MØDE I DET TVÆRGÅENDE UNDERUDVALG BØRNE- OG KULTURUDVALGET FOR JAMMERBUGT KOMMUNE

Transkript

1 Referat MØDE I DET TVÆRGÅENDE UNDERUDVALG BØRNE- OG KULTURUDVALGET FOR Mandag, den 29. maj 2006 Mødet afholdes på Fjerritslev Rådhus, kl

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. 24: Målstyring vedr. budget 2007 for Jammerbugt Kommune, herunder specifikt folkeskolen...3 Punkt nr. 25: Organisering, dagtilbud...7 Punkt nr. 26: Organisering af Jammerbugt Kommunes Ungdomsskole...9 Punkt nr. 27: Specialundervisningstilbud på efterskoleophold...11 Punkt nr. 28: Folkeoplysning fra 1. januar Punkt nr. 29: Underudvalgets mødeplanlægning for efteråret Side 2 af 15

3 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSNR.: 110 SAGSBEH.: MS Fraværende: Inge Pedersen Punkt nr. 24: Målstyring vedr. budget 2007 for Jammerbugt Kommune, herunder specifikt folkeskolen Sagsfremstilling Baggrund Økonomiudvalget drøftede på møde den 20. marts 2006 blandt andet underudvalgenes fremadrettede rolle i forhold til budget 2007 og det videre arbejde med at beskrive visioner og mål for de enkelte politikområder. Det blev bl.a. besluttet, at sammenlægningssekretariatet udarbejder en skabelon for det videre arbejde med målsætninger og visioner på de enkelte politikområder. Skabelonen skal anvendes af de nedsatte underudvalg i forbindelse med deres drøftelse af visioner, mål og budget for de enkelte politikområder. Hensigten er at udarbejde nogle rammer, der skal sikre sammenhæng mellem visioner og mål på den ene side og budgettet for 2007 på den anden side. I forbindelse med godkendelse af budgetproceduren for 2007 (SAU den 3. januar 2006) blev det lagt fast, at ambitionen for 2007 er, at der på målsiden tages udgangspunkt i de Fase 2 rapporter, der er udarbejdet på de enkelte politikområder. I forbindelse med udarbejdelse af Fase 2 rapporterne blev alle arbejdsgruppe bedt om at tage udgangspunkt i følgende overskrifter: Vision Overordnede mål Servicemål Overordnet organisering Ressourcemodel Basisbudget med udgangspunkt i eksisterende ressourceforbrug i de 4 kommuner Beskrivelse af eventuelle stordriftsfordele Beskrivelse af rationaliseringsgevinster/-muligheder i forbindelse med sammenlægningen På forårets temamøder om de enkelte politikområder er der taget udgangspunkt i disse beskrivelser fra Fase 2 rapporterne. Herefter har underudvalgene blandt andet fået til Side 3 af 15

4 opgave at konkretisere visions- og måldelen, således at der sikres en tæt sammenhæng mellem budgettet, visioner og målene for de forskellige politikområder. Målskabelon Sammenlægningssekretariatet anbefaler, at der indenfor hvert politikområde arbejdet videre med en skabelon der anvender følgende overskrifter: Vision Målsætninger Servicemål Indhold Beskrivelserne for hvert politikområde bør max. fylde 3 sider indeholdende de 4 overskrifter På baggrund af ovennævnte og som opfølgning på Udvalgets tidligere beslutning på møde den 10. april 2006 om genoptagelse af drøftelse af undervisnings- og fritidsområdet, vision og mål skal Udvalget behandle følgende: Folkeskoleområdet Vision og mål Vision Visioner er pejlemærker for den retninger man ønsker at gå en langsigtet ledestjerne, som målene kan sættes i forhold til Visionen er at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de på kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling Målsætninger Målsætningerne er hensigtserklæringer; hvad vil vi opnå på længere sigt. Det skal være muligt at få svar på spørgsmålene hvorfor og hvordan til en målsætning. Det vil sige, hvorfor er det vigtigt at netop den målsætning gennemføres og hvordan har kommunen tænkt sig at føre den ud i livet Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune. Side 4 af 15

5 Det betyder at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der i lokal miljøet danner rammen om børnenes udvikling og dannelse. Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hver enkelt barn mulighed for at kunne opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau. Endvidere løses opgaven i henhold til Folkeskolelovens formålsformulering: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati Servicemål Servicemål er konkrete mål, der skal nås på et bestemt tidspunkt. Målene skal være målbare, sammenlignelige og realistiske. Servicemålene er det mål, der operationaliserer de politiske visioner og målsætninger Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: - i løbet af 2007 udbredes den grundlæggende opfattelse til alle skolens medarbejdere af at børn har ret til at bliver set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang og at et positivt samspil med forældre er en afgørende forudsætning for at skole kan løse sin opgave på kvalificeret vis. - i løbet af 2007 og efterfølgende år støttes skolens medarbejdere i at kunne udmønte de grundlæggende antagelser om betydningen af at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. - i løbet af 2007 og efterfølgende år støttes skolens ledere og medarbejdere i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne målfastsætte, dokumentere og evaluere egen praksis. - i løbet af 2007 og efterfølgende år udvikles skolernes kompetence til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering. Side 5 af 15

6 - i løbet af 2007 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen - i første kvartal af 2007 udformes og vedtages en skolepolitik i sammenhæng med den overordnede børnepolitik Indhold Her beskrives kort hvad området indeholder af opgaver m.v., samt eventuelt lovgrundlag Undervisningsdelen omfatter såvel almenundervisningen som specialundervisningen. Folkeskoleloven er grundlaget for hele undervisningsvirksomheden. - Udover den undervisningsmæssige opgave varetager folkeskolen endvidere en fritidsdel organiseret i en skolefritidsordning eller i en udvidet skolefritidsordning. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomiske konsekvenser Bilag Ingen Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender vision, mål, servicemål og indhold. Børne- og Kulturudvalgets beslutning d. 29. maj 2006 Indstillingen tiltrædes. Side 6 af 15

7 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSNR.: 109 SAGSBEH.: LV Fraværende: Inge Pedersen Punkt nr. 25: Organisering, dagtilbud Sagsfremstilling Dagtilbudsområdet foreslås organiseret med nedenstående forvaltningsmæssige ledelseshierarki: Børnechef Dagplejeleder Souschef i dagplejen Pædagogisk konsulent. Souschefen vil bl.a. skulle forestå den daglige ledelse af arbejdet i den centrale pladsanvisning. Den pædagogiske konsulents opgave- og funktionsbeskrivelse er endnu ikke på plads, men væsentlige ansvarsområder vil bl.a. være pædagogisk udvikling på hele dagtilbudsområdet - og tilsyn/sparring med daginstitutionerne. Opbygningen af dagplejen vil tage sit udgangspunkt i distriktsopdelingen, hvor hvert distrikt vil have sin eller sine dagplejepædagog(er) tilknyttet. Der er i det fremsatte forslag taget udgangspunkt i, at behovet for dagplejepædagoger er uændret i forhold til det niveau, der kendes fra de fire kommuner i dag. Der er p.t. indskrevet 708 børn i dagplejen i de fire kommuner. Arbejdet med børnene varetages af 192 dagplejere og tilsynsopgaven varetages af hhv. ledere af dagplejen, dagplejepædagoger. Dagplejepædagogerne vil i deres daglige arbejde have base på rådhusene, skolerne eller hvor der er mulighed for at etablere egnede arbejdspladser. Den ledelsesmæssige base er centralt placeret på Fjerritslev Rådhus. Daginstitutionslederne refererer direkte til børnechefen. Der henvises i øvrigt til organisationsdiagram. Retsgrundlag Lov om social service Side 7 af 15

8 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.. Økonomiske konsekvenser Der er ikke budgetmæssigt taget højde for ansættelse af en pædagogisk konsulent. Udgiften hertil vil kunne finansieres ved en konvertering nogle af de medarbejderressourcer, der p.t. er til rådighed. Bilag Organisationsdiagram. Opgaver i den centrale pladsanvisning. Opgaver for dagplejeleder og souschef. Opgaver for dagplejepædagoger. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse: Forslag til organiseringen af dagtilbudsområdet i henhold til ovenstående beskrivelse. Børne- og Kulturudvalgets beslutning d. 29. maj 2006 Indstillingen tiltrædes dog ønskes en beskrivelse af konsulentfunktionen forud for en evt. beslutning herom. Side 8 af 15

9 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSNR.: 108 SAGSBEH.: JF Fraværende: Inge Pedersen Punkt nr. 26: Organisering af Jammerbugt Ungdomsskole Sagsfremstilling Organiseringen af de fire kommuners kommunale ungdomsskoler er i planlægningsrapporten for Undervisning og Fritid beskrevet med 2 modeller. Dels en model med en fælles ungdomsskoleinspektør samt afdelingsledere på de 4 ungdomsskoler, dels en model med 4 selvstændige afdelinger, der arbejder sammen. Ungdomsskoleinspektørerne peger på en fælles ungdomsskole. Børne- og kulturcheferne indstiller i planlægningsrapporten, at ungdomsskolerne inden for den samlede budgetramme organiseres med fælles ledelse. Ungdomsskolelederne har efterfølgende drøftet organiseringen af ungdomsskolerne med udgangspunkt i den aktuelle situation omkring Fjerritslev Kommunale Ungdomsskoles ledelsesfunktion efter 1. januar 2007, hvor Jacob Funder fratræder stillingen som ungdomsskoleleder som følge af ansættelsen som Kultur- og Fritidschef i Jammerbugt Kommune. Ungdomsskolens fagområder lokalt i de 4 ungdomsskoler - samt for Ungdomsskolen som institution betragtet - er ligeledes drøftet i relation til den fremtidige organisering. Endvidere er mulighederne for den bedste udvikling af Ungdomsskolen set i relation til ressourceanvendelsen drøftet. På den baggrund er der udarbejdet 2 organisationsmodeller, som fremgår af bilag. Model 1: Denne model opererer med inddeling af Jammerbugt Ungdomsskole i to afdelinger (øst og vest) for almen undervisning og klubvirksomhed samt et sekretariat med sekretærfunktion, pædagogisk / administrativ konsulentfunktion, økonomistyring, elevadministration, personaleudvikling, uddannelse, udviklingsopgaver, specialopgaver og koordinering af det samlede fagområde. Til Ungdomsskolens kernekompetencer udover almen undervisning og klubvirksomhed hører heltidsundervisning, projektklasse, special-sfo, udsatte unge, SSP relationer, friluftsliv og international virksomhed. Disse områder placeres ledelsesmæssigt med reference til en af afdelingerne (øst / vest) eller til sekretariatet. Side 9 af 15

10 Afdelingerne i øst og vest samt sekretariatet refererer organisatorisk og ledelsesmæssigt til Kultur- og Fritidschefen. Idéen med en opdeling i en øst- og vestafdeling, samt et sekretariat, er at fastholde en relativ lokal nærhed til ungdomsskolen, såvel praktisk som psykologisk, og således, at betjeningen af de unge ikke forringes. Den overordnede ledelse varetages af Kultur- og Fritidschefen som samtidig fungerer som sekretær for Ungdomsskolebestyrelsen. Afdelingslederne deltager ad hoc ved bestyrelsesmøderne. Af diagrammet som vedlægges i bilag fremgår, at heltidsundervisning, projektklasse, special-sfo, udsatte unge, SSP relationer, friluftsliv samt international virksomhed organisatorisk er placeret under sekretariatet. Denne placering er valgt for at fremhæve disse kernekompetencer som et fælles fokus for udvikling i Ungdomsskolen og for at sidestille disse opgaver på linie med betydningen af almen undervisning og klubvirksomhed, snarere end en placering under almen undervisning og klubvirksomhed. Model 2: Til forskel fra model 1 opererer denne model med 1 daglig leder af Ungdomsskolen, som er placeret i sekretariatet og samtidig er leder af sekretariatet. Den daglige leder er sekretær for Ungdomsskolebestyrelsen. Afdelingerne i øst og vest med almen undervisning og klubvirksomhed samt kerneopgaverne indenfor heltidsundervisning, projektklasse, special-sfo, udsatte unge, SSP relationer, friluftsliv og international virksomhed samt sekretariatsfunktionerne refererer organisatorisk og ledelsesmæssigt til den daglige leder af Ungdomsskolen. Retsgrundlag Lov om Ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober Økonomiske konsekvenser Bilag Organisationsmodel 1 og 2 vedr. forslag til organisering af den kommunale ungdomsskole. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller model 2 til Sammenlægningsudvalgets godkendelse. Børne- og Kulturudvalgets beslutning d. 29. maj 2006 Model 1 indstilles til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, dog således at den ene afdelingsleder bliver Den Kommunale Ungdomsskoles leder den anden afdelingsleder udnævnes til Ungdomsskolens souschef. Der henvises i øvrigt til revideret bilag. Side 10 af 15

11 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSNR.: 111 SAGSBEH.: HH/AMH Fraværende: Inge Pedersen Punkt nr. 27: Specialundervisningstilbud på efterskoleophold Sagsfremstilling I henhold til loven om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) har kommunalbestyrelsen mulighed for at bevilge tilskud til nedsættelse af elevernes elevbetaling på efterskoler. Elevbetalingen på efterskoler med specialundervisningstilbud er højere på end på almindelige efterskoler, bl.a. fordi der er et større lærertimeforbrug og undervisning på små hold. Elevbetalingen er typisk 150 kr. højere pr. uge for sådanne efterskoleophold. I Fjerritslev, Pandrup og Brovst Kommuner ydes der i dag tilskud til nedsættelse af denne ekstra elevbetaling til efterskoler for elever med svære læse- og stavevanskeligheder. Det drejer sig typisk om elever fra folkeskolens specialklasserækker. En betingelse for at få tilskud er, at eleverne er henvist af PPR. I Aabybro Kommune ydes der ikke sådanne tilskud. I skoleåret 2005/06 er der ydet tilskud til 3 elever fra Brovst Kommune, 4 elever fra Pandrup Kommune og 5 elever fra Fjerritslev Kommune. Udgifterne er budgetmæssigt indeholdt i de enkelte kommuners budgetbeløb til efterskoler. Det ønskes drøftet, hvorvidt denne praksis ønskes fortsat i den nye Jammerbugt Kommune med virkning fra 1. januar 2007 under hensyntagen til, at den gamle Aabybro kommune således også skal omfattes af ordningen og at der ikke umiddelbart er afsat midler i budgettet til dækning af denne ekstra udgift. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 870 vedrørende lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) 29a: En kommunalbestyrelse kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling. Side 11 af 15

12 Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser afhænger af antal af elever som har behov for specialundervisningstilbud på efterskoler. Det skønnes for Jammerbugt Kommune at dreje sig om elever: En evt. udgift vil udgøre Ved 150,00 kr. i tilskud pr. uge kr., årligt Det forventes at udgiften kan dækkes af de budgetbeløb som er afsat til efterskoler pt. med undtagelse af en evt. ny udgift for så vidt den gamle Aabybro Kommune. Bilag Ingen Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Sammenlægningsudvalgets godkendelse, at der fortsat ydes tilskud til nedsættelse af elevernes elevbetaling på efterskoler med undervisningstilbud. Der ydes 150,00 kr. i tilskud pr. uge. En betingelse for tilskud er fortsat, at eleven er henvist af PPR. Børne- og Kulturudvalgets beslutning Indstillingen tiltrædes. Side 12 af 15

13 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSNR.: 112 SAGSBEH.: HH Fraværende: Inge Pedersen Punkt nr. 28: Folkeoplysning fra 1. januar 2007 Sagsfremstilling Den 17. maj 2006 blev der afholdt møde med 1. de nuværende 4 kommuners Folkeoplysningsudvalg 2. de nuværende kommuners 4 Folkeoplysningsudvalg og de nuværende tilskudsberettigede foreninger og samråd/samvirker i Mediecentret i Aabybro. Til møderne var der et fint fremmøde, og der fremkom mange input til det videre arbejde vedrørende organiseringen af folkeoplysningsområdet fra 1. januar Der vil blive udarbejdet en liste/oversigt med udsagn/input fra møderne. Listen kan evt. bruges i det videre arbejde vedrørende organiseringen af folkeoplysningsområdet fra 1. januar Alle de nuværende 4 folkeoplysningsudvalg har nu valgt medlemmer til det nedsatte ad hoc-folkeoplysningsudvalg. Retsgrundlag Lov om Folkeoplysning Økonomiske konsekvenser Bilag Ingen. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at det nedsatte ad hoc-folkeoplysningsudvalg indkaldes hurtigst muligt med henblik på - konstituering af ad hoc-udvalget. - udarbejdelse af forslag til sammensætning og kompetencer for det kommende folkeoplysningsudvalg i Jammerbugt Kommune. - udarbejdelse af forslag til tilskudsmodeller. Børne- og Kulturudvalgets beslutning Indstillingen tiltrædes. Status på arbejdet forelægges i mødet den 14/ Side 13 af 15

14 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSNR.: 113 SAGSBEH.: amh Fraværende: Inge Pedersen Punkt nr. 29: Underudvalgets mødeplanlægning for efteråret 2006 Sagsfremstilling For at sikre en så hensigtsmæssig mødeplanlægning som muligt, bl.a. i forhold til Sammenlægningsudvalgets møder foreslås følgende møderække for Underudvalget i den resterende del af 2006: 6. juni 19. juni 14. august 28. august 11. september 12. september (allerede aftalt møde med skolebestyrelser) - kl oktober 23. oktober 13. november 4. december Alle møder i tidsrummet fra på Rådhuset i Fjerritslev. Retsgrundlag Økonomiske konsekvenser Bilag Ingen Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Underudvalget afholder møder som foreslået. Børne- og Kulturudvalgets beslutning 6. juni udgår i øvrigt tiltrædes indstillingen. Side 14 af 15

15 Det tværgående underudvalg Børne- og Kulturudvalget MØDEDATO: J.NR.: SAGSBEH.: Sammenlægningssekretariatet UNDERSKRIFTER: Kim Bennike Jens Christian Golding Bøje Lundtoft Sonia Luther Nielsen Kurt Mølgaard Inge Pedersen Morten Klessen Side 15 af 15