INDHOLDSPLAN (Fra KE s værdigrundlag)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN 2013 14. (Fra KE s værdigrundlag)"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse, tolerance og ansvarlighed (Fra KE s værdigrundlag) Godkendt af bestyrelsen maj 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. IDEGRUNDLAG Formål og vedtægter Værdigrundlag Målsætning TRIVSELSPOLITIK Baggrund Tryghed Kontaktlærer Hus/ganglærer Ingen mobning Oasen Andre tiltag STRUKTUR VEDRØRENDE UNDERVISNINGEN Skolens elevgruppe Undervisningens inddeling Obligatoriske fag Valgfag Linjefag IT og computere Hjælpemidler Kostpolitik OBLIGATORISKE FAG Biologi Dansk Engelsk Engelsk på begyndertrin Engelsk på skolens højeste niveau Geografi Idræt Kulturtime Matematik Obligatorisk løb Rengøring Samfundsfag Skolens time VALGFAG bevægelse/idrætslige fag Boksning Fodbold Løb Rugby Rytmisk gymnastik INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 2

3 5.6 Spring Volleyball VALGFAG - værkstedsfagene Skulptur Glasværksted/Dekoration Knivværksted Metal Papirsløjd Praktisk arbejde Smedning Strikning VALGFAG - øvrige valgfag Dictus Fysik Flyt hjemmefra Girls Corner Musik Grundlæggende IT Psykologi LINJEFAG Friluftsliv Idræt linje Jagt linje Krea-linje Medielinje Motorlinje Ridning Sund mad der smager ANDRE FAG/TILTAG klasse tilbud Aften- og weekendforløb Anderledes dage/uger Dagsrytmen Elevdemokrati/elevråd Førstehjælp Lektie/stilletime Formiddagssamling Skole/hjem-samarbejde Skolerejse Vagt/tilsyn Vejledning FAGSKEMA Årsplan INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 3

4 1. IDEGRUNDLAG 1.1 Formål og vedtægter 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Kragelund Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Efterskolen er oprettet den 1. august 1990 og har hjemsted i Hedensted kommune. Stk. 3. Efterskolen ejer ejendom matr. nr.: 1a Kragelund by, Ø. Snede m. fl. Stk. 4. Efterskolens formål er inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler at drive en efterskole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Der sigtes mod, at hver enkelt elev gives muligheder for ud fra egne forudsætninger at udvikle sig fagligt og menneskeligt i retning af højere forståelse for eget værd og selvstændig stillingtagen. 1.2 Værdigrundlag På grundlag af skolens formål tager undervisningen og samværet på Kragelund Efterskole udgangspunkt i, at den enkelte elev skal mødes med respekt og tillid. Det vægtes højt, at den enkelte elev har brug for tryghed, selvværd og at kunne tro på egne muligheder. Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse, tolerance og ansvarlighed. Den enkelte elev skal med udgangspunkt i skolens undervisning tilegne sig færdigheder med henblik på at kunne påbegynde og gennemføre en fremtidig uddannelse. Der lægges derfor vægt på, at den enkelte elev udvikles fagligt, alsidigt og kreativt, samt får forståelse for betydningen og vigtigheden af at leve et sundt og fysisk aktivt liv. Der lægges desuden stor vægt på, at hver elev skal have kendskab til samfundets kultur og historie for at kunne være en aktiv del af et demokratisk samfund. 1.3 Målsætning Det er målsætningen for Kragelund efterskole, at den enkelte elev: Udvikles fagligt i bred forstand og i særdeleshed i tilknytning til læse- og stavevanskelighederne Lærer sig selv at kende gennem samvær Får selvtillid til og tro på egne evner samt kendskab til stærke sider Udvikles menneskeligt og udvikler de sociale kompetencer INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 4

5 Bliver fysisk aktiv og får lyst til at leve et sundt liv Udvikler tolerance og lærer at tage medansvar Lærer at samarbejde Lærer at se muligheder frem for begrænsninger Får fysisk og psykisk overskud Accepterer at leve med et større eller mindre læsehandicap og bliver fuldstændig fortrolig med kompenserende hjælpemidler (pc, i-pad, computer-programmer m.v.) Samlet set er målet for efterskoleopholdet, at den enkelte elev gennem oplevelser, undervisning og mange aktiviteter får livslyst og bedre grundlag for at kunne leve et godt liv fremover som individ og som ligeværdig borger i et demokratisk samfund. Efterskoleopholdet på Kragelund Efterskole giver forhåbentlig også venskaber for livet. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 5

6 2. TRIVSELSPOLITIK 2.1 Baggrund På Kragelund Efterskole har vi en aktiv trivselspolitik. Vi anser tryghed og gode sociale relationer for forudsætninger for at trives og opbygge et psykisk overskud, der er nødvendigt for optimalt at kunne lære nyt og udvikle sig. 2.2 Tryghed Som nævnt indledningsvis er tryghed vigtig for alle. For vore elever er det ikke mindst vigtigt, fordi der er så mange faktorer, som måske kan fremkalde usikkerhed for eleverne. Det kan være svært at skulle hjemmefra og at skulle begå sig et nyt sted. Generelt er det ikke altid let at være ung. Fremtidens mange udfordringer til en ung med læse- og stavevanskeligheder kan forekomme urovækkende. Måske har eleverne endvidere mange nederlag fra tidligere skolegang med sig. Det er vigtigt, at den enkelte elev hurtigst muligt føler sig tryg på efterskolen; tryg ved kammeraterne og tryg ved personalet. At skabe trygge rammer for et efterskoleophold handler ikke mindst om et positivt nærvær. Nærværende og positive voksne er en væsentligt del af et efterskoleophold på Kragelund Efterskole. I skolens værdigrundlag står, at "den enkelte elev skal mødes med respekt og tillid", og at "den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse, tolerance og ansvarlighed". I åbne dialoger løses mange problemer. 2.3 Kontaktlærer Alle elever på efterskolen har en kontaktlærer tilknyttet. Det er blandt andet kontaktlærerens opgave at være opmærksom på elevens trivsel. Kontaktlæreren kaldes sådan, fordi vedkommende foruden kontakten til eleven også har kontakten til forældrene. Det er en meget vigtig kontakt, som kan spille en stor rolle i bestræbelserne på at give den enkelte elev det bedst mulige ophold. Omfanget af kontakten til forældrene varierer meget, men alle forældre inviteres som minimum to gange pr. år til forberedte skole/hjem-samtaler, ligesom en mere uformel kontakt finder sted ved forskellige arrangementer på skolen. Eleverne har generelt et godt forhold til alle ansatte. Eleven må naturligvis selv vælge, hvem af de ansatte, han/hun måtte ønske at betro sig til, men væsentlige informationer videregives i fortrolighed til kontaktlæreren, 'der samler trådene'. Når problemer opstår, forsøger kontaktlæreren at hjælpe på forskellig vis. Ofte er der tale om at hjælpe eleven til at hjælpe sig selv. Kontaktlærerens primære værktøjer er forståelse og dialog på baggrund af en anerkendende tilgang. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 6

7 Alt efter problemernes omfang og art inddrages forældrene og skolens ledelse i løsningen af problemerne. I særligt alvorlige tilfælde kan også myndighederne inddrages. 2.4 Hus/ganglærer Til hvert hus/gangafsnit er knyttet 1-3 hus/ganglærere afhængig af enhedens størrelse. Det er hus/ganglærerens opgave at hjælpe eleverne med at skabe en god, tryg og en hjemlig atmosfære i husene og på gangene. Ca. en gang om ugen afholdes der et hus/gangmøde, hvor aktuelle problemstillinger kan tages op. Hus/ganglæreren udarbejder sammen med eleverne husorden og samværsregler for huset eller gangen og er ansvarlig for at den daglige rengøring og oprydning er sat i system og fungerer. Hus/ganglæreren taler med elever om værelsestrivsel og inddrages i evt. værelseskift. Desuden kan der snakkes om alm. aftaler vedr. ophængning, udsmykning af gange og værelser i forhold til normer og brandsikkerhed. Huslærerne kan også iværksætte arrangementer, der kan fremme trivslen i/på et hus/gang. 2.5 Ingen mobning Mobning er aldeles uønsket på Kragelund Efterskole. Naturligvis kan det ikke undgås, at mennesker til tider sårer hinanden bevidst eller ubevidst. Når det sker, forventer vi, at alle parter er parate til at tale tingene igennem. Ved et hvert tilløb til mobning, griber de voksne ind. Samtaler og undervisning om mobnings uheldige virkninger er en fast del af undervisningen. I september har vi en temauge med fokus på trivsel og kammeratskab. På Kragelund Efterskole forventer vi endvidere, at alle har et sprogbrug og en adfærd, der hverken sårer eller nedværdiger. 2.6 Oasen Eleverne tilbydes muligheden for en samtale, hvor det er værdien ved "at snakke med nogen om det", der er bærende. Samtalerne skal medvirke til: få vendt problemstillinger, tanker og følelser med en kompetent voksen at opnå højere grad af indsigt og handlemulighed i eget liv opnå tro og tillid til egne følelser og evnen til at gennemskue disse følelser Indhold Som udgangspunkt afsættes der min. til en samtale, hvor det medtænkes, at der kan blive tale om et samtaleforløb hen over nogle måneder. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 7

8 Oftest er samtalerne mellem lærer og elev, men kan også være gruppevis f.eks. sorggruppe. Arbejdsform og metode Samtaleformen er procesorienteret som Kemplers Den professionelle samtale. Det er elevens følelse, der er betydningsfuld og væsentlig for al udvikling inden for problemfeltet, man kan ikke have en forkert følelse, da den er grundlag for at få fat eller indblik i, det der ligger bag følelsen. Læreren fører, i samarbejde med eleven, logbog over samtalens indhold. Samtalerne rundes af med en gensidig snak om samtalen, hvor det kommer frem, hvad der har været brugbart og udviklende. 2.7 Andre tiltag Skolen har tilknyttet en psykolog som elever kan benytte et par gange. Skolen har ligeledes mulighed for at oprette grupper rettet mod forskellige problemstillinger hos eleverne. Det kunne være sorggrupper og lign Til pigegruppen er der tilknyttet to kvindelige trivselslærere, som i løbet af året holder pigemøder og tager sig af de problemstillinger der kan/vil opstå i pigegruppen. I forhold til syge elever har skolen to trivselslærer som varetager funktionen omkring sygdomsforløb. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 8

9 3. STRUKTUR VEDRØRENDE UNDERVISNINGEN 3.1 Skolens elevgruppe Vi er en skole for unge med læse- og stavevanskeligheder på 8., 9. og 10. årgang, der selv ønsker et efterskoleophold. Man skal som elev være med til at skabe en skole, hvor alle i et arbejdsklima med godt humør og alvor, spontanitet og eftertænksomhed, glæde og respekt for hinandens arbejde og meninger, kan trives og føle sig hjemme. Ingen elever optages på skolen, før de sammen med forældre har været til en orientering, rundvisning og eventuel samtale på skolen. 3.2 Undervisningens inddeling Et godt efterskoleophold er blandt andet kammeratskab, fællesskab og positive oplevelser i fritiden, men det er meget mere: Det er for eksempel også god undervisning med faglige udfordringer. På Kragelund Efterskole har vi et bredt udbud af fag, som alle er vigtige på hver deres måde. Fagene er inddelt i tre områder obligatoriske fag, valgfag og linjefag Obligatoriske fag De obligatoriske fag har alle elever og er gennemgående hele året. Vi tilbyder prøver på FSA og FS10 niveau, hvor vi sørger for, at vores elever har særlige vilkår til prøverne. Det betyder fx ekstra tid og brug af hjælpemidler som computer og læse-staveprogrammer. For at kunne lave holdene efter niveau tester vi alle elever i skoleårets første uge i dansk, engelsk og matematik. Ud fra testene og udtalelser fra tidligere skoler sættes eleverne på de enkelte hold. Da det for mange af vores elever kan være svært at overskue/overkomme alle FSA prøver, er det muligt at søge fritagelse fra prøve i ét eller flere fag. Alt i denne sammenhæng tager vi os af på efterskolen Valgfag For valgfagene gælder som hovedregel, at man vælger dem for en periode af gangen - som er af ca. 3 måneders varighed. Tre gange i løbet af skoleåret skal man vælge valgfag! Vi tilbyder mange spændende valgfag. Målet er - sagt lidt forenklet - at stimulere flest mulige elever bredest muligt. Vi tror, det er vigtigt at kunne tilbyde bedst mulige vilkår for elevernes hele udvikling. Derfor vægter vi også kreative, hobbybetonede og håndværksprægede fag højt. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 9

10 I valgfagene skulle det gerne være elevens interesse for faget, der giver det fornødne engagement. Valgfagene er inddelt i tre hovedgrupper værkstedsfag, bevægelse/idrætslige fag og øvrige fag Linjefag Ligesom valgfagene gælder det, at man vælger dem for en periode af gangen - som er af ca. 3 måneders varighed. Ligeledes skal man tre gange i løbet af skoleåret vælge linjefag! Linjefagene adskiller sig fra valgfagene ved, at eleverne har linjefag tre sammenhængene lektioner ad gangen hver uge. Dette giver os bedre mulighed for at fordybe os i større og mere komplekse arbejdsopgaver, end vi normalt kan i valgfagene. 3.3 IT og computere Skolen har stationære multimediemaskiner og 20 nye bærbare computere til brug i undervisningen, hvilket svarer til 4 elever pr. maskine. Så godt som alle elever har selv en bærbar pc eller en i-pad med på skolen, men det er ikke opstillet noget krav selv at medbringe pc eller i-pad. Pc erne er forbundet i netværk. Vi har såvel trådløst som kablet netværk i alle undervisningslokaler. Skoen råder over fibernet dvs. stor hastighed og kapacitet. Skolen har flere flatbed scannere og scanner-penne, der også permanent står til elevernes afbenyttelse. Tillige har vi et antal licenser til Dictus. Skolen har digitale kameraer, digitale videokameraer, storskærmsprojektorer og digitalt redigeringsanlæg til fremstilling af video/dvd. Vi har ligeledes Activ Board i alle undervisningslokaler. Til disse er der tilknyttet Apple-tv, så mulighed for fremvisning fra i-pads er tilgængelig. I skoleåret 2013/14 fortsætter skolen sit forsøg med at inddrage i-pads, programmer og apps i den daglige undervisning. Der er etableret en medfinansieringsorden i samarbejde med de forældre der ønsker at anskaffe en i-pad til deres elev. Eleven forpligter sig i denne ordning til at stille den købte i-pad til rådighed i undervisningen. 3.4 Hjælpemidler Til skolens hjælpemidler regnes her forskellige former for software, der fungerer på skolens edbudstyr. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 10

11 Vi har på alle bærbare computere installeret CD-Ord, der er et godt oplæsningsprogram med syntetisk tale og et skrivestøtteprogram. CD-Ord installeres på alle elevers pc, som skolen har licens til for eleven under hele efterskoleopholdet. Ligeledes har vi licens til mange skoleprogrammer bl.a. fra Micro værkstedet. Ligeledes sørger skolen for, at der indkøbes og installeres en program-/app-pakke på elevernes i- Pads. Fælles for undervisningen i de boglige fag - de obligatoriske såvel som de valgfrie - er, at vi i høj grad søger at inddrage kompenserende it-hjælpemidler. Eleven skal lære selvfølgeligt at anvende de hjælpemidler, der måtte gavne eleven nu og fremover. 3.5 Kostpolitik Uden mad og drikke dur heltene ikke. En sund og varieret kost er vigtig for, at vi kan indlære og have energi til hele dagen. Hos os betyder det, at vi: - laver så meget som muligt fra bunden fx alt brød, marmelade og leverpostej. - anvender friske råvarer, der bliver leveret flere gange ugentligt - bruger danske råvarer så vidt det er muligt - blander kendte retter og nye retter i kostplanen, så smagshorisonten udvides Vi serverer: - stort morgen tagselvbord - formiddagsmåltid med rugbrød og frugt - varm middagsmad m salatbar - eftermiddagsmåltid med boller og frugt/grønsager - buffet med pålæg, salatbar og lun ret - aftenkaffe med boller/kage - der står altid en kurv med frugt fremme til fri afbenyttelse Maden tilberedes i fællesskab med eleverne, der en dag om ugen i en fem ugers periode er med i arbejdet i køkkenet. I løbet af denne periode får eleverne indsigt i køkkenarbejde og hygiejne, samt forståelse og respekt for maden og madlavningen. I ugen op til efterårsferien har vi 5 temadage om kost, motion og livsstil. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 11

12 4. OBLIGATORISKE FAG 4.1 Biologi Formålet med biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og deres omgivende natur, om miljø og sundhed, samt anvendelse af biologi. Undervisningen skal bidrage til at fremme elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. På den vis skal biologiundervisning ses som en del af elevernes samlede demokratiske dannelse. Undervisningen skal desuden bidrage til at fremme elevernes interesse, nysgerrighed for natur og naturfag, samt give dem lyst til at lære mere. Endelig er målet med undervisningen at arbejde hen mod den skriftlige afsluttende prøve i biologi. Indhold Undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med undervisningsministeriets krav for biologi, kaldet Fælles Mål, men med hensyntagen til den enkelte elevs læse- og stavevanskeligheder. Emnerne er således tilrettelagt, at de opfylder de enkelte trinmål for biologi. Der undervises i biologi ud fra de centrale kundskabs og færdighedsområder: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Undervisningsministeriets Fælles Mål kan findes på: Undervisningsmateriale Undervisningen vil tage udgangspunkt i lærebogssystemet BIOS, samt suppleres med biologirelaterede internetsider og andet relevant materiale. Arbejdsformer og metoder Undervisningen omfatter en ugentlig lektion. Herudover vil vi have en række temadage. På disse temadage vil der være mulighed for, at vi tager ud af huset på ekskursioner, samt laver undersøgelser. I temadagene kan biologi indgå i et tværfagligt samarbejde med bl.a. geografi. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk og praktisk arbejde, samt variere mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, elevoplæg og delprøver, samt via en afsluttende skriftlig biologiprøve. Biologiprøven er en af udtræksprøverne i naturfag, hvilket betyder at eleverne kun skal op i biologi til folkeskolens afsluttende prøve, såfremt den bliver udtrukket af undervisningsministeriet det pågældende år. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 12

13 4.2 Dansk På Kragelund Efterskole undervises eleverne på niveaudelte hold. Vi har prøvefri hold og hold, der arbejder frem mod FSA og FS10. Med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige færdigheder og i samarbejde med forældrene indplaceres eleverne på et af disse hold. Vi har 10 danskhold med 7-11 elever på hvert hold. Eleverne undervises på holdene 9 lektioner hver uge. Formål: Helt overordnet tager vi i undervisningen udgangspunkt i danskfagets tre centrale områder: Det talte sprog, det skrevne sprog og litteratur/kommunikation. Derudover ønsker vi at styrke elevens evne til at tænke metakognitivt, altså evnen til at forholde sig vurderende og kritisk i en læringssituation. Vores elever kommer ofte med ringe selvtillid og et lavt selvværd som følge af deres faglige vanskeligheder. Vores formål i faget er derfor både at udvikle de faglige færdigheder og styrke elevernes tro på sig selv og give dem mod på livet. Indhold Der tages udgangspunkt i undervisningsministeriets krav for dansk Fælles Mål og vi forsøger at nå trinmålene for dansk på et så højt niveau som muligt for den enkelte elev. Sproget er helt grundlæggende for al kommunikation og ens selvforståelse. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt, at gøre sig forståelig og forstå andre. Derfor ønsker vi at: - styrke den enkelte elevs læse- og stavefærdigheder samt formuleringsevne. - fremme den enkelte elevs oplevelse af at sproget udvikler personlig og kulturel identitet. - fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. - fremme elevernes udtryks- og læseglæde. Litteratur og andre udtryksformer er med til at udvikle personlig-, social- og kulturel identitet. Derfor ønsker vi at: - Øge den enkelte elevs indsigt i litteratur og anden fiktion. - Opmuntre og styrke den enkelte elevs evne til at forholde sig vurderende og reflekterende til litteratur og andre udtryksformer Arbejdsindstillingen er væsentlig for al læring Det er kun den, der arbejder (og er aktiv), som lærer" (Sten Larsen). Derfor ønsker vi at: - fremme en selvstændig arbejdsindsats - fremme en selvstændig stillingtagen Undervisningsministeriets Fælles Mål kan findes på: INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 13

14 Undervisningsmaterialer Vi bruger et bredt udvalg af undervisningsmaterialer, som henvender sig til elevgruppen både i forhold til sværhedsgrad og indhold. Alle undervisningsmaterialer findes også i en elektronisk udgave, når det skønnes nødvendigt. It er grundlæggende i al vores undervisning, da vi må forvente, at eleverne, i en eller anden grad, vil have brug for det i resten af deres liv. Arbejdsformer og metoder Med udgangspunkt i formålsparagraffen vil undervisningen veksle mellem fælles undervisning, gruppe- og individuelt arbejde. Arbejdsform og metode skal understøtte elevernes evne til selv at kunne tilegne sig viden, så de kan honorere de krav, der vil være på deres fremtidige uddannelse. Der laves projekt- og OSO opgaver i løbet af året. Året indledes med en læsetest, IL-ungdom, og en stavetest, ST-prøver, for alle elever. På prøveholdene er der to terminsprøver, og året afsluttes med mundtlige og skriftlige prøver. På de hold, der ikke går til prøve, afsluttes året igen med en læsetest, IL-ungdom, og en staveprøve, ST-test, så man konkret kan se, hvilke fremskridt, der er gjort. Derudover er der løbende evaluering i løbet af skoleåret. 4.3 Engelsk Også for unge med læse- og stavevanskeligheder er det overmåde vigtigt at kunne et eller flere sprog foruden modersmålet. En stadig større informationsmængde er kun tilgængelig på fremmedsprog. Utrolig mange af vore kulturoplevelser fordrer også kendskab til engelsk. En vigtig del af fremmedsprogsundervisningen er at øge kendskabet til kulturen og livsbetingelserne i f.eks. engelsktalende lande. Herigennem øges elevernes bevidsthed om egen kultur. En vigtig sidegevinst ved fremmedsprogsundervisningen er, at elevernes generelle sprogforståelse bedres, hvilket også styrker modersmålet Engelsk på begyndertrin Eleverne på Kragelund Efterskole kommer med vidt forskellige faglige forudsætninger, dette gør sig også gældende i engelsk faget. Vi spænder derfor niveaumæssigt lige fra nybegyndere til alderssvarende undervisningsniveau. Umiddelbart efter skolestart tester vi elevernes faglige niveau og inddeler herefter eleverne på engelskhold, som svarer til deres niveau. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige ståsted, og undervisningen målrettes herefter. Formål Formål med undervisningen i engelsk er at give de af vores elever, der i deres tidligere skoleforløb enten slet ikke eller kun i ringe grad har modtaget undervisning i fremmedsprog, mulighed for at tilegne sig engelsk og udvikle selvtillid som sprogbrugere. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 14

15 Derudover skal undervisningen medvirke til, at eleverne får lysten til at anvende sproget, og at de opnår en interesse i at dygtiggøre sig yderligere heri. Undervisningen tager hensyn til elevernes indlæringsvanskeligheder. Faget foregår derfor både på engelsk og dansk, i forhold til niveau og emnets sværhedsgrad. Indhold I undervisningen arbejdes der en del med oplæsning, lytteøvelser, google oversæt, glosetræning, grammatiske øvelser, indlæring af grundbegreber med mere. Der veksles mellem forskellige arbejdsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) alt afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. På grund af elevernes vanskeligheder med at læse og skrive sproget, benytter vi os af elektroniske tekster, CD-Ord samt div. lydfiler. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod at give eleven lyst og evne til at anvende sproget i praksis, og at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Undervisningsmaterialer Eleverne skal arbejde med - at lytte, bl.a. gennem brug af video, band og lærerens fortælling - øve en række faste vendinger med henblik på at opbygge et klasseværelsessprog - kommunikere med andre elever parvis og i grupper og herved at udvikle spontan lytte og talefærdighed - læse korte og sprogligt enkle tekster, fx med støtte i billeder og lyd - eksperimentere med skriftsproget, fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser - blive opmærksom på ligheder og forskelle mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug. Fx at blive opmærksomme på ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser Arbejdsformer og metoder Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne får mange sanseindtryk fx i form af it-programmer, film, bøger, spil, sangtekster og lydbånd. To gange i løbet af skoleåret vil eleven i forbindelse med skole/hjem-samtalerne få at vide, hvordan læreren vurderer arbejdsindsatsen og den faglige progression. Er der ved skoleårets afslutning specielt positive udtalelser fra læreren, vil disse indgå i den samlede udtalelse fra skolen. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 15

16 4.3.2 Engelsk på skolens højeste niveau Målet med undervisningen generelt er nå så vidt, at eleven kan føres til prøve på FSA eller FS10 niveau. Herudover tilstræbes at hver elev udvikler sit potentiale så vidt muligt i faget. Det er endvidere et mål, at eleven efter et skoleår på holdet skal have fået mere mod og lyst til faget. Ligeledes er målet at forbedre elevens færdigheder angående: - at forstå engelsk (auditiv perception). - at formulere sig på engelsk (verbal formulering, fonetik etc.). - at læse engelsk (afkodning af typografisk materiale). - at skrive på engelsk (stavning, morfologi, syntaks, formulering etc.) - at bibringe eleverne en basal forståelse for/af, hvordan primært det britiske, og sekundært det amerikanske og de vigtigste samfund i Commonwealth fungerer sociologisk og kulturelt. Indhold - hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde - højtlæsning på engelsk indgår i undervisningen - forskellige aktiviteter, lege og spil vil ligeledes blive anvendt. - der arbejdes med basal grammatik, såvel fælles i klassen som individuelt gennem øvelser i bøger og på computer. - det skriftlige arbejde begrænser sig til lettere opgaver, der ofte er indsætningsopgaver. Det individuelle lektie-arbejde er oftest læsning eller skriftlige indsætningsopgaver. Undervisningsmaterialer Der vil i undervisningen blive brugt: - typografisk materiale (bøger, artikler fra magasiner og tidsskrifter, fiktion i kopialia, sangtekster, etc.) - båndet materiale (auditivt og visuelt) (fx sange, radio-drama, cinematisk og scenisk fiktion, tv-reportager, etc.) Arbejdsformer og metoder I det mundtlige arbejde tilstræbes en didaktisk form, der gennem vedkommende dialog vil engagere eleven til at udtrykke sig på engelsk. Der sigtes mod at vække elevens naturlige nysgerrighed for andre folk og kulturer i arbejdet med at formidle kulturforståelsen. Udgangspunktet vil ofte være musik, film og videoer af kunstnere, som eleverne allerede kender. I det omfang det teknisk/fysisk kan lade sig gøre vil kompenserende it-hjælpemidler indgå i undervisningen, hvor det kan hjælpe eleven. To gange i løbet af skoleåret vil eleven i forbindelse med skole/hjem-samtalerne få at vide, hvordan læreren vurderer arbejdsindsatsen og den faglige progression. Er der ved skoleårets afslutning specielt positive udtalelser fra læreren, vil disse indgå i den samlede udtalelse fra skolen. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 16

17 4.4 Geografi Formålet med faget geografi på Kragelund Efterskole er at eleverne: - tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår - tilegner sig viden om og forståelse for samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at lære mere om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse for fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Endelig er målet med undervisningen at arbejde hen mod den skriftlige afsluttende prøve i geografi. Indhold Undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med undervisningsministeriets krav for geografi, kaldet Fælles Mål, men med hensynstagen til den enkelte elevs læse- og stavevanskeligheder. Emnerne er således tilrettelagt, at de opfylder de enkelte trinmål for geografi. Der undervises i geografi ud fra de centrale kundskabs og færdighedsområder: Geologi og istid Klima og vejr Ressourcer og miljø Kort og globus Undervisningsministeriets Fælles Mål kan findes på: Undervisningsmaterialer Undervisningen vil tage udgangspunkt i lærebogssystemet GEOS, samt suppleres med geografirelaterede internetsider og andet relevant materiale. Arbejdsformer og metoder Undervisningen omfatter en ugentlig lektion. Herudover vil vi have enkelte temadage. På disse temadage vil der være mulighed for at vi tager ud af huset på ekskursioner, samt laver undersøgelser. I temadagene kan geografi indgå i et tværfagligt samarbejde med bl.a. biologi. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk og praktisk arbejde, samt variere mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, elevoplæg og delprøver, samt via en afsluttende skriftlig geografiprøve. Geografiprøven er en af udtræksprøverne i naturfag, hvilket betyder at eleverne kun skal op i geografi til folkeskolens afsluttende prøve, såfremt den bliver udtrukket af undervisningsministeriet det pågældende år. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 17

18 4.5 Idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen og vigtigheden af, at leve et sundt og fysisk aktivt liv. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et positivt og forpligtende fællesskab. Indhold, arbejdsformer og metoder Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor mange forskellige faglige aktiviteter og et varieret fagligt stof indgår i vekslende kombinationer. Vi arbejder ud fra 3 overordnede temaer: o Kroppen og dens muligheder o Idrættens værdier o Idrætstraditioner og kulturer Eleverne skal fortsat arbejde med de tekniske færdigheder og handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer, de har arbejdet med i folkeskolen. Kroppen og dens muligheder Der arbejdes med at tilegne sig og videreudvikle de grundlæggende færdigheder samt at få viden om kroppens fysiske formåen. Dette medfører, at arbejdet både er procesorienteret og resultatorienteret. Eleverne organiserer og instruerer i nogen udstrækning selv aktiviteterne, ligesom de dømmer og fejlretter. Eleverne arbejder med at anvende eksplosivitet og kraftoverførsel i tekniske øvelser og discipliner forstå og handle efter taktiske oplæg og anvisninger træne udholdenhed, styrke og smidighed vise forståelse for musikkens betydning for bevægelsen, fx ved at vise følelser og stemninger samt vise, hvordan musikken inspirerer til bevægelse inddrage naturen i forbindelse med fysisk aktivitet, fx i forskellige former for orienteringsaktiviteter organisere og instruere aktiviteterne dømme og fejlrette Idrættens værdier Hovedvægten lægges på større ansvarlighed og selvstændighed. Der fokuseres på og arbejdes med de fysiske og psykiske problemstillinger, som opstår i forbindelse med puberteten, herunder også de ændringer, der kan forekomme i forhold til hidtidige opnåede kompetencer og færdigheder. Kroppens kost- og væskebehov samt den sundhedsmæssige indgangsvinkel til kropsidealer er især vigtig. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 18

19 Aktiviteterne afpasses den store forskel, der kan forekomme i elevgruppen, ligesom arbejdsformerne stadig er en vekselvirkning mellem det lærerstyrede og det elevstyrede. Eleverne arbejder med at: undersøge behovet for fysisk aktivitet drøfte og vurdere fairplaybegrebet Idrætstraditioner og kulturer Det centrale i undervisningen er, at eleverne præsenteres for idræt i mange forskellige sammenhænge, fx motionsidræt, handicapidræt og tillempede former for alternativ idrætsudøvelse, fx ekstremidrætter. Hovedvægten lægges på videreudvikling af forståelse for og erkendelse af kropslige færdigheder. Opmærksomheden rettes mod idrættens betydning i samfundet. Eleverne skal arbejde med at: deltage i gamle lege og forstå deres betydning afprøve alternative idrætsaktiviteter Undervisningen omfatter især: introduktion af vanskeligere tekniske discipliner, fx hækkeløb, trespring og spydkast traditionelle og regelstyrede spil, fx basket- og volleyball håndtering af forskellige spilsystemer efter instruktion eksperimenterende lege og spil træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition dommerhåndtering elevernes egne forslag til organisering og struktur forskellige friluftsaktiviteter i lokalområdet menneskets styrker og kvaliteter ved fysisk aktivitet alternativ idrætsudøvelse To gange i løbet af skoleåret vil eleven i forbindelse med skole/hjem-samtalerne få at vide, hvordan læreren vurderer arbejdsindsatsen og den faglige progression. Er der ved skoleårets afslutning specielt positive udtalelser fra læreren, vil disse indgå i den samlede udtalelse fra skolen. 4.6 Kulturtime Formålet med undervisningen i kulturtimerne er, at eleverne tilegner viden om samfundet og dets historiske forandring, samt styrker deres viden om og forståelse af historiske og religiøse sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal desuden bidrage til at fremme elevernes interesse og nysgerrighed for den historiske og aktuelle samfundsudvikling, samt give dem lyst til at lære mere. På den vis skal kulturtimerne ses som en del af elevernes samlede demokratiske dannelse. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 19

20 Indhold Undervisningen i kulturtimerne er tilrettelagt, så den står mål med fællesmål fra 2009 for fagene, historie, samfundsfag og kristendom. Der er i undervisningen taget hensyn til den enkelte elevs læse- og stavevanskeligheder. Emnerne i undervisningen er tilrettelagt ud fra et fagligt sammenspil mellem historie, samfundsfag og kristendom. Undervisningsmaterialer Undervisningen vil hovedsagligt basere sig på aktuelle og historiske film og tv-udsendelser, ligesom relevant litteratur vil blive anvendt. Arbejdsformer og metoder Undervisningen vil veksle mellem teoretisk og praktisk arbejde, samt variere mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Undervisningen i kulturtime vil basere sig på mundtlige oplæg eller film og videoklip med efterfølgende fælles eller gruppevis diskussion og refleksion. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, elevoplæg og delprøver. en vil ofte være en fælles opsamling med argumenter og kommentarer til et overstået emne. 4.7 Matematik Formålet med matematik på KE er at udvikle elevernes matematiske viden, kunnen og kompetencer, så de bliver bedre rustet til at klare hverdagen og deres fremtidige uddannelse. Målet er, at eleverne tilegner sig nye faglige færdigheder, samt at de vedligeholder de færdigheder, de har opnået. Indhold Indholdet kan inddeles i 4 nedenstående områder: Tal og algebra Herunder: - anvende tal i forskellige sammenhænge - udvikle og benytte regneregler - bestemme størrelser ved måling og beregning - læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem - vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning Geometri Herunder: - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 20

21 - arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser - tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning - undersøge og beskrive egenskaber ved plan og rumgeometriske figurer Matematik i anvendelse Herunder: - vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer - bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed - arbejde med grafiske fremstillinger - anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger - forholde sig til sandsynligheder - erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller Kommunikation og problemløsning Herunder: - erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer - argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger - vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning - overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art - benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge - veksle mellem praksis og teori - anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision - bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk Undervisningsmaterialer I matematik anvendes diverse boglige, elektroniske og konkrete materialer alt afhængig af den pågældende klasse og lærer. Arbejdsformer og metoder På KE inddeles eleverne på 2 overordnede niveauer efter deres faglige forudsætninger (grundniveau og alderssvarende niveau). I praksis betyder det at eleverne på alderssvarende niveau arbejder målrettet hen mod enten FSA eller FS10 prøverne, mens der på grundniveau holdene er fokus på at arbejde med den enkelte elevs matematiske huller. Det vil ofte være arbejde med de 4 regnearter, anvendelse af enkle formler samt udvikling af fortrolighed med forskellige hjælpemidler f.eks. regneark, lommeregner, vinkelmåler o. lign. På begge niveauer tages hensyn til, at eleverne har læse- og staveproblemer. It inddrages som værktøj i matematikken, men også som værktøj i forbindelse med læse- og stavevanskeligheder. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 21

22 Der vil endvidere være opmærksomhed på faglig læsning. Dvs. at i undervisningen inddrages elevernes forhåndsviden/forforståelse, så der skabes mening og sammenhæng, samt der arbejdes med elevernes færdigheder til at navigere rundt i tekstopgaver og finde informationer på tværs af en pågældende tekst. Der anvendes i videst mulig omfang opgaver, der tager udgangspunkt i dagligdagen så matematikken bliver så konkret, overskuelig og anvendelig som muligt for eleven. Der inddrages praktiske ting, f. eks. målebånd, litermål, vægte og lignende til at fremme forståelsen. På grundniveauholdene evalueres undervisningen med udgangspunkt i MG test, som afvikles både i starten og slutningen af skoleåret. For alderssvarende hold evalueres undervisningen med udgangspunkt i skriftlige terminsprøver og de afsluttende FSA og FS10 prøver. Der vil for begge niveauer desuden ske en løbende mundtlig evaluering af undervisningen på de enkelte klasser. 4.8 Obligatorisk løb Sammen med skolens øvrige bevægelsesfag er målet med løbeundervisningen at bidrage til at eleverne kommer i god form, udvikler kropsbevidsthed og glæde ved at bevæge sig og holde sig i god form på kort og lang sigt. Faget er herved centralt i forhold til skolens vægtning af motion og sundhed, som grundlag for læring, trivsel og et godt liv. Indhold I Obligatorisk løb vil eleverne få erfaring med forskellige elementer i løbetræning. Fx opvarmning, udstrækning, løbeøkonomi. Ud over den fysiske del, arbejder vi også med den mentale og psykiske dimension, som er vigtig for at forbedre konditionen. I undervisningen vil der indgå personlige samtaler om kroppens fysiologi i hvile og under træning, samt individuel målsætning. Da alle elever hver uge får en fælles løbeoplevelse, medvirker det til indsigt og medleven i hinandens løbeudvikling, og har herved også en social dimension. Arbejdsformer og metoder Undervisningen er tilrettelagt, så alle uanset forudsætninger kan deltage. Som udgangspunkt deltager alle i løbeturen, men den kan i forbindelse med skader erstattes af skåneløb, cykling eller specifik vægttræning. Løbetiden noteres for alle elever hver uge og viser på den måde elevens udvikling. Efter løbetimen samles alle elever og det fremhæves, hvem der har bemærket sig positivt. Tilbagemeldingen har fokus på elevens indstilling til det at løbe, indstillingen til de andre på holdet og hastigheden. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 22

23 4.9 Rengøring Formålet er at gøre eleverne bekendt med, at det er et ansvarsfyldt job at gøre rent og holde en god hygiejne. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt, at hver enkelt elev lærer at tage ansvar for sig selv og tage vare på sig selv. Derfor er rengøringen et meget vigtigt område, fordi eleverne både lærer om hygiejne, at rydde op og gøre rent efter sig selv, men også at anerkende andres arbejde, og de lærer sammen at være med til at passe på tingene samt at sørge for at skolen og dens område er hyggelig, opryddelig og indbydende. Indhold, arbejdsformer og metoder På skolen har eleverne på samme værelse ansvaret for et fælles rengøringsområde. Derudover har hver elev også ansvaret for rengøring og oprydning på deres eget værelse. De skal rydde op, tørre støv af, feje og vaske gulv på deres værelse. Derudover skal de også lave en hovedrengøring på deres fællesområde. Undervisningen indledes med en fælles opsamling af, hvor langt den enkelte elev er nået, og hvad næste trin i arbejdet er, og evt. nye teknikker gennemgås, dels ved verbal instruktion og dels ved fremvisning af tingene i praksis. Det tilstræbes, at hver enkelt elev stilles over for opgaver, som udfordrer netop ham/hende i passende mængde, så eleven både oplever at blive udfordret og oplever succesen ved at arbejdet lykkes Samfundsfag I 10. kl. har vi et tværfagligt tema som vi kalder Klar Parat. Heri indgår også faget samfundsfag som er normeret til to ugentlige lektioner. Give eleverne indblik i samfundsforhold samt deres demokratiske muligheder Give eleverne indsigt i sig selv og egne muligheder Give eleverne indsigt i samarbejdets muligheder Udfordre eleverne til at udnytte deres potentiale maksimalt Styrke elevernes evne til at undres Styrke elevernes viden om andre lande Styrke elevernes evne til kritisk stillingtagen og deltagelse i debatter Hjælpe eleverne til klarhed omk. Uddannelsesvalg Ruste eleverne til videre uddannelse og til erhvervslivet Indhold Vi har valgt at arbejde ud fra tre hovedtemaer: Mennesket: Trivsel, sundhed, værdier, religion og hvad kan jeg blive (erhvervsvejledning). INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 23

24 Samfundet: samfundsopbygning, politik, arbejdsmarkedet, fagforeninger, problematikker i samfundet (magt, økonomi, demokrati, historie hvorfor er det som det er?). Verden omkring os: Aktuelle konflikter i verden, EU, menneskerettighederne, lande omkring os, miljøproblematikker, ung i andre lande. Undervisningsmaterialer Der anvendes et bredt spektrum af relevante materialer, såsom tv-udsendelser, aviser, filmstriben, internettet, mv. Arbejdsformer og metoder Timerne vil veksle mellem teori fx foredrag, debatter og selvstudie og mere praktiske forløb, hvor vi tager ud af huset og besøger relevante steder fx folketinget, arbejdspladser, retssal mm. Der laves OSO opgave i løbet af året. Undervisningen evalueres løbende via klassesamtaler, fremlæggelser og skriftlige opgaver. OSO opgaven vurderes i forhold til gældende regler Skolens time og indhold Formålet med skolens time er at styrke fællesskabet og elevdemokratiet på skolen. I dette fælles forum er det dialog omkring det fælles ansvar, personale og elever har for at skabe en kultur på skolen, som lever op til skolens værdier og formål. Samtidig ønskes det at skabe et forum, hvor også mere personlige emner og det sociale miljø på skolen er på dagsordenen. Desuden er formålet, at træne eleverne i demokratiske spilleregler og at de oplever medbestemmelse og medansvar. Ligeledes sker der en drøftelse af samfundsmæssige, etiske, historiske og litterære emner. Undervisningsmaterialer Der anvendes et bredt spektrum af relevante materialer, såsom tv-udsendelser, aviser, filmstriben, internettet, mv. Ligeledes får vi besøg af fremmede foredragsholdere og nogle timer bliver brugt til drøftelse af fælles opgaver og spørgsmål, praktiske oplysninger m.v. Arbejdsformer og metoder Timerne vil veksle mellem dialog, foredrag, debatter, mv. Undervisningen evalueres løbende med eleverne. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 24

25 5. VALGFAG bevægelse/idrætslige fag Kroppen er skabt til bevægelse, men det faktum synes mange at have glemt i den moderne livsførelse. Målet i disse valgfag er at øge elevernes kropsbevidsthed, styrke elevernes kropslige færdigheder, samt at lade dem opleve glæden ved kropslig bevægelse. 5.1 Boksning Målet er, at eleverne bliver udfordret fysisk, psykisk og mentalt, samt får erfaring med kamp- og kontaktsport. Endvidere forventes det, at eleverne opnår kendskab til og tror på egne kampevner, ligesom respekt og hensyn er en del af træningsmiljøet. Indhold Den fysiske, psykiske og mentale udfordring består af: - fysisk vil eleverne opleve hård træning, der kræver højt iltoptag. - psykisk vil eleverne få afprøvet, om de kan klare at stå over for en modstander der slår, hvis man ikke når at undvige. - mentalt vil udfordringen være, om eleven kan trives i et miljø, hvor man både udfordres fysisk og psykisk. der lægges stor vægt på, at boksning er en sport og ikke et sted, hvor man lærer at slås. Sikkerhed prioriteres højt i faget, herunder ansvaret for en sparringspartner. Arbejdsformer og metoder Undervisningen er tilrettelagt, så alle uanset forudsætninger kan deltage, man skal blot være motiveret for at udfordre sig selv. Forevisning af øvelser og bevægelsesmønstre kombineret med elevens egen stil og talent, danner grundlag for personlig vejledning om potentialer og nærmeste udviklingszone. Dialogen mellem træner og bokser er afgørende for den videre udvikling. Konditionstest og fysiske test er også retningsgivende i træningsplanlægningen. 5.2 Fodbold Formålet med valgfaget fodbold er at lære eleverne grundlæggende dele af fodboldspillet, og derigennem udvikle deres individuelle færdigheder, så de oplever, at træningen giver personlig udvikling. Gennem holdspil oplever eleverne fællesskab og mulighed for succes, som giver energi til personlig og social udvikling. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 25

26 Målet er at give eleverne glæde ved fysisk udfoldelse, og forbedre deres udholdenhed, fysiske styrke, hurtighed, taktiske og tekniske færdigheder og udvikle deres boldfornemmelse og intellekt. Indhold Indholdet kommer omkring følgende områder: Teknisk undervisning Taktisk undervisning Fodbold som holdspil og fairplay Boldbasis Teoretisk fodboldundervisning Almen idrætsteori, herunder fysiologi, anatomi og trænerrollen Undervisningsmaterialer Inspiration fra forskellige DBU-kurser og undervisningsbøger f.eks. Jens Bangsbo: Fodbold Træning og undervisning. Arbejdsformer Undervisningen omfatter både teoretisk og praktisk undervisning. Følgende undervisningsprincipper anvendes: Induktive princip Deduktive princip Ramme princip Der evalueres løbende med eleverne om deres udvikling og forskellige måder at dygtiggøre sig på. 5.3 Løb Målet er, at eleverne får praktisk og teoretisk kendskab til forskellige træningsformer, og hvordan kroppen reagerer på disse. Sammen med skolens øvrige bevægelsesfag er målet med løbeundervisningen at bidrage til, at eleverne kommer i god form, udvikler kropsbevidsthed og glæde ved at bevæge sig og holde sig i god form på kort og lang sigt. Faget er herved centralt i forhold til skolens vægtning af motion og sundhed, som grundlag for læring, trivsel og et godt liv. Indhold I valgfaget vil eleverne få erfaring med forskellige træningsformer inden for løb. Fx aerob og anaerob, intervaltræning, distancetræning og bakkeløb. I undervisningen vil der også være oplæg omkring kroppens fysiologi i hvile og under træning. Fx om puls, restitution og træningsplanlægning. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 26

27 Eleverne vil desuden få mulighed for at udfordre sig selv til et motionsløb. Arbejdsformer Undervisningen er tilrettelagt, så alle uanset forudsætninger kan deltage, man skal blot være motiveret for at udfordre sig selv og forbedre sin løbeform. I praksis betyder det at alle opvarmer og afjogger sammen, men at nogle fx løber flere interval gentagelser end andre. en vil foregå løbende i løbet af perioden via mundtlige tilbagemeldinger og test. 5.4 Rugby Formålet med valgfaget er at give eleverne indblik i, hvordan boldspillet Rugby spilles, spillets historiske baggrund og den etik og de traditioner, som ligger til grund for spillet (en rugbykamp bliver afviklet på gentlemanagtig vis, og man opmuntrer hinanden til fair play). Målet er at give eleverne glæde ved fysisk udfoldelse, og forbedre deres udholdenhed, fysiske styrke, hurtighed, taktiske og tekniske færdigheder og udvikle deres boldfornemmelse og intellekt. Indhold At lære eleverne de grundlæggende regler i spillet, f.eks. Afleveringsretning Scoringer og point Offside Indkast og klynge At udvikle elevernes evne til samarbejde, da det frem for alt er vigtigt at kunne hjælpe og støtte sine holdkammerater for at kunne spille godt. At lære eleverne at passe på sig selv og hinanden. Undervisningsmaterialer Eleverne spiller i almindeligt idrætstøj og fodboldstøvler. Vi spiller selvfølgelig med rugbybolde. Tandbeskyttere har vi ikke behov for. Der arbejdes med materialer fra Dansk Rugby Union, f.eks. mini-rugby og rugby-grundbog. Arbejdsformer Der varmes op med forskellige øvelser, løb og lege med ganske høj intensitet. Derefter veksles der mellem tekniske, taktiske øvelser og spil. Løbende gives instruktioner/coaching. Elever med kluberfaring inddrages i planlægningen og coachingen. Der evalueres løbende med eleverne om deres udvikling og forskellige måder at dygtiggøre sig på. INDHOLDSPLAN KRAGELUND EFTERSKOLE Side 27

INDHOLDSPLAN 2012 13. (Fra KE s værdigrundlag)

INDHOLDSPLAN 2012 13. (Fra KE s værdigrundlag) INDHOLDSPLAN 2012 13 Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger på gensidig forståelse,

Læs mere

INDHOLDSPLAN 2015-16 Kragelund Efterskole

INDHOLDSPLAN 2015-16 Kragelund Efterskole INDHOLDSPLAN 2015-16 Kragelund Efterskole Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

INDHOLDSPLAN Kragelund Efterskole

INDHOLDSPLAN Kragelund Efterskole INDHOLDSPLAN 2016-17 Kragelund Efterskole Det er en helt grundlæggende værdi i hele skolens virksomhed, at den enkelte elev har brug for og er forpligtet til at indgå i et positivt fællesskab, som bygger

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Gården pædagogisk beskrevet

Gården pædagogisk beskrevet Gården pædagogisk beskrevet Afdeling Gården er Køge Kommunes specialundervisningstilbud til folkeskolens ældste elever. Gården er normeret til 12 elever. Gården er en del af Herfølge Skole. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere