INDHOLDSPLAN (Fra KE s værdigrundlag)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN 2013 14. (Fra KE s værdigrundlag)"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse, tolerance og ansvarlighed (Fra KE s værdigrundlag) Godkendt af bestyrelsen maj 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. IDEGRUNDLAG Formål og vedtægter Værdigrundlag Målsætning TRIVSELSPOLITIK Baggrund Tryghed Kontaktlærer Hus/ganglærer Ingen mobning Oasen Andre tiltag STRUKTUR VEDRØRENDE UNDERVISNINGEN Skolens elevgruppe Undervisningens inddeling Obligatoriske fag Valgfag Linjefag IT og computere Hjælpemidler Kostpolitik OBLIGATORISKE FAG Biologi Dansk Engelsk Engelsk på begyndertrin Engelsk på skolens højeste niveau Geografi Idræt Kulturtime Matematik Obligatorisk løb Rengøring Samfundsfag Skolens time VALGFAG bevægelse/idrætslige fag Boksning Fodbold Løb Rugby Rytmisk gymnastik INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 2

3 5.6 Spring Volleyball VALGFAG - værkstedsfagene Skulptur Glasværksted/Dekoration Knivværksted Metal Papirsløjd Praktisk arbejde Smedning Strikning VALGFAG - øvrige valgfag Dictus Fysik Flyt hjemmefra Girls Corner Musik Grundlæggende IT Psykologi LINJEFAG Friluftsliv Idræt linje Jagt linje Krea-linje Medielinje Motorlinje Ridning Sund mad der smager ANDRE FAG/TILTAG klasse tilbud Aften- og weekendforløb Anderledes dage/uger Dagsrytmen Elevdemokrati/elevråd Førstehjælp Lektie/stilletime Formiddagssamling Skole/hjem-samarbejde Skolerejse Vagt/tilsyn Vejledning FAGSKEMA Årsplan INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 3

4 1. IDEGRUNDLAG 1.1 Formål og vedtægter 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Kragelund Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Efterskolen er oprettet den 1. august 1990 og har hjemsted i Hedensted kommune. Stk. 3. Efterskolen ejer ejendom matr. nr.: 1a Kragelund by, Ø. Snede m. fl. Stk. 4. Efterskolens formål er inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler at drive en efterskole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Der sigtes mod, at hver enkelt elev gives muligheder for ud fra egne forudsætninger at udvikle sig fagligt og menneskeligt i retning af højere forståelse for eget værd og selvstændig stillingtagen. 1.2 Værdigrundlag På grundlag af skolens formål tager undervisningen og samværet på Kragelund Efterskole udgangspunkt i, at den enkelte elev skal mødes med respekt og tillid. Det vægtes højt, at den enkelte elev har brug for tryghed, selvværd og at kunne tro på egne muligheder. Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse, tolerance og ansvarlighed. Den enkelte elev skal med udgangspunkt i skolens undervisning tilegne sig færdigheder med henblik på at kunne påbegynde og gennemføre en fremtidig uddannelse. Der lægges derfor vægt på, at den enkelte elev udvikles fagligt, alsidigt og kreativt, samt får forståelse for betydningen og vigtigheden af at leve et sundt og fysisk aktivt liv. Der lægges desuden stor vægt på, at hver elev skal have kendskab til samfundets kultur og historie for at kunne være en aktiv del af et demokratisk samfund. 1.3 Målsætning Det er målsætningen for Kragelund efterskole, at den enkelte elev: Udvikles fagligt i bred forstand og i særdeleshed i tilknytning til læse- og stavevanskelighederne Lærer sig selv at kende gennem samvær Får selvtillid til og tro på egne evner samt kendskab til stærke sider Udvikles menneskeligt og udvikler de sociale kompetencer INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 4

5 Bliver fysisk aktiv og får lyst til at leve et sundt liv Udvikler tolerance og lærer at tage medansvar Lærer at samarbejde Lærer at se muligheder frem for begrænsninger Får fysisk og psykisk overskud Accepterer at leve med et større eller mindre læsehandicap og bliver fuldstændig fortrolig med kompenserende hjælpemidler (pc, i-pad, computer-programmer m.v.) Samlet set er målet for efterskoleopholdet, at den enkelte elev gennem oplevelser, undervisning og mange aktiviteter får livslyst og bedre grundlag for at kunne leve et godt liv fremover som individ og som ligeværdig borger i et demokratisk samfund. Efterskoleopholdet på Kragelund Efterskole giver forhåbentlig også venskaber for livet. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 5

6 2. TRIVSELSPOLITIK 2.1 Baggrund På Kragelund Efterskole har vi en aktiv trivselspolitik. Vi anser tryghed og gode sociale relationer for forudsætninger for at trives og opbygge et psykisk overskud, der er nødvendigt for optimalt at kunne lære nyt og udvikle sig. 2.2 Tryghed Som nævnt indledningsvis er tryghed vigtig for alle. For vore elever er det ikke mindst vigtigt, fordi der er så mange faktorer, som måske kan fremkalde usikkerhed for eleverne. Det kan være svært at skulle hjemmefra og at skulle begå sig et nyt sted. Generelt er det ikke altid let at være ung. Fremtidens mange udfordringer til en ung med læse- og stavevanskeligheder kan forekomme urovækkende. Måske har eleverne endvidere mange nederlag fra tidligere skolegang med sig. Det er vigtigt, at den enkelte elev hurtigst muligt føler sig tryg på efterskolen; tryg ved kammeraterne og tryg ved personalet. At skabe trygge rammer for et efterskoleophold handler ikke mindst om et positivt nærvær. Nærværende og positive voksne er en væsentligt del af et efterskoleophold på Kragelund Efterskole. I skolens værdigrundlag står, at "den enkelte elev skal mødes med respekt og tillid", og at "den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse, tolerance og ansvarlighed". I åbne dialoger løses mange problemer. 2.3 Kontaktlærer Alle elever på efterskolen har en kontaktlærer tilknyttet. Det er blandt andet kontaktlærerens opgave at være opmærksom på elevens trivsel. Kontaktlæreren kaldes sådan, fordi vedkommende foruden kontakten til eleven også har kontakten til forældrene. Det er en meget vigtig kontakt, som kan spille en stor rolle i bestræbelserne på at give den enkelte elev det bedst mulige ophold. Omfanget af kontakten til forældrene varierer meget, men alle forældre inviteres som minimum to gange pr. år til forberedte skole/hjem-samtaler, ligesom en mere uformel kontakt finder sted ved forskellige arrangementer på skolen. Eleverne har generelt et godt forhold til alle ansatte. Eleven må naturligvis selv vælge, hvem af de ansatte, han/hun måtte ønske at betro sig til, men væsentlige informationer videregives i fortrolighed til kontaktlæreren, 'der samler trådene'. Når problemer opstår, forsøger kontaktlæreren at hjælpe på forskellig vis. Ofte er der tale om at hjælpe eleven til at hjælpe sig selv. Kontaktlærerens primære værktøjer er forståelse og dialog på baggrund af en anerkendende tilgang. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 6

7 Alt efter problemernes omfang og art inddrages forældrene og skolens ledelse i løsningen af problemerne. I særligt alvorlige tilfælde kan også myndighederne inddrages. 2.4 Hus/ganglærer Til hvert hus/gangafsnit er knyttet 1-3 hus/ganglærere afhængig af enhedens størrelse. Det er hus/ganglærerens opgave at hjælpe eleverne med at skabe en god, tryg og en hjemlig atmosfære i husene og på gangene. Ca. en gang om ugen afholdes der et hus/gangmøde, hvor aktuelle problemstillinger kan tages op. Hus/ganglæreren udarbejder sammen med eleverne husorden og samværsregler for huset eller gangen og er ansvarlig for at den daglige rengøring og oprydning er sat i system og fungerer. Hus/ganglæreren taler med elever om værelsestrivsel og inddrages i evt. værelseskift. Desuden kan der snakkes om alm. aftaler vedr. ophængning, udsmykning af gange og værelser i forhold til normer og brandsikkerhed. Huslærerne kan også iværksætte arrangementer, der kan fremme trivslen i/på et hus/gang. 2.5 Ingen mobning Mobning er aldeles uønsket på Kragelund Efterskole. Naturligvis kan det ikke undgås, at mennesker til tider sårer hinanden bevidst eller ubevidst. Når det sker, forventer vi, at alle parter er parate til at tale tingene igennem. Ved et hvert tilløb til mobning, griber de voksne ind. Samtaler og undervisning om mobnings uheldige virkninger er en fast del af undervisningen. I september har vi en temauge med fokus på trivsel og kammeratskab. På Kragelund Efterskole forventer vi endvidere, at alle har et sprogbrug og en adfærd, der hverken sårer eller nedværdiger. 2.6 Oasen Eleverne tilbydes muligheden for en samtale, hvor det er værdien ved "at snakke med nogen om det", der er bærende. Samtalerne skal medvirke til: få vendt problemstillinger, tanker og følelser med en kompetent voksen at opnå højere grad af indsigt og handlemulighed i eget liv opnå tro og tillid til egne følelser og evnen til at gennemskue disse følelser Indhold Som udgangspunkt afsættes der min. til en samtale, hvor det medtænkes, at der kan blive tale om et samtaleforløb hen over nogle måneder. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 7

8 Oftest er samtalerne mellem lærer og elev, men kan også være gruppevis f.eks. sorggruppe. Arbejdsform og metode Samtaleformen er procesorienteret som Kemplers Den professionelle samtale. Det er elevens følelse, der er betydningsfuld og væsentlig for al udvikling inden for problemfeltet, man kan ikke have en forkert følelse, da den er grundlag for at få fat eller indblik i, det der ligger bag følelsen. Læreren fører, i samarbejde med eleven, logbog over samtalens indhold. Samtalerne rundes af med en gensidig snak om samtalen, hvor det kommer frem, hvad der har været brugbart og udviklende. 2.7 Andre tiltag Skolen har tilknyttet en psykolog som elever kan benytte et par gange. Skolen har ligeledes mulighed for at oprette grupper rettet mod forskellige problemstillinger hos eleverne. Det kunne være sorggrupper og lign Til pigegruppen er der tilknyttet to kvindelige trivselslærere, som i løbet af året holder pigemøder og tager sig af de problemstillinger der kan/vil opstå i pigegruppen. I forhold til syge elever har skolen to trivselslærer som varetager funktionen omkring sygdomsforløb. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 8

9 3. STRUKTUR VEDRØRENDE UNDERVISNINGEN 3.1 Skolens elevgruppe Vi er en skole for unge med læse- og stavevanskeligheder på 8., 9. og 10. årgang, der selv ønsker et efterskoleophold. Man skal som elev være med til at skabe en skole, hvor alle i et arbejdsklima med godt humør og alvor, spontanitet og eftertænksomhed, glæde og respekt for hinandens arbejde og meninger, kan trives og føle sig hjemme. Ingen elever optages på skolen, før de sammen med forældre har været til en orientering, rundvisning og eventuel samtale på skolen. 3.2 Undervisningens inddeling Et godt efterskoleophold er blandt andet kammeratskab, fællesskab og positive oplevelser i fritiden, men det er meget mere: Det er for eksempel også god undervisning med faglige udfordringer. På Kragelund Efterskole har vi et bredt udbud af fag, som alle er vigtige på hver deres måde. Fagene er inddelt i tre områder obligatoriske fag, valgfag og linjefag Obligatoriske fag De obligatoriske fag har alle elever og er gennemgående hele året. Vi tilbyder prøver på FSA og FS10 niveau, hvor vi sørger for, at vores elever har særlige vilkår til prøverne. Det betyder fx ekstra tid og brug af hjælpemidler som computer og læse-staveprogrammer. For at kunne lave holdene efter niveau tester vi alle elever i skoleårets første uge i dansk, engelsk og matematik. Ud fra testene og udtalelser fra tidligere skoler sættes eleverne på de enkelte hold. Da det for mange af vores elever kan være svært at overskue/overkomme alle FSA prøver, er det muligt at søge fritagelse fra prøve i ét eller flere fag. Alt i denne sammenhæng tager vi os af på efterskolen Valgfag For valgfagene gælder som hovedregel, at man vælger dem for en periode af gangen - som er af ca. 3 måneders varighed. Tre gange i løbet af skoleåret skal man vælge valgfag! Vi tilbyder mange spændende valgfag. Målet er - sagt lidt forenklet - at stimulere flest mulige elever bredest muligt. Vi tror, det er vigtigt at kunne tilbyde bedst mulige vilkår for elevernes hele udvikling. Derfor vægter vi også kreative, hobbybetonede og håndværksprægede fag højt. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 9

10 I valgfagene skulle det gerne være elevens interesse for faget, der giver det fornødne engagement. Valgfagene er inddelt i tre hovedgrupper værkstedsfag, bevægelse/idrætslige fag og øvrige fag Linjefag Ligesom valgfagene gælder det, at man vælger dem for en periode af gangen - som er af ca. 3 måneders varighed. Ligeledes skal man tre gange i løbet af skoleåret vælge linjefag! Linjefagene adskiller sig fra valgfagene ved, at eleverne har linjefag tre sammenhængene lektioner ad gangen hver uge. Dette giver os bedre mulighed for at fordybe os i større og mere komplekse arbejdsopgaver, end vi normalt kan i valgfagene. 3.3 IT og computere Skolen har stationære multimediemaskiner og 20 nye bærbare computere til brug i undervisningen, hvilket svarer til 4 elever pr. maskine. Så godt som alle elever har selv en bærbar pc eller en i-pad med på skolen, men det er ikke opstillet noget krav selv at medbringe pc eller i-pad. Pc erne er forbundet i netværk. Vi har såvel trådløst som kablet netværk i alle undervisningslokaler. Skoen råder over fibernet dvs. stor hastighed og kapacitet. Skolen har flere flatbed scannere og scanner-penne, der også permanent står til elevernes afbenyttelse. Tillige har vi et antal licenser til Dictus. Skolen har digitale kameraer, digitale videokameraer, storskærmsprojektorer og digitalt redigeringsanlæg til fremstilling af video/dvd. Vi har ligeledes Activ Board i alle undervisningslokaler. Til disse er der tilknyttet Apple-tv, så mulighed for fremvisning fra i-pads er tilgængelig. I skoleåret 2013/14 fortsætter skolen sit forsøg med at inddrage i-pads, programmer og apps i den daglige undervisning. Der er etableret en medfinansieringsorden i samarbejde med de forældre der ønsker at anskaffe en i-pad til deres elev. Eleven forpligter sig i denne ordning til at stille den købte i-pad til rådighed i undervisningen. 3.4 Hjælpemidler Til skolens hjælpemidler regnes her forskellige former for software, der fungerer på skolens edbudstyr. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 10

11 Vi har på alle bærbare computere installeret CD-Ord, der er et godt oplæsningsprogram med syntetisk tale og et skrivestøtteprogram. CD-Ord installeres på alle elevers pc, som skolen har licens til for eleven under hele efterskoleopholdet. Ligeledes har vi licens til mange skoleprogrammer bl.a. fra Micro værkstedet. Ligeledes sørger skolen for, at der indkøbes og installeres en program-/app-pakke på elevernes i- Pads. Fælles for undervisningen i de boglige fag - de obligatoriske såvel som de valgfrie - er, at vi i høj grad søger at inddrage kompenserende it-hjælpemidler. Eleven skal lære selvfølgeligt at anvende de hjælpemidler, der måtte gavne eleven nu og fremover. 3.5 Kostpolitik Uden mad og drikke dur heltene ikke. En sund og varieret kost er vigtig for, at vi kan indlære og have energi til hele dagen. Hos os betyder det, at vi: - laver så meget som muligt fra bunden fx alt brød, marmelade og leverpostej. - anvender friske råvarer, der bliver leveret flere gange ugentligt - bruger danske råvarer så vidt det er muligt - blander kendte retter og nye retter i kostplanen, så smagshorisonten udvides Vi serverer: - stort morgen tagselvbord - formiddagsmåltid med rugbrød og frugt - varm middagsmad m salatbar - eftermiddagsmåltid med boller og frugt/grønsager - buffet med pålæg, salatbar og lun ret - aftenkaffe med boller/kage - der står altid en kurv med frugt fremme til fri afbenyttelse Maden tilberedes i fællesskab med eleverne, der en dag om ugen i en fem ugers periode er med i arbejdet i køkkenet. I løbet af denne periode får eleverne indsigt i køkkenarbejde og hygiejne, samt forståelse og respekt for maden og madlavningen. I ugen op til efterårsferien har vi 5 temadage om kost, motion og livsstil. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 11

12 4. OBLIGATORISKE FAG 4.1 Biologi Formålet med biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og deres omgivende natur, om miljø og sundhed, samt anvendelse af biologi. Undervisningen skal bidrage til at fremme elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. På den vis skal biologiundervisning ses som en del af elevernes samlede demokratiske dannelse. Undervisningen skal desuden bidrage til at fremme elevernes interesse, nysgerrighed for natur og naturfag, samt give dem lyst til at lære mere. Endelig er målet med undervisningen at arbejde hen mod den skriftlige afsluttende prøve i biologi. Indhold Undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med undervisningsministeriets krav for biologi, kaldet Fælles Mål, men med hensyntagen til den enkelte elevs læse- og stavevanskeligheder. Emnerne er således tilrettelagt, at de opfylder de enkelte trinmål for biologi. Der undervises i biologi ud fra de centrale kundskabs og færdighedsområder: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Undervisningsministeriets Fælles Mål kan findes på: Undervisningsmateriale Undervisningen vil tage udgangspunkt i lærebogssystemet BIOS, samt suppleres med biologirelaterede internetsider og andet relevant materiale. Arbejdsformer og metoder Undervisningen omfatter en ugentlig lektion. Herudover vil vi have en række temadage. På disse temadage vil der være mulighed for, at vi tager ud af huset på ekskursioner, samt laver undersøgelser. I temadagene kan biologi indgå i et tværfagligt samarbejde med bl.a. geografi. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk og praktisk arbejde, samt variere mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, elevoplæg og delprøver, samt via en afsluttende skriftlig biologiprøve. Biologiprøven er en af udtræksprøverne i naturfag, hvilket betyder at eleverne kun skal op i biologi til folkeskolens afsluttende prøve, såfremt den bliver udtrukket af undervisningsministeriet det pågældende år. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 12

13 4.2 Dansk På Kragelund Efterskole undervises eleverne på niveaudelte hold. Vi har prøvefri hold og hold, der arbejder frem mod FSA og FS10. Med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige færdigheder og i samarbejde med forældrene indplaceres eleverne på et af disse hold. Vi har 10 danskhold med 7-11 elever på hvert hold. Eleverne undervises på holdene 9 lektioner hver uge. Formål: Helt overordnet tager vi i undervisningen udgangspunkt i danskfagets tre centrale områder: Det talte sprog, det skrevne sprog og litteratur/kommunikation. Derudover ønsker vi at styrke elevens evne til at tænke metakognitivt, altså evnen til at forholde sig vurderende og kritisk i en læringssituation. Vores elever kommer ofte med ringe selvtillid og et lavt selvværd som følge af deres faglige vanskeligheder. Vores formål i faget er derfor både at udvikle de faglige færdigheder og styrke elevernes tro på sig selv og give dem mod på livet. Indhold Der tages udgangspunkt i undervisningsministeriets krav for dansk Fælles Mål og vi forsøger at nå trinmålene for dansk på et så højt niveau som muligt for den enkelte elev. Sproget er helt grundlæggende for al kommunikation og ens selvforståelse. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt, at gøre sig forståelig og forstå andre. Derfor ønsker vi at: - styrke den enkelte elevs læse- og stavefærdigheder samt formuleringsevne. - fremme den enkelte elevs oplevelse af at sproget udvikler personlig og kulturel identitet. - fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. - fremme elevernes udtryks- og læseglæde. Litteratur og andre udtryksformer er med til at udvikle personlig-, social- og kulturel identitet. Derfor ønsker vi at: - Øge den enkelte elevs indsigt i litteratur og anden fiktion. - Opmuntre og styrke den enkelte elevs evne til at forholde sig vurderende og reflekterende til litteratur og andre udtryksformer Arbejdsindstillingen er væsentlig for al læring Det er kun den, der arbejder (og er aktiv), som lærer" (Sten Larsen). Derfor ønsker vi at: - fremme en selvstændig arbejdsindsats - fremme en selvstændig stillingtagen Undervisningsministeriets Fælles Mål kan findes på: INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 13

14 Undervisningsmaterialer Vi bruger et bredt udvalg af undervisningsmaterialer, som henvender sig til elevgruppen både i forhold til sværhedsgrad og indhold. Alle undervisningsmaterialer findes også i en elektronisk udgave, når det skønnes nødvendigt. It er grundlæggende i al vores undervisning, da vi må forvente, at eleverne, i en eller anden grad, vil have brug for det i resten af deres liv. Arbejdsformer og metoder Med udgangspunkt i formålsparagraffen vil undervisningen veksle mellem fælles undervisning, gruppe- og individuelt arbejde. Arbejdsform og metode skal understøtte elevernes evne til selv at kunne tilegne sig viden, så de kan honorere de krav, der vil være på deres fremtidige uddannelse. Der laves projekt- og OSO opgaver i løbet af året. Året indledes med en læsetest, IL-ungdom, og en stavetest, ST-prøver, for alle elever. På prøveholdene er der to terminsprøver, og året afsluttes med mundtlige og skriftlige prøver. På de hold, der ikke går til prøve, afsluttes året igen med en læsetest, IL-ungdom, og en staveprøve, ST-test, så man konkret kan se, hvilke fremskridt, der er gjort. Derudover er der løbende evaluering i løbet af skoleåret. 4.3 Engelsk Også for unge med læse- og stavevanskeligheder er det overmåde vigtigt at kunne et eller flere sprog foruden modersmålet. En stadig større informationsmængde er kun tilgængelig på fremmedsprog. Utrolig mange af vore kulturoplevelser fordrer også kendskab til engelsk. En vigtig del af fremmedsprogsundervisningen er at øge kendskabet til kulturen og livsbetingelserne i f.eks. engelsktalende lande. Herigennem øges elevernes bevidsthed om egen kultur. En vigtig sidegevinst ved fremmedsprogsundervisningen er, at elevernes generelle sprogforståelse bedres, hvilket også styrker modersmålet Engelsk på begyndertrin Eleverne på Kragelund Efterskole kommer med vidt forskellige faglige forudsætninger, dette gør sig også gældende i engelsk faget. Vi spænder derfor niveaumæssigt lige fra nybegyndere til alderssvarende undervisningsniveau. Umiddelbart efter skolestart tester vi elevernes faglige niveau og inddeler herefter eleverne på engelskhold, som svarer til deres niveau. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige ståsted, og undervisningen målrettes herefter. Formål Formål med undervisningen i engelsk er at give de af vores elever, der i deres tidligere skoleforløb enten slet ikke eller kun i ringe grad har modtaget undervisning i fremmedsprog, mulighed for at tilegne sig engelsk og udvikle selvtillid som sprogbrugere. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 14

15 Derudover skal undervisningen medvirke til, at eleverne får lysten til at anvende sproget, og at de opnår en interesse i at dygtiggøre sig yderligere heri. Undervisningen tager hensyn til elevernes indlæringsvanskeligheder. Faget foregår derfor både på engelsk og dansk, i forhold til niveau og emnets sværhedsgrad. Indhold I undervisningen arbejdes der en del med oplæsning, lytteøvelser, google oversæt, glosetræning, grammatiske øvelser, indlæring af grundbegreber med mere. Der veksles mellem forskellige arbejdsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) alt afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. På grund af elevernes vanskeligheder med at læse og skrive sproget, benytter vi os af elektroniske tekster, CD-Ord samt div. lydfiler. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod at give eleven lyst og evne til at anvende sproget i praksis, og at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Undervisningsmaterialer Eleverne skal arbejde med - at lytte, bl.a. gennem brug af video, band og lærerens fortælling - øve en række faste vendinger med henblik på at opbygge et klasseværelsessprog - kommunikere med andre elever parvis og i grupper og herved at udvikle spontan lytte og talefærdighed - læse korte og sprogligt enkle tekster, fx med støtte i billeder og lyd - eksperimentere med skriftsproget, fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser - blive opmærksom på ligheder og forskelle mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug. Fx at blive opmærksomme på ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser Arbejdsformer og metoder Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne får mange sanseindtryk fx i form af it-programmer, film, bøger, spil, sangtekster og lydbånd. To gange i løbet af skoleåret vil eleven i forbindelse med skole/hjem-samtalerne få at vide, hvordan læreren vurderer arbejdsindsatsen og den faglige progression. Er der ved skoleårets afslutning specielt positive udtalelser fra læreren, vil disse indgå i den samlede udtalelse fra skolen. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 15

16 4.3.2 Engelsk på skolens højeste niveau Målet med undervisningen generelt er nå så vidt, at eleven kan føres til prøve på FSA eller FS10 niveau. Herudover tilstræbes at hver elev udvikler sit potentiale så vidt muligt i faget. Det er endvidere et mål, at eleven efter et skoleår på holdet skal have fået mere mod og lyst til faget. Ligeledes er målet at forbedre elevens færdigheder angående: - at forstå engelsk (auditiv perception). - at formulere sig på engelsk (verbal formulering, fonetik etc.). - at læse engelsk (afkodning af typografisk materiale). - at skrive på engelsk (stavning, morfologi, syntaks, formulering etc.) - at bibringe eleverne en basal forståelse for/af, hvordan primært det britiske, og sekundært det amerikanske og de vigtigste samfund i Commonwealth fungerer sociologisk og kulturelt. Indhold - hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde - højtlæsning på engelsk indgår i undervisningen - forskellige aktiviteter, lege og spil vil ligeledes blive anvendt. - der arbejdes med basal grammatik, såvel fælles i klassen som individuelt gennem øvelser i bøger og på computer. - det skriftlige arbejde begrænser sig til lettere opgaver, der ofte er indsætningsopgaver. Det individuelle lektie-arbejde er oftest læsning eller skriftlige indsætningsopgaver. Undervisningsmaterialer Der vil i undervisningen blive brugt: - typografisk materiale (bøger, artikler fra magasiner og tidsskrifter, fiktion i kopialia, sangtekster, etc.) - båndet materiale (auditivt og visuelt) (fx sange, radio-drama, cinematisk og scenisk fiktion, tv-reportager, etc.) Arbejdsformer og metoder I det mundtlige arbejde tilstræbes en didaktisk form, der gennem vedkommende dialog vil engagere eleven til at udtrykke sig på engelsk. Der sigtes mod at vække elevens naturlige nysgerrighed for andre folk og kulturer i arbejdet med at formidle kulturforståelsen. Udgangspunktet vil ofte være musik, film og videoer af kunstnere, som eleverne allerede kender. I det omfang det teknisk/fysisk kan lade sig gøre vil kompenserende it-hjælpemidler indgå i undervisningen, hvor det kan hjælpe eleven. To gange i løbet af skoleåret vil eleven i forbindelse med skole/hjem-samtalerne få at vide, hvordan læreren vurderer arbejdsindsatsen og den faglige progression. Er der ved skoleårets afslutning specielt positive udtalelser fra læreren, vil disse indgå i den samlede udtalelse fra skolen. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 16

17 4.4 Geografi Formålet med faget geografi på Kragelund Efterskole er at eleverne: - tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår - tilegner sig viden om og forståelse for samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at lære mere om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse for fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Endelig er målet med undervisningen at arbejde hen mod den skriftlige afsluttende prøve i geografi. Indhold Undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med undervisningsministeriets krav for geografi, kaldet Fælles Mål, men med hensynstagen til den enkelte elevs læse- og stavevanskeligheder. Emnerne er således tilrettelagt, at de opfylder de enkelte trinmål for geografi. Der undervises i geografi ud fra de centrale kundskabs og færdighedsområder: Geologi og istid Klima og vejr Ressourcer og miljø Kort og globus Undervisningsministeriets Fælles Mål kan findes på: Undervisningsmaterialer Undervisningen vil tage udgangspunkt i lærebogssystemet GEOS, samt suppleres med geografirelaterede internetsider og andet relevant materiale. Arbejdsformer og metoder Undervisningen omfatter en ugentlig lektion. Herudover vil vi have enkelte temadage. På disse temadage vil der være mulighed for at vi tager ud af huset på ekskursioner, samt laver undersøgelser. I temadagene kan geografi indgå i et tværfagligt samarbejde med bl.a. biologi. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk og praktisk arbejde, samt variere mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, elevoplæg og delprøver, samt via en afsluttende skriftlig geografiprøve. Geografiprøven er en af udtræksprøverne i naturfag, hvilket betyder at eleverne kun skal op i geografi til folkeskolens afsluttende prøve, såfremt den bliver udtrukket af undervisningsministeriet det pågældende år. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 17

18 4.5 Idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen og vigtigheden af, at leve et sundt og fysisk aktivt liv. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et positivt og forpligtende fællesskab. Indhold, arbejdsformer og metoder Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor mange forskellige faglige aktiviteter og et varieret fagligt stof indgår i vekslende kombinationer. Vi arbejder ud fra 3 overordnede temaer: o Kroppen og dens muligheder o Idrættens værdier o Idrætstraditioner og kulturer Eleverne skal fortsat arbejde med de tekniske færdigheder og handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer, de har arbejdet med i folkeskolen. Kroppen og dens muligheder Der arbejdes med at tilegne sig og videreudvikle de grundlæggende færdigheder samt at få viden om kroppens fysiske formåen. Dette medfører, at arbejdet både er procesorienteret og resultatorienteret. Eleverne organiserer og instruerer i nogen udstrækning selv aktiviteterne, ligesom de dømmer og fejlretter. Eleverne arbejder med at anvende eksplosivitet og kraftoverførsel i tekniske øvelser og discipliner forstå og handle efter taktiske oplæg og anvisninger træne udholdenhed, styrke og smidighed vise forståelse for musikkens betydning for bevægelsen, fx ved at vise følelser og stemninger samt vise, hvordan musikken inspirerer til bevægelse inddrage naturen i forbindelse med fysisk aktivitet, fx i forskellige former for orienteringsaktiviteter organisere og instruere aktiviteterne dømme og fejlrette Idrættens værdier Hovedvægten lægges på større ansvarlighed og selvstændighed. Der fokuseres på og arbejdes med de fysiske og psykiske problemstillinger, som opstår i forbindelse med puberteten, herunder også de ændringer, der kan forekomme i forhold til hidtidige opnåede kompetencer og færdigheder. Kroppens kost- og væskebehov samt den sundhedsmæssige indgangsvinkel til kropsidealer er især vigtig. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 18

19 Aktiviteterne afpasses den store forskel, der kan forekomme i elevgruppen, ligesom arbejdsformerne stadig er en vekselvirkning mellem det lærerstyrede og det elevstyrede. Eleverne arbejder med at: undersøge behovet for fysisk aktivitet drøfte og vurdere fairplaybegrebet Idrætstraditioner og kulturer Det centrale i undervisningen er, at eleverne præsenteres for idræt i mange forskellige sammenhænge, fx motionsidræt, handicapidræt og tillempede former for alternativ idrætsudøvelse, fx ekstremidrætter. Hovedvægten lægges på videreudvikling af forståelse for og erkendelse af kropslige færdigheder. Opmærksomheden rettes mod idrættens betydning i samfundet. Eleverne skal arbejde med at: deltage i gamle lege og forstå deres betydning afprøve alternative idrætsaktiviteter Undervisningen omfatter især: introduktion af vanskeligere tekniske discipliner, fx hækkeløb, trespring og spydkast traditionelle og regelstyrede spil, fx basket- og volleyball håndtering af forskellige spilsystemer efter instruktion eksperimenterende lege og spil træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition dommerhåndtering elevernes egne forslag til organisering og struktur forskellige friluftsaktiviteter i lokalområdet menneskets styrker og kvaliteter ved fysisk aktivitet alternativ idrætsudøvelse To gange i løbet af skoleåret vil eleven i forbindelse med skole/hjem-samtalerne få at vide, hvordan læreren vurderer arbejdsindsatsen og den faglige progression. Er der ved skoleårets afslutning specielt positive udtalelser fra læreren, vil disse indgå i den samlede udtalelse fra skolen. 4.6 Kulturtime Formålet med undervisningen i kulturtimerne er, at eleverne tilegner viden om samfundet og dets historiske forandring, samt styrker deres viden om og forståelse af historiske og religiøse sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal desuden bidrage til at fremme elevernes interesse og nysgerrighed for den historiske og aktuelle samfundsudvikling, samt give dem lyst til at lære mere. På den vis skal kulturtimerne ses som en del af elevernes samlede demokratiske dannelse. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 19

20 Indhold Undervisningen i kulturtimerne er tilrettelagt, så den står mål med fællesmål fra 2009 for fagene, historie, samfundsfag og kristendom. Der er i undervisningen taget hensyn til den enkelte elevs læse- og stavevanskeligheder. Emnerne i undervisningen er tilrettelagt ud fra et fagligt sammenspil mellem historie, samfundsfag og kristendom. Undervisningsmaterialer Undervisningen vil hovedsagligt basere sig på aktuelle og historiske film og tv-udsendelser, ligesom relevant litteratur vil blive anvendt. Arbejdsformer og metoder Undervisningen vil veksle mellem teoretisk og praktisk arbejde, samt variere mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Undervisningen i kulturtime vil basere sig på mundtlige oplæg eller film og videoklip med efterfølgende fælles eller gruppevis diskussion og refleksion. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, elevoplæg og delprøver. en vil ofte være en fælles opsamling med argumenter og kommentarer til et overstået emne. 4.7 Matematik Formålet med matematik på KE er at udvikle elevernes matematiske viden, kunnen og kompetencer, så de bliver bedre rustet til at klare hverdagen og deres fremtidige uddannelse. Målet er, at eleverne tilegner sig nye faglige færdigheder, samt at de vedligeholder de færdigheder, de har opnået. Indhold Indholdet kan inddeles i 4 nedenstående områder: Tal og algebra Herunder: - anvende tal i forskellige sammenhænge - udvikle og benytte regneregler - bestemme størrelser ved måling og beregning - læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem - vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning Geometri Herunder: - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 20

21 - arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser - tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning - undersøge og beskrive egenskaber ved plan og rumgeometriske figurer Matematik i anvendelse Herunder: - vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer - bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed - arbejde med grafiske fremstillinger - anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger - forholde sig til sandsynligheder - erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller Kommunikation og problemløsning Herunder: - erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer - argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger - vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning - overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art - benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge - veksle mellem praksis og teori - anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision - bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk Undervisningsmaterialer I matematik anvendes diverse boglige, elektroniske og konkrete materialer alt afhængig af den pågældende klasse og lærer. Arbejdsformer og metoder På KE inddeles eleverne på 2 overordnede niveauer efter deres faglige forudsætninger (grundniveau og alderssvarende niveau). I praksis betyder det at eleverne på alderssvarende niveau arbejder målrettet hen mod enten FSA eller FS10 prøverne, mens der på grundniveau holdene er fokus på at arbejde med den enkelte elevs matematiske huller. Det vil ofte være arbejde med de 4 regnearter, anvendelse af enkle formler samt udvikling af fortrolighed med forskellige hjælpemidler f.eks. regneark, lommeregner, vinkelmåler o. lign. På begge niveauer tages hensyn til, at eleverne har læse- og staveproblemer. It inddrages som værktøj i matematikken, men også som værktøj i forbindelse med læse- og stavevanskeligheder. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 21

22 Der vil endvidere være opmærksomhed på faglig læsning. Dvs. at i undervisningen inddrages elevernes forhåndsviden/forforståelse, så der skabes mening og sammenhæng, samt der arbejdes med elevernes færdigheder til at navigere rundt i tekstopgaver og finde informationer på tværs af en pågældende tekst. Der anvendes i videst mulig omfang opgaver, der tager udgangspunkt i dagligdagen så matematikken bliver så konkret, overskuelig og anvendelig som muligt for eleven. Der inddrages praktiske ting, f. eks. målebånd, litermål, vægte og lignende til at fremme forståelsen. På grundniveauholdene evalueres undervisningen med udgangspunkt i MG test, som afvikles både i starten og slutningen af skoleåret. For alderssvarende hold evalueres undervisningen med udgangspunkt i skriftlige terminsprøver og de afsluttende FSA og FS10 prøver. Der vil for begge niveauer desuden ske en løbende mundtlig evaluering af undervisningen på de enkelte klasser. 4.8 Obligatorisk løb Sammen med skolens øvrige bevægelsesfag er målet med løbeundervisningen at bidrage til at eleverne kommer i god form, udvikler kropsbevidsthed og glæde ved at bevæge sig og holde sig i god form på kort og lang sigt. Faget er herved centralt i forhold til skolens vægtning af motion og sundhed, som grundlag for læring, trivsel og et godt liv. Indhold I Obligatorisk løb vil eleverne få erfaring med forskellige elementer i løbetræning. Fx opvarmning, udstrækning, løbeøkonomi. Ud over den fysiske del, arbejder vi også med den mentale og psykiske dimension, som er vigtig for at forbedre konditionen. I undervisningen vil der indgå personlige samtaler om kroppens fysiologi i hvile og under træning, samt individuel målsætning. Da alle elever hver uge får en fælles løbeoplevelse, medvirker det til indsigt og medleven i hinandens løbeudvikling, og har herved også en social dimension. Arbejdsformer og metoder Undervisningen er tilrettelagt, så alle uanset forudsætninger kan deltage. Som udgangspunkt deltager alle i løbeturen, men den kan i forbindelse med skader erstattes af skåneløb, cykling eller specifik vægttræning. Løbetiden noteres for alle elever hver uge og viser på den måde elevens udvikling. Efter løbetimen samles alle elever og det fremhæves, hvem der har bemærket sig positivt. Tilbagemeldingen har fokus på elevens indstilling til det at løbe, indstillingen til de andre på holdet og hastigheden. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 22

23 4.9 Rengøring Formålet er at gøre eleverne bekendt med, at det er et ansvarsfyldt job at gøre rent og holde en god hygiejne. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt, at hver enkelt elev lærer at tage ansvar for sig selv og tage vare på sig selv. Derfor er rengøringen et meget vigtigt område, fordi eleverne både lærer om hygiejne, at rydde op og gøre rent efter sig selv, men også at anerkende andres arbejde, og de lærer sammen at være med til at passe på tingene samt at sørge for at skolen og dens område er hyggelig, opryddelig og indbydende. Indhold, arbejdsformer og metoder På skolen har eleverne på samme værelse ansvaret for et fælles rengøringsområde. Derudover har hver elev også ansvaret for rengøring og oprydning på deres eget værelse. De skal rydde op, tørre støv af, feje og vaske gulv på deres værelse. Derudover skal de også lave en hovedrengøring på deres fællesområde. Undervisningen indledes med en fælles opsamling af, hvor langt den enkelte elev er nået, og hvad næste trin i arbejdet er, og evt. nye teknikker gennemgås, dels ved verbal instruktion og dels ved fremvisning af tingene i praksis. Det tilstræbes, at hver enkelt elev stilles over for opgaver, som udfordrer netop ham/hende i passende mængde, så eleven både oplever at blive udfordret og oplever succesen ved at arbejdet lykkes Samfundsfag I 10. kl. har vi et tværfagligt tema som vi kalder Klar Parat. Heri indgår også faget samfundsfag som er normeret til to ugentlige lektioner. Give eleverne indblik i samfundsforhold samt deres demokratiske muligheder Give eleverne indsigt i sig selv og egne muligheder Give eleverne indsigt i samarbejdets muligheder Udfordre eleverne til at udnytte deres potentiale maksimalt Styrke elevernes evne til at undres Styrke elevernes viden om andre lande Styrke elevernes evne til kritisk stillingtagen og deltagelse i debatter Hjælpe eleverne til klarhed omk. Uddannelsesvalg Ruste eleverne til videre uddannelse og til erhvervslivet Indhold Vi har valgt at arbejde ud fra tre hovedtemaer: Mennesket: Trivsel, sundhed, værdier, religion og hvad kan jeg blive (erhvervsvejledning). INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 23

24 Samfundet: samfundsopbygning, politik, arbejdsmarkedet, fagforeninger, problematikker i samfundet (magt, økonomi, demokrati, historie hvorfor er det som det er?). Verden omkring os: Aktuelle konflikter i verden, EU, menneskerettighederne, lande omkring os, miljøproblematikker, ung i andre lande. Undervisningsmaterialer Der anvendes et bredt spektrum af relevante materialer, såsom tv-udsendelser, aviser, filmstriben, internettet, mv. Arbejdsformer og metoder Timerne vil veksle mellem teori fx foredrag, debatter og selvstudie og mere praktiske forløb, hvor vi tager ud af huset og besøger relevante steder fx folketinget, arbejdspladser, retssal mm. Der laves OSO opgave i løbet af året. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, fremlæggelser og skriftlige opgaver. OSO opgaven vurderes i forhold til gældende regler Skolens time og indhold Formålet med skolens time er at styrke fællesskabet og elevdemokratiet på skolen. I dette fælles forum er det dialog omkring det fælles ansvar, personale og elever har for at skabe en kultur på skolen, som lever op til skolens værdier og formål. Samtidig ønskes det at skabe et forum, hvor også mere personlige emner og det sociale miljø på skolen er på dagsordenen. Desuden er formålet, at træne eleverne i demokratiske spilleregler og at de oplever medbestemmelse og medansvar. Ligeledes sker der en drøftelse af samfundsmæssige, etiske, historiske og litterære emner. Undervisningsmaterialer Der anvendes et bredt spektrum af relevante materialer, såsom tv-udsendelser, aviser, filmstriben, internettet, mv. Ligeledes får vi besøg af fremmede foredragsholdere og nogle timer bliver brugt til drøftelse af fælles opgaver og spørgsmål, praktiske oplysninger m.v. Arbejdsformer og metoder Timerne vil veksle mellem dialog, foredrag, debatter, mv. Undervisningen evalueres løbende med eleverne. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 24

25 5. VALGFAG bevægelse/idrætslige fag Kroppen er skabt til bevægelse, men det faktum synes mange at have glemt i den moderne livsførelse. Målet i disse valgfag er at øge elevernes kropsbevidsthed, styrke elevernes kropslige færdigheder, samt at lade dem opleve glæden ved kropslig bevægelse. 5.1 Boksning Målet er, at eleverne bliver udfordret fysisk, psykisk og mentalt, samt får erfaring med kamp- og kontaktsport. Endvidere forventes det, at eleverne opnår kendskab til og tror på egne kampevner, ligesom respekt og hensyn er en del af træningsmiljøet. Indhold Den fysiske, psykiske og mentale udfordring består af: - fysisk vil eleverne opleve hård træning, der kræver højt iltoptag. - psykisk vil eleverne få afprøvet, om de kan klare at stå over for en modstander der slår, hvis man ikke når at undvige. - mentalt vil udfordringen være, om eleven kan trives i et miljø, hvor man både udfordres fysisk og psykisk. der lægges stor vægt på, at boksning er en sport og ikke et sted, hvor man lærer at slås. Sikkerhed prioriteres højt i faget, herunder ansvaret for en sparringspartner. Arbejdsformer og metoder Undervisningen er tilrettelagt, så alle uanset forudsætninger kan deltage, man skal blot være motiveret for at udfordre sig selv. Forevisning af øvelser og bevægelsesmønstre kombineret med elevens egen stil og talent, danner grundlag for personlig vejledning om potentialer og nærmeste udviklingszone. Dialogen mellem træner og bokser er afgørende for den videre udvikling. Konditionstest og fysiske test er også retningsgivende i træningsplanlægningen. 5.2 Fodbold Formålet med valgfaget fodbold er at lære eleverne grundlæggende dele af fodboldspillet, og derigennem udvikle deres individuelle færdigheder, så de oplever, at træningen giver personlig udvikling. Gennem holdspil oplever eleverne fællesskab og mulighed for succes, som giver energi til personlig og social udvikling. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 25

26 Målet er at give eleverne glæde ved fysisk udfoldelse, og forbedre deres udholdenhed, fysiske styrke, hurtighed, taktiske og tekniske færdigheder og udvikle deres boldfornemmelse og intellekt. Indhold Indholdet kommer omkring følgende områder: Teknisk undervisning Taktisk undervisning Fodbold som holdspil og fairplay Boldbasis Teoretisk fodboldundervisning Almen idrætsteori, herunder fysiologi, anatomi og trænerrollen Undervisningsmaterialer Inspiration fra forskellige DBU-kurser og undervisningsbøger f.eks. Jens Bangsbo: Fodbold Træning og undervisning. Arbejdsformer Undervisningen omfatter både teoretisk og praktisk undervisning. Følgende undervisningsprincipper anvendes: Induktive princip Deduktive princip Ramme princip Der evalueres løbende med eleverne om deres udvikling og forskellige måder at dygtiggøre sig på. 5.3 Løb Målet er, at eleverne får praktisk og teoretisk kendskab til forskellige træningsformer, og hvordan kroppen reagerer på disse. Sammen med skolens øvrige bevægelsesfag er målet med løbeundervisningen at bidrage til, at eleverne kommer i god form, udvikler kropsbevidsthed og glæde ved at bevæge sig og holde sig i god form på kort og lang sigt. Faget er herved centralt i forhold til skolens vægtning af motion og sundhed, som grundlag for læring, trivsel og et godt liv. Indhold I valgfaget vil eleverne få erfaring med forskellige træningsformer inden for løb. Fx aerob og anaerob, intervaltræning, distancetræning og bakkeløb. I undervisningen vil der også være oplæg omkring kroppens fysiologi i hvile og under træning. Fx om puls, restitution og træningsplanlægning. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 26

27 Eleverne vil desuden få mulighed for at udfordre sig selv til et motionsløb. Arbejdsformer Undervisningen er tilrettelagt, så alle uanset forudsætninger kan deltage, man skal blot være motiveret for at udfordre sig selv og forbedre sin løbeform. I praksis betyder det at alle opvarmer og afjogger sammen, men at nogle fx løber flere interval gentagelser end andre. en vil foregå løbende i løbet af perioden via mundtlige tilbagemeldinger og test. 5.4 Rugby Formålet med valgfaget er at give eleverne indblik i, hvordan boldspillet Rugby spilles, spillets historiske baggrund og den etik og de traditioner, som ligger til grund for spillet (en rugbykamp bliver afviklet på gentlemanagtig vis, og man opmuntrer hinanden til fair play). Målet er at give eleverne glæde ved fysisk udfoldelse, og forbedre deres udholdenhed, fysiske styrke, hurtighed, taktiske og tekniske færdigheder og udvikle deres boldfornemmelse og intellekt. Indhold At lære eleverne de grundlæggende regler i spillet, f.eks. Afleveringsretning Scoringer og point Offside Indkast og klynge At udvikle elevernes evne til samarbejde, da det frem for alt er vigtigt at kunne hjælpe og støtte sine holdkammerater for at kunne spille godt. At lære eleverne at passe på sig selv og hinanden. Undervisningsmaterialer Eleverne spiller i almindeligt idrætstøj og fodboldstøvler. Vi spiller selvfølgelig med rugbybolde. Tandbeskyttere har vi ikke behov for. Der arbejdes med materialer fra Dansk Rugby Union, f.eks. mini-rugby og rugby-grundbog. Arbejdsformer Der varmes op med forskellige øvelser, løb og lege med ganske høj intensitet. Derefter veksles der mellem tekniske, taktiske øvelser og spil. Løbende gives instruktioner/coaching. Elever med kluberfaring inddrages i planlægningen og coachingen. Der evalueres løbende med eleverne om deres udvikling og forskellige måder at dygtiggøre sig på. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 27

INDHOLDSPLAN 2012 13. (Fra KE s værdigrundlag)

INDHOLDSPLAN 2012 13. (Fra KE s værdigrundlag) INDHOLDSPLAN 2012 13 Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse,

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere