Statsforvaltningens brev af 30. juni 2011 til Den Erhvervsdrivende Fond "Aabenraa Golfbane"

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 30. juni 2011 til Den Erhvervsdrivende Fond "Aabenraa Golfbane" T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E I R E G I O N S Y D D A N M A R K Du har på vegne af Den erhvervsdrivende Fond Aabenraa Golfbane og Aabenraa Golfklub i et brev af 29. december 2010 klaget over Aabenraa Kommunes afgørelse af 18. november 2010, hvorefter kommunen har besluttet at ti l- bagekalde den tidligere givne fritagelse for betaling af grundskyld. Du har i en mail af 19. januar 2011 endvidere bedt om, at 2 udtalelser af 10. oktober og 17. november 2008 fra det daværende Velfærdsministerium indgår i klagesagen. Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at kommunens afg ø- relse ikke indeholder nogen saglig begrundelse for års a- gen til, at kommunen til forskel for de 2 golfklubber i kommunen har besluttet at fastholde fritagelsen for bet a- ling af ejendomsskyld for ejendomme ejet af andre idræt s- foreninger. S T A T S F O R V A L T N I N G E N S Y D D A N M A R K S T O R E T O R V A A B E N R A A J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : O D S O E D I R E K T E T E L E F O N : T E L E F O N : T E L E F A X : E A N - N R SE- N R t i l s y n s y s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k E K S P E D I T I O N S T I D : M A N D A G - O N S D A G : T O R S D A G : F R E D A G : Statsforvaltningen har hermed ikke taget stilling til, om der kan være en saglig begrundelse for, at de 2 golfklu b- ber ikke fritages for betaling af grundskyld. Statsforvaltningen har anmodet kommunen om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage i sagen. T E L E F O N T I D : M A N D A G - O N S D A G : o g T O R S D A G : F R E D A G : Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Du har i din klage blandt andet henvist til, at økonomiu d- valget ikke har lyttet til jeres indsigelser i brev af 6. o k-

2 tober 2010, som er et svar på kommunen s høringsskrivelse af 16. september Du har således blandt andet gjort gældende, at den endelige regning for klubben vil beløbe sig til kr. da ejendomsskatten på kr. opkræves hos den e r- hvervsdrivende Fond, der lejer jorden ud til golf klubben og tillægger beløbet moms, at golfklubben modsat andre idrætsforeninger ikke kan få nogen godtgørelse for denne udgift, og at opkrævningen derfor vil medføre et stærkt stigende kontingent for klubbens medlemmer samtidig med, at et klubhusbyggeri må indstilles. Kommunens svar i form af en redegørelse fra Juridisk A f- deling lyder som følger: Redegørelsen er bygget i to afsnit: 1 - En kronologisk gennemgang af sagsforløbet 2 Konkret stillingtagen til den indgivne klage Ad 1 Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i m art s måned 2008 at delegere kompetencen til at bevilge fritagelser til administ rationen. Området var i forbindelse med kommunalreformen den 1. januar 2007 ikke blevet harmoniseret, hvorfor adm i- nistrationen havde et behov for at få afklaret kompete n- cen, for at sikre, at alle an søgere blev behandlet lige. I perioden marts 2009 til august 2010 har der ikke v æ- ret sager behandlet, som har været om fatt et af eje n- domsskattelovens 8. I forbindelse med udarbejdelsen af budgettet fo r året 2010, blev der udtrykt ønske om at harmonisere praksis for anvendelse af ejendomsskattelovens 8, herunder et ønske om at belyse om rådet i økonomisk henseende. Spørgsm ålet vedr. ejendomsskattelovens 8 blev sål e- des drøftet ved flere lejligheder i forbindelse med bu d- getlægningen, herunder på et temamøde. Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune behandlede he r- efter den 17. august 2010 en række effektiviseringse m- ner, herunder de muligheder som måtte være til stede for ophævelse af t idligere givne fritagel ser for bet aling af grundskyld jf. ejendomsskattelovens 8. Det årlige beløb - såfremt samtlige frit agelser ville blive ophævet - ville andrage ca. 3,8 mio. kr. S I D E 2

3 Sagen blev behandlet som et åbent dagsordenpunkt i økonomiudvalgets møde den 7. september 20 10, pkt Til sagens behandling blev der udarbejdet en samlet oversigt over de grundarealer, der var fritaget for bet a- ling af grundskyld. Oversigten var opdelt i et antal kat e- gorier ud fra hvilke der skulle t ræffes beslutning om fortsat fritagelse eller ej. Økonomiudvalget besluttede at følgende kategorier for t- sat skulle være frit aget: In stitut ioner med drift soveren s- kom st, spejderkorps, haller/idrætshaller, friskoler, sk o- ler og instit utioner. Idet økonomiudvalget var uafklaret i spørgsm ålet om fr i- tagelse for de øvrige grupper blev disse herefter part s- hørt : Private vandværker/varmeværker/elværker, ungdomsb o- liger, golfbaner, ældreboliger/bofællesskaber, andre sundhedsinstitut ioner, højskoler/efterskoler, skyttefo r- eninger/fugleværnsfond m.fl,, historisk e foreninger m.fl., andre lejrskoler/feriekolonier m.fl., uddannelse s- instit utioner, klubber m.fl., Sønderjyllandsha l- len/folkehjem samt en diverse gruppering. Brevet om partshøring blev udsendt den 16. september 2010 med svarfrist den 7. oktober Der blev udsendt i alt 97 høringssvar og ved fristens udløb var der indgået 45 høringssvar. Der var 1 eller flere høringssvar inden for hver kategori. Sagerne blev herefter behandlet som et lukket punkt i økonomiudvalget den 16. november Samtlige frem sendte høringssvar var tilgængelige for økonomiu d- valgets medlemmer og blev behandlet enkelt vis, heru n- der Den erhvervsdrivende fond Aabenraa Golfklub. Endvidere blev der udarbejdet et høringsnotat, hvora f essensen af de indgåede høringssvar fremgik. Baggrun den for at sagen blev behandlet som et lukket punkt skyldes hensynet til de enkelte høringssvar. Sagen er efterfølgende blevet en åben sag, og der er blevet begæret akt indsigt fra forskellig side. Økonomiudvalgets beslutning blev, at følgende fortsat skulle være fritaget : S I D E 3

4 Folkehjem/Sønderjyllandshallen, andre lejrsk o- ler/feriekolonier m.fl./andre sundhedsinst itutioner, h i- storiske foreninger samt ejendomsnr Følgende skulle fra 1. januar 2011 ikke fremadrettet v æ- re frit aget: Private vandværker, va rmeværker, ungdomsboliger, gol f- baner, ældreboliger, højskoler, skytteforeninger, u ddannelsesinstit utioner, klubber samt ejendom snr & [Børne -og ungdomsgården og Blå Kors Da nm ark] Afgørelsen blev herefter meddelt den enkelte lodsejer. Med baggrund i et ønske fra et byrådsmedlem blev s a- gen på ny behandlet i økonomiudvalget den 18. januar 2011 og den 26. januar 2011 i Byrådet. Ad 2 Frit agelserne for betaling af grundskyld blev i sin tid efter konkret ansøgning givet til grundejeren. For så vidt angår golfbaneanlægget i Løjt, er det således Den erhvervsdrivende Fond Aabenraa Golfbane som har fået frit agelsen, og ikke Aabenraa Golfklub. Tilsvarende gælder for selvejende haller/idrætsanlæg med flere. Det er også her grundejeren, der har fået f ritagelsen. Som ovenfor anført blev det besluttet, at Den erhverv s- drivende Fond Aabenraa Golfbane ikke skulle være frit a- get for grundskyld. Høringssvaret fra Den erhvervsdrivende Fond Aabenraa Golfbane indgik i behandlingen af sagen. Afgørelsen blev meddelt Den erhvervsdrivende Fond Aabenraa Golfbane ved skrivelse af 18. novem ber Denne afgørelse om ikke frem adrettet at være fritaget for betaling af grundskyld, ligger på linje med den afg ø- relse, der blev truffet i en tilsvarende sag vedr. den Sønderjyske Golfklub. For så vidt angår spørgsmålet vedrørende idræt sklub e l- ler ej, så har dette spørgsmål ikke haft bet ydning for a f- gørelsen i sagen, idet det er komm unens opfattelse, at golf-sporten er en idræt sgren på linje med andre idrætsgrene som fodbold m v. S I D E 4

5 Det skal endvidere bemærkes, at det ikke har haft nogen betydning, at Den erhvervsdrivende Fond Aabenraa Gol f- bane udlejer arealet til Aabenraa Golfklub, idet det er komm unens opfattelse, at en sådan fond - på linje med eksempelvis selskaber organiseret som et aktie - eller anpartsselskab under visse forbehold - efter lovgivningen ikke er undt aget fra m uligheden for at opnå skattefrit a- gelse. Kommunen står til rådighed, såfremt denne redegørelse måtte give anledning til yderligere spø rgsmål Der foreligger, som det fremgår af kommunens udtalelse en grupperet oversigt over 8 fritagelser i Aabenraa Kommune pr. 27. august 2010, opdelt i 13 kategorier på forskellige institutioner, forsyningsselskaber, foreninger og andre organisationer. Der foreligger videre en oversigt delt op på de ejendomsejere, der blev fritaget for grun d- skyld i første omgang d.v.s. allerede i forbindelse med økonomiudvalgets møde den 7. september 2011, blandt andet haller/idrætshaller, friskoler, skoler og institutioner (bilag 129). Der er ifølge oversigten tale om 11 forskellige sportspla d- ser og haller, ejet af forskellige idrætsforeninger, som er blevet fritaget for betaling af grundskyld. Kommunen har i en mail af 4. januar 2011 på forespørg - sel fra golfklubben oplyst, at de eneste idrætsforeni n- ger/ klubber, som ejer egne arealer - og som har søgt og i sin tid fået fritagelse for betaling af grundskyld, er de to golfklubber. Øvrige foreninger, som vi er vidende om - f.eks. boldklubber m.fl. - benytter faciliteter (arealer) ejet af kommunen - som pr. definition er fritaget for at skulle betale grundskyld til sig selv Kommunen har på telefonisk forespørgsel den 3. maj 2011 oplyst statsforvaltningen om, at det er korrekt, at de i oversigten (bilag 129) nævnte idrætsforeninger er fr i- taget for grundskyld, og at indholdet af mailen af 4. jan u- ar 2011 således ikke er retvisende, da der udover gol f- klubberne er andre idrætsforeninger, der ejer egne are a- ler, og som er blevet fritaget for grundskyld. Det er i sagsfremstillingen til økonomiudvalgets møder og den senere behandling i byrådet blandt andet anført, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger finder anvendelse i forbindelse med behandlingen, hvilket me d- fører, at sagerne skal behandles ens for de enkelte eje n- S I D E 5

6 domstyper, f.eks. skal alle spejderkorps have fritagelse, såfremt dette besluttes efter konkret ansøgning. Et byrådsmedlem har som begrundelse for at begære s a- gen optaget på byrådsmødet den 26. januar 2011 blandt henvist til, at der i forhold til golfklubberne er tale om en helt uacceptabel forskelsbehandling af idræts - og friluftslivet. Den erhvervsdrivende Fond Aabenraa Golfbane og Aabe n- raa Golfklub har i et brev af 5. januar 2011 stilet til me d- lemmerne af økonomiudvalget blandt andet gjort gælde n- de, at faktum er jo, at kommunens 2 golfklubber udbyder idræt på samme vilkår og måde som de øvrige fritagne foreninger Kommunen har i et standardhøringsbrev af 16. september 2010 oplyst, at kommunens økonomiudvalg i for bindelse med budgetforhandlingerne for har besluttet at undersøge mulighederne for at tilbagekalde de tidligere givne fritagelser og dermed ændre den hidtidige generelle praksis. Det hedder videre i høringen, som også er sendt til Den erhvervsdrivende Fond, at økonomiudvalgets overvejelse for at tilbagekalde fritagelsen er, at der f.eks. er tale om et brugerfinansieret område, at driften af sk o- len/institutionen i al væsentlighed er finansieret af ti l- skud fra det offentlige. Fritagelsen til go lfklubben er efter det oplyste givet adm i- nistrativt i Kommunen har i en standardafgørelse af 18. november 2010 oplyst, at høringsbrevet er indgået i økonomiudva l- gets behandling af sagen. I følge brevet har økonomiu d- valget herefter besluttet, at den tidligere givne fritagelse for ovennævnte ejendom tilbagekaldes, hvilket betyder, at der fra og med 1. januar 2011 skal betales grundskyld. Statsforvaltningens udtalelse : Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne ove r- holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes st y- relse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, som senest er ændret ved 1 i lov nr. 606 af 14. juni 2011). Det følger af bestemmelsen, at stat sforvaltningen påser kommunernes overholdelse af lovgivningen, d.v.s. såvel skreven som uskreven ret, herunder offentligretlige ret s- S I D E 6

7 grundsætninger som f.eks. grundsætningen om saglighed i forvaltningen og lighedsgrundsætningen. Det falder udenfor statsfo rvaltningens beføjelser at tage stilling til kommunerne s skønsudøvelse i det omfang skønnet er udøvet inden for de rammer, lovgivningen sæ t- ter, eller til spørgsmål om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse. 8 i lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2009 om kommunal ejendomsskat er sålydende: 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af: a) Skoler, hospitaler, sygehuse, instit utioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, bibliot eker under o f- fentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Frit a- gelsen kan dog alene om fatte den bebyggede grund, gårdsplads og have. b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik -, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der an vendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til f e- riekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hove dformål er at fremme børns eller unge menneskers friluft sliv. c) Ejendomme, der ejes af almenvelgøre nde stiftelser e l- ler andre instit utioner med almennyttigt form ål, og som anvendes t il institutionens formål. d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værket s indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskud s- kapit al - ifølge vedt ægtsm æssig bestemmelse udelu k- kende kan anvendes til værkets formål. Stk. 2. Såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fr it agelse for grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del. Stk Cirkulære nr. 80 af 31. marts 1962 om den kommunale ejendomsbeskatning og den amtskommunale grundskyld er i princippet stadig gældende og indeholder i afsnit IV - Fritagelse for kommunal grundskyld og ejendomsskyld - fortolkningsbidrag til forståelse af eje ndomsskattelovens 8. Sagen giver anledning til at tage stilling til følgende spørgsmål: S I D E 7

8 A. om kommunen har haft hjemmel til at tilbageka l- de sin tidligere meddelte fritagelse for betaling af ejendomsskat til golfklubben B. om kommunens afgørelser til gymnastik-, idrætsforeninger mv. harmonerer med lighedsgrundsæt ningen og retsgrundsætningen om saglighed i forval t- ningen Ad A. Ønsket om at tilbagekalde de tidligere fritagelser er i fø l- ge kommunens udtalelse, dels motiveret med behov for at harmonisere den praksis, der hidtil har været i de sammenlagte kommuner i forbindelse med kommunalreformen fra 1. januar 2007, dels med behov for effektiviseringstiltag med besparelser på samlet 3,8. mio. kr,, hvis samtlige fritagelser blev ophævet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til at tilbag e- kalde de tidligere meddelte fritagelser for betaling af grundskyld, er tæt forbundet med en vurdering af, om kommunen har adgang til at ændre sin hidtidige praksis på området. Ændring af administrativ praksis Muligheden for at ændre en administrativ praksis afhæ n- ger af hvilket regelsæt der gælder for det pågældende lovområde. Det antages således, at der er en lettere a d- gang til at ændre hidtidig praksis, når der er tale om e t område, hvor den pågældende lovgivning i større eller mindre omfang tildeler forvaltningen et skøn. Praksisændringer skal under alle omstændigheder være generelle og have en saglig begrundelse, hvortil kommer, at der skal gives de berørte borgere et rim eligt varsel til at omstille sig. Der henvises til Forvaltningsret, Almind e- lige Emner, Jens Garde m.fl., 5 udgave, 2009, side 141 ff. og Forvaltningsret, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., 2002, side 15. I følge 8, i ejendomsbeskatningsloven kan kommunen meddele hel eller delvis fritagelse for ejendomsskyld til forskellige kategorier af ejendomme. Det følger heraf, at ejere af de ejendomme, der er omfa t- tet af 8, ikke har noget retskrav på at få meddelt frit a- gelse for grundskyld, men at vurderingen - med respekt af de hensyn, der fremgår af lovteksten - i et vist omfang beror på et administrativt skøn. S I D E 8

9 Kommunen må derfor antages at kunne inddrage andre lovlige og saglige kriterier som betingelse for fritagelse for grundskyld. Kommunen har i høringsbrevet som kriterier for at tilbagekalde fritagelsen og dermed som argument for praksis - ændringen henvist til, at det kan være afgørende, om der er tale om et brugerfinansieret område eller om driften af skolen/ institutionen i al væsentlighed er finansieret af tilskud fra det offentlige. Grundskyldsfritagelse må i sig selv anses for udtryk for offentlig støtte. Der er som loven er formulere efter statsforvaltningens opfattelse ikke grund til at anse de opstillede kriterier for usaglige, da kriterierne samlet s et sigter på at nedbringe den offentlige støtte til grundejerne som et middel til at opnå besparelser på budgettet. Det er således i kommunalretlig praksis fast antaget, at kommunerne har en almindelig pligt til at handle forsva r- ligt med kommunens midler og ressourcer i det hele t a- get, og at økonomiske hensyn således lovligt kan indgå i forvaltningen skøn. Selv om det ikke er ganske klart, hvilken betydning spørgsmålet om brugerfinansiering kan have haft for ti l- bagekaldelsen af fritagelsen for de to golfk lubber, er det med kommunens henvisning til behovet for praksisharm o- nisering og effektiviseringstiltag ikke grundlag for at a n- tage, at kommunen ikke har haft adgang til at ændre sin praksis på området. Tilbagekaldelse af tidligere meddelte fritagelser Ejendomsbeskatningsloven indeholder ingen regler om adgangen til at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, der er truffet efter loven. Bedømmelsen af, om tilbagekaldelse kan ske, skal således foretages på grundlag af almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter. Der er tale om tilbagekaldelsesgrunde af forskellig vægt, hvor f.eks. hensynet til den offentlige økonomi og hens y- net til at sikre lighed og konsekvens i administrationen normalt ikke er tilstrækkelig tu ngtvejende til at kunne bære en tilbagekaldelse i forhold til adressaten. S I D E 9

10 Nye eller ændrede retlige forhold efter udstedelse af den oprindelige forvaltningsakt kan imidlertid under visse o m- stændigheder danne grundlag for en tilbagekaldelse. Ændrede ret lige forhold kan bestå i en praksisændring. Hvis forvaltningen ændrer praksis, herunder fortolkning s- praksis, vil det klare udgangspunkt være, at tilbagekalde l- se ikke i sig selv kan ske på dette grundlag. Baggrunden er blandt andet, at det ovenfor nævnte he nsyn til det o f- fentliges økonomi ikke er så tungtvejende, at det kan o p- veje hensynet til adressatens eller modtagerens berett i- gede forventninger. Spørgsmålet om tilbagekaldelse af forvaltningsakter o p- står i de fleste tilfælde ved konkrete forvaltningsakte r, hvor forholdet mellem myndighed og borger er afsluttet med en afgørelse. I andre tilfælde etableres der et løbende retsforhold me l- lem myndighed og borger, ofte i situationer, hvor der f.eks. sker overførsler af økonomiske midler eller anden offentlig støtte. Adgangen til at tilbagekalde forvaltningsakter, der vedr ø- rer et løbende retsforhold, er generelt videre end normalt, for så vidt at tilbagekaldelsen eller ændringen kun har virkning fra fremtiden. Er dette tilfældet, er indgrebet mindre, end hvis ændringen griber ind i et bestående fo r- hold, hvor indgrebet kan have en effekt, der minder om tilbagevirkende kraft. Der henvises til Forvaltningsret, Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., 5. udgave, 2009, side 501, 507f. og 523f. Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afg ø- relser om fritagelse for grundskyld, når der sættes li g- hedstegn mellem fritagelse og offentlig støtte, må anses for at være et løbende retsforhold mellem kommune n og de berørte ejendomsejere. Beslutningen om at tilbagekalde fritagelserne for grundskyld gælder kun for fremtiden, og må efter det foreli g- gende anses for at være sket med et rimeligt varsel gæ l- dende fra 1. januar Statsforvaltningen finder under disse omstændigheder i k- ke grundlag for at fastslå, at kommunen h ar handlet i strid med almindelige retsgrundsætninger om tilbageka l- delse af forvaltningsakter ved i sine afgørelser at lægge større vægt på kommunens økonomiske interesse i bu d- getbesparelser og harmonisering af praksis end grun d- ejernes forventninger om en uændret praksis. S I D E 10

11 Ad B. Efter 8, stk. 1, litra b, kan sports - og idrætsanlæg, d.v.s. også sports- og idrætspladser fritages for grun d- skyld dog kun, når anlægget tilhører gymnastik -, idræts-, og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. De til anlægget hørende bygninger fritages kun for så vidt angår grundværdien for lokaler, der direkte eller indirekte anvendes til idrætslige formål. Den del af grun d- værdien, der benyttes til restaurant eller lignende er ikke omfattet af fritagelse n. Kravet om lighed i forvaltningen s afgørelser beror først og fremmest på uskrevne retsgrundsætninger og har derfor særlig betydning, hvor de afgørelser, der skal træffes, ikke er normeret i loven, d.v.s. hvor de hensyn, der skal lægges til grund ved afg ørelserne, ikke fuldt ud er fastlagt i loven. Udgangspunkter er, at væsentligt lige forhold skal b e- handles ens. Problemet er imidlertid at få afklaret, om der er tale om ens sager. Lighedsgrundsætningen viser sig også ved, at der kan sti l- les krav om, at en forskelsbehandling, hvor der foreligger flere ens tilfælde, skal kunne begrundes sagligt. Der he n- vises til Forvaltningsret, Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., 5. udgave, 2009, side 214, og side samt Forvaltningsret, Hans Gammeltoft Hansen m. f l., 2002 side 341. Opregningen i 8, stk. 1, litra b, af idrætsforeninger og andre organisationer med samme formål synes umidde l- bart at indeholde en forudsætning om, at disse foreninger er stillet lige med hensyn til adgangen til at opnå frit a- gelse for betaling af grundskyld. Kommunen har efter det oplyste hidtil efter ansøgning fr i- taget alle idræts- og sportsforeninger. Når kommunen som led i en ændring af denne praksis fremover kun ønsker at tilgodese visse idrætsforeninger, d.v.s. de foreninger, der som nævnt er oplistet i komm u- nens oversigt af 27. august 2010, vil dette efter den a l- mindelige lighedsgrundsætning kræve, at kommunen for e- tager en vurdering af, hvilke kriterier der kan begrunde en sådan forskelsbehandling. Brevet af 18. november 2010, de r som nævnt har karakter af en standardafgørelse om tilbagekaldelse af den tidlig e- re fritagelse til golfklubben, indeholder, ligesom komm u- nens udtalelse til statsforvaltningen bilagt protokolu d- skrifter, ingen saglig begrundelse for eller forklaring på, S I D E 11

12 hvilke forhold eller kriterier der har været afgørende for sagens udfald. Afgørelsen opfylder således heller ikke fo r- valtningslovens krav til begrundelse, jf. forvaltningslovens 22 og 24. Statsforvaltningen har noteret sig, at kommunen i sin sagsfremstilling til møderne i økonomiudvalg og byråd har peget på, at sagerne skal behandles ens for de forskellige ejendomstyper, og at der i høringsbrevet er angiver 2 fo r- skellige forhold, som kan have betydning for beslutningen om tilbagekaldelse. Ingen af de nævnte forhold giver imidlertid nogen oply s- ning om, hvorvidt kommunen i sin afgørelse har inddraget kriterier, der sagligt kan begrunde, hvorfor de 2 golfklu b- ber behandles anderledes end ejere af de øvrige sport s- haller og idrætsanlæg. Kommunen har i sin udtal else oplyst, at golfsporten efter kommunens opfattelse er en idrætsgren på linje med a n- dre idrætsgrene som fodbold mv. Kommunen har videre bemærket, at kommune ikke har ti l- lagt det betydning, at fonden er organiset som et aktie - eller anpartsselskab, da sådanne selskaber efter lovgivningen ikke er undtaget for muligheden for at få fritagelse for betaling af grundskyld. Statsforvaltningen har noteret sig, at det af Velfærdsm i- nisteriets udtalelse af 10. oktober 2008 fremgår, at I n- denrigsministeriet senest den 13. marts 2001 har udtalt, at golfklubber er omfattet af ejendomsskattelovens 8, stk. 1, litra b, hvorefter der kan meddeles hel eller delvis fritagelse for grundskyld for sports- og idrætsforeninger. Under hensyn til, at kommunen ikke har tillagt s elskabsformen selvstændig betydning for sagens udfald, finder statsforvaltningen ikke grund til at forholde sig nærmere til de to skrivelser fra Velfærdsministeriet, der vedrører problemstillinger i forhold til golfklubbers organisering i selskabsform. Det er herefter statsforvaltningens opfattelse, at komm u- nen ikke har dokumenteret, at der ligger en saglig b e- grundelse til grund for kommunens beslutning om at fo r- skelsbehandle de to golfklubber i forhold til andre sports - og idrætsforeninger. Statsforvaltningen har ikke hermed taget stilling til, om der kan være en saglig begrundelse for, at de 2 golfklu b- ber ikke fritages for betaling af grundskyld. S I D E 12

13 Statsforvaltningen har anmodet kommunen om at oplyse, hvad den agter at foretage i sagen. I øvrigt: Aabenraa Kommune har modtaget kopi af dette brev. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforval t- ningens hjemmeside ( Med venlig hilsen Michael D. Pedersen kontorchef f /Ole Dupont fuldmægtig Rikke Hinrichsen fuldmægtig S I D E 13