Danske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2011/12

Transkript

1 Danske Halmleverandører Beretning Danske Halmleverandører 2011/12

2 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører for året 2011/ har igen været et meget intenst år for Danske Halmleverandører. Der er sket meget både på den politiske bane med bestemt også på det faglige, hvor regnen satte sit voldsomme aftryk også på halmbjærgningen. Debatmøde marts 2011 I forbindelse med årsmødet den 22. marts 2011, fik afholdte Danske Halmleverandører et debatmøde med deltagelse af Anne Grete Holmsgaard (SF), Lars Christian Lilleholt (V), Bent Hansen (S) og Morten Messerschmidt (DF), som alle kom med deres bud på hvordan halmen kunne passes ind i fremtidens energiforsyning. Det var et møde der fyldte Axelborgs rådssal med mere end 100 gæster. Der var god debat og alle politikerne mente alle der var plads til halm som biomasse i energiforsyningen. Der blev dog peget på forskellige prioriteringer inden for hvordan halmen kunne fortsætte med sin væsentlige rolle inden for bioenergi. Der var flere forslag om anvendelsen af halm til bioraffinering, som der dog ikke var nogen løsning på hvordan teknologierne skulle finansieres. Politikerne havde megen fokus på at vedvarende energi kunne øges med vindmøller og det var vigtigt med energibesparelser. Et konkret bud kom der dog på en licitationsmodel for anvendelse af halm til energi. Energiforhandlinger Debatmødet var arrangeret, da det faldt rigtig godt i tråd med de igangværende energiforhandlinger, som man ønskede at afslutte i foråret Det lykkedes ikke at afslutte disse forhandlinger inden der gik valgkamp i det danske folketing. Derfor fortsatte Danske Halmleverandører med dialogmøder, op til og efter valget, med politikere om halmen fremtid i energiforsyningen. Der var møder med skatteminister, fødevareminister og klima- og energiminister og ordfører. Herudover var der løbende dialog med embedsværket i primært Energistyrelsen og Skatteministeriet. Alle politikere har forståelse for de udfordringer som halmbranchen står overfor. Den helt store udfordring er den planlagte lukning af Enstedværket fra 31. oktober 2013 og ombygning af Studstrupværket til træpiller i 2014 eller 2015, hvor der så ikke bliver plads til samfyring med halm. Det er et fald i forbruget på ca tons pr år, hvilket får markedet i Vestdanmark til at bryde sammen. Derfor er det så utroligt vigtigt der findes nye aftagere til den halm også gerne aftagere der tager mere end de tons. Regeringen kom i november 2011 med der energiudspil Vores energi, som var skuffende set med halmbriller. Der var yders begrænsede kroge, at hænge troen på øget halmforbrug på, ja på hele biomasse området virkede forslaget skuffende. Der var lidt om en analyse af bioenergi i Danmark samt en ordning om vedvarende energi i industrien, som kan betyde flere energianlæg der benytter biomasse på virksomheder. Det kan være halmfyr eller andre biobrændsler. Der var også omstilling af storbyerne til kulfri storbyer, som den tidligere regering også havde foreslået. Det hjælper bare ikke halmen, da det jo netop er med til at tage halmen ud på Studstrupværket. Efter det udspil havde foreningen en del kontakter med regeringen og oppositionen, inden de gik i enerum og forhandlede videre på energiforliget, der endnu ikke her 1. marts er kommet i hus. Det er dog regeringens målsætning at få færdiggjort aftalen i marts måned. Vi ønsker et bredt forlig, da det vil give størst sikkerhed for at aftalen er langtidsholdbar, hvilket er yderst nødvendigt i energiforlig. Vi ønsker samtidigt at der kommer nogle konkrete initiativer til hvordan halmbranchen skal kunne fortsætte de kommende år, også i vest. Det kunne være Side 2/7

3 udbudsmodel som Lars Christian Lilleholt foreslog på debatmødet i marts 2011 eller opbakning til et fuldskala bioraffinaderi. Regn Efterårets dialog med politikere om at satse på halmen, som en af fremtidens biomasser til energi, blev ikke nemmere af de udfordringer som vi alle stod med i høst. Alt regnede væk. Den sydlige del af landet blev fuldstændigt oversvømmet af regn i tre måneder. I kan se kort med statistik på Den megen regn gjorde det umuligt at bjærge halm både fordi det var for vådt til presserne, men også fordi det var umuligt overhovedet at få høstet kornet. Den situation skabte en del arbejde til foreningen, da der skulle informeres til medlemmer om situationen, være dialog med DONG og Vattenfall om mængder og forhold til kontrakter samt der skulle koordineres med øvrige interessenter inden for landbruget som bruger halm. Der blev udsendt brev til samtlige medlemmer om at de kunne tilmelde sig et nyhedsbrev fra Danske Halmleverandører. Det gav mulighed for udsendelse af information til medlemmerne hurtigt, når der var nyt. Det er ikke alle medlemmer som har tilmeldt sig nyhedsbrevet men det er stadig muligt på hjemmesiden. Der blev udsendt tre nyhedsbreve om situationen, med opdateringer på hjemmesiden også. Det er et redskab foreningen gerne vil benytte sig mere af, da det hurtigt kan sende information ud til medlemmer. Den regnfulde periode, betød også intens dialog med energiselskaberne om tolkning af klausulerne om force majeure. Hos Vattenfall var der ret hurtigt forståelse for at der var tale om force majeure, i forhold til deres kontrakter. Det der var vigtigt i forhold til deres kontrakter, var at leverandørerne skulle skære ligeligt i alle indgåede kontrakter og ikke kun reducerer i kontrakter til Vattenfall. Det skrev Vattenfall ud til deres leverandører og vi havde det med i et af nyhedsbrevene. DONG Energy meddelte at de ikke vurderede situationen som en force majeure situation i forhold til kontrakternes formulering. De anerkendte at det var et yderst vanskeligt år, men ikke en force majeure situation. Vi ved stadig ikke hvad der så er force majeure når nu markerne er oversvømmet at det ikke er force majeure forstår vi stadig ikke ud fra normal logik. Flere jurister siger noget andet. Det betød en del møde aktivitet med DONG for at finde en løsning for leverandørerne, da det jo under ingen omstændigheder var muligt, at samle tilstrækkeligt med halm til opfyldelse af alle kontrakter. Det endte med en aftale med DONG, hvor de tilbød alle leverandører at melde ind, hvilken mængde halm der var blevet bjærget og derved kunne leveres. Den resterende mængde skal så leveres i kommende leveringssæson, til samme startpris som kontrakten lyder på for 2011/12 sæsonen. Det er foreningens opfattelse at dette er en aftale der er accepteret af alle de leverandører som havde problemer med at bjærge tilstrækkeligt med halm. Det er foreningens vurdering, at vi fik fundet en løsning med DONG der koster både leverandørerne og DONG penge, men som deler omkostningen fornuftigt. Der var samtidigt en del leverandører som kom i lokale diskussioner med deres lokale varmeværker. En række af de kontrakter indeholder ikke nogen force majeure klausul. Der har foreningen været inde og hjælpe enkelte steder med at finde løsninger på hvordan der kunne sikres lokal varme og enighed. Eksporten af halm blev også påvirket af den dårlige sæson. Her måtte der også skæres ned i den mængde som blev leveret på de indgåede kontrakter, på lige vilkår med de indenlandske kontrakter. Da øvrige halmproducerende lande også havde knaphed, betød det i en periode at prisen på spot halm kom op på nye højder. Det betød at selv landmænd som ikke har leveret halm i mange år, pludselig tømte hjørner med gammelt halm og solgt det på spotmarkedet, til rigtig fornuftige priser. Side 3/7

4 Halmsæsonen 2011 har sat mange tanker i gang i Dansk Halmleverandører. Vi ønsker ikke at stå en lignende situationer igen et andet år. Det er vigtigt for halmen troværdighed som råvarer til energisektoren, at den altid er til rådighed i de lovede mængder hvert år. Der skal findes modeller til hvordan der sikres et backup lager af halm, til dårlige år. Det er så til gengæld svært at forestille sig, et sådant lager bestående af 50 pct. af den kontraherede mængde halm. Vi går ud fra at dette var eneste år med så dårlige betingelser for bjærgning, det er aldrig sket før at så store dele af landet blev så voldsomt ramt. De ideer der arbejdes med, går på et lager på maksimalt pct. af kontraherede mængde. Det er et af de store emner foreningen forventer at arbejde med i Samarbejder I løbet af året har foreningen haft samarbejde med flere organisationer. Ud over det naturlige daglige samarbejde med Landbrug & Fødevarer, har der været gode kontakter til bl.a. Danske Maskinstationer og Entreprenører, hvor vi tidligt i året fik aftale om at holde hinanden orienteret på områderne inden for halm til energi. Vi så mange muligheder for fælles interesser, som der kunne bygges på. Som det omtales senere, har vi fået et godt samarbejde op at stå med 3F i Åbenrå, hvilket har bidraget med spændende nye indgange til området. Så har vi været i tæt dialog med Danske Gartnerier, og vi havde inden valget, en af deres repræsentanter med til mødet med tre ministre på en gang. Samarbejdet med dem fortsætter, selvom de ikke er godt til at omtale halmen positivt de ser den som en forøget omkostning på varmeregningen. Det arbejder vi på at ændre i fællesskab, så det ser det som et skifte til grøn energi til samme pris. Vi har brug for hjælp fra regeringen for at ændre den indstilling hos gartnerne. Projekter med halmforbrug Der er en del interessante projekter med anlæg der skal bruge halm. Det er primært energianlæg men også en enkelt fabrik der vil lave bl.a. halmpiller er der et projekt med. Det ene projekter som vi kan fortælle om her, er Maabjerg Energy Concept hvor der arbejdes på at finde mulighed for etablering af fuldskala bio-raffineringsanlæg, som skal bruge ca tons halm pr. år. ved Maabjerg. Det er et anlæg som ønskes placeret ved siden af det store biogasanlæg og affaldsforbrændingsanlæg. Der er forventning om, at en sådan placering kan give mulighed for flere synergier mellem de forskellige energianlæg. Danske Halmleverandører deltager i en følgegruppe til projektet, hvor vi ser på logistikken for levering af så store mængder halm til et anlæg, herunder også forsyningssikkerhed. Der skal leveres en indledende rapport her inden 1. april, som skal hjælpe ejerkredsen til en vurdering af om der skal fortsættes med projektet. Det afhænger både af rapporten, men også meget af hvad der sker i de igangværende energiforhandlinger. Så er der et projekt ved Aarhus, hvor der er planer om etablering af en halmfyret kedel ved affaldsanlægget i Lisbjerg. Størrelsen er, for nuværende, planlagt til ca tons halm. Det er mere end der anvendes på Studstrupværket i dag. Det projekt følges af Ivar Skovgaard Jensen og Niels Ejnar Rytter, som er i dialog med kommunen om mulighederne. Vattenfall har også arbejdet videre med deres eventuelle ombygning af blok 7 på Fynsværket, såp den kan fyre halm ind sammen med kul. Det er et projekt de er klar til at gå i gang med, så snart der kommer rammer der sikrer økonomien i sådan en ombygning for Vattenfall. Det er varmeforsyningsloven der blokerer. Det vil f.eks. betyde øgede omkostninger til varme, for de gartnerier som aftager fjernvarme fra Fynsværket. Den meromkostning kan gartnerierne ikke bære, Side 4/7

5 og derfor vil de ikke kunne fortsætte som kunder. Da de er meget store kunder for Fynsværket, ønsker de ikke at ombygge, hvis der er risiko for at miste den kundegruppe. I forlængelse heraf, har der været kontakt til flere politikere om hvordan der kan findes en løsning på det problem. Herudover er der som nævnt kendskab til flere mindre anlæg, som er under planlægning. Men det er også nødvendigt i Vestdanmark, da der kommer et fald i forbruget på de tons, begyndende fra F i Åbenrå har været promotor for en gruppe med bl.a. borgmesteren, LandboSyd, 3F, Danske Halmleverandører om den fremtidige anvendelse af grunden hvor Enstedværket ligger i dag. Gruppens forslag går også på et biobrændstofanlæg, som benytter halm som biomasse. Der er i første omgang taget kontakt til Inbicon, om de var interesseret i at være med til et anlæg på DONGs grund og der er taget kontakt til en række politikere. Der har bl.a. været foretræde for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, hvor formand hans Stougaard deltog på vegne af halmleverandørerne. Gruppen fortsætter dialogen og håber at finde en god anvendelse af de store arealer som DONG ikke forventer at benytte ved værket. Der har været arrangeret et temamøde med Danske Maskinstationer og Entreprenører, 3F, Dansk Maskinhandlerforening og Danske Vognmænd, hvor halmen var temaet. Her fik foreningerne gode input til hvilken vinkel der skulle lægges vægt på, når der skulle tages kontakt til politikerne der forhandler energiforlig. Gruppen sendte et brev til de forskellige ordfører, med opfordring til at huske halmen i energiforliget. EU projekt Danske Halmleverandører deltager i en EU projekt i tæt samarbejde med Teknologisk. Projektet hedder SafeBioPells, og handler om hvordan man sikre håndtering og lagring af biomasse piller, når nu der i fremtiden skal håndteres og lagres store mængder biopiller. Projektet udspringer af de uheldige episoder der har været med bl.a. selvantænding af pille lagre. Der skal undersøges hvordan piller skal produceres med hensyn til bl.a. fugt og biomasse type, for ikke der sker uheld. Det er et projekt med deltagelse fra bl.a. Østrig, Sverige, Tyskland og Danmark. Vores bidrag er deltagelse i arbejdet med timer samt vi har en underentreprenør der skal levere halm til nogle af de halmpiller der skal produceret på Teknologisks anlæg i Sdr. Bjert. Vi får betaling for de fleste af de timer vi lægger i projektet og til de opgaver underentreprenører skal lave for os. Det eneste foreningen skal bidrage med er nogle få timer de kommende tre år. Vi har fra starten været klare i mælet på, at foreningen ikke har midler til at putte i projektet. Der kommer opfølgning på dette projekt på hjemmesiden, når det kommer rigtig i gang. Der forventes ikke produceret piller før i starten af Decentrale kraftvarmeværker DONG Energy satte deres decentrale kraftvarmeværker til salg i starten af året. Som der nåede at blive beskrevet i beretningen fra sidste år, satte Danske Halmleverandører gang i en undersøgelse af, om der kunne findes samarbejdspartnere og investorer til at gå med ind og byde på værkerne. Foreningen søgte adgang til de oplysninger der blev lagt frem for købere, og nedsatte en gruppe til at se på mulighederne. Vi fik købte hjælp til vurdering af værkerne af en konsulent og fik hjælp af regnskabskyndige til at gennemskue regnskaberne og lægge budgetter. Foreningen brugt en del tid på arbejdet og der blev udarbejdet en lille rapport for hvert enkelt værk. Konklusionen på alle værkerne var at det ville være svært, at få værkerne til at give en rentabel drift ud fra de oplysninger der var lagt frem. De priser regnestykkerne viste det var fornuftigt at byde for værkerne, var meget lave. Det blev derfor besluttet ikke at deltage i den endelige budgivning. Det er ikke alle værkerne Side 5/7

6 der er endt med at være solgt, på nuværende tidspunkt, da DONG stadig ligger inden med Haslev (som stadig er til salg). De priser der er rygtedes at være solgt til, ligger noget over det som vores beregninger viste at være levedygtige. Flere af køberne har også andre kraftværker og kan opnå nogle synergieffekter og dermed besparelser i forhold til det vi turde regne med. Vi regner ikke med det umiddelbart får betydning for halmforbruget på værkerne, at der er kommet nye ejere. Danske Halmleverandører opfordrer dog lokale halmleverandører til at kontakte de nye ejere, for allerede nu at komme i god dialog med dem om den fremtidige levering af halm. DONG har på værkerne aftalt at stå for halmafregning og logistik resten af indeværende sæson. Der kan forventes en meddelelse fra de nye ejere i løbet af sommeren, om overlevering af kontrakter. Code of conduct Aftalen om licitationer vedrørende halmkøb til DONG Energy udløb Vi har været igennem en proces for at få forlænget aftalen, eventuelt med justeringer. DONG Energy har gennem hele perioden med den gamle code of conduct ment, at især væsentlighedskriteriet ikke fungerede. Det blev forsøgt at finde en løsning, men uden held. Derfor løb aftalen ud, uden der blev indgået en ny. Vattenfall opsagde ligeledes aftalen foreningen havde med dem på Fynsværket. Der var et enkelt møde om at foretage justeringer i aftalen, efter ønske fra Vattenfall. Mødet endte med, at de afleverede en skriftlig opsigelse af aftalen, som kunne opsiges med 6 måneders varsel. Danske Halmleverandører havde nok ønsket en tættere dialog om aftalen, inden den blev opsagt. Men Vattenfall havde besluttet sig for at aftalen skulle opsiges. Vattenfall har siden formuleret en ny handelspolitik for halm, som ligger tæt op af den gamle code of conduct, bortset fra nogle nye krav til store leverandører som skal stille sikkerhed. Betingelserne ligger på Vattenfalls hjemmeside. Det betyder at der ikke længere er nogen aftale mellem danske Halmleverandører om hverken DONG eller Vattenfall om hvordan de skal handle halm i fremtiden. Foreningen er skuffet over der ikke kunne findes fælles aftaler med selskaberne om handlen. Begge selskaber har dog meddelt at de fortsat vil handle halmen via budrunder. Danske Halmleverandører vil holde øje med, hvordan selskaberne håndtere denne frihed for aftaler, da de nu skal sikre sig ikke at udnytte evt. dominerende stilling i markedet. Danske Halmleverandører er dog stadig i god dialog med begge selskaber. Fugtmåling på værkerne Projektet om fugtmåling i halm, der sidste år resulterede i en justering af den formel der omsætter dæmpningen i mikrobølge signalet gennem en halmballe til vandprocent, var det meningen skulel fortsætte i Vi satte os sammen med DONG, Vattenfall og Teknologisk om hvilke undersøgelser der skulle til for at finde ud af hvilke forbedreinger der skulle foretages, for at skabe mere sikre målinger. Teknologisk kom med forslag til fortsættelse af projektet og hvordan der kunen forsøges at få udstyret til at måle mere præcist. Det viste sig at kræve en del undersøgelser og tests, som endte med at blive et dyrt projekt. Det betød at begge selskaber sagde fra og da vi i Danske Halmleverandører slet ikke havde midler i den størrelsen, måtte vi stille projektet i bero. Vi håber at kunne tage det op igen, når der skal etableres et anlæg til produktion af biobrændstoffer, for her kunne projektet være en naturlig del af sådanne et anlæg. Danske Halmleverandører ved Thomas Holst, blev efterfølgende inviteret til en workshop hos Teknologisk, hvor de ønskede et indlæg for en gruppe af forskere i måleteknik inden for bl.a. fugtmåling i biomasse, om de udfordringer vi har oplevet med det nuværende system. Gruppen snakkede om løsninger, men har desværre ikke taget det op som deres temaarbejde. Medlemmer Det har været et yderst vanskeligt år for foreningen, hvor der har været stort frafald af medlemmer. Side 6/7

7 Det har betydet en slankning af aktiviteterne i foreningen for 2012, da der kommer ca kr. mindre ind, end de tidligere år. Det til trods for, at foreningen har skaffet alle leverandører en god aftale med DONG, som har sparet mange for store summer, da alternativet kunne være erstatningskøb af manglende halm. Foreningen håber der kommer nye medlemmer til igen til den nye sæson, hvor opkrævningen på kontingent udsendes umiddelbart efter årsmødet. Afslutning Danske Halmleverandører har i årets løb holdt en del møder med andre interessenter inden for halmen. Det er bl.a. Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, 3F, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dansk Maskinhandlerforening og Landbrug & Fødevarer. Danske Halmleverandører er meget glade for det samarbejde og den opbakning, vi får fra de organisationer. Bestyrelsen har haft en række gode møder, hvor der som altid har været en rigtig god debat på møderne. Der er en åben og ærlig debat. Bestyrelsen takkes for årets arbejde, hvor der er uddelegeret opgaver, som alle har taget positivt imod. Desværre er det ikke lykkedes at få samlet tilstrækkeligt med medlemmer til, at vi har frirum til at købe ekstra opgaver ind til foreningen, når der er større spørgsmål, som skal udredes. Det håber vi, der kommer i de kommende år. Og til sidst en tak til Thomas Holst i sekretariatet, for hans forsøg på at løse de til tider umulige opgaver, bestyrelsen finder på til ham. Bestyrelsen 2012 Side 7/7