Ny byudviklingsplan for. HALS Debatoplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny byudviklingsplan for. HALS Debatoplæg"

Transkript

1 Ny byudviklingsplan for HALS Debatoplæg 2015

2 Bag om byudviklingen i Hals Proces og tidsplan Baggrund Byerne - et godt sted at bo hele livet Nibe Vadum Frejlev Godthåb Fysisk Vision 2025 Vestbjerg Vodskov Svenstrup Klarup Vester Hassing Storvorde Hals Der har længe været et ønske om at se Hals byudviklingspotentialer i en sammenhæng. Aalborg Byråd har besluttet at igangsætte en byudviklingsplan for Hals for at skabe en fælles vision og en handlingsplan for byen. Fysisk Vision 2025 danner de overordnede visioner for den fremtidige byudvikling i Aalborg Kommune. Der er i alt 11 oplandsbyer, som kommunen vurderer har særligt byudviklingspotentiale. Hals er en af dem. Det særlige byvækstpotentiale, der findes i disse byer, skal bringes i spil og udnyttes som et væsentligt bidrag til at styrke Aalborg som Norddanmarks vækstdynamo. Potentialerne ligger i særlig grad indenfor øget bosætning med de nødvendige funktioner, der følger med i form af øget offentlig og privat service, flere butikker, lokale erhverv mv. Hals har desuden sammen med Nibe særlige potentialer indenfor kystturisme og friluftsliv. Formålet med en byudviklingsplan for Hals er at definere identitet, struktur og sammenhængskraft i byen. Den nye byudviklingsplan skal sikre synergi og helhed for fremtidens initiativer i området. Det gælder både målrettet og optimeret anvendelse af offentlige ressourcer, men også private investeringer. I forbindelse med budget 2015 har Byrådet afsat 2,5 mio. kr. i 2015, og 5 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017 til oplandsbyer med særlig udviklingspotentiale. Pengene skal bruges på udvikling og forskønnelse i byerne. De offentlige ressourcer handler bl.a. om, at der udvikles ideer til, hvordan disse penge bringes i spil. Men også koordinering af kommunens indsatser og investeringer i øvrigt - veje, stier, almene boliger mv. Med hensyn til de private investeringer er formålet, at der udvikles og tydeliggøres potentielle investeringsmuligheder. Men også at der gives investeringssikkerhed, ved at komunnens planlægning er langsigtet og strategisk. Der findes i dag en række politiske mål, beskrivelser og delprojekter for Hals. Dem skal byudviklingsplanen bygge videre på. Målet er, at der laves et servicetjek på eksisterende planlægning; Har vi arealer til byudvikling? Ligger arealerne de rigtige steder? osv. Det munder ud i en sammenfattende byudviklingsplan, der indeholder en opdateret beskrivelse og vision for Hals. Arbejdet med byudviklingsplanerne tager udgangspunkt i den fysiske planlægning. Men der skal være helhed og tværfaglighed i opgaveløsningen. Inddragelsen af borgerne får også indflydelse på de emner, der skal arbejdes særligt med. Processen for udarbejdelsen af byudviklingsplan for Hals er kort beskrevet delt op i tre faser: Analyse - forår 2015 Analysen vil bl.a. give et billede af status og udvikling inden for boligmassen, funktioner, mobilitet/forbindelser, klimapåvirkning, særlige interesser samt kendte ønsker og projekter i området. Udviklingsfase - sommer/efterår 2015 Målet i udviklingsfasen er, at alle får lejlighed til at bidrage og får ejerskab til den nye byudviklingsplan. Der afholdes borgermøder, workshops og dialog med interessenter, herunder: lokale ressourcer (samråd, foreninger, ildsjæle, borgere, erhvervsdrivende, lokale medarbejdere mv.) grundejere/developere med konkrete ønsker og projektforslag Produktionsfase - vinter/forår 2016 Kommunen udarbejder et udkast til en ny byudviklingsplan. Udkastet trykprøves hos politikere, borgere og interessegrupper fra området. Rent formelt gennemføres projektet som en områdefornyelse af kommuneplanen. Byudviklingsplanen sendes i form af et kommuneplantillæg til politisk behandling, inden den sendes i offentlig høring efter Planlovens almindelige regler. Projektet afsluttes med, at byudviklingsplanen/kommuneplantillægget vedtages af Aalborg Byråd. Særlige politiske mål for Hals Byvækst Koncentration af centrale byfunktioner Byfortætning frem for byspredning Nye bæredygtige fortættede boformer Debatoplæg Vi vil meget gerne høre dine kommentarer til dette debatoplæg. Er der nogle perspektiver, vi har glemt? Hvad er det vigtigste i den videre planlægning? Send bemærkningerne til: eller adressen By- og Landskabsforevaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby senest den 10. juli 2015

3 Styrker: Attraktivt by- og havnemiljø Stærkt turistknudepunkt Byen Store natur- og landskabskvaliteter Regionale kultur- og fritidsattraktioner (Kattegatområdet, Skansen) Potentiale for byvækst Gode forhold for børnefamilier Natur Mod sommerhusområder Bisnap - Hou God trafikal tilgængelighed En hyggelig by... Hals er en gammel fiskerby med flere seværdigheder, en hyggelig lystbådehavn og en gammel bydel. Hals har en hyggelig og spændende midtby med gamle boligkvarterer med tætte byhuse og smalle snoede gader. Her er gode indkøbsmuligheder og mange spisesteder. De gamle bygninger, gadeforløb og bymiljøer er af stor værdi for Hals. Mod Aalborg ca. 30 km Skole Golf Hals har en klar historie, naturmæssige elementer og et hyggeligt shoppingmiljø Havnen rummer et livligt og autentisk havnemiljø og en hyggelig lystbådehavn. Derudover har Hals nogle historiske seværdigheder som f.eks. Skansen. Samlet set er Hals en hyggelig helårs ferieby. Historiske strukturer Lige så længe der har været mennesker på Hals-egnen, lige så længe har man sejlet fra stedet, har anvendt det nære farvand og kysten som en naturhavn. Hals placering ved den østlige indsejling til Limfjorden har givet byen en særlig geografisk og psykologisk betydning, som har indvirket på byens identitet, befolkningsforhold og topografi. Den første, væsentlige begivenhed var opførelsen af den første Hals Skanse i midten af 1620 erne. I dag er Hals Skanse Danmarks bedst bevarede enkeltskanse fra renæssancetiden; et enestående, kulturhistorisk levn. Købstadsprivilegier og etablering af havn, lodsstation og toldsted betød, at Hals havde en befolkningssammensætning med en overklasse af verdensmænd, bestående af toldembedsmænd, købmænd, garnison mv., som man ikke kender fra byer af tilsvarende størrelse. Endnu står en del af toldvæsnets bygninger i byen, der kendes ved, at de er større og højere end de fleste andre huse. Natur Færge mod Egense Bymæssigt centrum / Byliv Historie Turisme centrum / Sejlerliv På trods af nærheden til Aalborg samt den markante rolle som turistknudepunkt er Hals hverken blevet til soveby eller til turistkulisse.

4 Borgerne Et levende og overskueligt lokalsamfund med en unik beliggenhed ved fjord og hav Borgerne i Hals Der er færre unge mennesker og flere ældre i Hals end i Aalborg Kommune som helhed. Gennemsnitsalderen for indbyggere i Hals er dog meget højere (ældre) end gennemsnittet i byer af samme størrelse. Andelen af børnefamilier er nogenlunde ens med kommunegennemsnittet men meget under byer af tilsvarende størrelse. Der bor relativt få med en mellemlang eller lang uddannelse. Befolkningstilvækst Fra 2006 til 2014 voksede Hals med 39 indbyggere. Befolkningstallet har i en årrække ligget stabilt omkring Kommunen forventer, at Hals vil opleve en betydelig befolkningstilvækst over de næste år. Ifølge prognosen vil Hals vokse med knap 550 indbyggere over de næste 12 år. Hvem flytter til Hals? I en undersøgelse af bosætning i Hals og omegn blev respondenterne spurgt ind til deres valg af bolig. Nedenfor er listet de vigtigste faktorer i forbindelse med valg af bolig: Bolig med have eller terrasse/altan Tæt på naturen/grønne områder Område uden sociale problemer eller kriminalitet Gode vilkår og muligheder for børn Tæt på dagligvarebutik(er) Ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer Aldersfordeling Prognose (indbyggere) Husstandsstørrelser 35% 30% 25% 20% % 120% 100% 80% % 40% 35% 30% 25% 436 husstande 468 husstande 15% 10% 5% 0% år 3 5 år 6 16 år år år år år 80+ år Aalborg Kommune Hals 60% 40% 20% 0% Aalborg Kommune Hals 20% 15% 10% 5% 0% 97 husstande 91 husstande 41 husstande 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5+ personer Aalborg Kommune Hals

5 Hals Boligmassen Boligmassen i Hals Hals består hovedsageligt af parcelhuse (59 %) og række-/kæde-/dobbelthuse (24 %). 17 % er etageboliger i Hals. Til sammenligning er 44 % af alle boliger i Aalborg Kommune etageboliger. De ældste huse er lokaliseret i midtbyen, som også er byens historiske centrum. Der er sidenhen bygget parcelhuse på begge sider af bymidten. Hals by har i en lang periode oplevet en lille, men positiv befolkningsudvikling på trods af, at der kun har været få grunde til salg til nybyggeri. Fritliggende enfamiliehuse Tæt lav bebyggelse Etagebyggeri Ifølge en undersøgelse er 75 % af borgerne i Hals og omegn meget tilfredse med deres nuværende boligområde. 24 % er tilfredse, og kun 1 % er utilfredse. De unge har en tendens til at være mere utilfredse med deres bolig. Boligen - rammen om det gode liv Bygget før 1949 Bygget Bygget Bygget efter 2000 Byens huspriser er meget lavere end i andre byer af samme størrelse i kommunen. Lejeboliger og almene boliger Selvom de fleste ejer deres eget parcelhus eller rækkehus i Hals, er der en del lejeboliger. Andelen af lejeboliger er lavere end for Aalborg Kommune generelt. Men sammenlignet med andre mindre byer er der en pæn andel lejeboliger. Der findes enkelte almene boligerområder i Hals. Sundby-Hvorup Boligselskab har boliger spredt på flere adresser i Hals. Der er fortrinsvis tale om forskellige rækkehustyper, nogle er nye andre ældre. Det betyder, at der er en bolig for enhver smag og et bredt udvalg af lejepriser. Ejer/lejer 60% 50% 40% 30% 20% 10% Almene boliger 0% Ejerbolig Lejebolig Ikke benyttet Uoplyst Aalborg Kommune Hals

6 Ledigt erhvervsareal Virksomheder Bygmestervej - Erhvervsområde Bymidten - blandet bolig og erhverv Skovgårdsvej - Hals Metalsmelteri Bisnapkratvej - Lokalt erhvervsområde Hals Havn - Havneerhverv Den attraktive arbejdsplads Erhvervsområder Erhvervsområderne i Hals ligger spredt i byens udkant. De fremtidige erhvervsområder bør også placeres i byens yderkant for at have rimelig sikkerhed for, at boliger ikke udsættes for miljøgener fra virksomheder. I den eksisterende planlægning er der ledige erhvervsarealer i den nord-vestlige del af byen, som endnu ikke er udnyttet, men heller ikke byggemodnet. Placering mod vest er at foretrække, da trafikken til og fra erhvervsområdet belaster byen og ferie-/fritidsområderne mellem Hou og Hals mindst muligt. Området ud til Aalborgvej kan bruges til virksomheder, som har behov for profilering. Erhvervsområderne i Hals virker som byporte for omverdenen. Det er derfor ikke ligegyldigt hvordan de ser ud og opfattes. Hals Metalsmelteri nord for byen ligger på flere måder uhensigtsmæssigt. Der er gener fra den tunge trafik til og fra smelteriet - dels ved skolen og dels igennem byen. Derudover er der en konsekvenszone på 200 m omkring virksomheden. Indenfor denne må der ikke etableres forureningsfølsomme funktioner f.eks. boliger, fritidsfunktioner eller lignende. Dette vanskeliggør udviklingen af bolig- og fritidsområder i den nordlige del af Hals. Som i mange andre byer der er forholdsvis mange jobs placeret i servicevirksomhederne i og omkring bymidten.

7 Turisme Feriehusområdet omkring Hals udgør et stort og interessant potentiale i forhold til at skabe liv og aktiviteter i Hals året rundt. i Hals som moderne og familievenlig kystferieby Go til ro Hver sommer drager tusinder af turister mod området omkring Hals. Havet og fjorden er de store trækplastre. Men den spændende havneby med et autentisk bymiljø trækker også. Ifølge VisitNordjylland omsætter turismen i Hals og omegn for 582 mio. kr. i alt. Det svarer til, at turismen skaber 464 fuldtidsstillinger. Både i det fysiske landskab men også i beskæftigelsen fylder turismen meget i Hals. Dagligvarebutikkerne lokker turisterne til byen. Men den udprægede følelse er, at der ikke er ret meget at give sig til udover at købe en is eller øl på havnen. Muligheden for spændende aktiviteter udebliver. Og derfor kører de fleste lige så hurtigt ud, som de kom ind - desværre. Man fristes til at låne sloganet: Vi vil så gerne ha du bli r lidt længere. Hals en ganske gængs lille havneby med sommeraktivitet på havnen. Men de store sommerhusområder langs kysten nord for byen, hvor ca sommerhuse (heraf ca. 20 % til kommerciel udlejning) huser tusinder af turister i alle aldre, giver næring og liv til byen. Sommerhusområderne udgør et kæmpe potentiale for aktiv og helårsturisme i Hals. Turistpotentiale Der er sat gang i flere projekter, der skal fremme turismen i Hals og omegn. Mange af anbefalingerne fra disse projekter bør indgå i en byudviklingsplan. Her er nogle udvalgte forslag og handlinger: Etabler indholdsmæssigt og arkitektonisk forskellige oplevelsesrum for børn og deres voksne. Skab kontakt til vand, hvor dette er muligt. Forstærk bycentrum med en oplevelsesrygrad, så centrum fremstår interessant og tillokkende for lokale og gæster. Skab loops, så man kan komme rundt i byen og til og fra byen på forskellige måder inklusiv links til stisystemer rundt i landskabet. Forbind byen og havnen evt. med et nyt torv. Derudover findes der prospekter for omdannelse af stedet til et regionalt fyrtårn. Hals Skanse vægter tungt i den historiske fortælling om Hals og rummer store uudnyttede potentialer. Projekterne skal i fællesskab være med at til løfte Hals som kystferieby, hvor flere og bedre oplevelsesmuligheder i højere grad skal kunne tiltrække og fastholde turister i længere tid, end det er tilfældet i dag. Turistudvikling i balance En turistudvikling, der overtrumfer lokalsamfundet, lokalbefolkningen og de bevaringsværdige miljøer vil ødelægge turistaktiverne i Hals. Det vil som flere steder ved vestkysten skabe øde og tomme spøgelsesbyer i vinterhalvåret. Turistudviklingen skal derfor tilpasses lokalsamfundet og lokalbefolkningen for at undgå, at turismen udvikler sig destruktivt. En afbalanceret og bæredygtig turistudvikling kan sikre helårsfunktionerne i byernes dagligvare/detailhandel og øvrige servicetilbud. I dag er turistmængden massivt koncentreret ved butikkerne på havnen, mens det bymæssige centrum (i den ældre by) ikke i samme grad besøges af turisterne. Der kan med fordel arbejdes med en udligning af dette forhold ved at skabe bedre forbindelse mellem de to dele.

8 Mødesteder og Hals Ungdomsklub # Hals Skole Hals Bibliotek Hals Børnehave Hals Kirke # Børnehaven Østerladen Detailhandel o.lign. Mødesteder er vigtige for alle - børn, unge, ældre - og turister. Hals skal rumme både formelle og uformelle mødesteder. Det er vigtigt, at mødestederne er synlige og til at finde for gæster. Restaurenter o.lign. Forretningsservice o.lign. byfunk- Sundhedsvæsen Byfunktioner Den levende bymidte tioner Byen som rammen om det gode hverdagsliv Hals skal kunne tilbyde borgerne gode og sunde boliger. Men offentlig og privat service, såsom børnehaver, idrætsfaciliteter og indkøb er ofte lige så vigtigte. Områderne til offentlige formål i Hals er beliggende i byens yderkant. Det giver en masse plads, men det betyder også, at mange af byens naturlige mødesteder ligger uden for centrum. Skoleområdet mod nord rummer skole, skolefritidsordning, børnehave, hal, boldbaner, idrætsanlæg, klubhus m.v. Fremtidige funktioner indenfor skole-/børnepasningsområdet samt fritidsområdet bør også i fremtiden samles i dette område for at sikre synergi. Efterskolen Bisnapgaard og børnehaven Østerladen ligger ligger udenfor byen, men har glæde og gavn af de naturskabte værdier. Hals er velforsynet med indkøbsmuligheder, spisesteder mv. blandt andet på grund af de mange turister. Midtergade, Havnegade og havnen er byens handelsstrøg. Aktiviteter, der skaber liv i byen, er bevidst centreret her, så de enkelte elementer kan forstærke hinanden, så bybilledet bliver levende og mere synligt. Aktiviteter, der samles i handelsstrøget skal opfattes bredt lige fra de traditionelle handels- og servicefunktioner til mindre håndværksvirksomhed (keramikværksted, systue m.v.) og begrænsede sportslige aktiviteter så som minigolf, boccia-bane m.v. De irregulære forløb og pladser opfordrer til forskellige aktiviteter. Aksen gennem den ældre by er Hals oplevelsesrygrad; her er interessant for besøgende og lokale. Forløbet bør dog styrkes i begge ender. Midtergades nordlige ende mod Aalborgvej er indgangsportal til byen og adgangen til den gamle by. I den anden ende er forbindelsen mellem Torvet og havnen hullet. Denne strækning opfordrer ikke til, at man som turist udforsker Hals. Folk på havnen kan ikke se, at der er noget spændende at komme efter oppe i byen.

9 Økologiske forbindelser Grøn struktur, landskab Geologisk interesseområde Særligt værdifuldt landskab Blå kile Grønne kiler og rekreation Fortsat udvikling af landskabs- og naturforbindelser skal være med til at fremme kvaliteten for natur og friluftsliv Hals og landskabet Landskabet omkring Hals er meget fladt, og der er stort set ingen landskabelige pejlemærker. Det kan virke surrealistisk, når store skibe skal ud af det smalle og flade fjordlandskab. Hals ligger på hævet stenalderhavbund. Kystlandskabet viser hvordan området er blevet skabt og nogle af de geologiske processer, der fortsat omformer landskabet. Områderne omkring Limfjorden er derfor udpeget som geologisk interesseområde, se kortet. Det betyder, at mulighederne for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer skal bevares. Omkring Hals er det primært en jævn, sandet flade, hvis høje grundvandspejl skaber gode betingelser for afgrøder og en frodig skovvegetation. Rekreation og livskvalitet Mange forbinder Hals med nærhed til strand og vand - til Kattegat og Limfjorden. Hals er byen, hvor man har mange stærke naturværdier på tæt hold. Byen er omkranset af vand og åbne arealer, der støder op mod store skovområder - Hals Sønderskov, Hals Nørreskov, Hals Mose, Trekanten og Koldkærskoven. Selve Hals by har også en række små grønne oaser. De naturskabte værdier giver både borgerne og de besøgende i Hals-området rige muligheder for rekreative oplevelser og fritidsaktiviteter så som traveture, cykelture, jollefiskeri, lystfiskeri, badning m.v. Det er dog paradoksalt, at forbindelserne ud i naturen er så dårlige. Der findes kun få stier, og de mangler forbindelse til byen på en måde, hvor de dels optimerer/ forskønner betingelserne for cyklister og gående i nærområdet, dels forekommer som oplagte veje af begive sig på eventyr på. Grønne og blå forbindelser Aalborg Kommune har lavet en grøn-blå struktur, der skal binde landskabsbånd og naturperler sammen. Strukturen bygger på landskabets karakter, de eksisterende naturområder og landskabskvaliteter, og på de potentialer, der på sigt kan komme i spil. Målet er at skabe en større økologisk sammenhæng og tilgængelighed i landskabet. Grønne kiler og forbindelser er vigtige for dyr og planter, da de fungerer som økologiske spredningskorridor. Men det er også vigtigt at binde naturområder sammen for at sikre og udvikle de rekreative muligheder f.eks. traveture. I forlængelse af vandplanerne skal vandløbet, der i dag er rørlagt og løber under Hals, åbnes op på længere sigt. Det skal overvejes nærmere, om det åbne vandløb skal løbe uden om byen eller gennem byen.

10 Mobilitet og forbindelser Forbindelser De trafikale forhold i Hals er domineret af, at byen gennemskæres af to overordnede og meget trafikerede gader; Aalborgvej/Strandvejen i øst-vest gående retning og Færgevej/Østergade i nord-syd gående retning. Desuden forbinder Hals-Egense færgen den østligste del af Aalborg Kommune på tværs af Limfjorden. Etablering af omfartsveje er ofte blevet drøftet. I forbindelse med Helhedsplanen for Hals Nord blev der reserveret et areal til en mulig fremtidigt omfartsvej nord om byen. Midtergade, Havnegade og Havnen er oplevelsesgader, hvor al færdsel foregår på de svage trafikanters præmisser. Det øvrige lokale vejnet i byen har forskellig udformning alt efter, om vi bevæger os i den gamle bydel eller i de nyere boligområder. Gaderne er i de fleste tilfælde indrettet, så hurtigtgående trafik ikke er et stort problem. Det er en særlig oplevelse at færdes i de krogede gadeforløb i de gamle kvarterer. Nogle kvaliteter som bør sikres i fremtiden. Der er rekreative stier og cykelstier i og omkring Hals. De kunne dog med fordel forbedres og udbygges, så man let kan opleve de mange stærke naturværdier i Hals-området på tæt hold. Mange forbindelser kræver, at man har et godt lokalkendskab for overhovedet at finde dem. Der kunne med fordel arbejdes med bedre orientering, f.eks. i form af mere og bedre skiltning. Mobilitet står for at komme fra A til B på den smarteste måde Veje Stier Kollektiv trafik Vejreservation til omfartsvej Aalborgvej Strandvejen Sønderskovvej Østergade Færgevej Rekreative stier Cykelstier Busruter

11 Bindinger Kystnærhedszone Beskyttelse af kyster og strande Hvis man bor ud til vandet eller en strand, må man ikke bygge eller indrette sig ligeså frit, som man må andre steder i landet. For at undgå privatisering og kommercialisering kal der helst ske så lidt som muligt på vores strande her skal folk bade, more sig og opleve naturen. Kyster og strande skal være åbne og naturlige for befolkningen og for turisterne. Risikokortlægning har direkte indflydelse på den fysiske planlægning Strandbeskyttelse Det besluttede Folketinget allerede i 1937, med forbud mod byggerier mellem vandkanten og 100 meter ind på land kendt som strandbeskyttelseslinjen. Senest blev linjen i 1999 udvidet til 300 meter. Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet. Udgangspunktet for kystnærhedszonen er, at den skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten, f.eks. havne. For at planlægge for nye arealer og funktioner i kystnærhedszonen, kræver det er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, og at udviklingen foregår væk fra kysten. Årlig risiko for oversvømmelse på 5 % eller derover I Hals betyder det bl.a., at byudvikling som udgangspunkt skal foregå bag den eksisterende by ind i landet. Klima Klimaet ændrer sig og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont og her og nu er de øgede nedbørsmængder den største udfordring. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima. En stigende vandstand i havet øger sandsynligheden for at lavtliggende kystområder oversvømmes ved kraftig storm og kraftig regn. Klimaændringerne vil foruden stigende havvandstand også bevirke øget nedbør og mere ekstreme regnskyl om vinteren. Denne nedbør ender for størstedelens vedkommende i vores åer og vandløb. Dette vil yderligere øge sandsynligheden for oversvømmelse af de kystnære områder, som ligger ved åernes og vandløbenes udløb. Det er dejligt at bo ved vandet og stranden, men der gælder særlige regler for den enkelte og for kommunernes planlægning. Areal under kote 1,4 m Areal under kote 2,5 m I områder med høj risiko for oversvømmelse (se kortet) er det vigtigt at forholde sig til klimapåvirkninger og eventuelle klimatilpasningsløsninger, når man planlægger for nye anvendelser og aktiviteter.

12 Kystnærhedszone Kulturarv og kulturmiljø Kommunerne skal passe på de værdifulde kulturmiljøer, så oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøerne bevares. Bindinger Kirke og kirkebeskyttelseslinje Fredning Strandbeskyttelse Kulturmiljø I Hals er havneområdet og forbindelserne fra havnen til byen, Skansen, det åbne land, vandet m.v. udpeget som et værdifuld kulturmiljø. Det betyder, at der ved fremtidigt byggeri skal tages hensyn, så området som helhed ikke mister de kulturhistoriske spor. Den militære del af kulturmiljøet; Skansen er fredet. Fredede fortidsminder er beskyttet mod ændringer. Ved ethvert anlægsarbejde, indgreb, tilføjelse m.v. er der tale om ændringer, der kræver dispensation hos Kulturstyrelsen. Det er underordnet, om der er tale om en permanent eller midlertidig ændring. Fysisk planlægning handler om at afveje beskyttelse og benyttelse Natura 2000 område Natura 2000 område Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord udgør ét stort sammenhængende naturområde, hvor bl.a. store flokke af trækfugle holder til. I Natura 2000-området skal der sikres en gunstig bevaringsstatus for områdets forskellige naturtyper og arter. I praksis betyder det, at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, også udenfor områderne, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt skrappe krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder. Skydebanen Skydebanen på Nordmandshage er omfattet af en støjkonsekvenszone. Udgangspunktet er en zone på 1000 meter, se kortet. Der må ikke etableres nye boliger eller andre støjfølsomme anvendelse, der er støjramte. Støjkonsekvenszone Skydebanen er senest miljøgodkendt i Der forventes igangsat en revurdering af miljøgodkendelsen i løbet af kort tid. Skydebane %

13 Debatspørgsmål Kommunale udstykninger på sokkelgrunde sælger ikke. Ny planlægning? Rummelighed til erhverv Byport? Nye boliger og boformer? Nye forbindelser, der binder by og natur bedre sammen? Fortætning og omdannelse til centraltplacerede seniorvenlige boliger? Rummelighed til boliger Koncentration af byfunktioner Sammenbinding af by og havn Adgang til bymidten Havn Metalsmelteri eller nyt boligområde? Udvikling af Skansen / samspil med byen Nye aktiviteter for turister Skovrejsning? Omdannelse af campingpladsen? Potentielt byområde. Til hvad? Nye rekreative muligheder / bedre adgang til vandet? Golfbane Nye aktiviteter og bedre adgang? Sommerhusområde Bedre forbindelser mellem sommerhusområder og Hals Særlige politiske mål for Hals Mødesteder og forbindelser Nye indbyggere og boliger Hvad synes du er vigtig, at kommunen tager med i det videre arbejde med en udviklingsplan for Hals? Byrådet har besluttet, at der skal arbejdes med dette i byudviklingsplanen: Byvækst Koncentration af centrale byfunktioner Byfortætning frem for byspredning Nye bæredygtige fortættede boformer Hvad skal mere med i byudviklingsplanen? Hvad er byens vigtige centrale mødesteder og offentlige funktioner? Mangler der formelle eller uformelle mødesteder? Hvordan sikrer vi, at nytilflyttere, gæster og turister kan finde rundt og opdage de gode steder? Hvor og hvordan kan skiltningen laves bedre, så det er nemmere at finde vej? Hvilke veje og stier er de vigtigste? Er der nogle, der skal forbedres/opgraderes? Er der særlige trafikale udfordringer, som bør løses? Hvad gør Hals særlig attraktiv for tilflyttere? Hvad synes du er det vigtigste for at sætte gang i udviklingen? Hvordan ser fremtidens boliger ud? Mangler der boligformer til bestemte befolkningsgrupper, f.eks. ældre, børnefamilier eller unge? Er der potentielle omdannelsesområder, som kan omdannes til boliger eller andre nye funktioner? Skal byen vokse? I så fald hvor hen? Kystturisme Byliv og naturkvaliteter Hvordan ser du Hals om 10 år? Hvordan sikrer vi, at byen er spændende for turister - året rundt? Hvordan udnytter vi bedst, at der ligger et kæmpe sommerhusområde nord for byen? Hvilke nye aktiviteter og funktioner på og omkring havnen kan fastholde turister i længere tid end det i dag er tilfældet? Hvordan udnytter vi bedst natur- og landskabskvaliteterne i og omkring byen? Hvordan skaber vi mere byliv - året rundt? Hvad er det vigtigste for fortsat at have en spændende og attraktiv bymidte? Hvordan binder vi by og havn bedre sammen? Hvilke nye stier og forbindelser bør der laves ud i naturen? Hvordan skaber vi mere synlighed?

Forslag til: Byudviklingsplan. for. Storvorde/Sejlflod

Forslag til: Byudviklingsplan. for. Storvorde/Sejlflod Forslag til: Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Debat om: forslag til Ny Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod - Kommuneplantillæg nr. 8.009 Forslaget til ny Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe.

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. Punkt 10. Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. 2012-9609. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens 31 2013 Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 31 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

#1 Fritidsområde. #4 Roklub Silo. #7 Byporte. Forbindelse mellem by og havn. Grusplads. Fritidshavn. Sti langs vandet. Vestergade

#1 Fritidsområde. #4 Roklub Silo. #7 Byporte. Forbindelse mellem by og havn. Grusplads. Fritidshavn. Sti langs vandet. Vestergade F O R S L A G T I L I N D S AT S O M R Å D E R #2 Forbindelse mellem by og havn #3 Grusplads #1 Fritidsområde Strand #4 Byporte Havnega de Museum #8 Fritidshavn #5 Sti langs vandet Kirke Vestergade Skole

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Visionær profil: Natur & Fritid

Visionær profil: Natur & Fritid Visionær profil: Natur & Fritid Denne sektion er opdelt i disse afsnit: A. Alternativets vurdering, vision og mærkesager B. Kommunens vision og mærkesager C. Fakta og beskrivelser Alternativets vurdering

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Grindsted. Boligby med 750 indbyggere og begrænset funktionsdækning. Potentialer og udfordringer. Fakta om Grindsted

Grindsted. Boligby med 750 indbyggere og begrænset funktionsdækning. Potentialer og udfordringer. Fakta om Grindsted Grindsted Boligby med 750 indbyggere og begrænset funktionsdækning Grindsted i korte træk Oprindeligt landsby opstået langs Uggerhalnevej på nordsiden af Hammer Bakker. Attraktiv rekreativ beliggenhed

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere