Nr. 04 August Årgang 03 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING FOKUS PÅ ÆSTETIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 04 August Årgang 03 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING FOKUS PÅ ÆSTETIK"

Transkript

1 Nr. 04 August Årgang FOKUS PÅ ÆSTETIK

2 ÆSTETIKKENS NYTTEVÆRDI En gang imellem kunne man ønske sig, at folk, der kritiserer folkeoplysningens udbud af fag som porcelænsmaling og filmanalyse, forsøgte at se tingene i en lidt større sammenhæng. Men evigt og altid skal vi høre på, at disse hobbyprægede aktiviteter da umuligt kan have noget virkeligt oplysende formål, og at man derfor med god samvittighed kan fjerne støtten til den slags og koncentrere midlerne, så der blev flere penge til IT-undervisning, matematik og andre fag, der er mere åbenlyst erhvervsrettede. Kritikken bygger på den fejlagtige antagelse, at fag, der handler om at give mennesker mulighed for enten analytisk eller udøvende at beskæftige sig med æstetikkens verden, ikke betyder andet og mere for samfundet end den famøse rosin i pølseenden. Det betragtes som en ren luksus, at folk har mulighed for at analysere og fortolke Wagners værker og tegne stilleben på et aftenskolehold. Det ville være langt billigere og mere nyttigt, hvis folk sad derhjemme og læste Mandag Morgen eller politisk teori som selvstuderende. Holdningen har været fremherskende lige så længe, det moderne menneske har forsøgt at finde tid og rum til fordybelse i æstetikkens verden. Baumgarten havde knapt nok opfundet begrebet æstetik, før kunsten blev koblet op på oplysningstidens krav om rationalitet og nytteoptimering. Både Baumgarten og Kant kæmpede for at løsrive kunsten fra samfundets nyttekrav, men først med Friedrich Schiller får æstetikken sin egen plads som en uomgængelig forudsætning for det etiske. Men selv Schiller måtte undskylde sit ærinde, da han i 1793 indledte sine æstetiske breve: Er det ikke i det mindste utidigt at se sig om efter en lovbog for den æstetiske verden, når dog den moralske verdens anliggende i langt højere grad påkalder sig interessen, og når vor epokes begivenheder så eftertrykkeligt opfordrer den filosofiske undersøgelses ånd til at beskæftige sig med det mest fuldkomne af alle kunstværker, med skabelsen af en sand politiks frihed? [ ] Nytten er tidens store idol, som alle evner skal trælle for og alle talenter dyrke. På den grove vægt vejer kunstens åndelige fortjenester ikke til, og således frarøvet enhver opmuntring forsvinder den fra århundredets larmende marked. Pointen hos Schiller er imidlertid, at der er sammenhæng mellem det æstetiske og verden i øvrigt. Tanken blev senere styrket af blandt andre Frankfurterskolens folk og andre marxistiske tænkere. Men også vor egen tids pædagoger, tænkere og videnskabsfolk mener, at det, vi lærer gennem beskæftigelse med det æstetiske, er nyttigt i andre sammenhænge. Faktisk giver den æstetiske oplevelse og aktivitet os nogle af de kompetencer, vi skal bruge til at forstå og begå os i et samfund, hvor vi konstant bombarderes gennem alle sanser med budskaber, som de færreste af os har forudsætningerne for at fatte. Vi bliver f.eks. ikke født med forudsætningerne for at afkode mediernes agenda og manipulation med vore sanser. Det skal læres. Eller som Niels Lomholt formulerer det her i bladet: Det grundmateriale, der opfanges, og måden, det behandles på, er af stor betydning. Det er ikke nok, at synsnerverne fungerer, og at vi kan læse ordene i vores læsebøger. Vi er nødt til at lære, hvordan vi afkoder den kultur, vi lever i, og finder ud af, hvilke muligheder vi selv har for at komme til udtryk i en verden, der ikke kun er struktur og begreber, men også sanseindtryk og følelsesmæssige oplevelser. Og det lærer vi blandt andet ved at gå til jazzballet eller arkitektur og kunstforståelse i folkeoplysningen. Side 2

3 INDHOLD Side 4 Kampen om sjelen Ifølge Hansjörg Hohr er den æstetiske dannelse en af oplysningens centrale udfordringer, fordi kampen om menneskets sjæl udkæmpes i på formens område, i oplevelsernes verden. Vores evne til at afkode den kultur, vi lever i, er afgørende. Forsidetegning Claus Bigum Fokus på Folkeoplysning er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39E, 2. tv København V Redaktion: Formand Eva Møller (ansv.) Redaktør Marie Clemmesen Freelancejournalist Hans Stavnsager Sekretariatsleder Christel Schaldemose Konsulent Flemming Gjedde Henvendelse til redaktionen: Tlf DFS s politik er udtrykt i lederen og artikler, hvor det er direkte angivet. Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis DFS s synspunkter. Eftertryk og citat af artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet 25. juni Fokus på Folkeoplysning udkommer seks gange om året. Nr. 5, årg. 3 udkommer d. 4. oktober Deadline er 8. september. Oplag stk. ISSN nr Grafik og layout Lund & Mus, tlf.: Side 6 Side 9 Side 12 Side 15 Side 16 Det irriterende og ublu øje Kunstens radar er en nødvendig aktivitet i den vesterlandske kultur. Kunstens særegenhed eller almengyldighed, dens skønhed og brutalitet møder os hver dag og er en del af dannelsesprocessen. Niels Lomholt har set nærmere på torturbillederne fra Abu Ghraib og Olafur Eliassons The Weather Project. Tingenes moral Det gør ikke noget, det er ondt, bare det ikke er grimt! Torben Jørgensen kalder sig selv en gammel, mavesur etiker. Men har han en pointe, når han hævder, at moralen er blevet erstattet af æstetikken, der er nemmere og bekvemmere i en travl hverdag? På trods af rammerne De ydre rammer for folkeoplysningen er ofte tilfældige og mangelfulde. Men forestil jer, at æstetik og funktionalitet gik op i en højere enhed. Det kreatives relevans Arbejdet i en kreativ proces stiller de samme krav om personlige, bløde kvalifikationer, som der stilles på en arbejdsplads eller i et studieforløb. Kim Nielsen opfordrer folkeoplysningen til at udnytte sit potentiale for erhvervsrelevante læringsprocesser. Fremtidens Folkeoplysning Debatforløbet om fremtidens folkeoplysning er afsluttet, og nu gælder det om at formulere retningslinjerne for folkeoplysningen og Samrådet i de kommende år. Tryk CT Grafisk, tlf.: AUGUST 2004 Side 3

4 T E M A KAMPEN OM SJELEN AF HANSJÖRG HOHR DR. PHIL. PEDAGOGISK INSTITUTT NORGES TEKNISK-NATURVITENSKAPELIGE UNIVERSITET De vitale funksjoner ved det estetiske kan bli til en ødeleggende kraft, hvis de overlates til tilfeldighetens og særinteressers spill. Derfor er den estetiske dannelsen en av opplysningens sentrale utfordringer. Kampen om sjelen utkjempes i opplevelsesverden og på formens område. Det estetiske representerer en særskilt kunnskapsform og omfatter det, vi ennå ikke, ikke lenger eller prinsipielt ikke kan sette ord på. Eksempler på forhold, som unndrar seg begreper, er kompleksiteten i forholdet mellom to mennesker, atmosfæren i et rom eller flettverket av relasjoner, som knytter oss til et fellesskap. Hele dette vide og mangslungne kunnskapsområdet, der begreper ikke strekker til, vil jeg kalle opplevelsesverden. Vår kunnskap begrenser seg nemlig ikke til det, vi kan begripe. Bak vår begrepsverden åpner der seg den like livsviktige opplevelsesverden. Fordi opplevelsen involverer vår egen person på en grunnleggende måte, har vi lett for å overse, at opplevelsen også har et innhold, at den retter seg mot verden og dermed representerer kunnskap om den. Å OPPLEVE VERDEN MÅ LÆRES Å oppleve verden må læres på samme måte som å begripe den, og det ene er like vanskelig som det andre. Det er altså ikke slik, at begreper er mer avanserte, mer verdifulle og mer krevende enn våre opplevelser, skjønt det fins en lang tradisjon i vesterlandsk tenkning, som har satt likhetstegn mellom begreper og fornuft. Men, vil noen innvende, er det ikke slik, at opplevelser er bare noe, vi har, noe som er naturlig? Erfarer vi ikke ofte at noe er vanskelig å begripe, men når var det sist, vi syntes, det var vanskelig å oppleve? Det er nok riktig, at opplevelsene synes å komme til oss, uten at vi gjør noe fra eller til, og når de uteblir, merker vi det knapt. Opplevelsene er vanskelig å få øye på, fordi vi er omgitt av dem, de er luften, vi puster i, de er grunnen, vi går på, og de er ledestjernene for våre handlinger. Men de er ikke naturgitt og tvert imot resultat av en kontinuerlig kommunikasjon med våre medmennesker, om hvordan verdenen ser ut, og hvordan den kjennes. Enhver av oss legger ned et mer eller mindre stort arbeid for å holde opplevelsen ved like og for å utvikle den. Kommunikasjonen om opplevelsene skjer gjennom et bredt spekter av formspråk, gjennom det jeg vil kalle det estetiske. Vi er omgitt, og vi omgir oss av former, som kommuniserer. Vi innreder vår bopel i former, som forteller oss, at vi er velkomne. I våre valg av klær kommuniserer vi, hvem vi er eller ønsker å være, og hvilken sosial situasjon vi har tenkt å delta i. Vår hverdag er full av formavgjørelser. Mye av dem bygger på rutine, men ofte står vi også overfor sjeldne eller nye situasjoner, som krever refleksjon om form, og om hva vi ønsker å meddele. Begrep og opplevelse er altså to måter å erfare verden på, som utfyller og inspirerer hverandre. Hovedforskjellen mellom de to erfaringsformene er, at opplevelsen representerer kunnskapen om vårt forhold til verden, mens begrepet ser på verden løsrevet fra og uavhengig av oss. På samme måte som det diskursive språket er nødvendig for begrepsdannelsen, er formspråket nødvendig for opplevelsen. KUNST OG KUNNSKAP OM VERDEN De mest avanserte former for formspråkhandlinger, som regel utformet av profesjonelle utøvere, kaller vi kunst. Den er vårt fremste middel til å reflektere over, hva et godt liv er. Den gir plass til både eksistensielle refleksjoner, men skaper også den sanselige kunnskapen om verden. Noen kritiserer dette kunstsynet for å være elitær, fordi det opererer med et kvalitetskriterium og begrenser dens utøvelse til profesjonelle kunstnere Side 4

5 og dermed til en forholdsvis liten del av befolkningen. Men en slik kritikk treffer dårlig, fordi den rammer et hvilket som helst yrke. Også rørleggere utgjør en liten del av befolkningen og kan noe, de fleste andre ikke kan. Men ingen vil finne på å kritisere denne observasjonen for en elitær forståelse av håndverket. Like lite som eksistensen av et profesjonelt håndverk hindrer oss i å bli fingernemme og tilegne oss en rekke ferdigheter, som vi trenger for å mestre hverdagen, å lage mat, å strikke, å reparere sykkel, like lite hindrer kunsten oss i å tilegne oss en allsidig formkompetanse. Tvert imot. Jeg ønsker å dvele ved kunstens funksjon, fordi den klarest viser, hvorfor vi trenger form som medium og derfor også en tilsvarende formkompetanse. For meg som forsker av eventyr, er det nærliggende å bruke et eventyr fra H. C. Andersen som illustrasjon, nemlig Den lille havfrue. Vi kan lese fortellingen som en refleksjon over kjærlighetens mulighet i en verden, som er preget av motsetninger, sosialt, etnisk, religiøst og kjønnsmessig. Hva det koster å krysse grenser, erfarer den som skifter sosial klasse, kvinner som lever i menns verden, og innvandrere som flytter til en fremmed kultur. Havfruen kan i den fremmede verden i hvert fall bare bevege seg under store smerter, samtidig som hun har mistet sin taleevne. Dikteren skaper her en kontrast til folkeeventyret, hvor den rette heltinnen til slutt blir identifisert og får sin prins etter først å være trengt til side av en falsk heltinne. Men hos Andersen forblir den fremmede fremmed, den sanne heltinnen uoppdaget, og leseren må spørre seg, om det må være slik, og om den lille havfruen gjorde rett i å ofre sitt språk og påta seg lidelsene bare for å være nær sin elskede. ikke bare ta utgangspunkt i kunst, men bør også ta opp hverdagens erfaringer med form i stor bredde. Alternativet til den estetiske oppdragelsen er ikke bare en manglende evne til å oppleve, dvs. en kald og computeraktig intelligens, men også en manipulert opplevelse. For eksempel kan fanatisme og fundamentalisme forstås som et resultat av en forvrengt og forkrøplet opplevelsesverden. Det er kanskje nettopp i forførelsesmuligheten ved estetiske uttrykk, i ulike former for politisk eller religiøs estetisk propaganda, at en øyner formspråkets makt. De vitale funksjoner ved det estetiske kan bli til en ødeleggende kraft, hvis de overlates til tilfeldighetens og særinteressers spill. Derfor er den estetiske dannelsen en av opplysningens sentrale utfordringer. Kampen om sjelen utkjempes i opplevelsesverden og på formens område. DEN ESTETISKE OPDRAGELSEN En kan si, at kunsten rommer en refleksjon over menneskets forhold til verden, og det er også den estetiske oppdragelsens overordnede mål å utvikle denne refleksjonen. Men den estetiske oppdragelsen kan 04 AUGUST 2004 Side 5

6 T E M A DET IRRITERENDE OG UBLU ØJE AF NIELS LOMHOLT FORSTANDER KUNSTHØJSKOLEN PÅ ÆRØ Det er ikke nok, at politikeren, filosoffen og juristen diskuterer samfundets tilstand. Kunstens radar er en nødvendig aktivitet i den vesterlandske kultur. Det grundmateriale, der opfanges, og måden, det behandles på, er af stor betydning. Til dannelse og folkeoplysning hører kunsten. Dets rolle er ikke klart defineret, men indholdsmæssigt og historisk har kunsten altid spillet en meget stor rolle i civilisationernes udvikling og selvforståelse. Kunsten har deltaget i formningen og formidlingen af alle samfundets elementer, med fortielser, overdrivelser og den bløde strøm af almindeligheder. Kunsten har søgt mod sit eget, uafhængige ståsted, men er altid vendt tilbage til de besværlige filosofiske spørgsmål, har besunget tidens tilstand, eller som det irriterende og ublu øje der benævner diverse pinligheder. Kunstens radar er en nødvendig aktivitet i den vesterlandske kultur, det grundmateriale, der opfanges, og måden, det behandles på, er af stor betydning. Den kunstneriske funktion er mangfoldig og nødvendig. DET GIVNE OG DÆMONERNE To forskellige billeder har gjort sig bemærkede i den seneste tid: The Weather Project af Olafur Eliasson. En kæmpe sol på Tate Modern i London. En demonstration af vores æstetiske formåen. Et værk, der lægger sig i hjertet af vor selvforståelse om harmoni, teknisk formåen og kunstgenets triumf. Solbilledet er det givne, betingelsen for vort liv, slukkes den, slukkes vi. Det er stort, det er som at stå foran kernen, det er god og tryg kunst. Abu Ghraib. En række digitale snapshots fra et fængsel i Irak. Det første er kunst, det andet ligner noget, der er skabt som kunst, men det er en historie, der ikke vil gå væk. To meget forskellige oplevelser, om helhed og detalje, evighed og nu, tradition og trend, med vidt forskelligt indhold, det ene projekt taler om evigheden og det uforanderlige, det andet projekt om det ustabile, tilfældige og sårbare liv. Begge med temaer der er dybt forankret i den vesterlandske kultur. Begge er billeder og forestillinger, vi har beskæftiget os med siden kulturernes fødsel. De har begge en æstetisk overflade og et moralsk indhold, som hører modernismen til. Abu Ghraib er magtbilleder, dæmonerne fra dybet og de nederste lag. Side 6

7 Billederne falder indenfor den type, hvor rollerne er de velkendte: bøddel og offer. De findes i mange rituelle handlinger fra den danske marine til HA, variationer over nazi- og krimifilm med diverse situationer, hvor den gode betjent går over gevind i den gode sags tjeneste. Billederne med ydmygede fanger har været god propaganda siden det gamle Ægypten og er en fast bestanddel af vor fortælling. Kun i de mest naive og idealistiske fortællinger omgås Abu Ghraib virkeligheden og de forvirrende signaler, her holder man historierne rene, good guy, bad guy. Billederne er en udfordring, de er brutale og viser et uønsket aspekt af den vesterlandske kultur, men kan næppe overraske. Fortællingen om kulturens mange sider hører til hverdagens historier. Det er en interessant film, en film vi har behov for. Den kaster et lys ind bag facaden; hvad laver vores sønner og døtre, når de ikke sidder pænt ved bordet? Vi er interesseret i deres opvækst, uddannelse, foreningsliv etc. Bagefter går fangevogteren hjem til sin familie. Vi er 04 AUGUST 2004 Side 7

8 ikke overraskede, vi vidste det. Denne historie fortælles i et velkendt sprog, et interessant psykologisk plot. Det er den slags billede, der følger normerne for gode film. Fotografierne er spejlbilleder. Vi har selv instrueret og produceret denne film. Vor fortællings grundmateriale. Abu Ghraib fortæller om et system, hvor man ikke er helt klar over, hvor ordrerne kommer fra, de er skoleeksempler på at give sorteper videre. Billederne rammer os et kendt sted, de udfylder et forventet behov. De hører med til beskrivelsen af det vesterlandske samfund, de er en del af vor billedhunger. Abu Ghraib kaster lys over mediekrigen, hvem der bestemmer, hvilke billeder og informationer vi skal se, og hvad vi IKKE skal se. Ingen forestiller sig en clean krig uden tab, lemlæstelser, fejltagelser og brutale metoder. Der er indlysende svar på bilbomber og snigmord, men hvorledes disse svar udformes, holdes der tæt om. Abu Ghraib er et hovsa. Abu Ghraib tilhører jungle-ursuppen og lever som realitet og fantasi i de flestes bevidsthed. Fotografierne er ikke produceret som kunst, men de ligner til forveksling det moderne iscenesatte kunstfotografi. De er æstetiske i farve og komposition, de er gode filmbilleder, de ville være et scoop for enhver instruktør. CHECK AND BALANCE Det ville være rart at kunne placere kunstens rolle i denne større dannelsessammenhæng. Kunsten er lidt svær, den skifter konstant retning, er anarkistisk og ulogisk, det er en sær fætter i dannelsesbilledet. Man ved aldrig helt, hvor man har den, og derfor lades den tit ude af betragtning. Der er ingen tvivl om, at for megen bogholderi giver et tørt og ureflekteret samfund. Der er behov for kunstens overraskende træk og indfaldsvinkler, ligeså vel som den virkelighed Abu Ghraib lægger på bordet er et underligt foster sammensat af helt almindelige og let forståelige elementer, det er blot sammensætningen, der kaster grus i maskineriet. Dannelse er formet af århundreders praksis. I Siena, Palazzo Pubblico, har Lorenzetti brødrene malet allegorien om den gode og den dårlige regering , mere pædagogisk kan historien om dannelse ikke fortælles. Her er konsekvenserne af den gode og den dårlige opførsel skåret ud i pap. Det står klart, at det gode ikke kommer af sig selv, det skal formes. Men af hvad, det er spørgsmålet. Abu Ghraib er en af den slags historier der nødvendiggør en konstant check and balance i det demokratiske system. I det lys skal billederne diskuteres og analyseres, de politiske, sociale og psykologiske tilstande skal vendes og drejes. Hvordan behandler vi kriminelle og udstødte? Et samfund kan måles ved måden, hvorpå det behandler sine dårligst stedte. Billederne er et levende bevis på nødvendigheden af en konstant diskussion af problemet, hvor end det opstår. Men det er ikke nok at overlade denne diskussion til politikeren, filosoffen, eller juristen, kunsten har til alle tider haft nogle meget seriøse bud i denne diskussion. Nu er kunsten ikke blot et saligt svar, der har tendens til at gå i selvsving. Kunsten kræver som alle andre fag, lange seriøse overvejelser. Æstetik kan gøre blind, billedet, dets overflade og indhold dækker for meningen. Formerne får første prioritet, og man ignorere forhold som f.eks. Abu Ghraib. Kunsten er ikke et naturligt sandhedsvidne, men den har potentiale til de store fortællinger og ikoner. Diskussionen skal ikke kun føres i det sproglige univers med en teoretisk distance, bøger, rapporter og aviser. Diskussionen skal ligge i det visuelle univers, hvor den fysiske reference er langt mere nærværende og paradokserne er synlige. Kunsten skal fører denne diskussion. Abu Ghraib er kunstens grundmateriale. Fotorapporterne fra fængslet i Abu Ghraib er vort blik, som ikke lader sig stoppe. Blikket kører ikke fast, det søger konstant og giver stof til vurderingen af tingenes tilstand. Dannelsesaspektet i den æstetiske oplevelse og aktivitet ligger i konfrontation med solen i The Weather Project og Abu Ghraib og hele den forståelsesramme, de repræsenterer. Side 8

9 T E M A TINGENES MORAL AF TORBEN JØRGENSEN ÆLDRE MAVESUR ETIKER OG HØJSKOLEMAND NU SKOLELEDER PÅ KASSEBØLLE FRISKOLE Lad gå, at en præst fornægter Gud, så længe han ser pæn ud altså præsten. Men skulle han en dag, mod forventning, meddele, at han aldrig har sat sine ben i et byggemarked eller købt gaver i Hennes & Mauritz, ryger hans troværdighed endeligt. Æstetikken har erstattet moralen, og Kants læresætning: Du skal handle således, at din handling kan være en regel for alle mennesker har fået en helt ny betydning. Hold da helt kæft, hvor er der mange TV programmer om boligindretning, havedyrkning og skønhedspleje. Det er for meget! Det er ikke længere betydningsfuldt, hvad folk laver og gør, men hvordan de ser ud, bor og hvordan de indretter deres have. Din personlighed udtrykkes ikke længere gennem dine handlinger, men gennem din smag. Smag er det bedste, man kan have, det er naturligvis bedst med god smag, men næstbedst er dårlig smag. Det eneste helt uacceptable er ingen smag. Smag, smag, smag. Et menneske uden smag er et menneske uden eksistens, uden berettigelse for vores offentlige interesse. Forestil dig et menneske, der droppede smagen og udelukkende levede et etisk liv i stadig søgen efter de rigtige handlinger, men helt uden interesse for æstetikken uden blik for tingenes skønhed eller funktion. Hvordan skildre hende i Se og Hør, Bo Bedre eller Søren Ryes populære programmer? Det kan man ikke, og derfor synker disse mennesker ned i en eksistensfornægtende anonymitet. Det er forbandet svært at tage billeder af god opførsel så er det langt nemmere med et fikst reolsystem, et smukt blomsterbed eller en flot frisure. Søren Rye tror, han fortæller historier det gør han ikke; han viser bare pæne billeder. Det er da rigtigt, at han laver udsendelser om mennesker, livsformer på aftægt og forsvindende miljøer. Men altid æstetisk altid dvælende ved haveejerens fixpunkt det smukke. TVIVL ELLER UHØVLET TRØST Kom an alle I studieværter i boligprogrammer, haveprogrammer og skønhedsprogrammer: Lav en udsendelse om menneskers handlinger overfor hinanden. Men det gør I ikke, for moralen er blevet erstattet af æstetikken den er nemmere og bekvemmere og indeholder ingen grimme dilemmaer, som moral altid gør. I æstetikken er der en indlysende rigtig løsning. Det er der aldrig i menneskeligt samvær, i moral; der er der altid fortolkning, tvivl og mangfoldighed. Derfor er moral ikke længere moderne. Det er jo ikke engang TVs skyld, men vores egen. Vi orker ikke at se det. Så hellere gå i Silvan efter 20 meter uhøvlet trøst eller 10 liter træbeskyttende syndsforladelse. I TV udsendelsen, hvor eksperten indretter en bolig, uden at ejeren er med, ser man af og til en ærlig deltager, der bliver skuffet ved synet af resultatet af designerens hærgen: Hvor er min fars sofabord, som betød så meget for mig, fordi det var min fars, og mindede mig om ham. Det er smidt ud eller malet over af den berømte indretningsekspert. Der er kun en måde at undgå ham på: luk ham ikke ind i dit hjem eller dit liv! Den nye herskende smagselite er meget bred. Al smag er god smag, også den dårlige. For god smag kan nemlig også være det grimme bare den er æstetisk bestemt, og det er grimhed lige såvel som skønhed. Punkeren er nøjagtig lige så skønhedsfikseret som småborgeren på Frederiksberg. Det, der betyder noget, er tingene og deres udseende, det er ikke længere handlingerne. Fortsættes AUGUST 2004 Side 9

10 Den nye smagsterror har nogle enkle regler der er til at huske: Du skal have smag Den skal være gennemført i hele dit liv fra mad til fodtøj Den skal få dig til at tilhøre en ikke for stor gruppe Du skal kunne tale meget om den Dens regler skal være klart formulerede, men svært forståelige Den skal stå i modsætning til mindst en anden smag, gerne flere Du skal kunne købe dig til den, billigt eller dyrt, Den skal kunne reproduceres, ellers er det ikke længere smag men kunst Den nye smagsdille er markedsorienteret, og ikke som i 70 erne individuel og hjemmelavet. Den har accepteret markedet, og er blevet en del af markedet. At handle har altid sprogligt haft en dobbelt betydning: at købe ind og at gøre noget. Nu er det igen kommet til at betyde det samme. Kants gamle etiske læresætning: Du skal handle således at din handling kan være en regel for alle mennesker får unægtelig en anden betydning når handle betyder købe ind, og ikke gøre noget. Handel har erstattet handling, og dermed har æstetik erstattet moral. Byggemarkedet og genbrugsbutikkerne er den egentlige danske folkekirke her mødes vi og ritualiserer vores liv. Silvan er Gud! for nu ikke at lade Hennes og Mautitz få hele himmeriget. Det skulle ikke undre mig, om man ville kunne se følgende scene på gaden: En uskyldig forbipasserende bliver overfaldet af to bøller, og 20 mennesker ser på. En enkelt sikkert ældre dame skriger til de 20 tilskuere: Det er på tide at handle! Hvorpå de alle nikker, og går ind i Netto. Lad gå at en præst fornægter Gud, så længe han ryger pibe og ser pæn ud! Altså præsten. Skulle han en dag mod forventning meddele, at han aldrig har sat sine ben i et byggemarked eller købt gaver i Hennes og Mauritz, så ryger hans troværdighed endeligt. DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER Hvad kendetegner egentligt et ordentligt samfund: dets evne til at skelne mellem ondt og godt eller dets evne til at skelne mellem grimt og smukt? Ja, i den bedste af alle verdener ville man nok tænke, at de to ting hænger sammen. Hos et rigtigt oplysningsmenneske vil det være to sider af samme sag: øget indsigt i de fælles værdier og tankesæt vil føre til højere og højere standard inden for både moral og æstetik. Ideen er at hvis vi bliver ved med at fortælle folk om det gode og det onde, med masser af eksempler fra historie og nutid, vil de vælge det gode det onde vil så at sige afsløre sig selv. Den, der har hørt om Hitlers grusomheder, vil selv gå en anden vej, og den, der har lidt under ondskab, vil selv vælge godhed. At lære er at ville befri sin ensomhed skrev Halfdan Rasmussen til AOF. Kundskab er at danne samfund, og mere kundskab og mere indsigt fører til bedre samfund. Halfdan var en god oplysningsdansker. Side 10

11 Og samtidig ville oplysningen og høj moral også føre til smukkere samfund. Et menneske, der har det godt, vil søge skønheden og også være i stand til at udtrykke den. Skønhed og godhed ville på den måde være to sider af samme sag. Det skønne og det gode følges ad, og det onde finder altid sammen med det grimme. Man ville kunne sige: DDR var naturligvis lortebrunt og grimt, Paris er naturligvis farverig og smuk. Det er jo også ret bekvemt, når man kan kende det gode på dets gode udsende og det onde på dets grimhed. Men så enkelt er det ikke! Og den, der tror det, er med til at spolere den sidste rest af anstændighed i verden. Arkitekten Poul Henningsen PH så selv dobbeltheden i sit eget virke, dels som æstet, der lavede lamper og smukke, funktionelle ting, og dels som samfundsrevser. Han gjorde det moderne at være arkitekt og samfundsbevidst på samme tid; hvad vi har måttet trækkes med siden; alle disse samfundsbevidste arkitekter, der ikke har kunnet lave et hus uden at ville reformere mennesket inden i det. Tænk hvis cykelsmede havde fået samme ide. PH så også det selvmodsigende i det. Han udtrykte det sådan: Dårlig smag findes ikke, kun god smag, og den er dårlig! Alligevel har danskere hans lampe hængende den lyser ikke ordentlig og bruger alt for meget strøm, men er et dyrt signal om, at den, der sidder under den, har smag! Jeg ved det, for denne artikel er skrevet i lyset fra den. Men PH og hans lige, gjorde os dog den tjeneste, at adskille æstetikken og moralen på den led, at de ønskede en funktionel æstetik for at kunne tjene mennesket bedst muligt. En moralsk tanke. I modsætning til nutidens æsteter, forestillede de sig, at deres æstetik og funktionalitet skulle gøre vores tilværelse bedre og vores samfund til et bedre samfund. At de var naive er én ting, de havde dog i det mindste et højere mål end bare at lave pæne ting. INGEN SPRÆKKER I PLAKATSØJLEN Nutidens æsteter arbejder udelukkende ud fra distingverende kriterier: det du har, køber, tager på, skal først og fremmest distingvere adskille dig fra de andre. Hvor tidligere tiders æsteter har villet samle mennesker, kvalificere fællesskaber og lette vores liv, vil nutidens æsteter blot tilfredsstille vores trang til at være noget særligt. Den franske sociolog Bourdieu taler om, at smagen har suppleret pengene som kapitalbegreb i vores økonomiske teorier. Du kan have kapital, ikke kun i kraft af penge, men ligeså vel i kraft i at have god smag. Du kan altså være æstetisk velhavende, men økonomisk fattig og omvendt. Eller det værste: æstetisk og økonomisk fattig. Eller det sjoveste: både æstetisk og økonomisk rig! Men hvor Bourdieu i 70 erne blot konstaterede, at æstetikken supplerer kapitalen i vores higen efter at være noget så har den i nutiden simpelthen fortrængt moralen. Skidt med hvor mange penge du ejer, skidt med hvordan du taler til andre eller opfører dig blot du viser dig frem med smag! Og så? som er den moderne ligegyldigheds mantra. En ældre mavesur etiker har talt. Eller gryntet. Rønnebærene er sure, Armaniskjorterne for dyre og pænt hår ikke længere aktuelt. Eller også er det selve livet, der stadig er for dyrebart og trænger sig på i sin ubegribelige vælde og mangfoldighed, menneskeligheden med dens tvetydighed og hårde krav og selve den vidunderlige verden, der står uden for butikkens ruder og får os til at overveje, hvem der er lukket inde, og hvem der er lukket ude. For mange år siden mødte jeg en mand, der havde fattet problemet. Det var en lørdag nat, eller snarere søndag morgen. Det var på rådhuspladsen i København. Jeg stod og ventede på en natbus. En fuld mand gik rundt og rundt om en plakatsøjle fyldt med reklamer, og mens han med hænderne ledte efter en lille sprække i søjlens overflade, blev han mere og mere fortvivlet. Og da han stadig ikke kunne finde en sprække i plakatsøjlen råbte han desperat: Luk mig ud!!! 01 FEBRUAR 2004 Side 11

12 T E M A PÅ TRODS AF RAMMERNE AF HANS STAVNSAGER JOURNALIST DGI-byen er ikke det eneste eksempel på, at idrætten får både flotte og funktionelle faciliteter. Men hvad med folkeoplysningen... Side 12

13 Folkeoplysningen skal ikke kun tale om æstetik den skal også være æstetisk. Det kræver imidlertid, at der bliver sat mere fokus på de ydre rammer for de folkeoplysende aktiviteter. Det er efterhånden en del år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med aftenskolens verden. Jeg havde meldt mig til et drama-hold og havde fået besked på at møde op på den lokale folkeskole en aften, hvor holdet ville starte op. En aften i oktober var det vist. Findes der noget mere trist end en øde kommuneskole fra 50 erne en blæsende oktoberaften? Gangene var øde og kun halvvejs oplyste. Dørene stod og peb i vinden. Og i klasselokalet var det neonbelysningen og det grå linoleum, der sprang i øjnene i hvert fald efter at vi havde fået flyttet de ramponerede stole og borde ud til siden, så vi fik lidt gulvplads at arbejde på. På trods af omgivelserne fik vi alligevel en rigtig god oplevelse ud af vinterens undervisning. Men det var netop på trods. Og sådan er det desværre fortsat for store dele af folkeoplysningen: At man sikrer succesen på grund af indholdet og på trods af omgivelserne og de ydre rammer. DE HISTORISKE EKSEMPLER Der er derfor god grund til at beskæftige sig med æstetik indenfor den folkeoplysende verden. Ikke kun som et teoretisk begreb, der indgår i undervisningen i primært de kunstneriske fag. Men som et praktisk begreb, der ved at blive konkretiseret f.eks. i de omgivelser, der omgiver folkeoplysningen, kan være med til at give folkeoplysningen et kvalitativt løft. Det er ikke noget nyt. Tværtimod brugte den tidlige folkeoplysning mange kræfter på at skabe rum og rammer for sin virksomhed. En række af højskolerne byggede smukke sale, der både kunne (og kan) bruges til fysisk udfoldelse, til foredrag osv., længe før et begreb som multifunktionalitet blev moderne. Og store dele af foreningslivet, der som bekendt er knyttet tæt sammen med folkeoplysningen i den danske tradition, indviede man den ene forsamlingsbygning efter den anden, der både var funktionel, og hvor der også var plads til arkitektur og udsmykning, der signalerede noget om historien og værdigrundlaget i den pågældende forening. Et godt eksempel på dette er Arbejdermuseets Festsal, der for mere end 100 år siden blev taget i brug som samlingsstedet for arbejderbevægelsen i København. Det er imidlertid svært at finde folkeoplysende byggeri fra de seneste årtier, som man kan henvise til som positive eksempler. Først og fremmest fordi folkeoplysningen i høj grad er blevet en sekundær aktivitet, der må finde sig i at få stillet lokaler til rådighed, som i bund og grund er bygget og indrettet til andre aktiviteter. Store dele af folkeoplysningen er blevet hjemløs og må tage til takke med de offentlige lokaler, de nu engang kan få stillet til rådighed. Og det betyder igen, at man har mistet kontrollen over den æstetiske dimension i sin virksomhed og er blevet tvunget til at lave folkeoplysning på trods af omgivelserne. LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Det er imidlertid ikke alle dele af forenings- og fritidslivet, der har været igennem denne udvikling. Indenfor idrætsområdet er både omfanget og kvaliteten af faciliteterne steget væsentligt igennem efterhånden mange år. Indtil 1980 erne handlede det først og fremmest om kvantitet hver enkelt landsby skulle have sin egen hal, så der kunne spilles håndbold, badminton osv. året rundt. Men i de seneste årtier er kvaliteten også delvist kommet med. En af de vigtigste drivkræfter i denne udvikling har været Lokale- og Anlægsfonden, der blev oprettet i Fonden er finansieret af tipsmidler og giver støtte til byggeri indenfor primært idrætsområdet, men andre aktiviteter som f.eks. spejdere, friluftsliv 04 AUGUST 2004 Side 13

14 mv. kan også få støtte. Fonden fokuserer imidlertid ikke kun på at skabe flere faciliteter man har også lige siden starten arbejdet med ikke mindst arkitektonisk kvalitet. Vi ser det ikke som vores formål at få banket så mange 40 x 20 meter haller op som muligt over hele landet, forklarer Claus Bøje, der er udviklingschef hos Lokale- og Anlægsfonden. Det vi bl.a. lægger vægt på, når vi skal prioritere, om vi vil støtte et byggeri, er samspillet mellem det funktionelle og det æstetiske repræsenteret ved den arkitektoniske kvalitet. I virkeligheden hænger de to ting tæt sammen. Kvaliteten af aktiviteten afhænger jo også af den æstetik, der omgiver den. Æstetikken refererer til det, vi sanser. Hvis vi befinder os i et lokale med behageligt lys, en god akustik, smukke og harmoniske dimensioner, afstemte farver osv., så betyder det noget for vores kreativitet og vores motivation. Claus Bøje peger imidlertid også på, at æstetik ikke er noget stationært eller entydigt begreb. Hver form for aktivitet har sin egen form for æstetik, som understøtter og spiller sammen med aktiviteten. Som ung var jeg tit tilskuer til boksekampe, forklarer Claus Bøje. Og der var en fantastisk æstetik i den mørke hal og lyset, der koncentrerede sig om bokseringen. Al opmærksomhed blev fokuseret på et bestemt sted med intens udstråling, og derfor virkede det også næsten forkert, når baggrundslyset blev tændt bagefter, og man kunne konstatere, at det bare var en gammel og slidt idrætshal, man opholdt sig i. Man kan påstå, at en aktivitet i sig selv kan være så engagerende, at kravene til arkitekturen nedprioriteres, fortsætter Claus Bøje. Det er mange idrætshallers skæbne, og det er synd, for selv om man spiller håndbold eller badminton, har rummets æstetik stor betydning for ens velbefindende. Særligt tydeligt bliver det, hvis den samme hal f.eks. skal bruges til et foredrag eller en koncert. Så er der brug for nogle omgivelser, der kan holde til at blive kigget på. Det er også derfor, at vores kirker er nogle af de smukkeste rum, vi overhovedet har både arkitektonisk og i forhold til udsmykningen. Ikke fordi de skal bortlede opmærksomheden fra det væsentlige fra det religiøse ritual og indholdet. Tværtimod stemmer rummet sindet, og fordi det understøtter og spiller sammen med det indholdsmæssige, giver det en ekstra dimension til deltagernes oplevelse. I de byggerier, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet i de seneste 10 år, er der mange eksempler på, hvordan det æstetiske giver aktiviteterne en ekstra dimension. Et enkelt og meget smukt eksempel er svømmehallen i Nuuk, forklarer Claus Bøje. Den er bygget lidt udenfor byen i et fjeldområde, og i stedet for at bygge en traditionel svømmehal med murstens- eller betonvægge byggede man en meget let bygning, hvor store dele af væggene består af glaspartier. Det betyder, at man har frit udsyn til omgivelserne udenfor også når man svømmer og det giver en helt særlig oplevelse, at man nærmest svømmer rundt midt i den grønlandske natur. EN NY FOLKEOPLYSENDE ÆSTETIK? Lokale- og Anlægsfondens virkefelt er via lovgivningen begrænset. Den dækker således ikke den traditionelle folkeoplysning som f.eks. aftenskoler, højskoler, efterskoler mv. Det er åbenbart den fremherskende politiske opfattelse, at disse aktivitetsområder ikke på samme vis som idrætten har behov for nye faciliteter, hvor der kan eksperimenteres med at få det funktionelle og det æstetiske til at gå op i en højere enhed. Det er ærgerligt. Men det nytter ikke noget at placere hele ansvaret for denne prioritering på de politiske skuldre. Folkeoplysningen må også se på sig selv med kritiske øjne. Er vi gode nok til at tænke æstetikken med i vores aktiviteter? Bruger vi de rammer, vi trods alt har, godt nok? Og hvis det nu skulle lykkes at overtale nogen med en stor pengetank til at prioritere nye faciliteter til folkeoplysningen, har vi så nogen idé om, hvordan de skulle se ud for at kunne rumme og udvikle folkeoplysningen i fremtiden? Side 14

15 T E M A Det kreatives relevans KOMMENTAR AF KIM NIELSEN TIDL. FORMAND FOR FORENINGEN AF DAGHØJSKOLER NU DIREKTØR I LÆRINGSVIRKSOMHEDEN LEARNINGLINK Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det ligger i tiden, særligt de unge kræver det. Dit arbejde skal være personligt udfordrende, du skal tages alvorligt som den ener, du er, og der skal være plads til kreativitet og indflydelse på egen arbejdshverdag. Samtidig skal dit arbejde tilpasses til dit privatliv. Når det er på plads, arbejder du til gengæld langt flere timer, end du for løn for! Sådan er virkeligheden på mange virksomheder i dag, og mange både offentlige og private virksomhedsledere oplever det som en voksende udfordring at honorere disse krav. Men kravene bliver ikke anfægtede. Samme kvaliteter og indhold passer på en beskrivelse af arbejdsprocesserne indenfor de æstetiske fag i folkeoplysningen, men nu stilles der pludselig spørgsmål ved relevansen og berettigelsen: Er det rimeligt, at der bruges skattekroner på at nogle af landets borgere arbejder med kreative fag, samtidig med at hjemmeplejen bliver forsømt? Skal de unge ikke tage en kompetencegivende uddannelse i stedet for et sabbatår på højskole? Skal de arbejdsløse og sygemeldte ikke bare direkte ud i arbejdsafprøvning på virksomhederne, for et daghøjskoleforløb forlænger jo bare ledighedsperioden? Folkeoplysningens udfordring er at svare på ovenstående spørgsmål for kan folkeoplysningen ikke det, er der måske noget om snakken! Efter min mening er folkeoplysningen alt for ydmyg og tavs, og det kan den ikke holde til. Først og fremmest er det vigtigt, at deltagerne i folkeoplysningen ved, hvad de lærer. At de ved, at arbejdet i en kreativ proces stiller de samme krav om personlige, bløde kvalifikationer, som der stilles på en arbejdsplads eller i et studieforløb. Først kræves teoretisk kendskab til materialets fysiske egenskaber. Dernæst skal der opøves færdigheder med de redskaber, der skal avendes i arbejdsprocessen. Så skal der produceres, eksperimenteres, øves, samles erfaringer, indhentes flere informationer. For at få succes kræves vedholdenhed, evnen til at planlægge og gennemføre et forløb, evnen til at kunne kommunikere for at få del i andres erfaringer og viden, evnen til at samarbejde listen er lang og analog med det, der kræves for at kunne magte at arbejde i f.eks. selvstyrende teams og magte indflydelsen på egen arbejdssituation. Og det er der mange, der ikke magter i dag. De kan lære det og træne det gennem folkeoplysningen. Men det er folkeoplysningen, der skal sælge sig selv i den brede offentlige debat, for der er ikke andre der gør det for dem! Når så folkeoplysningen har sagt det så højt, at alle kan høre det, at folkeoplysningen også handler om at arbejde med disse erhvervsrelevante læringsprocesser, så er det vigtigt i virkeligheden også at gøre det. Det er vigtigt, at folkeoplysningen også selv forholder sig til disse tilskudsafkastende samfundskrav og tilrettelægger læringen efter at skabe effekt i praksis. For det er når alt kommer til alt effekten i praksis, der er afgørende for folkeoplysningens fremtidige virke. 01 FEBRUAR 2004 Side 15

16 POSTBESØRGET BLAD KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE Fremtidens Folkeoplysning Af Christel Schaldemose, sekretariatsleder, Dansk Folkeoplysnings Samråd Samrådet afholdt den 2. juni en konference som afslutning på debatforløbet om fremtidens folkeoplysning. Konferencen var velbesøgt, og resultatet var en stor opbakning til at forsætte arbejdet med at udmønte debatten i nogle beslutninger. På konferencen identificerede deltagerne, med hjælp fra Christine Antorini, fem grundlæggende værdier for folkeoplysningen. Værdierne skal være de bærende for folkeoplysningen og skal være uforanderlige i en ellers foranderlig verden. De er den kerne, der definerer folkeoplysningen uafhængigt af tid og sted. De fem værdier blev ikke fuldt og færdigt formuleret, men der var enighed om, at det var disse, der skulle danne grundlaget for folkeoplysningen. Folkeoplysningen er værdibaseret og værdibåret. Det betyder i praksis, at det er folkeoplysningens værdisæt, der er drivkraften i folkeoplysningens virksomhed. Folkeoplysningens fem grundværdier 1. Plads til alle. Folkeoplysningen er åben for alle, et mødested på tværs af alle skel, og der kræves ikke formelle kvalifikationer for at kunne deltage. 2. Fordybelse. Folkeoplysningen giver tid og rum til fordybelse i en ellers stresset hverdag og tilværelse. Folkeoplysningen gør klog af lyst. 3. Demokrati. Folkeoplysningen motiverer til og udøver demokrati i ordets bredeste forstand, og bidrager derfor også direkte til at sikre og udvikle det danske folkestyre. 4. Selvorganisering. Folkeoplysningen bygger på, at det er deltagerne, der i samarbejde med hinanden tager ansvaret for at skabe og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. 5. Det hele menneske. Folkeoplysningen tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov frem for systemets. NY LEDER AF MS' INTER- NATIONALE AFDELING Bente Topsøe-Jensen tiltrådte som ny leder af Mellemfolkeligt Samvirkes internationale afdeling den 1. juli Tidligere har Topsøe- Jensen bl.a. arbejdet som chefrådgiver for Danida i Mozambique, landekoordinator for Ibis i Mozambique og konsulent for Cowi. Ud over at indkredse værdierne, diskuterede deltagerne også, hvad DFS skal gøre i fremtiden. Konferencen udtrykte stor opbakning til, at DFS i fremtiden skal bygge på især tre elementer: En Proaktiv lobbyvirksomhed for folkeoplysningen i bred forstand på baggrund af det fælles værdisæt. Skabe rammer for netværk for folkeoplysningens organisationer som skal sikre erfaringsudveksling, idéudvikling, samarbejde, bedre udnyttelse af ressourcer etc. til gavn for hele folkeoplysningen Styrke udviklingsarbejdet. Udvikle nye ideer, metoder og arbejdsformer, indsamle viden om og dokumentere den folkeoplysende virksomhed. Bestyrelsen arbejder nu videre med formuleringerne og ideerne. I efteråret afholdes der et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor arbejdet med Fremtidens Folkeoplysning gøres konkret. På mødet skal der vedtages et politikpapir, der udstikker retningslinierne for Samrådets virksomhed i de kommende år. Der vil også komme forslag til, hvordan Samrådets formålsparagraf i vedtægterne kan moderniseres og fremtidssikres. Alt sammen beslutninger, som udspringer af debatten om Fremtidens Folkeoplysning. Side 16

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere