Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland"

Transkript

1 Notat Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev RESUME: EU er i dag verdens største importør af energi, og EU- landenes voksende afhængighed og sårbarhed på energiområdet bliver et af hovedpunkterne på top- mødet i Det Europæiske Råd d juni. Det sker på en dramatisk baggrund. EU er i dag stærkt afhængig af import af fossile brændstoffer fra Rusland, og der er en stigende erkendelse blandt EU- landene af, at det er uholdbart i længden og udgør en stor geopolitisk risiko. Under krisen i Ukraine har Rusland brugt energiekspor- ten som et økonomisk og politisk våben over for Ukraine og EU. Men hvad er løs- ningen på den udfordring? På topmødet vil stats- og regeringscheferne bl.a. diskutere Europa- Kommissionens nye forslag til en Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed. Tænketan- ken EUROPA vurderer dog, at forslagene er helt utilstrækkelige til at løse den ud- fordring, som Ukraine- krisen har afsløret. Der er brug for langt mere ambitiøse målsætninger. Man bør opbygge en europæisk energiunion, som kan gøre EU- landene mindre afhængige af importeret energi, kan hæve landenes energieffektivitet, nedbringe de europæiske CO2- emissioner og skabe langsigtet stabilitet for energipolitikken til gavn for investeringerne i fremtidens energiforsyning. I dag importerer EU 53 pct. af den energi, som de 28 medlemslande forbruger, og en stor del af energien købes i lande med autoritære styreformer, der har andre værdier end de europæiske lande. Hvis ikke der gøres noget, vil EU i 2050 ende med at bruge ca. 600 milliarder euro om året på at importere kul, olie og gas sammenlignet med 388 milliarder euro i Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 2011. Europas sikkerhed og økonomiske konkurrenceevne kan kun styrkes på lang sigt, hvis vi formår at nedbringe den energimæssige afhængighed og overfører færre penge til verdens autoritære regimer. HOVEDKONKLUSIONER EU s stats- og regeringschefer bør på topmødet d juni gøre alvor af ideerne om en europæisk energiunion. Energiuafhængighed og større energisikkerhed for EU- landene må have topprioritet. EU er nu verdens største energiimportør med import af fossile brændstof- fer for næsten 400 milliarder euro. EU- landene har en hastigt voksende afhængighed af import af energi fra autoritære regimer, og det udgør en tikkende bombe under Europas økonomi og sikkerhed. Ruslands trusler under Ukraine- krisen understreger, at det haster med at sætte ekstra fart i den energimæssige omstilling i EU- landene. EU- topmødet bør opstille bindende og ambitiøse målsætninger om øget energieffektivitet og en større andel af vedvarende energikilder. EU- landene bør hæve målet til 40 pct. højere energieffektivitet i Skifergas er ikke en holdbar, sikker og billig løsning på EU- landenes lang- sigtede energiproblemer, og den kan kun dække en mindre del af Europas gasforsyning. EU bør derfor satse mere på vedvarende energi i en bred kombination af energikilder og samtidig sænke sit energiforbrug markant. Danmark kan blive en af vinderne i den energimæssige omstilling, hvis EU- landene sætter højere bindende mål og giver erhvervslivet nye inci- tamenter til at investere i den energimæssige omstilling. 2

3 Europas energiafhængighed i dag og i fremtiden EU importerer i dag 53 pct. af den energi, de 28 medlemslande forbruger, som koster over 1 mia. euro om dagen, og hvilket gør EU til verdens største importør af energi. 1 Særligt når det kommer til fossile brændstoffer det vil sige kul, olie og naturgas er Europa afhængig af fremmede forsyningskilder. Denne af- hængighed vil blive ved med at stige i fremtiden. I takt med, at olie- og gasfelter- ne i blandt andet Nordsøen udtømmes, vil 92 pct. af de fossile brændstoffer, vi forbruger i 2050, være importeret sammenlignet med 71 pct. i Figur 1. Importafhængighed for hhv. fossile brændstoffer og samlet energiforbrug 100% 92% 82% 80% 71% 60% 54.1% 57.2% 59.1% Import af fossile brændstoffer som andel af samlet forbrug af fossile brændstoffer 40% ImportaAængighed (energi) 20% 0% Kilde: Europa-Kommissionen Denne stigende afhængighed har åbenlyse politiske konsekvenser, når store dele af den olie og gas, Europa forbruger, kommer fra lande som Rusland, Saudi- Arabien og Qatar. I dag er EU- landene mere afhængige af fossile brændsler fra Rusland end fra Mellemøsten. Afhængigheden bevirker, at EU s manøvrerum for at påvirke disse stater i spørgsmål om eksempelvis sikkerhedspolitik eller men- neskerettigheder er stærkt begrænset, som krisen i Ukraine på tydelig vis har eksemplificeret. Som figur 2 nedenfor viser, har europæisk energiafhængighed også store øko- nomiske konsekvenser. Der er begrænsede mængder af fossile brændstoffer på 1 Europa-Kommissionen, Security of Energy Supply, offentliggjort i maj Europa-Kommissionen, EU Energy, Transport, and GHG Emissions Trends to 2050, udgivet i dec

4 globalt plan, og der er en stigende efterspørgsel efter energi fra den nye globale middelklasse i de nye vækstøkonomier i bl.a. Asien, så der er udsigt til stigende gas- og oliepriser i de kommende år. Frem mod 2030 kan verdens energiforbrug stige med omkring 50 pct. 3 Mange af verdens oliefelter er gamle og nedslidte, hvor kun indpumpning af vand kan holde produktionen i gang, men det udgør en betydelig risiko, dels for produktionskollaps i de enkelte oliefelter og dels som følge af vandmangel i visse olieproducerende regioner. Da udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen ventes oliepriserne at stige frem mod 2030, men udvik- lingen i gaspriserne vil ikke være helt så kraftig som for olie. Især amerikansk skifergasproduktion betyder, at udviklingen i gaspriserne vil blive mere mode- rat. I et optimistisk fremtidsscenarie, som tager højde for de energipolitiske beslut- ninger på EU- niveau, såsom energieffektiviseringsdirektivet, kan omkostninger- ne ved import af kul, olie og naturgas stige til 600 milliarder euro i faste priser, sammenlignet med en importregning på 355 milliarder euro i Figur 2. Projicerede omkostninger ved import af kul, olie og naturgas i faste priser ( '2010) 700 Mia. euro ( '2010) Omkostninger ved import af fossile brændstoffer i EU Kilde: Europa-Kommissionen. Disse øgede omkostninger forventes at finde sted til trods for, at EU- landene markant øger produktionen af energi fra vedvarende energikilder. Figur 3 viser det nuværende energimiks i EU sammenlignet med den forventede fordeling i Særligt kulkraft, som er den mest CO2- intensive energikilde, forventes at blive faset ud, men fossile brændstoffer vil stadigvæk udgøre 60 pct. af europæ- 3 National Intelligence Council, USA, Global Trends 2030, udgivet i nov

5 isk energiforbrug. Det vil derfor være nødvendigt at øge investeringerne i alter- native energikilder. Det står dog samtidig klart, at svaret på Europas fremtidige energimodel ikke skal findes i en enkelt alternativ energikilde, men i et bredt miks af bestående vandkraft, vindkraft, geotermisk energi, bølge- og tidevands- energi atomkraft, samt biomasse og affald. Vedvarende energi vil få en stigende betydning og kan i 2050 måske stå bag halvdelen af EU s energiproduktion. Også atomkraften, der står stadig bag 28 pct. af EU- landenes energiproduktion, ventes at spille en vigtig rolle i fremtiden. Atomkraft kan levere et afgørende bidrag til at nedbringe CO2 emissionerne i en low carbon economy. Bagsiden er dog, at EU i dag importerer 95 pct. af den uran, som bruges i atomreaktorerne, og som energikilde kan den ikke mindske EU s energimæssige uafhængighed. Sam- tidig er der efter Fukushima- ulykken i Japan opstået en voksende bekymring i EU- landene for atomkraften - herunder i Tyskland og Belgien. Der vil derfor komme øget fokus på atomsikkerhed i de kommende år, og dette problem skal løses. Figur 3. Fordeling af kilder til hhv. primær energiforbrug og primær energiproduktion i EU28 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 14% 25% 35% 28% 19% 16% 19% Forbrug % 24% 13% 24% 12% 31% ProdukLon % 29% 9% 8% 9% Forbrug % ProdukLon 2050 Vedvarende KernekraO Naturgas Olie Kul Forbrug angiver det samlede energiforbrug i EU28 og inkluderer både internt produceret energi og importeret energi. Produktion angiver den energi, der produceres internt i EU28. Kul inkluderer tørv og andre faste fossile brændstoffer. Vedvarende energi inkluderer vandkraft, vindkraft, geotermisk energi, bølge- og tidevandsenergi, biomasse og affald. Kilde: Europa-Kommissionen, Eurogas. Kommissionens strategi krisehåndtering og diversifikation Det er vigtigt at se debatten om energipolitisk sikkerhed i sammenhæng med klimaudfordringerne. Et nedsat forbrug af fossile brændstoffer vil medføre min- 5

6 dre afhængighed af ekstern energi, renere miljø og mindre udledning af drivhus- gasser samt en lavere samlet energiregning på længere sigt. Der er derfor flere forskellige incitamenter for handling, og det Europæiske Råd har en oplagt mu- lighed for at gøre en forskel på det energipolitiske område. Europa- Kommissionen offentliggjorde d. 28. maj udspillet til en Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed, som bliver udgangspunktet for diskussi- onen til topmødet d juni. Det langsigtede mål er etableringen af en kon- kurrencedygtig økonomi, der i mindre grad er baseret på importerede fossile brændstoffer. Derfor pointerer Kommissionen, at energisikkerhed skal indgå som en del af det overordnede framework for klima og energi, som blev præsenteret i januar, og som EU s stats- og regeringschefer vil træffe en endelig beslutning om senest i oktober. De otte søjler i Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed Kort sigt: Forberedelser til vinte- ren 2014/15 Stærkere nød- og solidaritetsme- kanismer Moderere energiefterspørgsel Bygge et velfungerende og fuldt integreret indre marked Øge intern energiproduktion i EU Diversificere eksterne energifor- syninger Udvikling af ny energiteknologi Bedre koordinering og en samlet stemme i ekstern energipolitik På det helt korte sigt udstikker stra- tegien en række tiltag, som skal ruste EU til bedre krisehåndtering i tilfælde af forstyrrelser af gasforsyningen i løbet af den kommende vinter. Fokus er på de medlemslande, som er sær- ligt afhængige af gas til deres energi- produktion. Der opfordres derudover til øget lagerkapacitet og forbedrede solidaritetsmekanismer, så med- lemsstater, hvis eksterne gasforsy- ning afbrydes, ikke kommer i en udsat situation som i 2006 og I denne forbindelse lægges der også op til en udvidelse af det europæiske gasnet- værk. Der er tale om tiltag, som særligt Polen, de baltiske og de sydøsteuropæi- ske medlemslande har kæmpet for. Estland, Letland og Litauen er eksempelvis helt afskåret fra gasnettet i EU og er komplet afhængige af gas fra Rusland. Do- kumentet sætter netop fokus på, at store dele af EU er afhængige af en enkelt eller få eksterne kilder til gas, og dette kan delvis afhjælpes ved at finde andre leverandører. Aserbajdsjan, Turkmenistan og Iran er mulige alternative kilder, men det kræver, at man udvider importkapaciteten fra det Kaspiske Hav med projekter som Trans- Adriatic Pipeline. Herudover kan man udvide Europas kapacitet for import af flydende gas (LNG), så man kan øge importen fra for eksempel USA og Nigeria. 6

7 På mellemlangt sigt skal medlemslandene arbejde for et mere integreret indre marked for såvel gas som elektricitet, men det forudsætter også nye investerin- ger i forbedret infrastruktur og flere forbindelser på tværs af grænser. Således anbefales en målsætning om, at 15 pct. af medlemsstaternes elproduktion og net skal sammenkobles før 2030, hvor det nuværende tal er 8 pct. Denne integration vil både øge kapaciteten til krisehåndtering og gevinsten fra vedvarende energi- kilder. Kommissionen har identificeret 27 gasinfrastrukturprojekter og 6 elektri- citetprojekter, som er af kritisk betydning, og som derfor kræver accelereret implementering. Det estimeres, at denne udbygning af det indre energimarked vil koste 200 milliarder euro frem til Disse forslag er i høj grad centreret omkring gasnetværket, men der mangler flere forslag til udbygningen af det indre elektricitetsmarked i et nyt smart grid. De langsigtede elementer af strategien indebærer fortsat fokus på energieffekti- visering og øget intern energiproduktion fra særligt vedvarende energikilder, men disse tiltag er ikke videre konkretiserede. Kommissionen vil blandt andet gennemgå og forenkle EU s energieffektiviseringsdirektiv, men dette tiltag blev allerede besluttet tidligere på året. Det forventes således ikke, at stats- og rege- ringscheferne på topmødet vedtager ingen nye målsætninger på energieffektivi- seringsområdet, som skal afløse det nuværende mål om at sænke energiforbru- get med 20 pct. frem mod Kommissionen efterspørger i udspillet en langt højere grad af energipolitisk samarbejde medlemsstaterne imellem, og at de nationale energipolitiske beslut- ninger i højere grad bliver tænkt ind i en bredere europæisk sammenhæng. Der refereres her blandt andet til Tysklands beslutning om at accelerere udfasningen af kernekraft (den såkaldte energiewende) og til gasledningsprojekter som Gaz- proms Nord Stream i Østersøen. Argumentet er blandt andet, at et tættere sam- arbejde vil give EU én stemme i internationale energiforhandlinger og derved styrke Europas samlede markeds- og energisikkerhedsposition. Et af de politisk set kontroversielle spørgsmål er Kommissionens anbefaling af, der sker en fuld suspension af South Stream projektet, som ellers skulle sikre større importkapacitet af russisk gas til Sydøst- og Centraleuropa, som forbigår Ukraine. Årsagen er, at South Stream ifølge Kommissionen ikke lever op til EU s konkurrenceregler, men der er også en underliggende bekymring for, at projek- tet udelukkende vil øge afhængigheden af russisk gas. Konklusionen er, at Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed kan fremme koordinationen og samarbejdet på det energipolitiske område. Den 7

8 lægger op til, at energisikkerhed er et grænseoverskridende problem, som kræ- ver fælles løsninger. Der identificeres en række konkrete måder, hvorpå EU på kort og mellemlangt sigt kan opnå en bedre håndtering af gaskriser og sprede importen på flere eksterne gasforsyningskilder. Det langsigtede mål er stadig lavere europæisk energiforbrug og øget uafhængighed gennem større produkti- on af vedvarende energi, men strategien giver ikke et klart bud på nye konkrete tiltag på dette område. Der er behov for et langt højere ambitionsniveau og flere konkrete og forpligtende handlingsanvisninger. Stats- og regeringscheferne bør bruge topmødet d juni til at levere nogle flere konkrete svar på de strate- giske visioner. Divergerende nationale positioner og en ikke-beslutning? Den form for energipolitisk integration, koordination og øget solidaritet, som Kommissionens strategi skal ses i sammenhæng med den vision om en energi- union, som Polens statsminister, Donald Tusk, har været varm fortaler for siden den nuværende krise i Ukraine eskalerede. Ud over øget energisolidaritet i til- fælde af forsyningskriser ville en sådan energiunion indebære, at EU forhandler eksterne gasaftaler som én samlet blok. Polen er et af 12 EU- lande, hvor russisk gas udgør over halvdelen af det nationale gasforbrug. 4 Da Rusland har vist en villighed til at bruge energi som et politisk våben, er det derfor ikke overrasken- de, at de baltiske og østeuropæiske lande taler for større energipolitisk samar- bejde og efterspørger solidaritet fra resten af EU. En række lande i den østlige del af unionen er, som figur 4 viser, meget afhængi- ge af russisk gas, men når det kommer til energipolitisk positionering, er billedet ikke helt entydigt. Ungarn indgik for eksempel en stor atomkraftaftale med Rus- land i februar, mens Tjekkiet har udtalt, at landet er imod forslaget om en ener- giunion til trods for, at russisk gas udgør 80 pct. af ungarsk og 58 pct. af tjek- kisk gasforbrug. Storbritannien har stillet sig kritisk over for forslaget om kollek- tiv forhandling af energikontrakter, og selvom David Cameron taler for energief- fektivisering, mener London ikke, at rammen skal indeholde bindende mål på dette område. Også Donald Tusks energipolitiske integrationsiver har sine grænser, idet den polske statsminister blandt andet forsvarer Polens ekstensive brug af kulkraft og stadfæster, at ingen nation bør blive forhindret af EU i at udnytte sine fossile brændstoffer. 4 Eurogas, Statistical Report 2013, udgivet i december

9 Figur 4. Afhængighed af russisk gas i EU28 (2012) Malta Cypern Sverige Portugal Danmark Spanien Irland Kroatien UK Belgien Holland Frankrig Luxembourg Rumænien Italien Tyskland Grækenland Tjekkiet Polen Østrig Slovenien Ungarn Slovakiet Bulgarien Finland Estland Letland Litauen Kilde: Eurogas. Russisk gas (andel af samlet gasforbrug) Gas (andel af samlet energiforbrug) 0% 20% 40% 60% 80% 100% I det hele taget er visionen for europæisk energisikkerhed hos flere af stats- og regeringscheferne begrænset til en styrkelse af EU s markedsposition over for Rusland (for eksempel ved fælles energikontrakter) og til en udvidelse af im- portkapaciteten for russisk gas, som forbigår Ukraine. Sidstnævnte er en reel bekymring. Tal fra Clingendael International Energy Pro- gramme viser, at omtrent halvdelen af den russiske gas, der forbruges i EU28, passerer gennem Ukraine. 5 I 2013 svarede dette til knap 13 pct. af EU s samlede gasforbrug. Dette er en af årsagerne til, at lande som Italien, Bulgarien, Ungarn, Grækenland, Kroatien og Østrig har stor interesse i det kontroversielle South Stream projekt. Rørledningen har netop til formål at øge russisk eksportkapaci- tet til Sydøst- og Centraleuropa uden om Ukraine. Kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved projektets fremtid med henvisning til overtrædelse af EU s 5 Clingendael International Energy Programme, Russian gas imports to Europe and security of supply, udgivet i marts

10 konkurrenceregler, men South Streams potentielle værdi blev i manges øjne atter synliggjort, da Gazprom d. 16. juni besluttede at lukke for gasforsyningen til Ukraine. EU s energikommissær, Günther Oettinger udtalte kort efterfølgende, at projektet trods alt ikke er helt dødsdømt. Sagen om South Stream viser tydeligt, at der er forskellige nationale interesser på spil i det energipolitiske område. Det tyder derfor på, at EU endnu ikke har én samlet og konsolideret holdning til spørgsmålet om energisikkerhed, hvilket mindsker sandsynligheden for en stor og markant beslutning til det kommende topmøde. Ifølge udkastet til mødets konklusioner vil stats- og regeringscheferne anerkende Kommissionens energisikkerhedsstrategi som en væsentlig del af frameworket for klima og energi, men den endelige beslutning herom vil igen blive udskudt og finde sted inden oktober South Stream forventes at blive diskuteret, men hverken projektet eller Rusland er nævnt i udkastet til mødets konklusioner. En ikke- beslutning af denne art vil udgøre en forspildt chance for at formulere en klar vision for en europæisk energiunion. Denne vision bør nemlig ikke begræn- ses til etableringen af bedre forhandlingsvilkår med Rusland og muligheden for, at russisk gas kan holde EU- borgere varme om vinteren, når Putin lukker for Ukraines gasforsyning. Med Donald Tusks energiunion vil EU sandsynligvis kunne forhandle sig frem til bedre kontrakter med Gazprom, men Europa vil fortsat være afhængig af russisk gas. At forbigå Ukraine gennem Østersøen og Sortehavet vil ikke øge EU s politiske muligheder over for Rusland, men det vil styrke Ruslands pressionsinstrument over for Ukraine. Europas ledere bør i stedet benytte dette topmøde til at udvise mod til at tænke langsigtet og til at formulere en langt mere ambitiøs vision for en europæisk energiunion, hvor det slås fast, at europæisk energisikkerhed først og fremmest skal opnås gennem europæisk energiuafhængighed. Uafhængighed gennem vedvarende energiproduktion og -effektivisering Tænketanken EUROPA vurderer, at flere af Kommissionens forslag, såsom krise- styringsinstrumenter, et mere integreret gasmarked og større gaslagre, er vel- komne tiltag, men at den fremlagte energisikkerhedsstrategi har for stort et fokus på diversifikation af energiimporten. Dette vil givetvis mindske Europas afhængighed af Rusland, men afhængighed af ustabile lande som Irak, Iran og Libyen er næppe et meget bedre alternativ. Etableringen af kortsigtede instru- menter er vigtig, men EU s strategi bør i langt højere grad styres af det langsigte- de mål om energisikkerhed gennem energiuafhængighed. 10

11 Der er to centrale opgaver, hvis dette mål skal realiseres: EU- landene skal have større intern energiproduktion og sikre et lavere energiforbrug. Hvad energiproduktion angår, påpeger Kommissionen, at EU delvist kan kom- pensere for udtømningen af nuværende gas- og oliefelter ved at udvinde skifer- gas og andre ukonventionelle fossile brændstofkilder. Det amerikanske boom i denne sektor gør det til et attraktivt alternativ, men selv hvis de reelle miljørisici ved udvinding af skifergas ignoreres, er det ikke nødvendigvis et tiltag, som på langt sigt er særligt rentabelt. Der vil i første omgang være behov for massive investeringer i den nødvendige teknologi og ekspertise, mens Europas samlede reserver af ukonventionel gas estimeres til at udgøre blot 10 pct. af de globale reserver sammenlignet med USA s andel på 25 pct. 6 Ifølge konsulentfirmaet IHS vil europæisk skifergasproduktion i 2020 være på omkring 4 mia. kubikmeter årligt, og i samme år forventes EU s samlede gasefterspørgsel at være på om- kring 431 mia. kubikmeter 7. Der vil desuden stadig være tale om en energiform, som i væsentlig grad bidrager til udledningen af drivhusgasser og mulige konse- kvenser for lokalmiljø og grundvand. Studier fra konsulentfirmaet AT Kearney viser, at Europas skifergasreserver ligger i tættere beboede områder end de amerikanske reserver gør, og at de mere komplekse geologiske formationer vil gøre det sværere og dyrere at udvin- de skifergas i Europa. 8 Frankrig, der har store skifergas- reserver, har sagt nej til boringer af frygt for negativ spill- over effekter ift. bl.a. turismeindustrien. Og i Polen, der menes at have nogle af de største skifergasreserver, har flere af de store selskaber, som bl.a. Exxon Mobil, valgt at trække sig ud, fordi det har vist sig langt sværere at bore i disse områder end først antaget. Nogle estimater taler om, at det vil være over dobbelt så dyrt pr. energienhed i forhold til USA. 9 Skif- tergas ser ud til allerhøjest at blive et mindre supplement til det brede miks af energikilder, der skal levere fremtidens energi til europæerne. Og iflg. flere ek- sperter er et realistisk skøn, at skifergas i 2030 kun vil dække omkring 2-3 pct. af EU- landenes gasefterspørgsel. 10 Meget taler for, at vi i de kommende år vil se fortsatte investeringer i vedvarende energi og på transnationale smart grid- netværker. Smarte el- forbindelser på tværs af grænser er nødvendige for, at Europas produktion af vedvarende energi 6 EU Joint Research Centre, Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European Union, udgivet i september The Economist, Conscious uncoupling, udgivet i april AT Kearney, The future of European gas supply, udgivet i december Florence Gény, Can unconventional gas be a game-changer in European gas markets?, OIES, E3G, Shale gas: Four myths and a truth, marts

12 kan opnå sit fulde potentiale. Disse forbindelsers grænseoverskridende natur gør EU til det oplagte forum for koordinering af de relevante investeringer. Et notat fra McKinsey & Company dokumenterer, at disse investeringer giver større og større afkast, idet cleantech- sektoren bliver mere og mere konkurrencedygtig og uafhængig af offentlige subsidier. 11 Tal fra OECD viser for eksempel, at produkti- onsomkostningerne for solcelleanlæg er reduceret med 80 pct. siden Med store potentielle markeder for grøn teknologi i blandt andet Kina er det derfor en klar fordel, at Europa fortsat satser på vedvarende energi, og at euro- pæiske virksomheder fastholder en frontposition på markedet, da denne dyna- miske industri fungerer som motor for såvel vækst som arbejdspladser i Europa. Danske virksomheder vil også have stor fordel af disse investeringer. I et forsig- tigt skøn vurderer Dansk Energi og Branchefællesskab for Intelligent Energi, at udviklingen i smart grid- markedet kan resultere i øget dansk eksport på 11 mia. kr. og op mod danske arbejdspladser i Kommissionen foreslår en målsætning om, at 27 pct. af europæisk energiforbrug skal sikres af vedvarende energi i 2030, men dette tentative mål er kun bindende for EU som helhed, for der mangler desværre bindende nationale mål. Dette er ikke ambitiøst nok. Beregninger viser, at hvis målet øges til 30 pct., vil det mind- ske omkostningerne til fossile brændstoffer med 260 mia. euro i perioden og skabe yderligere jobs. 14 Derudover bør der formuleres binden- de målsætninger for de enkelte medlemsstater, da dette vil øge sandsynligheden for, at de bliver nået inden De nationalt bindende mål har vist sig succesfulde i flere lande. Sverige, Bulgarien og Estland har for eksempel allerede opnået deres mål, og der skal fortsat være incitament til at øge andelen af vedvarende energi i medlemslandenes respektive energimiks. Det andet vigtige element af EU s energiuafhængighedsstrategi er energieffekti- visering, idet lavere energiforbrug alt andet lige betyder lavere energiimport. Energieffektivisering vil ikke kun medføre mindre afhængighed af importeret energi. Et studie fra McKinsey & Company viser, at det også er den mest effektive måde, hvorpå udledning af CO2 kan nedbringes. 15 Der er derudover stort poten- tiale for jobskabelse inden for effektiviseringssektoren: Et internationalt survey- studie fra The Energy Efficiency Industrial Forum, der gennemgår en række 11 McKinsey & Company, Myths and Realities of Clean Technologies, udgivet i april Angel Gurría, OECD, Roundtable: Climate is everyone s business, offentliggjort maj Dansk Energi, Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport, udgivet november European Renewable Energy Council, Understanding the 2030 Climate and Energy Framework Analysis of the Commission s Impact Assessment, udgivet i januar McKinsey & Company, Capturing the European energy productivity opportunity, udgivet i september

13 empiriske analyser af investeringer i energieffektiviseringer, viser, at for hver gang, der investeres en million euro i at gøre vores bygninger mere energieffek- tive, skabes der 19 arbejdspladser i byggesektoren. 16 Danske produkter og knowhow i energieffektiviseringssektoren betyder ydermere et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i Danmark. Dansk Energi vurderer, at der inden for branchen er samlet vækstpotentiale på ca. 11 mia. kr. i eksport og nye danske arbejdspladser frem til Figur 5. Primært energiforbrug pr. BNP-enhed Irland Danmark Storbritannien Italien Luxembourg Tyskland Østrig EU28 Frankrig Holland Spanien Cypern Grækenland Portugal Sverige Belgien Finland Malta USA Kroatien Slovenien Ungarn Polen Litauen Letland Slovakiet Rumænien Tjekkiet Estland Bulgarien toe / mio. euro Angivet i tons olieækvivalenter pr. million euro i faste priser ( '2005). Kilde: Eurogas. Endelig medfører de stigende energipriser på globalt plan, at større energieffek- tivitet også betyder forbedret konkurrenceevne på længere sigt. Her har EU allerede en stor fordel i forhold til USA. Energiforbruget pr. produceret BNP- enhed i EU28 var i gennemsnit 140 tons olieækvivalenter pr. mio. euro BNP i 16 Energy Efficiency Industrial Forum, How Many Jobs? a Survey of the Employment Effects of Investement in Energy Efficiency of Buildings, udgivet i maj

14 2012. Det tilsvarende tal for USA var 190 toe/mio. euro. 17 Danmark er en af frontløberne i dette kapløb om øget energieffektivitet. Bindende EU-mål kan skabe et race-to-the-top Energieffektiviseringer rummer store fordele for både energiuafhængighed, klimaet og konkurrenceevnen, og derfor er det overraskende, at EU på nuværen- de tidspunkt ikke har fremlagt et konkret mål for energieffektivisering frem til De seneste udmeldinger indikerer en målsætning på pct. som ikke vil være bindende for medlemsstaterne. 18 Hvis dette bliver stats- og regerings- chefernes endelige beslutning, vil det være yderst skuffende. Tænketanken EUROPA anbefaler, at EU i stedet lægger sig fast på den bindende målsætning på 40 pct., som Europa- Parlamentet vedtog i februar. Den Internati- onale Energi Agentur (IEA) vurderer, at energieffektivisering kan halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og i gennemsnit skære 20 pct. af udgifterne til brændsel. 19 Sådanne resultater kan dog kun opnås ved at fjerne barrerne for energieffektivisering og styrke de relevante incitamentsstrukturer. Dette er en af årsagerne til, at målsætningerne skal være bindende for de enkelte medlemsstater. Med det nuværende energieffektiviseringsdirektiv, som blev vedtaget i 2012, skal medlemsstaterne selv fastsætte ikke- bindende mål for 2020, og de foreløbi- ge erfaringer er ikke lovende. Et studie fra The Coalition for Energy Savings har gennemgået de enkelte medlemsstaters implementeringsplaner og konkluderer, at kun Danmark, Irland og Kroatien har udarbejdet konkrete og troværdige pla- ner for energieffektivisering. 20 En af rapportens konklusioner er netop også, EU bør at sætte bindende mål for energieffektivisering, da dette markant vil øge sandsynligheden for, at de enkelte medlemsstater iværksætter de nødvendige initiativer og reformer. Risikoen ved ikke- bindende mål er, at landene begynder at konkurrere om at komme ned på en lavere fællesnævner for at opnå kortsigtede konkurrencemæs- sige fordele på pris og omkostninger. Men når der sættes klare og højere fælles standarder med bindende målsætninger ved markedets frontløbere, hvad de kan 17 Eurogas, Statistical Report 2013, udgivet i december Arthur Nielsen, EurActiv, EU paper pencils in 30 pct. or 35 pct. efficiency target for 2030, udgivet juni Dansk Byggeri, Energieffektivitet glemt i uambitiøs 2030-plan fra EU, udgivet i januar Coalition for Energy Savings, Implementing the EU Energy Efficiency Directive: Analysis of Article 7 Member States reports, udgivet april

15 regne med på lang sigt, og det vil drive investeringerne i vejret på nye teknologi- ske løsninger og samlet set føre til et lavere energiforbrug og mindre energiaf- hængighed for EU- landene. Under omstillingen bør man overveje, om ikke der bør gives nogle fordelagtige og længerevarende overgangsordninger til de ener- giintensive erhverv - indenfor bl.a. produktion af kemikalier, aluminium, cement, jern og stål, papir, glas - så disse erhverv kan bevare beskæftigelsen, men på den lange bane vil virksomheder indenfor disse erhverv få fordel af langt højere energieffektivitet. Energieffektivisering er ikke et lige så synligt tiltag som en stor havmøllevind- park, men det er et område med enormt potentiale for både større energiuaf- hængighed, reduktion af CO2- udledning, jobskabelse på kort sigt og skabelsen af en mere konkurrencedygtig økonomi på længere sigt. Som figur 5 viser, er Dan- mark en klar frontløber på området med det næstlaveste energiforbrug pr. BNP- enhed i EU28. Derfor bør den danske regering presse på for ambitiøse og bin- dende energimål i EU- regi. Stats- og regeringschefer fra eksempelvis Storbritannien, Polen og Ungarn har udvist stor skepsis over for bindende mål for energieffektivisering, og de mener, at det sænker virksomhedernes konkurrenceevne på globalt plan. Men det er udtryk for en meget kortsigtet tænkning. Energieffektiviseringer er et plussum- spil, som faktisk kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen. Danmark har en klar interesse i at fremme denne tænkning og kan arbejde for at ændre de øko- nomiske incitamentsstrukturer, så virksomhederne i EU- landene får flere inci- tamenter til at satse på energieffektive teknologier og løsninger. Fremtidens konkurrencekraft afhænger ikke bare af evnen til at skabe øget ar- bejdsproduktivitet, men også af evnen til at øge virksomhedernes energi- og ressourceproduktivitet. EU kan være med til at sikre et race- to- the- top kapløb, hvor virksomheder og medlemsstater konkurrerer om at være mest energieffek- tive til gavn for klimaet og Europas økonomi på langt sigt. Det kræver, at EU s ledere til topmødet sætter ambitiøse, konkrete og bindende målsætninger for energieffektivisering i stedet for at komme med tomme ord og varm luft. Energiuafhængighed gennem energieffektivisering Topmødet d juni repræsenterer en oplagt mulighed for Europas ledere at praktisere et fremsynet lederskab på et område, som har omfattende konse- kvenser for de enkelte landes økonomier, for kontinentets sikkerhed og for kli- maet. EU s strategi for energisikkerhed skal ikke bare have som målsætning at 15

16 diversificere Europas afhængighed af fossile brændstoffer til forskellige ekspor- tører. Vedvarende energi og energieffektivisering har også et stort potentiale til at gøre Europa uafhængig af fremmed energi, til at forbedre europæiske virk- somheders konkurrenceevne og til at øge indsatsen mod globale klimaforan- dringer. Det kræver imidlertid et stærkere energipolitisk samarbejde i EU på tværs af nationale grænser. Som Angel Gurría, generalsekretær i OECD, sagde tidligere på året: Det vil være ruinerende, hvis man udelukkende søger nationa- le løsninger [på de energimæssige udfordringer] i Europa. De fysiske aspekter af Europas vedvarende energikilder bogstaveligt talt hele kontinentets overflade og det omkringliggende hav og deres variabilitet kræver integration i en hidtil uset skala. Derfor anbefaler Tænketanken EUROPA, at EU s stats- og regeringschefer i høje- re grad tænker energipolitik som et fælles anliggende, hvor de bedste og mest energieffektive løsninger fremmes i fællesskab. Europas ledere bør formulere en ambitiøs vision om en europæisk energiunion med energieffektivisering, vedva- rende energi, et nyt smart grid og et fælles energi- og elektricitetsmarked som centrale elementer. Det første skridt på vejen er fastsættelsen af et sæt konkrete, ambitiøse og bindende energimålsætninger. Europa- Parlamentet har på dette punkt fat i det rigtige med sit forslag om, at 30 pct. af EU s energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og at EU s samlede energiforbrug skal mind- skes med 40 pct. frem til Disse mål skal være bindende, og Kommissionen skal sørge for, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser. EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, har helt ret, når hun udtaler, at ener- gisikkerhed og kampen mod klimaforandringer er uadskillelige. Der er tale om en omfattende og flerdimensionel energiomstilling, som EU skal stå i spidsen for. Et andet element er en bedre håndtering af affald og genanvendelse, hvorfor Kommissionens udspil om en cirkulær økonomi, som udkommer d. 1. juli, bliver virkelig interessant. Også på dette område er konkurrencemæssige, miljømæssi- ge og uafhængighedsmæssige aspekter og målsætninger tæt forbundne. Hvis EU s industri og serviceerhverv skal bevare sin konkurrencekraft i en verden, hvor en stigende efterspørgsel efter energi alt andet lige vil presse priserne på fossile brændstoffer og andre råvarer i vejret, så er øget energieffektivitet og ressourcebevidsthed helt central. Ud over at fastsætte kursen internt for Europas energipolitik, vil en udmelding om en fælles energiunion fra det Europæiske Råd d. 27. juni også signalere til resten af verden, at EU vil arbejde for energiuafhængighed og en stærkere klima- indsats. Der er tale om to meget vigtige signaler i konteksten af både krisen i 16

17 Ukraine og klimatopmødet i Paris. Griber stats- og regeringscheferne mu- ligheden for at udvise ægte lederskab i Europa, vil det også styrke EU's leder- skabsposition på globalt plan. 17

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

MAGTSPILLET, DER AFGØR EU S ENERGIPOLITISKE KURS

MAGTSPILLET, DER AFGØR EU S ENERGIPOLITISKE KURS NOTAT 20. OKTOBER 2014 MAGTSPILLET, DER AFGØR EU S ENERGIPOLITISKE KURS Kontakt: Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev +45 31 44 14 12 shs@thinkeuropa.dk RESUME: Der hviler et tungt ansvar på skuldrene

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Human activities have dramatically increased over the last approx. 60 years From: Steffen et al. 2004 Tracking changes in the Earth System Kaufman,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere