Evalueringsrapport. for midlertidige efterskoler i Grønland. Jeg skulle have været på efterskole for længe siden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport. for midlertidige efterskoler i Grønland. Jeg skulle have været på efterskole for længe siden."

Transkript

1 Side Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland Jeg skulle have været på efterskole for længe siden. Jeg har været vant til at være i min lille verden og så åbner den sig, når man kommer på efterskole. Jeg kan stå op hverdag kl. 7.00, jeg føler mig frisk hverdag og har lyst til at arbejde.

2 Side Evalueringsrapport for midlertidige efterskoler i Grønland Rapporten er trykt i 200 eksemplarer Marts 2009 Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) og Horsfeldt & Partners ApS

3 Side indholdsfortegnelse Baggrund og indledning 4 Baggrund for de midlertidige efterskoler 4 Evalueringens formål 4 Fokusgruppeinterview som metode 5 Evaluator 5 Rapporten vægter lærernes og elevernes egne udsagn 5 Indhold evalueringsudsagn fra elever og lærere 7 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia 7 Evaluering med lærerne på Kujataani Efterskolia 19 Evaluering med forstanderparret på Kujataani Efterskolia 29 Evaluering af 3 elevhold på Maniisuup Efterskolia 33 Evaluering med lærerne på Maniisuup Efterskolia 40 Evaluering af 3 elevhold på Efterskolen i Sisimiut 47 Evaluering med lærerne på Efterskolen i Sisimiut 54 Evaluering af 3 elevhold på Efterskolen i Kangerlussuaq 61 Evaluering af 3 elevhold på Efterskolen i Kangerlussuaq 69 Konklusion på udsagn fra elever 79 Konklusion på elevernes vurdering af deres personlige udvikling 79 Konklusion på elevernes vurdering af deres faglige udvikling 79 Konklusion på elevernes vurdering af deres sociale udvikling 80 Konklusion på elevernes vurdering af deres uddannelsesmæssige afklaring 81 Konklusion på elevernes vurdering af undervisning og undervisere 81 Konklusion på elevernes vurdering af de fysiske rammer 82 Konklusion på udsagn fra lærere 84 Konklusion på lærerne vurdering af elevernes personlige udvikling 84 Konklusion på lærerne vurdering af elevernes faglige udvikling og forandring 85 Konklusion på lærernes vurdering af elevernes sociale udvikling og forandring 87 Konklusion på lærerne vurdering af elevernes uddannelsesmæssige afklaring 88 Afslutning 90 Pejlinger og perspektiver 90

4 Side 4 Baggrund og indledning Baggrund for de midlertidige efterskoler Landsstyret har for skoleåret 2008 /09 valgt at oprette 4 midlertidige, 1 årige efterskoler i Qaqortoq, Maniitsoq, Kangerlussuaq og Sisimiut med henholdsvis 80, 40, 80 og 54 årselever. Der er tale om en forsøgsordning med hjemmel i lovgivningen for højskolerne. Sulisartut Højskoliat og Knud Rasmussenip Højskolia står, efter aftale med Hjemmestyret, som operatører for forsøgene. Skolerne blev oprettet af flere grunde: Bygninger for den blivende efterskole i Qasigiannguit, Villads Villadsens Efterskole kunne ikke nå at blive færdige til skoleåret 2008 / 09. Her var der brug for 80 efterskolepladser i forbindelse med den dobbelte folkeskoleår gang, hvor både 11. og 10. årgang afsluttede folkeskolen. Sulisartut Højskoliat valgte at træde hjælpende til og tilbød at være midlertidige efterskole for ét skoleår. I marts 2008 søgte et overraskende stort antal elever på over 300 de 80 elev pladser på de midlertidige efterskole på Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. For at imødekomme de elever, der i første omgang havde fået afslag, besluttede Landsstyret at oprette yderligere 3 efterskoler for skoleåret 2008 / 09. Landsstyret betragter de 4 de midlertidige efterskoler som udviklingsprojekter, der skal bidrage med vigtig viden om unges udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne i en ny, grønlandsk efterskoleramme. Evalueringens formål For at synliggøre denne viden om de unges kompetenceudvikling beslutter Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ((KIIIN) at gennemføre en ekstern evaluering af de 4 efterskoler. Evalueringen skal have en kvalitativt sigt og give elever og lærere mulighed for at forholde sig til et antal centrale udvalgte temaer. Eleverne skal forholde sig til nedenstående 6 temaer, mens lærerne skal give sin mening til kende for temaerne 1 4.: 1. Personlig udvikling 2. Faglig udvikling 3. Social udvikling 4. Uddannelsesmæssig afklaring 5. Undervisningen og underviserne 6. De fysiske rammer Evalueringen gennemføres ultimo 2008, hvor skoleåret er små 4 måneder gammel. Evalueringenbør derfor betragtes som en midtvejs- eller delevaluering. Evalueringen vil gennem en række båndede interviews forsøge at finde svar på, hvor efterskolerne i særlig grad er gode? Hvor skaber de værdi og mening i efterskolehverdagen? Dækker de et reelt uddannelsesbehov? Oplever de danske og grønlandske undervisere det samme eller ser de noget forskelligt? Er der områder, der bør afvikles eller udvikles?

5 Side 5 Baggrund og indledning Fokusgruppeinterview som metode Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode, idet evalueringen ønsker at tilvejebringe en række kvalitative udsagn fra efterskoleeleverne og deres lærere. Et fokusgruppeinterview er derfor en velegnet interviewform, når mindre grupper drøfte et bestemt emne. Diskussionen ledes af en moderater eller mødeleder, der skal forsøge at sikre at alle vigtige aspekter i emnet bliver diskuteret. Det er desuden vigtigt at ingen af deltagerne bliver styrende, men at diskussionen forløber på naturlig måde. Deltagerne i et fokusgruppeinterview kan inspirere hinanden til at se nye vinkler på et emne og være kritiske og konstruktive over for emnet, der diskuteres. Metoden kan således på forholdsvis kort tid nå frem til en række forskellige synspunkter på et emne, og skabes en god dynamik i gruppen, kan diskussionen nå et højt kreativt niveau. Ulemperne er, at meget følelsesladede eller tabubelagte temaer ikke umiddelbart kommer til deres ret, fordi deltagerne måske ikke bryder sig om at fremlægge personlige emner for en gruppe. Fordelene er, at den ene deltagers udsagn bliver de øvriges input, og der skabes en videnspiral, der når længere, end hvad der givetvis havde været muligt ved individuelle interviews. Evaluator Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ((KIIIN) har bedt rådgivnings- og rekrutteringsfirmaet Horsfeldt & Partners ApS ved Flemming Horsfeldt stå for evalueringen og udarbejdelsen af evalueringsrapporten. Firmaet (www.horsfeldt-partners.dk) har tidligere samarbejdet med KIIIN i forbindelse med rekruttering af forstandere og lærere til de 3 midlertidige efterskoler i Maniitsoq, Sisimiut og Kangerlussuaq. Rapporten vægter lærernes og elevernes egne udsagn Evalueringsrapporten giver omkring en tredjedel af efterskoleeleverne muligheden for at komme til orde. Der blev gennemført fokusgruppeinterviews med 3 elevhold á ca 5 elever for hver af de 4 efterskole, der samlet gav svar fra i alt 61 elever. I forhold til en samlet elevgruppe på godt 200, betød det, at ca. 30 % af efterskoleeleverne blev interviewet. Skolen udvalgte selv de elever, der kunne præsentere og repræsentere forskellige holdninger og synspunkter, styrker og svagheder, positive og kritiske indstillinger. Eleverne kendte evalueringstemaerne og spørgsmålene på forhånd, så de havde mulighed for at forberede deres svar. Elev-evalueringen foregik både på dansk og grønlandsk, således at alle elever, der havde lyst og brug for det, kunne udtrykke sig på grønlandsk og få alle spørgsmålene stillet på grønlandsk. Evalueringen inddrog lærerne og ledelsen på de 4 skoler, hvor samtlige ansatte med pædagogisk ansvar havde mulighed for at deltage i interviewene. Oprindeligt skulle elever, lærere og ledelse interviewes hver for sig. Det lykkedes i Qaqortoq, men af tidsmæssige og praktiske årsager var det nødvendigt på de sidste 3 efterskoler at samle lærere og ledelse i samme interview.

6 Side 6 Baggrund og indledning Evalueringsprocessen begyndte ved udarbejdelsen af evalueringsdesignet med fastlæggelse af evalueringstemaerne. Det foregik i et samarbejdet med KIIIN. Ude på skolerne blev eleverne og de ansatte forberedt på evalueringsbesøgene og dets formål. Under fokusgruppeinterviewene blev alle samtalerne med eleverne og de ansatte båndet. Siden blev hele materialet renskrevet (transskriberet) til ca. 60 siders råmateriale, således at alle udsagnene kunne kategoriseres i de respektive evalueringstemaer og med diverse undertemaer. Evalueringsrapporten har vægtet at bringe så mange af de interviewedes egne ordrette udsagn og fortællinger som mulig. Det betyder blandt andet, at den enkelte læser af rapporten selv kan vurdere, hvorvidt de mange delkonklusioner, der indleder hvert hovedafsnit, og den de afsluttende konklusioner for henholdsvis lærere og elever, rent faktisk holder vand.

7 Side 7 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Delkonklusion på personlig udvikling og forandring Personlig udvikling og forandring Eleverne er meget opmærksomme på, at de i løbet af den korte tid på efterskolen har udvikling sig personligt. De oplever, at deres adfærd er ændret i en positiv retning. Det drejer sig både om praktiske gøremål i hverdagen, som at stå op om morgenen, gøre sit værelse rent og være klar til dagens opgaver. Eleverne ser positivt på de strammere normer og regler, der er på efterskolen. I sammenhæng med den tætte voksenkontakt er der et ønske om at vise sig fra den gode side. Det skaber ansvarlighed, udtrykker en elev. Det er værdien som efterskoleverdenen kalder for et forpligtende fællesskab med faste regler, nærhed og hjerterum. Efterskolen er en anden ramme end eleverne har været vant til i folkeskolen. Det registrerer eleverne. Et væsentligt vilkår på efterskolen er, at forældrene er på distance. Det betyder, at eleverne må stå på egne ben og klare store og små dagligdags gøremål alene eller i samarbejde med kammeraterne eller lærerne. At administrere sine lommepenge fremhæves også som en positiv gevinst. Personlig udvikling og forandring Jeg kan stå op hverdag kl. 7.00, jeg føler mig frisk hverdag og har lyst til at arbejde, så jeg kan godt sige, at jeg har forandret mig personligt. Jeg har nu det reneste værelse, jeg nogensinde har haft. Jeg er blevet mere aktiv, tror jeg. Jeg er ikke så doven mere. Jeg læser også en bog, der hedder Move On om at forandre sig personligt og om mønsterbrydere. Jeg er blevet mere åben overfor andre og har fået flere venner. Jeg har ikke forandret mig så meget her. Jeg er ikke så genert, som jeg har været. Vi er bare mere sammen her end i folkeskolen. Hele døgnet rundt. Jeg har udviklet min personlighed til de andre, fordi jeg er blevet mere venlig og åbne til de andre. Jeg har fået nye venner på efterskolen, som jeg ikke kendte før. Vi er blevet bedre til ikke bare vente på, at der sker noget, men selv at sætte noget i gang.

8 Side 8 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Strammere regler og normer og forpligtende fællesskab Vi bliver bedre til at forbedre os her, da der er nogle fast normer her, og det er der ikke på folkeskolen. I folkeskolen kommer vi lidt for sent og hva så! De mangler en (forstanderen nævnes) i folkeskolen! Der er strengere regler her end på folkeskolen. Efterskolen er anderledes end folkeskolen, da vi er tættere på hinanden her i grupper og socialt. Her vil jeg gerne vise, hvor godt jeg er blevet opdraget og vise respekt for andre. Vi er sammen med lærerne hele døgnet og har en nær kontakt og er meget tættere her end i folkeskolen og det giver en ansvarlighed. Kostskolelivet gør en forskel. Nye vilkår giver mulighed for at lære sig nye kompetencer Der er så meget, vi skal lave selv. Vi skal vaske vores eget tøj og gøre rent. Derhjemme gør min far og mor rent. Det er godt, at vi har fået nye opgaver. Mine venner lærer mig at vaske tøj. Vi lærer af hinanden. Jeg bor kun os min far, så jeg er vant til at hjælpe. Jeg eksperimenterer lidt. Det er der mange, der gør. Livet er på efterskolen er meget anderledes. Vi har ingen forældre her, der kan tage sig af os. Vi skal selv tage os af os. Vi skal vaske op, alt muligt og ud til timerne. Jeg forbereder mig til at skulle væk fra mine forældre i fremtiden. Der er unge, der fester, men ikke her på efterskolen. De skal selv have weekend for at kunne feste. Så de fester ikke. Så jeg tror nok at de forandrer sig, når de er her. Jeg er blevet mere selvsikker og selvstændig og kan tage vare på mit eget værelse og vaske mit eget tøj og blevet bedre til at spare nogle penge. Det skyldes, at jeg er kommet væk fra min mor, at jeg bedre kan tage vare på mit selv, da min mor gjorde det før. Jeg er blevet bedre til at organisere mine lommepenge. Byboer oplever naturen og det aktive liv. Jeg er også bliver mere aktiv. Jeg kommer fra Nuuk og her var jeg ikke særlig aktiv. Nu har jeg prøvet at vandre og være i en hyttet i 3 dage. Jeg har friluftsliv. Jeg har fået nye oplevelser. Kollegielivet i forhold til efterskolelivet Jeg har boet på kollegiet i Upernavik, så jeg har været vant til at vaske mit eget tøj, men på kollegiet havde vi mere fritid. Når skolen sluttede, havde vi fri resten af dagen, men her har jeg ikke så megen fritid, da der er flere aktiviteter på efterskolen og for det meste opholder vi os på efterskolen. På kollegiet skulle vi være hjemme kl om natten.

9 Side 9 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Delkonklusion på faglig udvikling og forandring Faglig udvikling og forandring Der spores en tilfredshed i elevkommentarerne til de traditionelle fag, selvom enkelte elever oplever en gentagelse af det faglige indhold fra folkeskolen. Eleverne noterer, at de er blevet mere flittige og aktivt opsøger lærerne. Det kan være en udfordring for i sær de danske lærere at forstå eleverne og siden kunne differentiere tilstrækkeligt, så den enkelte får passende faglige udfordringer. Linje- og tilvalgsfag fremhæves som noget positivt. Flere af disse fagområder giver eleverne viden og forståelse for at føre et aktivt og sundt liv. Linjefagene åbner også nye muligheder for bygdeelever, der ikke tidligere har haft faciliteter til at dyrke eksempelvis badminton og volleyball. Elever oplever i den faglige sammenhæng, at de må prøve sig af under nye vilkår. Forældrene og de større søskende er ikke længere til stede til at hjælpe med lektierne. Andre nævner, at de er begyndt at rettet sig op, er parate til at lære og er motiveret af et ønske om, at vise de andre kammerater, at de faktisk godt kan. En elev konstaterer: Jeg skulle have været på efterskole for længe siden. Efterskolens værdier fremhæves som motiverende og grundlag for at skabe en lyst til læring, som ikke i samme grad var til stede i folkeskolen. Der samles op på faglige forhold, som der ikke var helt styr på fra folkeskolen. Faglig udvikling og forandring Jeg har ikke forandret mig fagligt, for jeg er vant til at følge med. Der er ikke sket så meget fagligt, men i matematik er det lidt for let. Jeg er blevet bedre til dansk og engelsk, for det er lidt sværere end i folkeskolen. Det er meget sjovt at være på linjefag, friluftsliv er sjovt. Vi går en tur og prøver mange ting. Jeg er blevet bedre til matematik. Jeg er blevet mere flittig og spørgere læreren i stedet for at sidde og stirre ud i luften. Jeg er blevet mere flittig, fordi det er sjovere her at lære tingene, for vi har fået nogle bedre lærere end i folkeskolen. Det er, fordi de kommer fra Danmark. Jeg har lært meget i skriftlig dansk og engelsk. Jeg har udviklet mig i dansk og engelsk. Det nye er linjefagene, hvor vi roer i kajak, går en tur eller sætter telt op. Det er noget, vi selv laver. Det er ret nyt for mig. Fagligt er det stort set det samme. Mængden af lektier, den stiger. I linjefaget billedkunst har jeg udviklet mig i at male. Jeg er blevet bedre til at male. Det er også godt at have fælles motion 3 gange om ugen, hvor vi enten går en tur eller går i hallen og i sommer løb vi også og spillede fodbold. Vi taber fedt af alt det man spiser her og dovner lidt for meget, men der er også nogle, der er meget aktive i sport. Det er godt at prøve nye sportsgrene, som håndbold, fodbold, badminton og karate.

10 Side 10 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Linjefagene er godt, da man så får det som man interesserer sig for. I linjefaget idræt har jeg lært noget, jeg ikke kunne før. Volleyball og badminton. I første omgang vidste jeg ikke, hvordan man skulle, men nu kan jeg. Jeg kommer fra en byg, hvor vi har forsøgt, men det er ikke rigtig blevet til noget. Tydeligere og klare regler med konsekvens Efter jeg er begyndt på efterskole, er jeg begyndt at følge mere med i timerne, end jeg gjorde på folkeskolen, forbi man på folkeskolen ikke har så strenge regler. Jeg hører mere efter her, da der ikke er noget forældre her, jeg er blevet en mere sød pige end jeg var i folkeskolen. Hvis man ikke retter sig efter de regler, der er her på skolen, kan man risikere at blive sendt hjem, så man følger reglerne. Ændrede rammevilkår Jeg er begyndt at følge mere med og høre mere efter. Jeg har lyst til at lære noget. Jeg har aldrig rigtigt lave noget i folkeskolen, fordi jeg sad alene og det gik ikke så godt i folkeskolen. Jeg var skuffet over, at jeg ikke lærte noget, så jeg vil gerne stramme mig op. Jeg skulle have været på efterskole for længe siden. Jeg følger mere med i timerne, og så er jeg bedre til at lave lektier, for der er ingen forældre. Når jeg kom til efterskolen har jeg ingen forældre til at hjælpe med lektier, så jeg prøver selv. Selvom det er svært, er det en god oplevelse. Forældrene hjælper for meget derhjemme også storesøstrene. I folkeskolen gad jeg ikke lave så meget, men efter jeg kom på efterskole, er jeg begyndt at lære mere i matetematik, engelsk og dansk. Jeg har ikke haft engelsk i folkeskolen efter jeg begyndte i specialklasse. Nu har jeg sagt til mig selv, at jeg vil vise, hvad jeg kan. Man får mere lyst til at lære mere, efter vi er kommet på efterskole. I folkeskolen sov jeg bare, men her tænker jeg, hvad de andre vil tænke om mig, så min motivation har ændret sig. Vi motiverer også hinanden. Her på efterskolen er vi på lige fod med de andre, da der er andre værdier end i folkeskolen. Personlige værdier. Jeg er vant til at arbejde selvstændigt, så her har jeg ikke forandret mig. Jeg er begyndt at lære det, jeg ikke før kunne, da jeg har fået andre lærere og min vilje til at lære igen. Frirum fra de mindre søskende Jeg har altid lavet lektier og fuldt med. Jeg synes, at det er godt, at vi lærer noget nyt hver dag. Nu skal jeg ikke hjælpe lillebror og lillesøster, så jeg er lidt på ferie her på efterskolen. Det er faktisk dejligt at brødrene ikke kommer og spørger må jeg spille et spil.

11 Side 11 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Kritik af folkeskolens sprogundervisning Jeg er begyndt at følge med i engelsk og dansktimerne, som jeg ikke fulgte så meget med i i folkeskolen. Hvis man ikke er så godt til at udtale dansk i folkeskolen, så begynder de at grine af en og hvisker og tisker af en. Man tager ikke hensyn til en, der ikke er så god og så mister man selvtilliden. Her er man mere positive. Delkonklusion på social udvikling og forandring Social udvikling og forandring Det kan være svært at have en hverdag, hvor man er mange sammen hele døgnet rundt. Miljøskiftet giver den unge andre og måske flere muligheder end, der var i den tidligere hjemkommune. Mødet mellem mange unge fra hele Grønland er en øjenåbner for flere unge. Det giver en sproglig viden og forståelse for, hvor mangfoldig og stort Grønland er og samtidig at der er venskabelige og familiære bånd, der binder samfundet sammen. Som en elev udtaler: Vi er et meget tæt samfund, da der er flere af mine venners venner, der er mine venner. Efterskolelivet udfordrer den enkelte Jeg har bare været vant til at være sammen med min mor og min storebror, og efter jeg kom på efterskole skulle være jeg være sammen med en masse og også være værelseskammerat med en anden, så jeg har været meget stille og det var svært. Jeg har vænnet mig til det, det er lidt svært i starten. Nogen gange er det lidt svært så mange unge sammen. Jeg har brug for at være lidt alene. Nogen gange er det for højt; de larmer for meget. Jeg tager det bare, som det kommer og affinder mig med det. Det er dejligt og nyt for mig være sammen med 79 andre. Jeg har været vant til at være i min lille verden og så åbner den sig, når man kommer på efterskole. Miljøskifte bringer nye og andre muligheder Der hvor jeg kommer fra, der sker ikke så meget, som der sker her. Vi bruger også byen, hvis vi har tid. Så shopper vi. Der er gode shopping muligheder her. Vi spiller også nogle gange fodbold og håndbold sammen med de andre i klubben. Jeg er med i Qaqortoqs Unges Råd, så jeg er meget tit der og holder møde. Jeg er også blevet tilbud af en mand, der gerne vil have mig i en lokalradio for unge, hvor jeg tjener lidt penge.

12 Side 12 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Møder på kryds af Grønland Vi kommer alle fra forskellige steder og det er andre ting, der sker i andre byer og byder, så man får også mere at vide om, hvordan det er i Grønland. Man lærer mere om accent, den måde man taler i nord, øst eller syd. En ting kan jo betyde mange ting, de andre steder. Jeg havde en værelseskammerat fra Tasiilaq, så ham lærte jeg også noget fra. Man ved mere i hovedstaden om, hvordan accenten er og hvad tingene betyder. I starten talte vi meget om sprogforskelle, hvor vi lige skulle finde ud af det. Dem fra Upernavik brugte helt andre ord, så vi grinede af dem i starten. Nogle gange måtte vi tale dansk, før vi forstod hinanden. Jeg er fra Tasiilaq og jeg lærer de andre noget østgrønlandsk. Vi er et meget tæt samfund, da der er flere af mine venners venner, der er mine venner. Da vi først mødte hinanden, var vi så stille, vi kunne ikke sige rigtig noget, kun til dem vi kender. Dem der ryger er en slags gruppe hvert frikvarter og dem, der ikke ryger de står bare inde. Der er nogen der stopper med at ryge. 60 % ryger på vores hold. Der er nogen der ryger for at få venner for at blive medlem at rygeklubben. Mærker klimaforskelle i Grønland Klimaet er meget varmere herned i Sydgrønland end det er oppe i Nordgrønland. Sneen tager meget længere tid om at komme herned. Sneen smelter hele tiden. Vi savner sneen. Her er for varmt her. Delkonklusion på uddannelsesmæssig afklaring Uddannelsesmæssig afklaring Elevgruppen er delt mellem en halvdel, der har en forholdsvis sikker oplevelse af egne uddannelses-ønsker, og en anden halvdel, der virker usikre på deres planer. Spørgsmålene under dette tema drejede sig primært om deres ønsker og vejene dertil. Skolen har endnu ikke målrettet arbejdet med uddannelsesvejledning. Unge, der ved, hvad de vil Jeg vil gerne i lære som tømrer og siden blive selvstændig. Jeg skal derfor på Bygge- Anlæg, og kommer jeg ikke ind vil, jeg omkring GU. Jeg har arbejdet hos en tømrer i sommer i Qasigiannguit og vil spørge om jeg kan få en praktikplads her. Jeg vil gerne være en kok og skal søge til Narsaq. Jeg vil til GU i Aasiaat, for der kan jeg sejle med en båd til Ilulissat. Jeg vil gerne være en grafiker. Jeg har været i praktik på Hotel Hans Egede som grafiker. Rørlægger eller Skoleskibet Georg Stage eller tømrer-uddannelsen. Jeg var ellers blevet optaget som rørlægger, men så blev jeg optaget på efterskole, og min mor ville have at jeg udviklede mig mere personligt og blev mere selvstændig. Der er ikke sket så meget fagligt for mig. Jeg har tænkt mig at uddanne mig som rørlægger, så derfor har jeg fulgt godt med på folkeskolen. Jeg skal have 7 på

13 Side 13 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia matematik og 6 på engelsk og 8 på dansk. Jeg skal til Sisimiut for at blive rørlægger. Min far er fisker. Min søsters mand er rørlægger, så derfor vil jeg det. Så jer er en mønsterbryder. Men jeg er fisker i fritiden. Jeg har bestemt mig før. Jeg vil være kok og så vil jeg sammen med min ven åbne en restaurant. Det havde vi bestemt før. Jeg kan først komme til Narssaq, når jeg er 17 år. Jeg har tænkt på det i lang tid. Enten skal jeg blive kok, tjener eller journalist. Så begyndte jeg at tænke på mig selv i fremtiden og så vil jeg helst være en kok. For jeg elsker at lave mad. Jeg har ikke et forbillede, men min mor er bare så dårlig til at lave mad. Nej, det var ikke sådan ment. Hun er god til at lave luksus mad, men ikke normalt mad. Jeg vil gerne være kok i Roskilde for at jeg kan lære noget sprog. Gode eksempler på vejledning Jeg vil gerne tage til GU i Aasiaat. Jeg har talt med en af mine lærere om, hvad der er bedst for mig. Jeg vil gerne have bedre karakterer. Jeg vil være journalist eller politiker. Så jeg må lære meget her. Elever, der ønsker et pusterum Jeg skal bare have et års pause og spille musik sammen med mine venner. Det er det eneste jeg er god til. Efter det år, tror jeg, at jeg skal på GU i Aasiaat. Jeg har ikke så mange planer. Elever, der ikke er vejledt og taget stilling Når jeg er færdig her, regner jeg med at kunne komme på Piareersarfik for at forberede mig i dansk og engelsk, men jeg ombestemmer mig hele tiden. Jeg har også tænkt på at blive kok, og når jeg er færdig med det, vil jeg gerne gå videre til noget andet. Jeg tænker stadig over, hvad jeg vil være. Vi taler alle om, hvad vi skal, når efterskolen slutter. Jeg kan ikke bestemme mig, om jeg skal til HTX eller GU for jeg vil gerne være en arkitekt for jeg elsker matematik, men jeg vil helst på GU for det er tættere på mit hjem. Jeg er ikke blevet afklaret om, hvad jeg skal. Jeg har en drøm om datafagtek i Nuuk. Efter efterskolen vil jeg bruge et par år på at forberede sig til at komme ind på GU. Hvad jeg skal være, har jeg ikke bestemt mig for endnu. Jeg gerne forbedre mit dansk, så jeg kan komme til Danmark på efterskole. Jeg vil gerne komme i lære som stewardesse, men man skal først være 23 år, før man kan i lære som stewardesse, så efter efterskolen skal jeg 1-2 år på Piareersarfik og derefter 1 år på idrætshøjskole og derefter på GU og derefter i lære som stewardesse. Jeg har masser af tid. Mine afdøde bedsteforældre har engang passet en, der var stewardesse. Uddannelsen varer 3-4 år.

14 Side 14 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Delkonklusion på undervisning og undervisere Undervisning og undervisere Eleverne oplever, at skolen har gode og velforberedte lærere. De skaber en kontrast til nogle af de mindre gode lærere, som de har haft tilbage i folkeskolen. En elev siger: Den lærer jeg havde i 10. klasse kunne ikke rigtig undervise, så for det meste har vi set dvd-film. Hun kunne ikke komme til tiden og der var altid nogle undskyldninger og vi fik ikke rigtig nogen undervisning. Der er dog også en kritisk holdning fra de mest ambitiøse elever. De oplever alt for lange afleveringsfrister, der ikke i tilstrækkelig grad forbereder dem til, hvad de vil blive udsat for på GU. Budskabet får eleverne imidlertid ikke kommunikeret til lærerne. Andre elever oplever en gentagelse af indholdet fra folkeskolen og at det enten er for let eller for svært. Det kan måske betyde, at enkelte elever ikke får tydeliggjort overfor lærerne, hvor deres faktiske niveau er, så lærerne får mulighed for at differentiere undervisningen tilstrækkeligt. Lærerne bliver rost for deres evne til at samtale med eleverne. Kontaktlærerordningen er rigtig god, der både kan dreje sig om faglige, personlige og sociale spørgsmål. De grønlandske elever mangler dog mere humør fra de danske lærere, der måske i deres seriøse faglige tilgang ind imellem bliver for alvorlige. Ros til lærerne Lærerne kommer velforberedte til timerne. Hvis man er kommet bagud, fordi man ikke forstod det, så uddyber de det, så man rigtig kan forstå det, man har gang i. De møder mig, der hvor jeg er fagligt. Det er gode lærere, vi har (lærerens navn nævnes) kan være streng, men det han kommer ud med, mener han, og han får os til at tænke os om. Det er godt, at vi her er blevet niveaudelt. I starten var jeg i en klasse, hvor det var alt for let, men nu er jeg kommet ind i en anden klasse, hvor det er blevet meget bedre. Undervisningen er bedre end på vores skole. Den er tydeligere. Lærerne er tydeligere. Fagene er meget sværere. Lærerne er meget bedre end i folkeskolen, for de vil gerne have os til at lære noget. Man er sødere her end man er på folkeskolen. På grund af reglerne kommer vi til tiden og nogle gange får man hjemve, fordi man har lyst til at sove hele dagen. Lærerne i folkeskolen kunne lære at være mere åbne, mere lyst til at lære eleverne noget i folkeskolen og de skal være lidt strammere, de er for søde, så man ikke ser nogen dvd er. Den lærer jeg havde i 10. klasse kunne ikke rigtig undervise, så for det meste har vi set dvd-film. Hun kunne ikke komme til tiden og der var altid nogle undskyldninger og vi fik ikke rigtig nogen undervisning. Lærerne i folkeskolen skal give os nogle flere opgaver, flere krav. I matematik her på efterskolen sidder jeg bare og venter, når jeg er blevet færdig. Hvis læreren havde nogle opgaver til dem, der blev hurtig færdig, ville det være bedre. Der skal være både lette, svære og rigtig svære opgaver.

15 Side 15 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Ambitiøse elever, der ikke får kommunikeret til lærerne Lærerne er for gode ved os her. Det er de samme opgaver som i folkeskolen, næsten. Vi trænger til noget nyt! I sær i dansk mundtligt, skriftligt det har vi brug for, men lærerne er forskellige. Vi får måske en uge eller 2 uger til at forberede en stil, men vi har brug for lidt mindre tid. Ligesom når vi går til GU, så har vi 2 dage til at skrive den stil, ikke 2 uger. De stramme regler er OK, vi vil godt have forskellige opgaver, hvor nogle er svære og andre nemme, vi vil godt have kortere afleveringsfrister, det tager for lang tid. Også problemregning, så giver de os 3-4 uger til at lave det, men til prøverne har vi kun 4 timer, så vi kunne få 1-2 eller 3 dage til at lave det i, men vi har ikke fortalt vores lærere det her, for de ved ikke, at vi har lært det før. De har måske taget en dag for at forberede sig til det; de har ikke en plan a eller b; måske tænker vi alt for meget. Hvis vi siger, at vi kun vil have en 1 uge siger de andre elever aaahh! Kritik af undervisningen Jeg oplever det samme som i folkeskolen. Jeg oplever, at det enten er alt for nemt eller alt for svært. Så jeg skal have noget midt imellem og det får jeg nogle gange. Jeg havde forventet, noget mere spændende, og så siger jeg ikke, at det er kedeligt, men mere sjovt. Fagligt er det næsten det samme som i folkeskolen. Fremgangsmåden er lige som i folkeskolen, men her er mere at lave. Ud over det boglige er der meget andet at lave. Jeg vil også kunne lære spansk her. Forslag Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne gav opgaver i starten af timen, som jeg kunne klare og derefter gjorde dem langsomt sværere; en slags opvarmningsøvelser. Anbefaling: Kontaktlæreren Lærerne er meget åbne og de er gode til at snakke med eleverne. Det er også godt, at der er kontaktlærere, som vi kan snakke med. Nogle gange kommer kontaktlæreren og spørger om jeg må snakke med dig. Det er godt med kontaktlærerne. Kritik: Mangler humor Jeg savner lidt mere humor i opgaver, så man forstår dem på en sjov måde. Jeg kunne måske godt ønske mig lidt mere humor blandt lærerne.

16 Side 16 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Kritik: Manglende udstyr Et større budget. Når vi skal fotografere, skal vi bruge vores mobiler og der er ikke så meget kvalitet på dem. Delkonklusion på fysiske rammer Fysiske rammer Eleverne efterlyser mere grønlandsk mad som sæl og hval. De anfægter, at der er for megen fedt og for mange krydderier i maden, der giver nye smagsoplevelser og forøget vægt. De savner deres mors og fars gryder. De ønsker desuden, at få det varme måltid om aftenen og ikke midt på dagen. Det gør eleverne trætte efter middag, hvor der måske er idræt på programmet. Eleverne oplever, at deres værelser er slidte, gammeldags og for små. Desuden mangler praktisk inventar som lamper, tørrestativer og vandskrabere. Samme kritik finder sted i forhold til valgfagene, hvor der er et ønske om mere udstyr til jagt, fiskeri og friluftslinjen. Afslutningsvis anbefaler et flertal, at deres søskende tager på efterskole i Grønland: To elever nævner eksempelvis: Jeg vil anbefale efterskole for det er personligt udviklende. Det er godt med efterskole i Grønland frem for at rejse fra Grønland. Jeg vil også anbefale efterskole i Grønland, da man er sammen med andre grønlændere og vi er stadig i det grønlandske samfund og det betyder ret meget for mange efterskoleelever. Eleverne vurderer, at der er danske efterskoler vil være mere fokus på dansk sprogindlæring, flere muligheder og større faglighed, mens den personlige udvikling prioriteres på efterskole i Grønland. Kritik af de fysiske rammer Vores værelser og skabe er meget slidte i forhold til drengenes værelser. Vores værelser er alt for små. Badeværelserne er gammeldags. Vi mangler vandskrabere i bruserne. Vores bruser kan ikke lukkes, så badeværelset bliver fyldt med vand, når vi bader. Vi nævner det på kontaktmøderne, men vi synes ikke, at de gør noget ved det. Vi mangler også tørrestativer; vi har kun 2 til en hel blok. De eneste lamper, vi har på værelset, er sengelamper. Kollegieværelserne er små; de kunne godt være lidt større. De er måske 2 meter og 3 meter her. Der er køjesenge og kun plads til et meget lille bord, en stol og et skab.

17 Side 17 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Kritik: Vi savner mors gryder Når vi får fiskesuppe, går vi sultne fra frokost. Nogen gange går jeg i seng med en knurrende mave. Pålægget er det samme næsten hele tiden, og jeg har ikke ret megen lyst til at spise det, kun hvis jeg er sulten nok. Det er for ensformigt. Vi får kylling ret mange gange. Desserten er sparet væk. Der er for megen fedt i maven. Vi bliver meget fede her. Vi vil gerne have mere grønlandsk mad som sæl og hval. Når vi får fisk, er der for mange krydderier i. Vi savner den grønlandske mad fra vores hjem. Bare kogt fisk. Ved forfriskninger får vi kun et stykke frugt eller et stykke knækbrød. Maden kunne godt være mere grønlandsk mad; den er meget dansk mad. Til middag får vi varmt mad. Hvis vi bliver mætte, bliver vi trætte. Om aftenen får vi rugbrød. Om aftenen ved vi, at det der er varm spisetid i vores hjem, så har vi arbejdet eller gået i skole, og når vi kommer hjem, er der varmt mad. Når vi har spist varmt mad, har vi lyst til at slappe af. Vi har talt om at bytte det om, men det blev ikke til noget. De fleste elever foretrækker at få varmt mad om aftenen, men lærerne siger, at det er sundere at spise varmt mad kl Vi spiser varmt mad kl og 1 time senere dyrker jeg sport det er godt nok hårdt. Også forfriskninger er for få. Et æble eller et stykke knækbrød kl og kl det er for lidt. Når vi går i seng er vi sultne, lidt sultne. Vi er nede i byen og købe noget. Smørrebrødet er det samme. Der kommer ikke ordentlig smag i maden. De bliver ved med kun at bruge peber og salt. Der kommer for mange krydderier i fiskeretterne og vi er ikke vant til at få fiskeretter med tomat i. Det forandrer smagen. Vi mangler vores mors gryder. I løbet af 3½ måned har jeg taget 7 kg på i vægt. Og der er noget grønt stads på rugbrød, grønt peber? Nej mug. Franskbrødet er tørt og hårdt. Jeg savner min mors mad. Vi vil gerne have mattak, nej, det koster måske kr. Sæl, ikke fisk, moskusokse og lidt kød, hvalkød. Når vi har jagt og fiskeri kan det være, at vi kan give det til køkkenet, så kan de lave mad kl eller lidt senere; det vil være en god idé. Ja, det er rigtigt! Og dem, der fanger den skal have først, stort grin! Mangler udstyr Når vi har valgfag jagt og fiskeri, idræt har vi ikke så meget udstyr. I jagt og fiskeri har vi en lille båd, den er lille og langsom, og i friluftsliv er der kun gåtur, der er kajak, der kunne være meget mere, mere udstyr til valgfagene. Jeg kan godt forstå at det et er slags forsøgsefterskole, hvor man prøver at lave en efterskole i Grønland, men lidt mere udstyr. Anbefaling til efterskole i Grønland. Tanker om efterskole i Grønland. Sproglig eller personlig udvikling Jeg vil gerne anbefale efterskole i Grønland, da man lærer en masse. Jeg vil anbefale at mine nevøer kommer på efterskole i Qasigiannguit. Man er bedre udrustet og får mere erfaring.

18 Side 18 Evaluering af 3 elevhold på Kujataani Efterskolia Jeg vil anbefale efterskole for det er personligt udviklende. Det er godt med efterskole i Grønland frem for at rejse fra Grønland. Jeg vil også anbefale efterskole i Grønland, da man er sammen med andre grønlændere og vi er stadig i det grønlandske samfund og det betyder ret meget for mange efterskoleelever. Jeg har også tænkt, hvorfor der ikke er efterskole i Østgrønland. Det vil jeg gerne have. Her kan man lære noget kultur. Jeg vil anbefale efterskole her og i Danmark, men der er nok flere oplevelser i Danmark og muligheder i Danmark. Hvis man vil udvikle sig som person kan man godt tage på efterskole i Grønland, men vil man lære mere dansk skal man tage på efterskole i Danmark. Jeg vil anbefale, at mine kusiner tager på efterskole i Danmark, for jeg lærer ikke så meget dansk her, for det meste snakker vi grønlandsk. Vil man lære mere dansk, vil man godt kunne tage på efterskole i Danmark. Hvis personer kan tåle at være udenfor Danmark vil jeg anbefale Danmark ellers Grønland. Hvis man har forberedt det godt, kan man godt have efterskole i Grønland. Man skriver for lidt om efterskoler i aviser; man skal reklamere noget mere.

19 Side 19 Evaluering med lærerne på Kujataani Efterskolia Delkonklusion på personlig udvikling og forandring Personlig udvikling og forandring Efterskoleformen skaber tryghed for eleverne. Der sker en socialisering af eleverne indbyrdes, men også i forhold til de voksne. Eleverne lærer at spille på andre strenge i efterskolerammen, som de måske ikke er vant til fra folkeskolen, vurderer lærerne. Der er flere tegn på, at eleverne forandres på det personlige plan. Det ses blandt andet ved, at de modnes på flere områder og falder til ro i fællesskabet. Flere er også blevet bedre til at koncentrere sig. Lærerne registrerer også, at efterskoleeleverne er blevet mere villige til at tale om deres følelser og deres baggrund. Denne mulighed virker ny for flere elever, konstaterer lærerkollegiet. Udviklingen betyder, at tidligere forknytte elever ses smilende på skolen og med åbne arme, og at der er længere og længere mellem de nedture, elever med tunge familiære problemer, er eksponeret for. Lærerkollegiets sammensætning af både grønlandske og danske lærere er en styrke, idet elevernes baggrund og problemstillinger for det meste er kendte for de grønlandske lærere, der i et samarbejde med de danske lærere i fællesskab kan støtte og hjælpe eleverne på vej. En grønlandsk lærer gør status for sit arbejde med følgende formulering: Mange af vores elever har haft problemer under deres opvækst. Nogen gange tænker jeg: Er det os der skal redde dem? Er det os, der skal lære dem bestemte ting, som de skal bruge i deres fremtid? Når de kommer her til vores skole, mangler de noget, som de ellers skulle have haft fra deres hjem, f.eks. at kunne komme til tiden. Det er som det først er nu, at de er ved at lære det, og det er måske sådanne ting, der forsinker os i vores arbejde, fordi vi lige først skal lære dem et og andet, før de kan falde til ro. Personlig udvikling og forandring Eleverne er blevet mere åbne og er ikke længere så stille overfor os som lærere. De er modnet på forskellige områder og faldet mere til ro. Vi har virkeligt fået skabt et hold. Eleverne er faldet til og blevet bedre til at koncentrere sig. Man kan læse meget i eleverne, om de er bedstefars barn eller bedstemors barn, om forældrene er skilt mv. De meget udadvendte elever er faldet mere til ro og de stille er begyndt at åbne sig noget mere. Det kræver meget at rykke sig så langt hjemmefra og komme op til noget, man ikke ved, hvad er. Jeg ved ikke, hvad de vidste om efterskole, da de kom her. Så jeg synes, at de har rykket sig. Jeg har en elev, der har oplevet megen død og elendighed, og det giver selvfølgelig nogle nedture, men der er blevet længere og længere imellem disse nedture. Jeg havde en elev, der i starten var den mest forknytte elev, hvor hun i dag er den mest smilende elev og med åbne arme. Det smitter de andre elever og man bliver selv glad, når man har sådan en elev.

20 Side 20 Evaluering med lærerne på Kujataani Efterskolia De er blevet mere villige til at tale om deres følelser og deres baggrund. De har måske ikke været vant til at tale så meget om deres følelser. Forældrene er ikke vant til at snakke med dem. Jeg ser det som en positiv udvikling. Jeg har som lærer opfordret dem til at tale om deres følelser også hvis de har haft hjemve, så de oplever, at de ikke er alene om det, men har en gruppe omkring. Grønlandske og danske lærere Vi 3 grønlandske lærere, vi kender vores grønlandske elever i forvejen. Hvordan de er opdraget, hvordan de er gået i skolen, hvordan de har haft det i deres opvækst og på den baggrund har det været let for mig at forudse, hvad der ville ske med vores kommende elever, for de problemer vi har oplevet indtil nu, er problemer, vi kender til i forvejen. Elever med personlige vanskeligheder har svært ved at udtrykke sig og tage kontakt til dansktalende lærere, men når vi 3 grønlandssprogede lærere blander os i samtalen, bliver det nemmere. Det er det, jeg tænker på, når jeg siger, at vores efterskole er for fordansket. De danske lærere har svært ved at komme ind i samtalen, har ikke et godt kendskab til eleverne og deres baggrund, som vi har. Jeg har forberedt mig godt hjemmefra på opgaven, og så har jeg brugt (lærerens navn nævnes), når der har været problemer, hvor jeg har haft brug for en tolk. Så det er ikke kommet bag på mig, hvordan tingene er. Jeg ser det som en force, at vi både er danske og grønlandske lærere. Via leg og humor møder vi eleverne. Jeg løser problemet sammen med de danske lærere og her får jeg gode idéer til, hvordan problemet vil kunne løses alt efter, hvilke problemer det drejer sig om. Det er godt, at vi har danske lærere, der kan undervise i forskellige fag, som jeg ikke kan, men jeg og den danske lærere skal være sammen om det for at løse en elevs problem. Det er det. Det er ikke kun pga. sproget, men pga. mentaliteten. En forudsætning for at lave en efterskole i Grønland er, at man har en blanding mellem danske og grønlandske lærere. Vi kan ikke bibringe grønlandske elever en personlig udvikling, hvis vi ikke kan kontakte dem på deres modersmål. Det skriger til himlen, og jeg kunne ikke tænke mig at være på en efterskole, hvor der ikke var mindst 1/3 grønlandske lærere. Mange af vores elever har haft problemer under deres opvækst. Nogen gange tænker jeg: Er det os der skal rede dem? Er det os, der skal lære dem bestemte ting, som de skal bruge i deres fremtid? Når de kommer her til vores skole, mangler de noget, som de ellers skulle have haft fra deres hjem, f.eks. at kunne komme til tiden. Det er som det først er nu, at de er ved at lære det og det er måske sådanne ting, der forsinker os i vores arbejde, fordi vi lige først skal lære dem et og andet, før de kan falde til ro. Tilbageholdenhed pga. sproget, ikke generthed Eleverne er blevet mere åbne og de er begyndt at bruge det danske sprog mere, efter de er kommet her. Jeg siger, at de bare skal spørge de danske lærere, I bliver ikke fejlfrie i morgen, men bare I bliver forstået. Eleverne er mere villige til at kontakte mig end de danske lærere. Eleverne bliver tilbageholdende pga. sproget. Ikke fordi de er generte overfor danskerne, men det er pga. sproget; det er det, der er problemet for dem. Sådan har jeg oplevet det. Også pga. humor.

21 Side 21 Evaluering med lærerne på Kujataani Efterskolia Delkonklusion på faglig udvikling og forandring Faglig udvikling og forandring Lærerne oplever, rolige og åbne elever i undervisningen, hvor der ikke er brug for at skælde ud. I matematik havde lærerne forventet at kunne stille nogle åbne opgaver, men selv den på det bedste matematikhold kan den bedste elev ikke løse åbne opgaver. Der sker en udvikling, med det er en langsom udvikling, konstaterer lærerne. I det skriftlige skal det være forudsigelige og bundne opgaver, der er formuleret meget præcist. En lærer fortæller: Jeg er meget forbavset over, hvor lavt niveauet er, specielt i matematik. Det er foruroligende hvor lavt niveauet er, men det er en udfordring som lærer. Undervisning i dansk og engelsk er en meget lærerstyret undervisning. Lærerne er overrasket over, hvor lavt niveauet er. Eleverne er gode stavere, men det halter med at formulere sig og indenfor det grammatiske. Efterskolelærerne vurderer, at folkeskolelærerne kører en del diktat, hvor eleverne gør det godt. Efterskolelærerne bruger danskmateriale for klasse, noget læs-og-forstå og så noget nyere dansk materiale. Det er en stor udfordring, konstaterer lærerne. Læreren i grønlandsk konstaterer, at elever fra Upernavik har svært ved at skrive rigsgrønlandsk. Hun fortæller: Det er noget, de skulle have lært i folkeskolen. De er vant til at skrive på deres accent. Generelt oplever hun, at de har svært ved at arbejde i grupper og foretrækker at arbejde individuelt. En anden grønlandsk lærer har også sine vanskeligheder: Selvom jeg taler deres sprog, så synes jeg, at det er svært. De skulle lave et lille digt til en melodi, og det var som om, at det var en hel ny verden. I en projektuge fik eleverne en stor faglig og personlig udfordringen, hvor de skulle arbejde i en åben ramme og selv søge information og strukturere stoffet. - Det havde de meget svært ved det, vurderer lærerne og fortsætter: De er vant til at få opgaverne udleveret af lærerne. Skal de selv søge på internettet, kommer de ikke i gang. Lærerne arbejder meget med elevernes evne til at rejse sig op og fremlægge. Nogen gange må man sparke lidt til den, tage dem ved hånden og om skulderen Jeg bruger meget teater, drama og kroppen, men det er de heller ikke vant til. Men jeg kan se en udvikling og de kommer glade ind. For mig er det en god kanal at bruge kroppen at kommunikere på, men det er også fordi, at det er nemmere for mig, fortæller en af lærerne. Som et råd til kommende efterskolelærere anbefaler lærerkollegiet, at de tilrettelægger en konsulterende og instruerende undervisning. Det betyder eksempelvis, at læreren giver en fælles besked og derefter gentager den for at være sikkert, hvor efter at hun må rundt ved hver enkelte for at se, at de også er i gang. Et andet forslag er, at man planlægger en niveauinddelt undervisning. Det kan sikre, så den enkelte elev får succesoplevelser med sig ud fra klasselokaler frem

22 Side 22 Evaluering med lærerne på Kujataani Efterskolia for, at han bare sidder og oplever at han ikke kan. Undervisningen starter derfor ud på et passende lavt niveau, så man får succes i starten, finder et niveau, den enkelte mestrer og siden arbejder ud fra det. Vi skal møde eleverne, hvor de er kundskabsmæssige, fortæller lærerne. Efterskolepædagogikken skal derfor have fokus på det, eleverne kan eller næsten kan, således at forventninger mellem lærernes ambitioner og elevernes kompetencer i højere grad er afstemte. Faglig udvikling og forandring De har fundet en tryghed i hinanden, i mig og i sproget og tør at melde sig. I starten var de meget stille. Det er vanskeligt at evaluere fagligt lige nu, men de er blevet mere trygge end de var i starten. De har udviklet sig fagligt ved, at de i dag tør række fingeren i vejret. Jeg har dem til drama, og jeg oplever ikke, at de er mere tilbageholdende med at træde frem på scenen. Joh, hvis de skal tale dansk, men det er jo ikke nødvendigvis det, som de har skullet gøre. Jeg har ikke skullet hæve min stemme i undervisningen og skulle sige, at nu skal du sørme sidde dig ned. De sidder stille og roligt og er meget åbne. Jeg har ikke skullet skælde ud endnu, så jeg har oplevet i Danmark. Selvom jeg taler deres sprog, så synes jeg, at det er svært. De skulle lave et lille digt til en melodi og det var som om at det var en hel ny verden. Sprog Efterskolen i Qaqortoq er måske for fordansket og jeg tror, at det også påvirker eleverne på en eller anden måde. Vi grønlændere er sådan, at vi altid er bange for at begå fejl, især når det drejer sig om sprog og det kan være en af årsagerne til, at de er tilbageholdende. Derfor siger jeg altid: I skal bare prøve og prøve!. Der mangler de også mere opdragelse. De mangler modenhed til at kommer over problemet, i dette tilfælde sproget. Alligevel har vi elever, der er dygtige til dansk med uddannede forældre, der er opmærksomme på at de skal lære sig sproget, det danske sprog. Projektuger udfordrer sprog og selvstændighed Projektugerne om Mennesker i hele verden var en udfordring for dem, det var nyt for dem, og de havde meget svært ved det. Det var selvfølgelig også på 3 forskellige sprog at de skulle gøre det, men deres selvstændighed faldt lidt igennem her. Opgaven var nok lidt for stor for nogen og rammerne lidt for vide. Alle stod imidlertid frem for at fremlægge også selvom nogle ikke havde noget at fremlægge. Det var vi da imponeret over, at de gjorde. De var gode til at læse det højt, de havde, og

23 Side 23 Evaluering med lærerne på Kujataani Efterskolia nogle var også gode til at fremlægge. Eleverne var glade for at ugerne var ovre, men de havde haft det sjovt og var glade for at komme tilbage til skemaet og den struktur, som de kendte. De er vant til at få opgaverne udleveret af lærerne. Skal de selv søge på internettet, kommer de ikke i gang. Matematik I matematik kan man færdighedsmæssigt finde ud af, hvor de er henne, hvis der ikke er for meget tekst til. Vi har også matematikbøger, hvor den ene side er på grønlandsk og den anden side på dansk. I geometri, som vi lige har haft, var emnet helt sort for dem. Jeg har det bedste hold i matematik og havde forventet at kunne stille nogle åbne opgaver, men selv den bedste elev i min klasse kan ikke løse åbne opgaver. Der sker en udvikling, med det er en langsom udvikling. Dansk I dansk tager jeg udgangspunkt i hver enkelt elev, så vidt muligt. Hvis du ikke gør det, så sejler undervisningen, for så sidder de bare med hovedet ned og venter på, at der kommer en. Så det handler om at strikket nogle opgaver sammen, hvor jeg rammer hver enkelt, så vi får noget god undervisning, så de rykker sig fagligt. Jo mere jeg står og fortæller, jo nemmere har de ved at falde fra. Jeg har prøvet at køre noget fælles, men det er de samme gode elever, der deltager; jeg får ikke de svage elever med, der sidder og gemmer sig. Så det kører meget skriftligt med kopiark og repetition for at overvinde den sproglige barriere. Min undervisning i dansk og engelsk er en meget lærerstyret undervisning. Jeg er overrasket over, hvor lavt niveauet er. Der er mange områder, der skal sættes ind på. De er faktisk gode til at stave, men det er formuleringsmæssigt og grammatisk, det halter. Jeg kan mærke, at der er blevet kørt noget diktat. Det er faktisk det, de er bedst til. Jeg bruger noget danskmateriale for klasse, noget læs-og-forstå og så noget nyere dansk materiale. Jeg synes, at det er en stor udfordring. Jeg mangler stadig noget engagement i dansk på det mundtlige plan. Der er en 2-3 stykker, der er friske på at tage en dialog på klasseniveau, men der er mange, der putter sig på grund af generthed.

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer)

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Sociale: Gode venner og oplevelser. Man skal indordne sig

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på www.haarslevefterskole.

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på www.haarslevefterskole. FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE Læs mere på www.haarslevefterskole.dk IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HÅRSLEV EFTERSKOLES

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006 Bilag 1 frekvensanalyse Baggrundsoplysninger Hvilken klasse går du i? 9.a 11.0 15,49 9.b 12.0 16,9 9.c 15.0 21,13 10.a 16.0 22,54 10.b 17.0 23,94 Hvilket køn: Dreng 37.0 52,11 Pige 34.0 47,89 Hvor godt

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT H Å R SLEV EFTERSKOLE FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB. For elever i 7. og 8. klasse

FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT H Å R SLEV EFTERSKOLE FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB. For elever i 7. og 8. klasse FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE For elever i 7. og 8. klasse IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HÅRSL EV EFTERSKOLES FORÅRSCAMP

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere