Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2010

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelse i Politik & Administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på henholdsvis dansk og engelsk er: Bacheloruddannelse i Politik & Administration og Bachelor in Politics and Public Administration (BSc). 4 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Politik & Administration er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der skal afsluttes senest 5 år efter den er påbegyndt jf. 9. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 5 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen i Politik & Administration giver brede samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder. Ligeledes gør uddannelsen de studerende i stand til at anvende centrale begreber, teorier og metoder indenfor de enkelte faglige områder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. De forskelligartede undervisningsformer, såvel øvelser, cases, opgaveskrivning, som det problemorienterede projektarbejde har som centralt sigte at gøre bacheloren i stand til at anvende teorier og metoder på udvalgte problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problemorienterede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning for at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Bacheloruddannelsens 2. studieår tilrettelægges fælles med Bacheloruddannelsen i Samfundsfag (med gymnasietilvalgsfag). Stk. 2. Uddannelsens mål Bacheloruddannelsen i Politik & Administration har til formål at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og politisk-administrative kompetencer, der kvalificerer til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til at kunne arbejde med politisk-administrative udrednings - og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.stk. 3. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen i Politik & Administration består af flere fag og af valgfag. Bacheloruddannelsens konstituerende fag udgør 170 ECTS og valgfag udgør 10 ECTS. Fagene på bacheloruddannelsen omfatter: Sociologi (placeret på 2. semester af basisåret) Samfundsøkonomi og økonomisk politik

2 Politisk filosofi, inklusive fagområdets videnskabsteori (valgfag) Moderne politikbegreber og politikanalyser Samfundsvidenskabelige metoder Politik- og forvaltningsfag, herunder Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering/international politik Policyanalyse: Velfærdsstat og velfærdsstatspolitik Organisation og forvaltning Forvaltningsret Offentlig budgetlægning og økonomistyring Stk 4. De faglige- og erhvervsrelevante kompetencer bacheloren har efter endt uddannelse. Bacheloruddannelsen i Politik & Administration giver på bachelorniveau følgende slutkompetencer: Bacheloren har: en bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag - og problemområder viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder viden om de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og lokalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge adgang til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og grundlæggende kompetencer til at arbejde med politisk administrative udrednings- og analyseopgaver i den offentlige og private sektor. Kompetencemål: inden for uddannelsens forskellige faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for det politiske og forvaltningsmæssige område at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyse af politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger inden for det politiske og forvaltningsmæssige område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at arbejde problemorienteret og tværfagligt at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 6 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen består af følgende fagelementer og moduler: semester: Modul 1: Se Studieordning for det Samfundsvidenskabelige Fællessemester, gældende fra september Modul 2: Se tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar semester: Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Modul 4: Politisk filosofi, inklusive fagområdets videnskabsteori (valgfag) Modul 5: Samfundsvidenskabelige metoder (I, II) 15 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 2

3 Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser 25 ECTS semester: Modul 7: Policy Analyse: Velfærdsstat og velfærdspolitik Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering Modul 9: Organisation og offentlig forvaltning Modul 10: Specifikke forvaltningsfag ( Forvaltningsret og Offentlig budgetlægning og økonomistyring ) Modul 11: Bachelorprojekt 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 20 ECTS De enkelte modulers indhold og undervisningsformer: Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (15 ECTS) Modulets sigte er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning fra Det samfundsvidenskabelige Basisår. Undervisningen i økonomisk teori lægger vægten på makroøkonomien, men inddrager mikroøkonomi, hvor det er relevant i forhold til analysen af politisk-økonomiske problemstillinger. I forbindelse med kurset lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som: budgetredegørelser/finans-redegørelser/halvårsrapporter fra Det økonomiske råd mm. Undervisningen er tilrettelagt med et pensum og en længere kursusrække. I forlængelse af udvalgte lektioner tilrettelægges seminar/øvelsesundervisning, hvor de studerende i mindre grupper arbejder med udvalgte problemstillinger og lærer at anvende teorier og begreber. De studerende udarbejder en eller flere opgave(r), der indgår i forbindelse med den eksterne prøve. er Modul 3 (15 ECTS) evalueres ved en ekstern mundtlig prøve. Eksamen tilrettelægges individuelt. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de(n) stillede opgave(r), men der eksamineres i det samlede pensum og den individuelle præstation vurderes. Der medvirker en ekstern censor og bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold både i national og international sammenhæng viden om de økonomiske og politiske aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU indsigt i aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik indsigt i aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner. Kompetencemål at anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger 3

4 at analysere centrale aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU at analysere samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og en politisk sammenhæng. Modul 4 - valgfag: Politisk filosofi, inklusiv Fagområdets videnskabsteori (10 ECTS) Modulets formål er at give de studerende et overordnet indblik i centrale temaer inden for samfundsfilosofi og politisk teori. Undervisningen opfylder samtidig de væsentligste af kravene til fagets/fagenes videnskabsteori. Undervisningen tilrettelægges på baggrund af de videnskabsteoretiske fagelementer, der indgår i 2. semester. Undervisningen tilrettelægges som en kursusrække, der evt. suppleres med seminarundervisning I forlængelse af kurset stilles en individuel opgave indenfor de områder kurset dækker. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Modul 4 (10 ECTS) evalueres ved en individuel skriftlig intern prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. viden om centrale positioner og traditioner inden for politisk filosofi, herunder fagets videnskabsteori indsigt i og erfaring med at læse udvalgte primærtekster inden for området indsigt i politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner/temaer Kompetencemål: at analysere sammenhænge mellem udvalgte politisk-filosofiske traditioner, ideer/begreber og politiske emner at inddrage politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger Modul 5: Samfundsvidenskabelige metoder (10 ECTS) Undervisningen i samfundsvidenskabelige metoder organiseres på semester i 2 forskellige undervisningsforløb, der hvert har et specifikt fokus. På 3. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik (5. ECTS)). På 4. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode II ( Forskningsdesign og kvalitative metoder. Undervisningen bygger videre på metodeundervisningen på 1. og 2. semester. Metodeundervisningen i sin helhed sigter på at give såvel metodologiske og teoretiske som praktiske forudsætninger for at kunne arbejde med og kombinere kvantitative og kvalitative metoder. 4

5 Hvert undervisningsforløb består af en række kursuslektioner. Især i forbindelse med Samfundsvidenskabelig metode I tilrettelægges der øvelsesopgaver, hvor de studerende efter forelæsningerne arbejder gruppevis. I forbindelse med kursus og øvelsesrækken i Samfundsvidenskabelig metode I er indholdet af teoretiskstatistiske begreber (sandsynlighedsfordeling, punkt- og intervalestimering, hypotesetest, simpel og multipel lineær regression mm.) integreret med kvantitative - og metodemæssige problemstillinger. 2. Prøver Samfundsvidenskabelig metode I: Forskningsdesign og kvantitative metoder (5 ECTS) evalueres ved en individuel intern, skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Opgaven vurderes efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Samfundsvidenskabelig metode II Forskningsdesign og kvalitative metoder (5 ECTS) evalueres ved en individuel intern, skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Modulet giver samlet bacheloren: viden om forskellige typer af forskningsdesign (det longitudinale design, det komparative design, casedesignet mm.) forståelse af de komplekse sammenhænge, der er mellem forskningsspørgsmål/ forskningsdesign som niveau, der ligger før valg af metode (kvantitativ, kvalitativ, triangulering), og som skal afklares og begrundes før valg af metode. en fortrolighed med, hvad indholdet i et forskningsdesign er/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg. grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende statistiske og kvantitative metoder og kvalitative metoder i studiearbejdet, herunder projektarbejdet.. viden om erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativ anlagt undersøgelse fra undersøgelsesspørgsmål til rapportskrivning. praktiske erfaringer med kvalitative metoders sammenhæng med de(t) grundlæggende forsknings/undersøgelsesdesign og for anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder (på tværs) i en forskningsmæssig sammenhæng. Kompetencemål: at designe en kvantitativ undersøgelse (fra undersøgelsesspørgsmål til rapportskrivning) herunder udfærdigelse af et spørgeskema at søge mønstre i forskellige typer kvantitative data ved brug af statistikprogrammel og evne til at kunne sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori og fortolke de statistiske resultater at behandle og formidle statistiske resultater ved hjælp af IT-værktøjer at anvende forskellige kvalitative metoder, herunder forskningsinterview, case- og dokumentanalyse. Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser (25 ECTS) Indholdsmæssigt er 4. semester et politiksemester, der bygges videre på fagelementerne i Politologi fra 1. semester og fra fagelementer i sociologi og politisk-sociologi fra 2. semester. Undervisningen tilrettelægges som en kursusrække, der består af 2 dele: Moderne politikbegreber og politikteoretiske tilgange. Kurset indeholder en gennemgang af de centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Herunder indgår også Policyanalyse og 5

6 implementering samt Politikteoretiske perspektiver på EU som politisk system og politisk institutionelt niveau. Politisk sociologi og Politisk kommunikation. Ud over nyere politisk-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. I forbindelse med kursusrækken indgår også centrale knudepunkter i den politisk-institutionelle udvikling i Danmark og EU. Projektarbejdet er en central del af studieaktiviteterne på 4. semester. For at understøtte projektarbejdet udbydes der i forlængelse af kursusrækken et antal tværgående seminarkredse, som de studerende skal vælge sig ind på og skrive projekter indenfor. Seminarkredsene skal fungere som igangsættende og organiserende rammer i forhold til projektarbejdet og projektvejledningen. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse og gruppestørrelsen er fastsat til max. 5 personer. Som led i seminarundervisningen indgår aktiviteter om problemformulering samt design og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes kompetencer fra metodeundervisningen. Seminarer og projektarbejde udgør inklusive ekstern prøve 15 ECTS. Omfanget af 4. semesters projekt er for en projektgruppe normeret til: 30 normalsider pr. gruppemedlem, dog max. 100 normalsider for individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40 sider. Modul 6 evalueres ved en individuel mundtlig, ekstern prøve omfattende kurserne i Moderne politik begreber og politikteoretiske tilgange og Politisk sociologi og Politisk kommunikation og projektrapport (25 ECTS). Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag - og teoriområder, der ligger til grund for rapporten, og dels den almene orientering i kursuslitteraturen. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i kursuslitteraturen. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. et grundlæggende overblik over og viden om de teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi en forståelse for og indsigt i en række nyere tilgange samt problem - og genstandsfelter inden for analyser af politik. en viden om de mere grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politikteoretiske tilgange en forståelse for forskellige teoretiske perspektivers betydning for konkrete politikanalyser herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter en viden om politisk-institutionelle udviklinger i Danmark og EU. 6

7 Kompetencemål: at anvende politikbegreber og politikteorier på konkrete samfundsmæssige problemstillinger at anvende flere teoretisk-analytiske politiktilgange i analyser af konkrete politiske problemstillinger samt vurdere forskellige tilganges relevans i forhold til hinanden selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en politisk problemstilling og at forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Modul 7: Policyanalyse: Velfærdstat og velfærdspolitik (10 ECTS) Kurset giver en bred indføring i teorier om velfærdsstaternes opbygning, funktionsmåde og forandring, herunder de aktuelle udfordringer til velfærdsstaten. I forbindelse med kurset lægges der vægt på velfærdspolitikkens tilblivelse i samspil mellem eksisterende institutionelle forhold og politiske processer, herunder aktørinteresser, ideer og strategivalg. Der lægges endvidere vægt på, hvorledes velfærdspolitikken virker sammen med det omgivende samfund, både socialt og økonomisk. Kurset bygger først og fremmest videre på kurset i moderne politik fra 4. semester, men inddrager også sociologiske og økonomiske aspekter. I forlængelse af kurset stilles en opgave, som kan besvares gruppevis (max. 3 studerende) eller individuelt. Hvis 2 eller 3 studerende skriver en opgave sammen, skal opgaven afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 12 normalsider - for en gruppe på 2 studerende et omfang på max. 20 sider - og for en gruppe på 3 studerende max. 25 sider. Modul 7 (10 ECTS) evalueres ved en intern skriftlig prøve, hvor de(n) studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. en grundlæggende teoretisk forståelse for og indsigt i velfærdsstaternes forskellige institutionelle opbygning og dettes betydning for samfundets måde at fungere på, økonomisk og socialt en indsigt i teorier om politiske forandringsprocesser, deres drivkræfter og institutionelle bindinger, med udgangspunkt i analyser af velfærdspolitikkens forandring en helhedsforståelse af velfærdspolitiske systemers udvikling, herunder at kunne forstå disse udfra forskellige teoretiske synsvinkler (økonomiske, politologiske, sociologiske). Kompetencemål: at anvende politologiske og andre teorier på komplekse velfærdspolitiske problemstillinger at forstå og analysere det gensidige vekselvirkningsforhold mellem politik og samfund at analysere politiske institutioner og processer i et komparativt perspektiv Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (10 ECTS) 7

8 Modulets formål er at give de studerende en introduktion til det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Modulets overordnede tema: globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling og analyseres dels i relation til en række teori- og problemområder: International Politik, International Politisk økonomi, EU og udviklingsteori/strategi. I forlængelse af det afholdte kursus stilles en individuel opgave inden for de områder kurset dækker. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Modul 8 evalueres ved en individuel intern, skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslærer(e) eller anden udpeget lærer bestået/ikke bestået. en grundlæggende introduktion til det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst viden om forskellige teoretiske tilgange og traditioners forståelse af det internationale systems aktuelle forandringer herunder International Politik, International Politisk Økonomi, Udviklingsteori og strategi. Kompetencemål: at kunne reflektere over, hvorledes aktuelle udviklinger i det internationale system kan analyseres i sammenhæng med udvalgte tilgange og forståelser at kunne analysere processer om globalisering og regionalisering at kunne analysere sammenhænge og relationer mellem internationale, europæiske og nationale udviklinger. Modul 9: Organisation og offentlig forvaltning (10 ECTS) Det er modulets mål at give de studerende et overblik over og en grundlæggende indføring i organisationsteori og offentlig forvaltning herunder at give de studerende viden om den offentlige forvaltnings struktur- og funktionsmåde på forskellige politisk-administrative niveauer. Undervisningen består af en kursusrække, hvor der er fokus på forskellige organisations- og forvaltningsteoretiske perspektiver. De teoretiske perspektiver sættes i sammenhæng med udvikling og forandringer i den danske forvaltning, herunder forvaltningens: 1) normative grundlag, 2) samspil med omgivelserne, 3) europæisering og internationalisering 4) struktur, styring og kultur. I relation hertil arbejder de studerende med mindre case-opgaver omhandlende konkrete organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger. I forlængelse af kurset stilles en opgave, som kan besvares gruppevis (max. 3 studerende) eller individuelt. Hvis 2 eller 3 studerende skriver en opgave sammen, skal opgaven afleveres i en form, der sikrer individuel bedømmelse. Opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 12 sider og for en gruppe på 2 studerende et omfang på max. 20 sider og for en gruppe på 3 studerende max. 25 sider. 8

9 Modul 9 (10 ECTS) evalueres ved en intern, skriftlig prøve, hvor de(n) studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. viden om og indsigt i forskellige teoretiske tilgange til studiet af offentlige organisationer og forvaltning viden om og indsigt i hvorledes organisationsniveauet i den offentlige forvaltning kan analyseres ved hjælp af teorier om organisationers strukturer, processer, kultur, forandring og samspil med omgivelser viden om og indsigt i den offentlige forvaltnings særlige kendetegn i forhold til politisk ledelse og politiske omgivelser viden om hvorledes europæisering og internationalisering har betydning for den offentlige forvaltnings struktur- og funktionsmåde. Kompetencemål: at anvende og diskutere teoretiske perspektiver i relation til konkrete organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger at analysere konkrete organisatoriske og forvaltningsmæssige problemer i forhold til både interne og eksterne, nationale såvel som europæiske og internationale sammenhænge og relationer Modul 10: Det forvaltningsspecifikke modul (10 ECTS) På 6. semester udbydes 2 kurser om mere forvaltningsspecifikke fagelementer i henholdsvis Modul 10A Forvaltningsret (5 ECTS) og modul 10B Offentlig budgetlægning og økonomistyring (5 ECTS). Formålet med de forvaltningsspecifikke fagelementer er at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at løse enkle forvaltningsretslige og budgetmæssige problemstillinger i den offentlige forvaltning. Kurserne evalueres særskilt (jf. nedenfor). Der udbydes to kursusforløb med tilhørende øvelsesopgaver. Kurserne afsluttes med, at der for hvert kursus stilles en individuel skriftlig opgave. Modul 10A Forvaltningsret (5 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslærer(e) eller anden udpeget lærer bestået/ikke bestået. Opgaven må have et omfang på max. 8 normalsider. Modul 10B Budgettering og økonomistyring (5 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en eller flere stillede opgaver. Opgaven bedømmes af kursuslærer(e) eller anden udpeget lærer bestået/ikke bestået. viden om og forståelse for den almindelige forvaltningsrets vigtigste regler, herunder reglerne om den offentlige forvaltnings organisation, sagsbehandling og virksomhed (Modul 10A) 9

10 viden om og forståelse for de sæt af retslige regler, der gælder for offentlige myndigheders indbyrdes forhold og i forhold til borgerne (Modul 10A) teoretisk og praktisk indsigt i budgetlægning, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor (modul 10B) viden om budgetsamarbejde, aftalesystem og styring/prioritering af de offentlige udgifter, herunder budgetlægningsprocesser og - metoder i stat og kommuner (Modul 10B). Kompetencemål: at identificere og/eller løsealmindelige forvaltningsretslige problemer i den offentlige forvaltning (Modul 10A) at analysere budget- og økonomistyringsmæssige problemstillinger i den offentlige forvaltning (Modul 10B) Modul 11: Bachelorprojektet (20 ECTS) Der udbydes på 6. semester et antal seminarkredse, som skal fungere som igangsættende og organiserende ramme i forhold til projektarbejdet og projektvejledningen med bachelorprojektet. De studerende vælger sig ind på et af de udbudte seminarer og skriver deres bachelorprojekt indenfor dette. Seminartemaerne fastlægges af studienævnet og temaerne ligger i forlængelse af og som en faglig fordybelse af politik- og forvaltningsfagene i modul 5 7 på 5. semester. Seminartemaerne kan indholdsmæssigt tilrettelægges i forlængelse af et eller flere af modulerne på 5. semester eller som mere tværgående, problemorienterede eller tematiske seminarforløb. Som led i seminarundervisningen indgår aktiviteter om problemformuleringsfasen (forsknings/undersøgelsesdesign), hvor der bygges videre på de studerendes kompetencer fra 4. semester. Seminarer og projektarbejde udgør inklusive forberedelse og afholdelse af ekstern prøve 20 ECTS. Omfanget af bachelorprojektet er for en projektgruppe normeret til: 30 normalsider pr. gruppemedlem, dog max. 140 normalsider for individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40. Studienævnet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. Ved udgangen af 6. semester afholdes en mundtlig ekstern prøve omfattende seminarvirksomhed og BAprojektet (20 ECTS). Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i bachelorprojektet og den mundtlige eksamination prøver de problem-, fag - og teoriområder, der ligger til grund for projektet. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Gennem bachelorprojektet opnår bacheloren evne til: at formulere, identificere og analysere en nærmere afgrænset politisk og/eller administrative problemstilling og anvende begreber og teorier inden for det politiske og administrative område at kunne anvende flere teoretisk-analytiske tilgange i analyser af konkrete politiske og administrative problemstillinger samt vurdere forskellige tilganges relevans i forhold til hinanden selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en politisk og/eller administrativ problemstilling og at forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. 10

11 7 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet. En normalside i forbindelse med skriftlige opgaver og projekter svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter. En opgaves/et projekts antal normalsider omfatter ikke bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste. (Omfanget af bilagsmateriale må stå i et rimeligt forhold til opgavens/projektets omfang). Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang kan opgaven/projektet afvises. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 8 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet. Der gives merit efter skriftlig og dokumenteret ansøgning for prøver med tilsvarende indhold fra danske og udenlandske universiteter. Med studienævnets godkendelse kan der vælges moduler der indholdsmæssigt, omfangsmæssigt og niveaumæssigt svarer til modulerne i bacheloruddannelsen i Politik & Administration. Merit for enkelte eller flere moduler er betinget af, at disse studieaktiviteter er prøvebelagt. 9 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne. Bacheloruddannelsen i Politik & Administration skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 10 Eventuelle regler om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter. Der forudsættes evne til at læse fagtekster på dansk, engelsk, norsk og svensk, som er de sprog pensum er skrevet på. 11 Eksamensregler, sygeeksamen Regler om sygeeksamen og omprøver, som ligger i den ordinære eksamenstermin. Der henvises til studievejledning og studienævnets hjemmeside. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit (med 1 decimal) for semester af bacheloruddannelsen som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Karaktergennemsnittet påføres eksamensbeviset. Målbeskrivelser og vurderingskriterier (læringsmål) findes på følgende link: 12 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. 11

12 Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 13 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr for studerende, der starter på 3. semester. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest have afsluttet uddannelsen i 2011, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 12