Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard. 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide...

Transkript

1 Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B03 - Udviklingspsykologi, inkl. intro til dataanalyse Modulnavn: B03 - Developmental Psychology, including introduction to data analysis Redaktører Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Dato 26/ Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Forudsætning... 2 Formål... 2 Skema... 2 Underviserne... 3 Studieadministrativ koordinator... 3 Modulbestyrere... 3 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed Modulets genstandsområder/indhold Studieordningens mål for modulet... 6 Fagspecifikke målbeskrivelser:... 6 Generelle målbeskrivelser: Evaluering Undervisningsform Ugeplaner for forelæsninger... 7 Moduluge 1 (uge 5)... 7 Moduluge 2 (uge 6)... 8 Moduluge 3 (uge 7)... 9 Moduluge 4 (uge 8)... 9 Moduluge 5 (uge 9) Moduluge 6 (uge 10) Moduluge 7 (uge 11) Moduluge 8 (uge 12) Ugeplaner for holdundervisning Eksamen Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 15

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Forudsætning Ingen. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for udviklingspsykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om at introducere og vurdere de ændringer i psykologiske evner, kompetencer og egenskaber, der finder sted i personen under udvikling. Der fokuseres på individets udvikling igennem hele livsforløbet. Individuelle forskelle i udviklingen igennem den tidlige barndom, barndommen, ungdommen såvel som den voksnes udvikling og alderdom diskuteres. I dette modul skal de studerende endvidere erhverve en grundlæggende forståelse for basale dataanalytiske begreber. Skema Generelt: Du finder dit skema her i studieguiden. Du må ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper og det er ikke muligt at bytte hold. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om at ikkeholdsatte, forlader lokalet. 2

3 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Mathias Lasgaard (ML underviser og modulbestyrer), adjunkt, cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi. Rikke Holm Bramsen (RB underviser og modulbestyrer), post.doc., cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi Malcolm Bang (MB - underviser), Ekstern lektor, cand. psych., Institut for Psykologi Jill Byrnit, (JB underviser), post.doc., cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi Dorthe Bleses (DB underviser), lektor, ph.d., Center for Børnesprog, SDU Gæsteforelæsere: Inger Thorman, cand.psych., ansat på Skodsborg Observations og behandlingshjem Osman Kingo, post doc., cand. psych., ph.d., Psykologisk Institut, AU Ida Koch, cand.psych., ansat i skole- og behandlingstilbuddet Den gule flyver på Nørrebro. Mimi Mehlsen, lektor, cand. psych, ph.d., Psykologisk Institut, AU Studieadministrativ koordinator Susanne Nicolaisen Telefon: / snicolaisen@health.sdu.dk Modulbestyrere Post.doc. Rikke Holm Bramsen og adjunkt Mathias Lasgaard, Institut for Psykologi Campus. Telefon: / rhbramsen@health.sdu.dk Telefon: / mlasgaard@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Se punkt 7 Ugeplaner for forelæsninger for nærmere information om undervisningslokaler. Modulets varighed Undervisningen begynder 31.januar 2012 og slutter 20. marts Eksamen er 27. og 29. marts Anbefalede grundbøger: Coolican, H. (2009). Research methods and statistics in psychology. London, UK: Hodder Education. ISBN: (Kapitel ( ) + 16 ( ) + 17 ( ; 155 sider) (NB: Bogen er tidligere anvendt på Modul B02.) 3

4 Jackson, S., &, Goossens, L. (2006). Handbook of adolescent development. Hove, UK: Psychology Press. ISBN-13: (Kapitel 1,2,4,6,10,11 15,18; 178 sider) Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press. ISBN-13: (Kapitel ; 108 sider) Parke, R., &, Gauvain, M. (2008). Child psychology: A contemporary view point (seventh edition). Boston: McGraw Hill. ISBN-13: (Kapitel 1,3,4,5,6,7,8,9,10,13,15; 374 sider) Anbefalede artikler og uddrag af bøger: Arnett, J. J. (2004). Emerging adulthood: The winding road from the late teens through the twenties. Cary, NC: Oxford University Press. (Kapitel 1+2; 43 sider) NB: Adgang til elektronisk version via SDU. Baron-Cohen S., Leslie A. M., & Frith, U. (1985). Does the autistic child have a theory of mind? Cognition, 21, (9 sider) Bleses et al (2008). Early vocabulary development in Danish and other languages: A CDI-based comparison. Journal of Child Language, 35, (31 sider) DeLamater, J.D., & Sill, M. (2005). Sexual desire in later life. Journal of Sex Research, 42, (12 sider) Keen, R. (2011). The development of problem solving in young children: A critical cognitive skill. Annual Review of Psychology, 62, (20 sider) Koch, I. (2009). Mistrivsel og marginalisering blandt store børn og unge (7-24). I Walther, L. (red), Unge i mistrivsel (18 sider) Kingo, O. S., & Krøjgaard, P. (2011). Object manipulation facilitates kind-based object individuation of shape-similar objects. Cognitive Development, 26, (17 sider) Mehlsen, M & Tønnesvang, J (2011): Voksenudvikling (kap 29.) in B Karpatschof & B Katzenelson (eds) Klassisk og moderne psykologisk teori 2. udg. Hans Reitzels Forlag, København (24 sider) Mikulincer, M., &, Shaver, P. R. (2007). Attachment in adulthood: Structure, dynamics and change. New York; Guilford press. (Kapitel 1; 25 sider) NB: Adgang til elektronisk version via SDU. Phillips, D.A., Lowenstein, A.E. (2011). Early care, education, and child development. Annual Review of Psychology, 62, (17 sider) Poulsen, A. (2010). Ungdommen i udviklingspsykologien. Psyke og Logos, 31, (28 sider) 4

5 Salthouse, T (2012). Consequences of age-related cognitive declines. Annual review of psychology, 63, (26 sider) Schneider, B. H., Atkinson, L., &, Tardif, C. (2001). Child-parent attachment and children s peer relations: A quantitative review. Developmental Psychology, 37, (15 sider) Schulz, R & Heckhausen J (1996). A life span model of successful aging. The American psychologist, 51, (12 sider) Smith, L. (2002). Tilknytning og børns udvikling. København: Akademisk Forlag. ISBN: (Kapitel 6; 30 sider) Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden (11-39; 54-76). København: Hans Reitzels Forlag. (50 sider) Teasdale, T. W., Owen, D. (2005). A long-term rise and recent decline in intelligence test performance: The Flynn effect in reverse. Personality and Individual Differences, 39, (6 sider) Thormann, I. (2009). De voksne børn. Om omsorgssvigt og resiliens. København: Hans Reitzels Forlag. (Kapitel 1,2,3 (15-50); 36 sider) Trillingsgaard, A. (2007). Diagnosticering og caseformulering. Psykolog Nyt, 17, (8 sider) Wolfe, D. A. (2011). Risk factors for child abuse perpetration. In J. W. White, M. P. Koss, & A. Kazdin (Eds.). Violence against women and children: Mapping the terrain. Vol.1.(pp ). American Psychological Association. (23 sider) Antal sider i alt: 1245 Studie - hjælpemidler: SPSS. Programmet installeres med hjælp fra IT. Information om dette findes på e-learn. 3. Modulets genstandsområder/indhold Kognitiv udvikling, emotionel udvikling, social udvikling, intelligensudvikling, seksuel udvikling, biologisk udvikling, præmatur udvikling, spædbørns udvikling, børns udvikling, unges udvikling, voksnes udvikling, ældres udvikling, kønsforskelle i udvikling, begyndende voksenliv ( emerging adulthood ), tilknytning, identitet, arv-miljø, generel/domæne-specifik udvikling, statistisk dataanalyse, signifikans niveau, deskriptive analyser, t-tests, Chi-Square test, korrelationsanalyse, forskningsmetodik i relation til udviklingspsykologi. Udviklingspsykologiens historie og udvikling Grundlæggende teorier, begreber og empiri inden for udviklingspsykologien. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for udviklingspsykologien. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for udviklingspsykologien. 5

6 Introduktion til metoder til behandling af forskellige data inden for udviklingspsykologien. Etiske problemstillinger knyttet til udviklingspsykologien. 4. Studieordningens mål for modulet Denne studieguide beskriver hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Fagspecifikke målbeskrivelser: Ved modulets afslutning kan den studerende: tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger inden for udviklingspsykologi og anerkende, at udviklingspsykologi indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens, metoder og anvendelsesmuligheder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger inden for udviklingspsykologi. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring) forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver inden for udviklingspsykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning, formidling) forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion i forhold til udvikling og evidens herom. (Færdigheder vurdering og beslutning). analysere data fra udviklingspsykologien med anvendelse af kvantitative eller kvalitative metoder. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning) vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden inden for udviklingspsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) reflektere over teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller i udviklingspsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) Generelle målbeskrivelser: Modulet bidrager til at de studerende kan opnå de generelle målbeskrivelser 1-10: kommunikere hensigtsmæssigt og professionelt. Dette involverer at formidle problemstillinger og løsningsmodeller (der støttes af evidens), på en måde, der er sensitiv overfor modtagerens behov og forventninger. Dette opnås igennem 6

7 opgaveskrivning, udarbejdelse af videnskabelige rapporter, oplæg og posterpræsentation til grupper. forstå og anvende forskellige data. anvende relevante digitale værktøjer til at understøtte læringsprocessen. finde og organisere information. Dette omfatter indsamling og organisering af lagret information fra bøger, og tidsskrifter, databaser og andre elektroniske kilder. tilegne sig viden om og forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis taget fra primærkilder inden for flere fagområder. udføre bedømmelser og vurderinger. Dette involverer behovet for at anlægge forskellige perspektiver på problemstillinger (baseret på teori og praksis), og at vurdere dem for at komme frem til og formidle en konklusion. anvende videnskabsteori til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, i studie- eller arbejdssammenhænge på en saglig, ansvarlig og etisk holdbar måde. modtage og anvende vejledning og supervision effektivt i studie- eller arbejdssammenhæng. identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger i forskellige læringsmiljøer. 5. Evaluering Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. 6. Undervisningsform Forelæsninger, holdundervisning og øvelsestimer. 7. Ugeplaner for forelæsninger Moduluge 1 (uge 5) Tirsdag d. 31.januar kl Introduktion til B03/TB03, ML/RB, lok. U45 Denne forelæsning giver en introduktion til B03 (Bachelor): Udviklingspsykologi, inkl. introduktion til dataanalyse og TB03 (Tilvalg): Udviklingspsykologi. Som led heri be- 7

8 skrives modulernes struktur og de overordnede temaer for forelæsningsrækken og øvelsesundervisningen (B03). Endvidere introduceres og kommenteres modulets grundbøger og det øvrige anbefalede litteratur. Endelig beskrives og begrundes eksamensformen. Tirsdag d. 31. januar kl Introduktion til kvantitativ dataanalyse: et udviklingspsykologisk perspektiv 1, ML, lok. U45 Når der foreligger et datamateriale på baggrund af psykologisk dataindsamling (fx eksperiment, spørgeskemaundersøgelse eller observation) er det ofte nødvendigt at foretage en statistisk dataanalyse, der kan belyse forskningsspørgsmål eller hypoteser. Med baggrund i udviklingspsykologiske studier giver denne forelæsning en introduktion til brug af statistisk dataanalyse. Samtidig danner forelæsningen baggrund for den efterfølgende øvelsesundervisning og introduktion til dataanalyse og SPSS. Coolican (2009) Kap (samt Kap. 11, jf Modul B02). Fredag d. 3. februar kl Udviklingspsykologi, ML/RB, lok. U45 Denne forelæsning giver en introduktion til udviklingspsykologiens historie samt centrale begreber og metodiske spørgsmål. Forelæsningen trækker tråde til B01/TB01 og danner samtidig baggrund for det videre undervisningsforløb. Parke & Gauvain (2008), Kap. 1 Moduluge 2 (uge 6) Tirsdag d. 7. februar kl Introduktion til kvantitativ dataanalyse: et udviklingspsykologisk perspektiv 2 (ML), U45 Denne forelæsning fortsætter introduktionen til kvantitativ dataanalyse og danner baggrund for den efterfølgende øvelsesundervisning. Coolican (2009) Kap. 16 ( ) + 17 ( ). Fredag d. 10. februar kl Barnets kognitive udvikling, MB, lok. U45 Klassiske eksperimenter og teorier om barnets kognitive udvikling diskuteres i relation til (1) tidlig udvikling af problemløsning, (2) eksperimenter, der undersøger de sociale og motivationelle forudsætninger for barnets forståelse af andre synsvinkler, (3) Theory of Mind og (4) det neurale grundlag for social kognition. Baron-Cohen S., Leslie A. M., & Frith, U. (1985). Keen, R. (2011). Parke & Gauvain (2008), Kap

9 Moduluge 3 (uge 7) Tirsdag d. 14. februar kl Overgreb og omsorgssvigt, RB, lok. U45 Overgreb og omsorgsvigt mod børn udspiller sig ofte i familier, der er karakteriseret ved højt stressniveau og få ressourcer. Denne forelæsning præsenterer tal på forekomst, og belyser endvidere hvordan overgreb og omsorgssvigt kan forstyrre barnets normale udvikling. Wolfe, D. A. (2011) Tirsdag d. 14. februar kl Introduktion til kvantitativ dataanalyse: et udviklingspsykologisk perspektiv 3 ML, lok. U45 Denne forelæsning fortsætter introduktionen til kvantitativ dataanalyse og danner baggrund for den efterfølgende øvelsesundervisning. Coolican (2009), Kap. 15 ( ) Fredag d. 17. februar kl Tilknytning, JB, lok. U55 Denne forelæsning giver en introduktion til tilknytningsteori og dele af den empiriske forskning, der udspringer heraf. Desuden belyses relaterede biologiske og psykodynamiske teorier. Tilknytningsteori beskriver, hvordan barnet tidligt i livet danner en tilknytning til sine primære omsorgspersoner og udvikler en adfærd, der afspejler barnets tilbøjelighed til at søge omsorg og beskyttelse, når det er bange, ked af det, sulten eller tørstig. Teorien er underlagt en omfattende empirisk forskning, bl.a. i form at det banebrydende psykologiske eksperiment a strange situation. Mikulincer, M. & Shaver, P. R. (2007) Parke & Gauvain (2008), Kap. 6. Smith, L. (2002) Schneider et al. (2001). Moduluge 4 (uge 8) Tirsdag d. 21. februar kl Gæsteforelæsning: Anvendt udviklingspsykologi om omsorgssvigt, Inger Thormann, lok. U45 I denne gæsteforelæsning vil Inger Thormann belyse omsorgssvigt og resiliens med fokus på bl.a. børn fra misbrugsfamilier. Inger Thormann er uddannet socialpædagog og cand.psych. Hun er ansat på Skodsborg Observations og behandlingshjem. Inger Thormann har hele sit arbejdsliv været optaget af døgninstitutionen på godt og ondt, og dens muligheder for at hjælpe omsorgssvigtede børn og deres familier. Her har hun bl.a. været med til at udvikle Skodsborgmodellen. I denne gæsteforelæsning vil Inger Thormann belyse omsorgssvigt og resiliens med fokus på bl.a. børn fra misbrugsfamilier. 9

10 Parke & Gauvain (2008), Kap Thormann, I. (2009) Fredag d. 24. februar kl Spædbarnets psykologi, Osman Kingo, lok. U55 De seneste års udviklingspsykologiske forskning har i vid udstrækning ændret vores opfattelse af, hvad spædbørn kan og ikke kan. Denne udvikling afspejler bl.a. nye forskningsmetoder og udvikling af tidligere anvendte metoder. Med baggrund i disse fremskridt belyser denne forelæsning spædbarnets udvikling. Som led heri præsenteres Sterns indflydelsesrige psykologiske teori om spædbarnets udvikling; teorien tilstræber en integration af psykoanalytisk teori og udviklingspsykologisk empiri. Desuden gives der eksempler på hvordan nye metoder har kvalificeret vores viden om barnets evne til at kategorisere verden. Kingo, O.S. & Krøjgaard, P. (2011). Parke & Gauvain (2008), Kap Stern, D. (2000). Moduluge 5 (uge 9) Tirsdag d. 28. februar kl Prænatal udvikling og køn, MB, lok. U110 Denne forelæsning belyser den prænatale udvikling og den videre kønsudvikling. Den første miljøpåvirkning finder sted i fosterudviklingen. Det psykologiske køn bestemmes af høje koncentrationer af testosteron i drengefostres tidlige hjerneudvikling. Dyreforsøg og forskellige sjældne kliniske hormontilstande belyser hormonpåvirkningers betydning for psykologisk kønsudvikling i fosterudviklingen, kort efter fødslen og i puberteten. Der forskes på denne baggrund i kønshormoner og individuelle forskelle i adfærd, personlighed og kognition, i påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer og stresshormoner, og et særligt socialt hormon. Parke & Gauvain (2008), Kap Fredag d. 2. marts kl Intelligens, MB, lok. U55 Klassiske og nyere teorier og metoder til testning af intelligens vil blive diskuteret i relation til (1) årsager til individuelle forskelle, (2) etnicitet, (3) social klasse, (4) motivation, (5) kognitiv intervention, (6) høj intelligens og (7) generelle indlæringsvanskeligheder. På denne baggrund gennemgås undersøgelser af (8) børnehavepasning og intelligens, (9) intelligens, familiebaggrund, uddannelse og arbejde over et livsforløb, (10) den forskellige betydning af intelligens og miljø for højere uddannelse i Sverige og USA, (11) sekulære trends i stigning og fald i unge danske og norske mænds intelligens, (12) social og økonomisk udvikling, ernæring, skolegang og intelligens. Parke & Gauvain (2008), Kap. 10. Phillips, D.A., Lowenstein, A.E. (2011). Teasdale, T. W., Owen, D. (2005). 10

11 Moduluge 6 (uge 10) Mandag d. 5. marts kl Sprog og udvikling, DB, lok. U140 I denne forelæsning introduceres nogle af de grundlæggende spørgsmål, som børnesprogsforskere har stillet til børns sprogtilegnelse, samt nogle af de svar der indtil dato er blevet givet. Dette vil blive illustreret med empirisk forskning af danske børns tilegnelse af forskellige sproglige milepæle Bleses et al. (2008). Parke & Gauvain (2008), Kap. 7. Tirsdag d. 6. marts kl Ungdom: et udviklingspsykologisk perspektiv, ML, lok. U110 Ungdomsårene er omvæltningernes tid. Hormonelle og kropslige forandringer går hånd i hånd med betydelige kognitive, sociale og følelsesmæssige forandringer. Denne forelæsning giver en indføring i centrale udviklingspsykologiske teorier om ungdomsårene. I forlængelse heraf belyses faktorer, der har en central betydning for denne udviklingsperiode, bl.a. selvværd og identitet Endelig belyser forelæsningen ungdomsårene som en udviklingsperiode, hvorfor forholdet til både forældre og jævnaldrende kammerater ændrer sig radikalt. Jackson & Goossens (2006), Kap Poulsen, A. (2010). Fredag d. 9. marts kl Gæsteforelæsning: Anvendt udviklingspsykologi Om at arbejde med vilde og behandlingsfremmede unge, Ida Koch, lok. U55 Med den klassiske terapeutiske setting og tilgang er der risiko for at nogle unge marginaliseres og af bl.a. af psykologer benævnes som Unge uden for behandlingsmæssig rækkevidde. Denne gæsteforelæsning sætter fokus på, hvordan vi kan nå og arbejde med unge, der møder os med fjendtlighed eller usædvanlige forudsætninger. Ida Koch er cand.psych. og specialist i psykoterapi og supervision. Hun har arbejdet med unge i mere end 25 år og har været ansat i skole- og behandlingstilbuddet Den gule flyver på Nørrebro. Desuden arbejder hun freelance som forfatter, underviser og foredragsholder. Jackson & Goossens (2006), Kap. 18. Koch (2009) Moduluge 7 (uge 11) Mandag d. 12. marts kl Begyndende voksenliv, RB, lok. U140 Fra de sene teenagesår til slutningen af tyverne gennemgår de fleste mennesker en række betydelige forandringer. Flere forskere argumenterer imidlertid for, at samfundsmæssige forhold i den vestlige kulturkreds har medført at disse forandringer er blevet mere gennemgribende end tidligere, således at denne periode nu udgør en selvstændig udviklingsperiode, som kan adskilles fra ungdomsårene og det egentlige 11

12 voksenliv. Perioden er bl.a. typisk karakteriseret ved en udsættelse af både ægteskab og forældreskab. Denne forelæsning belyser denne livsperiode et udviklingspsykologisk limbo forbundet med udforskning, manglende stabilitet og mange muligheder. Arnett (2004) Tirsdag d. 13. marts kl Alderdommen, Mimi Mehlsen, lok. U110 Forelæsningen er en introduktion til gerontopsykologiens begreber. Den vil helt overordnet omhandle årsagerne til de forskelle vi kan observere mellem ældre og yngre personer. Vi antager ofte, at de aldersforskelle vi ser er forårsaget af fysiologiske aldringsprocesser, men overser der også kan være generationsbetingede forskelle og forskelle som skyldes den enkelte persons livshistorie. Nogle af de spørgsmål vi vil komme omkring i forelæsningen er: Bliver vi bare ældre eller er der tale om egentlig udvikling i voksenlivet? Hvis JA - hvor man udvikler sig så? Er ældre mennesker svagere, fysisk og mentalt svækkede i forhold til tidligere i livet? Eller kan man leve lykkeligt til sine dages ende? Hivs JA, hvad kan man gøre for at opnå det? Mehlsen & Tønnesvang (2011) Salthouse (2012) Schulz & Heckhausen (1996) Fredag d. 16. marts kl Udviklingspsykologi og seksualitet, RB, lok. U55 Den seksuelle udvikling hænger tæt sammen med andre udviklingspsykologiske forhold. Denne forelæsning belyser seksualitet i et livstidsperspektiv. Herunder børn og unges seksuelle udvikling og modning, med hovedvægt på seksuel aktivitet og intime relationer i ungdomsårene. Som led heri diskuteres centrale teorier og empiriske fund, og sammenspillet mellem seksuel udvikling og forandringer af sociokulturelle normer og samværsformer. Endelig belyses seksualitet og begær i alderdommen. Jackson & Goossens (2006), Kap Parke & Gauvain (2008), Kap 5. DeLamater & Sill (2005). Moduluge 8 (uge 12) Tirsdag d. 20. marts kl Mellem normaludvikling og psykopatologi (+ spørgsmål til eksamen), RB, lok. U45 Denne forelæsning giver en introduktionen til det udviklingspsykopatologiske forskningsfelt (eng.: developmental psychopathology ). Dette relativt nye forskningsfelt beskæftiger sig med hvordan komplekse risiko- og beskyttelsesfaktorer spiller sammen i børns udviklingsforløb, særligt med henblik på at forstå udvikling af psykiske forstyrrelser. Parke & Gauvain (2008), Kap. 15. Trillingsgaard (2007). 12

13 8. Ugeplaner for holdundervisning Hold 1: 1. februar, 8. februar, 15, februar og 22. februar kl Hold 2: 1. februar, 8. februar, 15, februar og 22. februar kl Hold 3: 2. februar, 9. februar, 16, februar og 23. februar kl Hold 4: 2. februar, 9. februar, 16, februar og 23. februar kl Introduktion til dataanalyse 1 Der gives en indføring i det datasæt, der anvendes i øvelsesundervisningen, en introduktion til programmet SPSS samt en kort gennemgang af forskellige deskriptive analyser. Dette danner baggrund for en række SPSS-baserede øvelser, der giver erfaring med brug af SPSS samt udregning, aflæsning og fortolkning af deskriptive analyser. Coolican (2009), Kap. 13. Pallant (2010), Kap Introduktion til dataanalyse 2 Der gives en kort indføring i korrelationsanalyse og Chi-square test. Denne indføring danner baggrund for en række SPSS-baserede øvelser, der giver erfaring med udregning, aflæsning og fortolkning af korrelationsanalyse og Chi-square test. Anbefalet pensum: Coolican (2009), Kap ( ) + 17 ( ). Pallant (2010), Kap Introduktion til dataanalyse 3 Der gives en kort indføring i t-tests. Denne indføring danner baggrund for en række SPSS-baserede øvelser, der giver erfaring med udregning, aflæsning og fortolkning af t-tests. Anbefalet pensum: Coolican (2009), Kap. 15 ( ). Pallant (2010), Kap. 17. Introduktion til dataanalyse 4 Denne undervisningsgang samler op de forrige tre holdundervisningsgange i introduktion til dataanalyse. Anbefalet pensum: Pallant (2010). Undervisningen finder sted på Campusvej, lokale T9. Undervisere: Ph.d.-studerende Karen-Inge Karstoft og ph.d.-studerende Maj Hansen. Se holdlister på e-learn. 13

14 9. Eksamen På nedenstående link findes information om eksamensdatoer mm. achelor/eksamen.aspx Prøveform: Der foretages tre skriftlige eksamener skriftlig eksamen 1 (svarende til 50% af samlet karakter), skriftlig eksamen 2 (svarende til 30% af samlet karakter), og skriftlig eksamen 3 (svarende til 20% af samlet karakter), der hver for sig skal bestås med mindst karakteren 02. Karakter for eksamen beregnes som et vægtet gennemsnit af de 3 karakterer, givet i de 3 prøver. Delprøve 1: Skriftligt essay uden hjælpemidler. Varighed 4 timer. Bedømmelse: 7-trinsskala, prøve med ekstern censur. Delprøve 2: Skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler. Varighed 1 time. Bedømmelse: 7- trinsskala, prøve med ekstern censur. Delprøve 3: Eksamen består af en statistisk dataanalyse-opgave med hjælpemiddel. Varighed 1 time. Bedømmelse: 7-trinsskala, intern prøve. Tilladt hjælpemiddel: Pallant, J. (2010). SPSS Survival Manual samt noter og øvelsesark (i print). Tidspunkt for eksamen: Uge 13 Delprøve 1 afholdes tirsdag den 27. marts kl Delprøve 2 afholdes torsdag den 29. marts 2012 kl og delprøve 3 torsdag d. 29. marts 2012 kl FØR EKSAMEN Du skal medbringe studiekort til eksamen. Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr skal afleveres inden eksamen. Du skal møde op udenfor eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med mindre andet er angivet. BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes eksamen efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 1. Studerende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog stk. 3 og 4: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 14

15 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Bedømmelsen»Bestået/Ikke bestået«kan anvendes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen»bestået/ikke bestået«finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen»godkendt/ikke godkendt«. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl