Projekt forløb/indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt forløb/indhold"

Transkript

1

2

3 Projektbeskrivelse Projekttitel Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede oversvømmelser af punktkildeforureninger i Kystzonen (KIMONO) Baggrund KIMONO beskriver udviklingen af en ny dansk teknologi eller ny generation integreret model- og moniteringsværktøj til vurdering og risikostyring af forureningsspredning fra punktkilder i kystzonen, der trues af klimagenererede oversvømmelser fra multiple domæner dvs. grundvand, vandløb, søer og havet. Behovet og rammen for dette projekt er udkast til lov om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer, der lægger op til en løbende revurdering (hvert 6. år) af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer, baseret på statsligt udarbejdede oversvømmelseskort og kommunale risikostyringsplaner. I kystzoneoplande er vandets veje særligt komplekse. Samtidig er det hydrologiske kredsløb i kystzonen og i de nedre dele af vandløbssystemet i høj grad dynamisk. Vandstanden fluktuerer på såvel døgn- og årsbasis som i forbindelse med ekstremhændelser, hvorved der er væsentlige ændringer i både de terrænnære grundvandsspejl og i hvordan vandets veje og interaktionen mellem delsystemerne foregår (på overfladen, overfladenær afstrømning, drænafstrømning, grundvandsafstrømning i terrænnære magasiner og udveksling med dybere magasiner, vandindvinding samt grundvandsudveksling med fjord og hav). Samtidig indeholder kystzonen med dens byområder typisk beliggende i bunden af fjorden en lang række punkt- og fladekilder som kan bringes i risikozonen som følge af de ændrede strømningsveje og vandspejlsforhold i grundvand og overfladevand. Håndtering af oversvømmelsesrisiko er en væsentlig udfordring og rød tråd gennem udviklingen af KIMONO teknologien, idet en effektiv udpegning af udvaskningsrisici omkring punktkilder og sårbare parceller til recipienter i kystzonen vil forudsætte en kombineret vurdering af sandsynligheden for oversvømmelser samt en vurdering af potentielle negative følgevirkninger for infrastruktur, miljø, drikkevand osv. Vurdering af sandsynligheden for oversvømmelse vil i kystzonen forudsætte en modelbaseret tilgang baseret på en deterministisk grundvands-overfladevandsmodel med input fra en regional klimamodel som kvalitetssikres af med reviews af model- og risikostyringsekspert og ved interaktion med interessenterne (Henriksen et al., 2009). Vurdering af potentielle negative følgevirkninger vil afhænge af punktkildens eller den sårbare parcels nærmere karakteristika. Den nærmere vurdering af potentielle skadevirkninger på infrastruktur, miljø og drikkevand mm vil som minimum forudsætte en aktiv involvering af interessenter og fagfolk med specialviden på potentielt berørte områder. Kommunerne har myndighedsopgaven med udarbejdelse af risikostyringsplaner. Regionerne har myndighedsopgaven med sikring og oprydning af punktkilder samt monitering omkring punktkilder. Disse opgaver skal iøvrigt koordineres med vandplanerne som miljøcentrene har ansvaret for. KIMONO teknologien har fokus på integreret modellering, monitering, interessentinvolvering og risikostyring. Formål Udvikling af et koncept til effektiv integreret vurdering, modellering og monitering af terrænnære vandstrømninger og forureningsspredning fra punktkilder i kystzonen til brug i Regioner og Kommuner. Specifikt er der 5 delformål med projektet, som udvikles og testes for Horsens by området i oplandet til Horsens fjord: 1

4 Udvikling, udforskning og test af delkoncept for modellering af grundvands- og overfladevandsafstrømning, partikelbaner og stoftransport i case området (MIKE SHE/MIKE 11 med randbetingelser fra DK model og input fra nedskaleret DMI global/regional klimamodel) Udvikling og test af delkoncept for monitering af punktkildeforureninger i terrænnært grundvand i case området Udpegning af lokale områder på en lille skala der er truet af oversvømmelse fra grundvand, vandløb og/eller havet, herunder klimaændringernes betydning for oversvømmelsesrisikoen Modelworkshops med aktiv interessentinvolvering med vurdering af truede punktkilder og risikostyring Formidling af projektresultater og diffusion af KIMONO konceptet til andre kystzone områder med henblik på implementering af det udviklede værktøj til integreret vurdering og risikostyring hos rådgivende ingeniørfirmaer, regioner og kommuner. Forventede miljømæssige effekter og vurdering af markedspotentiale KIMONO giver mulighed for en progressiv tilgang til håndtering af punktkilder i kystzonen, der er truet af klimaændringer. Vurdering af oversvømmelsesrisici fra grundvand, vandløb, søer og hav i et klima under forandring kan ikke alene baseres på historiske data, men forudsætter en modelbaseret fremskrivning af klimascenarier og disses konsekvenser for det hydrologiske kredsløb og effekter på forureningsspredningen fra punktkilder. Herved kan der udarbejdes kort over punktkilders sårbarhed i forhold til potentielle oversvømmelsestrusler fra klimaændringer. Dette vil kunne anvendes i forhold til prioritering af punktkilderne. I øvrigt vil modellen med ændrede strømningsveje samt, med interessenternes bistand kunne bidrage til risikovurderinger af de skader, der vil kunne ske på infrastruktur, miljø og drikkevand. Der vil være store miljømæssige gevinster ved et sådant værktøj til proaktiv integreret vurdering og monitering, som kan anvendes med aktiv interessentinvolvering. Dels som følge af at effekterne af klimaændringer i kystzonen herved kommunikeres og visualiseres og gøres gennemsigtige for offentligheden og de mange aktører i kystzonen. Samtidig giver KIMONO mulighed for at iværksætte nye læringsprocesser, der kan bidrage til vurdering af behov for risikostyring og yderligere overvågning, som et resultat af de modelworkshops, der gennemføres. Herved kan offentlighedens bevågenhed og engagement skærpes og den adaptive kapacitet af det samlede vandforvaltningssystem forøges (Regioner, Kommuner, Statens Miljøcentre, GEUS og interessenter). Samtidig kan et grundlag for vurdering af mulige tilpasnings- og afværgeforanstaltninger som følge af behov for klimasikring og risikostyring i forhold til punktkilder udvikles og afprøves med henblik på en senere implementering i andre områder med tilsvarende problemer (i første omgang købstæder i Østjylland og Østdanmark beliggende ved vandløbsudløb i fjorde). Samlet giver KIMONO dermed mulighed for at udvikle og afprøve en helt ny generation adaptiv forvaltning fokuseret på punktkilder i et varmere klima, der muliggør et åbent samarbejde mellem stat, region, kommuner, interessenter, borgere og forskere hvor videnskab, politik og beslutningstagning integreres. Tilskyndelseseffekt Projektet er et grundforskningsprojekt, hvor der indgår nogle elementer af udvikling af et modelkoncept, en test af dette koncept og et moniteringsnetværk. GEUS og projektgruppens øvrige deltagere har ikke mulighed for at udvikle KIMONO teknologien og skaffe indtjening på denne nyudvikling. Derfor er et tilskud til udvikling af det beskrevne KIMONO koncept en nødvendighed. Den nye KIMONO teknologi vil, når den er færdigudviklet ved afprøvning af konceptet for Horsens by, kunne anvendes i andre kommuner og regioner til vurdering af oversvømmelsesrisici og risikostyring i kystzonen målrettet punktkildeforureninger håndtering af klimaændringer. Ved at inddrage rådgivende ingeniørfirmaer og øvrige kommuner i Trekantsområdet fra starten i projektet og aktivt 2

5 involvere dem i modelworkshops, skabes der mulighed for at disse dels kan bidrage til udviklingen af en relevant og effektiv teknologi, dels kan få et ejerskab til det færdigudviklede KIMONO koncept ved at have været involveret lige fra starten i udviklingsprocessen. Efterfølgende kan de rådgivende firmaer anvende KIMONO konceptet og sikre indtjening både i Danmark og i udlandet ved efterfølgende anvendelse i forbindelse med rådgivningsopgaver. Hvis ansøgeren alene skulle have gennemført projektet ville det ikke være muligt, at etablere et konkret studieområde omkring Horsens by i form af en højopløselig lokal hydrologisk model, eller at sikre samarbejde med bygningsingeniøruddannelsen på VIA University College (tidligere Horsens Teknikum). Studieområdet omkring Horsens by og Horsens fjord oplandet sikrer, at der i uddannelsesmæssig sammenhæng kan arbejdes videre med konkrete problemstillinger og med klimasikring af kystzonebyer bl.a. i relation til punktkildeforureninger. Et tilskud kan desuden gøre det muligt at etablere et nyt moniteringsnet bestående af grundvandsboringer og online pejlestationer. Projekt forløb/indhold WP1 Interceptionsfase (GEUS, samt RM, HK, VIA) I denne fase vil der blive foretaget en foreløbig vurdering af potentielle oversvømmelsesrisici, baseret på kort over oplandets vandløb, arealanvendelsen og terrænkoterne. Der vil blive foretaget en beskrivelse af historiske oversvømmelseshændelser i nærheden af Horsens by. Det vurderes kvalitativt, hvordan klimaændringer påvirker forekomsten af oversvømmelser, baseret på tilgængelige studier i lignende oplande (f.eks. Roosmalen et al., 2007) samt den aktuelle viden om klimaændringernes påvirkning af nedbør, fordampning og havvandstand. Baseret på denne analyse vil der blive udpeget områder, som vurderes at være truet af oversvømmelser, enten som følge af stigende grundvandsstand, oversvømmelser fra vandløb eller indtrængning af havvand. På baggrund heraf fremstilles kort, der viser dels hvilke områder af Horsens by, som i væsentlig grad er truet af oversvømmelse, dels hvilken type oversvømmelse (grundvand, vandløb, hav), som de enkelte områder er truet af. For de områder, der kategoriseres som værende truet af oversvømmelse, vil der blive foretaget en vurdering af risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer. Dette inkluderer en kortlægning af forurenede grunde. Der vil i den forbindelse blive fremstillet et kort med fordelingen af de kendte og potentielle forurenede områder i Horsens by. Sammenholdt med oversvømmelseskort foretages en indledende risikovurdering af hvilke grunde, som vil blive påvirket. Der vil blive udarbejdet et koncept for integreret modellering og monitering af vandkredsløbet i byer generelt og efterfølgende specifikt for Horsens by. Konceptet vil blive udarbejdet baseret på en litteraturgennemgang samt under hensynstagen til forventede fremtidige klimaændringer. Der etableres desuden et overblik over historiske målinger af hydrologiske variable med fokus på vandstand i hhv. grundvand, vandløb og havet. Et eksisterende moniteringsnetværk, som for nylig er blevet etableret i forbindelse med EU Interreg projektet CLIWAT (www.cliwat.eu), vil blive udbygget således, at der opnås en hensigtsmæssig geografisk dækning af den centrale del af Horsens by, bl.a. under hensynstagen til dels kortlægningen af oversvømmelsestruede arealer og dels kortlægningen af forurenede grunde (se ovenfor). Det tilstræbes at opnå målinger fra både terrænnært grundvand, vandløb og havet. Måleprogrammet vil blive etableret således, at der opnås målinger både i ekstreme situationer, samt under mere normale klimatiske perioder. Nye moniteringspunkter vil desuden blive lokaliseret under hensyntagen til, hvor de største effekter og den største sårbarhed i forhold til klimaændringerne forventes at ville optræde. 3

6 Milepæl nr. 1: At tilvejebringe grundlaget for de efterfølgende oversvømmelsesanalyser for Horsens by. Leverance nr. 1: (a) Kort med foreløbig risikovurdering for oversvømmelser i Horsens by, (b) Kort over forurenede grunde som er markant truet af stigende vandstande og oversvømmelser og (c) Plan for udbygning af eksisterende moniteringsnetværk i Horsens by. WP2 Nedskalering af klimamodeldata (GEUS) Den fremtidige klimaudvikling afhænger af emissionen af drivhusgasser. IPCC (2000) har formuleret en række emissionsscenarier, som bl.a. baserer sig på forskellige antagelser om verdens økonomiske udvikling. Der skal udvælge ét eller flere scenarier, som beskriver udviklingen i drivhusgaskoncentration frem til år Vha. globale klimamodeller kan klimaets udvikling predikteres som funktion af drivhusgaskoncentrationen. De globale klimamodeller har imidlertid en meget grov geografisk opløsning, hvilket giver en utilstrækkelig information om de lokale klimatiske forhold. Det er derfor nødvendigt at nedskalere resultaterne fra den globale klimamodel, hvilket her vil blive gjort vha. en regional klimamodel. Den regionale klimamodel kan producere klimadata med en opløsning på ned til ca. 10 x 10 km, hvilket opfylder kravene til nærværende projekt. Resultaterne fra en række regionale klimamodeller, bl.a. DMI s model HIRHAM, er tilvejebragt i klimaprojekterne PRUDENCE og ENSEMBLE og er tilgængelige på DMI s hjemmeside. Resultaterne fra de regionale klimamodeller er imidlertid ofte behæftet med systematiske fejl, f.eks. er antallet af nedbørsdage ofte for stort, ligesom estimatet for årlig nedbør eller fordampning er fejlbehæftet. Det er derfor nødvendigt at korrigere resultaterne således, at de stemmer bedre overens med historiske observationsdata. Der er desuden behov for forudsigelser af havniveauændringer. IPCC (2001) angiver globale havniveaustigninger på mellem 9 og 88 cm i løbet af det 21. århundrede. Det estimat blev efterfølgende nedskaleret til mellem 18 og 59 cm i IPCC (2007). De nyeste forskningsresultater (f.eks. Pfeffer et al., 2008; Rahmstorf, 2007) viser imidlertid, at det seneste estimat fra IPCC er undervurderet, og at der frem til år 2100 kan forventes havniveaustigninger på op til en meter. Indregnes isostatiske ændringer må der på det nuværende vidensgrundlag forventes en havniveaustigning på mellem en halv og en hel meter i perioden frem til år Milepæl nr. 2: Udarbejdelse af nedskalerede og fejlkorrigerede data for fremtidigt klima. Leverance nr. 2: Data for fremtidigt klima (nedbør, temperatur, fordampning) og havniveau på daglig basis samt notat, hvor de anvendte metoder og resultater beskrives. WP3 Regional hydrologisk model (GEUS) Mange større danske kystbyer er placeret i nedstrøms ende af et hydrologisk opland. Der sker derfor en indstrømning af vand til byområderne både via vandløb og grundvandssystemerne, som bringer regnvand, der er faldet i den opstrøms ende af oplandet, ned til byen. Hvis effekterne af klimaændringer skal beskrives troværdigt, er det derfor vigtigt at kunne bestemme indstrømningen til byområdet, for hvilket der opstilles en detailmodel (se WP4). I nærværende projekt vil dette blive gjort ved anvendelse af resultater fra en regional hydrologisk model. Først anvendes den nationale vandressourcemodel, også benævnt DK-modellen (Henriksen et al., 2003), til at bestemme indstrømning via vandløb og grundvand på grænserne til den lokale model. DK-modellen har tidligere med succes været anvendt til at kvantificere effekten af klimaændringer (Sonnenborg et al., 2006). DK-modellen er opstillet for hele Danmark, og det vil derfor have stort potentiale, hvis den kan benyttes til at generere randbetingelser til lokale modeller. Da DK-modellen som nævnt dækker 4

7 hele Danmark, er opløseligheden forholdsvis lav, hvilket kan være en begrænsning for anvendelsen som randbetingelse til en lokal model. For at teste dette, udvikles der en hydrologisk model for oplandet til Horsens Fjord. Horsens Fjord modellen vil have en opløsning, der ligger mellem DKmodellen og den lokale model. Ved sammenligning af resultater fra DK-modellen og Horsens Fjord modellen vil det være muligt at vurdere, om DK-modellen i det aktuelle tilfælde, men også for andre lignende lokaliteter i den østlige del af Danmark, producerer resultater for vandfluksen på grænsen til lokalmodellen, som er tilstrækkeligt nøjagtige. Samtidig vil resultaterne fra denne arbejdspakke kunne illustrere, i hvor høj grad det er nødvendigt at anvende tidsvarierende randbetingelser til lokalmodellen frem for stationære værdier, som er betydeligt mindre arbejds- og tidskrævende. Milepæl nr. 3: Udarbejdelse af koncept og modelsystem, som beskriver indstrømning til en lokal model Leverance nr. 3: Resultater for grundvands- og overfladevandsindstrømning til den lokale model i nutidigt og fremtidigt klima. WP4 Beskrivelse af lokalgeologi og opstilling af lokal hydrologisk model (RM, GEUS, HK, VIA) Til vurdering af klimaændringernes effekt på strømningsveje, vandstande og udvaskning af miljøfremmede stoffer vil der blive opstillet en hydrologisk model for den centrale del af Horsens by. Modellen vil beskrive det hydrologiske kredsløb for byen inklusiv nedbør, fordampning, grundvandsstand, vandstand i vandløb samt havvandsstand. Modellen vil få en meget høj opløsning (af størrelsesorden 25 m), hvilket vil gøre modellen i stand til at beskrive terrænhøjden (baseret på den digitale højdemodel) og dermed overfladenær vandstrømning meget præcist. Der vil blive opstillet en ny geologisk model for fokusområdet, hvor specielt de terrænnære jordlag, som i byområder ofte er forstyrret af menneskelig aktivitet (f.eks. fyldjord, gruskastning omkring kloakrør og andre konstruktioner), vil blive beskrevet så detaljeret som muligt. Dette forventes at være vigtigt for simuleringen af grundvandsstrømning i jordlagene tæt på terræn, som under nuværende klimatiske forhold i mange områder ligger over grundvandsspejlet, men som i fremtiden kan forventes at blive vandmættet. Ud over tolkning ud fra eksisterende og tidligere udførte boringer vil der blive udført yderligere 10 boringer til ca. 10 meters dybde i områder, hvor datatætheden er af mindre omfang. Boringerne filtersættes for senere vandprøvetagning og for at kunne agere i et moniteringsnet. Boringerne udstyres med vandstandsloggere for anvendelse til kalibrering af modellen. Modellen vil blive opstillet således, at den også kan beskrive vandstanden i de vandløb, der gennemskærer byen, samt konsekvenserne af at vandløbene går over deres bredder. Det vurderes at være realistisk, at sådanne hændelser kan opstå i et fremtidigt klima med stigende havniveau og med større nedbørsmængder. Den opstillede lokale model vil blive koblet til den regionale hydrologiske model (WP3), som beskriver indstrømningen til byområdet. Efterfølgende vil modellen blive kalibreret og valideret mod hydrologiske data fra fokusområdet. Først kalibreres modellen mod det datasæt, som typisk er tilgængelig for et kystnært byområde. Da der ikke er væsentlige vandindvindingsinteresser og da vandløbsvandstande normalt ikke måles tæt på havet, vil dette datasæt være relativt begrænset. I næste skridt vil der yderligere blive anvendt data fra det udvidede moniteringsnetværk (WP1) i kalibreringen. Det forventes, at anvendelsen af data fra moniteringsnetværket vil resultere i en reduktion i usikkerheden på kalibreringsparametrene og dermed også på usikkerheden af modellens forudsigelser af det fremtidige hydrologiske respons på klimaændringerne. Det forventes herved, at værdien af lokale moniteringsnetværk kan illustreres. Yderligere forventes det, at modellen kan assistere i udpegningen af fremtidige moniteringspunkter. 5

8 Milepæl nr. 4: Opstilling af lokal hydrologisk model for Horsens by. Leverance nr. 4: Notat som beskriver opstilling af lokal model, kobling til regional model, kalibrering samt værdi af lokalt moniteringsnetværk. WP5 Forudsigelse af klimaeffekter (GEUS) Modellen udviklet i WP4 vil blive anvendt til at kvantificere de hydrologiske effekter af fremtidige klimaændringer, hvor klimaprognoserne udviklet i WP2 bliver anvendt som input. Baseret på bl.a. Roosmalen et al. (2009) forventes klimaændringerne specielt at resultere i (1) højere grundvandsstand med forøget strømning i de sekundære terrænnære grundvandsmagasiner til følge, hvilket potentielt kan resultere i mobilisering af miljøfremmede stoffer beliggende i deponier tæt på jordoverfladen, (2) ekstreme vandstande i vandløb, hvilket kan medføre oversvømmelser af de ånære områder med uhensigtsmæssige konsekvenser for beboelser, infrastruktur, m.v. til følge samt (3) oversvømmelser fra havet, som i stormsituationer vil overstige terrænkoten i havneområder og de bagvedliggende områder med lavt terræn. De forurenede grunde inddeles i en række stofspecifikke kategorier. Opdelingen understøtter de forskellige stoffers respons på oversvømmelser, idet eksempelvis en lang række af tungmetallerne er bundet relativt godt til jorden under normale ph forhold, mens mere flygtige komponenter som chlorerede opløsningsmidler, og olierelaterede komponenter som BTEX er hurtigere vil mobiliseres og respondere på oversvømmelser. Opdelingen vil hjælpe til at risikostyre og dermed prioritere mellem forskellige forureninger ud fra deres vandopløselige- og tilgængelige egenskaber. Yderligere søges det at opdele stofferne ud fra økotoksikologiske effekter, for at differentiere i forhold til giftighed. For en eller flere af de kritiske forureningslokaliteter vil der blive gennemført partikel- og stoftransportsimuleringer, som kan belyse hvilke nye strømningsveje vand og stof vil følge, og hvor stor risikoen for forøget udvaskning af forurenede stoffer er. Det forventes, at oversvømmelser (fra hav eller vandløb) og de stigende nedbørsmængder vil resultere i en øget nedsivning gennem de forurenede grunde, som i kombination med den stigende grundvandsstand i de sekundære grundvandsmagasiner vil forøge risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra deponier og forurenede grunde. Det vil blive identificeret, hvor der vil optræde oversvømmelser med lille, middel eller stor sandsynlighed og hvilke konsekvenser det vil få på udvaskningen fra punktkilderne. Dette vil blive illustreret på kort. Værdien af at etablere et moniteringsnetværk for det kystnære byområde vil blive vurderet ved at sammenligne resultaterne fra modellen kalibreret mod hhv. kun de traditionelle historiske data og modellen kalibreret mod dataene i det etablerede moniteringsnetværk. Da sidstnævnte model indeholder større informationsmængde, må det forventes, at denne model giver de mest troværdige resultater for fremtidens hydrologiske forhold. Forskellen mellem resultaterne fra de to modeller vil blive kvantificeret, for her igennem at illustrere værdien af at opstille et moniteringsnetværk. Den lokale model vil desuden blive anvendt til at undersøge, hvilke yderligere data der vil give størst informationsværdi til modellen, hvilket kan danne basis for en eventuel fremtidig udvidelse eller justering af moniteringsnetværket. Milepæl nr. 5: Beregning af hydrologiske effekter af klimaændringer for Horsens by. Leverance nr. 5: (a) Kort over Horsens by, hvoraf det fremgår om sandsynligheden for oversvømmelse er lille, middel eller stor, (b) Notat der beskriver effekten af klimaændringer for Horsens by, 6

9 herunder potentiel udvaskning fra deponier. (c) Illustrationer og animationer af klimaændringernes effekt på vandstande og stoftransport fra deponier. WP6 Interessentinvolvering og modelworkshops (HK samt RM, GEUS, VIA) Der udarbejdes tidligt i projektet en interessentinvolveringsplan, der beskriver den nærmere plan og spilleregler for involvering af interessenter og offentlighed i modelleringsprocessen og risikostyringsplanlægningen. Der vil blive udarbejdet et koncept for interessentinvolvering i forbindelse med modelleringsworkshops. Som følge af modelleringens centrale betydning for visualisering og kommunikation af hvordan klimaændringer i tid og rum vil ændre strømningsveje, grundvandsspejl og sandsynligheder for oversvømmelser og som følge af behovet for aktiv involvering af mange forskellige interessenter, er der behov for at opstille en interessentinvolveringsplan for de planlagte modelworkshops. Interessentinvolveringsplanen beskriver spillereglerne for den planlagte involvering af interessenterne i modelleringsprocessen, risikoanalyse og risikostyringsplanlægningen dvs. i forbindelse med de forskellige faser af modelopstillingen, scenarieudviklingen og risikostyringsplanlægningen. Interessentinvolveringsplanen vil blive beskrevet og drøftet med alle relevante interessenter og vil indeholde en strategi for, hvordan man forventer at håndtere og kommunikere hvilke områder, der er i farezonen og potentielt har stor, moderat og lille sandsynlighed for oversvømmelse som følge af klimaændringer. Der vil også indgå en strategi for risikoanalyse og udarbejdelsen af risikostyringsplaner i relation til punktkilder, hvor emner såsom usikkerhed og risikovillighed er centrale elementer. Interessentinvolveringsplanen vil som minimum adressere følgende spørgsmål: Hvornår og på hvilket niveau gennemføres interessentinvolveringen. Der udarbejdes lister over de interessenter, der forventes involveret på forskellige trin i processen (fx i de tre modelworkshops) og disse informeres herom, ligesom det beskrives, hvordan interessenterne helt konkret vil blive involveret (før, under og efter de enkelte workshops) og i forhold til faserne i modellering og risikostyring. Udover interessenter fra Horsens by vil rådgivende ingeniører og interessenter fra udvalgte kommuner fra trekantsområdet blive inviteret som deltagere i modelworkshops. Der afholdes tre modelworkshops med henblik på involvering af interessenter i modelopstilling, scenarieudvikling og risikostyring. Det er vigtigt at modellen og scenarieudviklingen foregår ved aktiv involvering af de mange interessenter, af hensyn til en gennemsigtig og troværdig model. I risikostyring er håndtering af både usikkerheder og risikovillighed central, og engagering af projektets interessenter er derfor nødvendig med henblik på erfaringsudveksling, dialog og øget indbyrdes forståelse. Til hvert af de tre workshops foretages der et valg mht. design af workshop, som eksplicit beskriver formål, dagsorden, involvering af interessenter og temaer / hovedspørgsmål som workshoppen skal forholde sig til. Den første workshop er placeret midt i processen med opstilling og kalibrering af lokal model (WP4). Hovedtemaet for den første workshop bliver modeludvikling. Den anden workshop er placeret midt i processen med modelsimuleringer og scenarieudvikling (WP5). Hovedtemaet for denne modelworkshop bliver scenarieudvikling. Den sidste workshop er beliggende efter at WP5 er afsluttet, og vil have fokus på såvel en drøftelse af udarbejdede kort over sandsynligheder for oversvømmelser samt analyser af potentielle skadevirkninger som følge heraf. Hovedtemaet på den tredje workshop bliver derfor risikostyring. De spørgsmål, der tages op på de enkelte workshops, vil give input til spørgsmål og temaer, der har særlig relevans i risikostyringen / modelleringsprocessen. På alle workshops får de deltagende interessenter mulighed og pligt til at give feedback til data og konceptualisering, modelopstilling, kalibrering og simuleringer med henblik på udvikling af troværdige og pålidelige modelscenarier til brug for risikostyring i byområder i 7

10 kystzonen. Der vil blive foretaget modelreviews og deltagelse på workshops af modelekspert (Jens Christian Refsgaard, GEUS) og af en udpeget risikostyringsekspert fra By- og Landskabsstyrelsen. Milepæl nr. 6: Kvalitetssikring af modelopstilling, scenarieudvikling og risikoanalyse/-styring. Leverance nr. 6: (a) Interessentinvolveringsplan (b) Delrapport af kvalitetssikret hydrologisk model (c) Delrapport af risikostyringsplan (d) Delrapport af evaluering af interessentinvolveringsproces i forbindelse med modelworkshops. WP7 Formidling (RM, GEUS, HK, VIA) KIMONO lægger op til at projektdeltagerne i fællesskab løbende kommunikerer projektets resultater og fremskridt til de øvrige interessenter og offentligheden i form af nyhedsbreve og dialogmøder (de 3 modelworkshops). Denne kommunikation vil være i populær form i relevante fagblade fx (Teknik og Miljø KL), Dansk Vand (Danva). Nyhedsbreve vil blive sendt ud til samtlige projektdeltagere som pdf fil og desuden formidlet via CLIWAT hjemmesiden (www.cliwat.eu) og Klimatilpasningsportalen (www.klimatilpasning.dk) til øvrige interesserede. Der afholdes desuden et slutseminar, hvor projektets resultater vil blive videreformidlet til kommuner, regioner, miljøcentre og andre med interesse for den udviklede KIMONO teknologi. Den udviklede teknologi for kvantificering af klimaændringernes effekt på strømningsveje og udvaskningsrisiko i kystnære egne vil blive stillet til rådighed for interesserede danske rådgivere, som frit vil kunne modne, anvende og sælge produktet kommercielt. Milepæl nr. 7: Faglig og klar formidling af projektresultater. Leverance nr. 7: (a) 4 Nyhedsbreve udarbejdet i forbindelse med modelworkshops og slutseminar, (b) Slutseminar for eksterne deltagere (c) Projektrapport (slutrapport incl. resultater og evaluering af slutseminar). Det beskrevne projekt kan primært karakteriseres som værende et grundforskningsprojekt. Store dele af projektaktiviteterne udmærker sig ved, at de ikke har været gennemført tidligere, f.eks. anvendelse af klimascenarier på lokal skala til at belyse de fremtidige effekter på oversvømmelser og udvaskningsrisiko i bymæssig bebyggelse. Det forventes imidlertid, at resultaterne, som projektet genererer, vil have stor almennyttig interesse for mange kommuner i Danmark, og at der derfor vil være et potentielt kommercielt marked for teknologien, som miljørådgivere i Danmark kan udnytte. Projektorganisation og kvalitetssikring Projektet gennemføres som et samarbejde mellem GEUS, Region Midtjylland, Horsens Kommune og VIA UC. Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen (HJH) fra GEUS vil fungere som projektleder. HJH har stor projektledererfaring fra lignende projekter. HJH har arbejdet intenst med klimatilpasning siden 2005, bl.a. via projekterne NEWATER, CLIWAT, PRECIOUS samt Energistyrelsens klimaportal. HJH vil udover projektledelsen af det samlede projekt være ansvarlig for arbejdspakkerne WP1 og WP3. Seniorforsker Torben Obel Sonnenborg (TSO) fra GEUS er ekspert på klimaændringer og hydrologisk modellering. TSO har arbejdet med klimaændringer og klimatilpasning i adskillige projekter de sidste fire år, bl.a. i forskningsprojekterne CLIWAT, BaltCICA, PRE- CIOUS, HYACINTS og HOBE. TSO deltager desuden i det nystartede klimacenter (finansieret af det strategiske forskningsråd), som netop er blevet etableret med Jens Hesselbjerg Christensen (DMI) som projektleder. TSO vil primært være involveret i WP2, WP3, WP4 og WP5, hvoraf han vil ansvarlig for WP2 og WP5 (se organisationsdiagram nedenfor). 8

11 Samarbejdspartnere: Region Midtjylland Horsens Kommune VIA UC, Bygningsingeniøruddannelsen Geolog Rolf Johnsen (RJ) Region Midtjylland er ekspert indenfor hydrogeologisk modellering og monitering samt undersøgelser af afværgetiltag i forbindelse med punktkildeforureninger. RJ har tidligere været projektleder omkring pilotstudier i forbindelse med BURVAL og er i øjeblikket projektkoordinator for CLIWAT. RJ vil primært være involveret i WP1, WP4. RJ er ansvarlig for den lokale model i arbejdspakke WP4. Kontorchef Jes Pedersen (JP) Region Midtjylland har arbejdet indenfor grundvandsforureningsområdet i 20 år, heraf flere år som underviser i miljøgeologi ved Århus Universitet. JP har stor indsigt og erfaring indenfor grundvandsområdet. JP vil primært være involveret i WP6 og WP7. JP er ansvarlig for formidling i arbejdspakke WP7. Naturchef og ferskvandsbiolog Keld Rasmussen (KRA), Horsens kommune har 20 års erfaring i vandløbs- og miljøforvaltning og er ansvarlig for områderne: Landbrug, Grundvand, Natur og vandløb, Friluftsliv og Parker i Horsens kommune. KRA er ansvarlig for WP6 interessentinvolvering og modelworkshops, i et tæt samarbejde med projektgruppens øvrige deltagere. Geolog Inga Sørensen (IS) VIA UC deltager har stor indsigt og erfaring hydrogeologi og jordforurening. IS s deltagelse sikrer at der i uddannelsesmæssige sammenhæng på bygningsingeniøruddannelsen VIA UC kan arbejdes videre i studieområdet Horsens. Med henblik på kvalitetssikring af modelopstilling og scenarieudvikling deltager forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS (indgår som del af GEUSs medfinansiering). Kvalitetssikring af risikoanalyse og risikostyringsplanlægning foretages af NN, Miljøstyrelsen. Kvalitetssikringsproceduren beskrives i interessentinvolveringsplanen (der også vil indeholde udpegning af følgegruppe for projektet). Projektejer hos GEUS er statsgeolog Heidi C. Barlebo. 9

12 Budget GEUS Timeforbrug Budget Person WP1 WP2 WP3 WP4 WP5 WP6 WP7 Total (kr) HJH TSO JCR Forsker I alt Drift IT Data Transport Møder Beløb Total budget GEUS Egenfinansiering Ansøgt beløb Region Midtjylland Person WP1 WP2 WP3 WP4 WP5 WP6 WP7 Total (kr) Jes Pedersen Rolf Johnsen I alt Drift IT Data Transport Møder Seminar Beløb Ansøgt beløb RM Egenfinansiering Total budget RM Horsens kommune Person WP1 WP2 WP3 WP4 WP5 WP6 WP7 Total (kr) Keld Rasmussen I alt Drift IT Data Transport Møder Workshops Beløb Ansøgt beløb HK Egenfinansiering Total budget HK VIA UC Person WP1 WP2 WP3 WP4 WP5 WP6 WP7 Total (kr) Inga Sørensen Drift IT Data Transport Møder Beløb Ansøgt beløb HK Egenfinansiering Total budget VIA

13 SAMLET PRO- JEKT WP1 WP2 WP3 WP4 WP5 WP6 WP7 Total (kr) I alt timer Drift IT Data Transport Møder Worksh. Beløb Ansøgt beløb IALT Egenfinansiering IALT Total budget IALT Der er i projektansøgningen for GEUS benyttet ITF timesatser for forsker fremskrevet til 2010 på 804 kr. pr. time og for seniorforsker/-rådgiver på 945 kr. pr. time (119 % overhead). For øvrige parter er benyttet timesatser der indeholder 50 % overhead. GEUSs bidrager med en samlet egenfinansieringen på kr (svarende til 355 timer ud af de i alt 980 timer). Region Midtjylland bidrager med en medfinansiering på 10 boringer incl. dataloggere til kontinuert vandsstandregistrering på i alt 150 t. kr og Horsens kommune bidrager med to vandføringsmålestationer (i alt 50 t. kr.). Endelig bidrager VIA UC med en boring til i alt kr. som medfinansiering. Projektet er overvejende et grundforskningsprojekt. Den samlede medfinansiering udgør ca. 35 %. Tidsplan Tabel 1 Tidsplan for KIMONO. De skraverede felter angiver, hvornår den pågældende arbejdspakke gennemføres. Tallene i tabellen refererer til milepæle, som er beskrevet nedenfor. Måned WP О О 6 О 7 7 Δ О Workshops Δ Seminar I tidsplanen er angivet hvornår de enkelte milepæle og leverancer vil være afsluttede (fx milepæl 1 i måned 6). Interessentinvolveringsplanen, som indeholder køreplanen for de tre workshops, kvalitetssikring og følgegruppe vil foreligge ved udgangen af måned 3. Formidlingsseminaret i forbindelse med WP7 afholdes i måned 24. Endelig projektrapport vil foreligge i måned

14 Referencer Henriksen, H.J., L. Troldborg, P. Nyegaard, T.O. Sonnenborg, J.C. Refsgaard, and B. Madsen (2003), Methodology for construction, calibration and validation of a national hy-drological model for Denmark, Journal of Hydrology, 280, Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Højberg, A.L., Ferrand, N., Gijsbers, P. and Scholten, H. (2009) Harmonised principles for public participation in quality assurance of integrated water resources modelling. Water Resour Manage, 23, Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Højberg, A.L., Ferrand, N., Gijsbers, P. and Scholten, H. (2009) Water Resour Manage. IPCC (2000), Special report on emissions scenarios (SRES): A special report of working group III of the intergovernmental panel on climate change. Cambridge Univ. Press, Cambridge, UK. IPCC (2001), Contribution of Working Group I to the Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) J. T. Houghton, Y. Ding, D.J. Griggs, M. Noguer, P. J. van der Linden and D. Xiaosu (Eds.) Cambridge University Press, UK. pp 944 IPCC (2007), Climate Change The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the IPCC og Climate Change 2007: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment. Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (Core Writing Team, Pachauri, R.K and Reisinger, A. (eds.)). IPCC, Geneva, Switzerland, 104 pp. Pfeffer, W.T., J.T. Harper, and S. O Neel (2008), Kinematic constraints on glacier contributions to 21st-century sea-level rise, Science, 321, Rahmstorf, S. (2007), A Semi-Empirical Approach to Projecting Future Sea-Level Rise, Science, 315, Roosmalen, L.v., B.S.B. Christensen, and T.O. Sonnenborg (2007), Regional differences in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark, Vadose Zone Journal, 6, , doi: /vzj Roosmalen, L.v., T.O. Sonnenborg, and K.H. Jensen (2009), The impact of climate and land-use changes on the hydrology of a large-scale agricultural catchment, Water Resources Research., 45, 1-18, doi: /2007wr Sonnenborg, T.O., B.S.B. Christensen, L.v. Roosmalen, and H.J. Henriksen (2006), Klimaændringer betydning for vandkredsløbet i Danmark, Projekt udført for Miljøstyrelsen, GEUS rapport 2006/22. 12

15 CV - Hans Jørgen Henriksen, GEUS Tlf Name Hans Jørgen Henriksen Date of Birth May 11, 1956 Nationality Danish Education Technical University of Denmark, 1982, M.Sc. in Civil Engineering, Specialization: Hydrology Roskilde University, 2005, MPO - Master of the Psychology of Organisation. Employment Record Year Organisation Position and Responsibilities 1993-date Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Senioradvisor; hydrology, Department of Hydrology. Construction of national water resource model for Denmark, groundwater protection and EU research projects MERIT, HarmoniQuA and NeWater Rambøll Hydrologist, Environmental department. Groundwater flow and transport modelling, hydrology and watercourse quality Tage Sørensen Hydrologist. Groundwater modelling and development of hydrometrical software packages (HYDROS and STOQ) Danish Land Development Compagny (Hedeselskabet) Hydrologist, Hydrometrical department. Assessment of nutrient loads to lakes and fiords from river catchments. Selected Experience Record Research and Developmental Projects G E U S Project leader for prediction of climatic impacts on pesticide leaching to the aquatic environments (PRE- CIOUS) (from May ). Danish Environment Agency under the pesticide research programme. Work Block Co-ordinator for tools, guidance and training in the EU-FP6 Integrated Project New Approaches to Adaptive Management under Uncertainty (NeWater) ( ) EC contract no (GOCE): Integrated project in Priority 6.3 Global Change and Ecosystems in the 6 th EU framework programme. Responsible for WB4 guidance, tools and training material for adaptive water management. GEUS responsible for WP3 in CLIWAT: Boards/end-user dialogue and development of a generic participatory plan, organisation of boards and meetings. CLIWAT is an Interreg North Sea EU project which has focus on adaptive and sustainable water management and protection of society and nature in an extreme climate. Project leader for the Environmental Impact Assessment (EIA) for Copenhagen Energy in relation to new licences for regional groundwater abstractions at seven regional wellfields, with model based screening and evaluation of vulnerability of wetlands and river habitats ( ). Project participant in the EU-FP5 research project Harmonising Quality Assurance in model based catchment and river basin management (HarmoniQuA). EVK ( ). GEUS responsible for the FP5 EU research project Management of Environment and Resources using Integrated Techniques (MERIT- Test of Bayesian belief networks and engagement of stakeholders as a tool for integrated water resource management). EVK1-CT ( ) GEUS project leader for the National Water Resources Model (DK-model) ( ) 13

16 Recent professional assignments Co-editor of the NeWater Guidebook on Adaptive water management (Synthesis product no. 9) and Uncertainty guidelines (Synthesis product no. 2) Published 65 reports and popular articles in Danish: Reviewer for the Scientific Journals: Agricultural Water Management, Journal of Hydrologic Engineering, Building and Environment, Ecological Economics, Ecology and Society, Environmental Modelling and Software, Water Resources Management, Water Resources Research. Scientific publications selected references Published more than 15 journal papers in ISI registered international scientific journals with more than 150 ISI citations: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Højberg, A.L., Ferrand, N., Gijsbers, P. and Scholten, H. (2009) Harmonised principles for public participation in quality assurance of integrated water resources modelling. Water Resour Manage Martinez-Santos, P., Henriksen, H.J., Zorilla, P. et. al (2009): Comparative reflections on the use of participatory modelling tools in conflictive water management settings: the Mancha Occidental aquifer, Spain. Environmental Modelling and Software. doi: /j.envsoft Farmani, R, Henriksen, HJ, Savic, D (2009) An evolutionary Bayesian belief network methodology for optimum management of groundwater contamination Environmental Modelling and Software. Keur, P, Henriksen, HJ, Refsgaard, JC Brugnach, M, Pahl-Wostl, C, Dewulf, A. and Buiteveld, H. (2008) Identification of major sources of uncertainty in current IWRM practice. Illustrated for the Rhine case. Water Resources Management Henriksen, HJ and Højberg, AL (2008) Model peer reviews and modeller-manager dialogues as an avenue to improved model credibility. In (ed): Refsgaard, JC, Kovar, K, Haarder, E and Nygaard, E (2008) Calibration and reliability in groundwater modelling: Credibility of modelling. ModelCARE IAHS Publication 320 pp Henriksen, HJ and Barlebo, HC (2008) Reflection on the use of Bayesian belief networks for adaptive management. Journal of Environmental Management Henriksen, HJ, Troldborg, L, Højberg, AL and Refsgaard, JC (2008) Assessment of exploitable groundwater resources of Denmark by use of ensemble resource indicators and numerical groundwater-surface water model. Journal of Hydrology. 348 (1-2) Henriksen, HJ, Kjær, J, Brüsch, W, Jacobsen, LB, Jensen, JD, Grinderslev, D and Andersen, P (2007) Environmental benefits and social costs an example of combining Bayesian networks and economic models for analysing pesticide management instruments. Nordic Hydrology. 38 (4-5) Henriksen, H.J., Troldborg, L., Nyegaard, P., Højberg, A.L., Sonnenborg, T.O., Refsgaard, J.C. (2008) Evaluation of the quantitative status of groundwater-surface water interaction at a national scale. In: Quevauviller, P.: Groundwater Science and Policy. An international overview. RSC Publishing. The Royal Society of Chemistry pp (book chapter) Henriksen, H.J. Rasmussen, P., Bromley, J., Portillo, ADLH, Llamas, M.R. (2007) Bayesian belief networks as a tool for participatory integrated assessment and adaptive groundwater management: the Upper Guadiana Basin, Spain. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin Henriksen, HJ, Rasmussen, P, Brandt, G, von Bülow, D and Jensen, FV (2007) Public participation modelling using Bayesian belief networks in management of groundwater contamination. Environmental Modelling & Software 22, Refsgaard JC, Henriksen HJ, Harrar WG, Scholten H and Kassahun A (2005) Quality assurance in model based water management Review of existing practice and outline of new approaches. Environmental Modelling & Software, 20, Refsgaard JC and Henriksen HJ (2004) Modelling guidelines terminology and guiding principles. Advances in Water Resources, 27(1), Harrar WG, Sonnenborg TO, Henriksen HJ (2003) Capture zone, travel time, and solute-transport predictions using inverse modeling and different geological models. Hydrogeology Journal, 11, Sonnenborg TO, Christensen BSB, Nyegaard P, Henriksen HJ and Refsgaard JC (2003) Transient modelling of regional groundwater flow using parameter estimates from steady-state automatic calibration. Journal of Hydrology, 273, Henriksen, HJ, Troldborg L, Nyegaard P, Sonnenborg TO, Refsgaard JC and Madsen B (2003) Methodology for construction, calibration and validation of a national hydrological model for Denmark. Journal of Hydrology, 280 (1-4),

17 CV - Torben Obel Sonnenborg, GEUS Tlf Name Torben Obel Sonnenborg Date of Birth August 23, 1967 Nationality Danish Education M.Sc. in Civil Engineering (groundwater hydrology), Technical University of Denmark, Ph.D. in Civil Engineering (flow and transport in fractured porous media), Technical University of Denmark, Employment Record Year Organisation Position and Responsibilities GEUS Senior Scientist Hydrogeological modeling, hydrological modeling, climate change, uncertainty assessment Geological Institute, University of Copenhagen Environment and Resources, Technical University of Denmark Associate Research Professor Hydrogeology, geological modeling, uncertainty assessment Associate Professor Integrated hydrological modeling. Flow and transport in fractured formations GEUS Research Assistant Inverse modelling. Groundwater modeling. Integrated hydrological modelling Inst. of Hydrodynamics and Water Resources, Technical University of Denmark G E U S Assistant Research Professor Remediation. Multiphase flow. Flow in fractures. Laboratory experiments. Selected Experience Record Research and Developmental Projects Project manager of Danish EPA research project Impact of Climate Change on the Hydrological Cycle of Denmark ( ) Project manager of joint DANVA/Copenhagen Energy research project Effect of Climate Change on the Groundwater Resources in Denmark ( ) Project manager of Danish EPA research project Prediction of Climatic Impacts on Pesti-cide Leaching to the Aquatic Environments (PRECIOUS) ( ) Work package leader of VKR research project HOBE - a Hydrological Observatory and Exploratorium ( ). Work package leader of Danish research project Hydrological Modelling for Assessing Climate Change Impacts at Different Scales (HYACINTS) ( ). Work package leader of the Interreg project Adaptive and sustainable water management and protection of society and nature in an extreme climate (CLIWAT), Work package leader of the Interreg project Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region (BaltCICA), Recent professional assignments Associate editor for Hydrogeology Journal 15

18 Referee for Water Resources Research, Journal of Hydrology, Journal of Contaminant Hydrology, Hydrology Research. Co-organizer for the continued education program EVA (Research based continued educa-tion in Water Resources) in cooperation with University of Copenhagen. Scientific publications selected references Published 19 journal papers in ISI registered international scientific journals with 143 ISI citations: Scharling, P., E.S. Rasmussen, T.O. Sonnenborg, P. Engesgaard, and K. Hinsby (2009), 3D regional scale hydrostratigraphical modeling based on sequence stratigraphical methods, Published online in Hydrogeology Journal, doi: /s Bonnesen, E., F. Larsen, T.O. Sonnenborg, K. Klitten, and L. Stemmerik (2009), Deep saltwater in Chalk formations of North-West Europe: Origin, interface characteristics and development over geological time, Published online in Hydrogeology Journal, doi: /s Roosmalen, L.v., T.O. Sonnenborg, and K.H. Jensen (2009), The impact of climate and land-use changes on the hydrology of a large-scale agricultural catchment, Water Resources Research., 45, 1-18, doi: /2007wr Høier, C.K., T.O. Sonnenborg, K. Høgh Jensen, and J. Gudbjerg (2009), Model analysis of mechanisms controlling pneumatic soil vapor extraction, Journal of Contaminant Hydrology, 103(3-4), Seifert, D., T.O. Sonnenborg, P. Scharling, and K. Hinsby (2008), Use of alternative conceptual models to assess the impact of a buried valley on groundwater vulnerability, Hydrogeology Journal, 16(4), Roosmalen, L.v., B.S.B. Christensen, and T.O. Sonnenborg (2007), Regional differences in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark, Vadose Zone Journal, 6, , doi: /vzj Høier, C.K., T.O. Sonnenborg, K.H. Jensen, C. Kortegaard, and M.M. Nasser (2007), Experimental investigation of pneumatic soil venting, Journal of Contaminant Hydrology, 89 (1-2), Gudbjerg, J., T. Heron, T.O. Sonnenborg, and K. Høgh Jensen (2005), Three-dimensional numerical modeling of steam override observed at a full-scale remediation of an unconfined aquifer. Ground Water Monitoring and Remediation, 25(3), Gudbjerg, J., O. Trötschler, A. Färber, T.O. Sonnenborg, and K. Høgh Jensen (2004), On spurious water flow during numerical simulation of steam injection into water-saturated soil. Journal of Contaminant Hydrology, 75, Gudbjerg, J., T.O. Sonnenborg, and K. Høgh Jensen (2004), Remediation of NAPL below the water table by steam induced heat conduction. Journal of Contaminant Hydrology, 72, Harrar, W.G., T.O. Sonnenborg, and H.J. Henriksen (2003), Capture zone, travel time, and solute-transport predictions using inverse modeling and different geological models, Hydrogeology Journal, 11(5), Henriksen, H.J., L. Troldborg, P. Nyegaard, T.O. Sonnenborg, J.C. Refsgaard, and B. Madsen (2003), Methodology for construction, calibration and validation of a national hydrological model for Denmark, Journal of Hydrology, 280, Sonnenborg, T.O., B.S.B. Christensen, P. Nyegaard, H.J. Henriksen, and J.C. Refsgaard (2003), Transient modeling of regional groundwater flow using parameter estimates from steady-state automatic calibration, Journal of Hydrology, 273, Schmidt, R., J. Gudbjerg, T.O. Sonnenborg, and K. Høgh Jensen (2002), Removal of NAPLs from the unsaturated zone using steam: prevention of downward migration by injecting mixtures of steam and air, Journal of Contaminant Hydrology, 55, Mortensen, A.P., K. Høgh Jensen, T.O. Sonnenborg, and E. Arvin (2000), Laboratory and numerical investigations of air sparging using MTBE as a tracer, Ground Water Monitoring and Remediation, 20(4), 87-95, fall Sonnenborg, T.O., M.B. Butts, and K. Høgh Jensen (1999), Aqueous flow and transport in analog systems of fractures embedded in permeable matrix, Water Resources Research, 35(3), Jørgensen, P.R., K. Broholm, T.O. Sonnenborg, and E. Arvin (1998), DNAPL transport through macroporous, clayey till columns, Ground Water, 36(4), Wildenschild, D., K.H. Jensen, T. Illangasekare, K.J. Hollenbeck, D. Snirdarcic, T.O. Sonnenborg, and M.B. Butts (1997), A two-stage procedure for determining unsaturated hydraulic characteristics using a syringe pump and outflow observations, Soil Science Society of America Journal, 61(2), Sonnenborg, T.O., P. Engesgaard, and D. Rosbjerg (1996), Contaminant transport at a waste incinerator residue deposit: 1. Inverse modelling, Water Resources Research, 32(4),

19 CV - Jens Christian Refsgaard, GEUS Tlf Name Jens Christian Refsgaard Date of Birth June 28, 1951 Nationality Danish Education Technical University of Denmark, 1976, M.Sc. in Hydrology University of Copenhagen, 2007, Dr. Scient (Doctor of Natural Science) G E U S Employment Record Year Organisation Position and Responsibilities 2000-date Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Danish Hydraulic Institute, Hørsholm (part time ) Technical University of Denmark (part time ) Research Professor, Department of Hydrology Head of Research and Development, Chief Hydrologist, Water Resources Division, Hydrologist, Water Resources Department, Associate Professor, Assistant Professor, Research Assistant, Selected Experience Record Research and Developmental Projects Co-ordinator of Hydrological Modelling for Assessing Climate Change Impacts at different Scales (HYACINTS), funded by the Danish Strategic Research Council ( ). Deputy centre leader of HOBE a Hydrological Observatory and Experimentarium, a project with fundamental research on hydrological processes and water balance at catchment scale applying innovative measurement techniques ( ) Co-ordinator of EU-FP5 research project Harmonised Techniques and Representative River Basin Data for Assessment and Use of Uncertainty Information in Integrated Water Management (HarmoniRiB) ( ) Workpackage leader of EU-FP5 research project Harmonising Quality Assurance in model based catchment and river basin management (HarmoniQuA) ( ). Co-ordinator of EU-FP4 research. Assessment of 'cumulative' uncertainty in spatial decision support systems. Application to examine the contamination of ground water from diffuse sources ( ). Comprehensive experience from work on consultancy, capacity building and research projects in several countries in Asia and Africa. Recent professional assignments Evaluator of Norwegian Climate Research Programme, NORKLIMA (2009) Government research panel on climate change adaptation. Member (2008-date) Evaluator of research proposals at EUs 7th Framework Programme (2007) Evaluator of research quality at Department of Earth Science, Uppsala University (2007) Danish Academy of Technical Science (ATV) (2005-date). Member. Danish Research School for Water Resources, FIVA (2002-date): Member of governing board. Regular referee for several journals including Water Resources Research and Journal of Hydrology Invited speaker and Convenor at numerous national and international conferences 17

20 Scientific publications selected references Published 61 journal papers in ISI registered international scientific journals with more than 950 ISI citations (h index 18). Additionally, published more than 60 peer reviewed conference papers and book chapters with more than 250 ISI citations. International journals most recent references Henriksen HJ, Refsgaard JC, Højberg AL, Ferrand N, Gijsbers P, Scholten H (2009) Harmonised principles for public participation in quality assurance of integrated watr resources modelling. Water Resources Management, 23, Hansen JR, Refsgaard JC, Ernstsen V, Hansen S, Styczen M, Poulsen RN (2009) An integrated and physically based nitrogen cycle catchment model. Hydrology Research. (accepted November 2008) Rosenbom AE, Therrien R, Refsgaard JC, Jensen KH, Ernstsen V, Klint KES (2009) Numerical Analysis of Water and Solute Transport in Variably Saturated Fractured Clayey Till. Journal of Contaminant Hydrology, 104 (1-4), Troldborg L, Jensen KH, Engesgaard P, Refsgaard JC, Hinsby K (2008) Using Environmental Tracers in Modeling Flow in a Complex Shallow Aquifer System. Journal of Hydrologic Engineering, 13(11), Larsen F, Pham NQ, Dang ND, Postma D, Jessen S, Pham VH, Nguyen TB, Trieu HD, Tran LT, Nguyen H, Chambon J, Nguyen HV, Ha DH, Hue NT, Duc MT, Refsgaard JC (2008) Controlling geological and hydrogeological processes in an arsenic contaminated aquifer on the Red River flood plain, Vietnam. Applied Geochemistry, 23, Hansen JR, Ernstsen V, Refsgaard JC, Hansen S (2008) Field scale heterogeneity of redox conditions in till - upscaling to a catchment nitrate model. Hydrogeology Journal, 16, Rosenbom AE, Ernstsen V, Flühler H, Jensen KH, Refsgaard JC, Wydler H (2008) Flourescence Imaging Applied to Tracer Distributions in Variably Saturated Fractured Clayey Till. Journal of Environmental Quality, 37, van der Keur P, Henriksen, HJ, Refsgaard JC, Brugnach M, Pahl-Wostl C, DeWulf A, Buiteveld H (2008) Identification of major sources of uncertainty in current IWRM practice. Illustrated for the Rhine basin. Water Resources Management. Henriksen HJ, Troldborg L, Højberg AL, Refsgaard JC (2008) Assessment of exploitable groundwater resources of Denmark by use of ensemble ressource indicators and numerical groundwater-surface water model. Journal of Hydrology, 348(1-2) Blind MW, Refsgaard JC (2007) Operationalising uncertainty in data and models for integrated water resources management. Water Science and Technology, 56(9) Jørgensen LF, Refsgaard JC, Højberg AL (2007) Joint use of monitoring and modelling. Water Science and Technology, 56(8) Nilsson B, Højberg AL, Refsgaard JC, Troldborg L (2007) Uncertainty in geological and hydrogeological data. Hydrology and Earth system Sciences 11, Dahl M, Nilsson B, Langhoff JH, Refsgaard JC AL (2007) Review of classification systems and new multi-scale typology of Groundwater Surface water Interaction. Journal of Hydrology, 344(1/2), Hansen JR, Refsgaard JC, Hansen S, Ernstsen V (2007) Problems with heterogeneity in physically based agricultural catchment models. Journal of Hydrology, 342 (1-2), Jørgensen LF, Refsgaard JC, Højberg AL (2007) The inadequacy of monitoring without modelling support. Journal of Environmental Monitoring, 9, Troldborg L, Refsgaard JC, Jensen KH, Engesgaard P (2007) The importance of alternative conceptual models for simulation of concentrations in multi-aquifer system. Hydrogeology Journal, 15, Refsgaard JC, van der Sluijs, Højberg AL, Vanrolleghem PA (2007) Uncertainty in the environmental modelling process A framework and guidance. Environmental Modelling & Software, 22, Højberg AL, Refsgaard JC, van Geer F, Jørgensen LF and Zsuffa I (2007) Use of Models to Support the Monitoring Requirements in the Water Framework Directive, Water Resources Management, 21(10), Scholten H, Kassahun A, Refsgaard JC, Kargas T, Gavardinas C and Beulens AJM (2007) A methodology to support multidisciplinary model-based water management. Environmental Modelling & Software, 22, Refsgaard JC, van der Sluijs JP, Brown JD and van der Keur P (2006) A framework for dealing with uncertainty due to model structure error. Advances in Water Resources, 29, Refsgaard JC, Henriksen HJ, Harrar WG, Scholten H and Kassahun A (2005) Quality assurance in model based water management Review of existing practice and outline of new approaches. Environmental Modelling & Software, 20,

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Lars Troldborg. Profession Occupation. Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education. Postgraduate Training

CURRICULUM VITAE. Lars Troldborg. Profession Occupation. Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education. Postgraduate Training Name Profession Occupation Lars Troldborg Hydrologist Advisor Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education M Danish M.Sc. (Eng), Ph.D. Postgraduate Training Key Qualifications Extensive experience

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

JAN B. GREGERSEN. 1988 Civilingeniør fra DTU. 1995 PhD fra DTU. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA OpenMI Association Executive committee

JAN B. GREGERSEN. 1988 Civilingeniør fra DTU. 1995 PhD fra DTU. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA OpenMI Association Executive committee Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JAN B. GREGERSEN Dansk Fødselsår: 1963 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Vandløbshydraulik, hydrologi, Grundvandsmodellering, modellering

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Kapitel 23 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER

Kapitel 23 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Kapitel 23 KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED MODELOPGAVER Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Anker Lajer Højberg Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling,

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

A Scenario Based Decision Support System for Integrated Coastal Zone Management in a Climate Change Perspective. Henning Sten Hansen

A Scenario Based Decision Support System for Integrated Coastal Zone Management in a Climate Change Perspective. Henning Sten Hansen AScenarioBasedDecisionSupportSystemfor IntegratedCoastalZoneManagementina ClimateChangePerspective HenningStenHansen DoctoralDissertation September2012 Denne afhandling er af det Teknisk-Naturvidenskabelige

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB Forskningsprofessor, dr.scient. Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d Torben O. Sonnenborg De

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Hans Jørgen Henriksen

Hans Jørgen Henriksen IDA Risk I la Mancha i Spanien har de en vandplan men hvilke usikkerheder er der på implementeringen? Hans Jørgen Henriksen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Foto frontcover:

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld

Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld 1 Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld Trussel mod grundvand Trussel mod boliger Anden risiko 2 Oprensning Opgravning og destruktion/deponering Insitu - destruktion/immobilisering

Læs mere

Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS CHAPTER 2 Sammenfatning Hans Jørgen Henriksen, GEUS Introduktion Anvendelighed af grafiske modeller (Bayesianske belief netværker BBNs) i vandressourceforvaltning i forbindelse med forebyggende grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Climate Change: Costs, Impacts and Adaptation in the Baltic Sea Region How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Part-financed by the European Union (European Regional Development Fund

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar 10-12 (14)

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar 10-12 (14) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina Supplerende oplysninger: København: GEUS TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DATO 10. januar 2014

Læs mere

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,

Læs mere

Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber

Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS ATV temadag, Vingsted 4. Marts 2013 Vision

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

KIMONO. Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen

KIMONO. Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen KIMONO Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen April 2013 Titel: KIMONO. Koncept for integreret vurdering

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard GEUS Projektleder NiCA December 2011 www.nitrat.dk Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk

Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk Lidt om baggrunden for Usserød Å projektet Ansøgningen som ramme for gennemførelsen

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015

Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015 Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015 Gert Laursen, Hydrogeneralist The Municipality of Odense, Denmark Urbanisation, water abstraction and climate adaptation City

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

NorthPestClean. - Et demonstrationsprojekt

NorthPestClean. - Et demonstrationsprojekt NorthPestClean - Et demonstrationsprojekt Morten Bondgaard, Region Midtjylland LIFE+ information Session 2011, Slagelse d. 25. marts 2011 25-03-2011 www.northpestclean.dk 1 Indhold Høfde 42 Valg af program

Læs mere

Danmarks Eksportråd London - UK

Danmarks Eksportråd London - UK Eksportfremstød for CO2 reducerende teknologier og services London d. 26. & 27. juni 2007 Energy saving building materials, Wind turbines, Hydro, Wave energy, Solar thermal hot water, Ground/water/air

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere