Nationalpark Vadehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalpark Vadehavet"

Transkript

1 Nationalpark Vadehavet Idéoplæg til hvordan den kan udformes og bruges Natur, menneske og kultur

2 Nationalparken Nationalpark Vadehavet er knap km 2 stor og dermed Danmarks største nationalpark. Den udgør samtidig ca. 10 % af det dansk-tysk-hollandske Vadehavsområde, som tilsammen er af international betydning. Titel: Udgiver: Redaktion: Grafisk layout: Foto: URL: Copyright Nationalpark Vadehavet Idéoplæg til hvordan den kan udformes og bruges Nationalpark Vadehavet John Frederiksen, Søren Rask Jessen, Naturstyrelsen Ribe Kjeld Brockdorff Olesen, Naturstyrelsen Ribe John Frikke: Forside, s3, s6, s7, s8, s9. Svend Tougaard: s10, s11 Colourbox: s22. Thomas Holst Christensen: s4, s5, s12, s13, s14, s15, s16, s17, s18, s19. Må citeres med kildeangivelse Udgivet: 2011 Tryk: Rosendahls Oplag: TRYKSAG 457 Rosendahls

3 Natur, menneske og kultur Forord Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet skal udarbejde en nationalparkplan inden udgangen af Sammen med den eksisterende lovgivning vil den være bestemmende for udviklingen af nationalparken i den efterfølgende 6-årige periode. Dette idéoplæg er bestyrelsens invitation til jer borgere, foreninger og organisationer, institutioner og myndigheder om at komme med jeres gode idéer og konkrete forslag til dette videre arbejde: Senest den 26. juni 2011 Forud for udpegningen af nationalparken blev der på adskillige møder og workshops arbejdet intenst med nationalparkens problemstillinger og muligheder. Sammen med den afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet fra 2005 er denne tidligere indsats et værdifuldt grundlag i det forestående arbejde med nationalparkplanen. For bestyrelsen har det været vigtigt, at resultaterne af disse arbejder også i vidt omfang er taget betragtning i dette oplæg. For at markere starten på denne idéfase indbyder vi til idémøder i de fire kommuner i nationalparken. På vegne af bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet Bent Poulsen / Formand 3

4 Natur, menneske og kultur Hvad er en dansk nationalpark? Nationalparkloven Nationalparkloven fastlægger en række mål og forudsætninger for udpegning af nationalparker i Danmark. Der er dog ikke noget entydigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud. Den enkelte nationalpark skal tilpasses de særlige lokale forhold, og tilsammen vil nationalparkerne omfatte nogle af Danmarks mest enestående, og værdifulde naturområder og landskaber både til lands og til vands. Formålet med en nationalpark er at styrke og udvikle den danske natur, de storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier. Samtidig skal den give danskerne og andre besøgende bedre muligheder for at opleve, bruge og få viden om disse værdier. Hertil kommer, at nationalparken vil kunne medvirke til at styrke den lokale erhvervsudvikling - f.eks. i form af øget turisme, branding af lokale produkter, tiltrækning af arbejdskraft mm. Nationalpark Vadehavet er den tredje i rækken af fem danske nationalparker (Thy, 2008 og Mols Bjerge 2009). Der er planlagt endnu to nationalparker: Skjern Å og Kongernes Nordsjælland. Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Samarbejdet mellem stat, kommuner, beboere, lodsejere og andre interessenter er afgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken udvikler sig. En nationalpark bliver i sagens natur ikke skabt fra den ene dag til den anden, men er resultatet af en langsigtet planlægning og indsats over år. 4

5 Nationalparkplanen For hver nationalpark skal der udarbejdes en nationalparkplan. Den skal indeholde en beskrivelse af de natur- og landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier samt indeholde mål for, hvordan disse værdier kan styrkes og udvikles. Der skal opstilles mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken. Målene skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og med bekendtgørelsen for den enkelte nationalpark, og de må ikke stride imod anden lovgivning og planlægning. Nationalparkplanen skal bl.a. også være i overensstemmelse med Vadehavsbekendtgørelsen og Tøndermarskloven samt kommuneplaner og råstofplaner. Planen skal også indeholde en beskrivelse af, hvordan de enkelte mål kan nås, og hvordan befolkningen vil blive inddraget. Næsten hele Nationalpark Vadehavet er i dag udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, hvor EU s habitat og fuglebeskyttelsesdirektiver samt vandrammedirektivet spiller en afgørende rolle for beskyttelsen af naturen og miljøet - i form af Vand- og naturplanerne. Hele nationalparken ligger desuden i kystnærhedszonen, hvor der er særlige bestemmelser for planlægningen. 5

6 Natur, menneske og kultur Hvad skal Nationalpark Vadehavet? Formål for Nationalpark Vadehavet At bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik, især for de internationalt betydningsfulde lavvandede havområder, vadeflader, marskenge og øvrige kystnære naturarealer, At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke vadehavslandskab, At bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske værdier, At styrke mulighederne for særlige naturoplevelser, kulturhistoriske oplevelser og friluftsliv i vadehavslandskabet, At styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af vadehavslandskabets værdier, At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri - og At bidrage til en koordineret udvikling af det dansktysk-nederlandske vadehavsområde. Målsætninger for nationalparkens udvikling Udviklingen af Nationalpark Vadehavet skal ske under hensyntagen til den lokale befolknings sikkerhed. De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, højsander, åmundinger, marsk- og strandenge, forstrande og klitter skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, invasive arter, forstyrrelse af fauna m.v. og bevares som bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig dynamik ved så vidt muligt at undlade indgreb i den naturlige tidevandsdynamik. Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæggrave skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes, og der bør bevares og fremmes en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og områdets karakterarter. Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer skal bevares og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannelse af klit- og marskområder skal fremmes. Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om Vadehavet, skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige, herunder kystsikringsanlæg, afvandings- og bevandingssystemer, landbrug og bebyggelse på værft, marsk og geest, jagt, fiskeri og søfart, grænselandets historie og rekreation. 6

7 Mulighederne for friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes. Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og områdes formidlingsinstitutioner. Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse gennem formidling og planlægning af zoner, stiforløb m.v. Naturvejledning og formidling af nationalparkens landskab, natur- og kulturhistoriske værdier og friluftsmæssige muligheder skal styrkes og udvikles i samarbejde med lokale aktører gennem udbygning og koordinering af aktiviteter, etablering af servicefunktioner og faciliteter. Forskning skal understøttes og undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud, herunder tilbud der fremmer natur-, kultur- og miljøbevidstheden hos børn og unge. Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne. Nationalparken skal udvikles i samarbejde med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Øget samspil Vores nationalpark skal medvirke til at øge befolkningens bevidsthed om Vadehavets internationale status - samt om betydningen af at opretholde og styrke dynamikken, den biologiske mangfoldighed og de kulturhistoriske værdier. Men også - at bevarelsen er et vigtigt bidrag til den økonomiske og sociale udvikling i hele området. Dermed vil nationalparken kunne medvirke til at udvikle lokalsamfundene og deres identitet. 7

8 Natur, menneske og kultur Natur, landbrug og fiskeri Naturen Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder - med det største sammenhængende system af vadeflader i verden og med enestående kystnære naturarealer. Vadehavets internationale betydning som rasteplads er altafgørende for millioner af fugle på træk mellem ynglepladser i det arktiske område og deres vinterkvarterer i Afrika, men også for mange ynglefugle, havpattedyr og fisk er området af vital betydning. Vadehavet er Danmarks største vådområde og eneste marine nationalpark. Nationalparken skal medvirke til at bevare og udvikle Vadehavet som ét samlet økosystem, hvor man skal opretholde og styrke den biologiske mangfoldighed, og hvor naturens frie kræfter både de biologiske og de landskabelige skal have mulighed for at udfolde sig. De senere år er der gjort en ihærdig indsats for at genoprette og genskabe natur i Vadehavsområdet f.eks. i Varde Ådal og i flere af de øvrige å-systemer. Det har været bidrag, der har sat fokus på den særlige vadehavsnatur. Indsatsen har bygget på et samarbejde mellem lokalbefolkningen og myndighederne, på frivillighed og på evt. kompensation til de berørte lodsejere. Disse grundlæggende principper vil blive videreført i forbindelse med udviklingen af nationalparken. Med etableringen af nationalparken er der sat yderligere fokus på naturen og på dynamikken i landskabet, Her spiller tidevandet, havspejlsstigningen samt samspillet mellem menneske og natur en afgørende rolle.. På længere sigt forventer man en øget havspejlsstigning som følge af klimaændringerne. Dette vil også medføre forandringer i landskabet og i sammensætningen af naturtyper. 8

9 Landbruget Nationalparken skal fortsat kunne rumme en udvikling inden for landbruget med stadig færre og større specialiserede bedrifter, færre mellemstore bedrifter og relativt flere fritidsbrug. Dem, der bor på landet, vil på længere sigt ikke få samme tilknytning til landbruget som i dag, men landbrugets betydning for landområdernes samlede økonomi og jobskabelse antages også i de kommende årtier at ville spille en rolle. Samtidig hermed stilles der stadig højere krav til kvaliteten af fødevarer ligesom der er stigende forventninger til landbruget som natur- og miljøforvalter. Dette har været udgangspunktet for en række lokale initiativer og sammenslutninger, som fokuserer på at fremme udviklingen af eksisterende og nye produkter med baggrund i Vadehavsområdets naturlige værdier og ressourcer. Der lægges samtidig vægt på, at aftagerne får mulighed for at identificere produktet som et Vadehavsprodukt eller henføre det til et af de lokale områder. Inden for de senere år er certificering også indgået i krav til og markedsføring af disse lokale fødevarer. Udviklingen i landbruget bag digerne er de seneste årtier gået i retning af dræning og opdyrkning med et tilsvarende reduceret naturindhold. På grund af marskjordens sammensætning og den høje grundvandsstand må det dog forventes, at græsningsarealer fortsat vil udgøre en væsentlig andel af det samlede landbrugsareal i nationalparken. Nationalparken er blandt de områder i Danmark, hvor EU s Natura 2000-lovgivning, samt andre internationale aftaler, er mest udbredte. Dette vil sammen med opfyldelsen af vandrammedirektivet få afgørende indflydelse på landbrugets og naturens udvikling i nationalparken. Samtidig indgår effektivisering, vækst, naturforvaltning og natur- og miljøbeskyttelse samt sikring af livskvaliteten i landdistrikterne nu i EU s landbrugspolitik. Landbrugets dilemma er at finde sin løsning i en afbalanceret udmøntning af EU s fælles landbrugspolitik og EU s miljøbestemmelser. Det er bestyrelsens opgave at formulere en lignende balance mellem interesserne i at beskytte 9

10 Natur, menneske og kultur og udvikle natur- og kulturværdierne - samtidig med, at der i nationalparken genereres udvikling af erhvervet i området. I denne sammenhæng vil det være af afgørende betydning, at fremme støtteordninger, der understøtter en landbrugsdrift henimod opfyldelsen af nationalparkens målsætninger - f.eks. ved rentabel afgræsning med får og kvæg. Tilstedeværelsen af store kvægbesætninger og fårehold på øerne kunne danne grundlag for videreudvikling af de særlige»vadehavsprodukter«. Udfordringen synes at være, hvordan forarbejdning og især afsætning kan organiseres eller struktureres inden for økonomisk konkurrencemæssige rammer. På trods af den omfattende turisme på vadehavsøerne er det begrænset, hvor mange landmænd, der hidtil har forsøgt sig med landboturisme og gårdbutikker. Opretholdelsen af produktive landbrug i nationalparken har den væsentlige funktion, at det medvirker til at fastholde en befolkning og dermed bevarer de egnskarakteristiske kulturformer. Dette mindsker risikoen for afhængighed af ét enkelt erhverv (turismen), samtidig med at det øger turisternes oplevelsesmuligheder. Fiskeriet Udviklingen af erhvervsfiskeriet skal fortsat ske i en afbalanceret udnyttelse af Vadehavets ressourcer. Der er udstedt 27 licenser til rejefiskeri, som i nationalparken må foregå vest for rejelinjen (går fra Skallingen mellem de danske vadehavsøer - til Sild). Der er givet fem licenser til fiskeri efter blåmuslinger. med kvoter baseret på overvågning af muslingebestanden. I Danmark har fiskeriet, i modsætning til fiskeriet i Tyskland og Holland, kun foregået på de naturlige banker. Siden 1980 erne har det danske fiskeri været meget svingende, da bestandens størrelse har varieret betydeligt. Siden 2008 har der ikke været fiskeri efter blåmuslinger i den danske del af Vadehavet. I løbet af de seneste årtier er stillehavsøsters indvandret til store områder af Vadehavet. De hastigt voksende forekomster af østers har bl.a. medført forsøgsprojekter, der skal pege på et evt. grundlag for en kommerciel udnyttelse. En særlig udfordring i nationalparken vil være det stigende antal gæs - især bramgæs - som vinter og forår opholder sig her. 10

11 Hvad mener du? Hvor og hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at bevare og styrke kvaliteten og mangfoldigheden af naturen? at beskytte naturen bl.a. mod øget belastning af næringsstoffer, invasive arter og forstyrrelser af dyrelivet mv.? at bevare naturens muligheder for at udfolde sig frit? at sikre en gunstig forvaltning af strandengene? at bevare og fremme en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet med dets karakteristiske dyre- og plantearter? Hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: retningslinjer for forvaltningen af det stigende antal gæs og det faldende antal af ynglende engfugle? at udvikle et bæredygtigt fiskeri? at udvikle lokale initiativer til at producere, markedsføre og afsætte vadehavsprodukter f. eks. af marsklam, Rømørejer eller vadehavsøsters? at landbruget får bedre mulighed for at omstille og tilpasse sig i en balance mellem nationalparkens forskellige formål? at genskabt natur kan understøtte erhvervsmæssig nicheproduktion? at der kan ske en gradvis tilpasning af vadehavsnaturen til et ændret klima, samtidig med at naturværdierne sikres? at man i lighed med engelske nationalparker arbejder for at de grønne støtteordninger tilpasses med en højere grad af individuelle aftaler, hvori også de landskabelige, rekreative og kulturhistoriske interesser kan indgå? oprettelse af græsningsselskaber? 11

12 Natur, menneske og kultur Landskab og kulturarv Det flade og vidtstrakte vadehavslandskab er sammen med områdets rige kulturarv unikt også i international sammenhæng. Vadehavsområdets beboere har gennem århundreder, mere end de fleste andre steder i Danmark, sat deres tydelige præg på landskabets udvikling og udseende. Befolkningens stadige evne til at udnytte havets muligheder, og tilpasse sig dets vilkår er dominerende elementer i nationalparkens særkende: dannelse og indvinding af marskland, digebyggerier, værftsbebyggelser, landsbyer på geestranden eller i klitlandskabet på øerne - i sikkerhed for vind og vejr. Sammen med købstædernes rige 1000-årige historie, vadehavsøernes maritime tilpasning og senest Vadehavet som fritidslandskab, som bl.a. afspejles historisk i Lakolk på Rømø - understreger det nationalparkens tætte sammenhæng med og påvirkning fra vore tyske og hollandske naboer. Nationalparkbestyrelsen får en vigtig opgave i at medvirke til dels at bevare det åbne landskabspræg og dels til at styrke og synliggøre de kulturhistoriske værdier - samt at bevare og udvikle den tradition, der ligger i samspillet mellem landskab, natur og kultur. Dette kan ske ved at arbejde for at opretholde og udbygge de frivillige driftsaftaler, naturpleje, vedligeholdelse af de egnskarakteristiske bygninger og -anlæg samt tage særlige landskabelige hensyn i forhold til placering af større tekniske anlæg og bevoksninger. Bevarelse af de kulturhistoriske værdier forudsætter et tæt samarbejde mellem myndigheder, lodsejere og museer. Et andet vigtigt forhold er at udbygge kendskabet til de historiske spor i landskabet og til kulturarven. Med formidling som redskab, kan bestyrelsen skabe øget bevidsthed om nationalparkens værdier og om samhørigheden med de tyske og hollandske vadehavsområder. 12

13 Et særligt træk ved Vadehavet er de store områder, hvor naturen frit kan udfolde sig med konstante forandringer af landskabet til følge. Andre steder er det beskyttelsen mod disse kræfter, der sætter deres præg på landskabet. Balancen mellem beskyttelsen mod oversvømmelse og naturens frie dynamik er et centralt tema i Vadehavsområdet. I det omfang der sker ændringer i benyttelsen af områderne, kan det være relevant, at iværksætte initiativer der fremmer naturens frie spil og oplevelsesværdierne. Hvad mener du? Hvor og hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at bevare og synliggøre de særegne landskaber og de markante geologiske formationer? at bevare områdets specielle kulturmiljøer, de kulturhistoriske helheder og enkelt-elementer samtidig med, at befolkningen får bedre mulighed for at opleve dem? at bevare de egnstypiske bygninger og bebyggelser med udgangspunkt i allerede gennemførte registreringer? 13

14 Natur, menneske og kultur Den maritime nationalpark Søfart og handel Vadehavsområdets udvikling og historie er tæt knyttet til søfarten, til handlen med det øvrige Europa ad vandvejen og til sejladsen mellem fastlandets byer og ladepladser og øerne. Vadehavet var langt op i vor tid den sikre ankerplads i læ af øerne langs Jyllands Vestkyst. Sammen med adgangen til baglandet, via de store åsystemer, lagde dette grunden til nogle af de tidligste bydannelser i Danmark og deres senere storhed. Både Varde, Ribe og Tønder har skibbro inde i centrum og ankerpladser eller udhavne i åen eller ude ved Vadehavet. Langs Vadehavet ligger en række tidligere ladepladser for de karakteristiske, fladbundede vadehavsskuder (lægtere og everter), som blev anvendt til lokal sejlads og til handel med de tyske områder og Nederlandene. Utallige eksempler overalt i nationalparken vidner om denne tætte søværts kontakt og den kulturhistoriske samhørighed med disse sydlige frislande: saltindvinding, studehandel og hvalfangst. Anlæggelsen af Esbjerg for 150 år siden og dens hastige udbygning har efterhånden suget de fleste af Vadehavets søfartsmæssige aktiviteter til sig - men kulturen og traditionen lever. Fritidssejlads Sejlads i nationalparken er fortrinsvis fritidssejlads, som giver mulighed for en opdagelsesrejse i Vadehavets dynamiske verden samtidig med, at områdets spændende maritime historie kan opleves på den rigtige måde. Tidevandets rytme og vejrligets pludselige skiften skaber på alle årstider hele tiden forandringer i oplevelsen af landskabet. Dette rummer kimen til, at sejlads i nationalparken byder på helt særlige oplevelser, som er enestående i Danmark. Begrænsninger og muligheder Som Danmarks eneste havbaserede nationalpark vil det være relevant at drøfte, om nationalparken skal/kan udvikles i overensstemmelse med dette oplevelsesmæssige potentiale. Imidlertid må sikkerheden og hensynet til naturen være udgangspunkt for nye aktiviteter til søs og i nationalparkens åer. Det drejer sig bl.a. om tydelig og tilstrækkelig afmærkning af sejlrender og løb, opdaterede søkort, god skriftlig introduktion til gæstende sejlere og evt. lodsning udført af erfarne lokale sejlere efter bestilling fra besøgende gæster samt hensynet til EU s naturog vandplaner og vadehavsbekendtgørelsen. 14

15 Hvad mener du? Hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at styrke friluftslivet? at forbedre mulighederne for oplevelse i naturen også til søs? at naturen og de kulturhistoriske værdier opleves som en helhed? Hvilke former for sejlads kunne gives særlig opmærksomhed? 15

16 Natur, menneske og kultur Friluftsliv og turisme Et af formålene med nationalparker i Danmark er at fremme mulighederne for at opleve og bruge naturen, så det unikke ikke bliver gemt - men kendt. Her spiller tilgængelighed, de forskellige former for friluftsliv, oplevelsestilbud, markedsføring samt udvikling af turismen vigtige roller. Benyttelse og beskyttelse Benyttelse i respekt for beskyttelsen af nationalparkens natur- og kulturværdier vil være vigtige elementer i den kommende nationalparkplan. Derfor bør man fokusere på, hvor og hvordan der kan skabes øgede muligheder for at udvikle oplevelsen for såvel den fastboende befolkning som for et bredt spektrum af besøgende udefra f. eks. windsurfere og kørestolsbrugere. Endvidere skal der i planlægningen af infrastruktur tages højde for den forventede, øgede tilstrømning af turister, som vil opholde sig i kortere eller længere tid i nationalparken. Oplevelser i nationalparken - på egen hånd eller med guide - har stor betydning for forståelsen, og dermed for skabelsen af personlige værdier og normer. Derfor er det også vigtigt, at færdsel og friluftsliv i nationalparken foregår i harmoni med hensynet til natur- og kulturværdierne. Det kan for eksempel være nødvendigt at kanalisere adgangen til og færdslen i visse områder for at undgå belastning af særligt følsomme områder. Turisme I en nationalpark rækker forpligtelsen til at skabe oplevelser, forståelse og holdninger ud over lokale interesser. Derfor har friluftslivet, formidlingen og turisterhvervet nære relationer. Bestyrelsen har en interesse i at indgå i et samarbejde med turisterhvervet, om at udvikle nye oplevelsestilbud med udgangspunkt i de naturmæssige og de kulturhistoriske kvaliteter i et intakt vadehavsmiljø. 16

17 Hvad mener du? Hvordan kan nationalparkplanen bidrage til: at beskytte særlig sårbar natur mod slid og forstyrrelser f.eks. gennem formidling, zonering og anlæggelse af stier? at udvikle et bæredygtigt friluftsliv og turisme - i et samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og formidlingscentrene? at udvikle og sikre kvalitet i oplevelserne? at skabe den gode oplevelse? at udvikle god infrastruktur - set med turistens og lokalbefolkningens øjne? at udnytte sammenhængen mellem friluftsliv, formidling og turisme? at skabe arbejdspladser og få flere folk til at flytte til området? 17

18 Natur, menneske og kultur Information, formidling og undervisning Oplevelse, viden og forståelse En af hjørnestenene i danske nationalparker er, at det unikke skal synliggøres og formidles. Det skal ske til såvel lokale borgere som til hele landets befolkning; ja, for den sags skyld ud over landets grænser. En af de gennemgående tanker i pilotprojektet og de efterfølgende workshops var, at der skal skabes yderligere forståelse for, at en nationalpark kan medvirke til at synliggøre Vadehavet som et enestående natur- og kulturhistorisk område. Denne opgave kan bl.a. løses med udgangspunkt i oplevelser, information og formidling. Samtidig skal Vadehavsområdet fortsat indgå i en stærk international sammenhæng, som det f.eks. kendes fra Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, hvor Danmark indgår i et tæt samarbejde med Tyskland og Holland omkring det samlede vadehav. Der blev også peget på, at nationalparken bør formidles i sin helhed - samtidig med, at de lokale forskelle skal respekteres. På denne måde kan nationalparken medvirke til at forstærke den fælles identitet blandt Vadehavets beboere - samtidig med at de lokale særpræg kan fastholdes. Endelig blev formidling fremhævet som en vigtig parameter i udviklingen af turismen og dermed som bidrag til udviklingen af Vadehavsområdet som helhed. Der er i dag flere end 15 centre, hvor vadehavsnaturen og -kulturhistorien formidles dels gennem udstillinger og dels gennem guidede ture og besøg samt i undervisningen af skolebørn. Flere end besøgende og tur-deltagere får årligt glæde af disse tilbud. Hertil kommer den voksende gruppe af uorganiserede formidlere, fortællere og private aktører samt et utal af informationstavler, publikationer og afmærkede stiforløb. 18

19 Samarbejde om formidling Hidtil har hovedansvaret for at udvikle og gennemføre disse opgaver været varetaget af forskellige myndigheder og (selvejende) institutioner. Det er vigtigt for udviklingen af nationalparken, at dette engagement fortsætter og udvikles i et tæt samarbejde med nationalparkens interesser. I de senere år er der dannet et netværk mellem formidlingsinteresserne i Vadehavsområdet ( Vadehavets Formidlerforum ). Heri arbejdes med at koordinere indsatsen, udvikle fælles kvalitets-standarder og skabe helhed i formidlingen inden for det danske Vadehav men også i et samarbejde med tilsvarende initiativer i Tyskland og i Holland. Hvad mener du? Hvordan kan nationalparkplanen medvirke til: at skabe samarbejde og kvalitet i formidlingen, så man sikrer helhed og alsidighed? at gøre nationalparken synlig nationalt og internationalt? at fremhæve nationalparkens værdier og betydning i markedsføringen? at styrke undervisning. naturvejledning og formidling af naturen, landskabet og kulturhistorien? at understøtte vadehavsforskningen og koblingen til undervisning? at lokale fortællere inddrages i formidlingen af nationalparken samtidig med at man sikrer den høje kvalitet? 19

20 Natur, menneske og kultur Internationalt samarbejde Nationalparken udgør ca. 10 % af det internationale Vadehavsområde, som i mere end 30 år har været omfattet af en fælles overordnet beskyttelsespolitik mellem Holland, Tyskland og Danmark. Udgangspunktet har været, og er, beslutninger på møder mellem de tre landes ministre. Møderne afholdes hvert 3. år. Grundpillerne inden for samarbejdet er den fælles vadehavsplan og -overvågningsprogram. Derfor er det vigtigt, at nationalparkens udvikling sker i et tæt samspil med dette samarbejde, og dermed bidrager til en koordineret udvikling af det samlede Vadehavsområde. Det igangværende arbejde om en fælles strategi for udvikling af bæredygtig turisme er et eksempel på et konkret bidrag hertil. Endvidere grænser den danske nationalpark op til det slesvig-holstenske vadehav, som har været udpeget som nationalpark siden Dette giver muligheder for samarbejde(r), udvikling af netværk samt udveksling er erfaringer og ideer. Inden for EU (Inter-reg programmet) er der frem til 2013 fortsat ca. 100 millioner kr. til rådighed for dansk-tyske projekter. De skal bidrage til at styrke den grænseoverskridende udvikling både erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt. Vlielan Texe 20 Noorderhaaks Marsdiep Den Balgzand

21 nd Varde Blå vandshuk Ho Bugt Langli Skallingen Esbjerg DENMARK Fanø Ribe Mandø Hvad mener du? Hvordan bør nationalparken udvikle samarbejdet med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde? Hvilke(n) opgave(r) og rolle bør bestyrelsen påtage sig eller spille i internationale sammenhænge? Hvordan kan bestyrelsen engagere sig i bestræbelserne på at mindske forureningen af havmiljøet og især for at hindre mulige miljøkatastrofer, f.eks. i forbindelse med skibsforlis i så fald hvordan? Hvilke grænseoverskridende ideer har du, som man kunne fremme via Interreg-programmet? Rømø Tønder Sylt Föhr Oland Gröde Habel Langeneß Amrum Hamburger Japsand Norderoog sand Hooge Nordstrandisch moor Pellworm Nordstrand Süderoog Südfall Süderoogsand Det røde afgrænsede område viser Det Trilaterale Samarbejdsområde (fastlagt i 1994 med senere udvidelser). Schleswig Holstein Eid er Tönning Husum Heide Helgoland Trischen Scharhörn Meldorfer Bucht Elbe Brunsbüttel Neuwerk Spiekeroog Langeoog Norderney Baltrum Großer Knechtsand Wangerooge Minsener Borkum We se r Oldoog Juist Rottumerplaat Cuxhaven Mellum Memmert S Rottumeroog Leybucht Schiermonnikoog Bremerhaven Wilhelmshaven Ameland Terschelling Engelsmanplaat Jadebusen GERMANY Emden Delfzijl Ems Griend Dollard Harlingen Leeuwarden Groningen Lower Saxony Oldenburg THE NETHERLANDS Bremen 21

22 Bestyrelsen ser frem til dit bidrag Har du en konkret idé stor eller lille - så send den til bestyrelsen. Du kan hente inspiration til ideer, og hvordan du formulerer dem, samt få flere oplysninger om nationalparken på hjemmesiden: Sådan gør du Skriv et brev på din pc eller i hånden som indeholder følgende overskrifter/punkter: Beskrivelse Her beskriver du din idé. Formål Beskriv kort hvad du vil opnå med din idé. Placering Hvis din ide skal gennemføres et bestemt sted, så vis det eventuelt på et (tegnet) kort. Kontaktperson Her skriver du hvem du er. Så kan bestyrelsen eventuelt komme i kontakt med dig og få uddybet idéen. Dit bidrag sendes med post til: Nationalpark Vadehavet Sekretariatet Skovridervej 3, 6510 Gram Eller på til: 22

23 Organisation Bestyrelsen for Nationalapark Vadehavet er udpeget af miljøministeren for en 4-årig periode. Den består af i alt 15 medlemmer: Formanden Varde Kommune Esbjerg Kommune FanøKommune Tønder Kommune Miljøministeriet, Naturstyrelsen Friluftsrådet Dansk Landbrug Danmarks Naturfredningsforening Digelagene Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Jægerforbund Danmarks Sportsfisker Forbund Nationalparkrådet (2 medlemmer) Bestyrelsen Sekretariatet Rådet Bestyrelsen nedsætter et nationalparkråd, der rådgiver bestyrelsen for at sikre en bred, lokal indflydelse. Rådet udpeger selv sin formand og sine to repæsentanter til bestyrelsen.

24 Invitation Dette idéoplæg er natiopnalparkbestyrelsens invitation til dig om at deltage i den videre udvikling af nationalparkplanen. Den skal være færdig med udgangen af Idéoplægget markerer samtidig første skridt i idéfasen, der løber fra 4. april til 26. juni For at skabe et god start på idéfasen inviterer bestyrelsen til fire lokale møder, som skal skabe klarhed over formålet med og indholdet af nationalparkplanen. Kommune Tid og sted Esbjerg Mandag d. 4. april kl Myrtuegård, Myrthuevej 39, 6710 Esbjerg V. Fanø Torsdag d. 7. april kl Fanø Efterskole, Vangled 32, 6720 Fanø Varde Tirsdag d. 12. april kl Ho Kro, Hovej 34, 6857 Blaavand Tønder Torsdag d. 14. april kl Pumpehuset, Kongevej 51, 6270 Tønder Dine idéer og konkrete forslag er velkomne. De sendes med almindelig postgang til: Nationalpark Vadehavet Sekretariatet Skovridervej 3, 6510 Gram Eller via til:

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Forslag til Nationalpark Vadehavet

Forslag til Nationalpark Vadehavet F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF - et natur & kulturformidlingscenter - INTRODUKTION Vadehavets Formidlerforum blev dannet under Nationalpark Vadehavets pilotprojektfase og har siden

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark Offentligt 6/2013

Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark Offentligt 6/2013 Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark Offentligt 6/2013 Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark 6/2013 Beretning om etableringen af

Læs mere

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm Ideer til nationalparkplanen udarbejdet i samarbejde mellem: DN Esbjerg (http://www.dn-esbjerg.dk) Vadehavsudvalget http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen

Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen Marts 2010 Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er Naturpark Åmosen. Fonden er stiftet af styregruppen for Naturpark Åmosen den Styregruppen for Naturpark Åmosen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Nationalpark Vadehavet Den 28. juni 2012 Tønnisgaard, Havnebyvej 30, 6792 Rømø

Nationalpark Vadehavet Den 28. juni 2012 Tønnisgaard, Havnebyvej 30, 6792 Rømø WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Nationalpark Vadehavet Den 28. juni 2012 Tønnisgaard, Havnebyvej 30, 6792 Rømø WWF Verdensnaturfondens høringssvar

Læs mere

Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Hans Christian Thoning varetog mødeledelsen og bad parterne om kort at fremlægge deres synspunkter.

Hans Christian Thoning varetog mødeledelsen og bad parterne om kort at fremlægge deres synspunkter. Dato 3. februar 2011 Sagsbehandler E-mail Thomas Holst Christensen thc@esbjergkommune.dk Mødenotat Afmærkning af sejlruter i Vadehavet Mødedato: 24. januar 2011 på Esbjerg Rådhus Mødedeltagere: Hans Christian

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark. December 2013

Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark. December 2013 Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark December 2013 BERETNING OM ETABLERINGEN AF NATIONALPARKER I DANMARK Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Enestående i verden! Vadehavet er en del af den hollandske, tyske og danske Nordsøkyst, hvor 4.500 km 2 havbund blottes to gange

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Enestående i verden! Vadehavet er en del af den nederlandske, tyske og danske Nordsøkyst. To gange i løbet af et døgn trækker vandet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. NOTAT Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. evats Den 18. marts 2015 1. Indledning Bekendtgørelse

Læs mere

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Vadehavet 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Vadehavet 2030 Friluftsrådets visioner for Nationalpark Vadehavet 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Vadehavet som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

SAMMENFATNING. Revideret Fælleserklæring 2008 om Beskyttelsen af Vadehavet

SAMMENFATNING. Revideret Fælleserklæring 2008 om Beskyttelsen af Vadehavet 20. oktober 2008 SAMMENFATNING Revideret Fælleserklæring 2008 om Beskyttelsen af Vadehavet Indledning Den oprindelige Fælleserklæring om Beskyttelsen af Vadehavet, der var udgangspunkt for oprettelsen

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Region: Varde & Varde Å

Region: Varde & Varde Å Region: Varde & Varde Å Natur: Hvad tror du, gør strandmarsken ved Varde Å til noget helt unikt? 1) Det er det eneste marskområde langs en flod, som ikke er inddiget. 2) Det er det sidste marskområde i

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Nationalpark Skjern Å formidlingsforum

Nationalpark Skjern Å formidlingsforum Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur miljo.natur@rksk.dk Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 jakob.bisgaard@rksk.dk Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Møde i Nationalparkrådet 14. august 2013 Referat udsendt 30.08.13

Møde i Nationalparkrådet 14. august 2013 Referat udsendt 30.08.13 Møde i Nationalparkrådet 14. august 2013 Referat udsendt 30.08.13 Mødetid: Onsdag den 14. august 2013 kl. 17.00-20.30. Mødested: Deltagere: Mødeleder: SE (Syd Energi), Edison Park 1, 6715 Esbjerg N Medlemmer

Læs mere

Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22

Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 2 Forside: Vang sø Foto af Frank Olesen Forord Nationalpark Thy står i dag på et solidt fundament. En stor lokal opbakning blandt befolkningen i Thy og et stort engagement

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Det

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

31-03-2011. Vadehavsforums 16. møde Heide 19. 20. maj 2010

31-03-2011. Vadehavsforums 16. møde Heide 19. 20. maj 2010 1 1. Åbning af mødet 2. Godkendelse af referat fra sidste møde 3. Gennemgang af medlemslisten 4. Meddelelser 5. Referat af Styrekomitéens møder den 22/01 og 29/4 2010 6. Status for VadehavsForums aktiviteter

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Indledning Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er dels et ønske om at give blandt andet de områder, der ikke

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

VADEHAVSSEKRETARIATET Torvegade 74. 6700 Esbjerg - +45 7616 1325 / 7616 1324

VADEHAVSSEKRETARIATET Torvegade 74. 6700 Esbjerg - +45 7616 1325 / 7616 1324 Endeligt referat fra mødet i Det rådgivende Udvalg for Vadehavsområdet Skærbæk Fritidscenter den 16. november 2007 Tilstedeliste vedlagt. 1. Velkommen Jens Andresen bød velkommen til udvalgets medlemmer.

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 16. november 2011 Endeligt referat

Bestyrelsesmøde den 16. november 2011 Endeligt referat Bestyrelsesmøde den 16. november 2011 Endeligt referat Sted: Lindetskovgaard, Tid: 15.00 19.00 Deltagere: Formand Bent Poulsen (BP) Varde Kommune Gylling Haahr (GH) Esbjerg Kommune Johnny Søtrup (JS) Afbud

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere