Vers Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan"

Transkript

1 Vers Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

2 Thomas Nolan CV års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som landstræner i Dansk Atletik Forbund Tidligere eliteløber Uddannet cand. scient i Idræt fra Københavns Universitet NLP coach practitioner Indehaver af Løbetræneren og tilknyttet AGF som elitetræner samt en række firmaer og enkeltpersoner som personlig træner, træningskonsulent og foredragsholder Tilknyttet Magasinet LØB som ekspert Træningsvejleder på Lars Bom-DVD en LØB Tidligere tilknyttet forskningsprojekt omkring det kenyanske løbermirakel»thomas Nolan er indehaver af firmaet Løbetræneren, som tilbyder træning og rådgivning for løbere på alle niveauer samt træningsforløb målrettet virksomheder mv. Se mere på udtrykker pulsen? Pulsen udtrykker, hvor mange gange dit hjerte slår i minuttet. Har du en puls på 60, betyder det således, at dit hjerte slår 60 slag i minuttet. De fleste mennesker har en hvilepuls på omkring slag i minuttet, og under hårdt arbejde kan den nå op omkring slag i minuttet. Der er dog store individuelle variationer, og pulsen afhænger bl.a. af alder og fysisk form. Sammenhæng mellem puls, kondition og hjertekredsløbssystemet En god kondition afhænger i meget høj grad af, at man har et godt hjertekredsløbssystem, hvis opgave det er at transportere den ilt, som man indånder, ud til de muskler, som man bruger, når man f.eks. løber. Ilten passerer via lungerne over i blodbanen, hvor den i de røde blodceller bindes til et protein kaldet hæmoglobin. Via blodbanen transporteres ilten ud til musklerne. Her bruges ilten i en proces, hvor næringsstofferne fedt og kulhydrat omdannes til energi og muskelbevægelse. Transporten af det iltholdige blod sker via en fantastisk pumpe; hjertet. Vigtige effekter af kredsløbstræning / konditionstræning er, at man får et større og stærkere hjerte, som kan pumpe mere blod ud i hvert eneste slag og samtidig øges mængden af blod, blodceller og hæmoglobin i kroppen. Disse ting betyder at kroppens evne til at transportere ilt forbedres og at hjertet ikke behøver slå så mange slag pr. minut ved en given belastning. En person, der gennem en periode har trænet sig op fra at have en dårlig kondition til at have en god kondition, er derfor karakteriseret ved at have opnået En lavere hvilepuls En lavere puls ved f.eks. løb på en given hastighed samtidig med at personen føler sig mindre anstrengt Mulighed for at løbe ved en højere hastighed eller gennem længere tid uden at blive udmattet Idrætsgrene der træner din kondition og udholdenhed er bl.a. løb, cykling, spinning, svømning, aerobic, fitness-boksning, rulleskøjteløb, langrend og roning Hvorfor pulsur? Pulsen er det mest præcise mål for, hvor hårdt du belaster kroppen, når du dyrker konditionskrævende aktiviteter. Jo mere præcist du kan måle, hvor hårdt du belaster dig, desto bedre kan du justere din træning og få mest mulig ud af den. Hvis du ønsker at påvirke og træne kroppen optimalt, er et pulsur derfor et vigtigt redskab, og det kan hurtigt blive din bedste træningspartner. Særligt i starten af en træningsperiode vil pulsen, både i hvile og når du er fysisk aktiv, falde. Det er meget motiverende således at kunne følge sin formfremgang uden at skulle lave hårde tests. Brug af pulsur og pulstræning er simpelt at gå til og kræver ikke nogen stor eksamen. Vi rådgiver dig i denne lille folder, så du er klar til at gå i gang. Pulsuret hjælper dig til at lære din krop bedre at kende og give dig tempofornemmelse. Det kan herunder bruges til at sikre, at der kommer variation i træningen, hvis du træner mere end et par gange om ugen. Pulsuret kan give dig information om, hvorvidt din krop er klar til at du igen belaster den, således at du undgår unødig træthed eller ligefrem overtræning. Uanset hvilke målemetoder du træner efter (puls, tempo, mælkesyreniveauer etc.) er det vigtigt at slå fast, at INGEN af disse metoder kan måle, om du er ved at blive skadet eller tabe motivationen. Pulsuret må ALDRIG erstatte løberens sunde fornuft samt kroppens faresignaler. 2 3

3 Hvilepuls Hvis du måler din hvilepuls hver dag vil du få et meget præcist billede af din krops fysiske tilstand. Hvis din hvilepuls falder, betyder det at din form er blevet bedre. Hvis din hvilepuls stiger, betyder det at din form er blevet dårligere. Det bedste tidspunkt at måle din hvilepuls på er om morgenen, når du vågner, og inden du står ud af sengen. Vores pulsursmodeller 1710/1715 er praktiske, fordi de måler din puls uden brug af pulsbælte. Det er dog også muligt at foretage en nogenlunde præcis måling af hvilepulsen med fingeren på halspulsåren og et ur i hånden, hvis blot du sørger for at måle pulsen over ét minut. Du vil hurtigt finde ud af at præcisionen er så stor, at hvis bare pulsen én dag er forhøjet med 2-3 slag, uden du kan forklare det med, at du har trænet mindre og altså er kommet i dårligere form, eller at du har trænet hårdt dagen før, skyldes det enten begyndende sygdom, for hård træning i en periode og/eller kropslig ubalance som f.eks. stress. Bemærk: Din hvilepuls kan være forhøjet helt op til 24 timer efter hård træning. Vi anbefaler at du undlader at træne med høj puls dagen efter hård træning, hvis din hvilepuls morgenen efter den hårde træning er forhøjet mere end 2 3 slag. Din puls både under hvile og træning vil også være forhøjet, hvis ikke du er i væskebalance. Maksimalpuls Det er vigtigt at kende sin maksimalpuls for at kunne bruge pulsuret i træningen. Vi anbefaler at alle til en start benytter formlen Maksimalpulsen = 220 alder som udgangspunkt. Siden hen kan man måle sin maksimalpuls mere præcist som beskrevet nedenfor. Hvis du vælger at bruge formlen, kan du springe afsnittet Bestemmelse af maksimalpuls ved test over og gå direkte til afsnittet Anbefalede træningsintensiteter i % af maksimalpulsen. NB: Når du indtaster din alder i vores pulsure, beregner pulsuret automatisk din maksimalpuls efter ovenstående formel. Bestemmelse af maksimalpuls ved test For den veltrænede sportsmand eller -kvinde anbefaler vi, at man måler sin maksimalpuls ved en test. Denne test er hård og derfor ikke beregnet til begyndere. Note: Hvis du finder en anden maksimalpuls end den formlen angiver du har, kan du med fordel indtaste den alder som passer til din maksimale puls. Har du f.eks. en maksimalpuls på 175, kan du indtaste, at din alder er 45 år uanset hvad din alder i virkeligheden er. Du kan også vælge at ignorere den automatisk beregnede maksimalpuls og de procentuelle angivelser af din belastning uret angiver og indstille pulszonealarmerne med pulsværdier og ikke procentværdier af maksimalpulsen (se træningsfif: Pulszonealarm ). Metode 1: Sådan finder du din maksimale puls ved løb med afslutning på bakke Varm op med ca. 10 min. løb i roligt tempo. Hold 2 5 minutters pause. Løb i et højt tempo 3 4 min. på flad vej (for de fleste 600 m til 1000 m afhængig af form). Tempoet skal være nogenlunde det samme, som hvis du skulle løbe en 5 km.-konkurrence, dvs. du skal være forpustet efter nogle få minutters løb. Herefter skal du have planlagt det, så du kommer til en lang bakke (helst mindst m lang) med jævn stigning. Nu prøver du at sætte tempoet yderligere op og løber til du ikke føler, du kan løbe mere. Du skal være meget forpustet og benene skal være syret til, når du stopper. Metode 2: Sådan måler du din maksimale puls ved løb på atletikstadion Varm op med ca. 10 min. løb i roligt tempo. Hold 2 5 minutters pause. Løb på et 400 m atletikstadion. Første runde løbes på 2.00 min., næste runde på 1.48 min., så 1.36 min. etc. indtil udmattelse. Lige inden du må stoppe pga. udmattelse (uanset hvor på banen du er) prøver du at spurte 50 meter. Du skal være meget forpustet og benene skal være syret til, når du stopper. NB: Hvis du er veltrænet, bør du muligvis lægge hårdere ud. Løb i givet fald med første runde på 1.48 min., næste runde på 1.36 min., så 1.24 min. etc. indtil udmattelse som beskrevet ovenfor. Fif: Det kan være en god idé at følges med en løber, der er lidt bedre end dig, og som kan pace dig. En anden mulighed er at have en hjælper, som står i midten af atletikstadion et og pifter eller fløjter hver gang du skal være ved et 100 metermærke. På den måde ved du hele tiden om du er foran eller bagud ift. skemaet og du kan justere dit tempo ift. dette. Hvis du vælger Metode 2 skal hjælperen give signal som følger: Begynder Trænet Start 0 sek. Start 0 sek. 100 m 30 sek. 100 m 27 sek. 200 m 1 min. 200 m 54 sek. 300 m m 1.21 min. Fif: Det kan være en god idé at følges med en løber, der er lidt bedre end dig, og som kan pace dig, eller at have en person ved din side, som cykler og kan sætte det jævne tempo. 400 m 2.00 min. 400 m 1.48 min. 500 m 2.27 min. 500 m 2.12 min. 600 m 2.54 min. 600 m 2.36 min. 700 m 3.21 min. 700 m 3.00 min. 800 m 3.48 min. 800 m 3.24 min. 900 m 4.12 min. 900 m 3.45 min m 4.36 min m 4.06 min m 5.00 min m 4.27 min m 5.24 min m 4.48 min m 5.45 min m 5.06 min m 6.06 min m 5.24 min m 6.27 min m 5.42 min m 6.48 min m 6.00 min m 6.15 min m

4 Det kan være svært at bestemme sin maksimalpuls første gang, fordi man kan være usikker på testen, have svært ved at finde det rigtige tempo etc. Kikser det første gang, må du prøve igen en anden dag så sidder den der. Efter testen er det en god idé at løbe 5 10 min. roligt, fordi det nedsætter restitutionstiden, dvs. den tid der går, inden din krop er klar til igen at træne og få et godt udbytte af det. Aflæsning af maksimalpulsen: På pulsure uden memoryfunktion (1720): Aflæs pulsen undervejs: Den højeste værdi er din maksimale puls. På pulsure med memoryfunktion (1725 og 1730) kan du efter testen aflæse den højeste pulsværdi, maksimalpulsen, når du har fået vejret. NB: Det er forbundet med stor usikkerhed at måle din maksimale puls med pulsuret 1710/1715, fordi uret kun registrerer din puls, når du sætter fingrene på uret. Dette ur er derfor ikke så velegnet til maksimalpuls-bestemmelse Det er meningen, at udmattelsen skal finde sted mellem 4 og 7 min. efter testen er påbegyndt. Maksimalpulsen kan svinge lidt fra dag til dag. Testen skal laves en dag hvor du er frisk, dvs. du må ikke lige have været syg eller have trænet hårdt dagen før. Maks-pulsen falder 5 8 slag i løbet af nogle uger eller måneder, når man begynder at træne hårdt. Anbefalede træningsintensiteter i % af maksimalpulsen Almindelige ture Tempoture og fartleg Intervaller % af maksimalpulsen eller ca slag under maksimalpulsen. I den lave ende for let trænede og begyndere og i den øvre ende for veltrænede % af maksimalpulsen eller ca slag under maksimalpulsen. I den lave ende for let trænede og begyndere og i den øvre ende for veltrænede % af maksimalpulsen eller højst 20 slag fra maksimalpulsen. I den lave ende for let trænede og i den øvre ende for veltrænede Pulsen skal ligge på dette niveau hele vejen. Den vil være lavest i start og gradvist stige i løbet af turen hvis du løber nogenlunde det samme tempo hele vejen Tempoture: Pulsen skal ligge på dette niveau efter ca. 3 5 min. hurtigt løb Fartleg: Pulsen skal ligge på dette niveau til sidst i hver periode med hurtigt løb Pulsen skal ligge på dette niveau efter ca. 2 min. intervalløb på de første intervaller og efter 1-1½ min. på de efterfølgende intervaller Træningsanbefalinger Begynderen Start med at løbetræne to gange om ugen. Løb 10 pr. gang, og tag gerne lige så mange gå-pauser undervejs, som du har lyst til. Gå-pauser tæller ikke med i anbefalingen omkring 10 løb. Følg puls-anbefalingerne beskrevet under Almindelige ture, men vær opmærksom på, at pulsen ikke vil ligge stabilt, hvis du har hyppige gå-pauser og at pulsen i gå-pauserne sandsynligvis vil falde til under 65 % af maksimalpulsen. Det er helt OK. Vi anbefaler at du under al træning holder pulsen under 80 % af din maksimalpuls beregnet efter formlen Maksimalpuls = 220 alder. Den let trænede Du opnår det bedste resultat ved at træne flere korte ture om ugen, frem for at træne få lange ture. Dvs. at det er bedre at løbe f.eks. 3 x pr. uge end f.eks. 1 x 60 min. pr. uge. Ca. hvert træningspas skal være af typen tempotur eller fartleg, hvor du presser din puls i vejret. Alle øvrige pas af typen almindelige ture. Eksempler på tempotur: 12 min. hurtigt løb hvor pulsen efter ca. 3 5 minutter ligger mellem % af maksimalpulsen 2 x 8 min. hurtigt løb med 5 min. pause, hvor pulsen efter ca. 2 4 minutter ligger mellem % af maksimalpulsen Eksempler på fartleg: 10 x 1 min. hurtigt løb med 1 min. roligt løb imellem hver intensive 1 min.-periode. I de første perioder vil pulsen ikke nå helt op på 80 90% af maksimalpulsen, men efter 3 4 perioder med hurtigt løb skal den ligge deroppe i sidste halvdel af hver hurtige periode. 4 x 3 min. hurtigt løb med 2 min. roligt løb imellem hver intensive 3 min.-periode. Pulsen skal ligge mellem 80 90% sidst i hver 3 min.-periode med hurtigt løb og falde mens du løber roligt. Forud for tempoture eller fartleg skal du løbe 10 min. roligt (opvarmning) og efterfølgende nedvarme med mindst 5 min. løb. Den veltrænede Den veltrænedes træning er mere kompleks og han eller hun skal træne både almindelige ture, tempoture, fartleg og intervaller. Sammensætningen af disse afhænger blandt andet af hvilket mål, personen har med sin træning. Du kan finde træningsråd til den veltrænede på OBH Nordicas hjemmeside 6 7

5 Pulszonealarm Alle OBH Nordicas pulsure har en funktion kaldet pulszonealarm. Denne funktion er ideel for løberen som ønsker at styre sin træningsbelastning så præcist som muligt. Funktionen består i, at man kan indkode en øvre og nedre værdi (eksakt pulsværdi eller % af maksimalpuls) for pulsen under løb. Falder pulsen til under en indkodet værdi eller stiger den til over en anden indkodet værdi giver uret et lyd signal, så man ved at man enten skal presse sig selv lidt mere eller sætte tempoet ned. Eksempel: En løber vil løbe en almindelig træningstur med en puls på ca. 75 % af den maksimale puls. Pulszonealarm-funktionen slås til og uret indstilles til at give signal, hvis pulsen falder til under 70 % af den maksimale værdi eller over 80 % af den maksimale værdi. Man kan også vælge at indtaste sine ønskede pulszoner i talværdier, således at uret giver signal hvis pulsen falder til under f.eks. 120 eller stiger til over f.eks Pulszonealarmen kan f.eks. guide den løber, som har tendens til at løbe for hurtigt eller for langsomt. Med pulszonealarmen kan han eller hun styre, hvor hårdt kroppen belastes uden at skulle holde øje med kilometertider eller andet. Denne funktion kan således være med til at sikre, at løberen får det bedst mulige træningsudbytte og ikke over- eller undertræner. være et godt redskab for løbere som ønsker at starte op med intensiv træning som tempoture, fartleg og intervaller. Det kan for nogle personer være svært at turde løbe hurtigt nok. Her kan det være en rigtig god hjælp at indstille uret til at give signal, hvis pulsen bliver for lav. Man skal dog huske på, at uret jo naturligt vil give signal i starten af træningen, fordi det kan tage nogle minutter før pulsen når op, hvor man ønsker den. Formtest Det er oplagt at bruge pulsuret til at teste din form. Denne her beskrevne test har den fordel, at du ikke behøver at løbe dig helt flad, for at finde ud af om du har formfremgang. Din form testes bedst med OBH Nordica pulsursmodellerne , som har funktionerne gennemsnitspuls samt registrering af højeste puls. Ved at holde øje med pulsen undervejs kan du dog også bruge de andre pulsursmodeller 1710/15 og Er du i god form vil det som tidligere nævnt vise sig ved, at du kan løbe en tur i et bestemt tempo med en lavere puls end hvis du er i mindre god form, ELLER at du vil kunne løbe hurtigere med den samme puls, når du er i god form i forhold til, hvis du er i mindre god form. Sådan tester du din form før og efter en træningsperiode Udvælg en rute som det tager 10 at løbe uden at du anstrenger dig meget. Løb ruten med pulsuret og notér efterfølgende gennemsnitspuls og højeste puls undervejs Efter en træningsperiode på minimum nogle uger gennemløbes ruten igen: Du kan enten vælge at prøve at løbe ruten i samme tempo som sidst (udvælg dig nogle steder på ruten og noter dine mellemtider dér, så du i fremtiden kan bruge dem som pejlemærker for tempoet) eller prøve at løbe den, så du føler at det er lige så let eller hårdt som sidst. Din form er blevet bedre, hvis du kan løbe i samme tempo med lavere gennemsnitspuls og lavere højeste puls undervejs eller hvis du løber hurtigere med samme gennemsnitspuls og højeste puls undervejs. Testen bliver mest præcis hvis du løber på en relativ flad rute vejrforholdene er nogenlunde de samme fra gang til gang er nogenlunde frisk på testdagen og ikke har trænet hårdt dagen før er i væskebalance Testresultaterne bliver ligeledes mest præcise hvis du sørger for at løbe med nogenlunde samme sko og tøj fra gang til gang. Løber du i lette sko, shorts og t-shirt den ene gang og i tunge sko, joggingbukser og flere lag trøjer den anden gang, vil det alt andet lige være hårdere at løbe anden gang og pulsen vil blive lidt højere. Den allermest præcise test laves ved at løbe på løbebånd. Der kan du styre tempoet nøjagtigt og vejr og vind påvirker ikke testen. Vælg en hastighed, f.eks. 12 km/t og løb f.eks. Fif: Hvis du i en periode ikke har fået trænet ret meget, f.eks. pga. en skade, ferie, arbejde eller andet, kan vi anbefale at du laver formtesten, når du føler du igen er ved at være klar til at træne. Derved får du et indtryk af din aktuelle form og kan gå ud fra det i din videre træning Eksempel på resultat af formtest udført med pulsur med registrering af gennemsnitspuls og maksimalpuls: Test 1 (1. jan.) Test 2 (1. febr.) Tid på testrute min min. Gennemsnitspuls Højeste puls undervejs Vejrforhold mv. Lidt blæsende Fint Resultat: Tiden er stort set den samme, men gennemsnitspulsen og den højeste puls undervejs er faldet. Konklusion: Formen er blevet bedre. NB: Laver du testen med pulsursmodellerne uden automatisk registrering af gennemsnitspuls og højeste puls undervejs, kan du f.eks. registrere (huske) pulsværdierne f.eks. hver 10. minut og til slut og notere disse ned efterfølgende. 8 9

6 Ofte stillede spørgsmål Hvor tit skal man bestemme sin maksimalpuls? En gang om året eller ved store udsving i form. Løbere bør altid måle deres maksimalpuls ved løb og cyklister ved cykling. Målingen bliver upræcis, hvis ikke man er idrætsspecifik i testmetoden. Maksimalpulsen falder gradvist med alderen uanset træningstilstand. En tommelfingerregel er, at faldet sker med ½-1 slag pr. år efter det fyldte 20. år der kan dog være store individuelle variationer. Hvorfor kan man ikke bare måle sin maksimalpuls på halsen eller håndleddet over f.eks. 10 sek. og så gange op? Fordi det er meget upræcist at måle maksimalpuls uden pulsur. Pulsen falder i samme øjeblik man stopper med at sin aktivitet, dvs. allerede inden 10 sekunders måleperioden er slut. Desuden er det umuligt at tælle præcist, når pulsen galopperer af sted med 3 4 slag pr. sekund. Min maksimalpuls er meget lav er det godt eller dårligt? Det spiller ingen rolle. Nogle mennesker har en forholdsvis høj maksimalpuls andre en forholdsvis lav. Man kan ikke sammenligne fra person til person og sige at en person med høj maksimalpuls er i bedre eller dårligere form end en person med lav maksimalpuls. Det samme gælder for hvilepulsen. Det der tæller er forandringerne for den enkelte: Falder DIN hvilepuls er DIN kondition forbedret. Meget veltrænede idrætsfolk har ofte 5 10 slag lavere maksimalpuls end mindre veltrænede på samme alder der kan dog være store individuelle variationer. Begrænsninger og usikkerheder i forbindelse med pulstræning Der er nogle forhold, man bør være opmærksom på, når man anvender pulsmåling som et redskab i træningen. Maksimalpulsen falder med alderen Maksimalpulsen ændrer sig lidt afhængig af hvor meget man træner. Pulsen stiger markant ved en given belastning, hvis man er dehydreret. Pulsen opfører sig mærkeligt i perioder med stor træthed som følge af hård træning eller hvis du er syg. Pulsen stiger gradvist over tid ved samme hastighed. Forsøger du at løbe med konstant puls hele vejen på en træningstur, vil du gradvist løbe langsommere og langsommere. Oplever du at pulsen springer, tyder det på en dårlig forbindelse og de pulsregistreringer du får i en sådan periode kan være fejlagtige. Glem ikke at lytte til din krop. Pulsuret fortæller dig f.eks. ikke, om du er ved at blive skadet eller er ved at miste motivationen. Pulsuret må aldrig erstatte hovedet! Jeg prøver at holde min puls konstant, når jeg løber motionsløb, men jeg løber langsommere og langsommere. Hvorfor det? For at løbe hurtigst muligt i en konkurrence gælder det om at disponere kræfterne, så man løber præcis lige hurtigt hele vejen og kun lige kan holde tempoet til målstregen. Hvis man gør det, vil pulsen gradvist stige nogle slag undervejs. Det skyldes at man dehydrerer lidt undervejs samt at kroppens behov for at komme af med varme stiger. Hvis du vil løbe hurtigst muligt skal du derfor ikke forsøge at løbe med den samme puls hele vejen, men i stedet med det samme tempo hele vejen og så forvente at pulsen stiger lidt undervejs

7 Program ugers træningsprogram til 5 km. for begyndere/dig der ikke er vant til at løbetræne. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Minutters løbetræning i alt Noter Uge 1 Uge 2 10 min. løb, gerne med gå-pauser 10 min. løb, gerne med gå-pauser 10 min. løb, gerne med gå-pauser 10 min. løb, gerne med gå-pauser Tag gå-pauser efter behov. Løb og gå f.eks. skiftevis 2 min. ad gangen på det første træningspas, indtil du har løbet i alt 10 min. Forsøg at øge perioderne med sammenhængende løb fra tur til tur og gå lige så længe du har behov mellem hver periode med løb. Sidst i hver løbeperiode skal din puls ligge mellem 65 og 75% af maksimalpulsen. I gå-pauserne vil pulsen falde til under 65% af maksimalpulsen. Uge 3, gerne med gå-pauser, gerne med gå-pauser Uge 4 Pulstest: Løb 12 min. uden gå-pauser., gerne med gå-pauser 10 min. løb 37 min. Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Pulstest som mandag uge 4 (samme rute) Pulstest som mandag uge 4 og 8 (samme rute) løb løb løb, gerne med gå-pauser løb, gerne med gå-pauser løb 25 min. løb 25 min. løb 10 min. løb 42 min. 35 min. - de sidste 5 min. øges belastningen til 80 90% af maksimalpulsen 50 min. 50 min. 37 min. - de sidste 5 min. øges belastningen til 80 90% af maksimalpulsen 5 km. motionsløb Afh. af tid for 5 km. Fra og med denne uge: Hold så vidt mulig kun gå-pauser på turene, hvis det er nævnt i programmet. Pulstesten: Hvis du har pulsursmodel 1710, 1715 eller 1720: Aflæs pulsen efter 3, 6, 9 og 12 min. og skriv værdierne ned efter træningen, så du kan huske dem til næste gang. Har du ur 1725 eller 1730 noteres gennemsnitspulsen under træningen samt den højeste registrede puls undervejs. Noter ligeledes værdierne ned til sammenligning med næste gang. Pulstest: Hvis du er kommet i bedre form siden testen i uge 4 vil det vise sig ved at du har en lidt lavere puls end sidst ELLER du har løbet længere på de 12 min. uden at din puls har ligget højere. Pulstest: Hvis du er kommet i bedre form siden testen i uge 4 og 8 vil det vise sig ved at du har en lidt lavere puls end sidst ELLER du har løbet længere på de 12 min. uden at din puls har ligget højere. 60 min. I denne uge når du sammenlagt 1 times løb! Vigtigt: Bemærk at det tager nogle minutter før din puls når de angivne zoner når du starter på en løbetur. Pulsen vil desuden, derefter, stige ganske svagt i løbet af en løbetur, hvis du løber nogenlunde samme tempo hele vejen. Valg af træningsdage Når vi i træningsprogrammet skriver Dag 1, 2, 3 osv. undlader vi at fortælle dig hvilke dage du skal træne, men giver dig mulighed for at tilpasse træningen til netop din hverdag. Det er vigtigt at fordele træningen mest muligt ud over ugen. I uger hvor du skal løbe tre gange anbefaler vi at du f.eks. løber mandag, onsdag og lørdag eller tirsdag, torsdag og søndag. Det er mest effektivt i forhold til at komme i form, og bedst i forhold til at undgå skader, fordi du når at restituere mellem træningspassene. Pulszonerne Hvis du har meget vanskeligt ved at få din puls op i de angivne zoner og træningen føles meget hård når du prøver, kan det være fordi din rigtige maksimalpas er væsentligt lavere end beregnet ud fra formlen Maksimalpuls = 220 alder. I så fald vil vi henvise til at du i en periode træner med pulsen 10 slag under de værdier du ellers har regnet med samt at du på et tidspunkt laver en maksimalpulsbe- stemmelse som beskrevet i folderen Hvorfor træne med pulsur? som du finder på på Hvis du har meget vanskeligt ved at løbe med tilstrækkelig lav puls i forhold til de angivne zoner og træningen føles meget let når du prøver, kan det være fordi din rigtige maksimalpas er væsentligt højere end beregnet ud fra formlen Maksimalpuls = 220 alder. I så fald vil vi henvise til at du i en periode træner med pulsen 10 slag over de værdier du ellers har regnet med samt at du på et tidspunkt laver en maksimalpulsbestemmelse som beskrevet i folderen Hvorfor træne med pulsur? som du finder på på Træningsbelastning NB: Som begynder kan vi IKKE anbefale at du løbetræner mere end ovenstående af hensyn til skadesrisikoen. Har du travlt med at komme i form, kan vi anbefale at du supplere din løbetræning med anden kredsløbstræning, f.eks. spinning, cykling eller svømning 1-2 gange om ugen ud over løbeturene. Hvilepuls Noter gerne din hvilpuls om morgen på dine træningsdage. Efterhånden som du kommer i form, vil den falde nogle slag

8 Program ugers træningsprogram til 10 km. Beregnet for dig der er vant til at løbe 2 3 gange minutter om ugen, og som i en periode vil gøre lidt mere ved det. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Minutters løbetræning i alt Noter Uge % af maksimalpulsen Pulstest: løb i behageligt tempo uden tanke på pulsforløbet % af maksimalpulsen 90 min. Pulstesten: Hvis du har pulsursmodel 1710, 1715 eller 1720: Aflæs pulsen efter 5, 10, 15, 20, 25 og og skriv værdierne ned efter træningen, så du kan huske dem til næste gang. Har du ur 1725 eller 1730 noteres gennemsnitspulsen under træningen samt den højeste registrede puls undervejs. Noter ligeledes værdierne ned til sammenligning med næste gang. Uge % af maksimalpulsen Løb 0 10 min: % af maksimalpulsen min: % af maksimalpulsen % af maksimalpulsen 70 min. Uge 3 90 min. Uge 4 15 min. tempotur 80 90% af maksimalpulsen 65 min. Uge min. Uge 6 5 x 4 min. fartleg m. 2 min. roligt løb imellem 78 min. Uge 7 Pulstest: løb i behageligt tempo Samme rute som uge 1 30 min 90 min. Pulstest: Hvis du er kommet i bedre form siden testen i uge 1 vil det vise sig ved at du har en lidt lavere puls end sidst ELLER du har løbet længere på de uden at din puls har ligget højere. Uge 8 2 x 10 min. tempotur m. 4 min. pause imellem 85 90% af maksimalpulsen 100 min. Uge 9 90 min. Uge x 1 min. fartleg m. 1 min. roligt løb imellem 109 min. Note ang. fartlegspasset: I de første hurtige 1-minutters-perioder vil pulsen muligvis ikke nå så højt op som ønsket, selvom du løber hurtigt. Det skal du ikke tage dig af. Efter 3-4 x 1 min. skal pulsen dog være oppe over 80%, og gerne 85 90%. Uge min. Uge 12 Løb tre omgange på en rundstrækning der tager ca. 15 min. at gennemløbe i roligt tempo. 1. rd. ca % af maks-pulsen 2. rd. ca % af maks-pulsen 3. rd. ca % af maks-pulsen Ingen pauser og ingen opv+afj. 72 min. Uge min. Uge 14 Pulstest: løb i behageligt tempo Samme rute som uge 1 og 7 10 x 2 min. fartleg m. 1 min. roligt løb imellem 119 min. Pulstest: Hvis du er kommet i bedre form siden testen i uge 1 og 7 vil det vise sig ved at du har en lidt lavere puls end sidst ELLER du har løbet længere på de uden at din puls har ligget højere. Uge min. Uge 16 2 x 10 min. tempotur m. 4 min. pause imellem 85 90% af maksimalpulsen 10 K konkurrence Afh. af 10 K-tid Hvis der står opv+afj. i forbindelse med et træningspas betyder det, at du skal løbe min. med 65 70% af maksimalpulsen inden du starter den beskrevne træning, og efter træningen varme ned ( afjogge ) med 8 10 min. løb med 65 70% af maksimalpulsen. Vigtigt: Bemærk at det tager nogle minutter før din puls når de angivne zoner når du starter på en løbetur. Pulsen vil desuden, derefter, stige ganske svagt i løbet af en løbetur, hvis du løber nogenlunde samme tempo hele vejen. Valg af træningsdage Når vi i træningsprogrammet skriver Dag 1, 2, 3 osv. undlader vi at fortælle dig hvilke dage du skal træne, men giver dig mulighed for at tilpasse træningen til netop din hverdag. Det er vigtigt at brede træningen mest muligt ud over ugen. I uger hvor du skal løbe tre gange anbefaler vi at du f.eks. løber mandag, onsdag og lørdag eller tirsdag, torsdag og søndag. Det er mest effektivt i forhold til at komme i form, og bedst i forhold til at undgå skader, fordi du når at restituere mellem træningspassene

9 Fartleg, tempoture og intervaltræning Fartleg: I de hurtige perioder presses pulsen til 80 90% af max. Pulsen er underordnet i perioderne med roligt løb, men skal falde markant i pauserne, typisk til ca % af maksimalpulsen. Tempoture: På tempoture presses pulsen til 80 90% af maksimalpulsen efter nogle få minutters løb og til tempoturen er slut. En tempotur kan være afbrudt af 1 2 pauser hvor du skal gå eller stå og pulsen skal falde til ca Intervaltræning: På intervallerne presses pulsen op over 90% af maksimalpulsen til sidst i hvert interval. I pauserne skal du gå eller stå og pulsen skal falde til ca Note: Pauserne under fartleg er pauser hvor man jogger / løber roligt, mens pauserne under tempoture og intervaller er pauser hvor man går eller står. Pulszonerne Hvis du har meget vanskeligt ved at få din puls op i de angivne zoner og træningen føles meget hård når du prøver, kan det være fordi din rigtige maksimalpas er væsentligt lavere end beregnet ud fra formlen Maksimalpuls = 220 alder. I så fald vil vi henvise til at du i en periode træner med pulsen 10 slag under de værdier du ellers har regnet med samt at du på et tidspunkt laver en maksimalpulsbestemmelse som beskrevet i folderen Hvorfor træne med pulsur? som du finder på på Hvis du har meget vanskeligt ved at løbe med tilstrækkelig lav puls i forhold til de angivne zoner og træningen føles meget let når du prøver, kan det være fordi din rigtige maksimalpas er væsentligt højere end beregnet ud fra formlen Maksimalpuls = 220 alder. I så fald vil vi henvise til at du i en periode træner med pulsen 10 slag over de værdier du ellers har regnet med samt at du på et tidspunkt laver en maksimalpulsbestemmelse som beskrevet i folderen Hvorfor træne med pulsur? som du finder på på Hvilepuls Noter gerne din hvilpuls om morgen på dine træningsdage. Efterhånden som du kommer i form, vil den falde nogle slag

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Træningsprogram til KMD 4:18:4

Træningsprogram til KMD 4:18:4 Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige

Læs mere

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT) Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 Find rute og al praktisk information på www.copenhagenmarathon.dk Dagene før Lav meget gerne en game plan, så du har helt styr på, hvad du skal gøre hvornår,

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min. uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Det er vores håb, at

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

man kører Guide CYKELLØB - er noget Træningsprogram Guide: Det skal du spise sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

man kører Guide CYKELLØB - er noget Træningsprogram Guide: Det skal du spise sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider CYKELLØB - er noget man kører Træningsprogram Guide: Det skal du spise Cykelløb - er noget man kører INDHOLD: Cykelløb

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fysiologiske forhold af stor betydning for præstationsevnen.

Fysiologiske forhold af stor betydning for præstationsevnen. Fysiologiske forhold af stor betydning for præstationsevnen. Maksimal iltoptagelseshastighed (kondital) Løbeøkonomi Præstation Procentdel af maksimal iltoptagelseshastighed som kan opretholdes gennem længere

Læs mere

Kom med til COPENHAGEN HALF MARATHON d. 13. september med Valbyløberne

Kom med til COPENHAGEN HALF MARATHON d. 13. september med Valbyløberne Kom med til COPENHAGEN HALF MARATHON d. 13. september med Valbyløberne Hvad er Copenhagen Half Marathon? Danmarks nye internationale halvmaraton Bygger på successen fra VM Halvmaraton og er for både motionister

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 [Skriv tekst] INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 TRE FAKTORER DER AFGØR DIN LØBEHASTIGHED

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Forberedelse er vigtig

Forberedelse er vigtig Kodeordet er specifik træning. Helt grundlæggende gælder det, at hvis du vil være god til at løbe, så løb, og hvis du vil være god til at cykle, så cykl. Den bedste måde at forberede sig til Sjælland Rundt

Læs mere

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 Løbedagbog føres på følgende måde: Løbedagbog 1. Alle de daglige løbeture på dag/uge-skema. 2. Såfremt du har én eller flere test-strækninger som du ofte løber, føres en særlig

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Peder Troldborg's træningsdagbog Rapport med estimat over træningsmængde (samlet og specifik),

Peder Troldborg's træningsdagbog Rapport med estimat over træningsmængde (samlet og specifik), Uge 1: ca. 103 km på 14 træningspas. Tirsdag morgen: 1 km ved søen: 3,22. aften: 1 km ved søen: 3,25. Onsdag morgen: 1 km ved søen: 3,21 Torsdag til arbejde ca. 3 km på 10,02. Fredag morgen: 1 km ved søen:

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Cycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011

Cycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1 2. Uddannelsen til Cycling Instruktør Hvis du vælger en karriere indenfor fitnessbranchen, vil du være med til at formidle udbredelsen af sundhed og velvære. Dette

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Triathlon ET HAV AF ERFARINGER

Triathlon ET HAV AF ERFARINGER Triathlon ET HAV AF ERFARINGER Triathlon en sindssyg spændende alsidig sport Store navne: Dave Scott Mark Allen Paula Newby Frazier Chrissie wellingthon Natasha Badman The hoyt familie Iron war Undgå overtræning

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

R100APM Premier Rower COMPUTER

R100APM Premier Rower COMPUTER R100APM Premier Rower COMPUTER 1 LCD Display 130 x 58.5mm Liquid Crystal Display PULSE Display Viser din puls per minut (bmp) SPM Display Antal træk i minuttet LEVEL Display 1~16 Modstands-niveau BRUGER

Læs mere

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge DBU-DIF-CHS Seminar, Tilst 24/3-2015 Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge Peter Krustrup Institut for Idræt og Ernæring, Center for Holdspil og Sundhed,

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen?

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Af Bjarte Vik. Vi inddeler træningsåret i perioder og søger i hver periode at påvirke bestemte fysiske kvaliteter. Et hovedtema inden for træningslæren

Læs mere

gode råd om motionscykling

gode råd om motionscykling træning cykel- gode råd om motionscykling Hvordan skal jeg træne? Der findes masser af træningsprogrammer, lige fra de helt videnskabelige til dem, hvor man bare sætter sig op på cyklen og kører. Det er

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Guide. Gå 2 størrelser ned på 9 uger. sider. Effektive træningsprogrammer. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Gå 2 størrelser ned på 9 uger. sider. Effektive træningsprogrammer. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 32 sider Effektive træningsprogrammer Gå 2 størrelser ned på 9 uger Gå 2 størrelser ned på 9 uger INDHOLD: Træneren: Om Michelle

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai.

INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai. INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai. Målsætning: At kunne gennemføre et marathonløb på en forventet/ønsket tid efter at have fulgt et nøje tilrettelagt

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

TRÆNINGSFORSLAG TIL TRÆNINGSPROGRAMMER.

TRÆNINGSFORSLAG TIL TRÆNINGSPROGRAMMER. TRÆNINGSFORSLAG TIL TRÆNINGSPROGRAMMER. GRUPPE 1. GÅ LØB. UGE 1 UGE 2 UGE 3 UGE 4 UGE 5 UGE 6 UGE 7 UGE 8 UGE 9 UGE 10 21.4 28.4 5.5 12.5 19.5 26.5 2.6 9.6 16.6 22.6 Gå 2..... Løb 3. Løb 4. Løb 5 Løb 4.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012 FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012 Der er mange gode grunde til at dyrke sport i ens sommerferie. Det er forskelligt hvor meget sport man vi kunne dyrke og derfor vil det for nogen handle om at holde

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Gå dig i form helt uden. at løbe

Guide. Foto: Scanpix. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Gå dig i form helt uden. at løbe Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 24 sider Gå dig i form helt uden at løbe Gå dig i form INDHOLD: Gå dig i form - helt uden at løbe...4 Guide: Gåturens tre zoner...8

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Skal vi køre en bjergetape?

Skal vi køre en bjergetape? Skal vi køre en bjergetape? Få en spændende oplevelse med dine kolleger, venner eller træningskammerater En sund oplevelse ud over det sædvanlige Hvorfor ikke kombinere den næste afdelingsdag, polterabend

Læs mere

NBSIF LØBER KOM OG LØB! LØBEAFDELING I NBSIF: INTRO-MØDE LØRDAG 23. FEB. KL. 10.00 I CAFETERIET, LYSHØJSKOLEN

NBSIF LØBER KOM OG LØB! LØBEAFDELING I NBSIF: INTRO-MØDE LØRDAG 23. FEB. KL. 10.00 I CAFETERIET, LYSHØJSKOLEN KOM OG LØB! LØBEAFDELING I NBSIF: INTRO-MØDE LØRDAG 23. FEB. KL. 10.00 I CAFETERIET, LYSHØJSKOLEN KOM OG LØB! INTRO-MØDE 23. FEBRUAR Agenda Initiativ til etablering af løbeafdeling i NBSIF Interesse &

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

40 Brugsanvisning AM

40 Brugsanvisning AM 40 Brugsanvisning AM Cardio 40 1 2 AM 4 5 3 OK (OK) Tryk i ur-visningen for at komme til menu-tilstand. I tilstanden Menu, tryk på knappen for at indtaste eller bekræfte et valg. Når du registrerer, kan

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Hvad er en cykelbiograf? Hvad kan vi levere?

Hvad er en cykelbiograf? Hvad kan vi levere? En Cykelbiograf giver dig og dine medlemmer maksimal fleksibilitet. Sæt mere end 100 hold på ugeplanen - uden at øge instruktøromkostninger og Koda/Gramex afgifter. Du har garanti for samme høje kvalitet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch InterWalk brugermanual Specifikt til iphone og ipod touch Indholdsfortegnelse 1. Sådan kommer du godt i gang med InterWalk... 3 1.1 Kort introduktion... 3 1.2 Sådan låser du din skærm op og åbner InterWalk

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere