-inspektionen vil variere væsentligt, bør der fra bygherreside være speciel fokus på, at de anvendte anboringssæt er godkendte af bygherren. Krav om anvendelse af specifikke bygherregodkendte anboringssæt bør fremgå af de tekniske betingelser, og anvendelsen og korrekt montering bør dokumenteres i entreprenørens KS. Da påboringens klassedeling i TV-inspektion primært vedrører, hvor meget påboringen rager ind, bør bygherren også sikre sig, at tolerancen for de anvendte anboringssæt er indarbejdet i acceptkriteriet. Normalt kan observationer af PB1 altid accepteres, men der kan være anvendt anboringssæt, som rager mere end 5 % ind. I så fald bør acceptkriteriet tilrettes i henhold hertil. Desuden bør bygherren være opmærksom på at få stillet krav til påboringens afstand til samling og til andre påboringer, samt at der ikke forekommer modstående påboringer. Dette er krav, som ikke kontrolleres af TV-operatøren under inspektionen, men som bygherren kan kontrollere efterfølgende på baggrund af TV-inspektionen. januar 2014 Side 21

24 Acceptkriterier ved nye betonledninger Ingen observationer af påboring. Observationer af påboringer, som er udført med bygherregodkendt anboringssæt, påboret i henhold hertil og ikke indragende mere end deklareret, under forudsætning af entreprenøren fremlægger dokumentation herfor ved sammenligning af TV-inspektionens registreringer og leverandørens deklaration af korrekt monteret påboring. Alle øvrige observationer af påboring. OS Opskæring af stik Opskæring af stik er en observation af en stiktilslutning i forede ledninger. Der henvises til kapitel 4. Denne type observation bør ikke kunne forekomme i en nyanlagt betonledning, og kan derfor heller ikke under normale omstændigheder accepteres som observation i en TV-inspektion af et nyanlæg. Observationen kan dog forekomme i et nyanlæg, hvis en foring anvendes som punktreparation ved stiktilslutning. I sådanne tilfælde henvises til acceptkriterier for OS i kapitel 4. OP Tilslutning med overgangsprofil Ingen observationer af opskæring af stik. Ingen observationer af opskæring af stik. Alle observationer af opskæring af stik. Tilslutning med overgangsprofil er en observation af en stiktilslutning i forede ledninger. Der henvises til kapitel 4. Denne type observation bør ikke kunne forekomme i en nyanlagt betonledning, og kan derfor heller ikke under normale omstændigheder accepteres som observation i en TV-inspektion af et nyanlæg. Observationen kan dog forekomme i et nyanlæg, hvis den anvendes i forbindelse med en foring som punktreparation ved stiktilslutning. I sådanne tilfælde henvises til acceptkriterier for OP i kapitel 4. Ingen observationer af tilslutning med overgangsprofil. Ingen observationer af tilslutning med overgangsprofil. Alle observationer af tilslutning med overgangsprofil. OK Overgang ved konstruktionsændring Overgang ved konstruktionsændring er en observation af en ændring af materiale, dimension, tværsnit eller retning. Hvis konstruktionsændringen er gennemført med et præfabrikeret overgangsstykke efter leverandørens anvisnin- Side 22 januar 2014

Retningslinier for vurdering af nylagte og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion

Retningslinier for vurdering af nylagte og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion Acceptkriterier Retningslinier for vurdering af nylagte og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion Inge Faldager, Projektdeltagere Roskilde Kommune Kolding Kommune Svendborg Kommune Silkeborg Kommune

Læs mere

FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Fotomanualen Beregning af Fysisk Indeks ved TV-inspektion 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Oversigt over observationsklasser i DANDAS ver. 2.4.6

Oversigt over observationsklasser i DANDAS ver. 2.4.6 Oversigt over observationsklasser i DND ver. 2.4.6 Observationsklasser Type Beskrivelse Vandforekomst: Vand V Vandstanden registreres i % ngen typer Rørenes fysiske tilstand: Revner/brud fskalninger Revner

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne TV-Inspektionsgruppen består af TV-inspektionsfirmaer, der løbende kontrolleres

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Håndtering af regnvand, spildevand og procesvand. Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager

Håndtering af regnvand, spildevand og procesvand. Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager Fremtiden er Under os I sidder her fordi mange af jer har ansvaret for at håndtere driften af regnvand spildevand og procesvand I HAR ANSVARET Håndtering Ibrugtagningsgodkendelse

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Regler og Tekniske Bestemmelser. for. Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning

Regler og Tekniske Bestemmelser. for. Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning Regler og Tekniske Bestemmelser for Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning Vedtaget den 8. marts 2013 og gældende fra 1. juli 2013 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. INDLEDNING side 2 1.1

Læs mere

Forside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse

Forside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email teknik@viborgkommune.dk

Læs mere

Bygningsstyrelsen. KU 782-70 UNILAB - Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Hovedentreprise. Kloak - Afløb i jord. Dato: 2014-11-21 Rev.

Bygningsstyrelsen. KU 782-70 UNILAB - Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Hovedentreprise. Kloak - Afløb i jord. Dato: 2014-11-21 Rev. Bygningsstyrelsen ARB - Arbejdsbeskrivelse Hovedentreprise Kloak - Afløb i jord Dato: 2014-11-21 Rev. dato: KU782-70_13_0064_K13_C08_N010_Kloak Teknikerbyen 34 2830 Virum Tlf: +45 8819 1000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter 1 Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Udgiver: Favrskov Spildevand Udgivelsesår: Maj 2009, rev. feb 2015 Titel: Tekst og layout: Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Favrskov

Læs mere

Slamsugning - også fra store dybder

Slamsugning - også fra store dybder Slamsugning - også fra store dybder FKSSlamson har opbygget et helt specielt køretøj til tømning af sand fra vandfyldte tanke og bassiner på bl.a. rensningsanlæg. Løsningen gør, at vi udover traditionel

Læs mere

Bygherrevejledning KLOAK I BYGGEMODNING

Bygherrevejledning KLOAK I BYGGEMODNING Bygherrevejledning KLOAK I BYGGEMODNING Orientering RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF KLOAKPROJEKTER Aarhus Vand A/S er selskab for kloakforsyning i Aarhus Kommune og vandforsyning i en stor del af kommunen.

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri for kvalitetens skyld

Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri for kvalitetens skyld Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri for kvalitetens skyld Kontrolordninger sikrer kvalitet og giver videndeling Der er mange fordele ved kontrolordninger. Først og fremmest handler det om at

Læs mere

SYSTEMBROCHURE. Rør brønde kegler dæksler

SYSTEMBROCHURE. Rør brønde kegler dæksler SYSTEMBROCHURE EUR Rør brønde kegler dæksler Indholdsfortegnelse: Side Overordnet præsentation... 3 Nye europæiske standarder... 5 Produktpræsentation EURO Cirkulære rør... 6 EURO-Fittings... 7 EURO-Fodrør...

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Kloakmestrenes TV-Inspektion

Kloakmestrenes TV-Inspektion Kravspecifikationer Rev.12 / 16. september - 2013 Certificeringsordningen Kloakmestrenes TV-Inspektion Til brug for certificering af virksomheder, der udfører TV inspektion af kloakledninger, indenfor

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR.

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. 63 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LOGO SENEST REVIDERET: 13. november 2014 Rettelser er markeret med rødt DanDas STANDARD DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE FOR:

ARBEJDSBESKRIVELSE FOR: ARBEJDSBESKRIVELSE FOR: HOVEDENTREPRISENS KLOAK OG DRÆN Udført af: d.a.i arkitekter ingeniører Holmstrupgårdvej 20A 8220 Brabrand Tlf.: 87346600 Indholdsfortegnelse Side : 1/17 Indholdsfortegnelse... 1

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Nye vandledninger i dit område

Nye vandledninger i dit område Nye vandledninger i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye vandrør? Mange af Kalundborg Forsynings vandledninger er gamle og lavet af støbejern. Støbejernsledningerne er ujævne indvendig, så kalk, jern

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Side 1/12. Side 1/12 TV-inspektion og spuling for Københavns Ejendomme (KEjd) februar 2015

Side 1/12. Side 1/12 TV-inspektion og spuling for Københavns Ejendomme (KEjd) februar 2015 Side 1/12 Side 1/12 TV-inspektion og spuling for Københavns Ejendomme (KEjd) februar 2015 TV-inspektion og spuling for Københavns Ejendomme februar 2015 TV-inspektion og Spuling for Københavns Ejendomme

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl.

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Aftenens emner Præsentation af os Projektet frem til nu Præsentation af vandarbejder Præsentation af kloakarbejder Præsentation af fjernvarmearbejder Tidsplan Trafikafvikling

Læs mere

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af Log over spørgsmål vedrørende tilslutning af kloak til spildevandsstik i Mårup Østerstrand Syd. Loggen opdateres løbende. Hvis der er fejl eller mangler i svarene, opdateres de også løbende. Opdateret

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver.

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver. Betalingsregler - Anlægsbidrag og øvrige bidrag 1. Anlægsbidrag 2. Øvrige bidrag 3. Betaling 4. Øvrige bestemmelser 5. Udregning af anlægsbidrag 6. Definitioner Nærværende Betalingsregler er godkendt af

Læs mere

www.thistedkloakservice.dk

www.thistedkloakservice.dk www.thistedkloakservice.dk Profil Thisted Kloakservice er en familieejet virksomhed med mere end 20 års erfaring fra branchen. Kernekompetencerne er højtryksspuling og slamsugning, men vi kan meget mere

Læs mere

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev.

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev. «EJER_NAVN» «EJER_ADR», «EJER_UDV_ADR» «EJER_POSTADR» 11. december 2014 S14-1646 D14-69117 Forslag til placering af skelbrønd på adressen «EJD_BELIGGENHED» Som tidligere oplyst skal der spildevands kloakeres

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS

INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS Rekvirent: Xxx Xxx Xxx Inspektionssted: Xxx Inspektionsdato: xx. xxx 2009 Inspektionsnr.: KMC 2009-xxx Projektnr.: Xxxx Konsulent: Kim Munk Christensen Certificeret Legepladsinspektør

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Aalborg Forsyning, Kloak A/S Indholdsfortegnelse

Aalborg Forsyning, Kloak A/S Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S Indholdsfortegnelse SAB-KLOAK INDHOLDSFORTEGNELSE (SAB-KLOAK) 0. GENERELT... 2 0.1 Grundlag for arbejdet... 2 0.2 Entreprenørens personale... 2 1. ARBEJDSPLADS MED VIDERE...3

Læs mere

AAB Almindelige Arbejdsbeskrivelser for anlægsarbejder

AAB Almindelige Arbejdsbeskrivelser for anlægsarbejder AAB Almindelige Arbejdsbeskrivelser for anlægsarbejder 2015 20. februar 2015 INTRODUKTION: Disse almindelige arbejdsbetingelser for anlægsarbejde (AAB) angiver de generelle standarder, fremgangsmåder og

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Grænseflader til private kloakker m.v. 1 Der

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Renovering af afløbsledninger mv. Varde Kloak og Spildevand A/S NO DIG, rammeudbud.

Renovering af afløbsledninger mv. Varde Kloak og Spildevand A/S NO DIG, rammeudbud. Renovering af afløbsledninger mv Varde Kloak og Spildevand A/S NO DIG, rammeudbud. December 2010 December 2010 1102764 NoDig Varde Kloak og Spildevand A/S. 2 af 21 1 ENTREPRISEBESKRIVELSE (EB) 3 1.1 Orientering

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Kvarmløse Tølløse Vandværk

Kvarmløse Tølløse Vandværk Betingelser for Kvarmløse Tølløse Vandværk Regnskab 1 af 5 Indhold: Betingelser ved tilslutning til Kvarmløse - Tølløse Vandværk Betingelser ved tilslutning til Kvarmløse - Tølløse Vandværk... 2 1. Normer...

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Vedtægter. for. Kontrolordning for styret boring og gennempresning

Vedtægter. for. Kontrolordning for styret boring og gennempresning Vedtægter for Kontrolordning for styret boring og gennempresning Vedtaget på årsmødet den 25. marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Kontrolordningens grundlag... 3 1.1 Navn... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Etablering...

Læs mere

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Til nyanlæg og reparationer Universelle rørsamlinger Godkendte løsninger edre økonomi Den bedste løsning Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax:

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

Referat. Bornholms Spildevand A/S 04.02.2015 1. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 04.feb 2015 kl.15.00 Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne.

Referat. Bornholms Spildevand A/S 04.02.2015 1. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 04.feb 2015 kl.15.00 Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne. Bornholms Spildevand A/S 04.02.2015 1 Referat Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 04.feb 2015 kl.15.00 Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne Medlemmer: Per Ole Petersen - (Formand) Lotte Helms Linda Kofoed Persson

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

STANDARDBESKRIVELSE. Kloakering af byggemodninger

STANDARDBESKRIVELSE. Kloakering af byggemodninger STANDARDBESKRIVELSE Kloakering af byggemodninger Aarhus Vand A/S Side 2 af 24 INDHOLDSFORTEGNELSE Side: 0. FORORD... 3 1. TILLÆG TIL AB92... 4 2. KVALITETSSTYRING... 6 3. ARBEJDSPLADS OG ARBEJDSAREAL...

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Hvilke krav gælder for afløbsledninger på privat grund

Hvilke krav gælder for afløbsledninger på privat grund Hvilke krav gælder for afløbsledninger på privat grund Bygningsreglementet er det juridiske grundlag for byggeri på privat grund, herunder afløbsinstallationer Bygningsreglementet indeholder en række funktionskrav

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Bilag 5.B Ophugning i belægning

Bilag 5.B Ophugning i belægning Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Når du leverer bilen tilbage

Når du leverer bilen tilbage Når du leverer bilen tilbage Privatleasing Inspektionstjek Når aftalen på din leasede bil udløber, skal du levere bilen tilbage. Inspektionsfirmaet gennemgår bilen efter en standardiseret metode. Det betyder,

Læs mere

3.1 Transport af produkter

3.1 Transport af produkter 3. Installation Dette kapitel gennemgår installation af ledninger, idet der startes med transport, håndtering og modtagekontrol af produkter. Herefter følger afsnit om etablering af ledningsgrav, om ledningslægning

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf. DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING DEN 17. FEBRUAR Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.: 3016 1975 DAGSORDEN Hvor er HV lige nu (bl.a. Klimatilpasningsplan

Læs mere

Varmeelement til udlægning NPLC-10

Varmeelement til udlægning NPLC-10 DK Installationsbeskrivelse Varmeelement til udlægning NPLC-10 Bemærk! Ved montering af to elementer til samme termostat, skal side 6 læses før installationen påbegyndes. Produktfakta 2-lederkabel med

Læs mere