Kære Inger Støjberg. Arbejdsmarked. Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf

Transkript

1 Arbejdsmarked Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Journalnummer: Ref.: Katrine Rytter Jensen Direkte tlf Kaje3@mariagerfjord.dk Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Hobro Korsgade Hobro Kære Inger Støjberg I forbindelse med din kampagne om Væk med bøvlet, har vi i arbejdsmarkedsudvalget i Mariagerfjord kommune bedt medarbejderne i arbejdsmarkedsafdelingen om at bidrage med deres oplevelser af bøvlet fra dagligdagen. I arbejdsmarkedsudvalget er vi enige med dig i, at vi skal af med de opgaver der tager tiden fra den primære opgave - at få de ledige og sygemeldte i arbejde. Vi har samlet nogle af oplevelserne og forslag til ændringer i temaer og tilsender dig dem som vores bidrag til kampagnen. Rettidighed Sanktioner i forhold til manglende rettidighed tvinger kommunerne til at rette fokus mod afholdelse af samtaler frem for at få de ledige i job. Fleksibiliteten i indsatsen er under pres. Fokus på den lediges individuelle behov, risikerer let at komme i anden række, når det vigtigste er at afholde samtalen til tiden. Der er behov for at der kan sættes ind med en samtale når muligheden for job er størst, fremfor når der er sat en dato. Der bør reduceres i de sanktioner, som kommunerne kan få, hvis indsatsen ikke er rettidig og i stedet fokuseres på om jobcentret formår at skabe effekt i indsatsen Side 1 af 6

2 gennem flere i arbejde. Dette kan ske ved at belønne de jobcentre der klarer sig bedst. Altså rettidig omhu i stedet for rettidighed. Ledige 7-dages fristen for registrering af afholdte samtaler er administrativ besværlig. Det er ikke hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren f.eks. ikke kan afholde en samtale om fredagen, og ved fravær ugen efter vil dette resultere i, at rettidigheden overskrides. Overgives sagen til en anden sagsbehandler skal borgeren pludselig have ny sagsbehandler og ny sgabehandler har i forvejen egne sager hvor rettidigheden også skal overholdes i. Det vil være hensigtsmæssigt at kunne tilpasse rettidighedsdatoen, såfremt der er tilrettelagt et konkret forløb eller planlagt andre tiltag. Eksempel: Dato for seneste afholdelse af jobsamtale er 01/05/10. Der er som led i en parallelindsats aftalt et opfølgningsmøde på psykiatrisk sygehus 11/05/10. Da der er mange involverede fagfolk, er det ikke muligt at afholde opfølgningsmødet før rettidighedsdatoen. Det vil i disse tilfælde være hensigtsmæssigt, at Jobcentret 01/05/10 kan registrere, at samtalen først vil blive afholdt senere - det er overflødigt og ressourcekrævende, at afholde 2 samtaler med borgeren i denne slags situationer, alene for at overholde rettidigheden. På mange områder gælder forskellige regler for målgrupperne, der igen kan være underopdelt i forhold til alder. En øget ensartethed i den lediges muligheder vil forenkle og lette sagsbehandlingen. Eksempel herpå er de lediges muligheder i forhold til at komme i løntilskud/voksenlærling. Perioden for den ledige, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, opgøres i sammenhængende ledighed hvorimod den for dagpengemodtagere opgøres i sammenlagt ledighed. Der ønskes mere fleksibilitet i bestemmelserne om rettidighed, og ensartning af reglerne for forskellige målgrupper for at lette det administrative arbejde. Side 2 af 6

3 Beskæftigelsesloven: Papirarbejde tager meget tid fra den egentlige sagsbehandling eksempelvis i forbindelse med afgivelse af tilbud efter Beskæftigelsesloven. Forenklinger kunne være at forene jobplanen og tilbudsblanketter i en enkelt blanket, elektronisk godkendelse af jobplan på Min side samt elektronisk godkendelse af praktik og løntilskud. Det kræver generelt mange ressourcer, at godkende løntilskud og praktikker rettidigt. Der ønskes mulighed for at afgive tilbud efter Beskæftigelsesloven som en kombination af arbejdsmarkedsrettede tilbud og behandlingstilbud. F.eks. tilbud efter Beskæftigelseslovens 42 i et virksomhedscenter og samtidig behandling hos psykolog, hvor der er en direkte forbindelse mellem arbejdsløsheden og behandlingsbehovet. Som det er nu, skal behandlingen være en integreret del af beskæftigelsestilbuddet, hvilket betyder, at der skal søges om hjælp til enkeltydelser efter aktivloven. Det betyder, at der skal foretages en økonomisk trangsvurdering mv., hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da der ofte ikke er sammenhæng mellem behandlingsbehov og borgerens økonomi (set ud fra trangsvurderingen). Forenkling og sammentænkning af reglerne i beskæftigelsesloven ønskes. Kontanthjælp: I Lov om en Aktiv Socialpolitik kan nogle områder med fordel forenkles for at lette administrationen heraf. Her kan nævnes 300t/450t reglen. Periodesanktionerne kan endvidere samles i en enkelt paragraf, og unge kan fra starten få det nedsatte beløb, så ydelsen ikke i det første ½ år er højere end SU. Det vil også gøre det mere attraktivt at starte på en uddannelse. Det behovsbestemte tillæg kan bevares for de unge, som er dårligt fungerende, LAS 25. Derudover er tilbagebetalingssanktionen administrativ tung og har ofte ikke en effekt. Side 3 af 6

4 Harmoniseringer af målgrupperne påvirker arbejdsgange i jobcenteret, uden at det altid giver mening. Et eksempel herpå er, at det nu ikke længere er muligt at indberette sygdom mere end 13 dage tilbage for kontanthjælpsmodtagere. Det harmonerer dårligt med de indberetninger af fravær, herunder sygdom fra projekter, som typisk har deltagelse af kontanthjælpsmodtagere. Forenkling af reglerne med betydning for kontanthjælpsmodtagere og unge herunder ændring eller forenkling af reglerne for tilbagebetalinger. Revalidering: Lovpligtig opfølgning hver 4 uge indtil 3 mdr. før en revalideringsplan afsluttes er alt for hyppig på revalideringsplaner, der for eksempel omhandler ordinær uddannelse. Derimod har revalideringsplaner med praktik og løntilskud netop brug for hyppig opfølgning de sidste 3 måneder. Kommunen bør have kompetencen til i højere grad selv at vurdere, hvornår der er brug for hyppig opfølgning i revalideringssager og dermed kunne prioritere ressourcerne til dette område. Sygedagpenge: Det er administrativt tungt at afslutte og genoptage sager, f.eks. når der raskmeldes i en periode for at borgeren kan afholde ferie som sygemeldt. Ligeledes er det forbundet med administrativt merarbejde at registrere borgerne fra og til forskellige tilbud eller i delvis raskmelding. Det skal være nemt at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke tungt. Det bør ikke være nødvendigt at skulle bruge ressourcer på at registrere raskmeldinger som følge af afholdelse af ferie for sygemeldte. Fleksjob: Side 4 af 6

5 Administration af fleksjob ordningen anses generel for at være tung og tidskrævende., idet overenskomst forholdene i forbindelse med en ansættelse ofte fylder meget i forhold til at jobkonsulenten kan få afsluttet opgaven og få placeret borgeren i et job. Derudover skal det registreres når en borger i fleksjob sygemeldes fra dag 1 (modsat andre sygemeldte), således at der kan udbetales sygedagpenge i stedet for løntilskud og vice versa når borgeren raskmeldes. I betragtning af at netop gruppe af fleksjobbere oftere er syge end andre og at der er i begge tilfælde er tale om at det offentlige udbetaler en ydelse, bør dette kunne forenkles betydeligt. Undtagelsesregler: Undtagelsesregler i loven for et begrænset antal personer flytter fokus fra det egentlige - at bringe folk i arbejde - samt nedsætter effektiviteten, fordi der altid skal tjekkes undtagelsesbestemmelser, før der kan handles i sagen. Et aktuelt eksempel herpå er det netop af folketinget vedtagede skattefrie soldaterlegat, der ikke skal medregnes som formue, når der skal udbetales kontanthjælp og lignende. Selvom der er tale om en ydelse, der ikke administreres af jobcentret, så allokeres der ressourcer til opgaven på ydelseskontoret, som kunne være brugt på jobcentret i stedet for. Undtagelsesregler tager tid og ressourcer. Undgå undtagelsesregler til særgrupper der flytter fokus fra det væsentlige at bringe de ledige i job. IT I forbindelse med større implementeringer af IT skabes det megen administrativ merarbejde. Nye IT systemer udrulles til trods for, at der på forhånd er kendte fejl i systemet dertil kommer de fejl, der typisk opstår i opstartsperioder, og som igen genererer ekstra arbejde. Når jobcenteret skal implementere ny lov eller nye systemer forventes det, at jobcenteret er kørende fra dag ét. Jobcenteret har brug for en implementeringsperiode både på Side 5 af 6

6 grund af de fejl, der er/opstår i systemet men også på grund af, at nye systemer genererer nye arbejdsgange, som ikke altid kan forudsiges før systemet kører. Det gør sig især gældende, når der er flere systemer, der skal arbejde sammen. Færre og enklere ændringer vil lette den tid og de ressourcer, der bruges opdatering af arbejdsrelateret materiale. Jobcenteret bruger generelt megen tid på at gennemskue systemerne, og hvordan systemerne påvirker hinanden. Det synes unødvendigt, at hvert jobcenter skal gennemskue og konsekvensberegne på systemerne for eksempel i forbindelse med nye implementeringer. Ikrafttræden af ny lovgivning bør koordineres med at de nødvendige IT løsninger kan nå at udvikles og implementeres. Vi ser frem til resultatet af din kampagne, og håber du kan bruge vores forslag som et bidrag i det videre arbejde om regelforenkling på arbejdsmarkedsområdet. Vi stiller os gerne til rådighed såfremt du vil have uddybet vore forslag. På Arbejdsmarkedsudvalget i Mariagerfjord kommunes vegne Udvalgsformand Finn Cilleborg Side 6 af 6