Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst 2 3 Godkendelse af kommunal lånegaranti til Ejdrup Vandværk 8 4 Godkendelse af forslag til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport (2. behandling) 5 Godkendelse af åbning af Østerå - Godsbanearealet 19 6 Godkendelse af ændring af vilkår om udeservering i Kommunal Forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune 7 Godkendelse af håndtering af støj fra udendørs musikarrangementer 26 8 Godkendelse af den kommenterede virksomhedsrapport januar - april Restaurationsplan for Aalborg Kommune - revision Godkendelse af reviderede vedtægter for Foreningen NordDanmarks EU-Kontor Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (m. miljørapport) - tillæg til Lokalplan , boliger og erhverv, Østre Havn, Øgadekvarteret (1. forelæggelse) Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Ritavej, Vejgård (1. forelæggelse) 13 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 14 Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.040, Lokalplan Boliger, Marshalls Alle, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 15 Godkendelse af Lokalplan Nedrivning af Budolfihus m.m., Budolfi Plads, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 16 Godkendelse af skema A for 44 nye almene familieboliger i Lindholm Søpark, Sundby- Hvorup Boligselskab 17 Godkendelse af støtte og opførelse af 18 almene familieboliger inden byggestart på Søhesten i Hals (skema A + B) 18 Godkendelse af ekspropriation til etablering af busbane på Hobrovej (toppen af Skalborg Bakke) 19 Godkendelse af tilkendegivelse af ekspropriationsvilje - erhvervelse af del af matr. 181d Nørresundby Bygrunde Godkendelse af katalog for værdighedsindsatser med høringssvar Godkendelse af forslag fra Enhedslistens byrådsgruppe vedrørende boliger på Hesteskoen Godkendelse af forslag fra H. P. Beck, Liberal Alliance, om at ordet "gratis" erstattes med "betales af Kommunen" 85

3 Indholdsfortegnelse 23 Godkendelse af forslag fra Enhedslistens byrådsgruppe om at byrådet drøfter By- og Landskabsforvaltningens redegørelse for forløbet af projektet vedrørende Egnsplansvej 87 Lukket 24 Godkendelse af stiftelse af Aalborg Fjernkøling A/S

4 Tid Mandag 13. juni 2016, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Anne Honoré Østergaard, Kirsten Algren Helle Frederiksen, Cæcilie Andersen, Mariann Nørgaard, Hans Thorup, Mette Ekstrøm, Mai-Britt Iversen, Niels Thomas Krarup, Lasse Frimand Jensen, Hans Henrik Henriksen, Kristoffer Hjort Storm, Lene Krabbe Dahl, Lars Peter Frisk, Mads Duedahl Johansen, Nuuradiin S. Hussein, Daniel Nyboe Andersen, Thomas Kastrup-Larsen, Anna Kirsten Olesen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Mads Sølver Pedersen, Jens Toft-Nielsen, Christian Korsgaard, Lisbeth Lauritsen, Jan Nymark Thaysen, John Gregers Nielsen, Jørgen Hein, Rose Marie Sloth Hansen, Per Clausen, Tina French Nielsen, Hans Peter Beck Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Kristoffer Hjort Storm deltog først efter behandling af punkt 1. Mads Duedahl forlod mødet efter behandlingen af punkt 12. Thomas Krarup forlod mødet efter behandlingen af punkt 22.

5 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 1 af 188

6 Punkt 2. Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der igangsættes en jordfordeling i området ved AFV Lundby Krat, Klarup Vandværk og AFV Brunsted- Engkilde under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af jord eller ejendomme, at der igangsættes en jordfordeling i området ved Gudumholm Vandværk og VSK Gudumholm Vandværk under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af jord eller ejendomme, at der igangsættes en jordfordeling i området ved Ferslev Vandværk under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af jord eller ejendomme, at der igangsættes skødehandler i området ved Vaarst Vandværk under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af ejendomme, evt. ved berigtigelse via en jordfordeling, at der igangsættes skødehandler i området ved Arndrup Vandforsyningsselskab under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af ejendomme, evt. ved berigtigelse via en jordfordeling, at der igangsættes skødehandler i området ved AFV Volsted Plantage, evt. ved berigtigelse via en jordfordeling, at budget på 20 mio. kr. til opkøb af jord eller hele ejendomme til brug for jorddelingsprocessen i hele området indgår i de kommende budgetdrøftelser af B , og at Aalborg Byråd tilkendegiver at se positivt på en kommunal lånegaranti til VSK til lån til finansiering af kompensation for grundvandsbeskyttelse. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen, idet der tages forbehold vedrørende det 7. "at", som indgår i budgetforhandlingerne vedrørende Budget Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 12 af 688

7 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget besluttede på møde den 20. maj 2015 (punkt 6) at igangsætte en undersøgelse af muligheden for en jordfordeling og om muligt gennemføre en jordfordeling i området omfattet af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst. I forbindelse med B2015 blev der afsat kr. i 2016 og kr. i 2017 til de administrative udgifter i forbindelse med jordfordeling i Aalborg Sydøst og i Tylstrup. Miljø- og Energiforvaltningen har i september 2015 iværksat en ejendomsmæssig forundersøgelse med henblik på at undersøge grundlaget for en jordfordeling i området Aalborg Sydøst. Den ejendomsmæssige forundersøgelse er udført af NaturErhvervstyrelsen og er afrapporteret i februar 2016 (se bilag 1). Baggrund For 9 af de 18 vandværker, der er omfattet af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst, er der fastlagt en sårbar nærzone. Det er sket de steder, hvor der er et særligt behov for at begrænse udvaskningen af nitrat og miljøfremmede stoffer. Arealerne i sårbar nærzone skal sikres med tinglyste dyrkningsdeklarationer. Restriktionerne omfatter en maksimal udvaskning på 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen og ingen brug af pesticider. Dette mål kan opnås på tre måder: Ved frivillig deltagelse i jordfordeling Gennem individuelle frivillige aftaler med lodsejerne Gennem påbud fra Aalborg Kommune, hvis en frivillig løsning ikke kan opnås. Uafhængigt af metoden til grundvandsbeskyttelse vil ejerne af arealerne få udbetalt fuld erstatning (en engangserstatning) for værdinedgangen ved tinglysning af dyrkningsdeklarationer på arealerne i sårbar nærzone. Det er henholdsvis Vandsamarbejde Aalborg og VSK (Vandforsyningen Sejlflod Kanten), der skal udbetale erstatningerne til lodsejerne. Resultater af den ejendomsmæssige forundersøgelse NaturErhvervstyrelsen vurderer i rapporten, at der er mulighed for at gennemføre jordfordeling i tre områder. Rapporten understreger, at det vil være nødvendigt, at Aalborg Kommune er villig til at købe arealer og ejendomme også arealer, der er omfattet af dyrkningsrestriktioner. Den ejendomsmæssige forundersøgelse er 1. fase i en jordfordeling. Forundersøgelsen er ikke en forhandling, men en uformel drøftelse med lodsejerne om ønsker og interesse for deltagelse i en efterfølgende jordfordeling. De ca. 70 lodsejere, som NaturErhvervstyrelsen har talt med, har blot tilkendegivet, om de har interesse i jordfordeling eller ej. Forundersøgelsen giver et billede af, om det er muligt at gennemføre en jordfordeling i et konkret område. Det er ikke en afklaring af, hvordan jordfordeling kommer til at foregå eller de egentlige forhandlinger. Det sker i fase 2, der er selve jordfordelingen. Jordfordeling Rapporten konkluderer, at der som udgangspunkt er grundlag for opstart af en jordfordeling i følgende 3 områder, som samlet set omfatter 6 vandværker: AFV Lundby Krat, Klarup Vandværk og AFV Brunsted-Engkilde Gudumholm Vandværk og VSK Gudumholm Vandværk AFV Ferslev. For alle tre områder gælder, at NaturErhvervstyrelsen vurderer, at det bliver nødvendigt, at Aalborg Kommune opkøber ejendomme uden for sårbar nærzone, samt at Aalborg Kommune eller Vandsamarbejde Aalborg/VSK køber arealer med dyrkningsdeklarationer inden for sårbar nærzone. Skødehandler kl Side 23 af 688

8 For de resterende 3 indvindingsoplande konkluderer rapporten, at der ikke er grundlag for en jordfordeling. Det anbefales i rapporten, at erstatningsjorden for arealer i sårbar nærzone til Vaarst Vandværk, Arndrup Vandforsyningsselskab og AFV Volsted Plantage købes ved skødehandler. Skødehandler anvendes, når der ikke er grundlag for en jordfordeling og gennemføres i øvrigt på samme vilkår som i en jordfordeling uden udgift for lodsejeren. Er der samtidighed med en jordfordeling i et nærliggende område, kan skødehandler udføres i sammenhæng med jordfordelingen og eventuelt berigtiges via denne jordfordeling. Både ved Vaarst Vandværk og Arndrup Vandforsyningsselskab vurderer rapporten, at det kan blive nødvendigt, at Aalborg Kommune opkøber en ejendom. Samtidig skal Aalborg Kommune eller Vandsamarbejde Aalborg være indstillet på at skulle købe arealer med deklaration inden for sårbar nærzone. AFV Volsted Plantage adskiller sig fra de øvrige vandværker, idet indvindingsoplandet primært er dækket af skov, og ønsker om erstatningsjord er forholdsvis lille, svarende til ca. 10 ha. Det anbefales, at erstatningsjorden købes ved skødehandler, forudsat at det er muligt at finde tilstrækkelige arealer til brug som erstatningsjord. Det vurderes i rapporten, at det ikke er nødvendigt for Aalborg Kommune eller Vandsamarbejde Aalborg at købe arealer med deklaration inden for sårbar nærzone til AFV Volsted Plantage. Forudsætninger for gennemførelse af en jordfordeling Optimalt set sker samtlige handler i en jordfordeling ved jordfordelingskendelsen, således at det ikke er nødvendigt med udlæg for Aalborg Kommune forud for denne skæringsdato. NaturErhvervstyrelsen vurderer dog, baseret på erfaringer fra jordfordelinger, at det vil være nødvendigt, at Aalborg Kommune er villig til at købe arealer og/eller ejendomme uden for sårbar nærzone, hvis en jordfordeling skal lykkes. De erhvervede arealer videresælges og skifter ejer ved jordfordelingskendelsen eller videresælges efterfølgende, men Aalborg Kommune kan også være ejer af ejendomme eller jord i området, når jordfordelingen er afsluttet. En jordfordeling i området vil være begrænset af, at der kan skaffes de nødvendige og tilstrækkeligt attraktive erstatningsjorde, samt at der kan findes købere til de arealer, som lodsejerne ønsker at sælge. Vandværker og vandsamarbejder må gerne købe og eje jord med henblik på at beskytte drikkevandet. Det vil sige, at vandsamarbejderne ikke har mulighed for at opkøbe jord uden for vandværkernes indvindingsoplande. VSK har oplyst, at de ikke har den fornødne kapitalbeholdning til udbetaling af erstatninger, hvis der gennemføres en jordfordeling. VSK får derfor behov for at låne penge til finansiering af kompensation for grundvandsbeskyttelse. VSK er som vandselskab underlagt Vandsektorloven og er derfor afhængig af, at finansiering af grundvandsbeskyttelse kan indregnes i deres prisloft. Miljø- og Energiforvaltningen vurderer, at de finansielle omkostninger, renter og gebyrer i forbindelse med et lån til grundvandsbeskyttelse kan indregnes i prisloftet. Borgmesterens Forvaltning har vurderet, at kommunen kan stille lånegaranti uden, at det påvirker den kommunale låneramme. Økonomi Orbicon beskrev i 2014, at der vil være omkostninger til selve planlægningen af jordfordelingen (jordfordelingsplanlæggeren), landinspektør samt jordbrugskommissionen (sekretariatsbetjeningen hos NaturErhvervstyrelsen) samt udgifter til tinglysning på 0,6% af købesummerne i jordfordelingen. Omkostningerne forbundet med en jordfordeling betales typisk af rekvirenten, som i dette tilfælde er Aalborg Kommune. Orbicon vurderede, at en vellykket jordfordeling for ca. 40 ejendomme koster ca. 1,25 mio. kr. Det blev forudsat, at erhvervelse af erstatningsjord først skulle afregnes på jordfordelingens skæringsdato, hvorved der ikke var udgifter for Aalborg Kommune til opkøb af arealer og ejendomme til initiering af jordfordelingsprocessen. Såfremt jordfordeling i Aalborg Sydøst og i Tylstrup kommer til at omfatte flere ejendomme, kan der blive behov for flere midler end de 1,25 mio. kr. Udgiften til en jordfordelingsproces vil afhænge af antal lodsejere og handler samt eventuelle udgifter til opkøb af ejendomme (både købesum og købsomkostninger). Den økonomiske risiko for Aalborg Kommune ved at igangsætte en jordfordeling, som ender med ikke at lykkes, kan formentlig begrænses til udgiften til jordfordelingsplanlæggeren (overslag er ca timer pr. kl Side 34 af 688

9 ejendom svarende til ca kr.). Hertil kommer udgifter til eventuelle køb og salg af ejendomme, som Aalborg Kommune kan have erhvervet i en opstartsfase til en mislykket jordfordeling. Med baggrund i den ejendomsmæssige forundersøgelse har NaturErhvervstyrelsen vurderet, at der er behov for, at Aalborg kommune opkøber ejendomme til at initiere jordfordelingsprocessen. Ejendommene skal indgå som erstatningsjord, og eventuel overskydende jord kan Aalborg Kommune sælge efter afslutning af jordfordelingsproces. Et sådant udlæg er dog forbundet med risiko for tab i forbindelse med salg. Der vil være et løbende behov for drifts- og vedligeholdelsesudgifter særligt for kommunale arealer uden landbrugsdrift. Erhvervelse af arealer inden for sårbar nærzone vil således få en økonomisk konsekvens for Aalborg Kommune. Køber Vandsamarbejde Aalborg/VSK arealer inden for sårbar nærzone, vil det være forbundet med ekstraudgifter for forbrugerne. Driftsomkostningerne til skov er primært forbundet med etablering, mens de løbende udgifter vil kunne finansieres ved en fornuftig forstmæssig drift. Naturarealer (eng, hede, overdrev) er oftest forbundet med løbende driftsudgifter til slåning, hegn og græsning mv. med fradrag i de eventuelle muligheder for at søge landbrugsstøtte/støtte til naturpleje. Aalborg Kommune har i 2016 købt en ejendom til skovrejsning i området. Med baggrund i dette køb har Miljø- og Energiforvaltningen skønnet, at der vil være et behov for en budgetramme på 20 mio. kr. til opkøb af jord/ejendomme til brug for jordfordelingsprocessen i Aalborg Sydøst og i Tylstrup. Centrale parter I forbindelse med gennemførelse af en jordfordeling vil det generelt blive vurderet, om en række andre interesser kan tilgodeses, herunder skovrejsning samt udlægning og udvikling af natur. De centrale parter vil være By- og Landskabsforvaltningen og Naturstyrelsen, som vil blive inddraget. Ifølge Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt hører køb og salg af jord og fast ejendom under By- og Landskabsudvalget. Efter Miljø- og Energiudvalgets principbeslutning om konkrete køb af faste ejendomme vil disse sager derfor blive videresendt til By- og Landskabsudvalget til videre foranstaltning. Vandsamarbejde Aalborg/VSK dækker erstatningerne forbundet med værdinedgangen i forbindelse med tinglysning af dyrkningsdeklarationer på de berørte arealer i sårbar nærzone og vil desuden blive inddraget i en drøftelse af rækkefølgen for igangsætning af jordfordeling. Det videre forløb Når det er besluttet, at jordfordeling skal igangsættes i Aalborg Sydøst, vil Miljø- og Energiforvaltningen vælge en konsulent (jordfordelingsplanlægger), som skal forestå selve jordfordelingsprocessen. Processen med skødehandler i Tylstrup vil blive fremlagt for Miljø- og Energiudvalget til beslutning snarest. Vandsamarbejde Aalborg/VSK inddrages i en drøftelse af rækkefølgen af de enkelte projekter samt tidsforløb og milepæle for jordfordelingsprocessen. Desuden skal rollefordelingen koordineres, således at processen forløber optimalt. Vandsamarbejde Aalborg/VSK skal være parat til at forhandle med involverede lodsejere, herunder fastlægge og udbetale erstatninger, når en jordfordeling igangsættes. Samlet vurdering Der er i efteråret 2015 foretaget en undersøgelse af grundlag for en jordfordeling i Aalborg Sydøst. Undersøgelsen viser, at der er grundlag for opstart af en eller flere jordfordelinger i Aalborg Sydøst, samt at skødehandel vurderes som en mulig løsning for de resterende indvindingsoplande. En jordfordeling i området vil være begrænset af, at der kan skaffes de nødvendige og tilstrækkelig attraktive erstatningsjorde, samt at der kan findes købere til de arealer, som lodsejerne ønsker at sælge. Rapporten konkluderer, at det kan blive nødvendigt, at Aalborg Kommune opkøber ejendomme med arealer uden for sårbar nærzone, hvis en jordfordeling skal lykkes. Det er desuden nødvendigt, at Aalborg Kommune og/eller Vandsamarbejde Aalborg/VSK er villige til at købe arealer omfattet af dyrkningsrestriktioner. Det er således en forudsætning for opstart af en jordfordeling, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af ejendomme i forbindelse med drøftelserne af B kl Side 45 af 688

10 Budgetlægning af en økonomisk ramme afventer dermed drøftelserne af B , og de projekter, hvor det kan blive nødvendigt med opkøb af ejendomme, kan ikke igangsættes før en afklaring. Det skal besluttes om igangsætning af jordfordelingen skal påbegyndes eller afvente budgetdrøftelserne. Det vurderes dog, at skødehandler i Volsted Plantage kan igangsættes. Det er Vandsamarbejde Aalborg/VSK, der dækker erstatningerne forbundet med værdinedgangen af de berørte arealer i sårbar nærzone. VSK har oplyst, at de ikke har den fornødne kapital til udbetaling af erstatninger og vil forventeligt anmode om en kommunal lånegaranti til lån til finansiering af kompensation for grundvandsbeskyttelse. Idet der i B2015 er afsat midler i 2016 og 2017 til administrative udgifter, har jordfordelingsprojekterne i henholdsvis Aalborg Sydøst og Tylstrup en deadline med udgangen af kl Side 56 af 688

11 Bilag: Byrådet Oversigtskort - Jordfordeling Rapport - ejendomsmæssig forundersøgelse Stort lodsejerkort kl Side 67 af 688

12 Punkt 3. Godkendelse af kommunal lånegaranti til Ejdrup Vandværk Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at der gives kommunal lånegaranti på kr. til Ejdrup Vandværk med en løbetid på 25 år under forudsætning af, at Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Magistraten : Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Miljø- og Energiforvaltningen har efter sagens behandling i Magistraten den 23. maj 2016 (punkt 14) modtaget nye oplysninger i sagen. Ejdrup Vandværk har oplyst kommunen, at en landmand, der aftager 2/3 af deres vand, er gået konkurs. Dette efterlader pt. Ejdrup Vandværk med et forbrug på m3 vand årligt. Det fremgår af sagsbeskrivelsen, at Ejdrup Vandværk har et aktuelt forbrug på ca m3 vand årligt. På baggrund af ovenstående har Ejdrup Vandværk taget initiativ til en ekstraordinær opkrævning på 4,00 kr. + moms pr. m3 af sidste års forbrug. Denne ekstraordinære opkrævning samt Ejdrup Vandværks takstblad for 2016 er pt. under behandling i Miljø- og Energiforvaltningen. Det kan oplyses, at Ejdrup Vandværk er en del af samarbejde om forsyningssikkerhed i Nibe-området. I forbindelse med det samarbejde har Miljø- og Energiudvalget på møde den 9. maj 2016 (punkt 5) besluttet, at Ejdrup Vandværk skal have tilbagebetalt kr. i Pengene har Ejdrup Vandværk tidligere brugt på at etablere en ledningsforbindelse mellem Ejdrup Vandværk og Ejdrup-Vegger Forsyningsselskab. Miljø- og Energiforvaltningen vurderer fortsat, at vandværket er levedygtigt og vil være i stand til at indfri kautionsforpligtelsen i forhold til vandværkets gæld. Magistraten : Sagen udgik af Magistratens dagsorden den 13. juni Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Magistratens indstilling af godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 18 af 388

13 Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Aalborg Kommune modtog den 18. marts 2016 en ansøgning fra Ejdrup Vandværk om tilladelse til at optage et kommunegaranteret lån på kr. med en løbetid på 25 år til omlægning af eksisterende lån fra Baggrund I 2008 optog Ejdrup Vandværk lån på kr. til etablering af nyt vandværk samt ny indvindingsboring. Investeringen blev foretaget for at sikre god vandkvalitet og forsyningssikkerhed for Ejdrup Vandværks forbrugere. Det nye vandværk er etableret i samarbejde med Vegger Vandværk, og der er i den forbindelse etableret et fælles forsyningsselskab, Ejdrup-Vegger Forsyningsselskab. Udgiften til etablering af nyt vandværk samt ny indvindingsboring på kr. blev finansieret ved at optage et banklån på kr. mens resten af udgiften blev finansieret med en løbende kredit med maksimum på kr. Efterfølgende er banklånet blevet reduceret til ca kr. Ejdrup Vandværk ansøgte i 2008 om kommunal lånegaranti til det oprindelige lån på kr. Byrådet besluttede dengang, at der ikke skulle ydes lånegaranti. I 2008 var der i Aalborg Kommune ikke praksis for at give lånegaranti til vandværker. Efter vedtagelse af Vandsektorloven blev der i 2012 udstedt lånegaranti til Vodskov Vandværk til betaling for et nyrenoveret vandbehandlingsanlæg samt en forøgelse af rentvandskapaciteten. I april 2015 blev der ligeledes udstedt lånegaranti til Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning til renovering af deres ledningsnet. Ejdrup Vandværk er et alment vandværk med en indvindingstilladelse på m 3 /år og et aktuelt forbrug på ca m 3 årligt. Vandværket importerer størstedelen af deres vand fra Ejdrup-Vegger Forsyningsselskab. Der er tilsluttet 28 ejendomme, hvoraf de 12 er landbrugsdrift. Ejdrup Vandværk er ikke underlagt Vandsektorloven. Det fremgår af 16 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, nr. 469 af 12. juni 2009 (Vandsektorloven), at En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen. Økonomisk vurdering De fremsendte budgetter viser, at Ejdrup Vandværk er i stand til at indfri sine forpligtelser i takt med at de forfalder til betaling. Ejdrup Vandværk har oplyst, at de har indhentet et tilbud fra KommuneKredit. Hvis de opnår kommunal lånegaranti vil vandværket opnå en væsentlig rentebesparelse, der i henhold til budgettet skal anvendes til at konsolidere vandværkets økonomi. Et lån med kommunal lånegaranti vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 0,5 %. Jf. den kommunale lånebekendtgørelse kan en kommune optage lån til vandforsyning m.v., og der kan således gives en kommunal lånegaranti, uden at det påvirker kommunens låneramme. Med udgangspunkt i seneste årsrapport, samt det af vandværket udarbejdede budget for 2016, er vandværkets økonomiske situation vurderet. Analysen har vist, at vandværket generelt ser ud til at være i stand til at indfri sine forpligtelser, i takt med at de forfalder, herunder også ydelser på et eventuelt lån i KommuneKredit. Teknisk vurdering af vandværket samt vandkvalitet kl Side 29 af 388

14 Ejdrup Vandværk indvinder kun ca. 10 % af deres forbrug på det oprindelige vandværk, resten indvindes på det nye vandværk fra Den oprindelige vandværksbygning blev renoveret i 2009, og efter tilsyn i 2013 blev det bemærket, at Ejdrup Vandværk fremstår nyt og vedligeholdt. Vandkvaliteten fra både det oprindelige vandværk og det nye vandværk er tilfredsstillende, og der er konstateret et faldende indhold af nitrat i den gamle boring efter 2008, hvor der indvindes væsentligt færre m 3 vand. Der er ikke fundet pesticider i vandet, og det overholder alle øvrige vandkvalitetskriterier. Den gennemsnitlige levetid for vandværker er af Forsyningssekretariatet fastsat til 50 år, mens levetiden for indvindingsboringer er på 30 år. Ændring af vedtægter Hvis Ejdrup Vandværks ansøgning om kommunal lånegaranti godkendes, anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen, at Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Samlet vurdering Ejdrup Vandværk ønsker at optage et kommunegaranteret lån på kr. med en løbetid på 25 år til omlægning af eksisterende lån. I betragtning af vandværkets økonomi anses risikoen for, at Aalborg Kommune kommer til at indfri kautionsforpligtelsen i forhold til vandværkets gæld, at være ubetydelig. kl Side 310 af af 388

15 Punkt 4. Godkendelse af forslag til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslaget til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport samt forslag til svar på de indkomne indsigelser. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Venstre stillede forslag om at indstillingen godkendes med følgende bemærkning: "I bilag 10 er der i svaret til Agri Nord nævnt (side 10 og 11 Ang. c)) "at separatkloakere alle fælleskloakerede områder inden år 2100"..."Vi mener derfor ikke der er behov for ændringer i planteksten". Ovenstående årstal skal ændres fra "2100" til "2065", mens sidste sætning med "Vi mener derfor..." skal udgå som følge af ændringen af årstallet." Godkendt med den foreslåede bemærkning fra Venstre. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 11 af af 888

16 Sagsbeskrivelse Spildevandsplan blev 1. behandlet på byrådets møde den 8. februar 2016 (punkt 4). Forud for byrådets 1. behandling blev der afholdt orienteringsmøde den 20. januar 2016 for byrådets medlemmer om forslaget til Spildevandsplan , hvor der var fokus på separatkloakering og LARløsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Formål Aalborg Kommunes spildevandsplan er hidtil tilstræbt hovedrevideret ca. hvert 4. år, det vil sige en gang i hver byrådsperiode. Den gældende spildevandsplan er vedtaget af byrådet den 19. maj 2008 (punkt 13). Den aktuelle hovedrevision i form af forslaget til Spildevandsplan er derfor ca. 4 år forsinket, hvilket hænger sammen med hensynet til færdiggørelsen af de statslige vandplaner og den efterfølgende kommunale vandhandleplan, der først har kunnet vedtages af byrådet den 19. oktober 2015 (punkt 5). Arbejdet med en generel revision af Aalborg Kommunes gældende spildevandsplan, Spildevandsplan har af samme grund strakt sig over en længere årrække, og det blev på den baggrund i 2014 besluttet, at hovedrevidere de væsentligste planforhold i den gældende Spildevandsplan via tillægget Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold, der blev vedtaget af byrådet den 18. august 2014 (punkt 7). Det primære formål med forslaget til Spildevandsplan er derfor at indarbejde de tiltag, der er krævet i de statslige vandplaner (og udmøntet i Aalborg Kommunes vandhandleplan), samt at foretage en generel opdatering af status- og planforhold, herunder redaktionelt at indarbejde bl.a. det i august 2014 vedtagne tillæg til Spildevandsplan Spildevandsplan vil erstatte den hidtil gældende Spildevandsplan med tilhørende tillæg. Med det foreliggende forslag til Spildevandsplan : Indarbejdes alle tillæg til Spildevandsplan vedtaget i perioden Konkretiseres vandhandleplanens indsatser på spildevandsområdet Opdateres planens tekst og kortmateriale Opdateres planens status- og plandel, herunder bl.a. angivelsen af udvalgte fælleskloakerede områder, der planlægges separatkloakeret i planperioden ( ) Opdateres og tydeliggøres spildevandsplanens miljø- og servicemål. Med forslaget til Spildevandplan , der er udarbejdet i nært samarbejde med Aalborg Kloak A/S, foretages med andre ord en komplet ajourføring af spildevandsplanen i sin helhed. Målet Med Spildevandsplan vil Miljø- og Energiforvaltningen: Fastholde en betryggende spildevandshåndtering og lav sundhedsrisiko Fastholde en høj forsyningssikkerhed for så vidt angår spildevandsafledningen Opnå et endnu bedre vandmiljø og godt badevand Imødegå klimaforandringernes negative effekter Reducere energiforbruget ved spildevandshåndteringen. Planens opbygning Spildevandsplan består af en tekstdel, to bilag samt kortmateriale, der illustrerer de planforhold, der gælder på bydels- og ejendomsniveau. Spildevandsplan er i modsætning til den gældende spildevandsplan opbygget med henblik på webvisning via Aalborg Kommunes hjemmeside. Det foreliggende udkast til web-visning kan finde ved at indtaste følgende: I tilknytning til byrådets vedtagelse af Spildevandsplan vil planens digitale kortvisning administrativt blive dokumenteret via daterede bydelsplaner for de kloakerede områder. kl Side 212 af af 888

17 Miljøvurdering Forslaget til Spildevandsplan er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingsrapporten medgår som bilag 2 til Spildevandsplan Ved miljøvurderingen er tidligere udførte miljøvurderinger af planens hovedelementer suppleret med en vurdering af, hvordan klimaforandringerne påvirker spildevandsplanen. Det vurderes, at Spildevandsplan indeholder en bred vifte af foranstaltninger til afbødning af klimaforandringernes negative effekter på miljøet, og at planen derfor har en positiv effekt på miljøet. Kombineret med konklusionerne i de forudgående miljøvurderinger af planens øvrige hovedelementer, konkluderes det derfor, at forslaget til Spildevandsplan samlet har en positiv virkning på miljøet. Spildevandsplanens fokusområder Forslaget til Spildevandsplan har følgende 3 fokusområder: Vandplanerne, vandhandleplan og vandområdeplaner Klimatilpasning og bæredygtighed Den fortsatte separatkloakering. Vandplanernes krav til indsatser over for 35 regnbetingede udløb og over for ejendomme i 20 oplande i det åbne land indarbejdes i forslaget til Spildevandsplan i fuld overensstemmelse med Aalborg Kommunes vandhandleplan. Klimatilpasning og bæredygtighed har været nøgleord ved udarbejdelsen af forslaget til Spildevandsplan , og de relevante elementer fra kommuneplantillæg H.029 om klimatilpasning er indarbejdet og konkretiseret i planforslaget. Med den fortsatte separatkloakering fastholdes separatkloakeringsstrategien, der overordnet indebærer, at alle fælleskloakerede områder planlægges separatkloakeret inden år Separatkloakeringsstrategien medfører væsentlige miljøgevinster i form af bl.a. mindskede udledninger af urenset, opspædt spildevand via overløb, og den vurderes at være fundamental i forhold til klimatilpasningen. Inden udledning til recipient drosles og renses det separate overfladevand i overensstemmelse med administrationsgrundlaget for håndteringen af overfladevand i Aalborg Kommune (godkendt på Miljø- og Energiudvalgets møde den 26. juni 2014 (punkt 18)). Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget fastlægges graden af rensning fra sag til sag på baggrund af en konkret vurdering af recipienten, oplandets størrelse og karakter, de fysiske muligheder mv. Der arbejdes med 3 renseniveauer A, B og C. Ved niveau B tilstræbes der normalt en rensning tættere på A- end C-niveau, hvor A svarer til vådt bassin og C rensning i vejbrønde mv. I forbindelse med separatkloakeringen skal der gøres en supplerende indsats for at begrænse afledningen af nedbør til kloakken ved decentrale løsninger, hvor regnvand afledes lokalt ved anvendelse af LAR-løsninger, således at mængden af regnvand, der skal bortledes via kloaksystemet, nedbringes. Aalborg Kommune har udarbejdet et LAR-katalog, hvor de forskellige LAR-tiltag præsenteres. LAR-kataloget forventes at være tilgængeligt, når Spildevandsplan er vedtaget. Miljø- og servicemål For at tydeliggøre de helt overordnede rammer og målsætninger for de kommende års indsatser på spildevandsområdet er der i forslaget til Spildevandsplan formuleret følgende overordnede miljøog servicemål: a) Spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune bidrager væsentligt til opnåelse af god økologisk tilstand for grundvand, søer, vandløb, Limfjorden og Kattegat b) Spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune bidrager til opnåelse af godt badevand i Limfjorden og Kattegat, c) Spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune tager hensyn til hygiejne, lugt, arbejdsmiljø og æstetik, samt fremmer en bæredygtig udvikling, d) Udbygninger og ændringer af spildevandshåndteringen sker i henhold til klimatilpasningsplanen, kl Side 313 af af 888

18 e) Der opnås høj driftssikkerhed af kloaksystem og renseanlæg med fokus på valg af løsninger, der understøtter en grøn omstilling, f) Borgernes bevidsthed om betydningen af deres adfærd øges i relation til opfyldelse af ovennævnte miljø- og servicemål, g) Kloakledningsarbejder koordineres med andre ledningsejeres planlagte gravearbejder, h) Afløbssystemet lever op til borgernes berettigede forventninger om service og forsyningssikkerhed. Nye områder, der planlægges separatkloakeret i perioden I forslaget til Spildevandsplan tilkendegives, hvilke fælleskloakerede områder, der forventes separatkloakeret inden for spildevandsplanens tidshorisont, og for udvalgte områder fastsættes der endvidere en bindende dato for gennemførelsen af separeringen. Sammenholdt med angivelserne i den gældende Spildevandsplan er der udpeget en række områder, hvor det inden for planperioden forventes, at der vil blive forelagt forslag til politisk behandling om, at separatkloakeringen skal gennemføres inden en fastlagt dato. I samråd med Aalborg Kloak A/S er der foretaget en gennemgribende revision af denne udpegning, svarende til Aalborg Kommune og Aalborg Kloak A/S nuværende planlægning og prioritering. Områderne er udvalgt under hensyntagen til dels opfyldelse af vandhandleplanens indsatser, dels afbødning af konstaterede effekter efter skybrud (klima), dels koordinerede ledningsprojekter, og dels løbende sanering- og optimeringsprojekter i kloaksystemet. Blandt områderne, der planlægges separatkloakeret, er det især de områder, for hvilke der angives bindende tidsfrist, der påkalder sig særlig opmærksomhed: Der angives i forslaget til Spildevandsplan bindende tidsfrist for følgende områder (hvoraf områderne i Sdr.Tranders, Klarup og Vedbæk allerede er udmeldt i den gældende spildevandsplan): K-område , Sønder Tranders (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , Klarup (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , Vedbæk (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , og , Skalborg (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område og , Vestbjerg (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , og , Vadum (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , Langholt (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område (mindre del ved Klinikvej), Lindholm (tidsfrist ) [klima] K-område (del langs Østerbrogade), Nørresundby (tidsfrist ) [klima] K-område (del), (del) og (del), Nørresundby/Nr. Uttrup (tidsfrist ) [klima] K-område og , St. Restrup (tidsfrist ) [sanering- og optimering] K-område , Nibe (tidsfrist ) [sanering- og optimering] Områder, der i spildevandsplanen angives med tidsfrist, er illustreret på vedlagte kort. Påbuddene om separatkloakering til ejendomme, der er omfattet af vandplanindsats, skal være meddelt senest den 30. oktober Planlagte bassiner affødt af vandhandleplanen For at opfylde kravet om indsatser ved de udpegede regnbetingede udløb senest 30. oktober 2016 etableres bassiner ved udløbene U og U i Gug. Der planlægges endvidere etableret bassiner yderligere 13 steder senest i 2021 for at gennemføre de resterende indsatser. Spildevandsrensning i det åbne land I den gældende Spildevandsplan er 31 oplande i det åbne land udpeget til forbedret spildevandsrensning. De ejendomme, der skulle forbedre spildevandsrensningen, har alle modtaget påbud, og forbedringerne er stort set gennemført (ultimo 2015 manglede 14 ejendomme). kl Side 414 af af 888

19 I overensstemmelse med vandhandleplanen angives i Spildevandsplan yderligere 20 områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning. Påbuddene skal være meddelt til ejendomme, der ikke opfylder renseklassen for det udpegede område, senest den 30. oktober Nye områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning, er illustreret på vedlagte kort. Spildevand i sommerhusområder I forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplan blev det besluttet at igangsætte et arbejde for at klarlægge behov og muligheder for at etablere bedre løsninger for afledning af spildevand i kommunens sommerhusområder. Efterfølgende er det via tillæg til planen besluttet at gennemføre en spildevandskloakering af hele sommerhusområdet Hals-Hou inden Denne beslutning fastholdes i Spildevandsplan , og der igangsættes undersøgelser i sommerhusområderne Storvorde Østre Enge og Skellet ved Mou samt Egense Skanse ved Egense med henblik på lignende forbedringer af forholdene for afledning af spildevand. Områderne er illustreret på vedlagte kort. Generel ajourføring i forhold til den gældende spildevandsplan Der er i tilknytning til planforslaget udført en gennemgribende ajourføring af spildevandsplanens kortvisning og datagrundlag. Typisk er afgrænsningen af kloakoplande, såvel status som plan, blevet ændret, som følge af et forbedret datagrundlag eller som følge af uoverensstemmelser med kommuneplanen og/eller vedtagne lokalplaner. Der er bevidst foretaget mindre afvigelser fra kommuneplanens rammer. Typisk er rekreative arealer ikke medtaget i spildevandsplanen, selv om de er omfattet af kommuneplanrammerne, ligesom der i kommunens yderområder ikke er fuld overensstemmelse med kommuneplanens kort vedrørende byudvikling, byafgrænsning og perspektivområder. I randområder forekommer det i enkelte tilfælde tilsvarende, at ejendomme uden for kommuneplanens ramme er tilsluttet offentlig kloak, samt at ejendomme eller dele af ejendomme inden for kommuneplanens rammer ikke er tilsluttet offentlig kloak. Fællesprivate anlæg Der er de senere år kommet øget fokus på kortvisningens angivelse af fællesprivate spildevandsanlæg, idet det er af stor betydning for såvel borgerne som Aalborg Kommune og Aalborg Kloak A/S, at der er klarhed omkring ejerskab af ledningsanlæg. Klarhed om ejerskab er eksempelvis afgørende ved ejendomshandler. Ved de angivne fællesprivate anlæg ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der afleder til spildevandsselskabets spildevandsanlæg, og grundejerne skal derfor eksempelvis i fællesskab selv forestå en eventuel påbudt separatkloakering af det fælles anlæg og dermed selv afholde de dermed forbundne udgifter. Under arbejdet med forslaget til Spildevandsplan er det imidlertid konstateret, at et stort antal ledningsanlæg, der betragtes som fællesprivate ledningsanlæg, ikke er angivet i den gældende spildevandsplan. Disse anlæg angives derfor på kortvisningen for Spildevandsplan i lighed med de allerede angivne anlæg. Det skal understreges, at fællesprivate anlæg kun tilføjes kortvisningen, hvis det vurderes, at der forefindes tilstrækkelig dokumentation for det private ejerskab. Der ændres derfor ikke på de berørte parters rettigheder og pligter. Det skal ligeledes pointeres, at såvel Aalborg Kommune som Aalborg Kloak A/S naturligvis er parat til at genoverveje angivelsen, hvis der fremkommer oplysninger, der rejser berettiget tvivl om angivelsen. Dette gælder for såvel nye som allerede angivne fællesprivate anlæg. Større opgaver, der, jf. spildevandsplanen, er igangsat/skal igangsættes I Spildevandsplan er der beskrevet en række opgaver, der er eller skal igangsættes. Disse opgaver er oplistet i bilag 4, hvor det samtidig er anført efter hver enkelt opgave i hvilket afsnit i spildevandsplanen, opgaven er beskrevet. Intern høring Forslag til Spildevandsplan (tekstdelen) og Miljøvurdering af forslag Spildevandsplan har forud for forslagets 1. behandling været i intern høring i By- og Landskabsforvaltningen. kl Side 515 af af 888

20 Ændret vandsektorlov efter forslagets 1. behandling er indarbejdet Folketinget vedtog den 11. februar 2016 lovforslag L91 om en række ændringer af vandsektorloven og øvrige relaterede love. Med relation til spildevandplanen indebærer den ændrede vandsektorlov især bl.a. At der fastsættes en pligt til årlige dialogmøder mellem kommune og (spilde)vandselskab At der angives forsyningspligt for (spilde)vandselskabet At spildevandsplanen fremover primært udgør kommunens styringsredskab overfor selskabet. Aalborg Kommune var under udarbejdelsen af forslag til Spildevandsplan bekendt med den kommende ændring af vandsektorloven. Bortset fra en enkelt redaktionel ændring i form af ændret henvisning til lovens 1 har den ændrede vandsektorlov derfor ikke givet anledning til ændringer i det fremsatte forslag til Spildevandsplan Vedtagne ændringer til Spildevandsplan efter forslagets 1. behandling er indarbejdet Efter byrådets 1. behandling af forslag til Spildevandsplan er et tillæg til Spildevandsplan vedtaget den 18. februar 2016 (via vedtagelsesnotat) efter behandling på Miljø- og Energiudvalgets møde den 16. december 2015 (punkt 10). Tillægget, der omhandler sikring af ekspropriationsgrundlag til etablering af et planlagt rensebassin syd for Sdr. Tranders Vej, er nu indarbejdet i forslag til Spildevandsplan Øvrige ændringer af forslag til Spildevandsplan efter forslagets 1. behandling Miljø- og Energiforvaltningen har efter forslagets 1. behandling foretaget et mindre antal konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer/præciseringer af forslag til Spildevandsplan Der er redegjort for disse i bilag 8. Indarbejdelsen af statens vandområdeplaner for perioden må afvente Miljø- og Fødevareministeren meddelte i en pressemeddelelse fredag den 27. november 2015 at statens vandområdeplaner for perioden , der skulle foreligge senest ultimo 2015, blev udskudt, samt at ministeren forventede, at planerne kunne godkendes i første halvår af Det foreliggende forslag til Spildevandsplan er formuleret i forventning om, at statens vandområdeplaner ville foreligge i forbindelse med forslagets endelige vedtagelse i byrådet. Ved udgangen april 2016 foreligger planerne endnu ikke, og forslag til Spildevandsplan bygger derfor fortsat på det høringsudkast til vandområdeplaner, der var i høring primo For at kunne efterleve indsatskravene i Vandplan vurderer Miljø- og Energiforvaltningen imidlertid, at forslag til Spildevandsplan kan og bør vedtages med de nuværende (og aktuelt ikke helt korrekte) formuleringer. De ikke helt korrekte formuleringer er i forslagets tekstdel markeret med en forklarende tekst. Når vandområdeplanerne foreligger, vil Miljø- og Energiforvaltningen revurdere Spildevandsplan og om nødvendigt iværksætte nødvendige tilretninger af planen. Offentlighedsfasen Forslaget til Spildevandsplan har været offentliggjort i perioden 24. februar 2016 til 20. april Der har den 17. marts 2016 været afholdt ét bredt orienteringsmøde, og der har supplerende været afholdt 7 særlige orienteringsmøder for grundejere i områder, hvor der udmeldes tidsfrist for separatkloakering. Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet 6 indsigelser til forslag til Spildevandsplan : 1. Indsigelse fra Christian Andersen, Ellehammersvej 96, 9430 Vadum. 2. Indsigelse fra Annette og Bjørn Ahrensbach, Søndermarken 19, 9430 Vadum. 3. Indsigelse fra Peter Petersen, Klinikvej 4, 9400 Nørresundby 4. Indsigelse fra Nibe Festival, Jacob Petersens Vej 11, 9240 Nibe, v/anders Kristensen 5. Indsigelse fra A/S J. Petersens Beslagfabrik (IPA), Jacob Petersensvej 9, 9240 Nibe, v/niels Erik Smith 6. Indsigelse fra Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, v/hans Ole Kristensen De modtagne indsigelser er vedhæftet som bilag 9. kl Side 616 af af 888

21 I forbindelse med behandlingen af indsigelserne er Aalborg Kloak A/S anmodet om bemærkninger til indsigelserne. Aalborg Kloak A/S har ved brev af 27. april 2016 fremsendt bemærkninger til Miljø- og Energiforvaltningen. Bemærkningerne fremgår af bilag 10. Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelserne hver for sig og forslag til svar på de indkomne indsigelser fremgår af bilag 10. De modtagne indsigelser giver ikke anledning til, at det fremsatte forslag til Spildevandsplan ændres, dog imødekommes indsigelse 4 og 5 delvist, idet Miljø- og Energiforvaltningen og Aalborg Kloak A/S gerne indgår i en ønsket dialog, som præsenteret af indsigerne, med henblik på at opnå den bedste mulige løsning for alle parter. Samlet vurdering Spildevandsplan har været i offentlig høring i perioden 24. februar 2016 til 20. april Der er indkommet 6 indsigelser. Bortset fra de mindre ændringer, der er angivet i bilag 8, er forslag til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport uændret i forhold til forslagets 1. behandling. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres indsigerne om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget, og Spildevandsplanens vedtagelse annonceres offentligt. kl Side 717 af af 888

22 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Forslag til Spildevandsplan hoveddel (version ).pdf Bilag 2 - Tilhørende bilag 1, Administrativ praksis for berigtigelser af spildevandsplanen Bilag 3 - Tilhørende bilag 2, Miljøvurdering af forslag til Spildevandsplan Bilag 4 - Større opgaver, der, jf. Spildevandsplan , er igangsat eller skal igangsættes Bilag 5 - Kort over områder, der i spildevandsplanen angives med tidsfrist Bilag 6 - Kort over nye områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning Bilag 7 - Kort over sommerhusområder, hvor der igangsættes undersøgelser Bilag 8 - Ændringer foretaget efter forslagets 1. behandling Bilag 9 - Indsigelser modtaget i offentlighedsperioden Bilag 10 - Notat vedrørende Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til indsigelser modtaget i offentlighedsperioden kl Side 818 af af 888

23 Punkt 5. Godkendelse af åbning af Østerå - Godsbanearealet Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Østerå føres i et nyt forløb over Godsbanearealet, og at en mindre delmængde af vandet fortsat løber langs Håndværkerkvarteret for at sikre en opfyldelse af følgende 3 delmål samtidigt: Efterfølgelse af statens krav, jf. vandplan 1 Klimasikring af Midtbyen Attraktiv og værdiforøgende byudvikling. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 19 af af 488

24 Sagsbeskrivelse Byrådet tog på møde den 12. januar 2015 (punkt 4) stilling til, at forvaltningerne skulle arbejde videre med en fleksibel model for åbning af Østerå gennem Aalborg by. Den fleksible model går ud på, at vandet fra Østerå ikke adskilles fra vandet fra Østre- og Vestre Landgrøfter. Den fleksible model betyder, at delstrækninger af Østerå kan åbnes etapevis uafhængig af hinanden. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på 3 deletaper af åbning af Østerå: Musikkens Plads, Karolinelund og Godsbanearealet. Strækningen langs Musikkens Plads er planlagt til åbning i Der mangler endnu at blive taget stilling til forløb af Østerå ved Karolinelund og Godsbanearealet, idet Miljø- og Energiudvalget har ansvaret for dels vandløbenes målopfyldelse i forhold til vandplanerne, og dels er myndighed på kloakområdet og ansvarlig for klimastrategien. Derfor er det Miljø- og Energiudvalget, der skal tage stilling til Østerås linjeføring, vandkvalitet og klimafunktion. Det er i Miljø- og Energiforvaltningen og Aalborg Kloak A/S, der primært samarbejder for at skabe mulighed for synergieffekter. Arbejdet med åbning af Østerå foregår som en helhedsorienteret planlægning, således at byudviklingsinteresserne også indgår som et vigtigt element. Forløb af Østerå gennem Aalborg by samt de enkelte deletaper er vist på kortbilag 1 - forløb af Østerå ved en enkelte etaper. By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen har i 2015 fået udarbejdet et projektforslag for et nyt forløb af Østerå over Godsbanearealet kaldet Åparken. Projektforslaget er revideret. I forhold til tidligere udarbejdet projektforslag får vandløbet nu også: a) Bidrag fra Østre- og Vestre Landkanaler som ved kraftig regn leder meget store afstrømninger til Østerå b) Åen vil også komme til at ligge ca. 1 m dybere i terrænet. På figur 1 er en illustration af åen i Åparken illustreret. I bilag 1 ses forløbet af Østerå fra Østre Alle til Karolinelund. Figur 1: Illustration af Østerå gennem Åparken. Som det ses på figur 1, kommer Østerå til at løbe i en forsænkning i Åparken. Strækningen har kapacitet til at føre meget store afstrømninger, hvor de laveste partier langs åen kan oversvømmes uden at påvirke arealer uden for Åparken. Udformningen af åen i Åparken har desuden en positiv effekt for vandstanden opstrøms Østre Alle ved store afstrømninger. kl Side 20 af af 488

25 Håndværkerkvarteret er under udvikling, og den nuværende åbne strækning af Østerå fra Østre Alle til Sønderbro ønskes derfor bibeholdt med et vandelement. Derfor er det valgt, at en mindre vandføring på ca. 50 l/s (liter i sekundet) konstant kan løbe på denne strækning, selvom hovedforløbet løber igennem Godsbanearealet. Dette sikres ved, at der etableres et fordeler-bygværk (se bilag 1). Fordeler-bygværket kommer også til at fungere som et overløb ved ekstreme regn hændelser. Derved anvendes den eksisterende kanal som skybrudsvej til klimasikring. I det følgende gennemgås kommentarer til projektforslaget: Miljøforhold Åen får et naturligt forløb i Åparken med naturlig bund og brinker. Åen vil få gode fysiske forhold, der giver basis for et vandløb med stor naturindhold. Den delmængde af vandet (50 l/s), som fortsat skal løbe i det nuværende kanalforløb, er forholdsvis lille i forhold til vandføringen i Østerå. Den vil derfor ikke påvirke miljøkvaliteten i vandløbet over Åparken væsentligt. Det er også vurderet, at påvirkningen på fiskevandringen er ubetydelig. Løsningsmodellen vil derfor kunne sikre, at Østerå kan nå målet i vandplanen om god økologisk tilstand i Østerå. Afvandingsforhold/kloakering Med åens udformning i Åparken samt anvendelsen af den nuværende kanal som skybrudsvej er projektet udformet mest muligt til at kunne modstå store afstrømninger under hensyntagen til vandløbets målsætning. Vandstanden i Østerå nedstrøms Østre Alle har betydning for afvandingssituationen i Østre- og Vestre landkanaler, og dermed bydelene Håndværkerkvarteret og Kærby. Der findes en lang række kloakudløb fra befæstede arealer til Østre- og Vestre Landgrøfter samt til Østerå via Guldbækken i byerne Svenstrup og Godthåb og via Indkildestrømmen fra Gug og Visse. Mange af disse udløb løber i dag udroslede til vandløbene, og en række af disse har også overløb med spildevand. Det er et lovkrav, at disse overløb skal ophøre. Samarbejdet mellem Aalborg Kloak A/S og Miljø- og Energiforvaltningen skal sikre, at størst mulig synergi kan opnås, såvel økonomisk, miljømæssigt og byudviklingsmæssigt. Der er startet en proces op med helhedsplaner for vandløbssystemer (begyndende med Østerå systemet), som skal danne grundlag for det mulige samspil med Aalborg Kloak A/S om medfinansiering af åbning af Østerå. Da projektet i Åparken/Skybrudsvej i kanalen langs Håndværkerkvarteret er udformet til med optimal afvandingskapacitet, giver det de bedste muligheder for samspil med Aalborg Kloak A/S om medfinansiering af åbning af Østerå. Byplanmæssige interesser Åparken er et ca. 40 m bredt forløb gennem det tidligere Godsbaneareal med store naturværdier og rekreative værdier for lokalområdet, midtbyen og for hele Aalborg. Åens slyngede forløb og høje vandkvalitet, de grønne arealer, stier på langs af parken, og broerne på tværs skaber en sammenbindende effekt mellem Midtbyen/Jyllandsgade-området og Håndværker-kvarteret. Åparken vil blive en attraktion i forhold til byudvikling i området. Konklusion Da projektforslaget kan sikre målopfyldelse for god økologisk tilstand i Østerå, da projektet er optimeret med hensyn til afvandingsforholdene og synergi med Aalborg Kloak A/S samt at projektet også er tilpasset de byplanmæssige interesser, anbefales projektet. kl Side 321 af af 488

26 Bilag: Byrådet Kortbilag - Forløb af Østerå med en enkelte deletaper kl Side 422 af af 488

27 Punkt 6. Godkendelse af ændring af vilkår om udeservering i Kommunal Forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender ændring af vilkår om udeservering i Kommunal forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune. Kristoffer Hjort Storm og Lars Peter Frisk var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 123 af af 388

28 Sagsbeskrivelse I Miljø- og Energiudvalgets møde den 17. februar 2016 (punkt 5) blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der skal gives mulighed for udendørs servering frem til kl. 24 i Skudehavn/Vestre Bådehavn, som det fremgår af bilaget kortbilag med angivelse af åbningstider for udeservering i den centrale del af Aalborg. Miljø- og Energiforvaltningen vurderer, at der i dette blandede bolig- og erhvervsområde, hvor der kun er få boliger tæt på, skal være mulighed for udendørs servering frem til kl. 24, idet dette område herved sidestilles tilsvarende områder i Aalborg. Dette vil være i overensstemmelse med det, der blev vedtaget af By- og Landskabsudvalget den 21. januar 2016 (punkt 14). Sagsfremstilling fra Miljø- og Energiudvalgets møde den 17. februar 2016 Miljø- og Energiforvaltningen foreslår, at vilkårene om udeservering i Kommunal forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune ændres, jf. bilaget Kommunal forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune. Den foreslåede ændring betyder, at det på udvalgte områder, med få boliger tæt på, er muligt, at fortovsrestauranter har åbent til kl og i Jomfru Ane Gade frem til kl forudsat, at støjbidraget ved naboskel ikke overstiger 65 db(a), jf. Bilaget Ændring af vilkår om udeservering i Kommunal forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune. I samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen blev der i sommeren og efteråret 2015 gennemført en forsøgsordning med disse ændrede åbningstider på udvalgte steder. Da forsøgsordningen ikke medførte flere klager over støj i relation til udendørsservering, vurderer Miljø- og Energiforvaltningen, at der er grundlag for at imødekomme restauratørernes ønske om mulighed for udeservering efter kl i udvalgte områder. By- og Landskabsudvalget har i mødet den 21. januar 2016 (punkt 14) godkendt de nye retningslinjer og vilkår for udeservering, hvor det fremgår, at tilladelserne til fortovsrestauranternes åbningstid fremover vil være afhængig af placeringen i forhold til omgivelserne, jf. bilaget Retningslinjer og vilkår for udendørs servering, By- og Landskabsforvaltningen, : Boligområde: kl Centerområde/erhverv: kl Jomfru Ane Gade: kl De udvidede åbningstider vil gælde for fortovsrestauranter på offentlige tilgængelige pladser og ved facader langs gaderne, men ikke ved servering på bygningernes gårdside. Oversigtsplan med angivelse af åbningstider i den centrale del af Aalborg er vedlagt og vil indgå i ændringen af den kommunale forskrift, jf. bilaget kortbilag med angivelse af åbningstider for udeservering i den centrale del af Aalborg. For at sikre, at de nye muligheder for udendørs servering efter kl. 22 ikke giver anledning til væsentlige støjgener ved boliger, har Miljø- og Energiforvaltningen fastsat nye vilkår om, at der på det udendørs serveringsareal ikke må anbringes og placeres musikanlæg, og døre og vinduer skal være lukkede, når der er musik inde i selve restauranten. kl Side 24 af af 388

29 Bilag: Byrådet Ændring af vilkår om udeservering i Kommunal forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune Kommunal forskrift nr. 001 om restaurationsdrift i Aalborg Kommune Retningslinjer og vilkår for udendørs servering, By- og Landskabsforvaltningen, Kortbilag med angivelse af åbningstider for udeservering i den centrale del af Aalborg kl Side 325 af af 388

30 Punkt 7. Godkendelse af håndtering af støj fra udendørs musikarrangementer Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommunal forskrift om regulering af støjforhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på Aalborg Kommunes pladser, med bemærkning om, at antallet af dage med mulighed for arrangementer pr. år hæves til 10 dage for Jomfru Ane Parken, Byhaven. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 126 af af 388

31 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har udarbejdet forslag til en ny Kommunal forskrift med det formål at regulere de støjmæssige forhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på de kommunale pladser på en måde, der tilgodeser både naboer og kulturlivet, jf. bilag udkast til kommunal forskrift om regulering af støjforhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på kommunalejede pladser. Forskriften er udarbejdet i et tæt samarbejde med Sundheds- og Kulturforvaltningen, og den erstatter de fælles retningslinjer for udendørsarrangementer i Aalborg Kommune, der i 2000 blev vedtaget af daværende Teknisk Udvalg og Skole- og Kulturudvalg. Med etableringen af en del nye pladser i og omkring midtbyen og på havnefronten i Aalborg er mulighederne for at afholde udendørs musikarrangementer blevet større, hvilket samtidig har medført en del flere naboklager over støjgener end hidtil. Miljø- og Energiforvaltningen vurderer, at støjforholdene fra udendørs musikarrangementer skal reguleres på lige fod med andre støjende midlertidige aktiviteter i kommunen. I Kommunal forskrift for midlertidige byggeog anlægsarbejder er der på hverdage i tidsrummet fra kl fastsat en støjgrænse på 70 db(a) ved nærmeste bolig. Da hovedparten af de udendørs musikarrangementer afvikles i weekend og aftentimerne har Miljø- og Energiforvaltningen valgt at tage udgangspunkt i et lydniveau på 65 db(a) ved den samlede vurdering af støjforholdene ved boliger. Dette svarer samtidig til det lydniveau, som Aalborg Kommune har fastsat som støjgrænse i forbindelse med restaurationers udeservering om aftenen. Som en del af den samlede vurdering af støjforholdene har Miljø- og Energiforvaltningen fået støjmålefirmaet Sweco til at beregne, hvor mange boliger der bliver udsat for et lydniveau på mere end 65 db(a) under afviklingen af de forskellige koncerter/musikarrangementer, jf. bilag bilag 2 til Kommunal forskrift - Oversigt over den beregnede lydudbredelse ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på de mest benyttede kommunale pladser. Miljø- og Energiforvaltningen er opmærksom på, at et lydniveau på 65 d(ba) vil kunne opfattes som en støjmæssig gene ude ved de berørte boliger. Derfor er der i forskriften fastsat specifikke krav til antallet af koncerter/musikarrangementer på de mest benyttede kommunale pladser, hvilket tidsrum de må finde sted i, og ikke mindst hvor højt lydniveauet må være i et nærmere fastlagt kontrolpunkt, jf. bilag bilag 1 til Kommunal forskrift - Oversigt over de mest benyttede kommunale pladser med angivelse af de fastsatte rammer for afholdelse af udendørs musikarrangementer. Der har i den forbindelse været en god dialog med byens musikarrangører og lydfolk, som har bidraget positivt til udformningen af de nye vilkår. Ved fastsættelsen af det maksimale antal koncerter/musikarrangementer i Karolinelund har Miljø- og Energiforvaltningen fastholdt det nuværende aktivitetsniveau, indtil evt. ny risikovurdering giver mulighed for flere arrangementer, da det i forbindelse med den allerede udarbejdede risikovurdering af nabovirksomheden Tulip er forudsat, at antallet af udendørsarrangementer i Karolinelund ikke stiger. Støjberegningerne viser samtidig, at det er i forbindelse med afholdelse af koncerter i Karolinelund, at det største antal boliger (ca ) er udsat for et lydniveau på mere end 65d(A). På den baggrund er sluttidspunktet for koncerter i Karolinelund fastsat til kl mod tidligere kl. 24. Dette er efter aftale med Skråen (Fredagskoncerter). Der er oprettet en fælles indgang via Aalborg Kommunes hjemmeside for de, der ønsker at gennemføre udendørs arrangementer på kommunens pladser og arealer. Generelt vil Miljø- og Energiforvaltningen efter hver sæsonafslutning for de udendørs musikarrangementer foretage en evaluering sammen med kommunens øvrige forvaltninger, politi og beredskab. Evalueringen efter første sæson vil blive forelagt Miljø- og Energiudvalget. kl Side 27 af af 388

32 Bilag: Byrådet Udkast til kommunal forskrift om regulering af støjforhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på kommunalejede pladser Bilag 1 til Kommunal forskrift - Oversigt over de mest benyttede kommunale pladser med angivelse af de fastsatte rammer for afholdelse af udendørs musikarrangementer Bilag 2 til Kommunal forskrift - Oversigt over den beregnede lydudbredelse ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på de mest benyttede kommunale pladser kl Side 328 af af 388

33 Punkt 8. Godkendelse af den kommenterede virksomhedsrapport januar - april Magistraten indstiller, at byrådet godkender den kommenterede virksomhedsrapport januar - april Beslutning: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag: "Aalborg byråd ønsker på baggrund af det forventede merforbrug på beskæftigelsesområdet, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen iværksætter en ekstern undersøgelse med henblik på afdækning af de stærkt stigende udgifter. Undersøgelsen skal samtidig munde ud i forslag, der kan bringe området i budgetmæssig balance." For ændringsforslaget stemte 11 (Venstre, Thomas Krarup (Det Konservative Folkeparti), Hans Peter Beck (Liberal Alliance) og Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti)). Imod stemte 18 (Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti)). Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. Indstillingen godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 129 af af 888

34 Sagsbeskrivelse På grundlag af den økonomiske udvikling fra januar til april 2016 gives en økonomisk status Status pr. 30. april 2106 afvigelser i forhold til budget 2016 Skattefinansieret område, mio. kr. Serviceudgifter Ikke rammebelagte serviceudgifter Budgetgaranterede udgifter Anlæg Borgmesterens Forvaltning By- og Landskabsforvaltningen 0-1 0* Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Skoleforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen I alt = mindreforbrug + = merforbrug * Samlet set forventes pr. 30 april 2016 mindreindtægter på anlæg i størrelsesordenen mio. kr. Mindreindtægten forventes modsvaret af mindreforbrug Borgmesterens Forvaltning For Borgmesterens Forvaltnings områder er der ingen bemærkninger på drift eller anlæg pr. 30. april Når der reguleres for manglende bogført intern husleje (96 mio. kr.) og større betalinger, som er opkrævet for hele året i stedet for aktuelt 4 måneder, kan forbrugsprocenten herefter beregnes til 36,4 på drift. Intern husleje er for øvrigt opkrævet og fremgår af rapporterne dags dato. Magistratens beslutning: Anbefales. By- og Landskabsforvaltningen Serviceudgifter Samlet set forventes efter ultimo april 2016 et merforbrug i størrelsesordenen 0-1 mio. kr. på By- og Landskabsforvaltningens driftsbudget. Forbruget giver ikke anledning til bemærkninger. Den lavere forbrugsprocent i forhold til samme periode sidste år skyldes en række forhold - herunder manglende indtægter i 1. kvartal 2015 pga. overgang til nyt økonomisystem samt netto indtægter vedr. Parkeringskontrol Nord. I regnskabsåret 2016 vil der være en række opmærksomhedspunkter indenfor driftsrammen. De væsentligste er følgende områder: Parkeringskontrol Nord Forpagtningsindtægter vedr. AK-arealer Ungdomsboligbidrag Finansiering af udbyttekrav til kommunekassen vedr. Entreprenørenheden. Anlæg Samlet set forventes pr. 30 april 2016 mindreindtægter på anlæg i størrelsesordenen mio. kr. Mindreindtægten forventes modsvaret af mindreforbrug. kl Side 230 af af 888

35 Ultimo april 2016 er forbrugsprocenten for anlægsudgifter 18,9%. Der vil være særligt fokus på følgende projekter, jf. bemærkninger under Fokusområder (Anlæg): Egnsplanvej Aalborg Øst, Astrupstien Åbning af Øster Å ved Musikkens Hus Vestre Fjordpark Oplandsbyer Genopretningsprojekterne Cykelstihandlingsplanen AK Arealer byggemodninger og indtægter. By- og Landskabsudvalgets beslutning: Anbefales. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Drift For de samlede serviceudgifter vurderes det på baggrund af 4 måneders forbrug, at der for hele året vil være et merforbrug på 5-10 mio. kr., hvilket kan henføres til området 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud'. På det budgetgaranterede område forventes der på baggrund af 4 måneders forbrug et samlet merforbrug på mio. kr. Det dækker over følgende afvigelser: - Boligsikring og boligydelse: Mindreforbrug 5-10 mio. kr. - Aktivering: Merforbrug på 5 mio. kr. - Kontanthjælp: Merforbrug på 40 mio. kr. - Uddannelseshjælp: Merforbrug på 10 mio. kr. - Sygedagpenge: Mindreforbrug på 7 mio. kr. - Jobafklaring: Merforbrug på 7 mio. kr. - Revalidering: Mindreforbrug på 10 mio. kr. - Integration: Merforbrug på 5 mio. kr. - Beskæftigelsestilskud: Merforbrug på 30 mio. kr. Sektor Voksen, Familie- og Socialudvalg Serviceudgifter Voksen Der forventes et merforbrug på 5-10 mio. kr. på området 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud'. Budgetgaranterede udgifter Voksen Der forventes mindreudgifter på 'Boligsikring og boligydelse' på 5-10 mio. kr. Forklaringen er, at det aktuelle forbrug til boligsikring er lavere end forudsat i budgettet, og at det må forventes, at dette lavere niveau også er tendensen fremover. Sektor Voksen, Beskæftigelsesudvalg Serviceudgifter Det forventes, at budgettet holder. Budgetgaranterede udgifter. På området forventes der samlet merudgifter på 50 mio kr. Dette dækker over følgende afvigelser: kl Side 31 af af 888

36 På aktivering forventes der et merforbrug på 5 mio. kr. Budgettet er kraftigt reduceret i 2016 som følge af en ændring i statens refusion under rådighedsloftet. Jobcentret har foretaget en række initiativer for at tilpasse forbruget, men der må forventes en vis 'opbremsningslængde' i forhold til at opnå den fulde effekt af de tiltag, der er iværksat. Til Kontanthjælp forventes et merforbrug på ca. 40 mio. kr., hvilket primært skyldes to ekstraordinære udgifter. Dels til en ekstra månedsudbetaling til de borgere, der hidtil har fået kontanthjælpen forudbetalt, samt dels en udbetaling af kompensation til borgere, der pga. af reglerne for gensidig forsørgelse har fået for lidt udbetalt over en længere periode. Dertil kommer, at refusionen fra staten med den nye refusionstrappe er på et lavere niveau end forudsat i budgettet. Til Uddannelseshjælp merforbrug på 10 mio. kr., hvilket skyldes, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere ikke falder som forudsat i budgettet. Til Sygedagpenge mindreforbrug på 7 mio. kr., som følge af en hurtigere målrettet indsats. Til Jobafklaring forventes merforbrug på 7 mio. kr. som følge af flere igangsatte forløb end forudsat i budgettet. Til Revalidering mindreudgifter på 10 mio. kr. som følge af nedgang i antallet af borgere, der kommer i revalideringsforløb. Til Integration merudgifter på 5 mio. kr., som følge af, at antallet af flygtningen som Aalborg Kommune skal modtage er sat op. Beskæftigelsestilskud I forhold til det aktuelle budget forventes samlet et merforbrug på 30 mio. kr., som følge af at området var underbudgetteret i forhold til de faktiske udgifter til medfinansiering af A-dagpengene. Til denne prognose skal tilføjes, at det forventes at den årlige midtvejsregulering af Beskæftigelsestilskuddet vil sætte Aalborg Kommunes tildelte tilskud under yderligere pres. Sektor Børn og Unge Serviceudgifter På dagtilbudsområdet forventes det, at budgettet holder. Budgetgaranterede udgifter Det forventes, at budgettet holder. Sektor Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration Serviceudgifter Administration Det forventes, at budgettet holder. Familie- og Socialudvalgets beslutning: Godkendt. Beskæftigelsesudvalgets beslutning: Godkendt. John G. Nielsen og Mariann Nørgaard var fraværende. Ældre- og Handicapforvaltningen Serviceudgifter Ældre- og Handicapforvaltningens økonomi viser ultimo april en forbrugsprocent på 33,2, hvilket er under den vejledende på 33,3. Der forventes samlet balance i forvaltningen ved årets udgang. kl Side 432 af af 888

37 Udbetaling af den særlige feriegodtgørelse i april påvirker forbruget generelt. På sektor serviceydelser for ældre er der ultimo april et samlet mindreforbrug. Sektoren vurderes samlet at gå i balance ved årets udgang. Der er især udfordringer på serviceområdet træning. På Sektor tilbud for mennesker med handicap er der ultimo april et merforbrug i Visitationen voksen handicap. Der er fortsat udfordringer på myndighedsøkonomien. Personlig hjælperordning (BPA) følges tæt og den igangværende proces med at skabe balance på køb og salg af pladser fortsættes i dialog mellem de to afdelinger. Sektor myndighedsopgaver og administration ligger ultimo april over den vejledende forbrugsprocent. Den samlede budgetoverførsel på drift fra 2015 til 2016 på 6,1 mio. kr. i mindreforbrug er ført videre til Ældre- og Handicapudvalgets beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm og Lene Krabbe Dahl var fraværende. Skoleforvaltningen Skoleforvaltningen forventer, at det samlede driftsregnskab for 2016 vil balancere med det korrigerede budget at det samlede anlægsregnskab for 2016 vil balancere. I den næste virksomhedsrapportering, pr. 31. maj 2016, præsenteres en grafisk fremstilling af de enkelte funktionsområder. Drift: Sektor: Skoler Sektor Skoler viser et forbrug i årets første 4 måneder på ca. 597,6 mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca ,9 mio. kr., hvilket giver en forbrugsprocent på 28,7. I forbrugsprocenten mangler kontering af husleje for årets første 4 måneder, ca. 40 mio. kr. Det korrigerede forbrug beløber sig dermed til ca. 637,4 mio. kr., hvilket giver en korrigeret forbrugsprocent på 30,6. Den tilsvarende forbrugsprocent for de første 4 måneder i 2015 var 31,0. Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. Sektor: Administration Sektor Administration viser et forbrug i årets første 4 måneder på ca. 12,4 mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca. 40,0 mio. kr., hvilket giver en forbrugsprocent på 31,3. I forbrugsprocenten mangler kontering af husleje for årets første 4 måneder, ca kr. Det korrigerede forbrug beløber sig dermed til ca. 13,3 mio. kr., hvilket giver en korrigeret forbrugsprocent på 33,3. Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. Anlæg: På nuværende tidspunkt forventes anlægsbudgettet anvendt. kl Side 533 af af 888

38 Skoleudvalgets beslutning: Godkendt. Tina French Nielsen, Per Clausen og Anna Kirsten Olesen var fraværende. Sundhed- og Kulturforvaltningen Økonomirapporten for ultimo april 2016 indeholder budgetopfølgningen på de første 4 måneders forbrug af året, hvilket svarer til en vejledende forbrugsprocent på 33. Samlet forventes der ikke væsentlige afvigelser på hverken drift eller anlæg. Drift Sektor Sundhed Samlet ligger sektorens forbrug på det forventede niveau. Sektor Kultur, Landdistrikt og Fritid Sektorens forbrug ligger lidt over den vejledende forbrugsprocent, hvilket direkte kan henføres til udbetalinger af månedlige tilskud til bl.a. selvejende institutioner. Sektor Kollektiv Trafik Forbrugsprocenten ligger væsentlig højere end den vejledende, hvilket kan henføres til afregningerne med NT, hvor der på nuværende tidspunkt er afregnet 60% af det årlige beløb ifølge den indgåede aftale med NT. Sektor Bibliotek Ingen bemærkninger. Sektor Administration Forbruget ligger over den vejledende hvilket skyldes, at der er afregnet udgifter for hele forvaltningen der efterfølgende skal fordeles på de øvrige områder. Anlæg Sektor Kultur, Landdistrikt og Fritid Ingen bemærkninger. Sektor Kollektiv Trafik Vedrørende læskærme skal det bemærkes, at den eksterne finansiering vil indgå i regnskab Sektor Bibliotek Ingen bemærkninger. Sundheds- og Kulturudvalgets beslutning: Godkendt. Daniel Nyboe Andersen og Lars Peter Frisk var fraværende. Miljø- og Energiforvaltningen Forbrug på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør 46,8 mio. kr. mod et budget på 106,2 mio. kr. Ved et jævnt forbrug over året ville der ved udgangen af april måned have været et forbrug på 33,3% af budgettet. Det bogførte forbrug på driften udgør 45,0% af budgettet, mens det bogførte forbrug for både drift og anlæg udgør 44,1% af det samlede budget. Forbrugsprocenterne er på niveau med forbruget på samme tidspunkt sidste år. kl Side 634 af af 888

39 Forbruget pr. 30. april 2016 fordeler sig, som følger: Renovation: Indsamling, batterier. Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret, omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. Miljø Det forventes, at budget 2016 bliver overholdt. Miljø- og Energiplanlægning For Beredskab omfatter de afholdte udgifter bidrag til Nordjyllands Beredskab I/S for en periode, der strækker sig ud over 30. april For Administration er afholdte timer, der skal viderefaktureres til planlægningsområderne ikke gjort op pr. 30. april 2016, hvorfor forbruget for administration umiddelbart er for højt, mens forbruget for planlægningsområderne er for lavt. Under hensyntagen til ovenstående forventes det, at budget 2016 bliver overholdt. Administration og Service Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt. Miljø Anlæg. Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt. Brugerfinansierede områder Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår, senest på Miljø- og Energiudvalgets møde den 4. maj Miljø- og Energiudvalgets beslutning: Sendt i høring i udvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger. kl Side 735 af af 888

40 Bilag: Byrådet Bilag til den kommenterede virksomhedsrapport januar-april 2016.pdf kl Side 836 af af 888

41 Punkt 9. Restaurationsplan for Aalborg Kommune - revision Magistraten indstiller, at byrådet godkender en revision af den i 1999 udarbejdede restaurationsplan for Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse I 1999 vedtog byrådet en restaurationsplan for Aalborg Kommune. Denne plan er efterfølgende blevet revideret i henholdsvis 2002, 2004 og Siden har Bevillingsnævnet konstateret et behov for ændringer i restaurationsplanen, sidst i forbindelse med at kravet om næringsbrev ophørte. Planen har været sendt til medlemmerne i Myndighedsgruppen for bemærkninger, der alle har meldt tilbage med ændringer på deres respektive områder. Myndighedsgruppen består af repræsentanter fra By- og Landskabsforvaltningen, Miljø- og Energiforvaltningen, Nordjyllands Beredskab, FødevareNordjylland, Arbejdstilsynet, Skat, Nordjyllands Politi, medlem udpeget af Jomfru Ane Gade og sekretariatet for Bevillingsnævnet. By- og Landskabsforvaltningen har godkendt nye retningslinjer og vilkår for udendørs servering og Energiog Miljøforvaltningen oplyser om den Kommunale forskrift 001: Restaurationsdrift i Aalborg Kommune, link hertil er tilføjet i planen. I Bevillingsnævnets møde den 25. maj 2016 blev udkastet til den reviderede restaurationsplan forelagt for nævnet, som godkendte udkastet. Planen er ændret på følgende områder: Lovtekniske ændringer i restaurationsloven. Pr. 1. januar 2015 ophørte næringsbrevsordningen samtidig med, at Næringsbasen blev nedlagt. Som konsekvens af de ophørte regler udgår afsnittet om Næringsbreve fra Restaurationsplanen, og planen er ændret, hvor bestemmelser i restaurationsloven vedrører krav om næringsbrev. Afsnit C Behandling af bevillingsansøgninger pkt. 1 Myndighederne. Der er sket en opdatering af relevante myndigheder med hensyn til kontaktpersoner, adresser og telefonnumre. Afsnit D Alkoholbevilling pkt. 4 afslag på alkoholbevilling, pkt. 5 Bortfald af alkoholbevilling og pkt. 6 Fratagelse af alkoholbevilling. Der er foretaget en præcisering af afsnittet. Der er indsat et underafsnit om overdragelse af bevillingsstedet til tredjemand. I pkt. 6 er det indarbejdet, at tilbagekaldelse af en alkoholbevilling kan ske, såfremt bevillingshaveren har forfalden gæld til det offentlige på mere end kr. Afsnit D Udeservering pkt. 9. Under pkt. 1 Offentligt vejareal er der redaktionelt ændret i bestemmelse om råden over offentlige- og private vejarealer samt betingelserne herfor. Afsnit F Godkendelser pkt. 3 Dørmænd. Redaktionel ændring af afsnittet om, at udvidet åbningstid til kl skal som hovedregel have dørmænd. Dette kan i enkelte tilfælde fraviges, hvis koncept, målgruppe og beliggenhed ikke indikerer, at der kan opstå ædruelighedsmæssige eller ordensmæssige problemer. Afsnit H Unges beskæftigelse i restaurationer. Der er sket redaktionel ændring i afsnittet om unges beskæftigelse i restaurationer. Endvidere er der sket opdatering af gældende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger som følge af ændringer i kl Side 137 af af 388

42 Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets praksis. Lovtekniske ændringer i Afsnit J Sanktionsmuligheder pkt. c, pkt. i og pkt. j. Opdatering af følgende ændringer: - Arbejdsmiljøloven, herunder Arbejdsmiljølovens bekendtgørelse. - Vejledning nr af 29. april 2014 om fødevarehygiejne. - Beredskabet om brandværnsforanstaltninger i hoteller, forsamlingslokaler m.v., samt ændringer i beredskabsloven. Tilføjelse af Forretningsorden for Bevillingsnævnet i Aalborg Kommune efter teksten til restaurationsplanen. Bevillingsnævnet bibeholder den nuværende ordning, hvor Bevillingsnævnet kan tillade, at natrestauranter, natklubber, diskoteker med natklubpræg og restauranter, der søges af et modent publikum, holder åbent til kl Lørdag morgen samt morgenen til søn- og helligdage dog til kl Ud over ovennævnte er der foretaget flere sproglige og redaktionelle ændringer. Restaurationsplan og forretningsorden vil blive udgivet på Aalborg Kommunes hjemmeside. Restaurationsplanen træder i kraft pr. 1. juli Meddelelse om, at restaurationsplanen er blevet ændret, vil blive annonceret i Nordjyske og lokalaviserne. En beskrivelse af processen for udarbejdelse af restaurationsplanen er vedlagt som bilag. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 238 af af 388

43 Bilag: Byrådet Restaurationsplan revideret.pdf Arbejdsproces - revision af restaurationsplan 2016 kl Side 39 af af 388

44 Punkt 10. Godkendelse af reviderede vedtægter for Foreningen NordDanmarks EU-Kontor Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender nye vedtægter for Foreningen NordDanmarks EU-Kontor under forudsætning af, at der vedrørende driftsgarantien i vedtægternes 6 ikke er tale om solidarisk hæftelse, og at den enkelte kommune kun hæfter i forhold til sit befolkningstal. Det indstilles endvidere, at Aalborg Kommune ikke stiller krav om betaling af garantiprovision. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 140 af af 488

45 Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. NordDanmarks EU-kontor er de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjyllands fælles EU-kontor. EUkontoret arbejder for at fremme internationaliseringen af Nordjylland, og for at hele Nordjylland får del i de tilskudsmuligheder, der er i EU-systemet. EU-kontoret blev pr. 1. januar 2015 reorganiseret og etableret som en selvstændig forening. Der blev i forbindelse hermed udarbejdet et nyt sæt vedtægter og nedsat en bestyrelse for Foreningen NordDanmarks EU-kontor (herefter foreningen). Aalborg Byråd godkendte de oprindelige vedtægter for foreningen i mødet den 24. november 2014 (punkt 1). Med afsæt i erfaringerne fra det første år som selvstændig forening, har bestyrelsen revideret vedtægterne og fremsendt forslag til nye vedtægter til godkendelse i de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Af følgebrevet fra foreningen fremgår der følgende om ændringerne i vedtægterne: Der ændres ikke i kontingentbetalingen til EU-kontoret, og der ændres heller ikke i bestyrelsens sammensætning. Dog er det præciseret, at kommunerne har næstformandsposten i de 2 år af valgperioden, hvor regionen har formandsposten og omvendt. Den vigtigste ændring er, at de nordjyske kommuner og Regionsrådet fremover skal være garanter for en kassekredit på op til to millioner kroner. Region Nordjylland står som garant for den ene halvdel, mens kommunerne efter befolkningstal står som garant for den anden halvdel. EU-kontoret er operatør på en række virksomhedsrettede programmer, herunder nordjysk partner i det såkaldte Enterprise Europe Network (EEN), som hjælper nordjyske virksomheder med at finde samarbejdspartnere i andre lande. Herudover er EU-kontoret operatør på initiativer med støtte fra EU s regionalfondsmidler (under Vækstforum). Der er ganske ofte betydelige likviditetsforskydninger forbundet med at være operatør på EU-programmer, hvor støttebeløbene typisk kommer langt tid efter udgifter er afholdt ind imellem er der sågar op til et års forsinkelse i forhold til projektstart på det, der ellers skulle være forudbetalinger fra EU. Hidtil har dette været afhjulpet af Aalborg Kommune. Men nu hvor EU-kontoret er etableret som en selvstændig forening, er der behov for at etablere en egentlig kredit garanteret af ejerkredsen for fortsat at kunne være nordjysk operatør på EU-programmerne. De nordjyske kommuner garanterer alene for 1 mio. kr., og denne er fordelt som det fremgår nedenfor: Kommune Indbyggertal Andel af EUkontorets kredit Brønderslev kr. Frederikshavn kr. Hjørring kr. Jammerbugt kr. Læsø kr. Mariagerfjord kr. Morsø kr. Rebild kr. Thisted kr. Vesthimmeland kr. Aalborg kr. I alt kr. kl Side 241 af af 488

46 I forhold til de økonomiske konsekvenser af en garantistillelse for den enkelte kommune vurderes det, at der ikke er krav om deponering af beløbet, der garanteres, da kreditten ikke skal bruges til anlægsprojekter. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune at sikre at lånebekendtgørelsen i øvrigt overholdes. Øvrige mindre justeringer i vedtægterne Derudover er der enkelte mindre justeringer i vedtægterne, herunder: - Afholdelse af en årlig generalforsamling: EU-kontoret er oprettet som en selvstændig forening, og der lægges derfor op til, at der årligt afholdes en generalforsamling i første kvartal. Første generalforsamling holdes i Grønlandske kommuner kan blive medlemmer: Sermersooq Kommune på Grønland ønsker at melde sig ind, og vedtægterne er derfor justeret, så det bliver muligt at optage grønlandske kommuner som medlemmer - Præcisering af medlemskreds: Det er - for at opnå skattevæsenets godkendelse af at kunne udsende medarbejdere til Bruxelles under ligningslovens 33A præciseret hvilke uddannelsesinstitutioner, der er med-lemmer af EU-kontoret (UCN og Aalborg Universitet) - Nye procedure for vedtægtsændringer: Fremtidige vedtægtsændringer skal godkendes på den årlige generalforsamling. (citat slut) KKR Nordjylland har drøftet udkastet til nye vedtægter på et møde den 14. april 2016, og anbefaler de 11 medlemskommuner at godkende de reviderede vedtægter. Som det fremgår af ovenstående, er den væsentligste ændring, at de 11 medlemskommuner og Region Nordjylland fremover skal være garanter for en kassekredit på maksimalt 2 mio. kr., hvoraf kommunerne efter befolkningsantal hæfter for halvdelen. Det er Borgmesterens Forvaltnings opfattelse, at en sådan garantistillelse der kan sidestilles med lån til drift, hvortil der ikke er låneadgang - skal henregnes til kommunens låntagning og udløser krav om deponering, såfremt der ikke er ledig låneramme. Det er endvidere Borgmesterens Forvaltnings opfattelse, at det i forhold til bestemmelsen om driftskreditten i vedtægternes punkt 6.1. bør præciseres, at Aalborg Kommune, både i forhold til det långivende pengeinstitut og i forhold til de øvrige garanter, kun hæfter i forhold til sit befolkningstal, og dermed ikke hæfter solidarisk med de øvrige kommuner eller Region Nordjylland. Lån med kommunal lånegaranti er som udgangspunkt omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 0,5% af det garanterede beløb. Idet der imidlertid er tale om en forening, hvor Aalborg Kommune selv er deltager, og som varetage opgaver, som Aalborg Kommune selv ville kunne varetage og yde støtte til, indstilles det at der ikke stilles krav om betaling af garantiprovision. kl Side 342 af af 488

47 Bilag: Byrådet Forslag til vedtægter for EU-kontoret.pdf kl Side 43 af af 488

48 Punkt 11. Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (m. miljørapport) - tillæg til Lokalplan , boliger og erhverv, Østre Havn, Øgadekvarteret (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. By- og Landskabsudvalget har udsat sagen. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten har udsat sagen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Udsat. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 144 af af 488

49 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 13. juni 2016, idet der med grundejer er aftalt en tidsplan for lokalplanens endelige vedtagelse, som muliggør ansøgning om byggetilladelse til 2 konkrete byggeprojekter pr. 1. november For at denne aftale kan overholdes er det nødvendigt med byrådsbehandling af forslaget før sommerferien. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens og udvalgets beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 7. oktober 2015 (punkt 5). Formål Aalborg Byråd godkendte i 2012 lokalplan for det tidligere korn- og foderstofområde på Østre Havn. Der var tale om en rammelokalplan for helheden, som desuden var byggeretsgivende for de etaper, som stod først for i omdannelsen. Disse første områder er nu ved at være bebygget, og en del af formålet med lokalplan er, at fastlægge byggeretsgivende bestemmelser for de resterende delområder. Lokalplan er således et tillæg til den fortsat gældende lokalplan Visionen i gældende lokalplan er, at Østre Havn skal udvikles til en tæt urban bydel med et anderledes bymiljø - skabt i mødet mellem den industrielle kulturarv, moderne arkitektur af høj kvalitet og et aktivt byliv omkring Østre Havnebassin og den centralt beliggende Stjerneplads. Denne vision bygger tillægget videre på i form af detaljerede bestemmelser for bebyggelser, byrum og landskab for de sidste delområder. Men tillægget lægger også op til en justering af rammerne på nogle punkter. Som noget nyt vil lokalplanen således give mulighed for at: Pieren kan udvides med 20 meter ud i indsejlingen til Østre Havnebassin Der kan etableres et 70 meter højt hus yderst på den udvidede Pier Der kan etableres en oplukkelig stibro over indsejlingen Der kan bygges havnehuse ind i bassinet, som skaber kontakt til vandfladen Der kan etableres en dagligvarebutik på m 2 i området mod tidligere m 2. Den samlede ramme for ny bebyggelse inden for lokalplanområde kan øges med m 2 til i alt m 2. Kommuneplanen Lokalplantillæg ledsages af kommuneplantillæg 1.036, som er udarbejdet dels med henblik på at hæve den maksimale bygningshøjde for højhuse fra 60 til 70 meter. Dels med henblik på at justere kommuneplanens retningslinjer for butikker, således at der nu også kan etableres et mindre bydelscenter på Østre Havn, med en samlet rummelighed på m 2 bruttoetageareal. Forud for kommuneplantillægget er der udarbejdet en detailhandelsanalyse, som sandsynliggør, at den planlagte byudvikling med en helt ny bydel på ca beboere i sig selv vil udgøre tilstrækkeligt fremtidigt omsætningsgrundlag for et bydelscenter. Kommuneplanens retningslinjer om højhuse foreskriver desuden, at der skal foretages en konsekvensvurdering af højhusprojekter, fx hvad angår skygge og vind. Højhuskonsekvensvurderingen indgår i den miljørapport, som ledsager planforslagene. Lokalplan kl Side 245 af af 488

50 Lokalplan er fortsat gældende i sin helhed. Dog erstattes nogle af lokalplanens bestemmelser af mere detaljerede og/eller opdaterede bestemmelser i lokalplantillæg MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har foretaget en screening med det resultat, at der er udarbejdet en miljørapport for planforslagene. I miljørapporten beskrives, hvordan planernes realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan miljøpåvirkningerne skal overvåges. Miljørapporten findes som bilag (5) i lokalplanen. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Der er ingen aktuelle bygge- eller anlægsprojekter inden for lokalplanområdet. Ud fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser vurderes det, at der kan blive tale om bygge- eller anlægsprojekter, som er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet herunder parkeringshuse og udvidelse af Pieren. Sådanne bygge- eller anlægsprojekter vil derfor skulle vurderes i henhold til bekendtgørelsen. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 346 af af 488

51 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for Østre Havn Lokalplan , tillæg til lokalplan , Østre Havn (1. forelæggelse) kl Side 47 af af 488

52 Punkt 12. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Ritavej, Vejgård (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: For indstillingen stemte 26. Imod stemte 3 (Enhedslisten). Indstillingen var herefter godkendt. Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 148 af af 388

53 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 7. januar 2016 (punkt 6). Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre anvendelsen fra rekreative formål til boligformål for et areal ved Ritavej i Vejgaard, som tidligere har været udlagt til kolonihaver, men som ikke er taget i brug til dette formål. Lokalplanen omfatter en mindre del af rammeområderne, og giver mulighed for udstykning af op til 8 parcelhusgrunde på Ritavej. Lokalplanområdet udgør et mindre areal i den sydøstlige del af Vejgaard. Bydelen er et attraktivt boligområde, der stort set er udbygget. Byudvikling i Vejgaard vil derfor primært være i form af omdannelse og/eller fortætning. Inden for området er der i dag eksisterende bebyggelse, som fremstår nedslidt. Derudover er der et sammenhængende, grønt, beplantet areal. Lokalplanen sikrer, at fremtidige boliger inden for lokalplanens område skærmes mod trafikstøj fra motorvejen, dels ved hjælp af støjafskærmning og dels ved at friholde et areal som bufferzone mellem boligerne og motorvejen. De nye boliger får vejadgang fra Ritavej. Der sikres en sti fra boligområdet til det ubebyggede areal ud mod motorvejen. Kommuneplanen Kommuneplantillægget ændrer på retningslinje idet der udlægges ca m 2 nyt areal til boligudvikling. Desuden ændres kommuneplanrammernes afgrænsning, således at en del af 4.1.R3 overgår til 4.1.B10. Ændringen betyder, at et areal, som i dag er udlagt til rekreative formål fremover vil være udlagt til boligformål. Lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Kolonihaver m.v., Sofiedal, der udlægger området til henholdsvis boligområde, kolonihaver og brevduehuse. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan , Kolonihaver m.v., Sofiedal for det område, der er omfattet af lokalplan MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Den digitale lokalplan Lokalplan Boliger, Ritavej, Vejgaard kl Side 249 af af 388

54 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området ved Ritavej Lokalplan Boliger, Ritavej, Vejgård kl Side 350 af af 388

55 Punkt 13. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (januar 2016), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen Planen er ændret for at sikre byggeriets indpasning i området. Det betyder, at der tages hensyn, hvis eksisterende bygninger bevares, at facadehøjden tilpasses Sankelmarksgade samt at altangangene sikres et let udtryk. Planen er også ændret for at indarbejde Aalborg Teaters tinglyste adgangsvej samt en adgang via baggården til Vingårdsgade 11. Desuden uddybes de omfattende arkæologiske interesser i lokalplanområdet, og der tages højde for eventuel støj fra Aalborg Teaters produktionsvirksomhed i gården. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: For indstillingen stemte 25. Imod stemte 3 (Enhedslisten). Indstillingen var herefter godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 151 af af 688

56 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 7. januar 2016 (punkt 3) Magistratens møde 18. januar 2016 (punkt 8) Byrådets møde 25. januar 2016 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 3. februar til og med 6. april Formål Formålet med planerne er at give mulighed for byfortætning på hjørnet af Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen med en bebyggelse, der passer naturligt ind i den centrale by. Lokalplanen omfatter et område ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen. Der gives mulighed for at opføre et tæt bolig- og erhvervsbyggeri i 4-7 etager bestående af et baghus og en hjørnebygning med et markant hjørne. Bebyggelsen tilpasses Sankelmarksgades gadeforløb og arkitektur. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Sankelmarksgade. Områdets netværk af stier og passager styrkes, mens gårdrummet får en grøn karakter med opholdskvaliteter. Kommuneplanen Kommuneplanens hovedstruktur prioriterer fortætning inden for vækstaksen. Kommuneplantillægget giver mulighed for at fortætte Teaterkvarteret med bebyggelse, der ikke lever op til retningslinjerne for størrelsen af udendørs opholdsarealer, hvis opholdsarealerne i stedet har en særlig kvalitet. På den måde prioriteres det overordnede ønske om fortætning i dette centrale bykvarter. Kommuneplantillægget ændrer desuden etageantallet samt bygningsdybden og bebyggelsesprocenten på hjørnet af Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen. Byplanvedtægt nr. 24 Området er omfattet af gældende byplanvedtægt nr. 24 for karréen Sankelmarksgade - Jernbanegade - Vingårdsgade - Bleggårdsgangen i Aalborg Kommune vedtaget i marts Byplanvedtægten fastlægger områdets anvendelse til butikker, kontorer, klinikker o.l. med tilhørende boliger (langs med Sankelmarksgade) hhv. parkeringsformål/servicestation (mod Bleggårdsgangen). I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves Byplanvedtægt nr. 24 inden for området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Aalborg Historiske Museum, Vang Mark 25, 9380 Vestbjerg 2. Ejerforeningen Vingårdsgade 11 v. formand Carsten Nielsen 3. Carsten Nielsen, Vingårdsgade 11, 2. tv., 9000 Aalborg 4. Boligselskabet Vigen ApS v. Søren Hansen 5. Rune Sønderby, Vingårdsgade 11, 4. th., 9000 Aalborg 6. Ejerforeningen Boulevarden 18, c/o administrator Spar Nord Bolig 7. Aalborg Teater, Jernbanegade 9-11, 9000 Aalborg 8. Eli Bloch, Vingårdsgade 11, 4. tv., 9000 Aalborg 9. Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen, Boulevarden 18, 3. tv., 9000 Aalborg 10. Jette og Kell Agerbo, Danmarksgade 13, 2. th., 9000 Aalborg. kl Side 252 af af 688

57 Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. Indsigelse fra Aalborg Historiske Museum vedrørende arkæologi. Aalborg Historiske Museum ønsker at få indarbejdet et afsnit om arkæologi i lokalplanen, da de arkæologiske interesser i området er meget store. Svar: Imødekommet. Indsigelse fra Aalborg Teater vedrørende produktionsvirksomhed. Aalborg Teater gør opmærksom på, at de driver en produktionsvirksomhed i baggården, og at der skal tages højde for denne. Svar: Imødekommet. Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen, Rune Sønderby og Aalborg Teater vedrørende adgangsveje. Beboerne i Vingårdsgade 11 gør indsigelse mod, at deres vejadgang via gården til deres ejendom med byggeri efter lokalplanforslaget vil forsvinde. Det vil blandt andet betyde, at flytninger, affaldshåndtering og redning ved brand skal foregå fra f.eks. Vingårdsgade i stedet. Aalborg Teater meddeler, at de ikke ønsker at ændre deres tinglyste vejadgang, da den er nødvendig for deres drift. Svar: Delvis imødekommet. En forudsætning for lokalplanforslaget var, at den tinglyste vejadgang kunne ændres eller ophæves ved forhandling mellem Aalborg Teater og ejeren af Sankelmarksgade 4. Lokalplanforslaget ændres, så der tages højde for Aalborg Teaters tinglyste 3 meter brede vejadgang via Sankelmarksgade 4. Desuden videreføres vejadgangen i lokalplanen, så den også kan benyttes af ejendommen Vingårdsgade 11. Vejadgang til ejendommen har indtil videre været sikret af Byplanvedtægt nr. 24, der ophæves for området ved vedtagelse af denne lokalplan. Den nye vejadgang vil ikke nødvendigvis kunne benyttes til affaldshåndtering eller redning ved brand, hvilket ej heller var tilfældet for Byplanvedtægt nr. 24. Aalborg Renovation og Nordjyllands Beredskab er indforståede med dette. Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen, Ejerforeningen Boulevarden 18 samt Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen vedrørende bebyggelsens omfang og indpasning. De gør indsigelse mod, at den foreslåede bebyggelse har et omfang, der ikke er tilpasset den omkringliggende by. Ejerforeningen Boulevarden 18 ønsker bebyggelsen tilbagerykket fra hjørnet og begrænset til 3 etager. Ejerforeningen Boulevarden 18 mener desuden, at den høje bebyggelsesprocent vil skabe præcedens for fremtidige byggerier i Teaterkvarteret. Svar: Delvis imødekommet. Det præciseres i lokalplanen, at selve bygningernes dybde er maksimalt 13,5 m. Hertil kommer svalegange, der med en ny bestemmelse sikres et let udtryk, så de visuelt ikke opleves som en del af selve bygningens bredde. Bygningsdybden og bebyggelsesprocenten vil ikke skabe præcedens for eventuelle fremtidige byggerier i Teaterkvarteret, da de bunder i en konkret vurdering af det specifikke sted. Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen, Rune Sønderby, Ejerforeningen Boulevarden 18, Eli Bloch, Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen samt Jette og Kell Agerbo vedrørende byggeriets højde. De gør indsigelse mod, at højden på hjørnebygningen ikke passer ind i den omkringliggende bys skala. Med en højde på 7 etager (op til 23 meter) vil bygningen være højere end de omkringliggende bygninger, og bryde byens linjer. Rune Sønderby mener ikke at redegørelsen for at bygge 7 etager på hjørnet er fyldestgørende. Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen bemærker, at Boulevarden har en bevaringsværdig karakter, og at en høj bygning på hjørnet ikke understøtter denne. Desuden henvises der til, at man end ikke på Budolfi Plads tillader så højt byggeri. Ejerforeningen Vingårdsgade 11 bemærker desuden, at bagbygningen på 4 etager er for høj. Højden ønskes begrænset. Svar: Delvis imødekommet. kl Side 353 af af 688

58 Hjørnet på 7 etager vil syne væsentligt højere end de omkringliggende bygninger. Det vurderes dog ikke at påvirke det værdifulde gademiljø på Boulevarden. Gesimshøjden (facadehøjden) reduceres fra 22,0 m til 15,8 m, således at 6. og 7. etage på hjørnet alene vil kunne udføres som tilbagetrukne etager. Dette styrker facadens indpasning i Sankelmarksgades forløb, og mens hjørnet fortsat markeres. Bagbygningen vurderes ikke at være for høj set i forhold til det omkringliggende byggeri. Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen, Rune Sønderby, Ejerforeningen Boulevarden 18, Eli Bloch samt Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen vedrørende skyggevirkninger. De gør indsigelse mod, at byggeri efter lokalplanforslaget vil give øgede skyggepåvirkninger på deres facader og udendørs opholdsarealer. Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen, Rune Sønderby, Eli Bloch og Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen bemærker, at lokalplanen ikke indeholder skyggediagrammer for forår/efterår. Svar: Delvis imødekommet. I den tætte by må der forventes skygger store dele af dagen på facader og opholdsarealer. Et nærmere skyggestudie viser, at lokalplanforslagets indvirkning på ejendommene langs Vingårdsgade vil begrænse sig til enkelte tidspunkter på året, da det omkringliggende område i forvejen er tæt bebygget. For ejendommene langs Bleggårdsgangen vil der ikke længere være aftensol. De uddybede skyggediagrammer inkluderes i lokalplanen. Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11 og Carsten Nielsen vedrørende materialer og udformning, herunder svalegange. De gør indsigelse mod, at materialevalg og udformningen af bygningen med mulighed for svalegange ikke passer ind i den eksisterende by. De mener desuden at svalegange vil medføre gener i form af øget trafik og støj i gårdrummet. Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen bemærker, at de er positive over for lokalplanens materialevalg. Svar: Ikke imødekommet. Moderne byggeri kan udføres med materialer og bygningselementer, der ikke er kendt fra ældre bygninger, uden at gå på kompromis med indpasningen i det eksisterende byggeri. Med lokalplanens muligheder for materialevalg og muligheden for svalegange, sikres et moderne formsprog, mens der stilles krav til indpasningen. Svalegange vurderes ikke at give anledning til mere støj end byggeri med opgange. Indsigelser fra Ejerforeningen Boulevarden 18, Eli Bloch samt Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen vedrørende indkig. De gør indsigelse mod, at den nye bebyggelse i området vil give øgede indkigsgener til naboernes lejligheder såvel som udendørs opholdsarealer. Særligt de udendørs opholdsarealer til Boulevarden 18 vil blive hårdt ramt. Byggeriets omfang ønskes begrænset, for at afbøde de negative virkninger. Svar: Ikke imødekommet. Byggeri efter lokalplanen vil føre til en væsentlig forringelse af de udendørs opholdsarealer på Boulevarden 18. I den tætte by må der dog som udgangspunkt forventes indkig på tværs af gader og gårdrum. Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen, Rune Sønderby, Ejerforeningen Boulevarden 18, Aalborg Teater og Eli Bloch vedrørende hensyn i byggefasen. De ønsker, at der ved opførelse af byggeri efter lokalplanen tages en række særlige hensyn, for blandt andet at minimere skader og forstyrrelser. Rune Sønderby nævner at beboerne i Vingårdsgade potentielt vil opleve en lang periode med byggeaktivitet omkring dem, når lokalplanen og Budolfi Plads realiseres. Aalborg Teater nævner specifikt byggetidspunkter, sikkerhedsforhold, adgangsforhold og parkeringsforhold. Eli Bloch nævner grundvandssænkning. Svar: Ikke imødekommet. Planloven giver ikke mulighed for i en lokalplan at træffe bestemmelser om byggemetoder, rækkefølge på byggerier eller lignende. Visse hensyn vil dog i forbindelse med byggeriet blive taget i medfør af anden lovgivning, herunder bl.a. Byggeloven. kl Side 454 af af 688

59 Indsigelser fra Ejerforeningen Vingårdsgade 11, Carsten Nielsen og Rune Sønderby vedrørende ejendomsværdi. De gør indsigelse mod forventningen om at byggeri efter lokalplanforslaget vil have negativ indvirkning på deres ejendomsværdi. Rune Sønderby ønsker at der redegøres for hvilke konsekvenser byggeriet formodes at have på lejligheder i omkringliggende ejendomme. Svar: Ikke imødekommet. Aalborg Kommune kan ikke foretage vurderinger af en lokalplans formodede indvirkning på omkringliggende ejendomme. En sådan redegørelse kan ej heller indgå som en del af lokalplanen, da Planloven ikke giver mulighed for i en lokalplan at træffe bestemmelser vedrørende ejendomsværdier. Bemærkning fra Aalborg Teater vedrørende kloakering. Aalborg Teater gør opmærksom på at de i forbindelse med en eventuel omlægning af kloakeringen vil forlange at blive holdt skadesløse. Svar: Taget til efterretning. Bemærkninger fra Boligselskabet Vigen ApS, Rune Sønderby, Aalborg Teater, Camilla Østergaard Hansen og Chris Strunck Olesen samt Jette og Kell Agerbo vedrørende lokalplanforslagets idé. De bemærker, at de overordnet set er positive over for idéen bag lokalplanforslaget. Svar: Taget til efterretning. kl Side 55 af af 688

60 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby Bemærkninger til Lokalplan kl Side 656 af af 688

61 Punkt 14. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.040, Lokalplan Boliger, Marshalls Alle, Universitetsområdet (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen skriftligt frafalder indsigelsen om nyt arealudlæg til byvækst i landzone. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (november 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget Der er foretaget en mindre væsentlig ændring af den syd-vestlige rammeafgrænsning. Lokalplanen Tidligere punkt 2.4 om bonusvirkning er udgået. Punkt 4.2 Maks. størrelse for grunde til rækkehus, klyngehus o.l. i delområde IIa, IIb er ændret fra 150 til 200 m2. Under punkt 12.1 er der tilføjet en bestemmelse om, at delområde IV skal være udført, inden der kan gives en ibrugtagningstilladelse for de sidste 2 resterende delområder med boliger. Samtidigt er der taget hensyn til muligheden for at området kan håndteres via LAR-løsninger. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 157 af af 588

62 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. november 2015 (punkt 6) Magistratens møde 16. november 2015 (punkt 10) Byrådets møde 23. november 2015 (punkt 7). Forslagene har været offentliggjort i perioden 2. december 2015 til og med 27. januar Formål Kommuneplantillægget ændrer afgrænsningen for rammeområde 4.4.D2 "Syd for Gigantium" og 4.10.N4 "Fjelshøj" og udlægger en ny ramme 4.4.B8 til boligformål. Kommuneplantillægget giver mulighed for fortætning i forbindelse med etageboliger mod Alfred Nobels Vej. Andre boligformer end etageboliger tillades, dog ikke parcelhus. Lokalplanen og kommuneplantillægget giver mulighed for et nyt boligområde med en markant grøn karakter og med forskellige typer tæt-lav bebyggelse og etageboliger i form af punkthuse. Områdets bebyggelse skal markere overgangen mellem det åbne landskab og den planlagte byfortætning ved Gigantium. Vejbetjening af området skal ske ved tilslutning til Alfred Nobels Vej. Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. bolig. Der er reserveret areal til en eventuel fremtidig sti- og busvejsforbindelse mellem Universitetsområdet og Gug samt en lokal vejadgang mellem Gug og Gigantium. En fuld udbygning af området kan kun ske under forudsætning af, at der etableres støjafskærmning langs motorvejen. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 4.4.D2 syd for Gigantium og 4.10.N4 Fjelshøj og er i overensstemmelse hermed. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da dele af lokalplanområdet iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejerne fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Vejdirektoratet 2. Erhvervsstyrelsen 3. Aalborg Universitet, Campus Service, Myrdalsstræde 268, 9220 Aalborg Øst 4. Kjeld Ranum, B.52 Aalborg Fodbold Club 5. Aabo Sørensen Tranderslund, Marshalls Alle125, 9220 Aalborg Øst. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Vejdirektoratet vedrørende støjafskærmning. kl Side 258 af af 588

63 Vejdirektoratet har som vejmyndighed for statsvejen bemærkninger til forslagene som dog ikke giver anledning til indsigelse. Der bemærkes: - at planforslaget angiver, at en fuld udbygning af området først kan ske under forudsætning af, at der etableres støjafskærmning langs motorvejen - at der er en dialog i gang mellem Vejdirektoratet og ejer vedr. etablering af støjafskærmning langs motorvejen, og at en sådan sag vil blive behandlet som et fremmed bygherre-projekt som en særskilt sag, da støjafskærmningen ønskes etableret på statsvejens (motorvejens) areal og dermed udenfor lokalplanområdet - at eventuelle krav om støjdæmpning er Vejdirektoratet uvedkommende - at en eventuel tilladelse vil være på vilkår af, at udgifter til projektet er Vejdirektoratet uvedkommende - at der endnu ikke er modtaget ansøgningsmateriale vedr. støjskærmen, men umiddelbart plejer Vejdirektoratet i lignende sager at stille vilkår om, at Vejdirektoratet overtager støjskærmen, når den er etableret samt betaling af engangsbeløb til fremtidig vedligeholdelse. Svar: Taget til efterretning. Der er i lokalplanen tilføjet en forklarende tekst under punkt 12.1 om Vejdirektoratets vilkår i forbindelse med en evt. overtagelse af støjskærmen. 2. Indsigelse fra Erhvervsstyrelsen vedrørende restrummelighed i kommuneplanen. Erhvervsstyrelsen har fremsendt veto mod planforslagene. Der gøres indsigelse mod, at der er tale om nyt arealudlæg til byvækst i landzone, uden at der er redegjort for restrummelighed og byudvikling i hele kommunen. Endvidere bemærkes det i indsigelsen, at flere kortbilag har uklare afgrænsninger, og at der er usamstemmende vestlige afgrænsninger i de to planforslag. Svar: Imødekommet. Aalborg Byråd har den 9. maj 2016 godkendt Rummelighedsredegørelse for nyudlæg af arealer til boliger i planperiode I kommunens digitale kommuneplan blev der oprettet et Bilag M, hvor der ved godkendelse af forslag til kommuneplantillæg eller lokalplaner løbende vil blive revideret i planperiodens restrummelighed. Nærværende kommuneplantillægs redegørelse tilføjes følgende: Restrummelighed i planperioden Planområdet ligger i stor Aalborg, hvor der før planforslagets vedtagelse, jf. kommunens opgørelse af restrummeligheden i planperioden , var en restrummelighed på 690 boliger. Planen vil muliggøre opførelse af i alt ca boliger. Heri indgår der et nyt arealudlæg til byvækst i landzone med plads til ca. 25 boliger. Kommunens opdaterede rummelighedsregnskab kan ses på bilag M. De påpegede uklare afgrænsninger i kortbilagene vil blive søgt tilgodeset i den nye DKplan Kommuneplanløsning. Vedrørende de vestlige afgrænsninger i kortbilagene er der nu bragt overensstemmelse i kortene. På baggrund af ovenstående er Erhvervsstyrelsen blevet anmodet om at frafalde veto på forslag til kommuneplantillæg nr og lokalplan Indsigelse fra Aalborg Universitet vedrørende bredere anvendelsesbestemmelser i delområde IV. I den grønne kile ønskes mulighed for mere innovative anvendelser til f.eks. træningsfaciliteter med fuld adgang for offentligheden samt mindre anlæg til naturprægede sports- og fritidsaktiviteter, som for eksempel sprintbaner, længdespring og fodboldgolf. Anvendelser skal fortsat tilpasses den landskabelige sammenhæng og udtryk. Svar: Delvis imødekommet. Lokalplanen giver mulighed for rekreative anvendelser i delområde IV som er udpeget som grøn kile, en del af Sohngårdsholm-Bykilen. For at bevare naturudtrykket og give et stort potentiale for naturoplevelser i den grønne kile, er det sikret, at delområdet skal fremtræde som et frit tilgængeligt, autentisk landskabsrum, hvor der i mindre omfang gives mulighed for naturtilpassede anlæg til understøtning af friluftslivet. Området ligger afhængig af udformningen af støjafskærmningen i motorvejens støjkonsekvenszone, fremtidige anvendelser skal kunne være foreneligt med dette forhold. kl Side 359 af af 588

64 4. Indsigelse fra B.52 vedrørende kunstgræsbaner. B.52 har indsendt et forslag om at etablere en 11-mands kunstgræsbane og en 7-mands kunstgræsbane. I den efterfølgende dialog blev forslaget præciseret, så det omfatter et ønske om alene én 11- mands kunstgræsbane. Det foreslås at banen skal ligge i delområde IV som er udpeget til grøn kile. Der henvises til sikre gang- og cykelforbindelser igennem den nyanlagte tunnel under motorvejen og til potentialet for et bredt samarbejde og opbakning til en kunstgræsbane, herunder beboerforening, AAU, Gigantium, Aalborghus Gymnasium og UCN. Svar: Ikke imødekommet. Lokalplanen giver mulighed for rekreative anvendelser i delområde IV, som er udpeget som grøn kile, en del af Sohngårdsholm-Bykilen. For at bevare naturudtrykket og give et stort potentiale for naturoplevelser i den grønne kile, er det sikret, at delområdet skal fremtræde som et frit tilgængeligt, autentisk landskabsrum, hvor der i mindre omfang gives mulighed for naturtilpassede anlæg til understøtning af friluftslivet. Området ligger afhængig af udformningen af støjafskærmningen i motorvejens støjkonsekvenszone, fremtidige anvendelser skal kunne være foreneligt med dette forhold. En kunstgræsbane vurderes at være i konflikt med de ønskede principper og formål i delområde IV den grønne kile, da der er tale om en ikke naturtilpasset anvendelse med et stort arealbehov. Der er indledt en dialog om fremtidig planlægning af mulige placeringer og behov for udendørs idrætsfaciliteter i området. 5. Indsigelse fra Aabo Sørensen Tranderslund vedrørende udstykning, ubebyggede arealer, fortove, parkering og drift af støjskærm. Der ønskes følgende ændringer i lokalplanens bestemmelser: - mulighed for udstykning af delområder til en fremtidig ejer - størrelse for grunde til rækkehus, klyngehus og lignende i delområde IIa, IIb ønskes ændret fra 150 til 200 m 2. - opholdsarealerne i delområde IIa og IIb skal også kunne anvendes til shared space - ønske om at fortove i forbindelse med interne veje ikke skal være en del af vejprofilen - ønske om at parkering ikke skal ligge ved boligen - at det præciseres, at drift og vedligeholdelse ikke skal være en del af grundejerforeningens opgaver, men at Vejdirektoratet overtager dette ved særskilt aftale. Svar: Imødekommet. Der gives nu mulighed for udstykning af delområder til enkelte parceller eller storparceller. Størrelse for grunde til rækkehus, klyngehus og lignende i delområde IIa, IIb er ændret fra 150 til 200 m 2. Opholdsarealer i delområde IIa og IIb kan nu også anvendes til shared space. I stedet for et krav om fortov i vejprofilen er der nu stillet krav om, at gangforbindelser skal sikres, så det giver en større fleksibilitet af hensyn til placering. Der stilles ikke længere krav om at parkering skal ligge ved den enkelte bolig. Men det præciseres, at fælles parkeringsarealer skal opdeles i mindre enheder via beplantning og lignende. Der er i lokalplanen tilføjet en forklarende tekst under punkt 12.1 om Vejdirektoratets vilkår i forbindelse med en evt. overtagelse af støjskærmen. Alle lokalplanens formål og intentioner er fortsat fastholdt og sikret. kl Side 460 af af 588

65 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området nord for Fjelshøj Lokalplan Boliger, Marshalls Alle, Universitetsområdet Indsigelser i samlet PDF kl Side 561 af af 588

66 Punkt 15. Godkendelse af Lokalplan Nedrivning af Budolfihus m.m., Budolfi Plads, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (november 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen Side 10, Fortidsminder, sidste afsnit, linje 9: middelalder og nyere tid tilføjes efter Aalborgs vikingetid. Side 17, pkt linje to: eller permanent slettes. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 162 af af 488

67 Sagsbeskrivelse Fordebat (opsamling) Byrådets møde 22. juni 2015 (punkt 2). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. november 2015 (punkt 8) Magistratens møde 16. november 2015 (punkt 12) Byrådets møde 23. november 2015 (punkt 9). Forslaget har været offentliggjort i perioden 2. december 2015 til og med 3. februar Formål Tilbage i 1960 indgik Aalborg Kommune en aftale om udlejning af grunden Budolfi Plads 2/Vingårdsgade 10 til opførelse af dagligvarebutikken Kvickly og et større parkeringsanlæg. Lejeaftalen udløb med udgangen af Aalborg Kommune gennemførte i efteråret 2010 en indledende debat om grundens byudviklingspotentialer, og i 2013 blev en del af området sendt i offentligt udbud. Salget blev dog ikke gennemført, da de indkomne bud enten var for lave eller ikke overholdte udbudskravene. Med udgangspunkt i de tydeligste tendenser i de synspunkter, der fremkom under debatten i 2010 er området efterfølgende blevet gentænkt bl.a. med fokus på at tilføre området grønne byrums- og opholdskvaliteter (herunder med nye forbindelser og flows), aktivitetsskabende funktioner i ny bebyggelse samt med fokus på at fremhæve Budolfi Kirke og dens sammenhæng med et nyt attraktivt byrum. Med Aalborg Kommunes køb af Budolfihus (med henblik på nedrivning) er det blevet muligt at realisere disse visioner. Budolfihus rummer såvel arkitektoniske som kulturhistoriske kvaliteter, men i en afvejning og prioritering er det vurderet, at ovenstående visioner for området i højere grad vil kunne opfyldes med nedrivningen af bebyggelse inden for lokalplanområdet. Formålet med lokalplanen er således at give mulighed for, at eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet kan nedrives. Lokalplanen skal således betragtes som en rammelokalplan, der ikke er byggeretsgivende, men giver mulighed for, at eksisterende bebyggelse kan nedrives. Området skal fremadrettet anvendes til blandet bymæssig anvendelse, herunder med et stort byrum, men der skal udarbejdes en ny lokalplan på baggrund af et konkret projekt, inden ny bebyggelse kan realiseres. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1.C4 Vingårdsgade, Jernbanegade m.fl. og er i overensstemmelse hermed. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen, da nedrivning af den eksisterende bebyggelse forventes gennemført af den nye ejer (efter udbud af grunden). Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Rikke Andersen 2. Aalborg Historiske Museum v/museumsinspektør Stig Bergmann Møller 3. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 4. Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. kl Side 263 af af 488

68 1. Indsigelse fra Rikke Andersen vedrørende byggeri og nedrivning af Budolfihus. Indsiger mener ikke, at der skal bruges tid, penge og ressourcer på noget, som i forvejen findes og fungerer mange steder i byen. Svar: Taget til efterretning. 2. Bemærkning fra Aalborg Historiske Museum vedrørende tilføjelse i lokalplanens afsnit om Fortidsminder. Svar: Imødekommet. Ændringen er indarbejdet. 3. Indsigelse fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg vedrørende nedrivning af Budolfihus. Det foreslås herunder, at forlænge planlægningsprocessen med 5 år og have en åben debat om Budolfi Plads og midtbyens rolle i fremtiden. Svar: Ikke imødekommet. Der har været afholdt debat om Budolfi Plads to gange. Første gang i 2010 og senere i foråret 2015, hvor debatten tog udgangspunkt i et dispositionsforslag fra SLA, der byggede på mange af de input, der kom frem i forbindelse med debatten i I forbindelse med opsamlingen på debatten om Budolfihus i 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med en nedrivningslokalplan, og at arbejde videre med forvaltningens anbefalinger og fokusområder, herunder SLA s dispositionsforslag. Visionerne og det høje ambitionsniveau for områdets fremtid er søgt sikret i det offentliggjorte udbudsmateriale herunder i kravet om en realiseringsplan godkendt af Aalborg Kommune. 4. Indsigelse (Veto) fra Aalborg Stift vedrørende muligheden for permanent grundvandssænkning i lokalplanens pkt Svar: Imødekommet. Lokalplanen er tilrettet i overensstemmelse med ønsket fra Aalborg Stift (muligheden for permanent grundvandssænkning er slettet i lokalplanens punkt 10.4). Aalborg Stift har med brev dateret den 13. april 2016 trukket indsigelsen tilbage. kl Side 364 af af 488

69 Bilag: Byrådet Lokalplan Nedrivning af Budolfihus m.m., Budolfi Plads, Aalborg Midtby Bemærkninger til Lokalplan Brev til Aalborg Kommune med tilbagekaldelse af indsigelse imod lokalplan kl Side 465 af af 488

70 Punkt 16. Godkendelse af skema A for 44 nye almene familieboliger i Lindholm Søpark, Sundby- Hvorup Boligselskab By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 166 af af 488

71 Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup afd. 47. Projektet er med på boligprogram Sundby-Hvorup Boligselskab ønsker at etablere 44 familieboliger på i alt m 2, som sidste etape af deres bebyggelse i Lindholm Søpark. Familieboligerne bliver indrettet som 3- og 4-værelses boliger. Der har været afholdt konkurrence om projektet. Det vindende team blev Kærsgaard & Andersen A/S med underrådgiverene Orbicon, Rosseel s Tegnestue og Labland. Den nye bebyggelse placeres i en forlængelse af de eksisterende blokke. Adgangen til de nye boliger sker derfor via en forlængelse af den eksisterende vej. Boligerne placeres på vandsiden af vejen mens parkeringspladser placeres op mod den eksisterende skrænt. Området er i dag et rekreativt område med en offentlig stiforbindelse rundt om kridtgraven. Mellem søen og bebyggelserne ønskes stiforbindelsen sænket for bl.a. at opnå bedre kontakt til søen, men stadig således at stien sikrer, at offentligheden kan komme hele vejen rundt om søen. For at boligerne generes mindst muligt af aktivitet på stien, trækkes bebyggelserne så langt tilbage fra søen, som lokalplanen tillader. I projektet er der arbejdet bevidst med forskelligheden hvorpå man ankommer til sin bolig. Bebyggelsen er derfor opdelt i tre forskellige grupper Haverummet, Terrasserummet og Trapperummet. Haverummet består af i alt 8 boliger fordelt på to etager. I stueplan vil der være direkte adgang til den enkelte bolig, mens adgangen til 1. sal sker via en udvendig trappe. Terrasserummet består af 12 boliger fordelt på 3 etager. Ankomsten sker via et hævet terrasseforløb. Adgangen til boligerne sker via fælles trappe eller elevator. Adgangen udformes så den kan bruges som fælles opholdsarealer. Der arbejdes med træfacade i disse to typer af boliggrupper. Den sidste bebyggelse Trapperummet, består af 24 boliger fordelt på 6 etager. Adgangen til boligerne sker via et trapperum enten af trappeforløb, hvor der bliver udsigt over området, eller via elevator. Den markante bygning tænkes udført i betonelementer. I forhold til tilgængelighed bliver der niveaufri adgang fra p-arealer og frem til 40 af de 44 boliger. De 4 boliger, der ligger på øverste etage i Haverummet, har kun adgang via trappe. Alle boliger har altaner. Mellem de nye bebyggelser vil udearealerne afspejle den vilde og eksisterende natur i området. De nære opholdsarealer vil i højere grad fremstå som grønne oaser for ophold. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Ekskl. forbrug Plangrundlag Etagebyggeri 22 3-rums á ca. 98 m kr. Lokalplan rums á ca. 108 m kr. Det fremsendte projekt er vurderet at kunne holdes inden for rammerne af den eksisterende lokalplan fra kl Side 267 af af 488

72 Byggeriet skal overholde bygningsklasse 2020 i bygningsreglement Bæredygtighed er et prioriteret tema i projektet. Der arbejdes bl.a. på at få tilladelse til at bruge søens vand til opvarmning, toiletskyl mv. Der pågår for tiden dialog om mulighederne. Økonomi. Anskaffelsessum og finansiering. Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Ikke beregnet 1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 10%, omkostninger 18% og håndværkerudgifter 72%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2016 inklusive energitillæg på kr. Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 837 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 590 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 247 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje må betegnes som rimelig. Tidsplan. Projekt og skema B ønskes godkendt efterår Den foreløbige byggeperiode er planlagt fra ultimo 2016 til ultimo kl Side 368 af af 488

73 Bilag: Byrådet Dispositionsforslag for 44 almene boliger i Lindholm Søpark Kort. Lindholm Søpark kl Side 469 af af 488

74 Punkt 17. Godkendelse af støtte og opførelse af 18 almene familieboliger inden byggestart på Søhesten i Hals (skema A + B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum inden byggestart på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 170 af af 488

75 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 13. juni 2016 af hensyn til behovet for lejeboliger i Hals. Herunder især behovet for permanente boliger til flygtninge, svarende til de hensigter Aalborg Kommune har givet på flere borgermøder i Hals om såvel kommuneplanlægning som informationsmøde om Aalborg Kommunes opgaver med at finde tilstrækkeligt med permanente og midlertidige boliger til flygtninge. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens og udvalgets beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre Sundby-Hvorup Boligselskab, afdeling 72. Byggeriet er ikke en del af det oprindelige boligprogram , men er besluttet gennemført til opfyldelse af Aalborg Kommunes ønske om at finde egnede arealer til at opføre permanente boliger til en pris, der gør det muligt, også for eksempelvis flygtninge, at bo der. For hurtigst muligt at realisere beslutningen om boligerne, er der opstillet en række forudsætninger for anvendelse, økonomi og deraf følgende husleje som grundlag, nemlig følgende: Anvendelse Det forudsættes, at der kan opføres 18 boliger af ca. 115 m 2. Boligerne skal indrettes således, at de kan anvendes både af familier og af enlige. Det vil sige, at de skal indrettes enten som almindelige familieboliger, eller som kollektive bofællesskaber med min. 3 individuelle boliger samt fællesareal. Økonomi Ved dette byggeri er der stillet krav om en maksimal anskaffelsessum på kr. pr. m 2, idet byggeriet blev tænkt udbudt som et relativt simpelt modulbyggeri med 18 stort set ens huse. Byggeriets samlede anskaffelsessum ville således blive ca. 35 mio. kr., og dermed den kommunale grundkapital på ca. 3,5 mio. kr. Husleje Med en lavere anskaffelsessum følger en lavere husleje. Kapitaludgifterne er lovbestemt og beløber sig til 3,5% af anskaffelsessummen svarende til ca. 600 kr. pr. m 2. Driftsudgifterne skal kunne holdes nede på (udbudskrav) ca. 200 kr. pr. m 2. Dette vil give en samlet husleje (ekskl. forbrug) på 800 kr. pr. m 2. Det betyder, at en familiebolig på 115 m 2 vil koste ca kr. pr. måned, og huslejen pr. person i et kollektivt bofællesskab (ved 3 personer pr. hus) vil blive på ca kr. pr. måned. Projektet Søhesten er beliggende i den nordlige del af Hals, og blev valgt som placering af boligerne, idet grundene allerede var udstykket og kloakeret til 18 boliger. Grunden er solgt til Sundby-Hvorup Boligselskab, som har haft projektet i udbud. De kommende 18 boliger indrettes som enfamiliehuse på hver 100 m 2, og indrettes så de egner sig til boliger til familier såvel som boliger indeholdende kollektive bofællesskaber, med op til 3 enkeltværelseslejligheder med fælles opholdsstue, køkken og bad. Resultatet af udbuddet giver en samlet anskaffelsessum pr. m 2 på kr., hvilket er 643 kr. højere pr. m 2 end det, der tidligere var forudsat i dialogen med Aalborg Kommune. Det gældende rammebeløb i 2016 udgør kr. pr. m 2 samt mulighed for energitillæg på 990 kr. for tæt/lavt byggeri. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Planforhold Tæt/lav bebyggelse 18 3-rums á. 100 m kr. Lokalplan 5.40 Projektet ligger inden for de rammer, der er fastlagt i den godkendte lokalplan. Byggeriet opfylder mindstekravene til lavenergibygninger klasse kl Side 271 af af 488

76 Økonomi Anskaffelsessum og finansiering for boligdelen: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunalgrundkapital (10%) Kr Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Ikke beregnet 1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Bygherres finansieringsudbud er endnu ikke afsluttet, hvorfor kommunegarantien pt. er sat til op til 100% af belåningen. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 18,9%, omkostninger 14,4% og håndværkerudgifter 66,7%. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 843 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 546 kr. pr. m 2 pr. år og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 297 kr. pr. m 2 pr. år. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. kl Side 372 af af 488

77 Bilag: Byrådet Vilkår skema A+B Oplæg til plandisponering kl Side 473 af af 488

78 Punkt 18. Godkendelse af ekspropriation til etablering af busbane på Hobrovej (toppen af Skalborg Bakke) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om ekspropriation af arealer og rettigheder med henblik på etablering af busbane på Hobrovej i Aalborg i henhold til lov om offentlige veje 96, 1. punkt, og at By- og Landskabsforvaltningen i øvrigt bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålene. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 174 af af 488

79 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådets møde den 13. juni 2016, idet anlægsarbejdet skal igangsættes efter klagefristens udløb senest medio august Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens og udvalgets beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Formål Projektet indebærer etablering af en busbane i den vestlige side af Hobrovej omkring krydset Hobrovej/Ny Nibevej/Indkildevej på toppen af Skalborg Bakke. Ved etablering af busbanen sideudvides eksisterende kørebaneareal, hvilket medfører, at der skal erhverves areal fra fem ejendomme. Projektet er et led i at skabe bedre fremkommelighed for busserne på strækningen, samtidig med at der skabes bedre fremkommelighed for ligeud kørende billister gennem krydset, da den eksisterende vestresvingsbane på Hobrovej samtidig forlænges. Busserne oplever i dag forsinkelser i forhold til køretidsplanen på strækningen, særligt omkring spidsbelastningerne. Samtidig er den nuværende venstresvingsbane underdimensioneret og tilbagestuvningen i denne bevirker, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud i det østlige ligeudgående spor, da venstresvingende billister blokerer sporet. Tidsplan Anlægsarbejdet forventes udført medio august til ultimo november Berørte ejendomme Ekspropriationens omfang fremgår af udarbejdet ekspropriationsbeskrivelser med lodsejerfortegnelser samt tilhørende kortbilag, som forefindes i sagen. Ekspropriationsplanerne er vedhæftet som bilag. Projektet omfatter i alt fem ejendomme, hvoraf fire er privatejede og en enkelt er ejet af Aalborg Kommune (lb.nr. 1). Øvrige oplysninger Under åstedsforretningen den 20. april 2016 blev der redegjort for den påtænkte ekspropriation og dennes nærmere omfang, og det blev påvist, hvorledes de påtænkte foranstaltninger vil berøre de af ekspropriationen omfattede ejendomme. Der er ikke indgået forlig med lodsejerne om erstatningen for arealafståelse. Under åstedsforretningerne og i den efterfølgende indsigelsesperiode er der indkommet bemærkninger, forslag til ændringer og indsigelser mod projektet fra nogle af lodsejerne, således som dette fremgår under de enkelte løbenumre. Løbenummer 2: Hasseris Boligselskab - matr.nr. 9fo Sofiendal By, Skalborg Der skal afstås ca. 240 m². Arealet henligger som beplantning og legeplads (børnehave). Derudover eksproprieres ca. 60 m² til midlertidigt arbejdsareal til brug for anlæg af støttemur. Løbenummer 3: Jens Jørn Kragh - matr.nr. 9ck Sofiendal By, Skalborg Der skal afstås ca. 225 m². Arealet henligger overvejende som græsplæne med et enkeltstående træ, to skilte og ca. 2 m 2 græsarmeret parkeringsareal. Løbenummer 4: Revisionshuse Ejendomsselskab K/S - matr.nr. 9ci Sofiendal By, Skalborg Der skal afstås ca. 370 m². Arealet henligger overvejende som græsplæne med syv enkeltstående træer og ca. 6 m 2 flisebelægning. kl Side 275 af af 488

80 Indsigelse På ejendommen er tinglyst en deklaration af 17. oktober 1968, hvorved det er bestemt, at der på ejendommen langs med Hobrovej skal udlægges et 15 meter grønt bælte, som ikke må bebygges. Når kommunen eksproprierer areal til vej kan afstanden mellem vejskel og bygninger ikke længere overholde bestemmelsen i deklarationen. Lodsejer stiller krav om, at Aalborg Kommune tinglyser en påtegning på deklarationen om, at afstanden er ændret til den faktiske afstand, således at ejendommens ejer er sikret lovlige forhold ved fremtidig salg af ejendommen. Svar: Imødekommet I forbindelse med ekspropriationen vil Aalborg Kommune, som påtaleberettiget i henhold til deklarationen, foranledige og bekoste tinglysning af en påtegning på deklaration af 17. oktober 1968, hvorefter det vil fremgå, at afstanden er beregnet i henhold til forholdene forud for denne ekspropriation. Løbenummer 5: Calum Digtervejen1 K/S - matr.nr. 9cm Sofiendal By, Skalborg Der skal afstås ca. 210 m². Arealet henligger som græsplæne. Finansiering Den samlede anlægsudgift for etablering af busbanen er ca kr., ekskl. moms. Ekspropriationsudgifterne afholdes over anlægssummen. Anlægsudgifterne afholdes over projekt Hobrovej, etablering af busbane og finansieres af Kollektiv Trafik med 50% medfinansiering fra staten i form af ansøgte puljemidler. kl Side 376 af af 488

81 Bilag: Byrådet Ekspropriationsplan nr. 1 Ekspropriationsplan nr. 2 Ekspropriationsplan nr. 3 kl Side 477 af af 488

82 Punkt 19. Godkendelse af tilkendegivelse af ekspropriationsvilje - erhvervelse af del af matr. 181d Nørresundby Bygrunde By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at ville ekspropriere et areal på ca. 410 m2 af matr. nr. 181d, Nørresundby Bygrunde, i henhold til lov om offentlige veje 96, såfremt Aalborg Kommune ikke erhverver arealet ved en frivillig aftale, og at By- og Landskabsforvaltningen bemyndiges til efterfølgende at indgå frivillig aftale om erhvervelse af arealet for kr. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 178 af af 388

83 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 13. juni 2016, idet forvaltningen ønsker at påbegynde anlægsarbejdet ca. 1. juli. Anlægsarbejder pågår allerede på de tilgrænsende arealer. Hvis tilkendegivelse om ekspropriationsvilje først foreligger på byrådsmødet den 22. august, kan en frivillig aftale først forventes indgået efterfølgende, hvilket medfører forsinkelse og umuliggør kontinuitet i anlægsarbejdet. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens og udvalgets beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Samtidigt med vedtagelsen af lokalplan (Nordhavnen, Havnegade) godkendte byrådet en frivillig udbygningsaftale med Aalborg Havn A/S som grundejer. Såvel lokalplanen som udbygningsaftalen blev godkendt af byrådet den 10. november 2014 (punkt 7). I udbygningsaftalen forpligter Aalborg Havn A/S sig til at finansiere et nyt signalreguleret kryds mellem Havnegade og Østerbrogade samt en ombygning af de tilstødende vejstrækninger, som vist på vedlagte bilag 1. Det er nødvendigt på strækningen fra brolandingen til Engvej at gennemføre en krydsombygning og ombygning af Østerbrogade for at opretholde en acceptabel trafikafvikling. Nye funktioner på Nordhavnen vil derudover øge antallet af fodgængere, og den eksisterende uregulerede fodgængerkrydsning skal derfor samtidigt af trafiksikkerhedsmæssige hensyn ombygges. Ligeledes af trafiksikkerhedsmæssige hensyn skal cykeltrafikken afvikles på en ny cykelsti i modsætning til i dag, hvor cyklisterne befinder sig på vejbanen. Ombygningen nødvendiggør erhvervelse af ca. 410 m 2 areal fra matr.nr. 181 Nørresundby Bygrunde, jf. ekspropriationsplan af 20. januar 2016, bilag 2. Lovhjemmel og vilje til ekspropriation Byrådet kan i henhold til lov om offentlige veje 96, stk. 1 ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Hensynet til en acceptabel trafikafvikling og trafiksikkerhedsmæssige hensyn til navnlig fodgængere og cyklister begrunder, at arealet som vist på bilag 2 kan erhverves ved ekspropriation. Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk. 1 gælder reglen om skattefritagelse for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for ekspropriation. Der skal således foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. På baggrund heraf indstilles det, at byrådet tilkendegiver en vilje til at træffe beslutning om ekspropriation af arealet, såfremt Aalborg kommune ikke opnår en frivillig aftale med ejeren om erhvervelse af arealet omfattet af lokalplanen. Økonomi Købesummen der tilbydes i forbindelse med en frivillig aftale udgør kr. for arealet. Købesummen og omkostninger til berigtigelse afholdes af Trafik og Veje over projekt 2V , Cykelstihandlingsplan, Østerbrogade. Udbygningsaftalen indebærer imidlertid, at Aalborg Havn A/S i sidste ende skal bære udgiften til købesummen samt omkostninger til berigtigelse. kl Side 279 af af 388

84 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Kortbilag Bilag 2 - Ekspropriationsplan kl Side 380 af af 388

85 Punkt 20. Godkendelse af katalog for værdighedsindsatser med høringssvar Ældre og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Ældre og Handicapforvaltningens værdighedsindsatser for ældreplejen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Niels Thomas Krarup var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 181 af af 388

86 Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens/udvalgets beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Den 14. marts 2016 vedtog Byrådet en værdighedspolitik. Politikken er blevet formuleret på baggrund af, at der i finansloven for 2016 er beskrevet, at kommunerne fremover skal formulere en værdighedspolitik for ældreplejen, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Med indførelse af værdighedspolitikker, vil kommunerne få tilført 1 mia. kr. i 2016 og årerne fremover. Det er midler, som ligger ud over kommunernes budgetter for 2016, og som skal gå til nye initiativer eller til udvidelse af eksisterende og komme både borgere på plejecentre/botilbud og i egen bolig til gavn. Aalborg Kommune vil få tildelt kr. Ældre- og Handicapforvaltningen har på baggrund af Byrådets godkendelse af værdighedspolitikken udarbejdet forslag til prioriteringer over indsatser, som kan bidrage til udmøntning af værdighedspolitikken. Forslaget indeholder 10 forslag til indsatser inden for rammen på 34,2 mio. kr. og vedrører alle 5 områder i værdighedspolitikken: 1. Livskvalitet 2. Selvbestemmelse 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i ældreplejen 4. Mad og Ernæring 5. En værdig død. Værdighedsindsatserne, som er beskrevet i forslaget tager primært udgangspunkt i investeringstankegangen, det vil sige, at udgifterne på sigt reduceres, og at den borgeroplevede kvalitet påvirkes positivt ved iværksættelse af indsatserne. Bærende for kataloget er, at indsatserne fortrinsvis bygger bro til allerede eksisterende indsatser, så der skabes størst mulig sammenhængskraft i forvaltningens opgaveløsning. Borgerne vil dermed kunne opleve en naturlig udvikling og dialog om at kunne bidrage og deltage i aktiviteter, hvor deres kompetencer og handlemuligheder kan udfoldes. Høringssvar Værdighedsindsatserne har være til høring i Ældrerådet, Handicaprådet, FMU-ÆH, og der har været afholdt dialogmøde om værdighedsindsatserne den 25. maj De indkomne høringssvar og kommentarerne fra dialogmødet er samlet i vedhæftede bilag 1. Høringssvarene har givet anledning til opmærksomhed i kataloget for værdighedsindsatser, særligt i forhold til at: Indsatserne også kommer beboere og ældre borgere med et handicap til gode, hvorfor der i de anbefalede indsatser også er fokus på socialpædagogiske indsatser. Ældrerådets forslag om at afhjælpe ensomhed giver anledning til at indlede en dialog med Sundhedsog Kulturforvaltningen, hvor de forebyggende medarbejdere er organiseret, med henblik på at orientere om hinandens tilbud. I dag tilbyder de forebyggende medarbejdere enkebesøg ca. 8 uger efter en borger (+75) har mistet sin ægtefælle. Borgeren tilbydes en samtale, hvor der blandt andet vil blive spurgt ind til sociale aktiviteter og orientering om disse, både aktiviteter i offentligt og frivilligt regi, ud fra borgerens behov. Præcisering: Målgruppen for dagtilbuddet på Rehabiliteringscenter Aalborg er borgere, som har gennemført et afkortet døgnrehabiliteringsforløb, for at fortsætte på dagrehabiliteringstilbuddet. Samt borgere som af forskellige årsager ikke ønsker at bo uden for eget hjem. kl Side 282 af af 388

87 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Værdighedsindsatser - høringssvar Katalog for værdighedsindsatser - Forslag til prioriteringer kl Side 383 af af 388

88 Punkt 21. Godkendelse af forslag fra Enhedslistens byrådsgruppe vedrørende boliger på Hesteskoen Enhedslistens byrådsgruppe har anmodet om at følgende optages på byrådets dagsorden: Enhedslistens byrådsgruppe indstiller, at byrådet opfordrer By- og Landskabsforvaltningen til at arbejde for en model, der kan sikre en permanent lovliggørelse af boligerne på Hesteskoen. Sagsbeskrivelse Ved behandlingen af den lokalplan, som skulle give mulighed for, at Portland kunne opføre vindmøller i nærheden af Hesteskoen, var der bred enighed om, at der skulle findes en løsning, som kunne sikre beboerne på Hesteskoen. I følge omtale i Nordjyske Stiftstidende ser det ud til, at dette lykkes og det er naturligvis positivt. Samtidig ser det imidlertid ud til, at Aalborg Kommune benytter lejligheden til at sikre sig en afvikling af boligerne på Hesteskoen på langt sigt. Set i lyset af at dette vil stille de nuværende beboere dårligt i forhold til at optage lån til vedligeholdelse af boligerne og at Hesteskoen har været med til at løfte vigtige sociale opgaver i forhold til udsatte borgere i Aalborg Kommune, virker det som en dårlig ide. Enhedslisten foreslår derfor, at Aalborg Kommune i stedet går efter en model, som kan sikre Hesteskoen som boligområde også på langt sigt. Vi foreslår derfor en permanent løsning. Beslutning: Udsat. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 184 af af 188

89 Punkt 22. Godkendelse af forslag fra H. P. Beck, Liberal Alliance, om at ordet "gratis" erstattes med "betales af Kommunen" H. P. Beck, Liberal Alliance, har anmodet om at følgende optages på byrådets dagsorden til mødet den 13. juni 2016: Liberal Alliance indstiller, at byrådet godkender, at ordet gratis fremadrettet skal erstattes med: udgifter til (indsæt tilbud) betales af Kommunen, når det gælder tilbud der finansieres af Aalborg Kommune. I de tilfælde hvor finansieringen er delt med fonde eller andre skal dette fremgå. Denne ændring skal fremadrettet finde sted i kommunens kommunikation på hjemmesiden, i pressen, publikationer og de sociale medier. Sagsbeskrivelse Liberal Alliance mener, at ordet gratis er yderst vildledende og derfor generelt bør udgå af kommunens kommunikation. Hvis noget er gratis, koster det ikke noget. Det er - sagt på en anden måde - et omkostningsfrit gode for forbrugeren deraf. Sådan forstår støtterne af dette forslag ordet gratis, ligesom det er i overensstemmelse med forbrugerombudsmandens tolkning heraf jf. deres hjemmeside. En søgning af ordet gratis på Aalborg Kommunes hjemmeside giver 122 resultater. Af eksempler på ting Aalborg Kommune meddeler borgerne er gratis kan nævnes: - Gratis transport til skole - Gratis forældrerådgivning - Gratis erhvervsvejledning - Gratis iværksættervejledning - Gratis ladning af elbiler - Gratis energirådgivning - Gratis faglig sparring - Gratis genoptræning Dog vil de færreste benægte, at der er reelle omkostninger ved tilbud som ovenstående, omkostninger som primært finansieres af Kommunen igennem skatteopkrævning. Medmindre de ansatte leverer den pågældende service i deres fritid uden beregning, er ordet "gratis" således misvisende." Beslutning: For Liberal Alliances forslag stemte 10 (Hans Peter Beck (Liberal Alliance), Thomas Krarup (Det Konservative Folkeparti), Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti) og Venstre). Imod stemte 18 (Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti)). Forslaget var herefter ikke godkendt. Enhedslisten fremsatte følgende alternative forslag: "Enhedslisten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune gennemfører et fremstød for at tydeliggøre, at den kommunale service er afhængig af borgernes og erhvervslivets skattebetaling med fokus på det, vi får for vores skatteindbetalinger. Dette fremstød gennemføres primært på Aalborg Kommunes egne hjemmesider og facebooksider samt i forbindelse med anden annoncering, så det kun i begrænset omfang påfører kommunen ekstra udgifter. kl Side 185 af af 288

90 Begrundelse: Liberal Alliance har ret i at offentlig service ikke er gratis, men ofte betales af kommune og dermed finansieres af en blanding af skattebetaling og brugerbetaling. Det er derfor, det er vigtigt, at vi alle betaler den skat vi skal og at skattesnyd bekæmpes effektivt. Enhedslisten er enig i, at denne sammenhæng ikke altid er lige klar og foreslår derfor, at Aalborg Kommune gennemfører et fremstød for at tydeliggøre denne sammenhæng, sådan at vi borgere i Aalborg Kommune kan få et klart indtryk af, hvad vi får ud af vores skatteindbetalinger." For Enhedslistens alternative forslag stemte 12 (Enhedslisten, Hans Peter Beck (Liberal Alliance), Thomas Krarup (Det Konservative Folkeparti), Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti), Hans Thorup, Mads Sølver Pedersen, Lars Peter Frisk, Jan Nymark Thaysen, Mariann Nørgaard og Tina French Nielsen (Venstre)). Imod stemte 15. Undlod at stemme 1 (John G. Nielsen (Venstre)). Enhedslistens alternative forslag var herefter ikke godkendt. Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 286 af af 288

91 Punkt 23. Godkendelse af forslag fra Enhedslistens byrådsgruppe om at byrådet drøfter By- og Landskabsforvaltningens redegørelse for forløbet af projektet vedrørende Egnsplansvej Enhedslistens byrådsgruppe har anmodet om, at byrådet drøfter By- og Landskabsforvaltningens redegørelse for forløbet af projektet vedrørende Egnsplanvej. By- og Landskabsforvaltningens notat af 17. maj 2016 om Egnsplanvej er vedlagt som bilag. Beslutning: Drøftedes. Thomas Krarup, Mads Duedahl, Kirsten Algren og Anne Honoré Østergaard var fraværende. kl Side 187 af af 288

92 Bilag: Byrådet By- og Landskabsforvaltningens notat af 17. maj 2016 om Egnsplanvej. kl Side 288 af af 288