1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag.

Transkript

1 Pkt.nr. 3 Sygedagpenge lovgivning og handleplaner Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne 1426 og 2739 uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag. Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets møde 3. marts 2005 Punkt 3: Udvalget ønsker fremlagt forslag til ny startpakke som retter sig til dels selvstændige, dels lønmodtagere. Materialet skal være mere læsevenligt. Udvalget ønsker en opdateret organisationsplan for Arbejdsmarkedscentret. Udvalget ønsker at der udarbejdes opfølgningsplan allerede fra uge 14 i sygdomsforløbet på fremtidige sager, samt i den løbende opfølgning fra den 7. marts Gruppe A og H udtrykker bekymring over den nye lovgivning såfremt der ikke medfølger tilstrækkelige ressourcer. Gruppe V er imod. Gruppe V skønner, at hvis man tilfører ressourcer til sagsbehandling på sygedagpengeområdet vil man kunne spare mindst tilsvarende på sygedagpengeudgifterne. 1 at tages til efterretning. 2 at godkendes. Sagsfremstilling: Indsatsen i dagpenge 1. Gældende regler for opfølgningsplaner Der skal udarbejdes en opfølgningsplan (handlingsplan) når en borger har været sygemeldt i 26 uger. Der skal dog allerede ved den første opfølgning tages stilling til, om der skal udarbejdes en opfølgningsplan tidligere i forløbet. En opfølgningsplan bør indeholde: En beskrivelse af årsagen til uarbejdsdygtigheden (sygdom og behandling) En beskrivelse af den aktuelle beskæftigelse, herunder beskrivelse af arbejdsfunktioner samt en vurdering af, om sygdommen kan forventes at medføre indskrænkninger i de nuværende arbejdsfunktioner En beskrivelse af omfanget af tidligere sygdomsperioder samt

2 Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation Der er ingen krav til, hvornår en borger indkaldes til samtale, hverken i forhold til den tidlige indsats eller i forhold til otte ugers opfølgningen. 2. Retningslinjer for sagsbehandlingen i Hvidovre Kommune Så snart der modtages en sygemelding og der startes på udbetaling af sygedagpenge, fremsendes en startpakke til borgeren. Denne indeholder et oplysningsskema som borgeren selv skal udfylde, en lægeerklæring som borgeren skal få udfyldt ved egen læge, samt en oplysningsfolder vedr. dagpenge. Når startpakken er modtaget retur, videresendes sagen til en opfølgningsmedarbejder. Denne tager som udgangspunkt telefonisk kontakt med den sygemeldte inden otte uger fra første henvendelse om hjælp. Ved denne første opfølgning skal udarbejdes helhedsvurdering og tages stilling til, om sygdommens karakter er af en sådan art, at der skal indkaldes til opfølgningssamtale. De borgere der ikke indkaldes til samtale er dem, hvor det vurderes, at der ikke er fare for et længerevarende sygdomsforløb, glatsager. Det kan f.eks. være en elektriker med ukompliceret brud i benet. Helhedsvurderingen fremsendes til borgeren. Når der indkaldes til samtale, udarbejdes der ved den første samtale opfølgningsplan. Denne udarbejdes med baggrund i en kort beskrivelse af ovenstående punkter. Desuden foretages en vurdering af, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig jf. 5 og planen for den videre sagsbehandling, f.eks. indhentelse af oplysninger, henvisning til KAT eller MUS, tilbagemeldinger fra sygemeldte eller andet samt en plan for videre opfølgning beskrives. Opfølgningsplanen sendes efter samtalen til borgeren. Der er mulighed for at anke over opfølgningsplanen, hvorfor der gives ankevejledning. 3. Resultat af undersøgelse Efter udvalgets ønske er der foretaget en manuel gennemgang af et antal sager, for at efterprøve hvorvidt de beskrevne retningslinjer vedr. opfølgningsplaner overholdes. Der er udtaget 40 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt fra udbetalingslisterne fra KMD. Antallet svarer til ca. 20% af sagerne mellem 1426 og 2739 uger. I sagerne med en varighed på mellem 14 og 26 uger var der udarbejdet opfølgningsplaner i 14 ud af 20 sager. I de resterende seks sager var en person raskmeldt, og resten var ved gennemgang af sagen indkaldt til den første opfølgningssamtale, hvor der udarbejdes opfølgningsplan. Der er ikke lovkrav om opfølgningsplan i denne periode. I sagerne med en varighed på mellem 27 og 39 uger var der ved gennemgangen udarbejdet opfølgningsplaner i 17 ud af 20 sager. I de resterende tre sager burde der have været udarbejdet opfølgningsplan, dog var borgerne på undersøgelsestidspunktet indkaldt til samtale med henblik på udarbejdelse af ressourceprofil og opfølgningsplan. Der var altså sammenlagt udarbejdet opfølgningsplan i 77,5 % af sagerne, heraf 70 % af sagerne mellem 14 og 26 uger og 85% af sagerne mellem 27 og 39 uger.

3 4. Vurdering af resultatet af undersøgelse I sagerne mellem 14 og 26 uger er der som beskrevet ikke lovkrav om, at der udarbejdes opfølgningsplan. Indsatsen i Hvidovre Kommune er derfor på dette område, over de krav der bliver stillet i lovgivningen. I forhold til sagerne mellem 27 og 39 uger skal der være udarbejdet opfølgningsplan i alle sager. Forsinkelserne i de tre sager har forskellige årsager som f.eks. udsatte samtaler på grund af sygdom, sagsbehandlerskift, overførsel fra andre kommuner eller lignende. Der arbejdes til stadighed med, at indarbejde retningslinjer i arbejdet for at minimere fejl, herunder faste temakontroller af forskellige fokusområder, dog kan enkeltstående fejl ikke undgås. Dette set især i perioder med stor udskiftning af medarbejdere, som det har været tilfældet de sidste seks måneder på grund af barsel m.v. Resultatet af undersøgelsen vurderes at være tilfredsstillende. Der er gennemgået 40 sager, og i tre af dem var der fejl der gjorde, at Hvidovre Kommune ikke har levet op til den lovgivningsmæssige forpligtigelse. 5. Ny lovgivning Det forventes, at ændringerne af dagpengelovgivningen bliver behandlet på førstkommende folketingssamling. De væsentligste forandringer fremgår af følgende ramme: Kategorisering: Tidlig indsats: Alle sygemeldte skal kategoriseres Alle sygemeldte borgere skal til samefter en risikovurdering. Følgende tale senest efter 8 ugers sygdom. kategorier anvendes: Ved første samtale foretages risiko 1. Glat sager vurdering, og der tages med baggrund 2. Risiko sager i denne stilling til, hvilken kategori 3. Alvorlig sygdom der skal følges op efter. Inden 1. samtale skal der sendes Opfølgning: folder samt oplysningsskema til Alt efter hvilken kategori borgeren den sygemeldte. placeres i er der forskellige regler Der udarbejdes opfølgningsplan ved for opfølgning: den første samtale. ad. 1: Opfølgning hver 8. uge. Personlig kontakt hver gang, evt. tele Refusion fonsamtale. Refusionen på udgiften til udbetalte ad 2: Opfølgning hver 4. uge. Per sygedagpenge nedsættes efter 26 sonlig kontakt hver gang, samtale ugers sygdom fra 50% til 35%. minimum ved hver 2. opfølgning. ad. 3: Opfølgning hver 8 uge. Det vurderes, at den nye lovgivning bl.a. vil være med til, at imødekomme borgernes forventninger om øget inddragelse i sagsbehandlingen, idet den nuværende procedure kan give borgeren indtryk af, at der ikke sker noget, selv om opfølgningen faktisk foretages.

4 Det er i øjeblikket usikkert hvornår disse lovkrav skal være implementeret. Det forventes, at lovgivningen er vedtaget senest 1. april. Dog vides det ikke, fra hvornår reglerne vil gælde, men sandsynligvis senest 1. juli Inden ovenstående regler kan implementeres i afdelingen, er det nødvendigt, at arbejdsgangene i afdelingen ændres. Dette arbejde er påbegyndt. De nye arbejdsgange forventes implementeret senest 1. juni Dog skal den endelige lovgivning vedtages inden dette kan vurderes med sikkerhed. Det var oprindeligt målsætningen, at lovgivningen skulle have været vedtaget inden 1. januar Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Arbejdsmarkedsstyrelsen. KL har beregnet merudgiften for kommunerne i forhold til de øgede opfølgningskrav til 35%, hvilket er deres udgangspunkt for forhandlingerne. For Hvidovre Kommune svarer dette til en personaleforøgelse på fire medarbejdere. 6. Anvendelse af aktive tilbud I arbejdet med at afklare, hvilke behov der er for hjælp, med det formål at vende tilbage til arbejdsmarkedet, benyttes forskellige tilbud. Eksempler: For at sikre, at den sygemeldte selv er aktiv i forhold til sin situation, benyttes M.U.S. forløbet på Mediedaghøjskolen. I efteråret 2004 blev der desværre fra Mediedaghøjskolens side givet besked om, at der var ventetid på optagelse på kurset fra november måned, hvorfor dette ikke har været benyttet i samme omfang som tidligere. Der er nu modtaget meddelelse om, at der igen er mulighed for henvisning hvorfor dette tilbud igen vil blive benyttet. M.U.S. forløbet bruges primært til borgere tidligt i sygeforløbet. Der er taget initiativ til en drøftelse med Mediedaghøjskolen af, hvilke behov der vil være når den nye lovgivning træder i kraft. Når der er behov for at afprøve en borger i praksis, til afklaring af arbejdsevnen anvendes Kommunens Kursus og afklaringsteam (KAT). Tilbuddet benyttes oftest senere i sygdomsforløbet end M.U.S. Langt størstedelen af de borgere der visiteres til KAT, har behov for hjælp efter anden lovgivning, f.eks. revalidering eller fleksjob. Der har siden 1. november 2004 været henvist 53 sygedagpengemodtagere til afklaring på KAT. Størsteparten af disse gennemfører et fire ugers kursus efterfulgt af praktik. Andre sendes direkte i praktik og enkelte afklares i eget hjem via ergoterapeut. 7. Tiltag Der foretages løbende evaluering af, om de samarbejdsaftaler, værktøjer med mere der benyttes i afdelingen er de mest optimale. F.eks. kan det nævnes, at der nu installeres et nyt arbejdsevnemetodeprogram til sagsbehandlerne. Dette bidrager til, at arbejdet med ressourceprofiler og opfølgningsplaner bliver lettere overskueligt. Desuden er der taget initiativ til at indkøbe MedieConnect. Dette er et Internet baseret program hvor kommunens sagsbehandlere kan sende en anmodning om speciallægeundersøgelser i licitation. Lægerne kan herefter byde ind på opgaven med oplysningerne om pris og varighed på opgaven. Det forventes, at dette vil medføre kortere ventetid på speciallægeundersøgelser, som ofte er nødvendige i afklaringen af borgerens arbejdsevne.

5 Der vil blive taget initiativ til formaliseret samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik, som kan tilbyde en generel helbredsmæssig afklaring af borgerne i forhold til arbejdsmarkedet. I visse sagstyper, vil dette medvirke til en hurtigere afklaring af sygdomsbilledet. Udvalget vil blive orienteret om udviklingen omkring ny lovgivning på området. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: