Indholdsplan Gribskov Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan Gribskov Efterskole 2012 2013"

Transkript

1 Indholdsplan Gribskov Efterskole VEDTÆGTER GRIBSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG SKOLENS ELEVGRUPPE OG DENS FORUDSÆTNINGER FAGBESKRIVELSER UNDERVISNINGSPLAN DANSK 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK 10.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 10. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK 9.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK 10.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN FRANSK 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN FRANSK 10. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN TYSK 9.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN TYSK 10. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN FYSIK/KEMI 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN FYSIK/KEMI 10. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN HISTORIE 9.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN BIOLOGI 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN KRISTENDOMSUNDERVISNING 9. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK FOR 2 SPROGEDE UNDERVISNINGSPLAN OUTDOOR UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT UNDERVISNINGSPLAN KREA UNDERVISNINGSPLAN MUSIK UNDERVISNINGSPLAN MEDIE MORGENSAMLING FÆLLESMØDE AFDELINGSMØDE PLANER FOR IKKE NORMALT SKEMALAGTE DAGE SKOLENS ÅRSPLAN ELEVERNES UGENTLIGE TIMETAL SKOLEÅRET I KORTE TRÆK DAGSRYTME EFTERSKOLEARBEJDETS TILRETTELÆGGELSE

2 RENGØRING, KØKKENTJANS OG VEDLIGEHOLDELSE INVOLVERING AF ELEVERNE I SKOLENS DAGLIGDAG SELVEVALUERING STANDPUNKTSKARAKTERER EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF SKOLEÅRET, SÅVEL FAGLIGT SOM PERSONLIGT PRAKTISKE FORHOLD HÅNDBOG HUSKESEDDEL

3 Vedtægter 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk. 1 Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Gribskov efterskole er oprettet i august 1983, og har hjemsted i Gribskov kommune. Stk. 3 Gribskov efterskole ejer matr. nr. 6-a og 6-f Unnerup by, Vejby. Adresse: Stokkebrovej 31-33, 3210 Vejby Stk. 4 Gribskov efterskole er oprettet i samarbejde med Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge med det formål: at dygtiggøre eleverne fagligt at inspirere eleverne til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at gøre eleverne egnede til at deltage aktivt i det demokratiske, multikulturelle samfund at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer. Stk. 5 Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i: Aktivt samvær og kritisk stillingtagen: med respekt for andres holdninger og meninger med hensyntagen til eget og andres selvværd med vægt på tolerance og omsorg med brug af de rettigheder og pligter der er i et demokratisk samfund Stk. 6 Efterskolen drives inden for rammerne af lov om frie kostskoler. 2 Skolekreds Stk. 1 Som medlem af institutionens skolekreds kan optages medlemmer af repræsentantskabet for KFBU, samt forældre og andre myndige personer, der føler tilknytning til skolen. Stk. 2 Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet. 3

4 Stk. 3 Medlemskab giver ret til på generalforsamlingen, at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemskabet skal godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 4 Skolens årsregnskab sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne af skolekredsen og skolens medarbejdere har ret til indsigt i skolens drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegningen, der sendes til offentlig myndighed. Stk. 5 Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen. 3 Skolens drift Stk. 1 Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud og elevbetaling. Stk. 2 Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. forbedringer af undervisningsmaterialer, byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig for skolens drift, skal anbringes i henhold til 8 i lov om frie kostskoler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på andre konti m.v. som andre end skolen disponerer over. 4 Generalforsamlingen Stk. 1 Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Stk. 2 Generalforsamlingen vedtager ændringer i skolens vedtægter, jvf. 12 og træffer beslutning om skolens nedlæggelse jvf

5 Stk. 3 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, ved almindeligt brev til medlemmerne af skolekredsen, med mindst følgende dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forstanderens beretning Godkendelse af det reviderede regnskab Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Evt. Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslaget bekendtgøres for medlemmerne senest 2 dage før generalforsamlingen. Stk. 5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling, sammen med dagsordenen. Stk. 6 Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jvf. dog 13. Stk. 7 1 medlem kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8 Der føres protokol over det, der foretages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten. Protokollen opbevares på skolen. 5 Bestyrelsens sammensætning Stk. 1 Bestyrelsen består af 5 stemmeberettigede medlemmer, som vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ligeledes vælges der hvert år en suppleant. Stk. 2 Bestyrelsen vælges for 2 år og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer årligt. Genvalg kan finde sted. 5

6 Stk. 3 Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden. jf. stk. 1 og 4 Stk. 4 Elever og medarbejdere ansat på Gribskov efterskole, kan ikke være medlem af bestyrelsen eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark, eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 6 Bestyrelsen vælger formand og næstformand. 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar Stk. 1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig overfor undervisningsministeriet, herunder at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Stk. 3 Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne efter indstilling fra forstanderen. Stk. 4 Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Stk. 5 Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Stk. 6 Bestyrelsen godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus. Stk. 7 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jvf. 10 stk. 1. Stk. 8 Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om skolens nedlæggelse. 6

7 7 Bestyrelsens arbejde Stk. 1 Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Stk. 2 Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne, med en dagsorden for hvilke sager der skal behandles. Stk. 3 Formanden leder forhandlingerne og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort, at få sin afvigende mening indført i protokollen. Protokollen opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Stk. 4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret flertal, med 4 af 5 stemmer. Stk. 5 Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 6 En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt, at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt. Stk. 7 Bestyrelsen kan ved konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne. Stk. 8 Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne. Stk. 9 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7

8 8 Skolens daglige ledelse Stk. 1 Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2 Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. Stk. 3 Forstanderen kan bemyndige en viceforstander/stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger indenfor den daglige ledelse af skolen. Stk. 4 Forstanderen ansætter og afskediger medarbejdere bortset fra lærere og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere. Stk. 5 Forstanderen er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. 9 Medarbejder- og lærerråd Stk. 1 Skolens forstander og øvrige faste medarbejdere udgør medarbejderrådet. Stk. 2 Medarbejderrådet har ret til at udtale sig i sager der vedrører skolens almindelige daglige drift. ved ansættelse af praktisk personale ved ændring af skolens formål ved vedtagelse og ændringer i skolens årsplan Stk. 3 Medarbejderrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 4 Skolens forstander/viceforstander og lærere danner et lærerråd. Stk. 5 Lærerrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 6 Lærerrådet har ret til at udtale sig ved ansættelse og afskedigelse af lærere. 8

9 Stk. 7 Bestyrelsen og det samlede personale mødes 1 gang årligt. 10 Regnskab og revision Stk. 1 Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden 1. april. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab og revision af frie kostskoler. Stk. 2 Revisionen skal være afsluttet hvert år inden 1. april, hvorefter det reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat, sendes til skolens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen jvf. 5. Stk. 3 Regnskabsåret er kalenderåret. 11 Tegningsret Stk. 1 Til at tegne skolen kræves underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene altid skal være formanden. Stk. 2 Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et flertal på 4 af 5 bestyrelsesmedlemmers stemmer, herunder formandens underskrift. 12 Vedtægtsændringer Stk. 1 Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af undervisningsministeriet. Stk. 2 Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger, med mindst 14 dages mellemrum. 9

10 13 Nedlæggelse Stk. 1 Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås et sådant flertal ikke, kan beslutningen træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer. Stk. 2 Ophører skolen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsparagraffen, skal den nedlægges. Stk. 3 Nedlægges skolen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Stk. 4 Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5 Overskydende midler anvendes med undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler. Vedtaget på generalforsamlingerne: 18. april 2007 og 09. maj

11 Gribskov Efterskoles værdigrundlag Undervisning såvel som samvær vil på Gribskov Efterskole være organiseret så begge dele indeholde elementer af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ved livsoplysning forstår vi: At stimulere den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling. At udvikle elevernes fortrolighed med dansk kultur og give dem forståelse af andre kulturer. At forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre ved at undervise og være sammen med dem på en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det vil vi gøre ved at: undervisningen i de forskellige fag tilrettelægges så undervisningsplaner og årsplaner tilpasses dette. (Se planer) Samværet tilrettelægges ud fra dette formål. (Se planer) Konkrete tiltag: Tema der går igen hele året både på pædagogisk weekend, i undervisningsplaner og planlagte aktiviteter er Trivsel- plads til alle Ved folkeoplysning forstår vi: Eleverne skal opleve lyst og evne til at tage ansvar for og indgå i et engageret samfundsliv med de rettigheder og pligter, det kræver. Det vil vi gøre ved at: Bevidstgøre eleverne om egne kompetencer (faglige, sociale, kreative, interkulturelle) Øge elevernes indsigt i klarlægning og videreudvikling af egne kompetencer Hjælpe eleverne til at finde deres egen læringsstil. Konkrete tiltag: Foredrag og temadag for ansatte om forskellige læringsstile og implementering i dagligdagens undervisning og samvær Afdelingsmøder laves om til samtalefora med aktuelle emner. Ved demokratisk dannelse forstår vi: Dannelse: Dannelse for alle: Det, der er almindeligt udbredt i befolkningen. Alsidig dannelse: Udvikling af alle sider hos eleven (kognitive, følelsesmæssige, sociale, fysiske og kommunikationsmæssige) Almindelig dannelse: Forhold af almindelig interesse, der vedkommer os alle. Kulturel dannelse: Udvikling af værdisæt, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser. Politisk dannelse: udvikle evne og vilje til at være aktiv deltager i fællesskaber, der udøver og træffer beslutninger om magt og fordeling, ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. 11

12 Demokratisk dannelse: Arbejde hen imod at vores elever udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ansvarligt og kompetent i det demokratiske samfund. Det vil vi gøre ved at: Videreudvikle elevråd og div. andre elevfora med hørings- og beslutnings kompetencer. Undervisningen vil tage afsæt i den demokratiske proces der foregår i et læringsmiljø, hvor alle vil blive hørt, men også skulle redegøre for evt. konsekvenser af fremsatte synspunkter. Konkrete tiltag: Vi ansætter en lærer med grundig erfaring i elevrådsarbejde, og sætter timetallet op for arbejdet med elevrådet. Efter drøftelser i lærergruppen har vi valgt at fokusere mere konkret på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Eksempelvis er der på elevernes anmodning brugt podcasts som en metode i danskundervisningen. Skolens elevgruppe og dens forudsætninger Skolen har til skoleåret optaget 97 elever, 51 piger og 46 drenge i alderen år, fordelt på 9.- og 10. klasse. Optagelse sker kun efter, at kommende elever og deres forældre har været på besøg på skolen. Ved besøget på skolen, oftest lørdag formiddage, er programmet oftest sammensat ved, at elever og forældre får en præsentation af skolen og en rundvisning. Herefter kan elevkontrakten udfyldes, hvorefter skolen vurderer ansøgningen. Alle de forældre/elever, der siger ja til optagelsesgrundlaget, og som opfylder kravet om at kunne følge en normal undervisning på det givne grundlag, bliver optaget. Skolen bekræfter indmeldelsen pr. brev og anmoder om indbetaling af depositum p.t kr og et gebyr på 2000 kr. inden for en vis frist, normalt 14 dage. Indbetalingen er forældrenes endelige bekræftelse af indmeldelsen. 12

13 Fagbeskrivelser I de enkelte fag har vi beskrevet de nedenstående områder: formål mål materialer indhold elevforudsætninger evaluering I prøvefagene tages udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for de enkelte fag områder, hvorved slut målene som minimum tilsigtes opfyldt ved skoleårets afslutning på 9. eller 10. klassetrin, afhængigt af elevens klassetrin. Som supplement er udfærdiget undervisningsplaner og årsplaner for alle fag, herunder linjefag. Undervisningsplaner for ikke normale skemalagte dage findes efter planerne for de enkelte fag. Emnedage, terminsprøveperiode, selvvalgt opgave/projektopgave, lejrskoler og mundtlig prøveperiode har separate beskrivelser. 13

14 Undervisningsplan dansk 9. klasse (Underviser: Liliane Dahl Nielsen, Hanne Wiehe og Stine Rødbro) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen 14

15 skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i 15

16 samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. 16

17 Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. Årsplan dansk 9.A LINK Årsplan dansk 9.B LINK Årsplan dansk 9.C LINK Undervisningsplan dansk 10.klasse (Underviser: Liliane Dahl Nielsen og Palle Thomsen) Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor følgende discipliner: - det talte sprog - det skrevne sprog både det at læse og skrive - forståelse for sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne tale klart og varieret om forskellige emner. De skal kunne tilpasse deres mundtlige fremlæggelser til situationen og anvende hjælpemidler efter behov. Vi lægger vægt på at eleverne bliver bedre til at fremlægge faglige emner, men de skal også kunne udtrykke personlige følelser og erfaringer. Eleverne skal kunne læse sikkert og med en god forståelse. De skal være i stand til at fastholde det væsentlige i det læste, og de skal vise indsigt i forskelligartede teksters virkemidler. Derudover skal de kunne læse norske og svenske tekster. Eleverne skal ligeledes kunne skrive klart og forståeligt tilpasset forskellige genrer. Som i det mundtlige arbejde skal eleverne både kunne skrive analyseopgaver, men de skal også være i stand til at udtrykke tanker, følelser og fantasier skriftligt. Eleverne skal selvstændigt kunne læse og analysere og fortolke forskellige tekster hentet fra forskellige sammenhænge og perspektivere disse til andre tekster og samfundsforhold generelt. De skal opnå viden om teksters indplacering i forskellige kulturelle og historiske sammenhæng. 17

18 I danskundervisningen vil vi arbejde med mange forskellige genrer, både indenfor skønlitteratur og sagprosa. Eleverne vil således stifte bekendtskab med et bredt udvalg af dansk litteratur og undervejs anvende varierede arbejdsmetoder på teksterne, således at de får flere indgange til at forstå og arbejde med dem. Materialer: Vi skal læse danske romaner, digte og noveller, samt aktuelle avisartikler. Samtidig bruges lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer fra f.eks. aviser, ugeblade, medier og film. Elevforudsætninger Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere skoleår. Evaluering: I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og hvor manglende afleveringsopgaver påføres. Derudover foregår også en intern løbende evaulering, hvor eleverne skriftligt modtager respons på afleverede opgaver eller oplæg. Undervejs er eleverne tillige med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. Årsplan dansk 10. C LINK Årsplan dansk 10. D LINK Årsplan dansk 10. E LINK 18

19 Undervisningsplan matematik 9. klasse (underviser: Emil Hartoft og Peter Laursen) Mål: Målet er at eleverne kan danne begreber indenfor matematik og finde metoder og oplysninger, til at løse de stillede opgaver. De skal lære at have ansvarlighed over for det at lære matematik. De skal lære at se hvad de kan bruge matematik til i hverdagen. Der bliver taget udgangspunkt i opgave løsning, og teoretisk gennemgang. Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere indenfor de forskellige emner og problemstillinger. Målet er, at den enkelte elev kan blive gjort klar til prøven og få indhentet de mangler de har. Materialer: Faktor matematik begrebsbog og arbejdsbog Opgavesæt i færdighedsregning og problemregning Opgaver fra nettet 1. Arbejde med tal og algebra 2. Arbejde med geometri 3. Matematik i anvendelse 4. Kommunikation og problemløsning 5. Prøveforberedelse Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger Evaluering: Der vil være prøver i løbet af året for at se hvor meget eleverne har lært, og samtaler for at høre elevens egen vurdering. Årsplan matematik 9. A LINK Årsplan matematik 9. B LINK Årsplan matematik 9. C LINK 19

20 Undervisningsplan matematik 10. klasse (underviser: Emil Hartoft og Peter Laursen) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleven op til 10. klasseprøven i matematik. Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation indgår i arbejdet med emner og problemstillinger. Materialer: Faktor matematik 10, begrebsbog og arbejdsbog, Marianne Holmer og Svend Hessing. Lærerudarbejdet materiale til gennemgang af regneark samt målestoksforhold. Desuden lærerudarbejdet materiale som supplement til grundbøgerne. Statistik Funktioner Vækstfunktioner Økonomi Sansynlighedsregning Tal Algebra Geometri Bevisførelse Elevforudsætninger: Undervisningen er tilrettelagt så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleverne skal individuelt og i fællesskab lære at matematik både er et redskab til problemløsning og til brug i kreative fag. Undervisningen giver endvidere eleverne mulighed for indlevelse og fremmer deres fantasi og nysgerrighed. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende både ved samtaler med eleverne, men også ved at deres udbytte bliver vurderet med karakterer ved afleveringsopgaver. Årsplan for matematik 10. D LINK Årsplan for matematik 10. E LINK 20

21 Undervisningsplan engelsk 9.klasse (underviser: Lone Lichtenberg o Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at før eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Formål: Formålet med undervisningen i engelsk på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. Materialer: Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster på skrift såvel som i billeder. Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt - indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren med tilpas korrekt sprog og grammatik. Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale grammatiske områder. Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede tekster. Elevforudsætninger: Eleverne i 9.kl. niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers forskellige behov ud fra deres niveau. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. Årsplan engelsk 9.A LINK Årsplan engelsk 9.B LINK Årsplan engelsk 9.C LINK 21

22 Undervisningsplan engelsk 10.klasse (underviser: Camilla Hansen og Lone Lichtenberg) Formål: Formålet med undervisningen i engelsk i 10 kl. på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kulturog samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livs oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. Kommunikative færdigheder: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren med tilpas korrekt sprog og grammatik. Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale grammatiske områder. Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede tekster. Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem den afsluttende FS10 prøve. Materialer: Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster på skrift såvel som i billeder. Indholdet i undervisningen er beskrevet i årsplanen. Elevforudsætninger: Klasserne er delt efter niveau, så undervisningen tilrettelægges efter elevernes forudsætninger, med henblik på slut målet, der er FS10. 22

23 Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. Årsplan for engelsk 10.C LINK Årsplan for engelsk 10.D LINK Årsplan for engelsk 10.E LINK Undervisningsplan fransk 9. klasse (underviser: Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Formål: At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster. Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog. At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer.være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den franske grammatik. Elevforudsætning: Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 2 år. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende i forløbet. Årsplan fransk 9. klasse LINK 23

24 Undervisningsplan fransk 10. klasse (underviser: Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FS10. Formål: At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster. Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog. At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer. Være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den franske grammatik. Elevforudsætning: Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 3 år. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende i forløbet. Årsplan fransk 10. klasse LINK Undervisningsplan tysk 9.klasse (underviser: Gitte Glöde) Formål: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. 24

25 Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Mål: Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Materialer: Du bist dran 3 Ach so 3 Opgaver fra nettet Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, indenfor områderne: - Kommunikative færdigheder - Sprog og sprogbrug - Sprogtilegnelse - Kultur- og samfundsforhold Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger Evaluering: Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, fremlæggelser og samtaler med eleverne. Årsplan 9. klasse tysk LINK Undervisningsplan tysk 10. klasse (underviser: Gitte Glöde) Formål: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sprogligebevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. 25

26 Mål: Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA10. Materialer: Du bist dran 3 Ach so 3 Opgaver fra nettet Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, indenfor områderne: - Kommunikative færdigheder - Sprog og sprogbrug - Sprogtilegnelse - Kultur- og samfundsforhold Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger Evaluering: Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, fremlæggelser og samtaler med eleverne. Årsplan 10. klasse tysk LINK Undervisningsplan fysik/kemi 9. Klasse (underviser: Ole Madsen) Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken, med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i hverdagen. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. 26

27 Materialer: Ny Prisma 9 fysik og kemi og dertil hørende elevark fra kopimappe Ny Prisma 9+ og dertil hørende elevark fra kopimappe Materialer hentet fra internettet. Al Gores film En ubekvem sandhed samt tilhørende materiale Sikkerhed omkring faget. Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, transformation. Energi Atomet og det Periodiske system. Radioaktivitet Syrer og baser Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. Et emne i organisk kemi f.eks. Kulstof Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. Evaluering: Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. Årsplan fysik/kemi 9. Klasse LINK Undervisningsplan fysik/kemi 10. Klasse (underviser: Ole Madsen) Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i hverdagen. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. 27

28 Materialer: Prisma fysik 10 - Udvalgte afsnit Ny Prisma 9 fysik og kemi og dertil hørende elevark fra kopimappe Ny Prisma 9+ og dertil hørende elevark fra kopimappe Ny Prisma 10 Lydens univers Materialer hentet fra internettet, bl.a. animationer. Al Gores film En ubekvem sandhed samt tilhørende materiale Sikkerhed omkring faget. Svingninger og bølger Lyd Lys Organisk kemi: Alkohol, fossile brændstoffer, sæbe og enzymer Atomet og det Periodiske system. Radioaktivitet Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger og de opstillede mål. Evaluering: Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. Årsplan fysik/kemi 10.klasse LINK Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de 28

29 giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter Kronologisk overblik: kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Fortolkning og formidling: søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil Formål: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet med faget er at eleverne skal kunne forstå, at deres fremtid er bestemt af deres fortid og deres nutid, give dem forståelse for, at de selv skriver historie. Eleverne skal have kendskab til relevante begivenheder fra historien, for at give dem forståelse for det samfund det lever i, deres nutid. Eleverne skal kende til relevante perioders årsagsforklaringer, for at sætte dem i stand til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Eleverne skal tilegne sig kronologisk overblik, så de forstår hvordan historieske begivenheder spiller ind på hinanden, og forstår hvordan det eventuelt kan påvirke vores fremtid. Historieundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning og demokratisk dannelse bredere. Det vil sige at der i undervisningen vil blive arbejdet ud fra elevernes individuelle holdningspunkter, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Der arbejdes med relevante historieske begivenheder, der er svarende til 9. klasse. De forskellige forløb er valgt ud fra kriterier fra Fælles Mål og Kanonpunkterne. Forløbene vil være prøveorienterede. 29

30 Der vil i de forskellige forløb blive arbejdet med korrekt brug af kilder og korret kildesøgning, så eleverne bliver i stand til at arbejde analyserende og problemløsende. Eleverne vil arbejde med tekster, kilder, film- og lydklip, der skal sætte dem i stand til at forstå deres fortid, nutid og fremtid. Der vil endvidere arbejdes med kronologisk overblik, så eleverne bliver i stand til at se og forstå historiens begivenheder i den rette sammenhæng. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film- og lydklip samt originale kilder. Der vil blive arbejdet med informationssøgning, så eleverne opnår korrekt brug af såvel trykte og elektroniske kilder. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. Årsplan historie 9.klasse LINK Undervisningsplan for geografi 9. klasse (underviser: Hanne wiehe) Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om 30

31 omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Undervisningsministeriet, Fælles mål, Geografi Formål: At eleverne: Tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Får forståelse af fremmede kulturer, og erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Tilegner sig en omverdenforståelse. Bliver klar til en mulig afgangsprøve. Indholdet i undervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1. Regionale og globale mønstre De globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Eleverne skal lære at forstå sammenhænge på forskellige niveauer både regionalt og globalt. 2. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Eleverne skal lære om udnyttelse af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen. Der arbejdes bl.a. med følgende begreber: det geologiske kredsløb, klima, landsformning (is, vand, vind). Eleverne skal lære at forstå sammenhængen mellem disse og deres betydning for menneskers levevilkår. 3. Kultur og levevilkår Menneskets levevilkår er under konstant forandring, da forhold og forandringer et sted på kloden påvirker forhold og giver forandringer et helt andet sted. Eleverne skal derfor arbejde med problemstillinger, der er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser, som retter sig mod levevilkår regionalt og globalt. I globaliseringarbejdet inddrages fremmede kulturer og forholdet mellem forskellige stater og folkeslag. Der skal bl.a. arbejdes med begreber som: byudvikling, befolkningsudvikling, globalisering og internationale konflikter. 31

Vedtægter. Gribskov efterskole

Vedtægter. Gribskov efterskole Vedtægter Gribskov efterskole april 2007 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Gribskov efterskole er oprettet i august 1983,

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Hoptrup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Vedtæger for den selvejende institution

Vedtæger for den selvejende institution Vedtæger for den selvejende institution Gymnastikefterskolen Stevns 1. Hjemsted, værdigrundlag og formål Stk. 1. Gymnastikefterskolen Stevns er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Skyum Idrætsefterskole 1: Værdigrundlag Skyum Idrætsefterskole baserer undervisningen og samværet på værdier

Læs mere

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole Vedtægter For den selvejende Undervisnings- institution Svenstrup Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Svenstrup Efterskole 1 Hjemsted og formål. stk. 1 stk.. 2 Svenstrup

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Haslev Fri Fagskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Vedtægter

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Vedtægter Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Vedtægter Vedtægter for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SUNDEVED EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR SUNDEVED EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR SUNDEVED EFTERSKOLE Vedtaget på generalforsamlingen den 13. april 2008 og den 13. maj 2008 Side 1 af 9 VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SUNDEVED EFTERSKOLE. 1. HJEMSTED OG FORMÅL.

Læs mere

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Idrætsefterskolen Ulbølle. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Idrætsefterskolen Ulbølle. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag 1 Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Idrætsefterskolen Ulbølle 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 2 Idrætsefterskolen Ulbølle er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Stk. 1. Faaborgegnens Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Stk. 1. Faaborgegnens Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Faaborgegnens Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 Vedtægter for den selvejende institution Vrigsted Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vrigsted Efterskole

Læs mere

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for Rantzausminde Efterskole Vedtaget på Generalforsamlingen 2014 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Rantzausminde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SALLING EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SALLING EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SALLING EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Salling Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen blev grundlagt

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution " Idrætsefterskolen Klintsøgaard"

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution  Idrætsefterskolen Klintsøgaard Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution " Idrætsefterskolen Klintsøgaard" 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. "Idrætsefterskolen Klintsøgaard" er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Efterskolen for Scenekunst

Efterskolen for Scenekunst Vedtægter for Efterskolen for Scenekunst 1. Navn, Hjemsted, formål og værdigrundlag Efterskolen for Scenekunst er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 1. August

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution SILKEBORG EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag.

VEDTÆGTER for den selvejende institution SILKEBORG EFTERSKOLE. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. VEDTÆGTER for den selvejende institution SILKEBORG EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Silkeborg Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution: Ågård Efterskole. 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægter for den selvejende institution: Ågård Efterskole. 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Vedtægter for den selvejende institution: Ågård Efterskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag stk. 1 Ågård Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. stk. 2 Ågård Efterskole er

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ollerup Efterskole Sang & Musik

Vedtægter for den selvejende institution Ollerup Efterskole Sang & Musik Vedtægter for den selvejende institution Ollerup Efterskole Sang & Musik 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Ollerup Efterskole Sang & Musik er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution. Sportsefterskolen Sjælsølund

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution. Sportsefterskolen Sjælsølund Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Sportsefterskolen Sjælsølund 1. Hjemsted og formål Sportsefterskolen Sjælsølund er en uafhængig og Selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR WALDEMARSBO EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR WALDEMARSBO EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Waldemarsbo Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.. Institutionen er oprettet den 19.januar 1978 og er hjemmehørende i Fakse Ladeplads i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej 50, 4180 Sorø. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution Roskilde Fri Fagskole

VEDTÆGTER for den selvejende institution Roskilde Fri Fagskole VEDTÆGTER for den selvejende institution Roskilde Fri Fagskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Roskilde Fri Fagskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

VOSTRUP EFTERSKOLE - Skole for Musik og Teater

VOSTRUP EFTERSKOLE - Skole for Musik og Teater VOSTRUP EFTERSKOLE - Skole for Musik og Teater 16.05.02 Vedtægter for den selvejende institution: VOSTRUP EFTERSKOLE SKOLE FOR MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Vostrup Efterskole

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION "EFTERSKOLEN SOLBAKKEN". 1. Hjemsted og formål.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION EFTERSKOLEN SOLBAKKEN. 1. Hjemsted og formål. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION "EFTERSKOLEN SOLBAKKEN". 1. Hjemsted og formål. Stk 1. Efterskolen Solbakken er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk 2. Institutionen havde

Læs mere

Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole

Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Djurslands Folkehøjskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution Institutionen er oprettet den 8. maj 2000 og har

Læs mere

VEDTÆGTER. For HØJSKOLEN MØN. levende ord og levende billeder

VEDTÆGTER. For HØJSKOLEN MØN. levende ord og levende billeder VEDTÆGTER For HØJSKOLEN MØN levende ord og levende billeder 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Højskolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 27. januar

Læs mere

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende institution Gødvad Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet i 1981 og har hjemsted

Læs mere

HASLEV IDRÆTSEFTERSKOLE

HASLEV IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR HASLEV IDRÆTSEFTERSKOLE 1. HJEMSTED, VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅL. 1) Haslev Idrætsefterskole er en uafhængig og selvejende institution, oprettet i 1891, beliggende Bregentvedvej 10, 4690 Haslev

Læs mere

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE Vedtægter for den selvejende institution KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE 1. Hjemsted og formål... Kostakademiet, Hover Sundhedshøjskole er en selvejende institution. Institutionen er oprettet den

Læs mere

Vedtægter for Tjele Efterskole

Vedtægter for Tjele Efterskole Vedtægter for Tjele Efterskole Revideret og godkendt 12-09-2011 Vedtægter for den selvejende institution Tjele Efterskole Hjemsted, formål, og værdigrundlag. 1 Stk. 1. Tjele Efterskole er en uafhængig

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution. Gellerup Højskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution. Gellerup Højskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Gellerup Højskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gellerup Højskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet

Læs mere

Kerteminde Efterskole

Kerteminde Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Kerteminde Efterskole 1. Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk 1: Kerteminde Efterskoleskole er en uafhængig, selvejende institution. Stk 2: Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Thyland Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution. Thyland Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Thyland Idrætsefterskole Indholdsfortegnelse: Hjemsted, formål og værdigrundlag side 2 Skolekreds side 2 Skolens drift side 3 Generalforsamlingen side 3 Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Galtrup Musik- og Idrætsefterskole er en privat uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Galtrup Musik- og

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ølgod Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Ølgod Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Ølgod Efterskole 1: HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1: Ølgod Efterskole er en uafhængig selvejende institution Stk. 2: Ølgod Efterskole er oprettet den 9. februar 1922

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk.1. Næsgaard Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Med

Læs mere

1 Hjemsted, formål og værdigrundlag

1 Hjemsted, formål og værdigrundlag 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag 1. Brejning Efterskole er en privat, uafhængig selvejende institution. 2. Brejning Efterskole er oprettet den 20. april 1996 og har hjemsted i Børkop Kommune. Brejning

Læs mere

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005 Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005 1. Hjemsted, formål og værdigrundlaget. stk. 1. Idrætsefterskolen Lægården er en uafhængig

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE. 1. Hjemsted og formål og værdigrundlag. Bråskovgård Efterskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted i Juelsminde Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE. 1. HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG. Stk.1 Stk.2 Klejtrup Musikefterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtaget på generalforsamling 30. april 2014 Vedtaget på ekstra ordinær generalforsamling 27. maj 2014 Vedtægter for den selvejende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Onsild Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Onsild Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Onsild Idrætsefterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Onsild Idrætsefterskole skole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

St. Andst Efterskole

St. Andst Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende institution St. Andst Efterskole Vedtaget på St. Andst Efterskoles stiftende generalforsamling den 15. januar 1983. Ændret ved generalforsamlingen den 28. marts 1988 den

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende undervisningsinstitution. Phønix Efterskole

VEDTÆGTER. For den selvejende undervisningsinstitution. Phønix Efterskole VEDTÆGTER For den selvejende undervisningsinstitution Phønix Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Phønix Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Efterskolen er oprettet

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Finderup Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægt for den selvejende institution. Finderup Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Vedtægt for den selvejende institution Finderup Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Finderup Efterskole er en privat, uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 17. maj 2014

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 17. maj 2014 Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 17. maj 2014 1. Hjemsted, formål og værdigrundlaget. stk. 1. Idrætsefterskolen Lægården er en uafhængig

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nordsjællands Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nordsjællands Efterskole Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby, 3200 Helsinge Tlf. 48 39 19 11 Fax 48 39 42 02 e-mail ne@ne.dk Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nordsjællands Efterskole 1. Hjemsted,

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole

VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestjyllands Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole Vedtægter for den selvejende institution

Han Herreders Ungdomsskole Vedtægter for den selvejende institution Aggersundvej 237 9690 Fjerritslev Tlf. 9821 1775 Fax 9821 2875 Giro 5 11 16 17 Internet: http://www.hhu.dk E-mail: info@hhu.dk Han Herreders Ungdomsskole Vedtægter for den selvejende institution 1: Hjemsted,

Læs mere

Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I

Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I 1. Hjemsted og formål Stk. 1. New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole.

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Nysted Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1 Hjemsted og formål. Stk. 1. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter. - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole.

Vedtægter. - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole. Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Den danske Husflidsefterskole i Skjern

Læs mere

Undervisningsplan dansk 9. klasse

Undervisningsplan dansk 9. klasse Undervisningsplan dansk 9. klasse (Underviser: Hanne Wiehe og Stine Rødbro) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Ranum Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Institutionen er oprettet den 24. april 2003 og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE Lagt på hjemmesiden d. 2/4-2013 1. HJEMSTED OG FORMÅL Stk. l. Lyngs Idrætsefterskole er en selvejende undervisningsinstitution,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 5. november 2005 Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 1: Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Andebølle Ungdomshøjskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

VEDTÆGTER. for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård.

VEDTÆGTER. for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård. VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård. 1. Hjemsted og formål stk. 1. Efterskolen Østergård er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for. Farsø Efterskole

Vedtægter for. Farsø Efterskole Vedtægter for Farsø Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Farsø Efterskole, Efterskolen ved Risgårde Bredning, er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen er stiftet

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY.

Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY. Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. 1. Efterskolen i Bakkerne - Try er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole.

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk 1. Kongeådalens Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Nordjyllands Idrætshøjskole.

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Nordjyllands Idrætshøjskole. Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Nordjyllands Idrætshøjskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Nordjyllands Idrætshøjskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Midtjysk Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution. Midtjysk Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Midtjysk Efterskole Vedtægter for den selvejende institution MIDTJYSK EFTERSKOLE, Ejstrupholm 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Midtjysk Efterskole er

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution FENSKÆR EFTERSKOLE 1: HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER for den selvejende institution FENSKÆR EFTERSKOLE 1: HJEMSTED OG FORMÅL VEDTÆGTER for den selvejende institution FENSKÆR EFTERSKOLE 1: HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1. Fenskær Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet på stiftende generalforsamling

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Vedtægter for Frøstruphave Efterskole

Vedtægter for Frøstruphave Efterskole Vedtægter for Frøstruphave Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Frøstruphave Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet af Kirkelig Forening for Indre

Læs mere

Vedtægter for Løgumkloster efterskole

Vedtægter for Løgumkloster efterskole 1 Vedtægter for Løgumkloster efterskole Luthersk Missionsforenings Efterskole 6240 Løgumkloster 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Løgumkloster Efterskole er en privat, uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

VEDTÆGTER. TronsøSkolen

VEDTÆGTER. TronsøSkolen VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION TronsøSkolen Hjemsted og formål 1 Stk. 1. TronsøSkolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 17. november

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Risskov Efterskole & Sansestormerne, kombineret hus-, hånd- og efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Risskov Efterskole & Sansestormerne, kombineret hus-, hånd- og efterskole Vedtægter for den selvejende institution Risskov Efterskole & Sansestormerne, kombineret hus-, hånd- og efterskole INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn og hjemsted 2. Værdigrundlag 3. Formål 4. Skolekredsen 5.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Skovbo Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution. Skovbo Efterskole Side 1 af 12 Dato 13-07-2009 Vedtægter for den selvejende institution Skovbo Efterskole Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Uddybning af værdigrundlag Retningslinier for valg til bestyrelsen Retningslinier

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Gunslevholm Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution Gunslevholm Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Gunslevholm Idrætsefterskole 1. Hjemsted og formål. Stk.1. Gunslevholm Idrætsefterskole er en uafhængig og selvejende institution. Stk.2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Vedtægter for Risskov Efterskole

Vedtægter for Risskov Efterskole Vedtægter for Risskov Efterskole Fælles vedtægter for Risskov Efterskole & Sansestormerne Skolens vedtægter herunder er godkendt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Vedtægter for den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole 10. april 2003 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Hardsyssel Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE.

Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE. Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Nøvlingskov Efterskole, der er oprettet ved stiftende repræsentantskabsmøde den 9. sept. 1982, er en uafhængig,

Læs mere

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården

Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 17. maj 2014 1. Hjemsted, formål og værdigrundlaget. stk. 1. Idrætsefterskolen Lægården er en uafhængig

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere