Trafik og Grøn Plan NV PROJEKTKATALOG - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafik og Grøn Plan NV PROJEKTKATALOG - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER"

Transkript

1 Trafik og Grøn Plan NV PROJEKTKATALOG - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER

2 GLUD & MARSTRAND-GRUNDEN BAGGRUND Søtoftegård A/S, som har forkøbsret til Glud og Marstrand-grunden, har i nogen tid haft planer om at udnytte den til boligbebyggelse. Kvarterløft Nord- Vest har derimod ønsket, at der på grunden etableres en ny kvarterpark. Som opfølgning på den politiske behandling af debatoplæg til Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station har Kvarterløft Nord-Vest haft kontakt med Søtoftegård A/S for at finde ud af, om det er muligt at forene disse to ønsker. Kommunen har ikke deltaget i disse overvejelser, og der er endnu ikke taget politisk stilling til områdets fremtid. Som udgangspunkt vurderer Vej & Park og Miljøkontrollen, at genbrugsstationen bør flyttes, når anvendelsen af Glud & Marstrand grunden ændres. Miljøkontrollen har i samarbejde med planmyndighederne iværksat et arbejde for at finde placeringsmuligheder generelt i hele kommunen - også til de mindre nærgenbrugsstationer. Miljøkontrollen søger at finde et egnet område til genbrugsstationen i eller i tæt tilknytning til kvarterløftområdet, og de foreslåede placeringsmuligheder vil indgå i overvejelserne herom. Drøftelserne har foreløbig resulteret i en skitse til en dispositionsplan, som indeholder en boligbebyggelse langs Rentemestervej, og en kvarterpark bagved. Kvarterløft har imidlertid ikke dermed opgivet, at hele grunden anvendes til kvarterpark, men mener, at dispositionsplanen udgør en god løsning hvis de to ønsker skal forenes. Hvis planen skal realiseres, ønsker Kvarterløft, at følgende række forudsætninger er opfyldt: Der skal kunne opnås en bebyggelsesprocent på ca. 85%. Teknisk Skole skal i en efterfølgende projektering og lokalplanudarbejdelse være villig til regulere grundgrænserne, således at størrelsen af det samlede parkareal kan blive på ca m 2, svarende til det ubyggede areal i dag. Den nuværende genbrugsstationen på grunden skal placeres et andet sted. Glud & Marstrand-grunden Genbrugsstationen bør ligge et sted med gode tilkørselsforhold, og et sted hvor den ikke generer omkringliggende funktioner. Arbejdsgruppen har peget på en række alternative placeringsmuligheder, idet der er lagt vægt på, at genbrugsstationen forbliver i kvarteret eller i umiddelbar nærhed heraf. Mulighederne, der peges på, er et område ved Fyrbødervej nord for Nørrebro Bycenter, alternativt ved varmeværket ved Tagensvej. Et tredje alternativ kunne være i tilknytning til erhvervsområdet ved Rovsinggade. Glud & Marstrand-grunden set fra Frederiksborgvej 62 Trafik og Grøn Plan NV

3 DISPOSITIONSPLANENS INDHOLD Skitsen, som tager udgangspunkt i lokalområdets bebyggelsesstruktur og højder, indeholder en boligbebyggelse i 3-7 etager langs Rentemestervej fra Skaffervej til Rebslagervej og en vinkelboligbebyggelse på 3 etager med hjørnetårn på 7 etager langs Rebslagervej. Det samlede grundareal er på ca m 2 og skitsen rummer et etageareal på mellem og m 2, afhængig af husdybden. Al parkering er forudsat etableret i konstruktion under terræn og tænkes at kunne udnyttes af virksomheder og af Teknisk Skole i dagtimerne. Bygningerne langs Rentemestervej er adskilt fra parken af et let hævet plateau, som udgør boligernes halvprivate og solorienterede opholdszone. Boligerne har herudover ikke egne friarealer, idet parken forudsættes at fungere både som friareal til boligerne og som offentlig park. DET VIDERE FORLØB Kvarterløftets Styregruppe har fremsendt forslaget til Bygge- og Teknikudvalget med en anbefaling af forslaget under de nævnte forudsætninger. Der er nu indledt en dialog mellem Københavns Kommune og de øvrige parter med henblik på at skabe grundlag for ændring af kommuneplanrammer og udarbejdelse af en lokalplan. I forbindelse med dette vil de relevante forvaltninger i kommunen vurdere projektet, herunder rammer for en evt. bebyggelse, rammer for parkområdet, afvikling af trafikken, placering af genbrugsstation mm. Parken holdes helt åben mod Frederiksborgvej, og der foreslås etableret en pladsdannelse foran den eksisterende boligejendom på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej. I dispositionsforslaget foreslås Rentemestervej lukket for biltrafik på dette sted, og trafikken foreslås i stedet ført ad Skaffervej. Glasvejskrydset foreslås reguleret, og der foreslås etableret pladsdannelse omkring det store kryds og alléplantning på Frederiksborgvej frem til krydset. Rentemestervej Rebslagervej Rentemestervej udformes efter samme principper som for de øvrige delstrækninger på vejen, idet det dog her forslås at etablere alléplantning langs boligbebyggelsen (se afsnittet om Rentemestervej). I krydset Rentemestervej/ Rebslagervej foreslås etableret et forsat kryds af hensyn til cykelrutens linieføring og for naturligt at lede gående ind i parken og igennem Enigheden samt for at skabe en lille pladsdannelse foran Enighedens karakteristiske bygning. Parken integrerer de nye og de eksisterende bygninger, og den indeholder mulighed for forskellige typer ophold ved amfiscene, langs den solbeskinnede kant ved boligerne på plænearealerne, ved vandarealerne og ved mindre haverum i parken. Gennemgående træk er træplantninger, vand og forskellige plantninger i mindre højde. Endvidere foreslås opført en mindre bygning til café, festlokaler og lignende for både elever på Teknisk Skole samt beboere og andre i lokalområdet. Trafik og Grøn Plan NV Glasvej Princip for dispositionsplan for Glud & Marstrand-grunden 63

4 RENTEMESTERVEJ EKSEMPELPROJEKT, UDVIKLING AF EN ERHVERVS- OG BOLIGGADE Bispebjerg Erhvervsnetværk har sammen med Kvarterløft i Nord-Vest og Kvarterløft Femkanten søgt Erhvervs- og Boligstyrelsen om midler til udarbejdelse af et eksempelprojekt for en erhvervs- og boliggade i Nord-Vest. Rentemestervej blev efter tilsagn fra Erhvervs- og Boligstyrelsen udpeget som projektområde. Formålet med skitseprojektet har været gennem en dialog med vejens brugere at finde frem til nogle fælles retningslinier for, hvordan man kan skabe kvalitet i erhvervsgader i Nord-Vest. Projektet indeholder en undersøgelse af forskellige muligheder og en anbefaling af nogle skitserede løsninger. De skal danne grundlag for en videreudvikling, en eventuel projektering og efterfølgende realisering. Projektet indeholder desuden forslag til mulige organisations- og finansieringsmodeller for gennemførelse af gaderumsfornyelser af primært erhvervsgader generelt i kvarteret. Projektet er baseret på en registrering af vejens rumlige og trafikale problemer, en dialog med vejens brugere samt målsætninger og indsatsområder i denne Trafik og Grøn Plan NV. En mere detaljeret beskrivelse af projektet fremgår af rapporten Rentemestervej - en erhvervs- og boliggade i Nord-Vest. RUMLIGE PROBLEMER OG POTENTIALER Rentemestervej er en gennemgående strækning med et karakterfuldt terrænfald fra Utterslev Torv til Lygten og et helt liniært forløb fra Smedetoften til Lygten. De vigtigste knudepunkter mellem Utterslev Torv og Glud & Marstrand-grunden ligger ved: Kvartercentret Nordvest, hvor Rentemestervej har sit terrænmæssige toppunkt og kulturelle centrum. Tomsgårdsvej, hvor vejen skifter karakter til rent erhvervsområde. Provstevej, hvor bebyggelsen skifter til etageboligejendomme. Frederiksborgvej, som danner overgang mellem erhvervs- og boligområdet og Glud & Marstrand-grunden på den anden side. Vejen har på hele strækningen et ensartet symmetrisk vejprofil på 18,5 m. Forarealerne indgår nogle steder som en del af fortovet eller som parkeringsareal, andre steder er de beplantet, og to steder er de bebygget. Der er næsten intet tilbage af vejens oprindelige allébeplantning, og kun på strækningen fra Utterslev Torv til Smedetoften er der tale om en klar grøn afgrænsning. Denne strækning er også den eneste, som kan karakteriseres ved udelukkende at tjene boligformål. På resten af Rentemestervej er de grønne træk ukoordinerede og spredte og funktionerne varierede. Vejen er dårlig vedligeholdt, belysningen er meget forskelligartet og ukoordineret, og der er spredte, ukoordinerede tiltag inden for de enkelte matrikler. Rentemestervej Eksisterende tværprofil på Rentemestervej 64 Trafik og Grøn Plan NV

5 Den store variation og de forskellige miljøer langs vejen samt vejens præcise forløb og symmetriske opbygning er imidlertid det, der giver Rentemestervej sin særlige identitet og kvalitet. TRAFIKALE PROBLEMER OG POTENTIALER Rentemestervej er lokalgade i Nord-Vest og bærer såvel tung som let trafik. Blandingen af bolig og erhverv betyder, at der færdes forskellige trafikantgrupper med helt forskellige behov. Der er både lokal trafik, der er nødvendig for vejens virksomheder og beboere, og der er uvedkommende trafik, som benytter vejen som smutvej til mål andre steder. Gennemsnitshastigheden på Rentemestervej er på knap 40 km/t, men ca. en tiendedel af alle biler kører - formentlig grundet vejens retlinede forløb - over 50 km/t, og med vejens indretning og dårlige oversigtsforhold skaber det farlige situationer. Der er registreret en del uheld med materielskade især i krydsene Tomsgårdsvej/Rentemestervej, Peter Ibsens Allé/Rentemestervej og Frederiksborgvej/Rentemestervej. Uheldene skyldes overvejende for høj hastighed, utydelige vigepligtsforhold samt dårlig oversigt. Der er megen ind- og udkørsel til/fra virksomhederne langs vejen. Der kan opstå farlige situationer mellem den kørende og den cyklende/gående trafik Grøn cykelrute og erhvervs- og boliggadeeksempelprojekt Frederiksborgvej Rentemestervej "Enigheden" Glud & Marstrand Rentemestervej Trafik og Grøn Plan NV 65

6 grundet dårlige oversigtsforhold ved overkørslerne. Rentemestervejs relativt smalle kørebaneprofil og parkeringen betyder, at der opstår situationer, hvor det ikke er muligt for biler i modkørende retninger at passere hinanden. I Københavns Kommuneplan 2001 er Rentemestervej udpeget til Grøn Cykelrute (Hareskovruten). Cykelruten er i Trafik og Grøn Plan NV et vigtigt indsatsområde til forbedring af cyklisternes forhold generelt og til begrænsning af biltrafikken. Etablering af en cykelrute medfører, at der må stilles en række sikkerhedsmæssige krav til vejens udformning. Vej & Park vurderer, at det grundet megen blandet erhvervskørsel er nødvendigt at etablere cykelstier på strækningen. Der er et forskelligt behov for parkering hen over døgnet. I dagtimerne er det overvejende erhvervene - både ansatte og kunder - som benytter vejen og de tilstødende veje til parkeringsplads. Det betyder, at Rentemestervej generelt er fyldt med parkerede biler i dagtimerne på hverdage - også nogen ulovlig parkering. Dette på trods af, at nogle virksomheder har etableret større P-arealer på egen grund. Om aftenen og i weekenderne er det overvejende beboerne, som benytter parkeringspladserne, hvilket frigør dele af vejen for parkering ved virksomhederne. MÅL OG MIDLER Det er målet at fastholde og styrke vejens præcise forløb fra toppunktet ved Kvartercentret Nordvest til Lygten med sikre forhold for alle trafikanter - dog med særlig fokus på cyklister og fodgængere. Samtidig er målet at bevare og styrke det individuelle, bymiljømæssige særpræg herunder sikre, at de eksisterende virksomheder og boliger kan bevares og fungere som i dag. Vejens forløb og placering i kvarteret skal styrkes ved etablering af et strukturerende grønt træk og et gennemgående belægningsbånd, eventuelt udformet som afvandingsrende. Der skal etableres en sikker cykelrute. Der skal skabes større sikkerhed for alle trafikantgrupper ved at forbedre oversigtsforhold og krydsningsmuligheder. Eksisterende indkørsler og porte skal bevares, og nye virksomheder eller anden bebyggelse skal kunne indpasses. Det nuværende parkeringsbehov skal så vidt muligt tilgodeses. Erhvervstrafikken skal kunne afvikles smidigt og så vidt muligt ikke belaste de tilstødende boligveje. Vejen skal indrettes, så unødvendig smutvejskørsel undgås. Der skal sikres mulighed for, at der kan skabes flere opholdsmuligheder i kvarteret, og at disse placeres i nærheden af boligerne og udformes med udgangspunkt i det konkrete lokale særpræg. Grundejerne langs en delstrækning bør enes om et fælles valg for møblering, belægningsmaterialer samt belysningsprincip og armaturvalg. TO LØSNINGSPRINCIPPER MELLEM SMEDETOFTEN OG LYGTEN Øst for Smedetoften, hvor erhvervsvirksomhederne er koncentreret, findes i princippet tre forskellige tværsnit på Rentemestervej: 1. Forarealerne indgår til fortov/parkering i begge sider (vejudlæg 18,5 m) 2. Forarealerne indgår til fortov/parkering i den ene side(vejudlæg 15,5 m) 3. Forarealerne indgår ikke som del af fortov/parkering (vejudlæg 12,5m) Rentemestervej I forbindelse med skitseringen er der udarbejdet et antal løsningsmodeller til hver af de tre situationer med forskellige principper for placering af cykelsti, kørebanebredde mm. Arbejdet er mundet ud i to alternative løsningsprincipper. 66 Trafik og Grøn Plan NV

7 I det ene forslag er der taget udgangspunkt i en minimumsløsning (vejudlæg 12,5 m). Det kan ikke forudsættes, at alle forarealer kan inddrages, hvorfor løsningsprincippet skal kunne variere fra en situation til en anden. Det andet forslag omfatter så vidt muligt det samlede vejudlæg, dvs. inklusiv de forarealer der skønnes at kunne inddrages, såfremt grundejerne kan godkende dette. Dette andet forslag er udarbejdet for at belyse de muligheder, der er for at etablere flest mulige p-pladser på strækningen. Fælles for de to forslag er, at de er bygget op omkring en række gennemgående træk. Først og fremmest et gennemgående belægningsbånd af granit i vejens centerlinie. På den ene side etableres et smalt kørespor, og på den anden side anlægges zone til kantstensparkering indpasset i en gennemgående trærække, der vil opleves som det samlende, grønne træk på hele strækningen. Rentemestervej vil indgå i 40 km/t hastighedszone for området med lokal hastighedsdæmpning til 30 km/t. Det vurderes, at etablering af en sikker cykelrute kræver anlæg af cykelstier i begge sider på de dele af vejen, hvor der er erhvervskørsel og mange kundebesøg. Således foreslås cykelstier i fast bredde på begge sider og fortove i varierende bredde. Forslagene går endvidere på at fastholde et smalt kørebanespor enten med dobbeltrettet trafik, der kan passere ved vigepladser, eller ved lokalt at etablere ensretning. Det er allerede i dag flere steder ikke muligt for to biler at passere hinanden, hvilket ikke vurderes at give anledning til store problemer i det samlede trafikbillede. I de centrale krydsningspunkter ved Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej vurderes det af sikkerhedsmæssige årsager at være hensigtsmæssigt at etablere lysregulering. Derudover foreslås, at der i de mindre kryds etableres hævede flader og gode oversigtsigtforhold samt klare vigepligtsforhold for at forbedre sikkerheden og tilgængeligheden for alle trafikanter. Krydset ved Frederiksborgvej og Glasvej, Femvejskrydset, er behandlet særligt under afsnittet Frederiksborgvej. Principtværsnit Trafik og Grøn Plan NV 67

8 Arbejdsgruppen har peget på muligheden for at anlægge en pladsdannelse på Peter Ibsens Allé mellem Rentemestervej og Dortheavej evt. i forbindelse med etablering af musiksted eller anden lokal forankret aktivitet i hjørneejendommen ved Dortheavej, som i dag står tom. En sådan plads kunne med fordel anvendes til parkering for virksomhederne i dagtimer og som rekreativ plads om eftermiddagen, om aftenen og i weekender for beboerne i området. Vej & Parks umiddelbare vurdering er, at der i forvejen kun er få nord-sydgående forbindelser, og at det derfor vil være uhensigtsmæssigt helt at spærre Peter Ibsens Allé for gennemkørende biltrafik. Det er vigtigt at sikre at erhvervstrafikken kan komme rundt uden at genere boligområderne unødigt. Området kunne evt. udformes som et opholds- og legeområde, hvor kørebanearealet er indskrænket til et minimum, og hvor bilerne skal færdes på fodgængernes præmisser. Konsekvenser for parkeringen på Rentemestervej mellem Smedetoften og Lygten I det første forslag betyder etablering af en sikker cykelrute og generelle sikkerhedsmæssige foranstaltninger på Rentemestervej, at op til ca. halvdelen af lovlige p-pladser langs vejen må nedlægges. Dette skaber problemer for især de små virksomheder, som kun har begrænset plads på egne arealer. Ved evt. at udnytte Peter Ibsens Allé til parkering i dagtimerne kan der til dels kompenseres for de tabte p-pladser på denne del af Rentemestervej. Ved evt. at indføre korttidsparkering på dele vejen, kan kapaciteten på Rentemestervej udnyttes bedre for virksomhedernes kunder. Alligevel vurderes det, at forslaget ikke indeholder tilstrækkeligt mange p-pladser i forhold til behovet i dag. I det andet forslag skønnes det umiddelbart muligt at opnå et antal p-pladser svarende nogenlunde til dagens antal, og på nogle delstrækninger vil der være en lille reduktion. Den endelige vurdering af konsekvenserne må bero på en nøjere granskning af de lokale trafikale forhold på delstrækningerne, herunder adgangsbehov til porte, varetilkørsel, behov for ramper, trapper, udligning af terræn, cykelparkering mm. Principskitse 68 Trafik og Grøn Plan NV

9 LØSNINGSPRINCIP MELLEM SMEDETOFTEN OG UTTERSLEV TORV Strækningen vest for Smedetoften vurderes at være så forskellig fra den øvrige del af Rentemestervej både med hensyn til rumlig karakter, anvendelse og trafikbelastning, at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med forskellige løsningsprincipper for vejens udformning for henholdsvis denne del og resten af vejen. Strækningen forslås udformet uden etablering af cykelstier og i princippet uden gennemgående trærække, da der i forvejen er en klar grøn afgrænsning, og da trafikafviklingen ikke vurderes at kræve særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger for cykelruten. GRUNDEJERNES HOLDNING Dialogen med vejens brugere har hovedsageligt drejet sig om fordele og ulemper ved cykelruten, herunder konsekvenserne for parkering, trafikafvikling og sikkerhed. Debatten har også drejet sig om finansiering, drift og vedligeholdelse. Arbejdsgruppen har i arbejdet med Trafik og Grøn Plan NV udtrykt et klart ønske om indførsel af en cykelrute, mens især de mindre virksomheder langs Rentemestervej opponerer mod ruten, primært fordi de ikke har plads til parkering på egne arealer. Nogle grundejere og virksomheder ytrer tvivl om, hvorvidt cykelruten vil blive brugt, mens andre ser den som et aktiv og et glimrende alternativ til bilen også til egne ansatte. De fleste virksomheder og beboere vil gerne have, at vejen gøres smukkere, især med træplantning, belysning og belægning, mens de er betænkelige ved for store anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. De fleste grundejere understreger, at en omlægning med cykelrute samt vedligeholdelsen heraf bør finansieres af kommunen. ERHVERVSNETVÆRKETS, KVARTERLØFT FEMKANTENS OG KVARTERLØFT NORD-VESTS ANBEFALINGER OM REALISERING Hvis projektet skal gennemføres, vurderes det at være afgørende at inddrage flere forarealer til vejanvendelse. Alternativt skal det afvejes, om de generelle sikkerhedsmæssige foranstaltninger på vejen uden cykelstier vil være tilstrækkelige for cykelruten. Det vurderes ligeledes at være afgørende, at Københavns Kommune indgår som en aktiv part i finansieringen af projektet. Som afslutning på eksempelprojektet skal der peges på forskellige realiseringsmodeller. For at beslutte en realiseringsmodel, herunder finansiering, organisation og anlægsmodel, kræver det en videreudvikling af projektet, baseret på en fortsat dialog mellem lokalområdet og Københavns Kommune. Bispebjerg Erhvervsnetværk, Kvarterløft Femkanten og Kvarterløft Nord-Vest anbefaler således, at der iværksættes et demonstrationsprojekt for én eller evt. to delstrækninger på Rentemestervej. Delstrækningen udpeges efter en prioritering af først og fremmest interesse blandt grundejere. Dernæst en prioritering af den trafikale, rumlige og funktionelle effekt for lokalområdet og for kvarteret som helhed. Projektet kan danne skole - virke som eksemplets magt - og dermed få afgørende betydning for en total realisering. PROJEKTETS VIDERE FORLØB Bispebjerg Erhvervsnetværk, Kvarterløft Femkanten og Kvarterløft Nord-Vest iværksætter et arbejde med henblik på at finde mulige eksterne parter, der kan bidrage til finansieringen af en demonstrationsstrækning. Først efterfølgende vil en konkret projektudvikling finde sted i dialog mellem de relevante parter. Trafik og Grøn Plan NV 69

10 FREDERIKSBORGVEJ PROBLEMER OG POTENTIALER PÅ FREDERIKSBORGVEJ Frederiksborgvej er en central handelsgade i kvarteret. Ligesom Frederikssundsvej skærer den igennem kvarteret og fungerer som et bevægelsesstrøg med mange butikker og alle trafikarter. Der er brede kørebaner til bilerne, og fortovene er brede på stort set hele strækningen. På et hverdagsdøgn i 2002 kørte der biler i begge retninger tilsammen. På hele strækningen er der parkering langs kantstenen eller i et afmærket parkeringsspor. Der mangler cykelsti på strækningen bortset fra en kort strækning med bred cykelsti, og der er ingen træer. Femvejskrydset - Frederiksborgvej/Rentemestervej/Glasvej - fremstår rumligt uklart, men udgør et centralt knudepunkt på Frederiksborgvej, hvor de forskellige strøg mødes ved Glud & Marstrand-grunden. Fra Rentemestervej og Glasvej kommer der i alt biler, der enten krydser eller drejer ind på Frederiksborgvej. Som det er i dag, fungerer krydset dårligt, bl.a. fordi der opstår farlige situationer, når biler med høj fart kører fra Frederiksborgvej til højre ad Glasvej. Krydset er uoverskueligt, og selvom der er etableret midterheller som støttepunkt for fodgængere på tværs af Frederiksborgvej, føler beboerne sig utrygge ved at færdes i krydset. Den planlagte cykelrute ad Rentemestervej skal krydse her, dvs. der er behov for at prioritere krydsende cyklister i forhold til trafikken på Frederiksborgvej og Glasvej. MÅL OG MIDLER Frederiksborgvej skal være en grøn flod der skærer sig igennem kvarteret og dermed synliggør og styrker vejens rumlige og handelsmæssige betydning. Femvejskrydset og krydset ved Frederikssundsvej skal være samlende byrum på strækningen. Kørebanearealet skal være så smalt som muligt - biltrafikken skal kunne afvikles og busser skal kunne passere. Der skal etableres allébeplantning på hele strækningen. Der skal være parkering langs hele strækningen. Der skal være cykelstier på hele strækningen. Femvejskrydset skal gøres mere overskueligt og sikkert at færdes i, og der skal skabes en pladsdannelse. Det skal gøres mere sikkert for alle trafikanter at færdes i krydset ved Birkedommervej samt på strækningen mellem Rentemestervej og Birkedommervej. Krydset ved Birkedommervej og Landsdommervej skal styrkes som lokal områdets mødested ved at etablere pladsdannelser på begge sider af Frederiksborgvej. Krydset ved Frederikssundsvej skal gøres mere overskueligt og sikkert at færdes i. Der skal etableres en pladsdannelse på stedet (løsningsprincipperne for dette kryds beskrives nærmere i afsnittet om Frederikssundsvej). Femvejskrydset er i 2001 blevet trafiksaneret med cykelbaner og midterheller, der dæmper bilernes hastighed. Arbejdsgruppen har påpeget, at bilerne fra Glasvej stadig udgør en fare for fodgængerne i det belyste fodgængerfelt nord for Rentemestervej. Der opstår endvidere farlige situationer i krydset Frederiksborgvej/ Birkedommervej, når bilerne drejer til højre eller venstre ad Frederiksborgvej. Krydset Frederiksborgvej/Frederikssundsvej er ligeledes et centralt knudepunkt på Frederiksborgvej, idet de to handelsstrøg mødes her. Krydset er beskrevet nærmere under afsnittet Frederikssundsvej. Frederiksborgvej nord for Rentemestervej 70 Trafik og Grøn Plan NV

11 Frederiksborgvej, grøn flod med cykelstier Arbejdsgruppen har udpeget Frederiksborgvej som en af de vigtigste veje, der skal forgrønnes. En allébeplantning vil synliggøre og styrke vejens forløb og strukturerende betydning i kvarteret. Derudover har det været et klart ønske at indsnævre kørebaneprofilet og etablere cykelstier, og samtidig ønskes gode parkeringsforhold. Frederiksborgvej har forskelligt profil. Profilet varierer fra 20 m (mod Frederikssundsvej) til 22 m (mod Birkedommervej). Plantning af træer på Frederiksborgvej med ca. 15 m mellemrum vil betyde, at antallet af parkeringspladser vil blive reduceret med ca. 20% (ca. 30 p-pladser) på strækningen mellem Frederikssundsvej og Birkedommervej. Det nuværende parkeringsbehov er ikke undersøgt, men umiddelbart vurderes 80% af dagens parkeringspladser at være tilstrækkeligt. I miljøtrafikugen 2002 blev der udført forsøg med en reduktion af antal p-pladser og midlertidig træplantning. Forsøget faldt succesfuldt ud. Kommunens Cykelstiprioriteringsplan omfatter forstærkede cykelbaner på Frederiksborgvej (se afsnit om Cykel- og fodgængertrafik). Etablering af egentlige cykelstier på Frederiksborgvej vil være et dyrere projekt end cykelbanerne. Til gengæld vil det være muligt at skabe en god og grøn løsning både for fodgængere, cyklister og parkerede biler. I prioriteringsplanen er det et mål at have etableret cykelbanerne på Frederiksborgvej inden Det dyrere projekt med egentlige cykelstier og træplantning kan ikke forventes etableret inden for samme tidsramme. Frederiksborgvej Princip for træer, parkering og cykelstier Trafik og Grøn Plan NV Principskitse 71

12 Uheld på Frederiksborgvej Næst efter Frederikssundsvej er Frederiksborgvej den mest belastede vej med uheld med personskade i kvarteret. Der sker gennemsnitligt tre alvorlige uheld hvert år. To af disse med personskade og mange uheld med materielskade sker ved sidevejene til Frederiksborgvej mellem Frederikssundsvej og Birkedommervej. Uheldene sker mellem svingende biler og ligeudkørende biler og cyklister. I 2001 blev der etableret heller ved Glasvej og Rentemestervej. De vil sammen med en helle ved Birkedommervej/Landsdommervej bevirke, at bilerne kører noget langsommere, så hastigheden kommer under den tilladte på 50 km/t. Det giver sikre krydsningsmuligheder for de bløde trafikanter. Det smallere kørespor vil samtidig være med til at begrænse antallet af uheld forårsaget af for hurtig kørsel. Ved videreudvikling af den foreslåede omprofilering af vejen med nye cykelstier og parkering mellem træer skal oversigtsforholdene ved hver enkelt sidevej vurderes og evt. forbedres. Femvejskrydset, et knudepunkt ved Glud & Marstrand parken En ombygning af krydset vil være nødvendig for at gøre krydset mere sikkert og overskueligt. Samtidig trænger stedet til en samlet arkitektonisk behandling, herunder etablering af pladsdannelse, som kan danne optakt til en evt. kommende kvarterpark på Glud & Marstrand grunden. Hvis Glasvej føres vinkelret på Frederiksborgvej, vil krydset blive lettere at overskue. Det giver samtidig et overskudsareal, der kan indgå i pladsdannelsen omkring krydset. Denne del af ombygningen bør udføres som det første, men skal tænkes ind i en samlet plan for krydset. Femvejskrydset vil i fremtiden blive et sted, hvor endnu flere bløde trafikanter vil færdes. Ikke mindst hvis cykelruten gennemføres på Rentemestervej, og der anlægges en kvarterpark på Glud & Marstrand-grunden. En fremtidig udformning af krydset skal undersøges nærmere og vil først blive fastlagt i en projekteringsfase, men forskellige ideer har været drøftet. Omlægning af vej og kryds Frederiksborgvej Pladsdannelser og sammenhæng på tværs Sikker forbindelse for bløde trafikanter Rentemestervej Glasvej Femvejskrydset (Frederiksborgvej/Rentemestervej/Glasvej set mod Glasvej Forslag til indsatser i Femvejskrydset 72 Trafik og Grøn Plan NV

13 Det vil af sikkerhedsmæssige grunde være den bedste løsning at lysregulere krydset. Arbejdsgruppen har foreslået, at der i krydset etableres en hævet flade eller en anderledes belægning, der signalerer, at noget særligt er på færde, og som samtidig virker hastighedsdæmpende, således at de bløde trafikanter vil kunne krydse sikkert. Hvorledes sammenhængen på tværs af Frederiksborvej samt krydsets status som knudepunkt kan understreges, må undersøges nærmere i projekteringsfasen. I forslaget til Glud & Marstrand-grunden indgår en bearbejdning af krydset i sammenhæng med parken, Frederiksborgvej og Rentemestervej. Dette forslag kan danne udgangspunkt for en senere projektering (se afsnittet om Glud & Marstrand-grunden). Birkedommervej Forslag til fortovsudvidelser Forslag til fodgængerstøttepunkt Landsdommervej Frederiksborgvej Frederiksborgvej/Birkedommervej/Landsdommervej Uheldene i krydset skal analyseres nærmere, men det vurderes, at der er behov for at etablere en midterhelle i fodgængerfeltet på tværs af Frederiksborgvej syd for Birkedommervej/Landsdommervej som støttepunkt for fodgængerne, som generes af biler, der kører ud fra sidevejene. Birkedommervejs og Landsdommervejs tilslutning til Frederiksborgvej skal ombygges, så fodgængeres og cyklisters forhold forbedres, og så der skabes en pauseplads og et lokalt mødested ved forretningerne. (se afsnittet om Birkedommervej) Forslag til indsatser i krydset Frederiksborgvej/Birkedommervej/Landsdommervej Trafik og Grøn Plan NV 73

14 FREDERIKSSUNDSVEJ PROBLEMER OG POTENTIALER PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ Frederikssundsvej forløber markant gennem kvarteret. Fra Utterslev ved Borups Alle igennem kvarteret frem til det trafikale knudepunkt og bydelscenter ved Nørrebro Station på den anden side af Højbanen. Det er en samlende handelsgade med meget forskellig karakter på de forskellige delstrækninger. Det er vanskeligt at ændret vejens profil, da kapaciteten i dag er fuldt udnyttet. Da det flere steder er forbudt at standse i spidsperioderne, er der en rimelig afvikling af trafikken. Standsningsforbuddet bør opretholdes især af hensyn til bustrafikken. Det trafikale knudepunkt omkring stationen, hvor Frederikssundsvej, Lygten og Nordre Fasanvej mødes med Mimersgade, Nørrebrogade, Folmer Bendtsens Plads og Hyltebro, er det centrale samlingspunkt for bydelen. Området udgør imidlertid en trafikal flaskehals. Her mødes alle trafikarter, og forholdene er i dag uoverskuelige og utrygge for især de bløde trafikanter. Området behandles særligt i afsnittet om Nørrebro Stations-område. Frederikssundsvej er bredest og mest trafikeret på strækningen fra Lygten til Frederiksborgvej. Det er samtidig på denne strækning, handelslivet fungerer bedst. Bussernes fremkommelighed er dårlig i retning mod stationsområdet. Frederiksborgvej Omlægning af kryds og pladsdannelse Pausepladser på sidevejene Busfremkommelighed Frederikssundsvej Hulgårdsvej Lygten Mågevej Forslag til indsatser på Frederikssundsvej 74 Trafik og Grøn Plan NV

15 Krydset ved Frederiksborgvej har historisk betydning for kvarteret, idet de to gamle landeveje Frederikssundsvej og Frederiksborgvej mødes her. Krydset udgør stadig et centralt knudepunkt på de to handelsgader. Krydset fungerer ikke optimalt i dag. Det er uoverskueligt, de svingende biler til og fra Frederiksborgvej og til Vibevej har vanskelige forhold, og lokalbanen med taxaholdepladser fungerer som en smutvej. Frederikssundsvej er fortsat den vej i kvarteret, der er hårdest belastet med uheld, som medfører personskade. I perioden er fire mennesker blevet dræbt på strækningen mellem Tomsgårdsvej og Lygten - i perioden blev én person dræbt. Arbejdsgruppen har peget på, at det er vanskeligt at krydse Frederikssundsvej som fodgænger. På lokalkørebanen nærmest Tomsgårdsvej er der i dag en cykelbane, som ikke bliver respekteret af de parkerede biler. Det skaber utrygge og farlige situationer for cyklisterne. Den sidste del af Frederikssundsvej i Nord-Vest, mellem Tomsgårdsvej og Borups Allé, forbinder Ring 2 med Hareskovvej-linien. Vejen er bred, og bilerne kører meget tæt, hvorfor fodgængere og cyklister har svært ved at passere vejen. Der er mange svingende biler i krydset ved Tomsgårdsvej/Hulgårdsvej. Der er i dag relativt dårlige parkeringsforhold ved flere butikker langs Frederikssundsvej, og der er ikke nok liv omkring butikkerne. Generelt er der for få opholdssteder og for lidt beplantning. Arbejdsgruppen har endvidere peget på, at butikkernes facadeskiltning er dårlig, usammenhængende og utidssvarende. MÅL OG MIDLER Det er hensigten, at Frederikssundsvej skal styrkes som forretningsgade ved forskønnelse og pladsdannelser samt bedre parkerings- og aflæsningsforhold. Det er endvidere målet at styrke det centrale kryds ved Frederiksborgvej og området ved Nørrebro Station både rumligt og trafikalt, så de kan skabe gode rammer for et varieret byliv. Sikkerheden skal forbedres, og fremkommeligheden for den kollektive trafik opprioriteres. Forholdene omkring Nørrebro Station skal forbedres, så der skabes gode byrum samt et velfungerende og sikkert trafikalt knudepunkt. (Projektet beskrives nærmere under afsnittet om Nørrebro Stationsområde) Der skal åbnes for venstresving fra Nørrebrogade og Mimersgade under banen til Nordre Fasanvej og fra Fredrikssundsvej til Lygten. Der skal prioriteres mellem busfremkommelighed, bedre parkeringsforhold og beplantning på strækningen fra Lygten til Frederiksborgvej. Trafiksikkerheden på hele strækningen skal forbedres i forbindelse med udførelse af kommunens trafiksikkerhedsplan. Krydset ved Frederiksborgvej skal rettes op, og der etableres pauseplads i det nordøstlige hjørne af krydset. Cyklisterne skal have bedre forhold, særligt i krydsene. Hvor det er muligt, skal der skabes bedre forhold ved busstoppestederne med læskærme, beplantning etc. Der skal opfordres til at indføre korttidsparkering på flere sideveje til Frederikssundsvej for at forbedre parkeringsmulighederne ved butikkerne. Der skal så vidt muligt udføres pausepladser på sidevejene til Frederikssundsvej. Der skal etableres punktvis beplantning på Frederikssundsvej, f.eks. i forbindelse med pausepladser. Facadeskiltningen langs Frederikssundsvej skal forskønnes. Trafik og Grøn Plan NV 75

16 Venstresving fra Frederikssundsvej til Lygten og fra Nørrebrogade til Nordre Fasanvej Ændring af forholdene omkring stationen medfører bl.a., at venstresvinget fra Nørrebrogade til Nordre Fasanvej skal genåbnes. I denne sammenhæng vurderer Vej & Park det hensigtsmæssigt også at åbne for venstresving fra Frederikssundsvej til Lygten. Det betyder bedre fremkommelighed på de overordnede veje, og en forventning om, at færre bilister vil svinge til venstre i det problematiske kryds ved Frederiksborgvej. Busbane og mere grønt mellem Lygten og Frederikssundsvej For at sikre busserne en bedre fremkommelighed på Frederikssundsvej er det HUR s og Vej & Parks vurdering, at der bør indrettes busbane i den sydlige kørebane fra før Svanevej til Nordre Fasanvej. Der vil være plads til både busbane og ny venstresvingsbane inden for det eksisterende profil op mod krydset ved Lygten/Nordre Fasanvej. Arbejdsgruppen har udtrykt stort ønske om at forbedre parkeringsmulighederne mellem Lygten og Frederiksborgvej ved at ophæve myldretidsrestriktionen på parkeringen og lave et egentligt parkeringsspor med træer. Busserne skal prioriteres på Frederikssundsvej Vej & Park kan ikke anbefale, at myldretidsrestriktionen ophæves i det inderste nordlige kørespor, da sporet skal benyttes til at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling og fremkommelighed for busserne. Vej & Park kan acceptere, at biltrafikken fra Vibevej til før Svanevej afvikles i ét spor i den sydlige kørebane. Det giver mulighed for, at busstoppestedet ved Vibevej kan forsynes med en helle til af- og påstigning. Fra busstoppestedet til Svanevej kan der indføres korttidsparkering med mulighed for træplantning. Forbedring af trafiksikkerheden på hele strækningen På Frederikssundsvej mellem Frederiksborgvej og Tomsgårdsvej er der for fire år siden udført sikkerhedsforbedringer med speciel fokus på de ældre. Ældreprojektet indeholder midterarealer til hastighedsdæmpning og lettere passage af vejen. Desuden omfatter det buslommer med refuger. Der sker dog stadig mange uheld - især uheld mellem svingende biler og ligeudkørende biler og cyklister - og Frederikssundvej er fortsat den vej i kvarteret, der er hårdest belastet af uheld med personskade til følge. Antallet af dræbte personer har været kraftigt stigende siden Kommunen har et mål om at mindske antallet af uheld med personskade med mindst 40% inden På den del af Frederikssundsvej, der ligger i Nord-Vest, sker der gennemsnitligt otte alvorlige uheld om året. De seneste års uheld er ikke analyseret, men tallene tyder på, at der er behov for at se nærmere på krydsene ved Tomsgårdsvej, Mågevej og Lygten. Desuden sker der for mange uheld på strækningen ud for Frederikssundsvejens Skole til Mågevej. I forbindelse med arbejdet med at realisere kommunens trafiksikkerhedsplan, vil uheldene på Frederikssundsvej blive analyseret nærmere. Løsningsprincip for krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej Lokalkørebanen i det nordøstlige hjørne af krydset skaber farlige situationer og bør derfor lukkes. Projektudviklingen skal ske i samarbejde med beboerne i lokalområdet samt erhvervene ud til lokalkørebanen. Der skal sikres plads til varelevering. Endvidere skal taxierne sikres holdeplads et andet sted i området. Placering af busstoppestedet på Frederiksborgvej må bero på vurdering af fordele og ulemper ved en placering henholdsvis tæt på og lidt væk fra pladsen op ad Frederiksborgvej. 76 Trafik og Grøn Plan NV

17 Der vil blive en pauseplads i dette hjørne af krydset. Så vidt muligt skal kørebanerne indskrænkes på Frederiksborgvej op til krydset, således at der bliver mere areal til pladsen. Dette kan ske ved, at den ene af de to venstresvingsbaner mod Frederikssundsvej nedlægges. Dette kræver dog, at trafikken på Frederikssundsvej fra Vibevej til før Svanevej, som før nævnt, afvikles i ét spor. Midterhellen på Frederiksborgvej kan derved rykkes mod vest, hvorved pausepladsen kan udvides. Derudover fungerer trafikafviklingen i selve krydset ikke tilfredsstillende. Der er problemer for den venstresvingende trafik fra Frederikssundsvej til henholdsvis Frederiksborgvej og Vibevej. Der er forholdsvis mange biler, der i dag drejer til venstre ad Frederiksborgvej, hvilket tilsyneladende skyldes, at venstresving er forbudt til Lygten. Med ophævelsen af dette venstresving forventes det, at der bliver færre venstresvingende biler til Frederiksborgvej, hvorved konflikten med de biler, der skal svinge til venstre ad Vibevej forsvinder. Cyklisterne fra Frederiksborgvej, der skal dreje mod stationsområdet, bliver klemt i Frederiksborgvejs opmarchbaner til Frederikssundsvej, og biler parkerer i den eksisterende cykelbane. Derfor foreslås det, at der føres en cykelsti på Frederiksborgvej helt frem til krydset. Det er ligeledes problematisk, hvis man på cykel skal til venstre ad Frederiksborgvej. Der er ikke plads på cykelstien til, at man kan stoppe op, og der er ikke en rampe ned på kørebanen. Der er mulighed for at udvide cykelstierne, og der vil blive udført en rampe ned til kørebanen. Bilerne respekterer tilsyneladende ikke cykelbanen, der er markeret på lokalkørebanen nær Tomsgårdsvej. Det vil være muligt at etablere cykelsti i stedet for cykelbanen, men der er ikke en egentlig sikkerhedsmæssig gevinst herved. Det skal derfor undersøges, om cykelbanen i stedet skal fjernes. Bedre ind- og udstigningsforhold ved busstoppesteder Arbejdsgruppen har peget på, at der er behov for bedre opholdsmuligheder og forhold for ind- og udstigning ved busstoppestederne. Det er vanskeligt at finde plads til læskærme og heller til buspassagerer på Frederikssundsvej. Normalt vurderer Vej & Park sammen med HUR, hvor der er behov for læskærme og heller, samt hvor det er hensigtsmæssigt og muligt at placere læskærme ved busstoppestederne. Flytning af midterhelle Etablering eller opretning af cykelsti Venstresving forbudt Pauseplads Tilladt venstresving Blåt cykelfelt Der er behov for at bevare det lille torv på det sydvestlige hjørne af krydset ved Vibevej. Arbejdsgruppen har specielt peget på, at der her er brug for flere parkeringspladser med tidsbegrænsning til forretningerne, bl.a. ved bankens pengeautomat. (se afsnittet om Vibevej) Bedre forhold for cyklisterne Sikkerheden for cyklisterne skal forbedres en række steder. Vej & Park vurderer, at der skal etableres blå cykelfelter eller anden afmærkning for cyklister i krydsene ved Frederiksborgvej, Tomsgårdsvej og Lygten/Nordre Fasanvej. Trafik og Grøn Plan NV Forslag til indsatser i krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej 77

18 Bedre krydsningsmuligheder for fodgængere Arbejdsgruppen har peget på et sted, hvor det er vanskeligt at krydse Frederikssundsvej - ved Lærkevej Der kan etableres et fodgængerstøttepunkt i parkeringssporet på den nordlige vejside. Korttidsparkering ved butikkerne Som nævnt under afsnittet Lastbil- og bilparkering, kan de lokale butikker styrkes ved at sikre gode parkerings- og vareleveringsmuligheder. Et middel hertil er at indføre tidsbegrænset parkering på sidevejene. For at det kan realiseres, skal der indgås en aftale mellem de berørte grundejere og butikker. Pausepladser skaber liv og muligheder for træer Hele projektet omkring Nørrebro Station har fokus på, at der skal skabes et centralt bymiljø omkring stationen. Heri indgår bl.a. Lyngsies Plads og en ny plads på Skodagrunden og ved Føtex. Hertil kommer pausepladsen i det nordøstlige hjørne af krydset ved Frederiksborgvej. Herudover har arbejdsgruppen peget på en række sideveje, hvor det vil være godt at etablere en pauseplads, enten ved at afspærre sidevejen helt eller ved at indsnævre kørebanearealet på sidevejen. (se afsnittet Lokalområderne samt Området ved HT-grunden). De udpegede sideveje er Brofogedvej, Blytækkervej og Stærevej. Der kan plantes træer på pausepladserne, hvorved Frederikssundsvej vil få en grøn karakter. Fælles politik for facadeskiltning Arbejdsgruppen har peget på, at facadeskiltningen på Frederikssundsvej trænger til et løft, og at en fælles politik for facadeskiltning vil styrke gadebilledet og handelen på strækningen. Det gælder især på strækningen mellem Lygten og Glasvej. Strøggadelokalplanen (nr. 165) indeholder bestemmelser om, hvordan butiksfacader må og ikke må ændres. Kommunen skal have enhver ændring til udtalelse. En fælles politik og forståelse blandt de handlende vil kunne være med til at højne kvaliteten på områdets facadeskiltning. Der er mulighed for at få tilskud til facadeforskønnelse fra puljen til tårne, spir og bevaringsværdige bygninger - en pulje, som kommunen administrerer. Kravet om, at en bygning skal være bevaringsværdig, gælder ikke langs strøggader. Butikker i områder, hvor der gøres en særlig indsats, prioriteres. Læs mere på Plan & Arkitekturs hjemmeside. Kvarterløft Nord-Vest vil herudover iværksætte et projekt Butiksskiltning, der ligeledes vil give mulighed for at søge økonomisk støtte til forskønnelse af skiltningen. Vej & Park vurderer umiddelbart, at indsnævring af kørebanen vil være det mest hensigtsmæssige, da der stadig vil være en god tilgængelighed til butikkerne og sidevejene, og antallet af parkeringspladser vil kun mindskes i begrænset omfang. Dog vil en spærring give det bedste opholdsareal. Uanset hvilken løsning der vælges, skal initiativet komme fra grundejerne og butikkerne, og grundejerne skal tilslutte sig det pågældende projekt. NV Bogcafé på Frederikssundsvej har istandsat facaden 78 Trafik og Grøn Plan NV

19 NØRREBRO STATIONS-OMRÅDE DEBATOPLÆG OM BYUDVIKLINGSMULIGHEDER OMKRING NØRREBRO STATION På sit møde den 24. april 2002 tiltrådte Bygge- og Teknikudvalget, at indstillingen om Debatoplæg om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station danner grundlag for den nærmere udformning af kvarteret. Det skal ske i en dialog med borgerne Kvarterløft Nord-Vest og Kvarterløft Nørrebro Park. Indstillingen blev udarbejdet på baggrund af den offentlige debat i vinteren , som førte til oprettelse af Borgerforum - et samarbejde mellem de to kvarterløft og interesserede borgere i området. Trafikken omkring stationen ventes at stige kraftigt, når Ringbanen åbner. Regulering af trafikken med bedre omstigningsforhold mellem bane og bus kræver udvidelse af Nørrebrogade og dermed nedrivning af basarbygningen mellem Nørrebrogade, Mimersgade og Borgmestervangen. Her anlægges et nyt Nørrebros Torv, eventuelt med en lav bygning mod Borgmestervangen. UDVIKLING AF EN OVERSIGTSPLAN Baggrund Da Københavns Kommune i september 2002 fik tilsagn fra Fonden Realdania om støtte til at udvikle en oversigtsplan for byrummet omkring Nørrebro Station, var der således allerede etableret et samarbejdsforum, som antog arkitekterne Juul & Frost til at udarbejde planen. I et intenst og konstruktivt forløb fra oktober til december 2002 blev oversigtsplanen udarbejdet og sendt til Realdania. Nørrebro Stationsområde er desværre ikke blandt de syv projekter, der har fået tilbud om støtte til anlæg. Imidlertid er der udarbejdet et godt projekt, som må realiseres på anden vis. På Skodagrunden opretholdes en byggemulighed, og de kommunale grunde tænkes magelagt med basargrunden. En kommende bebyggelse her vil eventuelt kunne huse virksomheder fra basarbygningen. Regulering af bil- og bustrafikken omkring Nørrebro Station - herunder etablering af en ny venstresvingsbane fra Nørrebrogade til Nordre Fasanvej - giver mulighed for at trafiksanere Folmer Bendtsens Plads: Bustrafik i begge retninger, men ensrettet biltrafik. Ørnevej lukkes for biltrafik under banen. Herved skabes bedre adgang til stationen og plads til cykelparkering. En gennembrydning af højbanen fra Folmer Bendtsens Plads og passagen vest for banen give bedre adgang til stationen fra begge sider af banen. Den smalle kommunale passage på vestsiden af banen reserveres til grøn forbindelse, og det kommunalt ejede trekantareal ved Glentevej udlægges til grønt område. På baggrund af disse retningslinier indledtes borgerdialogen i sommeren 2002 med et borgermøde, hvor borgere fra begge kvarterløft meldte sig som interesserede i at deltage i den videre planlægning. Principplan for Nørrebro Stations-område Trafik og Grøn Plan NV 79

20 Byrummet omkring Nørrebro Station I projektet bindes byrummet på begge sider af stationen sammen ved gennemgående belægninger på Skodagrunden, Lyngsies Plads og det nye Nørrebros Torv. Rummet markeres med kurvede forløb, der understreger stedets dynamik. På Skodagrunden opføres en 3 etages bygning, let tilbagetrukket fra Frederikssundsvej. Bygningen indrettes med butik og café i stueetagen og kan eventuelt anvendes til genhusning af butikker i basarbygningen. Bag den nye bygning anlægges et torv over for Lyngsies Plads og nærmest Rebslagerhus en byhave. Et nyt Nørrebros Torv anlægges, hvor basarbygningen ligger i dag. Der opføres en lav bygning mod Borgmestervangen bl.a. for at skærme mod trafikken. Mod Nørrebrogade opstilles transparente læskærme til buspassagererne. Torvet indrettes i øvrigt med springvand, siddepladser og træer. Folmer Bendtsens Plads anlægges med busstoppesteder, taxaholdepladser, kiss and ride -pladser og cykelparkering. Det er her, stationsområdets kaotiske cykelparkering tænkes løst. Pladsen anlægges med et svagt hævet opholdsplateau, der danner tag over et sænket cykelparkeringsdæk. Fodgængerpassagerne under højbanen Ørnevej og en ny gennembrydning ud for det nye t-kryds ved Folmer Bendtsens Plads/Lundtoftegade/Hyltebro markeres ved klippede platantræer. Højbanen åbnes visuelt ved ombygning af stueetagen med store glasfacader. Passagen vest for højbanen, der i dag er anlagt nord for Ørnevej, forlænges mod syd til Glentevej. Passagen er en del af den grønne cykelrute og anlægges med lys belægning og pergolaer med slyngplanter. Trekantarealet syd for Glentevej, der markerer passagens afslutning, anlægges som kvarterplads med mulighed for udfoldelse af leg og spil for både børn og voksne. Ved gennembrydning af højbanen får kvarterpladsen også kontakt til Tikøbgade og dermed Nørrebrosiden af banen. DET VIDERE FORLØB Projektet vil senere blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget med henblik på drøftelse af, hvorvidt det kan danne grundlag for det videre arbejde med omdannelse af stationsområdet. Forslag til udformning af "Skodagrunden" Forslag til udformning af passage Forslag til fremtidig udformning af trekantsområdet ved Glentevej 80 Trafik og Grøn Plan NV

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIK OG GRØN PLAN NV JUNI 2003

FORSLAG TIL TRAFIK OG GRØN PLAN NV JUNI 2003 FORSLAG TIL TRAFIK OG GRØN PLAN NV JUNI 2003 Trafik og Grøn Plan NV FORORD FORORD - KØBENHAVNS KOMMUNE Endnu en lokal trafik- og bymiljøplan er udarbejdet - denne gang for kvarterløftområdet i Nord-Vest.

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Til Borgermøde om Sankt Annæ Projektet 18. januar 2013 Fra Kvæsthusselskabet ddd Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Kvæsthusselskabet havde inviteret naboer og interessenter til borgermøde

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Hvidbog for forudgående høring af kommuneplanændring for området ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Notat Emne: Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2012 Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Byplanafdelingen Kalkværksvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Marsk Stigs Alle, Peder Hesselsvej, Abelsvej og Erik Grippings Alle Rådgiver Rambøll Mødedato: 28/8 Deltagere: Rådgiver Rambøll: Thomas Siggaard og Rikke Hedegaard Jeppesen Sag-202998

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere