Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer
|
|
- Marianne Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Krav og konsekvenser Kongsvang Allé 37, Bygning 16, DK Århus C Tlf: info@vinduesindustrien.dk info@energivinduer.dk Solafskærmning - Fc Gradtimer Glasandel - Ff Skyggefaktor - Fs LT-værdi Dagslys SBi-anvisn. 213 Mindste varmeisolering Linjetab Solindfald U-værdi g-værdi Varmetabsramme Eref Tilbygning Energitilskud Opvarmning Køling Ventilation Bygningsklasse 2020 Energiramme Nye bygninger Sommerhuse Ombygning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til VinduesIndustrien 7. Udgave September
2 Indholdsfortegnelse BR15 - generelt 4 7. Energiforbrug Energirammer for nye bygninger 7 Boliger, kollegier, hoteller, kontorer, skoler, o.lign. Bygningsklasse Ændret anvendelse og tilbygninger 11 Energiramme, U-værdi, Varmetabsramme 7.4 Ombygning m.v. 13 U-værdi, E ref, energitilskud 7.5 Sommerhuse Mindste varmeisolering 15 Bilag 6: Rentable energibesparelser 16 Stk. 3 - Bygningers energibehov, VE-anlæg Stk. 4 - Midlertidige, flytbare pavilloner Redningsåbninger 17 Beregning af E ref - referencevindue 17 Beregning af U w 19 Kodeks for markedsføring 20 CE-mærkning af vinduer og yderdøre 21 Energimærkningsordning for facadevinduer 22 Oversigt over energikrav 27 3 Side BR15 Generelt Udpluk, som kan have betydning for vinduer. Ikrafttrædelse: Bygningsreglement BR15 træder i kraft 1. Januar I første halvdel af 2016 vil der være en overgangsperiode, hvor BR10 stadig må anvendes. Fra 1. juli 2016 vil der ikke længere kunne bygges efter BR Byggetilladelse Stk. 2 I mindst 10% af byggesagerne skal kommunalbestyrelsen stille krav om en tæthedsprøvning af den færdige bygning. For bygningsklasse 2020 skal samtlige bygninger trykprøves. Prøvning skal foretages af en uvildig, kvalificeret bygningstester. Stk. 3 For bygningsklasse 2020 skal kommunalbestyrelsen I mindst 10% af byggesagerne stille krav om dokumentation for korrekt overholdelse af energirammen. Foretages af uvildig energisagkyndig. 4.5 Fugt og holdbarhed Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Vejledningstekst: Kondens på kolde indvendige overflader opstår sædvanligvis som følge af utilsigtet høj luftfugtighed, kombineret med utilstrækkelig ventilation og ringe luftbevægelse i områder med kolde overflader. Kolde indvendige overflader kan optræde ved konstruktive kuldebroer, ved klimaskærmspartier med lav isoleringsevne, ved utætheder i klimaskærmen, ved installationsgennemføringer, på vinduer, mm. Ved nybyggeri og renovering bør fugtbelastningen medtages i vurderingen af, om der er tilstrækkelig ventilation og luftbevægelse i alle rum. Ved valg af ventilationsstrategi, konstruktioner og bygningsdele bør der i projekterings-, udførelses- samt brugsfasen tages hensyn til den fugtproduktion, luftudskiftning og luftbevægelse, der er i bygningen, så forudsætningerne for et sundt indeklima skabes, så byggekomponenter og konstruktioner ikke nedbrydes. 4
3 6.2 Termisk indeklima Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. I vejledningsteksten står bl.a.: For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt, når det gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 o C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 o C. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 o C og 27 o C må overskrides. Stk. 2 For boliger, institutioner, kontorer m.m. skal det termiske indeklima på solrige dage dokumenteres gennem beregning. Dokumentation kan ske på grundlag af DRY For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregn. (I Be15 er der implementeret en forenklet beregning af det termiske indeklima kaldet Sommerkomfort") 6.3 Luftkvalitet Ventilation - Generelt Stk. 1 Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så der i benyttelsestiden opnås tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold. I vejledningen står bl.a.: Kravene til ventilation gælder også i eksisterende bygninger ved ombygning eller udskiftning af f.eks. vinduer og døre, der reducerer ventilationen. Her kan der dog evt. kompenseres med udeluftventiler. Stk. 2 Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af indblæsningsluften Beboelsesbygninger Stk. 1 I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal Stk. 3 Boligens grundluftskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften. Om sommeren kan indblæsning erstattes af oplukkelige vinduer, udeluftventiler o.lign. Stk. 6 Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation. Beboelsesrum - Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør samt en eller flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm 2 pr. 25 m 2 gulvareal. Køkkener: Åbning på mindst 100 cm 2 mod adgangsrum samt oplukkeligt vindue, lem eller yderdør. 6.5 Lysforhold Stk. 2 Arbejdsrum m.v. og beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne Dagslys Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Dagslyset kan i almindelighed anses for tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af indvendigt gulvareal eller ved ovenlys mindst 7 % af indvendigt gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. Glasarealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang. 6
4 7. Energiforbrug 7.2 Energirammer for nye bygninger Generelt Stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Stk. 2 Bygninger skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap og Eftervisningen sker på grundlag af SBI-anvisning 213, Bygningers energibehov. Stk. 4 Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,0 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 0,3 l/s pr. m 2 klimaskærm. Prøvningen sker på grundlag af DS/EN Resultatet udtrykkes som gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor hyppigt der skal foreligge dokumentation af trykprøvning - jvnf. kap 1.4 stk. 2 Stk. 6 Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for bygninger opvarmet til under 15 o C, ændret anvendelse, tilbygninger og renovering. Stk. 7 De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal mindst isoleres svarende til værdierne i kap Energirammen for boliger, kollegier, hoteller o.lign. Bygningens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand må pr. m 2 opvarmet etageareal højst være 30,0 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen kan udtrykkes således: ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Energirammer for kontorer, skoler, institutioner o.lign. ikke omfattet af Stk. 1 Bygningens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand - belysning må pr. m 2 opvarmet etageareal højst være 41,0 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen kan udtrykkes således: ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Stk. 2 Bestemmelserne i stk. 1 gælder for bygninger opvarmet til over 5 o C Bygningsklasse Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020 Stk. 1 Bygninger omfattet af bestemmelserne kap eller skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 3,7 W pr. m 2 klimaskærm, når bygningen er i én etage, 4,7 W når bygningen er i 2 etager og 5,7 W når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medregnes ikke. 7 8
5 Stk. 2 Energitilskuddet gennem vinduerne i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/ m 2 pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m 2 K. Stk. 3 og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,8 W/m 2 K. med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m 2 K, eller et energitilskud gennem døren i opvarmningssæsonen på ikke mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. Der kan frit vælges mellem de 2 krav. med glas omfatter f.eks. også skydedøre. Kravet til yderdøre gælder for standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m. Stk. 4 Porte må højst have en U-værdi på 1,40 W/m 2 K Stk. 5 Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet beregnes som et gennemsnit af måling ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3 må luftskiftet ikke overstige 0,15 l/s pr. m 2 klimaskærm. Stk. 6 For bygningsklasse 2020 boliger, kollegier, hoteller m.m. skal glasarealet være mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges rudearealet tilsvarende. For ovenlys indregnes rudearealet med en faktor 1,4. Stk. 7 For kontorer, skoler og institutioner m.m, der ikke er omfattet af stk. 6, skal glasarealet være mindst 15 % af gulvarealet i undervisningsrum og opholdsrum hvis rudernes lystransmittans er større end 75%. Er lystransmittansen mindre, forøges rudearealet tilsvarende. For ovenlys indregnes rudearealet med en faktor 1, Energiramme for boliger, kollegier, hoteller o. lign. i bygningsklasse 2020 En bygning kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kwh pr. år Energiramme for kontorer, skoler, institutioner o.lign. i bygningsklasse 2020 Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m 2 opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. OBS! Bygningsklasse 2020 forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige bygninger ved udgangen af 2018 og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af Bemærkning: For at en energirammeberegning kan gennemføres, har kunden brug for at kende følgende værdier for det aktuelle vindue: Glasandel F f A g / A w Rudens g-værdi g g Rudens LT-værdi 1) LT hvor A g = synligt glasareal og A w = vinduets areal 1) LT anvendes kun for kontorer, skoler, institutioner m.v. Vinduets / dørens U-værdi: U w 0,XX 0,XX 0,XX X,XX W/m 2 K 9 10
6 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger En ændret anvendelse kan være et udhus eller en udnyttelig tagetage, der inddrages til beboelse. En ny tagetage på et fladt tag er en tilbygning på samme måde som en regulær tilbygning i stueplan. Rum opvarmet til mere end 15 o C henhv. 5 o C Når energikravene for tilbygninger opvarmet til mere end 15 o C henhv. 5 o C skal opfyldes, kan man vælge mellem 3 metoder: 1. Man kan benytte energirammen, som for nybyggeri. Benyttes energirammen for tilbygninger beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Behovet for tilført energi beregnes derimod alene for tilbygningen. 2. Man kan anvende kravene for bygningsdele samt arealbegrænsning af vinduer. Kravene er i så fald: U-værdi i W/m 2 K Rum opvarmet til T >15 o C 5 o C < T< 15 o C Porte: 1,80 1,80 Lemme over 500 cm 2 1,40 1,50 Ovenlyskupler 1,40 1,80 uden glas: U w max. 1,40 W/m 2 K med glas: U w max. 1,50 W/m 2 K Isolerede partier i glasydervæg og vinduer U w max. 0,6 W/m 2 K (centerværdi) Vinduer og glasydervægge: E ref min. -17 kwh/m 2 pr. år Ovenlysvinduer og glastage: E ref min. 0 kwh/m 2 pr. år Linjetabet i samlingen mellem vindue/dør og ydervæg må max. være 0,03 W/m K Det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge og lemme mod det fri må max. udgøre 22% af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som elementet indbygges i. 3. Man kan anvende varmetabsrammen. I så fald må man godt fravige kravene i metode 2, når bare tilbygningens varmetab herved ikke bliver større, end hvis disse krav havde været overholdt. Hvis det kniber med at overholde kravet det ene sted, kan man kompensere ved at isolere bedre et andet sted. De enkelte bygningsdele skal dog overholde kravene til mindste varmeisolering i kap. 7.6 Ved brug af varmetabsrammen, kan man for en tilbygning fratrække 50 % af det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning. Vinduer kan i varmetabsrammen indregnes som reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,2 W/m 2 K Alternativt eksempel: I forbindelse med en tilbygning ønsker man et større vinduesareal end de 22 %. Under pkt. 2 er der for vinduer ikke udformet et krav til U-værdien, men derimod et krav til E ref Man kan forestille sig en specifik anvendelse af varmetabsrammen på den måde, at der beregnes et arealvægtet gennemsnit for flere forskellige værdier af E ref Større vinduesareal modsvares af en bedre værdi af E ref Vedr.: krav til E ref : (Jvnf. kap. 7.6 stk. 4) Kravet til E ref kan fraviges, hvis der kan påvises en energimæssig gevinst herved. Der kan f.eks. vælges vinduer med lavere g-værdi og dermed lavere E ref, hvis det giver en energimæssig gevinst. Bestemmelser, der ventes indført i 2020: Energitilskuddet, E ref, for vinduer: ikke mindre end 0 kwh/m 2 pr. år 11 12
7 7.4 Ombygning m.v Krav ved ombygning og andre forandr. i bygningen Hvis ombygning eller ændring vedrører klimaskærmen, skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable. Kravene til vinduer og yderdøre gælder dog uanset rentabilitet. Kravene til isolering af vinduer og yderdøre er: 1. Porte: U w max. 1,80 W/m 2 K 2. Lemme, nye forsatsvinduer, ovenlyskupler: U w max. 1,40 W/m 2 K 3. Renoverede forsatsvinduer: U w max. 1,65 W/m 2 K 4. uden glas: U w max. 1,40 W/m 2 K 5. med glas: U w max. 1,50 W/m 2 K 6. Vinduer / døre mod ydervæg: linjetab max. 0,03 W/m K Sidstnævnte gælder kun, såfremt ydervæggen indgår i ombygning. 7. Vinduer: energitilskuddet, E ref, må ikke være mindre end -17 kwh/m 2 pr. år 8. Ovenlysvinduer: energitilskuddet, E ref, må ikke være mindre end 0 kwh/m 2 pr. år Krav jvnf. kap. 7.6 stk Kravet til E ref for vinduer er et systemkrav, der gælder for et referencevindue, der er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Værdien gælder uanset den aktuelle vinduesudformning. Om det aktuelle vindue er udformet f.eks. som et dannebrogsvindue eller forsynet med friskluftsventil. Lydruder og andre funktionsglas kan anvendes - forudsat at vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne. Dog bør andre alternativer - f.eks. udvendig solafskærmning - overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. Kravene til yderdøre gælder for standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m Krav til overfladetemperatur i BR10 er bortfaldet i BR Energirammer for eksisterende bygninger Generelt Stk. 1. Alternativt til kravene i kap stk. 1, kan kravene til ombygning opfyldes ved at overholde energirammerne for eksisterende bygninger. Eftervisningen sker på grundlag af SBI-anvisning 213, Bygningers energibehov. Kravene til udskiftning af vinduer er dog stadig de samme, som nævnt under kap Sommerhuse Følgende krav skal opfyldes for vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, ovenlyskupler, Glasydervægge og glastage: 1. U-værdi max. 1,80 W/m 2 K 2. Linjetab max. 0,03 W/m K Areal af vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme må max. udgøre 30% af det opvarmede etageareal. Det er tilladt at anvende varmetabsrammen: Det betyder, at man godt må fravige ovennævnte krav, når bare varmetabet ikke herved bliver større, end hvis disse krav havde været overholdt. Hvis det kniber med at overholde kravet det ene sted, kan man kompensere ved at isolere bedre et andet sted. Man kan lægge mere isolering i loft, væg eller gulv, eller man kan bruge bedre isolerende vinduer. Det betyder f.eks. også, at hvis et lille vindues U-værdi er højere end 1,80, kan det udlignes af et større vindues lavere U-værdi. Sagt på en anden måde, så kan kravet om en U-værdi på max. 1,80 omskrives til at gælde for det arealvægtede gennemsnit af flere elementer, f.eks. alle vinduer og yderdøre i huset. Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder kravene til vinduer i kap. 7.5 under forudsætning af rentabilitet. For vinduer vil denne forudsætning normalt altid være opfyldt med ovennævnte krav. 14
8 7.6 Mindste varmeisolering I forbindelse med anvendelsen af energiramme i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap. 7.3 eller sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5 skal vinduer og yderdøre samtidigt overholde følgende krav: uden glas: U-værdi max. 1,40 W/m 2 K med glas: U-værdi max. 1,50 W/m 2 K Porte, lemme: U-værdi max. 1,80 W/m 2 K Ovenlyskupler U-værdi max. 1,40 W/m 2 K Isolerede partier i glasydervægge og vinduer: Centerværdi: U-værdi max. 0,6 W/m 2 K Vinduer: E ref min. -17 kwh/m 2 pr. år Ovenlysvinduer: E ref min. 0 kwh/m 2 pr. år Linjetabet i samlingen mellem vindue/dør og ydervæg må max. være 0,06 W/m K Stk. 1 Kravene til yderdøre gælder for standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m Stk. 2-3 Kravet til E ref for vinduer er et systemkrav, der gælder for et referencevindue, der er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Værdien gælder uanset den aktuelle vinduesudformning. Om det aktuelle vindue er udformet f.eks. som et dannebrogsvindue eller forsynet med friskluftsventil. Stk. 4 Lydruder og andre funktionsglas kan anvendes - forudsat at vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne. Dog bør andre alternativer - f.eks. udvendig solafskærmning - overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. 15 Bilag 6 1. Levetider 1.1 Vinduer Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap Stk. 3 Beregning af bygningers energibehov Fælles VE-anlæg (VE = vedvarende energi) Etableres en ny bebyggelse med fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering heraf. VE-anlægget skal endvidere opføres i bebyggelsen eller i nærheden. Individuelle VE-anlæg VE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen for den pågældende bygning. Stk. 4 Midlertidige, flytbare pavilloner. Pavilloner, der opstilles midlertidigt, f.eks. som led i renovering af en skole el. lign. Midlertidig er i denne sammenhæng 0-5 år. Pavilloner, der benyttes herudover betragtes som permanente og skal opfylde gældende krav til nybyggeri. Følgende krav til U-værdier m.v. skal opfyldes : 1. Vinduer, glasvægge, yderdøre, porte og lemme: U-værdi max. 1,50 W/m 2 K 2. Ovenlysvinduer og -kupler: U-værdi max. 1,80 W/m 2 K 3. Linjetab vindue/ydervæg max. 0,03 W/m K 4. Vinduesarealet må max. udgøre 22% af etagearealet. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som elementet indbygges i. Det er tilladt at benytte varmetabsrammen. D.v.s. at værdierne kan overskrides, hvis pavillonens varmetab ikke herved bliver større, end hvis kravene herover var overholdt. 16
9 Redningsåbninger I BR15 står der som i BR10 - kun en vag formulering omkring redningsåbninger under kap. 5.2 stk. 7 Præcise krav til mål på redningsåbninger fremgår af: Energistyrelsens eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Stk Målene er de samme, som har været gældende i mange år: Fri højde og bredde skal tilsammen være min. 1,5 m Højde min. 0,6 m og bredde min 0,5 m Når redningsåbninger er placeret mindre end 2 m over terræn, er det forsvarligt at have en mindre højde. Beregning af vinduets energitilskud E w el. E ref E w el. E ref = 196,4 g w 90,36 U w (kwh/m 2 pr. år) Baggrunden for formlen er beskrevet i "Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1: Grundlæggende energimæssige egenskaber. BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet" g w = hele vinduets g-værdi = rudens g-værdi, g g, gange Glasandel F f (= A g /A w ) U w = hele vinduets U-værdi Tallene fremkommer på baggrund af det danske referenceår DRY. Her beregnes solindfaldet for orienteringerne nord, syd og øst/vest samt antallet af gradtimer i fyringssæsonen. Orientering Solindfald Gradtimer Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 232,1 90,36 Solindfaldet ganget med g-værdien giver et positivt bidrag - Gradtimerne ganget med U-værdien giver et negativt bidrag. (Gradtimer er temperaturforskellen mellem inde og ude gange antal timer. Hvis det var nat døgnet rundt, ville kun dette bidrag være med) Den gennemsnitlige effekt for vinduerne i et hus beregnes på baggrund af et referencehus, med følgende fordeling af vinduer: Nord 26 % Syd 41 % Øst/vest 33 % Hertil kommer en skyggefaktor, F s = 0,7, som er hentet fra SBI-anvisn. 184 Det gennemsnitlige energitilskud, E w / E ref, fra et vindue kan nu beregnes som: E w el. E ref = E nord + E syd + E øst/vest E w el. E ref = 0,26 (104,5 0,7 g w 90,36 U w ) + 0,41 (431,4 0,7 g w 90,36 U w ) + 0,33 (232,1 0,7 g w 90,36 U w ) som samles til: E w el. E ref = 196,4 g w 90,36 U w (kwh/m 2 pr. år) E w = energitilskuddet for det konkrete vindue i aktuel størrelse og Udformning E ref = energitilskuddet for et referencevindue, defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude = den mest solgte rude. Af formlen kan man se, at følgende parametre kan påvirke Eref i gunstig (=opadgående) retning: 1. højere g-værdi for hele vinduet = højere g-værdi for ruden 2. slankere konstruktion i de tilfælde, hvor glasarealet isolerer bedre end ramme/karmarealet. 3. bedre (=lavere) U-værdi for hele vinduet, U w, så der bliver et mindre tal at trække fra
10 Beregning af Uw Hele vinduets U-værdi, Uw, beregnes i henh. til DS 418. Herunder vises formlen til beregning af Uw i sin grundform. Det er en forudsætning, at man kender værdien af Ψg og Uf for den aktuelle konstruktion. Disse findes normalt ved en beregning i henh. til DS/EN ISO ved hjælp af et FEM beregningsprogram. U g = glassets U-værdi midt på ruden i W/m 2 K U f = ramme/karmarealets U-værdi i W/m 2 K Ψg = U w = AU g g lineær transmissionskoefficient for randzonen (= rudens afstandsprofil samt indbygning i rammen) i W/m K A g = synligt glasareal i m 2 + AU f f+ lgψ Ag+ Af A f = ramme/karmarealet i m 2 l g = omkredsen af glasarealet i m gg Ag Hele vinduets g-værdi: gw = Aw g g = rudens g-værdi A w = hele vinduets areal = A g + A f Af formlen kan man se, at følgende parametre kan påvirke U w i gunstig (=nedadgående) retning: g lg Ag Af Kodeks for markedsføring Formål Branchen ønsker med udarbejdelsen af dette kodeks at sikre, at der i branchen udøves en retvisende markedsføring af vinduers og yderdøres energiydeevne. Det er lykkedes for vinduesindustrien, i samarbejde med Energistyrelsen, at nå frem til en enkel fastsættelse af energikrav til vinduer i forbindelse med Tilbygning, Ombygning og Mindste varmeisolering. Løsningen er blevet et krav til E ref, beregnet for det referencevindue, som også anvendes i forbindelse med CE-mærkning. Referencevinduet er et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med vinduesproducentens standardrude. Vinduesproducentens standardrude er vinduesproducentens mest solgte rude for vinduessystemet. For at opretholde tilliden til en reel og sammenlignelig forbrugeroplysning er det derfor vigtigt, at alle vinduesproducenter som minimum angiver denne værdi af E ref i brochuremateriale, annoncering m.v. samt beskriver grundlaget herfor. Andre værdier af E ref, f.eks. med en speciel rudetype, kan altid oplyses særskilt med behørig beskrivelse af baggrunden. Ved mistanke om snyd med reglen om standardruder vil DVV i fremtiden ved kontrolbesøg kontrollere om reglen overholdes. 1. lavere værdi af U g = bedre isolerende rude 2. lavere værdi af U f = bedre isolerende ramme/karmareal 3. lavere værdi af Ψg = bedre isolerende afstandsprofil i ruden samt gunstigere indbygning i rammen. 4. slankere konstruktion i de tilfælde, hvor glasarealet isolerer bedre end ramme/karmarealet
11 CE-mærkning af vinduer og yderdøre Siden 1. feb har det i Danmark været forbudt at sælge vinduer, som ikke er CE-mærket. Grundlaget for CE-mærkning af vinduer og døre er beskrevet i den europæiske produktstandard DS/EN A1. Den indeholder en række krav, som skal overholdes for at producenten kan CE-mærke produktet. Man kan deklarere mange forskellige egenskaber for det givne produkt, f.eks. lufttæthed, vandtæthed, vindbelastning m.v., men der er kun krav til at deklarere de egenskaber, der er reguleret ved lov i det land, hvor produktet markedsføres. For vinduer og døre, der udelukkende markedsføres i Danmark, er det derfor kun et krav at deklarere de termiske værdier samt bæreevnen af sikkerhedsbeslag, f.eks. pudsebeslag i vendevinduer i største karmmål. Indledningsvis skal der foretages en førstegangsprøvning af produktet. Førstegangsprøvningen skal foretages af et "notificeret organ", som er et officielt udpeget laboratorium, f.eks. Teknologisk Institut, Byggeri i Århus. Man kan frit vælge mellem de godkendte laboratorier i EU. I Danmark skal U-værdien deklareres for følgende produkter: ( Der kan være tale om en test, en beregning eller et tabelopslag. ) Et 1-fl. oplukkeligt vindue med standardrude og karmmål 1,23 x 1,48 m En 1-fl. rammedør med standardrude og karmmål 1,23 x 2,18 m. En 1-fl. pladedør med karmmål 1,23 x 2,18 m Endvidere skal g-værdi og LT-værdi for standardruden deklareres. Producenten skal kunne oplyse de termiske værdier for det aktuelle vindue samt give oplysninger om håndtering, montering, brug og vedligehold. Miljø: Hvis et vindue afgiver farlige stoffer under brug, skal det dokumenteres, at lovgivningens grænseværdier overholdes. Producenten skal etablere en produktionskontrol. DS/EN A1 indeholder detaljerede krav til kontrolsystemet. For DVV-certificerede virksomheder vil dette krav normalt være opfyldt. Producenten skal underskrive en overensstemmelseserklæring som dokumentation for, at produkterne fremstilles i overensstemmelse med produktstandarden, og at de oplyste værdier og klasser er korrekte. CE-mærket kan anbringes på selve elementet eller på medfølgende papirer. 21 Energimærkningsordning for facadevinduer Pr. 1. februar 2011 er indført en energimærkningsordning for facadevinduer. Der er tale om en frivillig mærkningsordning, der administreres af VinduesIndustrien i henhold til aftale indgået med Energistyrelsen. Virksomhedskontrol Virksomhedernes energimærkning kontrolleres en gang årligt af et uvildigt organ. For DVV certificerede virksomheder udføres kontrollen i forbindelse med et planlagt kontrolbesøg. Krav til virksomheder Virksomheden skal kunne dokumentere, at energimærkede facadevinduer som minimum er CE-mærkede. Se side 25. Virksomheden skal endvidere på forespørgsel fra kunder, på tilbud og på ordrebekræftelse oplyse om E ref for produktsystemet og E w, U w, g g samt glasandelen A g/a w for hvert enkelt vindue i den aktuelle udformning og størrelse. E w er energitilskuddet for det konkrete vindue i den aktuelle størrelse og udformning. Beregnes efter samme formel som E ref, se side Dokumentationsmateriale Fra et notificeret eller et af energimærkningsordningen godkendt organ skal der foreligge dokumentation af referencevinduets energitilskud, E ref, der beregnes som beskrevet på side Referencevinduet er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude = producentens mest solgte rude. Endvidere skal der foreligge en dokumentation for bredde og linjetab, Ψ- værdi, for produktsystemets standardsprosse. Standardsprossen er defineret som produktsystemets mest solgte sprosse. 22
12 For hvert produktsystem skal følgende energidata dokumenteres: Mærkning Referencevinduets energitilskud, E ref, danner grundlag for energimærkningen. Referencevindue: En-fløjet vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m Med standardrude for produktsystem E ref = vinduets energitilskud kwh/m 2 U w = vinduets U-værdi W/m 2 K Virksomheden skal desuden kunne dokumentere overfor kontrolorganet, at den på en retvisende måde kan beregne de aktuelle vinduers energidata. Hvert produktsystem / vindueskonstruktion skal have sin egen mærkning. Mærkningen foretages i energiklasser efter en skala A-F på basis af beregningsrapport vedr. referencevinduets energitilskud, E ref, fra et notificeret eller et af energimærkningsordningen godkendt organ. g w = solenergitransmittans, vindue F f = glasandel = A g / A w Standardrude for produktsystem: 0,XX 0,XX I produktsystemer, som kan energimærkes efter nærværende bestemmelser, er gennemgående sprosser ikke tilladt. Gennemgående sprosser er dog tilladt, hvis de er nødvendige af hensyn til bæreevnen eller som nødvendig adskillelse mellem 2 rudetyper. U g center U-værdi, rude g g solenergitransmittans, rude LT - lystransmittans λ eq ækv. varmeledningsevne -spacer X,XX W/m 2 K 0,XX 0,XX X,XX W/m K Standardsprosse for produktsystem: Linietab Kategori Ψ 0,010 Lavenergisprosse Ψ > 0,010 Energisprosse Bredde på standardsprosse Psi-værdi ( Ψ ) = linjetab ved sprosse (pr. side) XX mm X,XX W/m K Klasse C eller lavere er kun lovligt i byggeri, der ikke er omfattet af BR15 Klasse B svarer til kravet i BR15 Klasse A svarer til Bygningsklasse bliver generelt krav i 2018/
13 Ekstern kontrol Virksomheden skal 1 gang årligt give kontrolorganet uhindret adgang til produktionsstedet og fremlægge den krævede dokumentation. Ved hvert besøg foretages nedenstående kontrol: Verifikation af, at rudedata på energimærkningscertifikatet er i overensstemmelse med virksomhedens dokumentationsmateriale. Ved begrundet mistanke om fejl eller snyd kontrolleres det, at standardruden er den mest anvendte i produktsystemet Verifikation af, at energidata for referencevinduet og standardsprossen på energimærkningscertifikatet er i overensstemmelse med virksomhedens dokumentationsmateriale, samt testrapporten fra det notificerede eller det af energimærkningsordningen anerkendte organ. Dokumentation for, at virksomheden for hvert produktsystem kan beregne produkternes aktuelle energidata. Det verificeres ved, at virksomheden under besøget laver en energiberegning for referencevinduet. Resultatet af energiberegningen skal være i overensstemmelse med resultatet i testrapporten fra det notificerede organ inden for ± 0,05. Verifikation af, at produkterne produceres i overensstemmelse med det tegningsmateriale, der ligger til grund for udstedelse af energimærkningscertifikatet. At der i energimærkede produktsystemer ikke benyttes gennemgående sprosser udover de tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til bæreevnen eller som adskillelse mellem 2 rudetyper. Såfremt der ikke registreres afvigelser i forbindelse med ovenstående dokumentation, kan energimærkningscertifikatet fornyes for 1 år. På næste side ses et eksempel på energimærkningscertifikat
14 Oversigt: Energikrav i henh. til BR15 kap. 7 Nybygning Hele bygningen Vinduer, glasydervægge Generelt Vinduer og glasydervæg u/glas Bygningsklasse 2020 Dimensionerende transmissionstab og energiramme overholdt, lemme, Ovenlyskupler Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Pavilloner opstillet i mere end 5 år Energirammen overholdt Samt: Mindste varmeisolering m/glas Porte og lemme Ovenlysvinduer Ovenlyskupler Ovenlysvinduer Porte E ref min. 0 U w 0,8 U w 1,20 E ref min. 10 U w 1,40 m/glas Glasareal min. 15% af gulvareal i beboelsesrum o. lign. Isolerede partier i vinduer E ref 17 U w 1,40 U w 1,50 U w 1,80 U w 1,40 E ref 0 U w 0,60 U w 1,00 eller E ref min. 0 Ændret anvendelse og tilbygning Metode 1: Energirammen overholdt Metode 2: Vinduer u/glas, lemme, ovenlyskupler Rum opvarmet til mere end 15 o C m/glas Porte Ovenlysvinduer Isolerede partier i vinduer E ref 17 U w 1,40 U w 1,50 U w 1,80 E ref 0 U w 0,60 Areal af ovennævnte elementer i alt: max. 22% af etageareal Metode 3: Varmetabsramme Vinduer, glasydervægge Krav til enkeltelementer kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 22% kan overskrides u/glas Samt: Mindste varmeisolering m/glas Porte og lemme Ovenlyskupler Ovenlysvinduer Isolerede partier i vinduer E ref 17 U w 1,40 U w 1,50 U w 1,80 U w 1,40 E ref 0 U w 0,60 Ombygning / udskiftning Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Sommerhuse Metode 1: Enkeltelem. Metode 2: u/glas m/glas Porte Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og -kupler, glasvæg U w max. 1,80 og vinduesareal max. 30% af etageareal Varmetabsramme U w max. 1,80 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer og de 30% kan overskrides, hvis der kompenseres med bedre isolering. 27 Lemme, ovenlyskupler, nye forsatsvinduer Ovenlysvinduer Vinduer, glasydervæg renoverede forsatsvinduer E ref 17 U w 1,40 U w 1,50 U w 1,80 U w 1,40 E ref 0 U w 1,65 Pavilloner Metode 1: Opstillet i mindre end 5 år Vinduer, yderdøre, porte, lemme Ovenlysvinduer og -kupler Enkeltelem.: U w max. 1,50 U w max. 1,80 Metode 2: Areal af ovennævnte elementer i alt: max. 22% af etageareal Varmetabsramme U w max. 1,50 henhv. 1,80 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 22% kan overskrides 28
Ændret anvendelse og tilbygning BR15 Metode 1: Metode 2: Metode 3: Krav og konsekvenser Samt: Mindste varmeisolering Pavilloner Metode 1: Metode 2:
Ændret anvendelse og tilbygning Metode 1: Energirammen overholdt Rum opvarmet til mere end 15 o C Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Metode 2: Vinduer u/glas, lemme, ovenlyskupler m/glas
Læs mereKrav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning
Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement
Læs mereKrav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer
Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til
Læs mereKrav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06
Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereEnergiberegning på VM plast udadgående Energi
www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen
Læs mereAftale om tilslutning til ordningen
MELLEM ANSØGER/FORHANDLER (i det følgende kaldet virksomheden) Navn på virksomhed (står på certifikatet) CVR nr. for virksomhed Adresse på virksomhed Postnr. By, land Kontaktperson Tlf./ mobil nr. Mail
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereBR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereDet nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen
Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547 BR15 Nybyggeri Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt
Læs mereFROVIN Vinduer & Døre A/S
Tilbud på vinduer & døre til E/F Tønderhus Borups Alle 233-249 2400 København NV FROVIN Vinduer & Døre A/S Tilbud Iht. dialog med bestyrelsen fremsendes hermed FROVINs oplæg til en aftale om køb af vinduer
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereQuickguide-vinduer. Bygningsreglement BR18. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Solindfald. Linjetab
Bygningsreglement BR18 CE-mærkning Energimærkning Quickguide-vinduer Eref Linjetab Solindfald Inge Lehmanns Gade 10, DK - 8000 Århus C Tlf: 3190 2090/ 5121 2419 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk
Læs mereLayout: Johny H.Jensen. 8. Udgave November 2018
Bygningsreglement BR18 CE-mærkning Energimærkning Layout: Johny H.Jensen Forfattere: Johny H.Jensen / VinduesIndustrien Elisabeth Lykke Nielsen / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk
Læs mereVindues- og Facadedag 2015
Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:
Læs mereQuickguide-vinduer. Bygningsreglement BR18. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Solindfald. Linjetab
Bygningsreglement BR18 CE-mærkning Energimærkning Quickguide-vinduer Eref Linjetab Solindfald Inge Lehmanns Gade 10, DK - 8000 Århus C Tlf: 3190 2090/ 5121 2419 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk
Læs mereQuickguide-vinduer. Bygningsreglement BR18. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Johny H.Jensen
Bygningsreglement BR18 CE-mærkning Energimærkning Layout: Johny H.Jensen Forfattere: Johny H.Jensen / VinduesIndustrien Elisabeth Lykke Nielsen / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mere7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)
7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4
Læs mereNyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum
Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.
Læs mereInformation om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder
Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereFup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.
Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereVÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse
BR10 Rationel vinduer hjem med gode energier VÆrd at VIde om Br10 TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse Indhold 1. Bygningers indretning...
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)
BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereKapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle
Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri
Læs mereAnette Schack Strøyer
Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her
Læs mereBygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning
Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus
Læs mereTillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse
1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Læs mereEnergikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015
Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereMarts Projektering af tage med tagpap. Varmeisolering. Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR
312. UDGAVE Marts 2017 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald
Læs mereTillæg 12 til Bygningsreglement
1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereEnergikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015
En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst
Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mere7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger
Page 1 of 20 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id104/0/42) 7. Energiforbrug 7.1 Generelt
Læs mereVarmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR
311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning
Læs mereBR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald
Læs mereSkal du bygge nyt? NYBYGGERI
NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent
Læs mereHvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.
Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige
Læs merestig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.
28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal
Læs mereStyrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.
9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der
Læs mereBygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Læs mereGennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen
Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereSide 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning
Læs mereEnergibestemmelser i BR10 og energimærkningen
Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen
Læs mereEnergibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010
Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereafsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement
236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar
Læs mereBygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereSAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Læs mereJysk Trykprøvning A/S
Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265
Læs mereLisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,
Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet
Læs mereNye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Læs mereBR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE?
BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? IDA BYGNINGSFYSIK 9. MARTS 2015 SØREN AGGERHOLM SBI Indlæggets indhold Proces og tidsplan for BR15 Energirammer for nybyggeri Energirammer for eksisterende
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) I bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017 om bygningsreglement 2018 (BR18), foretages følgende ændringer: 1 1. 6, stk.
Læs mereBR15. Bygningsreglement 2015. Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger
Bygningsreglement 2015 Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger BR15 18-01-2016 1 Hvem er Videncenter for energibesparelser i bygninger?
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsreglementet - anvendelse
1 bygge/anlæg og industri 45420 Bygningsreglementet - anvendelse Undervisningsministeriet. Januar. Materialet er udviklet af bygge/anlæg og industri i samarbejde med Håndværker Akademiet ved EUC Nord.
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs merePræsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet
Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereBR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport (Fjellebrovej 27) Fjellebrovej 25 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. august 2019 Til den 29. august 2029. Energimærkningsnummer
Læs mereIkrafttrædelse: Nummer: Udstedelse: Udsteder: Kommuneinformation. Udskrevet af: Dennis Krøjmand Berg Dato: / 5
Status: Gældende Ikrafttrædelse: 01-01-2011 Type: Vejledning Nummer: Udstedelse: 01-01-2011 Udsteder: Kommuneinformation Udskrevet af: Dennis Krøjmand Berg Dato: 10-03-2011 1 / 5 Tjekliste ved byggetilladelse
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S
SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal
Læs mereEnergimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008
Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereEnergimærkningsordningen - lovgivning og procedurer
Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mere