Referat af borgermøde den 9. marts 2011, Holeby - Holebyhallen

Transkript

1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 9. marts 2011, Holeby - Holebyhallen Indledning Der var ca. 130 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 35 minutter. Mødeleder var journalist Kurt Strand. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 10. april Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses.

2 Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Station syd for Holeby Kristian Stokholm, Holeby Lolland Falster Airport ligger i nærheden. En banegård vil bringe mere trafik til lufthavnen. Kurt Strand, ordstyrer Er det noget, der indgår i Banedanmarks prognoser? Det vil det kunne være. Vi skal nok have lidt flere oplysninger om, hvor meget benyttet lufthavnen er. Poul Madsen, Grønt Center, Holeby Hvordan kan jeg påvirke processen bedst muligt til at få en station? Jeg repræsenterer en virksomhed og et set up, der hedder Videncenter Råhavegård, hvor vi er afhængige af at kunne få indpendling i fremtiden. Vi har ca arbejdspladser, hvor hovedparten er videnskabeligt personale og kan forvente en indpendling f.eks. fra København og andre uddannelsesbyer. Det kan være af vital betydning, at f.eks. nyuddannede nemmere kan komme til vores lokalområde, fordi vi nok ikke i første hug kan få dem til at bosætte sig i lokalområdet. Vi har behov for en station i vores nærområde. Du kan gøre det, du i høj grad gør: skabe arbejdspladser i lokalområdet. Og vil du gøre det endnu bedre, skal du skabe arbejdspladser tæt på stationen. Der er 4-5 km fra stationen til din arbejdsplads, og det er en afstand, man ikke lige går. Det afgørende er, at der er aktiviteter i det kommende stationsområde. Der skal skabes så megen aktivitet som muligt, så vi kan få nogle nye kunder. Men det er jo også det, du er i gang med. Henrik Eriksen, Holeby, lokomotivfører Jeg er slet ikke i tvivl om, at stationen kommer. Når vi får bedre tog fra Tyskland, kommer der endnu flere passagerer. Jeg ville gerne have stationen over på den anden side, så tilkørselsvejen kommer fra den anden side. For vi har flyvepladsen og Rødby på den anden side. (Henrik Eriksen forklarer detaljer om lokale busruter, placering af cykelsti mv., red.) Vil du ikke godt skrive det ind til os? Det vil være et rigtig godt høringssvar. Det lyder som om, der er nogen, der ved mere end os. Dorthe Hansen, Holeby Der er meget få afgange fra Rødby. Hvordan beregner man antal passagerer? Vi har taget afsæt i, hvordan en tilsvarende station med en tilsvarende betjening ville være andre steder i Danmark. Derfor kan vi komme op på 800 passagerer om dagen i vores beregningsgrundlag. Vi sætter det så i perspektiv til det antal passagerer, der er i Rødby om dagen. Når vi lader 800 passagerer indgå i regnestykket, har vi taget højde for, at Rødby ikke er voldsomt godt betjent.

3 Kurt Strand, ordstyrer Så I regner ind, at man laver en bedre betjening og dermed genererer flere passagerer? Ja. Anders Skov Jeg mener ikke, at Holeby er det rigtige sted. Stationen skal placeres, hvor infrastrukturen passer bedst. Jeg tror ikke på, at jeres nødstation bliver brugbar. En passende placering vil være omkring Døllefjelle, hvor der i forvejen er infrastruktur og en station. Vi har undersøgt syv stationsplaceringer, og Ladhavevej ligger tættest på et befolket område. Jo længere, vi kom væk fra Rødby, Rødbyhavn, Holeby, jo mindre kunne det betale sig at lave en station. Vi har valgt Ladhavevej, fordi vi i forvejen skal investere i en nødstation. Hanne Møller, formand for Femern Bælt Erhverv, Guldborgsund Kommune Jeg er glad for, at der er kommet så mange i aften. Der er lige så mange som i de store købstæder Næstved og Nykøbing. Det vidner om meget stor interesse for sagen. I Banedanmarks oplæg står der, at projektet skal være med til at skabe egnsudvikling. Afhænger de regionale fordele af, at Lolland får en station? Det er ikke os, der har regnet på egnsudviklingskoncepterne. Men alt andet lige vil en station være med til at styrke grundlaget for en udvikling på Lolland. Stig Vestergård, borgmester, Lolland Kommune Ligger placeringen fast, eller kan man som der har været tale om flytte den op i nærheden af Højbygård, hvor der er lidt bedre infrastruktur? Netop stationsplaceringen har vi drøftet med både kommunen og Femern Bælt. Alt taget i betragtning, tror jeg, det er dér, vi mener, den ligger bedst. Stig Vestergård, borgmester, Lolland Kommune Kommunen forpligter sig til byudvikling i forbindelse med stationen. Så det er klart, at det havde været lettere, hvis stationen enten lå ved Rødby eller i nærheden af Holeby. Nu ligger den midt i. Men det får vi selvfølgelig løst. Jeg synes, at er positivt med jeres udmeldinger omkring udvikling. Og at stationen står nævnt overalt, som en station Syd på Lolland. Hvis vi skal have nogen gavn af den faste forbindelse på Lolland, skal vi kunne bruge togforbindelsen og det kan vi kun, hvis der er en station. Når vi har møder med de tyske kolleger i Femern Bælt Kommitéen taler vi utroligt meget om et fælles arbejdsmarkedsområde, fælles turismeområde, fælles udviklingsområde. Derfor er lokalbanen vigtig lokalbanen for Lübeck, Lolland Syd til Nykøbing. Det vil jeg meget gerne have, I holder fast ved. Og jeg tror selvfølgelig, at når ministeren siger, at stationen kommer, så kommer den selvfølgelig også. Vi skal se på, hvad der er til gavn for de mange. Så vi må både se på, hvilken gavn man kan have af det her, men også på den gene, det har for andre rejsende. I sidste ende er det en politisk beslutning. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at bære begge løsninger med langt frem i projektet. Det er ikke noget, Banedanmark beslutter - om stationen kommer eller ej.

4 Togbetjening i anlægsperioden Klaus Madelung Hvorledes vil Banedanmark opretholde betjeningen af Rødbyfærge Station i anlægsfasen? Der vil formentlig være en krydsning mellem arbejdet på en motorvej og en eksisterende banelinje? Sammen med Femern A/S planlægger vi, hvordan det kommer til at se ud. På et eller andet tidspunkt er der ikke mere togbetjening så vil der være busbetjening. Vi ved ikke hvornår, endnu. Linjeføring Jesper Simonsen, Bursø Det er en fastslået kendsgerning, at det ekstra spor skal placeres syd for det nuværende spor. Hvad er årsagen til det? Broerne er bygget til, at der kommer et ekstra spor dér. Og vi har også arealet på den side af banen. Støj og værdiforringelse Jesper Simonsen, Bursø I har nævnt, at der er ganske få og små eksproprieringer i Lolland Kommune. Hvad med den værdiforringelse, der sker, hvis man har en ejendom tæt på banen? Èn ting er, at det ikke kan sælges nu. Så er vi da helt sikre på, at det ikke kan sælges i fremtiden. Er der nogen kompensation? Hvis der bliver taget noget af ens jord, er der kompensation, som bliver fastsat af ekspropriationskommissionen. Hvis man ikke får taget noget af sin ejendom, eller hvis det er marginalt, man bliver berørt, får man ikke særlig kompensation, fordi der kommer en jernbane i nærheden. Støjen, som jernbanen skaber, vil vi her i kommunen afhjælpe ved at udskifte vinduer. Claus Haugaard, Kjærstrup Landbrug Jeg har 4 medarbejdere, og vi kommer til at ligge tæt op til banen med en erhvervsvirksomhed. Der kommer hverken støjvold eller andet, der kan skærme for støjen. Hvad kan vi gøre? Når godstogene kører forbi, vil der komme en decibel på 80 ind i bygningerne. Når de nuværende tog kører forbi, kan vi ikke snakke sammen. Nu vil der komme tog mange gange i timen. Vil I gøre noget? Vi henholder os til de regler, som er på området. Det er vi nødt til, for ellers kan vi ikke sætte grænser på nogen områder. Reglerne vedrører steder, hvor der bor mennesker. Hvis du har en erhvervsvirksomhed og kan påvise, at du får et tab, har du en chance for at få erstatning. Afbødning af gener i forhold til støj, vibrationer, natur, kultur og rekreative interesser Marie-Pierre Boel Andrésen, Kjærstrup Hovedgård

5 Kjærstrup Hovedgård er den ejendom, som bliver mest belastet på hele strækningen mellem Ringsted og Holeby, hvad angår støj fra den dobbeltsporede jernbane, vibrationer i anlægsfasen, påvirkning på landbruget, ekspropriation og påvirkning af det rige dyreliv og fauna. Kjærstrup Hovedgård er en fredet ejendom fra 1200-tallet og har stor kulturhistorisk værdi hvilket også er påvist i Miljøredegørelsen. (Marie-Pierre Boel Andersen fortæller og viser på kort, hvordan gården og bygninger ligger placeret i forhold til jernbanen og fortæller bl.a. at jernbanen ligger på en 4 meter høj dæmning). Støjen fra volden vil sprede sig over et stort område, som også vil påvirke skoven nordfor, ved Høvænge Skov, som er rekreativt område med mange tur-gængere. Ca. 103 hektar vil blive påvirket af støjen. Hvis jernbanen var nedgravet, ville 18 hektar blive påvirket af støjen. Det er en enorm forringelse af værdien af landbruget og ejendommen. Også vibrationer i anlægsfasen vil påvirke, bla. når der skal nedrammes spuns på en strækning på 800 meter langs jernbanen. Jeg vil være bange for, at vibrationerne kommer til at påvirke den gamle fredede hovedbygning, hvor kældrene er fra 1200-tallet. Hovedbygningen er 200 meter fra jernbanen, og den fredede voldgrav ligger 150 meter fra jernbanen. Jeg tror ikke, at hovedbygningen kan holde til vibrationerne især ikke kældrene, som allerede nu er påvirkede. Hvad gøres der for at forhindre, at det får så store konsekvenser for området, i betragtning af, at det har så stor kulturhistorisk værdi? Der er ikke skrevet noget som helst i Miljøredegørelsen om, hvad man vil gøre for at afbøde og hjælpe. Vi vil gøre det samme som ved alle andre ejendomme, der ligger i nærheden af banen: Hvis man overskrider støjgrænserne, vil vi tilbyde facadeisolering. Det mener jeg ikke, vi gør her, for det ligger for langt væk fra banen. Hvis der er risiko for, at anlægsarbejdet vil kunne give vibrationsskader, vil arbejdet blive planlagt efter det. Hvis der er følsomme bygninger i nærheden, vil vi ved et sådant arbejde opsætte målere på ejendommen og sørge for, at vi ikke overskrider dét, som ejendommen kan tåle. Så det er klart, at der vil blive taget helt særlige hensyn, hvis der er risiko for beskadigelse af naboejendomme. Vi registrerer løbende, bl.a. med foto, meget omhyggeligt før vi går i gang. Det er også for vores egen skyld. For vores erfaring er, at mange finder revner i huset som måske har været der tidligere, og som de måske tilskriver vores arbejde. Vi har en interesse i at dokumentere, og vi har en interesse i, at der ikke sker skader på grund af det vi laver. Kurt Strand, ordstyrer Hvad gør man, når banen er bygget og togene er begyndt at køre, og man konstaterer, at togene støjer mere, end man var blevet fortalt? Støbeskyttelsen er baseret på beregninger. Det mest restriktive kriterium er en gennemsnitsstøj hen over døgnet. Den kan man ikke måle den er et gennemsnit af mange forskellige togpassager.

6 Hvis togtrafikken ændrer sig, og der sker ændringer i forudsætningerne, gennemfører vi med 5 års mellemrum et program i hele Danmark, hvor vi analyserer støjkonsekvenserne ved banen det bliver også gjort for vejene. Her ser man, om der skal laves nogle tiltag for at forbedre forholdene. Marie-Pierre Boel Andrésen, Kjærstrup Hovedgård I Miljøredegørelsen står der, at den enorme konsekvens, som denne jernbane kommer til at få ikke kun for Kjærstrup Hovedgård, men for hele arealet fra Ringsted til Rødby kun er en moderat påvirkning for det kulturelle miljø. Hvad skal der til for, at det bliver mere end en moderat påvirkning? Hvilken slags byggeri skal det være for at udgøre en mere end moderat påvirkning? Dette har enorme konsekvenser for landskabet ned gennem Danmark. Hvis der er meget sjældne dyr, sjældne biotoper, er vi ude i svære påvirkninger. Hvis vi kører henover en gravhøj, er det svære påvirkninger. Det kommer an på, hvilket emne man har fat i, om påvirkningen er svær eller moderat. Det er skøn, vi har fået udført af rådgiverfirmaer. Og det er baseret på, hvordan man i øvrigt udfører sådanne skøn. Henrik Eriksen, lokomotivfører Siden 65 har vi trukket godstog på tons igennem Kærstrupskoven før I var chefer dernede. Det behøver ikke at blive værre fremover. Da vi kørte, rumlede godsvognene meget mere. I dag kører vi med containervogne, dobbelt-boogie. Nu kommer der også el-maskiner. Så i forhold til, hvad I har hørt før, vil skinnestøjen være den samme, men støjen fra dieselmaskinerne vil ikke være der fremover. Krydsningsstationen ved dig (Kjærstrup Hovedgård, red.), hvor vi bremser ned, bliver passé. Fremover bliver det dem, der bor ved Ladhavevej, der kommer til at høre det i stedet for. Marie-Pierre Boel Andrésen, Kjærstrup Hovedgård Jeg er bekymret for, at togene kommer til at køre hurtigere end de godstog, der kørte tidligere. De er også meget længere 125 meter lange de godstog, der kommer til at køre. Så de passerer over en lang periode, og støjen vil være vedvarende over længere tid De er meget længere. De vil ikke komme til at køre hurtigere maksimalt 120 km i timen. Men de kan blive 750 meter lange og også helt op til 1 km lange. Det er en væsentlig parameter i vores beregninger: Hvor lange godstogene er. På fælles EU-plan er der planer om at få godstogenes bremser udskiftet. I øjeblikket fungerer de på de fleste godsvogne ved, at man presser en støbejernsklods ind på hjulfladen. Det får hjulet til at blive meget ru og ujævn. Og dét, der giver støjen, er kontakten mellem hjul og skinner. Støjen bliver meget værre, når hjul eller skinne er ujævne. Siden 2006 er der på alle nye godsvogne en anden slags bremseklodser af kompositmateriale, som ikke ødelægger hjulfladen. Og der er i EU stærkt pres på, at også eksisterende vogne skal ændres. Det har vi ikke på nogen måde regnet ind i, hvordan støjudsendelsen vil være. Men vi har en forventning om, at det er gennemført i midten af 20 erne eller i 30 erne. Det vil give et markant fald i støjudsendelsen fra godstogene. Marie-Pierre Boel Andrésen, Kjærstrup Hovedgård Vi har et rigt dyreliv omkring banen. Togene rammer i øjeblikket mange af dåvildtet, som krydser.

7 Iben Marcus-Møller Vi laver derfor en stor faunapassage, netop ved Kjærstrup. Og der laves ledelinjer, så dyrene kan finde derhen. Opfølgning på vibrationer og støj Kurt Knutsen Kan man, når jernbanen er bygget, følge op på støjgener og skader på bygninger? Kan man tage det op løbende, når banen ligger der? Vi ligger ligesom Kærstrupvej meget tæt på (ved Sognevejen). Hvis det støjer meget mere fra banen - hvis skinnerne er blevet ujævne eller ru for eksempel kan man henvende sig til Banedanmark, som vil håndtere det. Det er ikke muligt at sætte trafikmængden ned. Men den generelle trafikudvikling ser vi på i en landsdækkende kortlægning hvert 5. år. Og hvis der er sket store ændringer, beslutter man, om der skal tages et initiativ for at rette op på generne. Kurt Knutsen Hvis det efterfølgende, når banen er bygget, viser sig, at der er så mange rystelser, at det kan skade bygninger. Er det noget, man kan tage op? Det kan man. Men det er ikke vores erfaring, at det sker. De rystelser, vi taler om, kan have komforteffekter. Men det skal være meget, meget svage bygninger, for at det kan have bygningsskadende effekt. Gener i anlægsfasen Claus Haugaard, Kjærstrup Landbrug Hvordan skal jeg drive det landbrug, jeg er chef for, når I lukker for gennemkørsel på Kærstrupvej og inddrager vores markveje eller fjerner dem for gennemkørsel et halvt til et helt år frem? Laver I biveje ved siden af, som vi kan køre på, eller skal vi hele vejen rundt hver gang? Jeg er ikke inde i den lokale geografi. Men det er selvfølgelig sådan, at du skal kunne drive dit landbrug. Og hvis det er nødvendigt at lave en midlertidig vej, så laver man det. Forurening Klaus Madelung Hvad er planen med de eksisterende banearealer, der bliver i overskud? Og hvad gør man ved en evt. forurening, der er på arealerne? Generelt skal man håndtere overskudsjord efter gældende regler. Og det afhænger bl.a. af, hvad området skal bruges til efterfølgende. I dette område (Orehoved-Holeby, red.) bliver der ikke rigtig noget i overskud, for her benytter vi den eksisterende jernbane og bruger mere areal til at lægge et spor på. Der er ikke taget stilling til, hvad området i Rødbyhavn skal bruges til. Broer og andre bygværker

8 Erik Rasmussen Hvorfor graver man ikke bare skinnerne ned i stedet for at forhøje viadukterne? Det kan man gøre nogle steder. Når vi skal bruge mere plads, har vi mulighed for at forhøje broen, grave skinnerne ned eller udskifte broen. Det er en individuel vurdering ved hver enkelt lokalitet. Det er ikke altid så enkelt at grave skinnerne ned bl.a. fordi man risikerer at komme ned til fundamentet på bygværket. Det er også afhængigt af, hvad tilstanden af bygværket er. Hvis det alligevel snart skal udskiftes, gør vi det. Kurt Knutsen Der er placeret regnvandsbassiner langs banen. Hvordan er de udformet? Er det åbne bassiner eller rør? Det er vi ikke færdige med at planlægge endnu. De ligger kun som skitser. Det er noget af det, vi samarbejder med kommunerne om. Der er forskellige ønsker i forskellige kommuner til, hvordan de skal se ud. Og man vil sikkert også kunne samarbejde med lodsejerne. Kurt Knutsen Bassinerne på min ejendom er meget uhensigtsmæssige i forhold til skel. Iben Marcus-Møller Skriv det til os. Det er en af de ting, vi rigtig gerne vil vide. Tidsplan Spørger (Unavngiven) Hvornår går man i gang? Her er tidslinjen: Offentlig høring indtil 10. april Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020