Nationalpark Vadehavet

Transkript

1 Nationalpark Vadehavet Idéoplæg til hvordan den kan udformes og bruges Natur, menneske og kultur

2 Nationalparken Nationalpark Vadehavet er knap km 2 stor og dermed Danmarks største nationalpark. Den udgør samtidig ca. 10 % af det dansk-tysk-hollandske Vadehavsområde, som tilsammen er af international betydning. Titel: Udgiver: Redaktion: Grafisk layout: Foto: URL: Copyright Nationalpark Vadehavet Idéoplæg til hvordan den kan udformes og bruges Nationalpark Vadehavet John Frederiksen, Søren Rask Jessen, Naturstyrelsen Ribe Kjeld Brockdorff Olesen, Naturstyrelsen Ribe John Frikke: Forside, s3, s6, s7, s8, s9. Svend Tougaard: s10, s11 Colourbox: s22. Thomas Holst Christensen: s4, s5, s12, s13, s14, s15, s16, s17, s18, s19. Må citeres med kildeangivelse Udgivet: 2011 Tryk: Rosendahls Oplag: TRYKSAG 457 Rosendahls

3 Natur, menneske og kultur Forord Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet skal udarbejde en nationalparkplan inden udgangen af Sammen med den eksisterende lovgivning vil den være bestemmende for udviklingen af nationalparken i den efterfølgende 6-årige periode. Dette idéoplæg er bestyrelsens invitation til jer borgere, foreninger og organisationer, institutioner og myndigheder om at komme med jeres gode idéer og konkrete forslag til dette videre arbejde: Senest den 26. juni 2011 Forud for udpegningen af nationalparken blev der på adskillige møder og workshops arbejdet intenst med nationalparkens problemstillinger og muligheder. Sammen med den afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet fra 2005 er denne tidligere indsats et værdifuldt grundlag i det forestående arbejde med nationalparkplanen. For bestyrelsen har det været vigtigt, at resultaterne af disse arbejder også i vidt omfang er taget betragtning i dette oplæg. For at markere starten på denne idéfase indbyder vi til idémøder i de fire kommuner i nationalparken. På vegne af bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet Bent Poulsen / Formand 3

4 Natur, menneske og kultur Hvad er en dansk nationalpark? Nationalparkloven Nationalparkloven fastlægger en række mål og forudsætninger for udpegning af nationalparker i Danmark. Der er dog ikke noget entydigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud. Den enkelte nationalpark skal tilpasses de særlige lokale forhold, og tilsammen vil nationalparkerne omfatte nogle af Danmarks mest enestående, og værdifulde naturområder og landskaber både til lands og til vands. Formålet med en nationalpark er at styrke og udvikle den danske natur, de storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier. Samtidig skal den give danskerne og andre besøgende bedre muligheder for at opleve, bruge og få viden om disse værdier. Hertil kommer, at nationalparken vil kunne medvirke til at styrke den lokale erhvervsudvikling - f.eks. i form af øget turisme, branding af lokale produkter, tiltrækning af arbejdskraft mm. Nationalpark Vadehavet er den tredje i rækken af fem danske nationalparker (Thy, 2008 og Mols Bjerge 2009). Der er planlagt endnu to nationalparker: Skjern Å og Kongernes Nordsjælland. Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Samarbejdet mellem stat, kommuner, beboere, lodsejere og andre interessenter er afgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken udvikler sig. En nationalpark bliver i sagens natur ikke skabt fra den ene dag til den anden, men er resultatet af en langsigtet planlægning og indsats over år. 4

5 Nationalparkplanen For hver nationalpark skal der udarbejdes en nationalparkplan. Den skal indeholde en beskrivelse af de natur- og landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier samt indeholde mål for, hvordan disse værdier kan styrkes og udvikles. Der skal opstilles mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken. Målene skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og med bekendtgørelsen for den enkelte nationalpark, og de må ikke stride imod anden lovgivning og planlægning. Nationalparkplanen skal bl.a. også være i overensstemmelse med Vadehavsbekendtgørelsen og Tøndermarskloven samt kommuneplaner og råstofplaner. Planen skal også indeholde en beskrivelse af, hvordan de enkelte mål kan nås, og hvordan befolkningen vil blive inddraget. Næsten hele Nationalpark Vadehavet er i dag udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, hvor EU s habitat og fuglebeskyttelsesdirektiver samt vandrammedirektivet spiller en afgørende rolle for beskyttelsen af naturen og miljøet - i form af Vand- og naturplanerne. Hele nationalparken ligger desuden i kystnærhedszonen, hvor der er særlige bestemmelser for planlægningen. 5

6 Natur, menneske og kultur Hvad skal Nationalpark Vadehavet? Formål for Nationalpark Vadehavet At bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik, især for de internationalt betydningsfulde lavvandede havområder, vadeflader, marskenge og øvrige kystnære naturarealer, At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke vadehavslandskab, At bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske værdier, At styrke mulighederne for særlige naturoplevelser, kulturhistoriske oplevelser og friluftsliv i vadehavslandskabet, At styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af vadehavslandskabets værdier, At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri - og At bidrage til en koordineret udvikling af det dansktysk-nederlandske vadehavsområde. Målsætninger for nationalparkens udvikling Udviklingen af Nationalpark Vadehavet skal ske under hensyntagen til den lokale befolknings sikkerhed. De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, højsander, åmundinger, marsk- og strandenge, forstrande og klitter skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, invasive arter, forstyrrelse af fauna m.v. og bevares som bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig dynamik ved så vidt muligt at undlade indgreb i den naturlige tidevandsdynamik. Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæggrave skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes, og der bør bevares og fremmes en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og områdets karakterarter. Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer skal bevares og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannelse af klit- og marskområder skal fremmes. Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om Vadehavet, skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige, herunder kystsikringsanlæg, afvandings- og bevandingssystemer, landbrug og bebyggelse på værft, marsk og geest, jagt, fiskeri og søfart, grænselandets historie og rekreation. 6

7 Mulighederne for friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes. Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og områdes formidlingsinstitutioner. Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse gennem formidling og planlægning af zoner, stiforløb m.v. Naturvejledning og formidling af nationalparkens landskab, natur- og kulturhistoriske værdier og friluftsmæssige muligheder skal styrkes og udvikles i samarbejde med lokale aktører gennem udbygning og koordinering af aktiviteter, etablering af servicefunktioner og faciliteter. Forskning skal understøttes og undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud, herunder tilbud der fremmer natur-, kultur- og miljøbevidstheden hos børn og unge. Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne. Nationalparken skal udvikles i samarbejde med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Øget samspil Vores nationalpark skal medvirke til at øge befolkningens bevidsthed om Vadehavets internationale status - samt om betydningen af at opretholde og styrke dynamikken, den biologiske mangfoldighed og de kulturhistoriske værdier. Men også - at bevarelsen er et vigtigt bidrag til den økonomiske og sociale udvikling i hele området. Dermed vil nationalparken kunne medvirke til at udvikle lokalsamfundene og deres identitet. 7

8 Natur, menneske og kultur Natur, landbrug og fiskeri Naturen Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder - med det største sammenhængende system af vadeflader i verden og med enestående kystnære naturarealer. Vadehavets internationale betydning som rasteplads er altafgørende for millioner af fugle på træk mellem ynglepladser i det arktiske område og deres vinterkvarterer i Afrika, men også for mange ynglefugle, havpattedyr og fisk er området af vital betydning. Vadehavet er Danmarks største vådområde og eneste marine nationalpark. Nationalparken skal medvirke til at bevare og udvikle Vadehavet som ét samlet økosystem, hvor man skal opretholde og styrke den biologiske mangfoldighed, og hvor naturens frie kræfter både de biologiske og de landskabelige skal have mulighed for at udfolde sig. De senere år er der gjort en ihærdig indsats for at genoprette og genskabe natur i Vadehavsområdet f.eks. i Varde Ådal og i flere af de øvrige å-systemer. Det har været bidrag, der har sat fokus på den særlige vadehavsnatur. Indsatsen har bygget på et samarbejde mellem lokalbefolkningen og myndighederne, på frivillighed og på evt. kompensation til de berørte lodsejere. Disse grundlæggende principper vil blive videreført i forbindelse med udviklingen af nationalparken. Med etableringen af nationalparken er der sat yderligere fokus på naturen og på dynamikken i landskabet, Her spiller tidevandet, havspejlsstigningen samt samspillet mellem menneske og natur en afgørende rolle.. På længere sigt forventer man en øget havspejlsstigning som følge af klimaændringerne. Dette vil også medføre forandringer i landskabet og i sammensætningen af naturtyper. 8

9 Landbruget Nationalparken skal fortsat kunne rumme en udvikling inden for landbruget med stadig færre og større specialiserede bedrifter, færre mellemstore bedrifter og relativt flere fritidsbrug. Dem, der bor på landet, vil på længere sigt ikke få samme tilknytning til landbruget som i dag, men landbrugets betydning for landområdernes samlede økonomi og jobskabelse antages også i de kommende årtier at ville spille en rolle. Samtidig hermed stilles der stadig højere krav til kvaliteten af fødevarer ligesom der er stigende forventninger til landbruget som natur- og miljøforvalter. Dette har været udgangspunktet for en række lokale initiativer og sammenslutninger, som fokuserer på at fremme udviklingen af eksisterende og nye produkter med baggrund i Vadehavsområdets naturlige værdier og ressourcer. Der lægges samtidig vægt på, at aftagerne får mulighed for at identificere produktet som et Vadehavsprodukt eller henføre det til et af de lokale områder. Inden for de senere år er certificering også indgået i krav til og markedsføring af disse lokale fødevarer. Udviklingen i landbruget bag digerne er de seneste årtier gået i retning af dræning og opdyrkning med et tilsvarende reduceret naturindhold. På grund af marskjordens sammensætning og den høje grundvandsstand må det dog forventes, at græsningsarealer fortsat vil udgøre en væsentlig andel af det samlede landbrugsareal i nationalparken. Nationalparken er blandt de områder i Danmark, hvor EU s Natura 2000-lovgivning, samt andre internationale aftaler, er mest udbredte. Dette vil sammen med opfyldelsen af vandrammedirektivet få afgørende indflydelse på landbrugets og naturens udvikling i nationalparken. Samtidig indgår effektivisering, vækst, naturforvaltning og natur- og miljøbeskyttelse samt sikring af livskvaliteten i landdistrikterne nu i EU s landbrugspolitik. Landbrugets dilemma er at finde sin løsning i en afbalanceret udmøntning af EU s fælles landbrugspolitik og EU s miljøbestemmelser. Det er bestyrelsens opgave at formulere en lignende balance mellem interesserne i at beskytte 9

10 Natur, menneske og kultur og udvikle natur- og kulturværdierne - samtidig med, at der i nationalparken genereres udvikling af erhvervet i området. I denne sammenhæng vil det være af afgørende betydning, at fremme støtteordninger, der understøtter en landbrugsdrift henimod opfyldelsen af nationalparkens målsætninger - f.eks. ved rentabel afgræsning med får og kvæg. Tilstedeværelsen af store kvægbesætninger og fårehold på øerne kunne danne grundlag for videreudvikling af de særlige»vadehavsprodukter«. Udfordringen synes at være, hvordan forarbejdning og især afsætning kan organiseres eller struktureres inden for økonomisk konkurrencemæssige rammer. På trods af den omfattende turisme på vadehavsøerne er det begrænset, hvor mange landmænd, der hidtil har forsøgt sig med landboturisme og gårdbutikker. Opretholdelsen af produktive landbrug i nationalparken har den væsentlige funktion, at det medvirker til at fastholde en befolkning og dermed bevarer de egnskarakteristiske kulturformer. Dette mindsker risikoen for afhængighed af ét enkelt erhverv (turismen), samtidig med at det øger turisternes oplevelsesmuligheder. Fiskeriet Udviklingen af erhvervsfiskeriet skal fortsat ske i en afbalanceret udnyttelse af Vadehavets ressourcer. Der er udstedt 27 licenser til rejefiskeri, som i nationalparken må foregå vest for rejelinjen (går fra Skallingen mellem de danske vadehavsøer - til Sild). Der er givet fem licenser til fiskeri efter blåmuslinger. med kvoter baseret på overvågning af muslingebestanden. I Danmark har fiskeriet, i modsætning til fiskeriet i Tyskland og Holland, kun foregået på de naturlige banker. Siden 1980 erne har det danske fiskeri været meget svingende, da bestandens størrelse har varieret betydeligt. Siden 2008 har der ikke været fiskeri efter blåmuslinger i den danske del af Vadehavet. I løbet af de seneste årtier er stillehavsøsters indvandret til store områder af Vadehavet. De hastigt voksende forekomster af østers har bl.a. medført forsøgsprojekter, der skal pege på et evt. grundlag for en kommerciel udnyttelse. En særlig udfordring i nationalparken vil være det stigende antal gæs - især bramgæs - som vinter og forår opholder sig her. 10

11 Hvad mener du? Hvor og hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at bevare og styrke kvaliteten og mangfoldigheden af naturen? at beskytte naturen bl.a. mod øget belastning af næringsstoffer, invasive arter og forstyrrelser af dyrelivet mv.? at bevare naturens muligheder for at udfolde sig frit? at sikre en gunstig forvaltning af strandengene? at bevare og fremme en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet med dets karakteristiske dyre- og plantearter? Hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: retningslinjer for forvaltningen af det stigende antal gæs og det faldende antal af ynglende engfugle? at udvikle et bæredygtigt fiskeri? at udvikle lokale initiativer til at producere, markedsføre og afsætte vadehavsprodukter f. eks. af marsklam, Rømørejer eller vadehavsøsters? at landbruget får bedre mulighed for at omstille og tilpasse sig i en balance mellem nationalparkens forskellige formål? at genskabt natur kan understøtte erhvervsmæssig nicheproduktion? at der kan ske en gradvis tilpasning af vadehavsnaturen til et ændret klima, samtidig med at naturværdierne sikres? at man i lighed med engelske nationalparker arbejder for at de grønne støtteordninger tilpasses med en højere grad af individuelle aftaler, hvori også de landskabelige, rekreative og kulturhistoriske interesser kan indgå? oprettelse af græsningsselskaber? 11

12 Natur, menneske og kultur Landskab og kulturarv Det flade og vidtstrakte vadehavslandskab er sammen med områdets rige kulturarv unikt også i international sammenhæng. Vadehavsområdets beboere har gennem århundreder, mere end de fleste andre steder i Danmark, sat deres tydelige præg på landskabets udvikling og udseende. Befolkningens stadige evne til at udnytte havets muligheder, og tilpasse sig dets vilkår er dominerende elementer i nationalparkens særkende: dannelse og indvinding af marskland, digebyggerier, værftsbebyggelser, landsbyer på geestranden eller i klitlandskabet på øerne - i sikkerhed for vind og vejr. Sammen med købstædernes rige 1000-årige historie, vadehavsøernes maritime tilpasning og senest Vadehavet som fritidslandskab, som bl.a. afspejles historisk i Lakolk på Rømø - understreger det nationalparkens tætte sammenhæng med og påvirkning fra vore tyske og hollandske naboer. Nationalparkbestyrelsen får en vigtig opgave i at medvirke til dels at bevare det åbne landskabspræg og dels til at styrke og synliggøre de kulturhistoriske værdier - samt at bevare og udvikle den tradition, der ligger i samspillet mellem landskab, natur og kultur. Dette kan ske ved at arbejde for at opretholde og udbygge de frivillige driftsaftaler, naturpleje, vedligeholdelse af de egnskarakteristiske bygninger og -anlæg samt tage særlige landskabelige hensyn i forhold til placering af større tekniske anlæg og bevoksninger. Bevarelse af de kulturhistoriske værdier forudsætter et tæt samarbejde mellem myndigheder, lodsejere og museer. Et andet vigtigt forhold er at udbygge kendskabet til de historiske spor i landskabet og til kulturarven. Med formidling som redskab, kan bestyrelsen skabe øget bevidsthed om nationalparkens værdier og om samhørigheden med de tyske og hollandske vadehavsområder. 12

13 Et særligt træk ved Vadehavet er de store områder, hvor naturen frit kan udfolde sig med konstante forandringer af landskabet til følge. Andre steder er det beskyttelsen mod disse kræfter, der sætter deres præg på landskabet. Balancen mellem beskyttelsen mod oversvømmelse og naturens frie dynamik er et centralt tema i Vadehavsområdet. I det omfang der sker ændringer i benyttelsen af områderne, kan det være relevant, at iværksætte initiativer der fremmer naturens frie spil og oplevelsesværdierne. Hvad mener du? Hvor og hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at bevare og synliggøre de særegne landskaber og de markante geologiske formationer? at bevare områdets specielle kulturmiljøer, de kulturhistoriske helheder og enkelt-elementer samtidig med, at befolkningen får bedre mulighed for at opleve dem? at bevare de egnstypiske bygninger og bebyggelser med udgangspunkt i allerede gennemførte registreringer? 13

14 Natur, menneske og kultur Den maritime nationalpark Søfart og handel Vadehavsområdets udvikling og historie er tæt knyttet til søfarten, til handlen med det øvrige Europa ad vandvejen og til sejladsen mellem fastlandets byer og ladepladser og øerne. Vadehavet var langt op i vor tid den sikre ankerplads i læ af øerne langs Jyllands Vestkyst. Sammen med adgangen til baglandet, via de store åsystemer, lagde dette grunden til nogle af de tidligste bydannelser i Danmark og deres senere storhed. Både Varde, Ribe og Tønder har skibbro inde i centrum og ankerpladser eller udhavne i åen eller ude ved Vadehavet. Langs Vadehavet ligger en række tidligere ladepladser for de karakteristiske, fladbundede vadehavsskuder (lægtere og everter), som blev anvendt til lokal sejlads og til handel med de tyske områder og Nederlandene. Utallige eksempler overalt i nationalparken vidner om denne tætte søværts kontakt og den kulturhistoriske samhørighed med disse sydlige frislande: saltindvinding, studehandel og hvalfangst. Anlæggelsen af Esbjerg for 150 år siden og dens hastige udbygning har efterhånden suget de fleste af Vadehavets søfartsmæssige aktiviteter til sig - men kulturen og traditionen lever. Fritidssejlads Sejlads i nationalparken er fortrinsvis fritidssejlads, som giver mulighed for en opdagelsesrejse i Vadehavets dynamiske verden samtidig med, at områdets spændende maritime historie kan opleves på den rigtige måde. Tidevandets rytme og vejrligets pludselige skiften skaber på alle årstider hele tiden forandringer i oplevelsen af landskabet. Dette rummer kimen til, at sejlads i nationalparken byder på helt særlige oplevelser, som er enestående i Danmark. Begrænsninger og muligheder Som Danmarks eneste havbaserede nationalpark vil det være relevant at drøfte, om nationalparken skal/kan udvikles i overensstemmelse med dette oplevelsesmæssige potentiale. Imidlertid må sikkerheden og hensynet til naturen være udgangspunkt for nye aktiviteter til søs og i nationalparkens åer. Det drejer sig bl.a. om tydelig og tilstrækkelig afmærkning af sejlrender og løb, opdaterede søkort, god skriftlig introduktion til gæstende sejlere og evt. lodsning udført af erfarne lokale sejlere efter bestilling fra besøgende gæster samt hensynet til EU s naturog vandplaner og vadehavsbekendtgørelsen. 14

15 Hvad mener du? Hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at styrke friluftslivet? at forbedre mulighederne for oplevelse i naturen også til søs? at naturen og de kulturhistoriske værdier opleves som en helhed? Hvilke former for sejlads kunne gives særlig opmærksomhed? 15

16 Natur, menneske og kultur Friluftsliv og turisme Et af formålene med nationalparker i Danmark er at fremme mulighederne for at opleve og bruge naturen, så det unikke ikke bliver gemt - men kendt. Her spiller tilgængelighed, de forskellige former for friluftsliv, oplevelsestilbud, markedsføring samt udvikling af turismen vigtige roller. Benyttelse og beskyttelse Benyttelse i respekt for beskyttelsen af nationalparkens natur- og kulturværdier vil være vigtige elementer i den kommende nationalparkplan. Derfor bør man fokusere på, hvor og hvordan der kan skabes øgede muligheder for at udvikle oplevelsen for såvel den fastboende befolkning som for et bredt spektrum af besøgende udefra f. eks. windsurfere og kørestolsbrugere. Endvidere skal der i planlægningen af infrastruktur tages højde for den forventede, øgede tilstrømning af turister, som vil opholde sig i kortere eller længere tid i nationalparken. Oplevelser i nationalparken - på egen hånd eller med guide - har stor betydning for forståelsen, og dermed for skabelsen af personlige værdier og normer. Derfor er det også vigtigt, at færdsel og friluftsliv i nationalparken foregår i harmoni med hensynet til natur- og kulturværdierne. Det kan for eksempel være nødvendigt at kanalisere adgangen til og færdslen i visse områder for at undgå belastning af særligt følsomme områder. Turisme I en nationalpark rækker forpligtelsen til at skabe oplevelser, forståelse og holdninger ud over lokale interesser. Derfor har friluftslivet, formidlingen og turisterhvervet nære relationer. Bestyrelsen har en interesse i at indgå i et samarbejde med turisterhvervet, om at udvikle nye oplevelsestilbud med udgangspunkt i de naturmæssige og de kulturhistoriske kvaliteter i et intakt vadehavsmiljø. 16

17 Hvad mener du? Hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at beskytte særlig sårbar natur mod slid og forstyrrelser f.eks. gennem formidling, zonering og anlæggelse af stier? at udvikle et bæredygtigt friluftsliv og turisme - i et samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og formidlingscentrene? at udvikle og sikre kvalitet i oplevelserne? at skabe den gode oplevelse? at udvikle god infrastruktur - set med turistens og lokalbefolkningens øjne? at udnytte sammenhængen mellem friluftsliv, formidling og turisme? at skabe arbejdspladser og få flere folk til at flytte til området? 17

18 Natur, menneske og kultur Information, formidling og undervisning Oplevelse, viden og forståelse En af hjørnestenene i danske nationalparker er, at det unikke skal synliggøres og formidles. Det skal ske til såvel lokale borgere som til hele landets befolkning; ja, for den sags skyld ud over landets grænser. En af de gennemgående tanker i pilotprojektet og de efterfølgende workshops var, at der skal skabes yderligere forståelse for, at en nationalpark kan medvirke til at synliggøre Vadehavet som et enestående natur- og kulturhistorisk område. Denne opgave kan bl.a. løses med udgangspunkt i oplevelser, information og formidling. Samtidig skal Vadehavsområdet fortsat indgå i en stærk international sammenhæng, som det f.eks. kendes fra Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, hvor Danmark indgår i et tæt samarbejde med Tyskland og Holland omkring det samlede vadehav. Der blev også peget på, at nationalparken bør formidles i sin helhed - samtidig med, at de lokale forskelle skal respekteres. På denne måde kan nationalparken medvirke til at forstærke den fælles identitet blandt Vadehavets beboere - samtidig med at de lokale særpræg kan fastholdes. Endelig blev formidling fremhævet som en vigtig parameter i udviklingen af turismen og dermed som bidrag til udviklingen af Vadehavsområdet som helhed. Der er i dag flere end 15 centre, hvor vadehavsnaturen og -kulturhistorien formidles dels gennem udstillinger og dels gennem guidede ture og besøg samt i undervisningen af skolebørn. Flere end besøgende og tur-deltagere får årligt glæde af disse tilbud. Hertil kommer den voksende gruppe af uorganiserede formidlere, fortællere og private aktører samt et utal af informationstavler, publikationer og afmærkede stiforløb. 18

19 Samarbejde om formidling Hidtil har hovedansvaret for at udvikle og gennemføre disse opgaver været varetaget af forskellige myndigheder og (selvejende) institutioner. Det er vigtigt for udviklingen af nationalparken, at dette engagement fortsætter og udvikles i et tæt samarbejde med nationalparkens interesser. I de senere år er der dannet et netværk mellem formidlingsinteresserne i Vadehavsområdet ( Vadehavets Formidlerforum ). Heri arbejdes med at koordinere indsatsen, udvikle fælles kvalitets-standarder og skabe helhed i formidlingen inden for det danske Vadehav men også i et samarbejde med tilsvarende initiativer i Tyskland og i Holland. Hvad mener du? Hvordan kan nationalparkplanen medvirke til: at skabe samarbejde og kvalitet i formidlingen, så man sikrer helhed og alsidighed? at gøre nationalparken synlig nationalt og internationalt? at fremhæve nationalparkens værdier og betydning i markedsføringen? at styrke undervisning. naturvejledning og formidling af naturen, landskabet og kulturhistorien? at understøtte vadehavsforskningen og koblingen til undervisning? at lokale fortællere inddrages i formidlingen af nationalparken samtidig med at man sikrer den høje kvalitet? 19

20 Natur, menneske og kultur Internationalt samarbejde Nationalparken udgør ca. 10 % af det internationale Vadehavsområde, som i mere end 30 år har været omfattet af en fælles overordnet beskyttelsespolitik mellem Holland, Tyskland og Danmark. Udgangspunktet har været, og er, beslutninger på møder mellem de tre landes ministre. Møderne afholdes hvert 3. år. Grundpillerne inden for samarbejdet er den fælles vadehavsplan og -overvågningsprogram. Derfor er det vigtigt, at nationalparkens udvikling sker i et tæt samspil med dette samarbejde, og dermed bidrager til en koordineret udvikling af det samlede Vadehavsområde. Det igangværende arbejde om en fælles strategi for udvikling af bæredygtig turisme er et eksempel på et konkret bidrag hertil. Endvidere grænser den danske nationalpark op til det slesvig-holstenske vadehav, som har været udpeget som nationalpark siden Dette giver muligheder for samarbejde(r), udvikling af netværk samt udveksling er erfaringer og ideer. Inden for EU (Inter-reg programmet) er der frem til 2013 fortsat ca. 100 millioner kr. til rådighed for dansk-tyske projekter. De skal bidrage til at styrke den grænseoverskridende udvikling både erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt. Vlielan Texe 20 Noorderhaaks Marsdiep Den Balgzand

21 nd Varde Blå vandshuk Ho Bugt Langli Skallingen Esbjerg DENMARK Fanø Ribe Mandø Hvad mener du? Hvordan bør nationalparken udvikle samarbejdet med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde? Hvilke(n) opgave(r) og rolle bør bestyrelsen påtage sig eller spille i internationale sammenhænge? Hvordan kan bestyrelsen engagere sig i bestræbelserne på at mindske forureningen af havmiljøet og især for at hindre mulige miljøkatastrofer, f.eks. i forbindelse med skibsforlis i så fald hvordan? Hvilke grænseoverskridende ideer har du, som man kunne fremme via Interreg-programmet? Rømø Tønder Sylt Föhr Oland Gröde Habel Langeneß Amrum Hamburger Japsand Norderoog sand Hooge Nordstrandisch moor Pellworm Nordstrand Süderoog Südfall Süderoogsand Det røde afgrænsede område viser Det Trilaterale Samarbejdsområde (fastlagt i 1994 med senere udvidelser). Schleswig Holstein Eid er Tönning Husum Heide Helgoland Trischen Scharhörn Meldorfer Bucht Elbe Brunsbüttel Neuwerk Spiekeroog Langeoog Norderney Baltrum Großer Knechtsand Wangerooge Minsener Borkum We se r Oldoog Juist Rottumerplaat Cuxhaven Mellum Memmert S Rottumeroog Leybucht Schiermonnikoog Bremerhaven Wilhelmshaven Ameland Terschelling Engelsmanplaat Jadebusen GERMANY Emden Delfzijl Ems Griend Dollard Harlingen Leeuwarden Groningen Lower Saxony Oldenburg THE NETHERLANDS Bremen 21

22 Bestyrelsen ser frem til dit bidrag Har du en konkret idé stor eller lille - så send den til bestyrelsen. Du kan hente inspiration til ideer, og hvordan du formulerer dem, samt få flere oplysninger om nationalparken på hjemmesiden: Sådan gør du Skriv et brev på din pc eller i hånden som indeholder følgende overskrifter/punkter: Beskrivelse Her beskriver du din idé. Formål Beskriv kort hvad du vil opnå med din idé. Placering Hvis din ide skal gennemføres et bestemt sted, så vis det eventuelt på et (tegnet) kort. Kontaktperson Her skriver du hvem du er. Så kan bestyrelsen eventuelt komme i kontakt med dig og få uddybet idéen. Dit bidrag sendes med post til: Nationalpark Vadehavet Sekretariatet Skovridervej 3, 6510 Gram Eller på til: raf@nst.dk 22

23 Organisation Bestyrelsen for Nationalapark Vadehavet er udpeget af miljøministeren for en 4-årig periode. Den består af i alt 15 medlemmer: Formanden Varde Kommune Esbjerg Kommune FanøKommune Tønder Kommune Miljøministeriet, Naturstyrelsen Friluftsrådet Dansk Landbrug Danmarks Naturfredningsforening Digelagene Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Jægerforbund Danmarks Sportsfisker Forbund Nationalparkrådet (2 medlemmer) Bestyrelsen Sekretariatet Rådet Bestyrelsen nedsætter et nationalparkråd, der rådgiver bestyrelsen for at sikre en bred, lokal indflydelse. Rådet udpeger selv sin formand og sine to repæsentanter til bestyrelsen.

24 Invitation Dette idéoplæg er natiopnalparkbestyrelsens invitation til dig om at deltage i den videre udvikling af nationalparkplanen. Den skal være færdig med udgangen af Idéoplægget markerer samtidig første skridt i idéfasen, der løber fra 4. april til 26. juni For at skabe et god start på idéfasen inviterer bestyrelsen til fire lokale møder, som skal skabe klarhed over formålet med og indholdet af nationalparkplanen. Kommune Tid og sted Esbjerg Mandag d. 4. april kl Myrtuegård, Myrthuevej 39, 6710 Esbjerg V. Fanø Torsdag d. 7. april kl Fanø Efterskole, Vangled 32, 6720 Fanø Varde Tirsdag d. 12. april kl Ho Kro, Hovej 34, 6857 Blaavand Tønder Torsdag d. 14. april kl Pumpehuset, Kongevej 51, 6270 Tønder Dine idéer og konkrete forslag er velkomne. De sendes med almindelig postgang til: Nationalpark Vadehavet Sekretariatet Skovridervej 3, 6510 Gram Eller via til: raf@nst.dk