Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland"

Transkript

1 Notat Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev RESUME: EU er i dag verdens største importør af energi, og EU- landenes voksende afhængighed og sårbarhed på energiområdet bliver et af hovedpunkterne på top- mødet i Det Europæiske Råd d juni. Det sker på en dramatisk baggrund. EU er i dag stærkt afhængig af import af fossile brændstoffer fra Rusland, og der er en stigende erkendelse blandt EU- landene af, at det er uholdbart i længden og udgør en stor geopolitisk risiko. Under krisen i Ukraine har Rusland brugt energiekspor- ten som et økonomisk og politisk våben over for Ukraine og EU. Men hvad er løs- ningen på den udfordring? På topmødet vil stats- og regeringscheferne bl.a. diskutere Europa- Kommissionens nye forslag til en Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed. Tænketan- ken EUROPA vurderer dog, at forslagene er helt utilstrækkelige til at løse den ud- fordring, som Ukraine- krisen har afsløret. Der er brug for langt mere ambitiøse målsætninger. Man bør opbygge en europæisk energiunion, som kan gøre EU- landene mindre afhængige af importeret energi, kan hæve landenes energieffektivitet, nedbringe de europæiske CO2- emissioner og skabe langsigtet stabilitet for energipolitikken til gavn for investeringerne i fremtidens energiforsyning. I dag importerer EU 53 pct. af den energi, som de 28 medlemslande forbruger, og en stor del af energien købes i lande med autoritære styreformer, der har andre værdier end de europæiske lande. Hvis ikke der gøres noget, vil EU i 2050 ende med at bruge ca. 600 milliarder euro om året på at importere kul, olie og gas sammenlignet med 388 milliarder euro i Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 2011. Europas sikkerhed og økonomiske konkurrenceevne kan kun styrkes på lang sigt, hvis vi formår at nedbringe den energimæssige afhængighed og overfører færre penge til verdens autoritære regimer. HOVEDKONKLUSIONER EU s stats- og regeringschefer bør på topmødet d juni gøre alvor af ideerne om en europæisk energiunion. Energiuafhængighed og større energisikkerhed for EU- landene må have topprioritet. EU er nu verdens største energiimportør med import af fossile brændstof- fer for næsten 400 milliarder euro. EU- landene har en hastigt voksende afhængighed af import af energi fra autoritære regimer, og det udgør en tikkende bombe under Europas økonomi og sikkerhed. Ruslands trusler under Ukraine- krisen understreger, at det haster med at sætte ekstra fart i den energimæssige omstilling i EU- landene. EU- topmødet bør opstille bindende og ambitiøse målsætninger om øget energieffektivitet og en større andel af vedvarende energikilder. EU- landene bør hæve målet til 40 pct. højere energieffektivitet i Skifergas er ikke en holdbar, sikker og billig løsning på EU- landenes lang- sigtede energiproblemer, og den kan kun dække en mindre del af Europas gasforsyning. EU bør derfor satse mere på vedvarende energi i en bred kombination af energikilder og samtidig sænke sit energiforbrug markant. Danmark kan blive en af vinderne i den energimæssige omstilling, hvis EU- landene sætter højere bindende mål og giver erhvervslivet nye inci- tamenter til at investere i den energimæssige omstilling. 2

3 Europas energiafhængighed i dag og i fremtiden EU importerer i dag 53 pct. af den energi, de 28 medlemslande forbruger, som koster over 1 mia. euro om dagen, og hvilket gør EU til verdens største importør af energi. 1 Særligt når det kommer til fossile brændstoffer det vil sige kul, olie og naturgas er Europa afhængig af fremmede forsyningskilder. Denne af- hængighed vil blive ved med at stige i fremtiden. I takt med, at olie- og gasfelter- ne i blandt andet Nordsøen udtømmes, vil 92 pct. af de fossile brændstoffer, vi forbruger i 2050, være importeret sammenlignet med 71 pct. i Figur 1. Importafhængighed for hhv. fossile brændstoffer og samlet energiforbrug 100% 92% 82% 80% 71% 60% 54.1% 57.2% 59.1% Import af fossile brændstoffer som andel af samlet forbrug af fossile brændstoffer 40% ImportaAængighed (energi) 20% 0% Kilde: Europa-Kommissionen Denne stigende afhængighed har åbenlyse politiske konsekvenser, når store dele af den olie og gas, Europa forbruger, kommer fra lande som Rusland, Saudi- Arabien og Qatar. I dag er EU- landene mere afhængige af fossile brændsler fra Rusland end fra Mellemøsten. Afhængigheden bevirker, at EU s manøvrerum for at påvirke disse stater i spørgsmål om eksempelvis sikkerhedspolitik eller men- neskerettigheder er stærkt begrænset, som krisen i Ukraine på tydelig vis har eksemplificeret. Som figur 2 nedenfor viser, har europæisk energiafhængighed også store øko- nomiske konsekvenser. Der er begrænsede mængder af fossile brændstoffer på 1 Europa-Kommissionen, Security of Energy Supply, offentliggjort i maj Europa-Kommissionen, EU Energy, Transport, and GHG Emissions Trends to 2050, udgivet i dec

4 globalt plan, og der er en stigende efterspørgsel efter energi fra den nye globale middelklasse i de nye vækstøkonomier i bl.a. Asien, så der er udsigt til stigende gas- og oliepriser i de kommende år. Frem mod 2030 kan verdens energiforbrug stige med omkring 50 pct. 3 Mange af verdens oliefelter er gamle og nedslidte, hvor kun indpumpning af vand kan holde produktionen i gang, men det udgør en betydelig risiko, dels for produktionskollaps i de enkelte oliefelter og dels som følge af vandmangel i visse olieproducerende regioner. Da udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen ventes oliepriserne at stige frem mod 2030, men udvik- lingen i gaspriserne vil ikke være helt så kraftig som for olie. Især amerikansk skifergasproduktion betyder, at udviklingen i gaspriserne vil blive mere mode- rat. I et optimistisk fremtidsscenarie, som tager højde for de energipolitiske beslut- ninger på EU- niveau, såsom energieffektiviseringsdirektivet, kan omkostninger- ne ved import af kul, olie og naturgas stige til 600 milliarder euro i faste priser, sammenlignet med en importregning på 355 milliarder euro i Figur 2. Projicerede omkostninger ved import af kul, olie og naturgas i faste priser ( '2010) 700 Mia. euro ( '2010) Omkostninger ved import af fossile brændstoffer i EU Kilde: Europa-Kommissionen. Disse øgede omkostninger forventes at finde sted til trods for, at EU- landene markant øger produktionen af energi fra vedvarende energikilder. Figur 3 viser det nuværende energimiks i EU sammenlignet med den forventede fordeling i Særligt kulkraft, som er den mest CO2- intensive energikilde, forventes at blive faset ud, men fossile brændstoffer vil stadigvæk udgøre 60 pct. af europæ- 3 National Intelligence Council, USA, Global Trends 2030, udgivet i nov

5 isk energiforbrug. Det vil derfor være nødvendigt at øge investeringerne i alter- native energikilder. Det står dog samtidig klart, at svaret på Europas fremtidige energimodel ikke skal findes i en enkelt alternativ energikilde, men i et bredt miks af bestående vandkraft, vindkraft, geotermisk energi, bølge- og tidevands- energi atomkraft, samt biomasse og affald. Vedvarende energi vil få en stigende betydning og kan i 2050 måske stå bag halvdelen af EU s energiproduktion. Også atomkraften, der står stadig bag 28 pct. af EU- landenes energiproduktion, ventes at spille en vigtig rolle i fremtiden. Atomkraft kan levere et afgørende bidrag til at nedbringe CO2 emissionerne i en low carbon economy. Bagsiden er dog, at EU i dag importerer 95 pct. af den uran, som bruges i atomreaktorerne, og som energikilde kan den ikke mindske EU s energimæssige uafhængighed. Sam- tidig er der efter Fukushima- ulykken i Japan opstået en voksende bekymring i EU- landene for atomkraften - herunder i Tyskland og Belgien. Der vil derfor komme øget fokus på atomsikkerhed i de kommende år, og dette problem skal løses. Figur 3. Fordeling af kilder til hhv. primær energiforbrug og primær energiproduktion i EU28 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 14% 25% 35% 28% 19% 16% 19% Forbrug % 24% 13% 24% 12% 31% ProdukLon % 29% 9% 8% 9% Forbrug % ProdukLon 2050 Vedvarende KernekraO Naturgas Olie Kul Forbrug angiver det samlede energiforbrug i EU28 og inkluderer både internt produceret energi og importeret energi. Produktion angiver den energi, der produceres internt i EU28. Kul inkluderer tørv og andre faste fossile brændstoffer. Vedvarende energi inkluderer vandkraft, vindkraft, geotermisk energi, bølge- og tidevandsenergi, biomasse og affald. Kilde: Europa-Kommissionen, Eurogas. Kommissionens strategi krisehåndtering og diversifikation Det er vigtigt at se debatten om energipolitisk sikkerhed i sammenhæng med klimaudfordringerne. Et nedsat forbrug af fossile brændstoffer vil medføre min- 5

6 dre afhængighed af ekstern energi, renere miljø og mindre udledning af drivhus- gasser samt en lavere samlet energiregning på længere sigt. Der er derfor flere forskellige incitamenter for handling, og det Europæiske Råd har en oplagt mu- lighed for at gøre en forskel på det energipolitiske område. Europa- Kommissionen offentliggjorde d. 28. maj udspillet til en Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed, som bliver udgangspunktet for diskussi- onen til topmødet d juni. Det langsigtede mål er etableringen af en kon- kurrencedygtig økonomi, der i mindre grad er baseret på importerede fossile brændstoffer. Derfor pointerer Kommissionen, at energisikkerhed skal indgå som en del af det overordnede framework for klima og energi, som blev præsenteret i januar, og som EU s stats- og regeringschefer vil træffe en endelig beslutning om senest i oktober. De otte søjler i Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed Kort sigt: Forberedelser til vinte- ren 2014/15 Stærkere nød- og solidaritetsme- kanismer Moderere energiefterspørgsel Bygge et velfungerende og fuldt integreret indre marked Øge intern energiproduktion i EU Diversificere eksterne energifor- syninger Udvikling af ny energiteknologi Bedre koordinering og en samlet stemme i ekstern energipolitik På det helt korte sigt udstikker stra- tegien en række tiltag, som skal ruste EU til bedre krisehåndtering i tilfælde af forstyrrelser af gasforsyningen i løbet af den kommende vinter. Fokus er på de medlemslande, som er sær- ligt afhængige af gas til deres energi- produktion. Der opfordres derudover til øget lagerkapacitet og forbedrede solidaritetsmekanismer, så med- lemsstater, hvis eksterne gasforsy- ning afbrydes, ikke kommer i en udsat situation som i 2006 og I denne forbindelse lægges der også op til en udvidelse af det europæiske gasnet- værk. Der er tale om tiltag, som særligt Polen, de baltiske og de sydøsteuropæi- ske medlemslande har kæmpet for. Estland, Letland og Litauen er eksempelvis helt afskåret fra gasnettet i EU og er komplet afhængige af gas fra Rusland. Do- kumentet sætter netop fokus på, at store dele af EU er afhængige af en enkelt eller få eksterne kilder til gas, og dette kan delvis afhjælpes ved at finde andre leverandører. Aserbajdsjan, Turkmenistan og Iran er mulige alternative kilder, men det kræver, at man udvider importkapaciteten fra det Kaspiske Hav med projekter som Trans- Adriatic Pipeline. Herudover kan man udvide Europas kapacitet for import af flydende gas (LNG), så man kan øge importen fra for eksempel USA og Nigeria. 6

7 På mellemlangt sigt skal medlemslandene arbejde for et mere integreret indre marked for såvel gas som elektricitet, men det forudsætter også nye investerin- ger i forbedret infrastruktur og flere forbindelser på tværs af grænser. Således anbefales en målsætning om, at 15 pct. af medlemsstaternes elproduktion og net skal sammenkobles før 2030, hvor det nuværende tal er 8 pct. Denne integration vil både øge kapaciteten til krisehåndtering og gevinsten fra vedvarende energi- kilder. Kommissionen har identificeret 27 gasinfrastrukturprojekter og 6 elektri- citetprojekter, som er af kritisk betydning, og som derfor kræver accelereret implementering. Det estimeres, at denne udbygning af det indre energimarked vil koste 200 milliarder euro frem til Disse forslag er i høj grad centreret omkring gasnetværket, men der mangler flere forslag til udbygningen af det indre elektricitetsmarked i et nyt smart grid. De langsigtede elementer af strategien indebærer fortsat fokus på energieffekti- visering og øget intern energiproduktion fra særligt vedvarende energikilder, men disse tiltag er ikke videre konkretiserede. Kommissionen vil blandt andet gennemgå og forenkle EU s energieffektiviseringsdirektiv, men dette tiltag blev allerede besluttet tidligere på året. Det forventes således ikke, at stats- og rege- ringscheferne på topmødet vedtager ingen nye målsætninger på energieffektivi- seringsområdet, som skal afløse det nuværende mål om at sænke energiforbru- get med 20 pct. frem mod Kommissionen efterspørger i udspillet en langt højere grad af energipolitisk samarbejde medlemsstaterne imellem, og at de nationale energipolitiske beslut- ninger i højere grad bliver tænkt ind i en bredere europæisk sammenhæng. Der refereres her blandt andet til Tysklands beslutning om at accelerere udfasningen af kernekraft (den såkaldte energiewende) og til gasledningsprojekter som Gaz- proms Nord Stream i Østersøen. Argumentet er blandt andet, at et tættere sam- arbejde vil give EU én stemme i internationale energiforhandlinger og derved styrke Europas samlede markeds- og energisikkerhedsposition. Et af de politisk set kontroversielle spørgsmål er Kommissionens anbefaling af, der sker en fuld suspension af South Stream projektet, som ellers skulle sikre større importkapacitet af russisk gas til Sydøst- og Centraleuropa, som forbigår Ukraine. Årsagen er, at South Stream ifølge Kommissionen ikke lever op til EU s konkurrenceregler, men der er også en underliggende bekymring for, at projek- tet udelukkende vil øge afhængigheden af russisk gas. Konklusionen er, at Europæisk Strategi for Energiforsyningssikkerhed kan fremme koordinationen og samarbejdet på det energipolitiske område. Den 7

8 lægger op til, at energisikkerhed er et grænseoverskridende problem, som kræ- ver fælles løsninger. Der identificeres en række konkrete måder, hvorpå EU på kort og mellemlangt sigt kan opnå en bedre håndtering af gaskriser og sprede importen på flere eksterne gasforsyningskilder. Det langsigtede mål er stadig lavere europæisk energiforbrug og øget uafhængighed gennem større produkti- on af vedvarende energi, men strategien giver ikke et klart bud på nye konkrete tiltag på dette område. Der er behov for et langt højere ambitionsniveau og flere konkrete og forpligtende handlingsanvisninger. Stats- og regeringscheferne bør bruge topmødet d juni til at levere nogle flere konkrete svar på de strate- giske visioner. Divergerende nationale positioner og en ikke-beslutning? Den form for energipolitisk integration, koordination og øget solidaritet, som Kommissionens strategi skal ses i sammenhæng med den vision om en energi- union, som Polens statsminister, Donald Tusk, har været varm fortaler for siden den nuværende krise i Ukraine eskalerede. Ud over øget energisolidaritet i til- fælde af forsyningskriser ville en sådan energiunion indebære, at EU forhandler eksterne gasaftaler som én samlet blok. Polen er et af 12 EU- lande, hvor russisk gas udgør over halvdelen af det nationale gasforbrug. 4 Da Rusland har vist en villighed til at bruge energi som et politisk våben, er det derfor ikke overrasken- de, at de baltiske og østeuropæiske lande taler for større energipolitisk samar- bejde og efterspørger solidaritet fra resten af EU. En række lande i den østlige del af unionen er, som figur 4 viser, meget afhængi- ge af russisk gas, men når det kommer til energipolitisk positionering, er billedet ikke helt entydigt. Ungarn indgik for eksempel en stor atomkraftaftale med Rus- land i februar, mens Tjekkiet har udtalt, at landet er imod forslaget om en ener- giunion til trods for, at russisk gas udgør 80 pct. af ungarsk og 58 pct. af tjek- kisk gasforbrug. Storbritannien har stillet sig kritisk over for forslaget om kollek- tiv forhandling af energikontrakter, og selvom David Cameron taler for energief- fektivisering, mener London ikke, at rammen skal indeholde bindende mål på dette område. Også Donald Tusks energipolitiske integrationsiver har sine grænser, idet den polske statsminister blandt andet forsvarer Polens ekstensive brug af kulkraft og stadfæster, at ingen nation bør blive forhindret af EU i at udnytte sine fossile brændstoffer. 4 Eurogas, Statistical Report 2013, udgivet i december

9 Figur 4. Afhængighed af russisk gas i EU28 (2012) Malta Cypern Sverige Portugal Danmark Spanien Irland Kroatien UK Belgien Holland Frankrig Luxembourg Rumænien Italien Tyskland Grækenland Tjekkiet Polen Østrig Slovenien Ungarn Slovakiet Bulgarien Finland Estland Letland Litauen Kilde: Eurogas. Russisk gas (andel af samlet gasforbrug) Gas (andel af samlet energiforbrug) 0% 20% 40% 60% 80% 100% I det hele taget er visionen for europæisk energisikkerhed hos flere af stats- og regeringscheferne begrænset til en styrkelse af EU s markedsposition over for Rusland (for eksempel ved fælles energikontrakter) og til en udvidelse af im- portkapaciteten for russisk gas, som forbigår Ukraine. Sidstnævnte er en reel bekymring. Tal fra Clingendael International Energy Pro- gramme viser, at omtrent halvdelen af den russiske gas, der forbruges i EU28, passerer gennem Ukraine. 5 I 2013 svarede dette til knap 13 pct. af EU s samlede gasforbrug. Dette er en af årsagerne til, at lande som Italien, Bulgarien, Ungarn, Grækenland, Kroatien og Østrig har stor interesse i det kontroversielle South Stream projekt. Rørledningen har netop til formål at øge russisk eksportkapaci- tet til Sydøst- og Centraleuropa uden om Ukraine. Kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved projektets fremtid med henvisning til overtrædelse af EU s 5 Clingendael International Energy Programme, Russian gas imports to Europe and security of supply, udgivet i marts

10 konkurrenceregler, men South Streams potentielle værdi blev i manges øjne atter synliggjort, da Gazprom d. 16. juni besluttede at lukke for gasforsyningen til Ukraine. EU s energikommissær, Günther Oettinger udtalte kort efterfølgende, at projektet trods alt ikke er helt dødsdømt. Sagen om South Stream viser tydeligt, at der er forskellige nationale interesser på spil i det energipolitiske område. Det tyder derfor på, at EU endnu ikke har én samlet og konsolideret holdning til spørgsmålet om energisikkerhed, hvilket mindsker sandsynligheden for en stor og markant beslutning til det kommende topmøde. Ifølge udkastet til mødets konklusioner vil stats- og regeringscheferne anerkende Kommissionens energisikkerhedsstrategi som en væsentlig del af frameworket for klima og energi, men den endelige beslutning herom vil igen blive udskudt og finde sted inden oktober South Stream forventes at blive diskuteret, men hverken projektet eller Rusland er nævnt i udkastet til mødets konklusioner. En ikke- beslutning af denne art vil udgøre en forspildt chance for at formulere en klar vision for en europæisk energiunion. Denne vision bør nemlig ikke begræn- ses til etableringen af bedre forhandlingsvilkår med Rusland og muligheden for, at russisk gas kan holde EU- borgere varme om vinteren, når Putin lukker for Ukraines gasforsyning. Med Donald Tusks energiunion vil EU sandsynligvis kunne forhandle sig frem til bedre kontrakter med Gazprom, men Europa vil fortsat være afhængig af russisk gas. At forbigå Ukraine gennem Østersøen og Sortehavet vil ikke øge EU s politiske muligheder over for Rusland, men det vil styrke Ruslands pressionsinstrument over for Ukraine. Europas ledere bør i stedet benytte dette topmøde til at udvise mod til at tænke langsigtet og til at formulere en langt mere ambitiøs vision for en europæisk energiunion, hvor det slås fast, at europæisk energisikkerhed først og fremmest skal opnås gennem europæisk energiuafhængighed. Uafhængighed gennem vedvarende energiproduktion og -effektivisering Tænketanken EUROPA vurderer, at flere af Kommissionens forslag, såsom krise- styringsinstrumenter, et mere integreret gasmarked og større gaslagre, er vel- komne tiltag, men at den fremlagte energisikkerhedsstrategi har for stort et fokus på diversifikation af energiimporten. Dette vil givetvis mindske Europas afhængighed af Rusland, men afhængighed af ustabile lande som Irak, Iran og Libyen er næppe et meget bedre alternativ. Etableringen af kortsigtede instru- menter er vigtig, men EU s strategi bør i langt højere grad styres af det langsigte- de mål om energisikkerhed gennem energiuafhængighed. 10

11 Der er to centrale opgaver, hvis dette mål skal realiseres: EU- landene skal have større intern energiproduktion og sikre et lavere energiforbrug. Hvad energiproduktion angår, påpeger Kommissionen, at EU delvist kan kom- pensere for udtømningen af nuværende gas- og oliefelter ved at udvinde skifer- gas og andre ukonventionelle fossile brændstofkilder. Det amerikanske boom i denne sektor gør det til et attraktivt alternativ, men selv hvis de reelle miljørisici ved udvinding af skifergas ignoreres, er det ikke nødvendigvis et tiltag, som på langt sigt er særligt rentabelt. Der vil i første omgang være behov for massive investeringer i den nødvendige teknologi og ekspertise, mens Europas samlede reserver af ukonventionel gas estimeres til at udgøre blot 10 pct. af de globale reserver sammenlignet med USA s andel på 25 pct. 6 Ifølge konsulentfirmaet IHS vil europæisk skifergasproduktion i 2020 være på omkring 4 mia. kubikmeter årligt, og i samme år forventes EU s samlede gasefterspørgsel at være på om- kring 431 mia. kubikmeter 7. Der vil desuden stadig være tale om en energiform, som i væsentlig grad bidrager til udledningen af drivhusgasser og mulige konse- kvenser for lokalmiljø og grundvand. Studier fra konsulentfirmaet AT Kearney viser, at Europas skifergasreserver ligger i tættere beboede områder end de amerikanske reserver gør, og at de mere komplekse geologiske formationer vil gøre det sværere og dyrere at udvin- de skifergas i Europa. 8 Frankrig, der har store skifergas- reserver, har sagt nej til boringer af frygt for negativ spill- over effekter ift. bl.a. turismeindustrien. Og i Polen, der menes at have nogle af de største skifergasreserver, har flere af de store selskaber, som bl.a. Exxon Mobil, valgt at trække sig ud, fordi det har vist sig langt sværere at bore i disse områder end først antaget. Nogle estimater taler om, at det vil være over dobbelt så dyrt pr. energienhed i forhold til USA. 9 Skif- tergas ser ud til allerhøjest at blive et mindre supplement til det brede miks af energikilder, der skal levere fremtidens energi til europæerne. Og iflg. flere ek- sperter er et realistisk skøn, at skifergas i 2030 kun vil dække omkring 2-3 pct. af EU- landenes gasefterspørgsel. 10 Meget taler for, at vi i de kommende år vil se fortsatte investeringer i vedvarende energi og på transnationale smart grid- netværker. Smarte el- forbindelser på tværs af grænser er nødvendige for, at Europas produktion af vedvarende energi 6 EU Joint Research Centre, Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European Union, udgivet i september The Economist, Conscious uncoupling, udgivet i april AT Kearney, The future of European gas supply, udgivet i december Florence Gény, Can unconventional gas be a game-changer in European gas markets?, OIES, E3G, Shale gas: Four myths and a truth, marts

12 kan opnå sit fulde potentiale. Disse forbindelsers grænseoverskridende natur gør EU til det oplagte forum for koordinering af de relevante investeringer. Et notat fra McKinsey & Company dokumenterer, at disse investeringer giver større og større afkast, idet cleantech- sektoren bliver mere og mere konkurrencedygtig og uafhængig af offentlige subsidier. 11 Tal fra OECD viser for eksempel, at produkti- onsomkostningerne for solcelleanlæg er reduceret med 80 pct. siden Med store potentielle markeder for grøn teknologi i blandt andet Kina er det derfor en klar fordel, at Europa fortsat satser på vedvarende energi, og at euro- pæiske virksomheder fastholder en frontposition på markedet, da denne dyna- miske industri fungerer som motor for såvel vækst som arbejdspladser i Europa. Danske virksomheder vil også have stor fordel af disse investeringer. I et forsig- tigt skøn vurderer Dansk Energi og Branchefællesskab for Intelligent Energi, at udviklingen i smart grid- markedet kan resultere i øget dansk eksport på 11 mia. kr. og op mod danske arbejdspladser i Kommissionen foreslår en målsætning om, at 27 pct. af europæisk energiforbrug skal sikres af vedvarende energi i 2030, men dette tentative mål er kun bindende for EU som helhed, for der mangler desværre bindende nationale mål. Dette er ikke ambitiøst nok. Beregninger viser, at hvis målet øges til 30 pct., vil det mind- ske omkostningerne til fossile brændstoffer med 260 mia. euro i perioden og skabe yderligere jobs. 14 Derudover bør der formuleres binden- de målsætninger for de enkelte medlemsstater, da dette vil øge sandsynligheden for, at de bliver nået inden De nationalt bindende mål har vist sig succesfulde i flere lande. Sverige, Bulgarien og Estland har for eksempel allerede opnået deres mål, og der skal fortsat være incitament til at øge andelen af vedvarende energi i medlemslandenes respektive energimiks. Det andet vigtige element af EU s energiuafhængighedsstrategi er energieffekti- visering, idet lavere energiforbrug alt andet lige betyder lavere energiimport. Energieffektivisering vil ikke kun medføre mindre afhængighed af importeret energi. Et studie fra McKinsey & Company viser, at det også er den mest effektive måde, hvorpå udledning af CO2 kan nedbringes. 15 Der er derudover stort poten- tiale for jobskabelse inden for effektiviseringssektoren: Et internationalt survey- studie fra The Energy Efficiency Industrial Forum, der gennemgår en række 11 McKinsey & Company, Myths and Realities of Clean Technologies, udgivet i april Angel Gurría, OECD, Roundtable: Climate is everyone s business, offentliggjort maj Dansk Energi, Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport, udgivet november European Renewable Energy Council, Understanding the 2030 Climate and Energy Framework Analysis of the Commission s Impact Assessment, udgivet i januar McKinsey & Company, Capturing the European energy productivity opportunity, udgivet i september

13 empiriske analyser af investeringer i energieffektiviseringer, viser, at for hver gang, der investeres en million euro i at gøre vores bygninger mere energieffek- tive, skabes der 19 arbejdspladser i byggesektoren. 16 Danske produkter og knowhow i energieffektiviseringssektoren betyder ydermere et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i Danmark. Dansk Energi vurderer, at der inden for branchen er samlet vækstpotentiale på ca. 11 mia. kr. i eksport og nye danske arbejdspladser frem til Figur 5. Primært energiforbrug pr. BNP-enhed Irland Danmark Storbritannien Italien Luxembourg Tyskland Østrig EU28 Frankrig Holland Spanien Cypern Grækenland Portugal Sverige Belgien Finland Malta USA Kroatien Slovenien Ungarn Polen Litauen Letland Slovakiet Rumænien Tjekkiet Estland Bulgarien toe / mio. euro Angivet i tons olieækvivalenter pr. million euro i faste priser ( '2005). Kilde: Eurogas. Endelig medfører de stigende energipriser på globalt plan, at større energieffek- tivitet også betyder forbedret konkurrenceevne på længere sigt. Her har EU allerede en stor fordel i forhold til USA. Energiforbruget pr. produceret BNP- enhed i EU28 var i gennemsnit 140 tons olieækvivalenter pr. mio. euro BNP i 16 Energy Efficiency Industrial Forum, How Many Jobs? a Survey of the Employment Effects of Investement in Energy Efficiency of Buildings, udgivet i maj

14 2012. Det tilsvarende tal for USA var 190 toe/mio. euro. 17 Danmark er en af frontløberne i dette kapløb om øget energieffektivitet. Bindende EU-mål kan skabe et race-to-the-top Energieffektiviseringer rummer store fordele for både energiuafhængighed, klimaet og konkurrenceevnen, og derfor er det overraskende, at EU på nuværen- de tidspunkt ikke har fremlagt et konkret mål for energieffektivisering frem til De seneste udmeldinger indikerer en målsætning på pct. som ikke vil være bindende for medlemsstaterne. 18 Hvis dette bliver stats- og regerings- chefernes endelige beslutning, vil det være yderst skuffende. Tænketanken EUROPA anbefaler, at EU i stedet lægger sig fast på den bindende målsætning på 40 pct., som Europa- Parlamentet vedtog i februar. Den Internati- onale Energi Agentur (IEA) vurderer, at energieffektivisering kan halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og i gennemsnit skære 20 pct. af udgifterne til brændsel. 19 Sådanne resultater kan dog kun opnås ved at fjerne barrerne for energieffektivisering og styrke de relevante incitamentsstrukturer. Dette er en af årsagerne til, at målsætningerne skal være bindende for de enkelte medlemsstater. Med det nuværende energieffektiviseringsdirektiv, som blev vedtaget i 2012, skal medlemsstaterne selv fastsætte ikke- bindende mål for 2020, og de foreløbi- ge erfaringer er ikke lovende. Et studie fra The Coalition for Energy Savings har gennemgået de enkelte medlemsstaters implementeringsplaner og konkluderer, at kun Danmark, Irland og Kroatien har udarbejdet konkrete og troværdige pla- ner for energieffektivisering. 20 En af rapportens konklusioner er netop også, EU bør at sætte bindende mål for energieffektivisering, da dette markant vil øge sandsynligheden for, at de enkelte medlemsstater iværksætter de nødvendige initiativer og reformer. Risikoen ved ikke- bindende mål er, at landene begynder at konkurrere om at komme ned på en lavere fællesnævner for at opnå kortsigtede konkurrencemæs- sige fordele på pris og omkostninger. Men når der sættes klare og højere fælles standarder med bindende målsætninger ved markedets frontløbere, hvad de kan 17 Eurogas, Statistical Report 2013, udgivet i december Arthur Nielsen, EurActiv, EU paper pencils in 30 pct. or 35 pct. efficiency target for 2030, udgivet juni Dansk Byggeri, Energieffektivitet glemt i uambitiøs 2030-plan fra EU, udgivet i januar Coalition for Energy Savings, Implementing the EU Energy Efficiency Directive: Analysis of Article 7 Member States reports, udgivet april

15 regne med på lang sigt, og det vil drive investeringerne i vejret på nye teknologi- ske løsninger og samlet set føre til et lavere energiforbrug og mindre energiaf- hængighed for EU- landene. Under omstillingen bør man overveje, om ikke der bør gives nogle fordelagtige og længerevarende overgangsordninger til de ener- giintensive erhverv - indenfor bl.a. produktion af kemikalier, aluminium, cement, jern og stål, papir, glas - så disse erhverv kan bevare beskæftigelsen, men på den lange bane vil virksomheder indenfor disse erhverv få fordel af langt højere energieffektivitet. Energieffektivisering er ikke et lige så synligt tiltag som en stor havmøllevind- park, men det er et område med enormt potentiale for både større energiuaf- hængighed, reduktion af CO2- udledning, jobskabelse på kort sigt og skabelsen af en mere konkurrencedygtig økonomi på længere sigt. Som figur 5 viser, er Dan- mark en klar frontløber på området med det næstlaveste energiforbrug pr. BNP- enhed i EU28. Derfor bør den danske regering presse på for ambitiøse og bin- dende energimål i EU- regi. Stats- og regeringschefer fra eksempelvis Storbritannien, Polen og Ungarn har udvist stor skepsis over for bindende mål for energieffektivisering, og de mener, at det sænker virksomhedernes konkurrenceevne på globalt plan. Men det er udtryk for en meget kortsigtet tænkning. Energieffektiviseringer er et plussum- spil, som faktisk kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen. Danmark har en klar interesse i at fremme denne tænkning og kan arbejde for at ændre de øko- nomiske incitamentsstrukturer, så virksomhederne i EU- landene får flere inci- tamenter til at satse på energieffektive teknologier og løsninger. Fremtidens konkurrencekraft afhænger ikke bare af evnen til at skabe øget ar- bejdsproduktivitet, men også af evnen til at øge virksomhedernes energi- og ressourceproduktivitet. EU kan være med til at sikre et race- to- the- top kapløb, hvor virksomheder og medlemsstater konkurrerer om at være mest energieffek- tive til gavn for klimaet og Europas økonomi på langt sigt. Det kræver, at EU s ledere til topmødet sætter ambitiøse, konkrete og bindende målsætninger for energieffektivisering i stedet for at komme med tomme ord og varm luft. Energiuafhængighed gennem energieffektivisering Topmødet d juni repræsenterer en oplagt mulighed for Europas ledere at praktisere et fremsynet lederskab på et område, som har omfattende konse- kvenser for de enkelte landes økonomier, for kontinentets sikkerhed og for kli- maet. EU s strategi for energisikkerhed skal ikke bare have som målsætning at 15

16 diversificere Europas afhængighed af fossile brændstoffer til forskellige ekspor- tører. Vedvarende energi og energieffektivisering har også et stort potentiale til at gøre Europa uafhængig af fremmed energi, til at forbedre europæiske virk- somheders konkurrenceevne og til at øge indsatsen mod globale klimaforan- dringer. Det kræver imidlertid et stærkere energipolitisk samarbejde i EU på tværs af nationale grænser. Som Angel Gurría, generalsekretær i OECD, sagde tidligere på året: Det vil være ruinerende, hvis man udelukkende søger nationa- le løsninger [på de energimæssige udfordringer] i Europa. De fysiske aspekter af Europas vedvarende energikilder bogstaveligt talt hele kontinentets overflade og det omkringliggende hav og deres variabilitet kræver integration i en hidtil uset skala. Derfor anbefaler Tænketanken EUROPA, at EU s stats- og regeringschefer i høje- re grad tænker energipolitik som et fælles anliggende, hvor de bedste og mest energieffektive løsninger fremmes i fællesskab. Europas ledere bør formulere en ambitiøs vision om en europæisk energiunion med energieffektivisering, vedva- rende energi, et nyt smart grid og et fælles energi- og elektricitetsmarked som centrale elementer. Det første skridt på vejen er fastsættelsen af et sæt konkrete, ambitiøse og bindende energimålsætninger. Europa- Parlamentet har på dette punkt fat i det rigtige med sit forslag om, at 30 pct. af EU s energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og at EU s samlede energiforbrug skal mind- skes med 40 pct. frem til Disse mål skal være bindende, og Kommissionen skal sørge for, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser. EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, har helt ret, når hun udtaler, at ener- gisikkerhed og kampen mod klimaforandringer er uadskillelige. Der er tale om en omfattende og flerdimensionel energiomstilling, som EU skal stå i spidsen for. Et andet element er en bedre håndtering af affald og genanvendelse, hvorfor Kommissionens udspil om en cirkulær økonomi, som udkommer d. 1. juli, bliver virkelig interessant. Også på dette område er konkurrencemæssige, miljømæssi- ge og uafhængighedsmæssige aspekter og målsætninger tæt forbundne. Hvis EU s industri og serviceerhverv skal bevare sin konkurrencekraft i en verden, hvor en stigende efterspørgsel efter energi alt andet lige vil presse priserne på fossile brændstoffer og andre råvarer i vejret, så er øget energieffektivitet og ressourcebevidsthed helt central. Ud over at fastsætte kursen internt for Europas energipolitik, vil en udmelding om en fælles energiunion fra det Europæiske Råd d. 27. juni også signalere til resten af verden, at EU vil arbejde for energiuafhængighed og en stærkere klima- indsats. Der er tale om to meget vigtige signaler i konteksten af både krisen i 16

17 Ukraine og klimatopmødet i Paris. Griber stats- og regeringscheferne mu- ligheden for at udvise ægte lederskab i Europa, vil det også styrke EU's leder- skabsposition på globalt plan. 17

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed.

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed. Notat Dok. ansvarlig: AST Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-394 Doknr: d2014-7501-8.0 28-05-2014 EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

MAGTSPILLET, DER AFGØR EU S ENERGIPOLITISKE KURS

MAGTSPILLET, DER AFGØR EU S ENERGIPOLITISKE KURS NOTAT 20. OKTOBER 2014 MAGTSPILLET, DER AFGØR EU S ENERGIPOLITISKE KURS Kontakt: Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev +45 31 44 14 12 shs@thinkeuropa.dk RESUME: Der hviler et tungt ansvar på skuldrene

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Energiunionen, KOM(2015)80 25. marts 2015 Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen Danmark som Global Water Hub Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Vand er en dansk styrkeposition Topplacering i EU: 14,3 mia. (eksport af vand ud af samlet eksport)

Læs mere

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014.

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014. Maj 2014 Dansk Byggeris anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik I det følgende præsenteres Dansk Byggeris 10 anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik frem mod 2030. Fokus er på energieffektivisering,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 2.b. EU Kommissionens meddelelse om en strategi for EU s energiforsyningssikkerhed

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere