AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Magistraten. Mødet den , kl. 14:00. Boulevarden 13

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Boulevarden 13

2 1. Godkendelse af dagsorden Indsatsplan for Tylstrup Vandværk (1. behandling) Vandforsyningsplanlægning - Indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst (2. behandling) Ændring af spildevandsplanen i sommerhusområdet Hals-Hou for at tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering (2. behandling) Aalborg uden affald Godkendelse af referat Eventuelt

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Boulevarden 13 Fraværende Til stede Hans Henrik Henriksen (A) Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø) Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen. Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Indsatsplan for Tylstrup Vandværk (1. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller at byrådet godkender forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk med henblik på en 12 ugers offentlighedsperiode. Jan Nymark Thaysen og Lars Peter Frisk stiller sig kritisk i forhold til beregningsmetoden af den sårbare nærzone, idet der mangler faktuelle tal i udregningen om ekstra N-kvote som følge af merudbytte, dyrkning af brødhvede og efterafgrøder. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Tylstrup Vandværks kildeplads er omfattet af Indsatplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 13 Hammer Bakker og Tylstrup (herefter Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup), vedtaget af udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt den 5. december Siden vedtagelsen af Indsatplan for Hammer Bakker og Tylstrup har Tylstrup Vandværk i 2007 taget en ny indvindingsboring i brug som supplement til deres to eksisterende boringer. På baggrund af en forøget indvindingstilladelse fra 2013 på m 3 årligt er der optegnet nyt indvindingsopland for Tylstrup Vandværk. Indvindingsoplandet har et areal på 73,2 ha og er via Bekendtgørelse nr af 16. oktober 2013 om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer udpeget til indsatsområde. Den fremtidige vandforsyning i området er baseret på Tylstrup Vandværk, der ligeledes forsyner Luneborg og omegns Vandværk. Vandværket ligger isoleret i forhold til øvrige større vandværker. En sikker råvandsforsyning har derfor stor betydning for forsyningssikkerheden i området. Med udgangspunkt i de væsentlige ændringer, der er sket i grundlaget for Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, er der udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse gældende for indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværks kildeplads. Når Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk er vedtaget, ophæves den del af Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, der omfatter Tylstrup Vandværk. Møde den Side 2

5 Det er Aalborg Kommunes målsætning at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i indsatsplanen fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Målsætningerne gradueres i forhold til afstanden til indvindingsboringerne. Fem lodsejere har landbrugsarealer, der er beliggende i sårbare nærzone, og vil dermed bliver omfattet af planforslagets målsætninger for nitrat og pesticider. Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning, men det vurderes altid nøje, om denne er tilstrækkelig. For indsatsplanen for Tylstrup Vandværk har Aalborg Kommune vurderet, at der var behov for supplerende kortlægning i forbindelse med udarbejdelse af planen. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen har beregnet boringsnære beskyttelsesområder og sårbar nærzone for Tylstrup Vandværk, med baggrund i, at vandværket skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse, for på den måde at fastslå inden for hvilket område, vandværket skal forhandle dyrkningsdeklarationer. Den sårbare nærzone er beregnet af Aalborg Kommune som den del af indvindingsoplandet, der skal sikres ved dyrkningsrestriktioner, så koncentrationen af nitrat i det dannede grundvand overholder grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter. Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen udpeget indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværk som sårbart område over for pesticider. Områder, der er sårbare over for pesticider, er udpeget på baggrund af brev fra Naturstyrelsen af 6. oktober Forslag til indsatsplan er udarbejdet i samarbejde med Tylstrup Vandværk og blev drøftet på Grundvandsrådsmøde den 24. juni 2014, jf. bilag 2 Referat af Grundvandsrådsmøde den 24. juni Strategisk miljøvurdering Der er gennemført en screening for at vurdere, hvorvidt indsatsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 939 af 3. juli Ud fra screeningen er det vurderet, at indsatsplanen ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der vil derfor ikke blive gennemført en miljøvurdering af indsatsplanen. Planens opbygning Indsatsplanen er udarbejdet som en digital plan. Det betyder bl.a., at brugeren får lettere ved at finde frem til relevant information, da der herved kan navigeres på tværs af planen. (Sti til digital plan Under den offentlige høring og efterfølgende, når planen er vedtaget, vil det være den digitale plan, som ligger tilgængelig for borgerne på kommunens hjemmeside. En pdf-version af indsatsplanen er vedhæftet dagsordenen. Møde den Side 3

6 Indsatsplanen består af tre overordnede dele: En indsatsplan, som indeholder en afgrænsning af indsatsområdet og dets målsætninger samt retningslinjer for tilladelser og afgørelser inden for indsatsområdet. Desuden findes et konkret indsatsprogram for henholdsvis Aalborg Kommune og Tylstrup Vandværk. En redegørelse, som indeholder baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægningen af geologi, arealanvendelse og forureningskilder for indsatsområdet, som er grundlaget for de konkrete indsatser. Et interaktivt kort, hvor det via en søgefunktion er muligt at se, hvilke zoner og arealudpegninger, der er gældende for en konkret adresse. Denne funktion giver de berørte lodsejere bedre mulighed for at vurdere, hvordan de berøres af planen. Det videre forløb Efter første behandling i byrådet skal planforslaget sendes i offentlig høring i 12 uger i efteråret Efter høringsperioden skal indsigelserne behandles, og inden endelig vedtagelse af planen skal det reviderede planforslag forelægges Grundvandsrådet til orientering. Herefter skal planforslaget endeligt godkendes af byrådet. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk, juli 2014 Bilag 2 - Referat af Grundvandsrådsmøde den 24 juni 2014 Bilag 3 - Agri Nords bemærkninger til referat fra Grundvandsrådsmødet d. 24. juni 2014 Beslutning: Anbefales. Tina French Nielsen og Mads Duedahl tilslutter sig bemærkningerne fra Jan Nymark Thaysen og Lars Peter Frisk. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 4

7 Punkt 3. Vandforsyningsplanlægning - Indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 Aalborg Sydøst med tilhørende miljørapport og økonomiske konsekvenser (som beskrevet i bilag) vedtages endeligt, at høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedhæftede bilag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at Delindsatsplan for Grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst og Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst, ophæves. samt at at det indarbejdes i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst, at muligheden for jordfordeling i indsatsområdet skal undersøges, og jordfordelingen om muligt skal gennemføres, og der i budget 2015 afsættes kr. og i budget 2016 afsættes kr. til jordfordeling For så vidt angår økonomien, indgår de anførte beløb i udvalgets forslag i budget 2015 og Muligheden for at finansiere via midlerne til grundvandsbeskyttelse undersøges. Jan Nymark Thaysen kan ikke tilslutte sig 2. at, idet han ikke kan anbefale beregningen af den sårbare nærzone, idet der mangler faktuelle tal i udregningen om ekstra N-kvote som følge af merudbytte, dyrkning af brødhvede og efterafgrøder. Lars Peter Frisk deltog ikke i sagens behandling. Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 7. oktober 2013 (punkt 3) forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst (1. behandling). Planforslaget omfatter område med særlig drikkevandsinteresser nr (OSD 1435), herunder alle de almene vandforsyningsanlæg, der ligger inden for OSD Herudover er enkelte indvindingsoplande, som ligger uden for OSD 1435, men som har status som OSD, medtaget. Dette gælder indvindingsoplandene til Aalborg Forsyning, Vand A/S kildeplads i Voldsted Plantage og Vejgård Vandværks kildeplads i Golfparken. Møde den Side 5

8 Planforslaget omfatter i alt 18 almene vandværker, som tilsammen indvinder knap 6 mio. m 3 grundvand årligt, svarende til ca. halvdelen af indvindingen til almene vandforsyninger i Aalborg Kommune. Derfor er sikringen af områdets drikkevandsressource væsentlig for den nuværende og fremtidige forsyning af drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. staten udpeger bl.a., hvilke områder der er sårbare over for nitrat, inden for hvilke områder der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder) samt indvindingsoplande til almene vandværker. Aalborg Kommune vurderer altid nøje, om den statslige kortlægning er tilstrækkelig, og for OSD 1435 har Aalborg Kommune vurderet, at der var behov for supplerende kortlægning i forbindelse med udarbejdelse af planen. Med baggrund heri har Aalborg Kommune suppleret kortlægningen med Sejlflod Kridtø-projektet, sårbar nærzone, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og kildepladszoner, samt sårbare områder, jf. nedenstående. Sejlflod Kridtø I den statslige kortlægning var der i området fra Klarup til Gudumholm stor usikkerhed omkring grundvandsstrømningerne, hvilket betød en meget usikker bestemmelse af indvindingsoplandene til to store og vigtige kildepladser i området. Dette har medført, at projekt Sejlflod Kridtø er gennemført som et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune og VSK (Vandforsyningen i den tidligere Sejlflod Kommune). Projektet omfatter udførelsen af tre pejleboringer, synkronpejlerunde samt genoptegning af indvindingsoplande. Derved sikres det, at der gennemføres indsatsplanlægning og efterfølgende grundvandsbeskyttelse på de relevante arealer. Sårbar nærzone Sårbar nærzone udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer. Af målsætningerne fremgår det, at de største restriktioner pålægges tæt ved vandindvindingsboringerne. Miljø- og Energiforvaltningen har beregnet sårbare nærzoner for de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen, og som skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse for på den måde at fastslå inden for hvilke områder, vandværkerne skal forhandle dyrkningsdeklarationer. De sårbare nærzoner er beregnet af Aalborg Kommune som den del af indvindingsoplandet, der skal sikres ved dyrkningsrestriktioner, så koncentrationen af nitrat i det dannede grundvand overholder grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter. Dyrkningsrestriktionerne består, jf. indsatsplanens målsætninger, af en maksimal udvaskning fra rodzonen på 25 mg nitrat pr. liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer, herunder pesticider. Møde den Side 6

9 Erfaringer fra tidligere forhandlinger om dyrkningsrestriktioner har vist, at en udvaskning på maksimalt 25 mg nitrat/liter betyder, at jorden ikke kan dyrkes som almindelig landbrugsjord. Derfor bliver målsætningen om ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer en helt naturlig del af driften på et sådan areal, der som udgangspunkt fremstår med vedvarende græs eller lignende. Mellem 70 og 75 lodsejere har arealer, der er beliggende i sårbare nærzone, og vil dermed bliver omfattet af planforslagets målsætninger for nitrat og pesticider. Boringsnære beskyttelsesområder og kildepladszoner Miljø- og Energiforvaltningen har på linje med de sårbare nærzoner udpeget boringsnære beskyttelsesområder og kildepladszoner for de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen, og som skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse. I de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af vandindvindingsanlæg. Kildepladszonen benyttes hovedsagligt som et prioriteringsværktøj i forbindelse med gennemførelsen af grundvandsbeskyttelse, hvor gennemførelsen af målsætningerne som udgangspunkt påbegyndes i denne zone, der er placeret tættest på boringerne i sårbar nærzone. Sårbare områder Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen udpeget sårbare områder. Områder, der er sårbare over for pesticider, er udpeget på baggrund af brev fra Naturstyrelsen af 6. oktober Herudover er der efter afslutning af statens grundvandskortlægning for OSD 1435 etableret nye kildepladser og genoptegnet indvindingsoplande. Dette har medført, at der i dag ligger enkelte indvindingsoplande helt eller delvist uden for det kortlagte område. Her har Aalborg Kommune gennemført en supplerede kortlægning i forhold til sårbarheden over for både nitrat og pesticider. Offentlighedsfasen Forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst (Indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst) har været i offentlig høring i perioden 30. oktober januar Forslaget er fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet, følgegruppen samt alle lodsejere i området. Forslaget til indsatsplanen er endvidere annonceret i pressen, og det er lagt ud på forvaltningens hjemmeside. I høringsperioden blev der afholdt to offentlige møder, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Møde den Side 7

10 Alle ændringer foretaget i forslag til indsatplan for OSD Aalborg Sydøst fremgår af udkastet til indsatsplanen, jf. bilag 1. Ændringerne er markeret med en streg i venstre margen dog med følgende undtagelser: - Nøvling Vandværk er skrevet ud af planen, da vandværket er overgået til distributionsanlæg - AFV Lundby Krat er skrevet ud af planen, fordi det er usikkert hvilken indvindingsmængde, der kan gives endelig tilladelse til. - Indsatsområde mht. nitrat har på baggrund af en Statslig udmelding ændret forkortelse fra ION til IO. Denne ændring er konsekvens rettet i hele planen. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet 43 høringssvar fra landbrugsorganisationer (2 stk.), private lodsejere og andre organisationer (18 stk.), private lodsejere via en landbrugsorganisation (20 stk.) og offentlige myndigheder (3 stk.). De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde af bilag 3. I bilag 4 er lavet et resume af de væsentligste indsigelser samt besvarelser. I bilag 5 er alle høringssvarene refereret og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt svar på de enkelte indsigelser fremgår. Jordfordeling I den offentlige høring er der 12 høringssvar, der direkte angiver, at jordfordeling bør være et en del af indsatsplanen. Miljø- og Energiforvaltningen har via en rådgiver fået belyst muligheden for jordfordeling med henblik på grundvandsbeskyttelse, og på baggrund af dette indstilles det, at nedenstående kommunale indsats skrives ind i indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst. Muligheden for jordfordeling i indsatsområdet skal undersøges, og jordfordelingen skal om muligt gennemføres. Starttidspunktet for vandværkernes gennemførelse af målsætninger for nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer i sårbar nærzone udskydes til muligheden for jordfordeling er undersøgt. Gennemførelsen af målsætningerne skal dog senest igangsættes primo Muligheden for jordfordeling skal undersøges i 2015, idet en forudsætning for igangsættelse af jordfordelingen er, at der afsættes kommunale midler hertil. Hvis det forudsættes, at jordfordelingen gennemføres med deltagelse af 40 ejendomme, anslås kommunes udgifter til jordfordeling at udgøre i alt 1,6 mio. kr. fordelt på kr. i 2015 og kr. i Nogle af beløbende afholdes måske først i Jordfordeling er nærmere beskrevet i bilag 6. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 24. juni 2014 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar samt det reviderede forslag til indsatsplanen. Grundvandsrådets bemærkninger fremgår af referatet fra mødet, jf. bilag 7. Møde den Side 8

11 Pålæg af dyrkningsrestriktioner Byrådet vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger til godkendelse af nye indsatsplaner vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Indsatsplanens økonomiske konsekvenser Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 10. Indsatsplanen og Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst, der blev vedtaget i 2005, medfører en merudgift ved anlæggelse af Egnsplanvej på mio. kr. til etablering af afvandingsanlæg samt som følge af, at der ikke må anvendes genbrugsmaterialer. Dette er indarbejdet i projektbeskrivelsen og i økonomien for projektet på baggrund af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. Det planlagte afvandingsanlæg kræver en del drift og vedligeholdelse og de årlige udgifter anslås at være i størrelsen kr. Udgifterne afholdes af By- og Landskabsforvaltningen. Med baggrund af de hidtidige erfaringer, vurderes det, at de kommunale udgifter til pålæg af rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler, vil udgøre ca kr. Udgifterne afholdes af By- og Landskabsforvaltningen. Møde den Side 9

12 Øvrige øgede udgifter til vurdering af konsekvenser ved fremtidig brug af interesseområde for råstofgravning, opfølgning på tilsyn med enkeltvandforsyningsanlæg, tilsyn med pejleboringer mv. vurderes at udgøre ca kr. Udgifterne afholdes af Miljø- og Energiforvaltningen. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få en skriftlig underretning herom og om indholdet af planen. De lodsejere, der er placeret i et område, som er ændret i forhold til det udkast til indsatsplanen, som var i offentlig høring, får tilsendt et brev, der beskriver betydningen af ændringen. Når indsatsplanen er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Når indsatsplanen er vedtaget, ophæves Delindsatsplan for Grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst, vedtaget af Aalborg Kommune i 2004 og godkendt af Nordjyllands Amt i Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst, vedtaget af Aalborg Kommune i 2008, ophæves ligeledes. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Rapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 Aalborg Sydøst" Bilag 10 - Indsatsplanens økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune Bilag 11 - Agri Nords bemærkninger til referat fra Grundvandsrådsmødet d. 24. juni 2014 Bilag 2 - Rapport Miljørapport for Indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst Bilag 3 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde Bilag 4 - Resume af de væsentligste høringssvar samt opfølgning herpå - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD Aalborg Sydøst Bilag 5 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltnings forslag til besvarelse Bilag 6 - Jordfordeling Bilag 7 - Referat af Grundvandsrådsmøde den. 24. juni 2014 Bilag 8 - Oplysninger om dialog mellem Vandløbslauget og Kloak A/S Bilag 9 - Notat fra Kloak A/S med gennemførte afhjælpende foranstaltninger og kommende tiltag Beslutning: Anbefales. Tina French Nielsen og Mads Duedahl tilslutter sig bemærkningerne fra Jan Nymark Thaysen og kan ikke anbefale 2. "at". Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 10

13 Punkt 4. Ændring af spildevandsplanen i sommerhusområdet Hals-Hou for at tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering i sommerhusområdet Hals-Hou, delområderne 3, 4 og 5, omfattende områder på begge sider af Strandvejen fra Koldkærvej i syd til Marksvinget og Torndalstrand i nord, at de modtagne indsigelser ikke giver anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres, og at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for en del af sommerhusområdet Hals-Hou. Ændringen er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan Y9 (bilag 2). Årsag til ændringen Byrådet godkendte i mødet den 28. marts 2011 (punkt 13), at hele sommerhusområdet Hals-Hou skal spildevandskloakeres inden Den 26. september 2011 godkendte byrådet, at et pilotområde (delområde 1) spildevandskloakeres med tidsfrist den 31. december Den 22. april 2013 godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 2 med tidsfrist den 31. december 2014, og den 25. november 2013 godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 3 med tidsfrist den 31. december Senest har byrådet i mødet den 25. november 2013 (punkt 1) vedtaget, at der for de resterende etaper 4-10 (også benævnt delområderne 4-10) som udgangspunkt kun udarbejdes tillæg til spildevandsplanen i forbindelse med den endelige placering af tekniske anlæg mv. og den tilhørende sikring af det fornødne ekspropriationsgrundlag. Der gennemføres dermed ikke længere tillæg til spildevandsplanen med det formål at fastsætte tidsfrister for de enkelte delområder. Udskrift af beslutningsprotokollen er vedhæftet som bilag 1. Nærværende revision, der vedrører delområde 3, 4 og 5 (bilag 2) er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Møde den Side 11

14 Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer ledningsanlægget i delområde 3 i , og delområderne 4-5 planlægges udført i Grundejerne i delområde 4 og 5 vil individuelt få udmeldt en tidsfrist for, hvornår der skal ske tilslutning til det spildevandskloaksystem, som Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer. I henhold til den aktuelle tids- og etapeplan forventes tidsfristen for delområde 4 og 5 at blive 31. december Inden for delområderne skal ejerne for egen regning foretage de nødvendige ændringer af det interne kloaksystem på de enkelte grunde, således at sanitært spildevand og kun sanitært spildevand afledes til den planlagte offentlige kloak. Tilslutningen af spildevand fra de berørte ejendomme kan først ske, når der er ført stik frem til grundgrænsen. Delområderne 4 og 5 omfatter ca. 900 sommerhusgrunde. Efter afslutningen af etape 5 i 2016 er i alt ca sommerhusgrunde spildevandskloakeret. Konsekvenser af ændringen Med den aktuelle ændring angives det forventede anlægsprojekt i fjerde og femte delområde af spildevandskloakeringen af Hals-Hou sommerhusområde på spildevandsplanens bydelsplan Y9. Hermed sikres grundlaget for en ekspropriation til gennemførelse af projektet. Revisionen omfatter endvidere en opfølgning inden for delområde 3, hvor der har vist sig behov for at tilvejebringe et supplerende ekspropriationsgrundlag, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. De supplerende angivelser er særskilt markeret i bilag 2. Det forventes, at samtlige af de matrikler inden for henholdsvis delområde 3, 4 og 5, angivet i vedhæftede bilag 3, 4 og 5, vil blive direkte berørte af anlægsarbejdet. Ved størsteparten af de direkte berørte matrikler etableres ledningerne i aktuelle fælles- og adgangsveje (markeret med grønt i bilag 6), men i nogle tilfælde er det nødvendigt at krydse hen over private grunde udenfor aktuelt vejareal (markeret med gult i bilag 6). Der er planlagt otte pumpestationer inden for delområde 4, og heraf planlægges to pumpestationer placeret på offentligt vejareal, dels ved krydset mellem Sommervej og Torndalsvej, dels nord for Kongeparken 44. De resterende seks pumpestationer forventes at berøre de privatejede matrikler, der fremgår af bilag 4 med bemærkningen Planlagt pumpestation. Matriklerne er ligeledes markeret med rødt i bilag 6. Der er planlagt tre pumpestationer inden for delområde 5. Disse forventes at berøre de privatejede matrikler, der fremgår af bilag 5 med bemærkningen Planlagt pumpestation. Matriklerne er ligeledes markeret med rødt i bilag 6. Møde den Side 12

15 Ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte pumpestationer, er opsummeret i bilag 7. Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, og det derfor kun er muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle matrikler, der ligger tæt på de viste nye spildevandsanlæg, kan derfor forvente at kunne blive berørte af anlæggene. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013) 3, stk. 3.2 skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at nærværende revision af spildevandsplanen for en afgrænset del af sommerhusområdet Hals-Hou kun fastlægger anvendelse af et mindre område (samlet set 75 ha) på lokalt plan, set i forhold til Aalborg Kommunes samlede kloakopland på ha. Revisionen af spildevandsplanen vurderes endvidere ikke at få væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet, idet den planlagte spildevandskloakering af delområdet vurderes at ville få en samlet positiv effekt på miljøet. I størstedelen af delområde 3, 4 og 5 sker spildevandsrensningen gennem nedsivningsanlæg. Dette kan være problematisk og er ikke en hensigtsmæssig løsning set i sammenhæng med områdets generelt høje grundvandstand. Ved at spildevandskloakere sommerhusområdet Hals-Hou skabes der en bedre spildevandsafledning fra området. På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages en miljøvurdering af spildevandsplanrevisionen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med spildevandskloakeringen af delområderne 4 og 5 estimeres i 2014-priser til 40 mio. kr., ekskl. moms. For grundejeren kan udgiften pr. sommerhus i 2014-priser opgøres til: Tilslutningsbidrag (60% af kr. pr. sommerhus): kr., ekskl. moms. Vandafledningsbidrag: Abonnementsafgift pr. stik: 575 kr. pr. år, ekskl. moms. Pr. m 3 forbrugt vand: 23,05 kr., ekskl. moms. Omlægning af egen kloak (skønnet gennemsnitspris pr. sommerhus): kr., ekskl. moms. Ved gennemførelse af kloakeringsløsningen bortfalder udgiften til tømning af septiktank og vedligeholdelse af siveanlæg. Møde den Side 13

16 Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer forventeligt ledningsanlægget i delområde 3 i , og spildevandskloakeringen af delområde 4 og 5 planlægges gennemført i Det bemærkes, at den i delområde 4 planlagte pumpestation nord for Kongeparken 44 forventes etableret i 2014 i forbindelse med delområde 3. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 19. marts 2014 (punkt 4) har ændringsforslaget været offentligt fremlagt i perioden fra den 2. april 2014 til den 28. maj Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet 5 indsigelser til ændringsforslaget. De 5 modtagne indsigelser er vedhæftet som bilag 8. Indsigelserne vedrører kloaktekniske forhold om placering af kloakledninger og pumpestationer. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelserne anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur om bemærkninger til indsigelserne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 20. juni 2014 fremsendt høringssvar til Miljø- og Energiforvaltningen. By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur har fremsendt høringssvar, der er modtaget af Miljø- og Energiforvaltningen den 25. juni Høringssvarene fra Kloak A/S og Park og Natur er vedhæftet som henholdsvis bilag 9 og 10. Efter offentlighedsfasens udløb er der den 29. juni 2014 modtaget yderligere en indsigelse. Indsigelsen er fra ejeren af Møllestenen 62 og vedrører placering af kloakledning og pumpestation. Miljø- og Energiforvaltningen har valgt at behandle indsigelsen på linje med de øvrige 5 indsigelser, selv om indsigelsen er modtaget efter offentlighedsfasens udløb, idet der fra grundejerens side har været misforståelser i forhold til dialogen med Aalborg Kommune. Misforståelsen opstår som følge af, at det foregående ændringsforslag til spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou, der blev vedtaget af byrådet den 25. november 2013, også berørte grundejerens ejendom, Møllestenen 62, som medejer af den fællesprivate vej, Møllestenen. Indsigelsen er vedhæftet som bilag 11. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelsen anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om bemærkninger til indsigelsen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 5. august 2014 fremsendt høringssvar til Miljø- og Energiforvaltningen vedrørende indsigelsen. Høringssvaret fra Kloak A/S er vedhæftet som bilag 12. Møde den Side 14

17 Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelserne hver for sig i vedhæftede notat, bilag 13, hvoraf også fremgår de fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningens, Park og Naturs indhentede bemærkninger til indsigelserne. Indsigelserne giver ikke anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres hver enkelt om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Udskrift af beslutningsprotokollens punkt 1 fra byrådets møde den 25. november 2013 Bilag 10 - Høringssvar fra Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur. Bilag 11 - Mail-Indsigelse fra Møllestenen 62, modtaget den 29. juni Bilag 12 - Høringssvar fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S vedr. indsigelsen fra Møllestenen 62. Bilag 13 - Notat med Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til indsigelserne Bilag 2 - Ændringsforslag, Hals-Hou delområde 3, 4 og 5 Bilag 3 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 3 Bilag 4 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 4 Bilag 5 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 5 Bilag 6 - Oversigt over matrikler, der berøres i forbindelse med anlægsarbejde Bilag 7 - Opsummering af ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte pumpestationer. Bilag 8-5 indsigelser modtaget i offentlighedsfasen. Bilag 9 - Høringssvar fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S vedr. de 5 indsigelser. Beslutning: Anbefales. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 15

18 Punkt 5. Aalborg uden affald Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode. Sagsbeskrivelse Affaldshåndteringsplanen skal gælde i en 12-årig planperiode I Aalborg er kaldenavnet for planen: Aalborg uden affald, og planen træder i kraft 1. januar Regeringen har udsendt en national Ressourceplan - Danmark uden affald, som kommunerne skal lægge til grund for deres kommende affaldshåndteringsplan. Et af fokusområderne i ressourceplanen er, at der skal forbrændes mindre affald og være bedre udnyttelse af de værdier og ressourcer, der er i affaldet. Et af de konkrete mål i planen er, at der skal genanvendes minimum 50% af organisk affald, papir, pap, glas, træ, plast og metal i 2022, hvilket er kommunernes ansvar at opnå. Et andet mål er, at servicesektoren skal opnå en genanvendelse af organisk affald på 60% i Dette skal opnås via dialog med sektoren. Målsætninger Aalborg uden affald De overordnede målsætninger i Aalborg uden affald er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra den tidligere affaldsplan. Under hvert overordnet mål er der beskrevet nogle delmål, og under delmålene er der oplistet forslag til en række indsatser, som kan iværksættes i planperioden. De væsentligste indsatser som opfølgning på målsætningerne er kort beskrevet nedenfor. Sortering af genanvendelige materialer ved husstandene For at sikre, at mere affald genanvendes, så ressourcerne i materialet udnyttes, laves der en indsamlingsordning for metal, plast, småt elektronik og sparepærer ved de enkelte husstande i lighed med papirindsamlingen. I enfamiliehuse udleveres der én beholder med to rum til henholdsvis plast og metal. I etageejendomme indsamles affaldstyperne i plastcontainere eller underjordiske containere. Det er et mål at indsamle mere småt elektronik som mobiler, ipads, elkedler, krøllejern, eltandbørster osv. for at sikre, at det ikke smides i restaffaldet, men bortskaffes korrekt. Mængden af sparepærer, der kasseres, er stigende. Sparepærer indeholder tungmetaller og må ikke komme i dagrenovationen. Møde den Side 16

19 Der bliver derfor mulighed for at aflevere småt elektronik og sparepærer i separate poser sammen med plast- og metalindsamlingen. Aalborg Forsyning, Renovation ejer udstyret. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i ordningen, men alle borgere har pligt til at sortere de nævnte affaldstyper til genanvendelse. Ordningen indføres i Når initiativerne for yderligere sortering af genanvendelige materialer er gennemførte, forventes det, at genbrugsprocenten i Aalborg Kommune kommer på 29%, i 2013 var den tilsvarende genanvendelsesprocent 24%. Dagrenovation Indsamling af yderligere genanvendelige affaldstyper ved boligerne vil ske i beholdere i stil med den beholder, der allerede anvendes til indsamling af papir og pap. Det betyder, at den enkelte husstand i de kommende år vil få et større antal beholdere til at stå på parcellen. Det er et mål, at beholderne skæmmer så lidt som muligt, hvilket bl.a. skal ske ved at sikre, at beholderne er relativt ens i udseende. Derfor ensrettes hele konceptet for indsamling af affald, og dermed også indsamling af dagrenovation, som hidtil primært er foregået i sække. Der indføres beholdere til dagrenovation frem for sække, hvilket giver den effekt, at der opnås en større fleksibilitet og dermed mulighed for større valgfrihed for kunden. Desuden mindskes risikoen for stikskader på medarbejderne. I Aalborg Kommune har vi hidtil været forskånet for den type arbejdsskader, men der er verserende sager i andre kommuner. Kunden vælger størrelse på beholder efter husstandens behov ud fra de muligheder, der er i Renovations gebyrblad. Beholderen tømmes hver 14. dag. Beholderen hentes som udgangspunkt på standpladsen og lægges efter tømning ned i skel. Kunden kan evt. opnå rabat ved selv at køre sin beholder ud til skel inden afhentning. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. I etageejendomme indsamles dagrenovation i containere eller underjordiske beholdere. Kapaciteten afpasses behovet i ejendommen. Containere tømmes som udgangspunkt ugentligt eller oftere, hvis der er behov. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. Underjordiske beholdere tømmes efter behov. Dog må der maks. være fire uger mellem tømninger. Underjordiske beholderne ejes af borgerne/boligforeningen/boligselskabet. Ordningen indføres fra Møde den Side 17

20 Organisk affald For at opnå en genanvendelsesprocent på 50, som er målet i Regeringens ressourceplan, er det nødvendigt, at den organiske del af dagrenovationen genanvendes. Der er pt. ingen metode, som kan anses som værende den rigtige eller det oplagte valg. Der lægges derfor op til, at målet er at genanvende organisk affald, men at der først indføres en ordning ved husholdningerne, som sikrer genanvendelse af organisk affald, når afsætningsmuligheden er på plads, og når udfordringerne med forsortering er tilfredsstillende, så restproduktet efter bioforgasning sikkert kan udbringes på landbrugsjord uden risiko for forurening. Henteordning for småt brændbart storskraldsordningen På den nuværende henteordning kan der afhentes småt brændbart ved husstande i byområder 12 gange årligt. Der kan afleveres ubegrænsede mængder småt brændbart og maks. tre enheder haveaffald. Alt det affald, der indsamles på ordningen, køres til forbrænding. I forbindelse med etablering af en ny ordning for indsamling af genanvendelige materialer vurderes det, at den mængde småt brændbart affald, der afleveres til henteordningen, vil falde betydeligt. Det skyldes, at borgerne får en separat beholder til plast og metal. Den mængde småt brændbart, som ikke er metal eller plast, og som borgerne hidtil har afleveret til henteordningen, vurderes som udgangspunkt at kunne rummes i dagrenovationsbeholderen, da plast og metal fremover også vil være frasorteret denne beholder. Er der tale om større emner, har borgerne fortsat mulighed for at benytte bestillerordningen, og ordningen nedlægges derfor, når ordningen for plast og metal indføres. Indsamlingsordning for haveaffald En analyse af henteordningen viser, at der kun indsamles små mængder affald på ordningen, og at 86% af det affald, der indsamles, er haveaffald, selv om der er begrænsning på at aflevere maks. tre enheder pr. gang. Den totale mængde, der indsamles på henteordningen, er ton pr. år. Der er mange brugere på henteordningen. Analysen viser, at ca. ¼ af husstandene benytter ordningen ved hver afhentning, men som nævnt benyttes den primært til haveaffald. Miljø- og Energiudvalget besluttede på møde den 20. maj 2014 (punkt 6), at der skulle etableres en ordning for indsamling af haveaffald fra boliger i byområde, hvor der er 14-dags afhentning af dagrenovation. Haveaffaldet vil efterfølgende blive sorteret i henholdsvis flis, som kan gå til biobrændsel, og en mellemfraktion, som enten komposteres eller bruges til afdækning, og græs, blade o.lign., som kan komposteres eller alternativt bioforgasses. Ordningen sættes i drift i Information Informationsindsatsen styrkes. Der er behov for undervisning og uddannelse af borgere, bl.a. børn og unge. Det skal sikres, at vi benytter de rigtige medier, så vi rammer de ønskede målgrupper. Generel udvikling af elektroniske medier (ipads i biler, elektronisk bestilling/selvbetjening, hjemmeside osv.). Underjordiske containere i midtbyen Mulighederne for en indsats kortlægges, så der kan etableres innovative affaldsløsninger, som indpasses arkitektonisk i bybilledet. Møde den Side 18

21 Økonomi For borgerne bliver den økonomiske konsekvens ved at indføre en indsamlingsordning for plast, metal, småt elektronik og sparepærer i størrelsesordenen 150 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Dette gebyr pålægges boligabonnementet. En indsamlingsordning for haveaffald vil betyde en yderligere stigning i boligabonnementet i størrelsesordenen 30 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Besparelsen ved at afskaffe henteordningen for småt brændbart affald bliver i størrelsesordenen 40 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Reduktionen sker i boligabonnementet. For borgerne bliver besparelsen ved at overgå til en beholderløsning, 14-dages tømning i enfamiliehuse og et skift i ejerforhold af udstyr, så Aalborg Kommune fremover ejer overjordiske beholdere i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Samlet set vil boligabonnementet således stige med i størrelsesordenen 140 kr., inkl. moms, pr. år, mens grundgebyret for indsamling af dagrenovation tilsvarende vil falde med i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms. For den enkelte husstand betyder det en ekstra udgift til affald på ca. 40 kr. pr. år, inkl. moms., når ordningerne er implementeret. Der er ikke regnet på de økonomiske konsekvenser af at indføre sortering af organisk affald. Den videre behandling Efter byrådets 1. behandling af forslag til Aalborg uden affald skal planen i offentlig høring i en 8-ugers periode. Under forudsætning af byrådets godkendelse er den offentlige høring i perioden fra september til november Der påregnes ikke afholdt orienteringsmøde i offentlighedsperioden. Aalborg uden affald forventes 2. behandlet inden udgangen af 2014, så planen kan træde i kraft 1. januar Efterfølgende vil der ske en justering og tilpasning af Aalborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Følgende bilag er vedhæftet: Aalborg uden affald - Byrådsversion pdf Beslutning: Anbefales. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 19

22 Punkt 6. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 20

23 Punkt 7. Eventuelt. Intet. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 21