Nr. 04 August Årgang 03 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING FOKUS PÅ ÆSTETIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 04 August Årgang 03 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING FOKUS PÅ ÆSTETIK"

Transkript

1 Nr. 04 August Årgang FOKUS PÅ ÆSTETIK

2 ÆSTETIKKENS NYTTEVÆRDI En gang imellem kunne man ønske sig, at folk, der kritiserer folkeoplysningens udbud af fag som porcelænsmaling og filmanalyse, forsøgte at se tingene i en lidt større sammenhæng. Men evigt og altid skal vi høre på, at disse hobbyprægede aktiviteter da umuligt kan have noget virkeligt oplysende formål, og at man derfor med god samvittighed kan fjerne støtten til den slags og koncentrere midlerne, så der blev flere penge til IT-undervisning, matematik og andre fag, der er mere åbenlyst erhvervsrettede. Kritikken bygger på den fejlagtige antagelse, at fag, der handler om at give mennesker mulighed for enten analytisk eller udøvende at beskæftige sig med æstetikkens verden, ikke betyder andet og mere for samfundet end den famøse rosin i pølseenden. Det betragtes som en ren luksus, at folk har mulighed for at analysere og fortolke Wagners værker og tegne stilleben på et aftenskolehold. Det ville være langt billigere og mere nyttigt, hvis folk sad derhjemme og læste Mandag Morgen eller politisk teori som selvstuderende. Holdningen har været fremherskende lige så længe, det moderne menneske har forsøgt at finde tid og rum til fordybelse i æstetikkens verden. Baumgarten havde knapt nok opfundet begrebet æstetik, før kunsten blev koblet op på oplysningstidens krav om rationalitet og nytteoptimering. Både Baumgarten og Kant kæmpede for at løsrive kunsten fra samfundets nyttekrav, men først med Friedrich Schiller får æstetikken sin egen plads som en uomgængelig forudsætning for det etiske. Men selv Schiller måtte undskylde sit ærinde, da han i 1793 indledte sine æstetiske breve: Er det ikke i det mindste utidigt at se sig om efter en lovbog for den æstetiske verden, når dog den moralske verdens anliggende i langt højere grad påkalder sig interessen, og når vor epokes begivenheder så eftertrykkeligt opfordrer den filosofiske undersøgelses ånd til at beskæftige sig med det mest fuldkomne af alle kunstværker, med skabelsen af en sand politiks frihed? [ ] Nytten er tidens store idol, som alle evner skal trælle for og alle talenter dyrke. På den grove vægt vejer kunstens åndelige fortjenester ikke til, og således frarøvet enhver opmuntring forsvinder den fra århundredets larmende marked. Pointen hos Schiller er imidlertid, at der er sammenhæng mellem det æstetiske og verden i øvrigt. Tanken blev senere styrket af blandt andre Frankfurterskolens folk og andre marxistiske tænkere. Men også vor egen tids pædagoger, tænkere og videnskabsfolk mener, at det, vi lærer gennem beskæftigelse med det æstetiske, er nyttigt i andre sammenhænge. Faktisk giver den æstetiske oplevelse og aktivitet os nogle af de kompetencer, vi skal bruge til at forstå og begå os i et samfund, hvor vi konstant bombarderes gennem alle sanser med budskaber, som de færreste af os har forudsætningerne for at fatte. Vi bliver f.eks. ikke født med forudsætningerne for at afkode mediernes agenda og manipulation med vore sanser. Det skal læres. Eller som Niels Lomholt formulerer det her i bladet: Det grundmateriale, der opfanges, og måden, det behandles på, er af stor betydning. Det er ikke nok, at synsnerverne fungerer, og at vi kan læse ordene i vores læsebøger. Vi er nødt til at lære, hvordan vi afkoder den kultur, vi lever i, og finder ud af, hvilke muligheder vi selv har for at komme til udtryk i en verden, der ikke kun er struktur og begreber, men også sanseindtryk og følelsesmæssige oplevelser. Og det lærer vi blandt andet ved at gå til jazzballet eller arkitektur og kunstforståelse i folkeoplysningen. Side 2

3 INDHOLD Side 4 Kampen om sjelen Ifølge Hansjörg Hohr er den æstetiske dannelse en af oplysningens centrale udfordringer, fordi kampen om menneskets sjæl udkæmpes i på formens område, i oplevelsernes verden. Vores evne til at afkode den kultur, vi lever i, er afgørende. Forsidetegning Claus Bigum Fokus på Folkeoplysning er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39E, 2. tv København V Redaktion: Formand Eva Møller (ansv.) Redaktør Marie Clemmesen Freelancejournalist Hans Stavnsager Sekretariatsleder Christel Schaldemose Konsulent Flemming Gjedde Henvendelse til redaktionen: Tlf DFS s politik er udtrykt i lederen og artikler, hvor det er direkte angivet. Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis DFS s synspunkter. Eftertryk og citat af artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet 25. juni Fokus på Folkeoplysning udkommer seks gange om året. Nr. 5, årg. 3 udkommer d. 4. oktober Deadline er 8. september. Oplag stk. ISSN nr Grafik og layout Lund & Mus, tlf.: Side 6 Side 9 Side 12 Side 15 Side 16 Det irriterende og ublu øje Kunstens radar er en nødvendig aktivitet i den vesterlandske kultur. Kunstens særegenhed eller almengyldighed, dens skønhed og brutalitet møder os hver dag og er en del af dannelsesprocessen. Niels Lomholt har set nærmere på torturbillederne fra Abu Ghraib og Olafur Eliassons The Weather Project. Tingenes moral Det gør ikke noget, det er ondt, bare det ikke er grimt! Torben Jørgensen kalder sig selv en gammel, mavesur etiker. Men har han en pointe, når han hævder, at moralen er blevet erstattet af æstetikken, der er nemmere og bekvemmere i en travl hverdag? På trods af rammerne De ydre rammer for folkeoplysningen er ofte tilfældige og mangelfulde. Men forestil jer, at æstetik og funktionalitet gik op i en højere enhed. Det kreatives relevans Arbejdet i en kreativ proces stiller de samme krav om personlige, bløde kvalifikationer, som der stilles på en arbejdsplads eller i et studieforløb. Kim Nielsen opfordrer folkeoplysningen til at udnytte sit potentiale for erhvervsrelevante læringsprocesser. Fremtidens Folkeoplysning Debatforløbet om fremtidens folkeoplysning er afsluttet, og nu gælder det om at formulere retningslinjerne for folkeoplysningen og Samrådet i de kommende år. Tryk CT Grafisk, tlf.: AUGUST 2004 Side 3

4 T E M A KAMPEN OM SJELEN AF HANSJÖRG HOHR DR. PHIL. PEDAGOGISK INSTITUTT NORGES TEKNISK-NATURVITENSKAPELIGE UNIVERSITET De vitale funksjoner ved det estetiske kan bli til en ødeleggende kraft, hvis de overlates til tilfeldighetens og særinteressers spill. Derfor er den estetiske dannelsen en av opplysningens sentrale utfordringer. Kampen om sjelen utkjempes i opplevelsesverden og på formens område. Det estetiske representerer en særskilt kunnskapsform og omfatter det, vi ennå ikke, ikke lenger eller prinsipielt ikke kan sette ord på. Eksempler på forhold, som unndrar seg begreper, er kompleksiteten i forholdet mellom to mennesker, atmosfæren i et rom eller flettverket av relasjoner, som knytter oss til et fellesskap. Hele dette vide og mangslungne kunnskapsområdet, der begreper ikke strekker til, vil jeg kalle opplevelsesverden. Vår kunnskap begrenser seg nemlig ikke til det, vi kan begripe. Bak vår begrepsverden åpner der seg den like livsviktige opplevelsesverden. Fordi opplevelsen involverer vår egen person på en grunnleggende måte, har vi lett for å overse, at opplevelsen også har et innhold, at den retter seg mot verden og dermed representerer kunnskap om den. Å OPPLEVE VERDEN MÅ LÆRES Å oppleve verden må læres på samme måte som å begripe den, og det ene er like vanskelig som det andre. Det er altså ikke slik, at begreper er mer avanserte, mer verdifulle og mer krevende enn våre opplevelser, skjønt det fins en lang tradisjon i vesterlandsk tenkning, som har satt likhetstegn mellom begreper og fornuft. Men, vil noen innvende, er det ikke slik, at opplevelser er bare noe, vi har, noe som er naturlig? Erfarer vi ikke ofte at noe er vanskelig å begripe, men når var det sist, vi syntes, det var vanskelig å oppleve? Det er nok riktig, at opplevelsene synes å komme til oss, uten at vi gjør noe fra eller til, og når de uteblir, merker vi det knapt. Opplevelsene er vanskelig å få øye på, fordi vi er omgitt av dem, de er luften, vi puster i, de er grunnen, vi går på, og de er ledestjernene for våre handlinger. Men de er ikke naturgitt og tvert imot resultat av en kontinuerlig kommunikasjon med våre medmennesker, om hvordan verdenen ser ut, og hvordan den kjennes. Enhver av oss legger ned et mer eller mindre stort arbeid for å holde opplevelsen ved like og for å utvikle den. Kommunikasjonen om opplevelsene skjer gjennom et bredt spekter av formspråk, gjennom det jeg vil kalle det estetiske. Vi er omgitt, og vi omgir oss av former, som kommuniserer. Vi innreder vår bopel i former, som forteller oss, at vi er velkomne. I våre valg av klær kommuniserer vi, hvem vi er eller ønsker å være, og hvilken sosial situasjon vi har tenkt å delta i. Vår hverdag er full av formavgjørelser. Mye av dem bygger på rutine, men ofte står vi også overfor sjeldne eller nye situasjoner, som krever refleksjon om form, og om hva vi ønsker å meddele. Begrep og opplevelse er altså to måter å erfare verden på, som utfyller og inspirerer hverandre. Hovedforskjellen mellom de to erfaringsformene er, at opplevelsen representerer kunnskapen om vårt forhold til verden, mens begrepet ser på verden løsrevet fra og uavhengig av oss. På samme måte som det diskursive språket er nødvendig for begrepsdannelsen, er formspråket nødvendig for opplevelsen. KUNST OG KUNNSKAP OM VERDEN De mest avanserte former for formspråkhandlinger, som regel utformet av profesjonelle utøvere, kaller vi kunst. Den er vårt fremste middel til å reflektere over, hva et godt liv er. Den gir plass til både eksistensielle refleksjoner, men skaper også den sanselige kunnskapen om verden. Noen kritiserer dette kunstsynet for å være elitær, fordi det opererer med et kvalitetskriterium og begrenser dens utøvelse til profesjonelle kunstnere Side 4

5 og dermed til en forholdsvis liten del av befolkningen. Men en slik kritikk treffer dårlig, fordi den rammer et hvilket som helst yrke. Også rørleggere utgjør en liten del av befolkningen og kan noe, de fleste andre ikke kan. Men ingen vil finne på å kritisere denne observasjonen for en elitær forståelse av håndverket. Like lite som eksistensen av et profesjonelt håndverk hindrer oss i å bli fingernemme og tilegne oss en rekke ferdigheter, som vi trenger for å mestre hverdagen, å lage mat, å strikke, å reparere sykkel, like lite hindrer kunsten oss i å tilegne oss en allsidig formkompetanse. Tvert imot. Jeg ønsker å dvele ved kunstens funksjon, fordi den klarest viser, hvorfor vi trenger form som medium og derfor også en tilsvarende formkompetanse. For meg som forsker av eventyr, er det nærliggende å bruke et eventyr fra H. C. Andersen som illustrasjon, nemlig Den lille havfrue. Vi kan lese fortellingen som en refleksjon over kjærlighetens mulighet i en verden, som er preget av motsetninger, sosialt, etnisk, religiøst og kjønnsmessig. Hva det koster å krysse grenser, erfarer den som skifter sosial klasse, kvinner som lever i menns verden, og innvandrere som flytter til en fremmed kultur. Havfruen kan i den fremmede verden i hvert fall bare bevege seg under store smerter, samtidig som hun har mistet sin taleevne. Dikteren skaper her en kontrast til folkeeventyret, hvor den rette heltinnen til slutt blir identifisert og får sin prins etter først å være trengt til side av en falsk heltinne. Men hos Andersen forblir den fremmede fremmed, den sanne heltinnen uoppdaget, og leseren må spørre seg, om det må være slik, og om den lille havfruen gjorde rett i å ofre sitt språk og påta seg lidelsene bare for å være nær sin elskede. ikke bare ta utgangspunkt i kunst, men bør også ta opp hverdagens erfaringer med form i stor bredde. Alternativet til den estetiske oppdragelsen er ikke bare en manglende evne til å oppleve, dvs. en kald og computeraktig intelligens, men også en manipulert opplevelse. For eksempel kan fanatisme og fundamentalisme forstås som et resultat av en forvrengt og forkrøplet opplevelsesverden. Det er kanskje nettopp i forførelsesmuligheten ved estetiske uttrykk, i ulike former for politisk eller religiøs estetisk propaganda, at en øyner formspråkets makt. De vitale funksjoner ved det estetiske kan bli til en ødeleggende kraft, hvis de overlates til tilfeldighetens og særinteressers spill. Derfor er den estetiske dannelsen en av opplysningens sentrale utfordringer. Kampen om sjelen utkjempes i opplevelsesverden og på formens område. DEN ESTETISKE OPDRAGELSEN En kan si, at kunsten rommer en refleksjon over menneskets forhold til verden, og det er også den estetiske oppdragelsens overordnede mål å utvikle denne refleksjonen. Men den estetiske oppdragelsen kan 04 AUGUST 2004 Side 5

6 T E M A DET IRRITERENDE OG UBLU ØJE AF NIELS LOMHOLT FORSTANDER KUNSTHØJSKOLEN PÅ ÆRØ Det er ikke nok, at politikeren, filosoffen og juristen diskuterer samfundets tilstand. Kunstens radar er en nødvendig aktivitet i den vesterlandske kultur. Det grundmateriale, der opfanges, og måden, det behandles på, er af stor betydning. Til dannelse og folkeoplysning hører kunsten. Dets rolle er ikke klart defineret, men indholdsmæssigt og historisk har kunsten altid spillet en meget stor rolle i civilisationernes udvikling og selvforståelse. Kunsten har deltaget i formningen og formidlingen af alle samfundets elementer, med fortielser, overdrivelser og den bløde strøm af almindeligheder. Kunsten har søgt mod sit eget, uafhængige ståsted, men er altid vendt tilbage til de besværlige filosofiske spørgsmål, har besunget tidens tilstand, eller som det irriterende og ublu øje der benævner diverse pinligheder. Kunstens radar er en nødvendig aktivitet i den vesterlandske kultur, det grundmateriale, der opfanges, og måden, det behandles på, er af stor betydning. Den kunstneriske funktion er mangfoldig og nødvendig. DET GIVNE OG DÆMONERNE To forskellige billeder har gjort sig bemærkede i den seneste tid: The Weather Project af Olafur Eliasson. En kæmpe sol på Tate Modern i London. En demonstration af vores æstetiske formåen. Et værk, der lægger sig i hjertet af vor selvforståelse om harmoni, teknisk formåen og kunstgenets triumf. Solbilledet er det givne, betingelsen for vort liv, slukkes den, slukkes vi. Det er stort, det er som at stå foran kernen, det er god og tryg kunst. Abu Ghraib. En række digitale snapshots fra et fængsel i Irak. Det første er kunst, det andet ligner noget, der er skabt som kunst, men det er en historie, der ikke vil gå væk. To meget forskellige oplevelser, om helhed og detalje, evighed og nu, tradition og trend, med vidt forskelligt indhold, det ene projekt taler om evigheden og det uforanderlige, det andet projekt om det ustabile, tilfældige og sårbare liv. Begge med temaer der er dybt forankret i den vesterlandske kultur. Begge er billeder og forestillinger, vi har beskæftiget os med siden kulturernes fødsel. De har begge en æstetisk overflade og et moralsk indhold, som hører modernismen til. Abu Ghraib er magtbilleder, dæmonerne fra dybet og de nederste lag. Side 6

7 Billederne falder indenfor den type, hvor rollerne er de velkendte: bøddel og offer. De findes i mange rituelle handlinger fra den danske marine til HA, variationer over nazi- og krimifilm med diverse situationer, hvor den gode betjent går over gevind i den gode sags tjeneste. Billederne med ydmygede fanger har været god propaganda siden det gamle Ægypten og er en fast bestanddel af vor fortælling. Kun i de mest naive og idealistiske fortællinger omgås Abu Ghraib virkeligheden og de forvirrende signaler, her holder man historierne rene, good guy, bad guy. Billederne er en udfordring, de er brutale og viser et uønsket aspekt af den vesterlandske kultur, men kan næppe overraske. Fortællingen om kulturens mange sider hører til hverdagens historier. Det er en interessant film, en film vi har behov for. Den kaster et lys ind bag facaden; hvad laver vores sønner og døtre, når de ikke sidder pænt ved bordet? Vi er interesseret i deres opvækst, uddannelse, foreningsliv etc. Bagefter går fangevogteren hjem til sin familie. Vi er 04 AUGUST 2004 Side 7

8 ikke overraskede, vi vidste det. Denne historie fortælles i et velkendt sprog, et interessant psykologisk plot. Det er den slags billede, der følger normerne for gode film. Fotografierne er spejlbilleder. Vi har selv instrueret og produceret denne film. Vor fortællings grundmateriale. Abu Ghraib fortæller om et system, hvor man ikke er helt klar over, hvor ordrerne kommer fra, de er skoleeksempler på at give sorteper videre. Billederne rammer os et kendt sted, de udfylder et forventet behov. De hører med til beskrivelsen af det vesterlandske samfund, de er en del af vor billedhunger. Abu Ghraib kaster lys over mediekrigen, hvem der bestemmer, hvilke billeder og informationer vi skal se, og hvad vi IKKE skal se. Ingen forestiller sig en clean krig uden tab, lemlæstelser, fejltagelser og brutale metoder. Der er indlysende svar på bilbomber og snigmord, men hvorledes disse svar udformes, holdes der tæt om. Abu Ghraib er et hovsa. Abu Ghraib tilhører jungle-ursuppen og lever som realitet og fantasi i de flestes bevidsthed. Fotografierne er ikke produceret som kunst, men de ligner til forveksling det moderne iscenesatte kunstfotografi. De er æstetiske i farve og komposition, de er gode filmbilleder, de ville være et scoop for enhver instruktør. CHECK AND BALANCE Det ville være rart at kunne placere kunstens rolle i denne større dannelsessammenhæng. Kunsten er lidt svær, den skifter konstant retning, er anarkistisk og ulogisk, det er en sær fætter i dannelsesbilledet. Man ved aldrig helt, hvor man har den, og derfor lades den tit ude af betragtning. Der er ingen tvivl om, at for megen bogholderi giver et tørt og ureflekteret samfund. Der er behov for kunstens overraskende træk og indfaldsvinkler, ligeså vel som den virkelighed Abu Ghraib lægger på bordet er et underligt foster sammensat af helt almindelige og let forståelige elementer, det er blot sammensætningen, der kaster grus i maskineriet. Dannelse er formet af århundreders praksis. I Siena, Palazzo Pubblico, har Lorenzetti brødrene malet allegorien om den gode og den dårlige regering , mere pædagogisk kan historien om dannelse ikke fortælles. Her er konsekvenserne af den gode og den dårlige opførsel skåret ud i pap. Det står klart, at det gode ikke kommer af sig selv, det skal formes. Men af hvad, det er spørgsmålet. Abu Ghraib er en af den slags historier der nødvendiggør en konstant check and balance i det demokratiske system. I det lys skal billederne diskuteres og analyseres, de politiske, sociale og psykologiske tilstande skal vendes og drejes. Hvordan behandler vi kriminelle og udstødte? Et samfund kan måles ved måden, hvorpå det behandler sine dårligst stedte. Billederne er et levende bevis på nødvendigheden af en konstant diskussion af problemet, hvor end det opstår. Men det er ikke nok at overlade denne diskussion til politikeren, filosoffen, eller juristen, kunsten har til alle tider haft nogle meget seriøse bud i denne diskussion. Nu er kunsten ikke blot et saligt svar, der har tendens til at gå i selvsving. Kunsten kræver som alle andre fag, lange seriøse overvejelser. Æstetik kan gøre blind, billedet, dets overflade og indhold dækker for meningen. Formerne får første prioritet, og man ignorere forhold som f.eks. Abu Ghraib. Kunsten er ikke et naturligt sandhedsvidne, men den har potentiale til de store fortællinger og ikoner. Diskussionen skal ikke kun føres i det sproglige univers med en teoretisk distance, bøger, rapporter og aviser. Diskussionen skal ligge i det visuelle univers, hvor den fysiske reference er langt mere nærværende og paradokserne er synlige. Kunsten skal fører denne diskussion. Abu Ghraib er kunstens grundmateriale. Fotorapporterne fra fængslet i Abu Ghraib er vort blik, som ikke lader sig stoppe. Blikket kører ikke fast, det søger konstant og giver stof til vurderingen af tingenes tilstand. Dannelsesaspektet i den æstetiske oplevelse og aktivitet ligger i konfrontation med solen i The Weather Project og Abu Ghraib og hele den forståelsesramme, de repræsenterer. Side 8

9 T E M A TINGENES MORAL AF TORBEN JØRGENSEN ÆLDRE MAVESUR ETIKER OG HØJSKOLEMAND NU SKOLELEDER PÅ KASSEBØLLE FRISKOLE Lad gå, at en præst fornægter Gud, så længe han ser pæn ud altså præsten. Men skulle han en dag, mod forventning, meddele, at han aldrig har sat sine ben i et byggemarked eller købt gaver i Hennes & Mauritz, ryger hans troværdighed endeligt. Æstetikken har erstattet moralen, og Kants læresætning: Du skal handle således, at din handling kan være en regel for alle mennesker har fået en helt ny betydning. Hold da helt kæft, hvor er der mange TV programmer om boligindretning, havedyrkning og skønhedspleje. Det er for meget! Det er ikke længere betydningsfuldt, hvad folk laver og gør, men hvordan de ser ud, bor og hvordan de indretter deres have. Din personlighed udtrykkes ikke længere gennem dine handlinger, men gennem din smag. Smag er det bedste, man kan have, det er naturligvis bedst med god smag, men næstbedst er dårlig smag. Det eneste helt uacceptable er ingen smag. Smag, smag, smag. Et menneske uden smag er et menneske uden eksistens, uden berettigelse for vores offentlige interesse. Forestil dig et menneske, der droppede smagen og udelukkende levede et etisk liv i stadig søgen efter de rigtige handlinger, men helt uden interesse for æstetikken uden blik for tingenes skønhed eller funktion. Hvordan skildre hende i Se og Hør, Bo Bedre eller Søren Ryes populære programmer? Det kan man ikke, og derfor synker disse mennesker ned i en eksistensfornægtende anonymitet. Det er forbandet svært at tage billeder af god opførsel så er det langt nemmere med et fikst reolsystem, et smukt blomsterbed eller en flot frisure. Søren Rye tror, han fortæller historier det gør han ikke; han viser bare pæne billeder. Det er da rigtigt, at han laver udsendelser om mennesker, livsformer på aftægt og forsvindende miljøer. Men altid æstetisk altid dvælende ved haveejerens fixpunkt det smukke. TVIVL ELLER UHØVLET TRØST Kom an alle I studieværter i boligprogrammer, haveprogrammer og skønhedsprogrammer: Lav en udsendelse om menneskers handlinger overfor hinanden. Men det gør I ikke, for moralen er blevet erstattet af æstetikken den er nemmere og bekvemmere og indeholder ingen grimme dilemmaer, som moral altid gør. I æstetikken er der en indlysende rigtig løsning. Det er der aldrig i menneskeligt samvær, i moral; der er der altid fortolkning, tvivl og mangfoldighed. Derfor er moral ikke længere moderne. Det er jo ikke engang TVs skyld, men vores egen. Vi orker ikke at se det. Så hellere gå i Silvan efter 20 meter uhøvlet trøst eller 10 liter træbeskyttende syndsforladelse. I TV udsendelsen, hvor eksperten indretter en bolig, uden at ejeren er med, ser man af og til en ærlig deltager, der bliver skuffet ved synet af resultatet af designerens hærgen: Hvor er min fars sofabord, som betød så meget for mig, fordi det var min fars, og mindede mig om ham. Det er smidt ud eller malet over af den berømte indretningsekspert. Der er kun en måde at undgå ham på: luk ham ikke ind i dit hjem eller dit liv! Den nye herskende smagselite er meget bred. Al smag er god smag, også den dårlige. For god smag kan nemlig også være det grimme bare den er æstetisk bestemt, og det er grimhed lige såvel som skønhed. Punkeren er nøjagtig lige så skønhedsfikseret som småborgeren på Frederiksberg. Det, der betyder noget, er tingene og deres udseende, det er ikke længere handlingerne. Fortsættes AUGUST 2004 Side 9

10 Den nye smagsterror har nogle enkle regler der er til at huske: Du skal have smag Den skal være gennemført i hele dit liv fra mad til fodtøj Den skal få dig til at tilhøre en ikke for stor gruppe Du skal kunne tale meget om den Dens regler skal være klart formulerede, men svært forståelige Den skal stå i modsætning til mindst en anden smag, gerne flere Du skal kunne købe dig til den, billigt eller dyrt, Den skal kunne reproduceres, ellers er det ikke længere smag men kunst Den nye smagsdille er markedsorienteret, og ikke som i 70 erne individuel og hjemmelavet. Den har accepteret markedet, og er blevet en del af markedet. At handle har altid sprogligt haft en dobbelt betydning: at købe ind og at gøre noget. Nu er det igen kommet til at betyde det samme. Kants gamle etiske læresætning: Du skal handle således at din handling kan være en regel for alle mennesker får unægtelig en anden betydning når handle betyder købe ind, og ikke gøre noget. Handel har erstattet handling, og dermed har æstetik erstattet moral. Byggemarkedet og genbrugsbutikkerne er den egentlige danske folkekirke her mødes vi og ritualiserer vores liv. Silvan er Gud! for nu ikke at lade Hennes og Mautitz få hele himmeriget. Det skulle ikke undre mig, om man ville kunne se følgende scene på gaden: En uskyldig forbipasserende bliver overfaldet af to bøller, og 20 mennesker ser på. En enkelt sikkert ældre dame skriger til de 20 tilskuere: Det er på tide at handle! Hvorpå de alle nikker, og går ind i Netto. Lad gå at en præst fornægter Gud, så længe han ryger pibe og ser pæn ud! Altså præsten. Skulle han en dag mod forventning meddele, at han aldrig har sat sine ben i et byggemarked eller købt gaver i Hennes og Mauritz, så ryger hans troværdighed endeligt. DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER Hvad kendetegner egentligt et ordentligt samfund: dets evne til at skelne mellem ondt og godt eller dets evne til at skelne mellem grimt og smukt? Ja, i den bedste af alle verdener ville man nok tænke, at de to ting hænger sammen. Hos et rigtigt oplysningsmenneske vil det være to sider af samme sag: øget indsigt i de fælles værdier og tankesæt vil føre til højere og højere standard inden for både moral og æstetik. Ideen er at hvis vi bliver ved med at fortælle folk om det gode og det onde, med masser af eksempler fra historie og nutid, vil de vælge det gode det onde vil så at sige afsløre sig selv. Den, der har hørt om Hitlers grusomheder, vil selv gå en anden vej, og den, der har lidt under ondskab, vil selv vælge godhed. At lære er at ville befri sin ensomhed skrev Halfdan Rasmussen til AOF. Kundskab er at danne samfund, og mere kundskab og mere indsigt fører til bedre samfund. Halfdan var en god oplysningsdansker. Side 10

11 Og samtidig ville oplysningen og høj moral også føre til smukkere samfund. Et menneske, der har det godt, vil søge skønheden og også være i stand til at udtrykke den. Skønhed og godhed ville på den måde være to sider af samme sag. Det skønne og det gode følges ad, og det onde finder altid sammen med det grimme. Man ville kunne sige: DDR var naturligvis lortebrunt og grimt, Paris er naturligvis farverig og smuk. Det er jo også ret bekvemt, når man kan kende det gode på dets gode udsende og det onde på dets grimhed. Men så enkelt er det ikke! Og den, der tror det, er med til at spolere den sidste rest af anstændighed i verden. Arkitekten Poul Henningsen PH så selv dobbeltheden i sit eget virke, dels som æstet, der lavede lamper og smukke, funktionelle ting, og dels som samfundsrevser. Han gjorde det moderne at være arkitekt og samfundsbevidst på samme tid; hvad vi har måttet trækkes med siden; alle disse samfundsbevidste arkitekter, der ikke har kunnet lave et hus uden at ville reformere mennesket inden i det. Tænk hvis cykelsmede havde fået samme ide. PH så også det selvmodsigende i det. Han udtrykte det sådan: Dårlig smag findes ikke, kun god smag, og den er dårlig! Alligevel har danskere hans lampe hængende den lyser ikke ordentlig og bruger alt for meget strøm, men er et dyrt signal om, at den, der sidder under den, har smag! Jeg ved det, for denne artikel er skrevet i lyset fra den. Men PH og hans lige, gjorde os dog den tjeneste, at adskille æstetikken og moralen på den led, at de ønskede en funktionel æstetik for at kunne tjene mennesket bedst muligt. En moralsk tanke. I modsætning til nutidens æsteter, forestillede de sig, at deres æstetik og funktionalitet skulle gøre vores tilværelse bedre og vores samfund til et bedre samfund. At de var naive er én ting, de havde dog i det mindste et højere mål end bare at lave pæne ting. INGEN SPRÆKKER I PLAKATSØJLEN Nutidens æsteter arbejder udelukkende ud fra distingverende kriterier: det du har, køber, tager på, skal først og fremmest distingvere adskille dig fra de andre. Hvor tidligere tiders æsteter har villet samle mennesker, kvalificere fællesskaber og lette vores liv, vil nutidens æsteter blot tilfredsstille vores trang til at være noget særligt. Den franske sociolog Bourdieu taler om, at smagen har suppleret pengene som kapitalbegreb i vores økonomiske teorier. Du kan have kapital, ikke kun i kraft af penge, men ligeså vel i kraft i at have god smag. Du kan altså være æstetisk velhavende, men økonomisk fattig og omvendt. Eller det værste: æstetisk og økonomisk fattig. Eller det sjoveste: både æstetisk og økonomisk rig! Men hvor Bourdieu i 70 erne blot konstaterede, at æstetikken supplerer kapitalen i vores higen efter at være noget så har den i nutiden simpelthen fortrængt moralen. Skidt med hvor mange penge du ejer, skidt med hvordan du taler til andre eller opfører dig blot du viser dig frem med smag! Og så? som er den moderne ligegyldigheds mantra. En ældre mavesur etiker har talt. Eller gryntet. Rønnebærene er sure, Armaniskjorterne for dyre og pænt hår ikke længere aktuelt. Eller også er det selve livet, der stadig er for dyrebart og trænger sig på i sin ubegribelige vælde og mangfoldighed, menneskeligheden med dens tvetydighed og hårde krav og selve den vidunderlige verden, der står uden for butikkens ruder og får os til at overveje, hvem der er lukket inde, og hvem der er lukket ude. For mange år siden mødte jeg en mand, der havde fattet problemet. Det var en lørdag nat, eller snarere søndag morgen. Det var på rådhuspladsen i København. Jeg stod og ventede på en natbus. En fuld mand gik rundt og rundt om en plakatsøjle fyldt med reklamer, og mens han med hænderne ledte efter en lille sprække i søjlens overflade, blev han mere og mere fortvivlet. Og da han stadig ikke kunne finde en sprække i plakatsøjlen råbte han desperat: Luk mig ud!!! 01 FEBRUAR 2004 Side 11

12 T E M A PÅ TRODS AF RAMMERNE AF HANS STAVNSAGER JOURNALIST DGI-byen er ikke det eneste eksempel på, at idrætten får både flotte og funktionelle faciliteter. Men hvad med folkeoplysningen... Side 12

13 Folkeoplysningen skal ikke kun tale om æstetik den skal også være æstetisk. Det kræver imidlertid, at der bliver sat mere fokus på de ydre rammer for de folkeoplysende aktiviteter. Det er efterhånden en del år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med aftenskolens verden. Jeg havde meldt mig til et drama-hold og havde fået besked på at møde op på den lokale folkeskole en aften, hvor holdet ville starte op. En aften i oktober var det vist. Findes der noget mere trist end en øde kommuneskole fra 50 erne en blæsende oktoberaften? Gangene var øde og kun halvvejs oplyste. Dørene stod og peb i vinden. Og i klasselokalet var det neonbelysningen og det grå linoleum, der sprang i øjnene i hvert fald efter at vi havde fået flyttet de ramponerede stole og borde ud til siden, så vi fik lidt gulvplads at arbejde på. På trods af omgivelserne fik vi alligevel en rigtig god oplevelse ud af vinterens undervisning. Men det var netop på trods. Og sådan er det desværre fortsat for store dele af folkeoplysningen: At man sikrer succesen på grund af indholdet og på trods af omgivelserne og de ydre rammer. DE HISTORISKE EKSEMPLER Der er derfor god grund til at beskæftige sig med æstetik indenfor den folkeoplysende verden. Ikke kun som et teoretisk begreb, der indgår i undervisningen i primært de kunstneriske fag. Men som et praktisk begreb, der ved at blive konkretiseret f.eks. i de omgivelser, der omgiver folkeoplysningen, kan være med til at give folkeoplysningen et kvalitativt løft. Det er ikke noget nyt. Tværtimod brugte den tidlige folkeoplysning mange kræfter på at skabe rum og rammer for sin virksomhed. En række af højskolerne byggede smukke sale, der både kunne (og kan) bruges til fysisk udfoldelse, til foredrag osv., længe før et begreb som multifunktionalitet blev moderne. Og store dele af foreningslivet, der som bekendt er knyttet tæt sammen med folkeoplysningen i den danske tradition, indviede man den ene forsamlingsbygning efter den anden, der både var funktionel, og hvor der også var plads til arkitektur og udsmykning, der signalerede noget om historien og værdigrundlaget i den pågældende forening. Et godt eksempel på dette er Arbejdermuseets Festsal, der for mere end 100 år siden blev taget i brug som samlingsstedet for arbejderbevægelsen i København. Det er imidlertid svært at finde folkeoplysende byggeri fra de seneste årtier, som man kan henvise til som positive eksempler. Først og fremmest fordi folkeoplysningen i høj grad er blevet en sekundær aktivitet, der må finde sig i at få stillet lokaler til rådighed, som i bund og grund er bygget og indrettet til andre aktiviteter. Store dele af folkeoplysningen er blevet hjemløs og må tage til takke med de offentlige lokaler, de nu engang kan få stillet til rådighed. Og det betyder igen, at man har mistet kontrollen over den æstetiske dimension i sin virksomhed og er blevet tvunget til at lave folkeoplysning på trods af omgivelserne. LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Det er imidlertid ikke alle dele af forenings- og fritidslivet, der har været igennem denne udvikling. Indenfor idrætsområdet er både omfanget og kvaliteten af faciliteterne steget væsentligt igennem efterhånden mange år. Indtil 1980 erne handlede det først og fremmest om kvantitet hver enkelt landsby skulle have sin egen hal, så der kunne spilles håndbold, badminton osv. året rundt. Men i de seneste årtier er kvaliteten også delvist kommet med. En af de vigtigste drivkræfter i denne udvikling har været Lokale- og Anlægsfonden, der blev oprettet i Fonden er finansieret af tipsmidler og giver støtte til byggeri indenfor primært idrætsområdet, men andre aktiviteter som f.eks. spejdere, friluftsliv 04 AUGUST 2004 Side 13

14 mv. kan også få støtte. Fonden fokuserer imidlertid ikke kun på at skabe flere faciliteter man har også lige siden starten arbejdet med ikke mindst arkitektonisk kvalitet. Vi ser det ikke som vores formål at få banket så mange 40 x 20 meter haller op som muligt over hele landet, forklarer Claus Bøje, der er udviklingschef hos Lokale- og Anlægsfonden. Det vi bl.a. lægger vægt på, når vi skal prioritere, om vi vil støtte et byggeri, er samspillet mellem det funktionelle og det æstetiske repræsenteret ved den arkitektoniske kvalitet. I virkeligheden hænger de to ting tæt sammen. Kvaliteten af aktiviteten afhænger jo også af den æstetik, der omgiver den. Æstetikken refererer til det, vi sanser. Hvis vi befinder os i et lokale med behageligt lys, en god akustik, smukke og harmoniske dimensioner, afstemte farver osv., så betyder det noget for vores kreativitet og vores motivation. Claus Bøje peger imidlertid også på, at æstetik ikke er noget stationært eller entydigt begreb. Hver form for aktivitet har sin egen form for æstetik, som understøtter og spiller sammen med aktiviteten. Som ung var jeg tit tilskuer til boksekampe, forklarer Claus Bøje. Og der var en fantastisk æstetik i den mørke hal og lyset, der koncentrerede sig om bokseringen. Al opmærksomhed blev fokuseret på et bestemt sted med intens udstråling, og derfor virkede det også næsten forkert, når baggrundslyset blev tændt bagefter, og man kunne konstatere, at det bare var en gammel og slidt idrætshal, man opholdt sig i. Man kan påstå, at en aktivitet i sig selv kan være så engagerende, at kravene til arkitekturen nedprioriteres, fortsætter Claus Bøje. Det er mange idrætshallers skæbne, og det er synd, for selv om man spiller håndbold eller badminton, har rummets æstetik stor betydning for ens velbefindende. Særligt tydeligt bliver det, hvis den samme hal f.eks. skal bruges til et foredrag eller en koncert. Så er der brug for nogle omgivelser, der kan holde til at blive kigget på. Det er også derfor, at vores kirker er nogle af de smukkeste rum, vi overhovedet har både arkitektonisk og i forhold til udsmykningen. Ikke fordi de skal bortlede opmærksomheden fra det væsentlige fra det religiøse ritual og indholdet. Tværtimod stemmer rummet sindet, og fordi det understøtter og spiller sammen med det indholdsmæssige, giver det en ekstra dimension til deltagernes oplevelse. I de byggerier, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet i de seneste 10 år, er der mange eksempler på, hvordan det æstetiske giver aktiviteterne en ekstra dimension. Et enkelt og meget smukt eksempel er svømmehallen i Nuuk, forklarer Claus Bøje. Den er bygget lidt udenfor byen i et fjeldområde, og i stedet for at bygge en traditionel svømmehal med murstens- eller betonvægge byggede man en meget let bygning, hvor store dele af væggene består af glaspartier. Det betyder, at man har frit udsyn til omgivelserne udenfor også når man svømmer og det giver en helt særlig oplevelse, at man nærmest svømmer rundt midt i den grønlandske natur. EN NY FOLKEOPLYSENDE ÆSTETIK? Lokale- og Anlægsfondens virkefelt er via lovgivningen begrænset. Den dækker således ikke den traditionelle folkeoplysning som f.eks. aftenskoler, højskoler, efterskoler mv. Det er åbenbart den fremherskende politiske opfattelse, at disse aktivitetsområder ikke på samme vis som idrætten har behov for nye faciliteter, hvor der kan eksperimenteres med at få det funktionelle og det æstetiske til at gå op i en højere enhed. Det er ærgerligt. Men det nytter ikke noget at placere hele ansvaret for denne prioritering på de politiske skuldre. Folkeoplysningen må også se på sig selv med kritiske øjne. Er vi gode nok til at tænke æstetikken med i vores aktiviteter? Bruger vi de rammer, vi trods alt har, godt nok? Og hvis det nu skulle lykkes at overtale nogen med en stor pengetank til at prioritere nye faciliteter til folkeoplysningen, har vi så nogen idé om, hvordan de skulle se ud for at kunne rumme og udvikle folkeoplysningen i fremtiden? Side 14

15 T E M A Det kreatives relevans KOMMENTAR AF KIM NIELSEN TIDL. FORMAND FOR FORENINGEN AF DAGHØJSKOLER NU DIREKTØR I LÆRINGSVIRKSOMHEDEN LEARNINGLINK Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det ligger i tiden, særligt de unge kræver det. Dit arbejde skal være personligt udfordrende, du skal tages alvorligt som den ener, du er, og der skal være plads til kreativitet og indflydelse på egen arbejdshverdag. Samtidig skal dit arbejde tilpasses til dit privatliv. Når det er på plads, arbejder du til gengæld langt flere timer, end du for løn for! Sådan er virkeligheden på mange virksomheder i dag, og mange både offentlige og private virksomhedsledere oplever det som en voksende udfordring at honorere disse krav. Men kravene bliver ikke anfægtede. Samme kvaliteter og indhold passer på en beskrivelse af arbejdsprocesserne indenfor de æstetiske fag i folkeoplysningen, men nu stilles der pludselig spørgsmål ved relevansen og berettigelsen: Er det rimeligt, at der bruges skattekroner på at nogle af landets borgere arbejder med kreative fag, samtidig med at hjemmeplejen bliver forsømt? Skal de unge ikke tage en kompetencegivende uddannelse i stedet for et sabbatår på højskole? Skal de arbejdsløse og sygemeldte ikke bare direkte ud i arbejdsafprøvning på virksomhederne, for et daghøjskoleforløb forlænger jo bare ledighedsperioden? Folkeoplysningens udfordring er at svare på ovenstående spørgsmål for kan folkeoplysningen ikke det, er der måske noget om snakken! Efter min mening er folkeoplysningen alt for ydmyg og tavs, og det kan den ikke holde til. Først og fremmest er det vigtigt, at deltagerne i folkeoplysningen ved, hvad de lærer. At de ved, at arbejdet i en kreativ proces stiller de samme krav om personlige, bløde kvalifikationer, som der stilles på en arbejdsplads eller i et studieforløb. Først kræves teoretisk kendskab til materialets fysiske egenskaber. Dernæst skal der opøves færdigheder med de redskaber, der skal avendes i arbejdsprocessen. Så skal der produceres, eksperimenteres, øves, samles erfaringer, indhentes flere informationer. For at få succes kræves vedholdenhed, evnen til at planlægge og gennemføre et forløb, evnen til at kunne kommunikere for at få del i andres erfaringer og viden, evnen til at samarbejde listen er lang og analog med det, der kræves for at kunne magte at arbejde i f.eks. selvstyrende teams og magte indflydelsen på egen arbejdssituation. Og det er der mange, der ikke magter i dag. De kan lære det og træne det gennem folkeoplysningen. Men det er folkeoplysningen, der skal sælge sig selv i den brede offentlige debat, for der er ikke andre der gør det for dem! Når så folkeoplysningen har sagt det så højt, at alle kan høre det, at folkeoplysningen også handler om at arbejde med disse erhvervsrelevante læringsprocesser, så er det vigtigt i virkeligheden også at gøre det. Det er vigtigt, at folkeoplysningen også selv forholder sig til disse tilskudsafkastende samfundskrav og tilrettelægger læringen efter at skabe effekt i praksis. For det er når alt kommer til alt effekten i praksis, der er afgørende for folkeoplysningens fremtidige virke. 01 FEBRUAR 2004 Side 15

16 POSTBESØRGET BLAD KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE Fremtidens Folkeoplysning Af Christel Schaldemose, sekretariatsleder, Dansk Folkeoplysnings Samråd Samrådet afholdt den 2. juni en konference som afslutning på debatforløbet om fremtidens folkeoplysning. Konferencen var velbesøgt, og resultatet var en stor opbakning til at forsætte arbejdet med at udmønte debatten i nogle beslutninger. På konferencen identificerede deltagerne, med hjælp fra Christine Antorini, fem grundlæggende værdier for folkeoplysningen. Værdierne skal være de bærende for folkeoplysningen og skal være uforanderlige i en ellers foranderlig verden. De er den kerne, der definerer folkeoplysningen uafhængigt af tid og sted. De fem værdier blev ikke fuldt og færdigt formuleret, men der var enighed om, at det var disse, der skulle danne grundlaget for folkeoplysningen. Folkeoplysningen er værdibaseret og værdibåret. Det betyder i praksis, at det er folkeoplysningens værdisæt, der er drivkraften i folkeoplysningens virksomhed. Folkeoplysningens fem grundværdier 1. Plads til alle. Folkeoplysningen er åben for alle, et mødested på tværs af alle skel, og der kræves ikke formelle kvalifikationer for at kunne deltage. 2. Fordybelse. Folkeoplysningen giver tid og rum til fordybelse i en ellers stresset hverdag og tilværelse. Folkeoplysningen gør klog af lyst. 3. Demokrati. Folkeoplysningen motiverer til og udøver demokrati i ordets bredeste forstand, og bidrager derfor også direkte til at sikre og udvikle det danske folkestyre. 4. Selvorganisering. Folkeoplysningen bygger på, at det er deltagerne, der i samarbejde med hinanden tager ansvaret for at skabe og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. 5. Det hele menneske. Folkeoplysningen tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov frem for systemets. NY LEDER AF MS' INTER- NATIONALE AFDELING Bente Topsøe-Jensen tiltrådte som ny leder af Mellemfolkeligt Samvirkes internationale afdeling den 1. juli Tidligere har Topsøe- Jensen bl.a. arbejdet som chefrådgiver for Danida i Mozambique, landekoordinator for Ibis i Mozambique og konsulent for Cowi. Ud over at indkredse værdierne, diskuterede deltagerne også, hvad DFS skal gøre i fremtiden. Konferencen udtrykte stor opbakning til, at DFS i fremtiden skal bygge på især tre elementer: En Proaktiv lobbyvirksomhed for folkeoplysningen i bred forstand på baggrund af det fælles værdisæt. Skabe rammer for netværk for folkeoplysningens organisationer som skal sikre erfaringsudveksling, idéudvikling, samarbejde, bedre udnyttelse af ressourcer etc. til gavn for hele folkeoplysningen Styrke udviklingsarbejdet. Udvikle nye ideer, metoder og arbejdsformer, indsamle viden om og dokumentere den folkeoplysende virksomhed. Bestyrelsen arbejder nu videre med formuleringerne og ideerne. I efteråret afholdes der et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor arbejdet med Fremtidens Folkeoplysning gøres konkret. På mødet skal der vedtages et politikpapir, der udstikker retningslinierne for Samrådets virksomhed i de kommende år. Der vil også komme forslag til, hvordan Samrådets formålsparagraf i vedtægterne kan moderniseres og fremtidssikres. Alt sammen beslutninger, som udspringer af debatten om Fremtidens Folkeoplysning. Side 16

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759

3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759 1 3. søndag efter trinitatis, den 21. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Jesper Stange Tekst: (Es 57,15-19) Luk 15,1-10 Salmer: 5, 434, 493, 492 292, 475, 759 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26 1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere