EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET"

Transkript

1 EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET STØTTE FRA FOREBYGGELSESFONDEN - Første delevaluering af Forebyggelsesfondens projekter Oxford Research A/S Amagertorv 19, København K Tlf.: Fax: CVR nr Reg.nr.: A/S Valued Acer Customer Direkte: Forfatter: VAC Sidst gemt: :38:00 Sidst udskrevet: :38:00

2 Evaluering af projekter der har modtaget støtte fra forebyggelsesfonden Første delevaluering af Forebyggelsesfondens projekter Udarbejdet for Forebyggelsesfonden - december 2011 Rapporten er udarbejdet af: Oxford Research A/S Direktør Helle Ourø Nielsen Chefanalytiker Sandy Brink Analytiker Jakob Bom Analytiker Dorte Stenbæk Hansen Researcher Mikkel Schwab Researcher Maj Baltzarsen Kubix ApS Direktør Bruno Clematide Konsulent Ph.d. Pernille Bottrup RUC (Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv) Professor Helge Hvid Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund SFI (forskningsafdeling for Beskæftigelse & Integration) Seniorforsker Ph.d. Helle Holt Seniorforsker Ph.d. Jan Høgelund Arbejdsmedicinsk klinik ved Regionshospitalet Herning Seniorforsker Ph.d. Merete Labriola Henvendelse om rapporten kan ske til: Direktør Helle Ourø Nielsen, Oxford Research A/S Rapporten kan hentes på Forebyggelsesfondens hjemmeside: 2

3 Forord Dette er første evalueringsrapport om Forebyggelsesfondens resultater. Evalueringsopgaven varetages af et konsortium bestående af Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Oxford Research. Konsortiet blev valgt til opgaven gennem et EU-udbud i begyndelsen af Den første evalueringsrapport omfatter 114 projekter, fortrinsvis fra 2007 og Forebyggelsesfonden blev oprettet i 2007 med det formål at yde støtte til indsatser på danske virksomheder, der skal reducere omfanget af nedslidning. Det vil sige til: Projekter, der kan forebygge nedslidning gennem arbejdsmiljøforbedringer Projekter, der kan bidrage til, at personer der er nedslidte og sygemeldte kan hjælpes hurtigere tilbage til arbejde Projekter, der kan forebygge nedslidning gennem sundhedsfremme. Fondens fokus er de virksomhedsnære indsatser altså en slags bottom-up model, hvor virksomhederne selv definerer konkrete forslag til projekter under de ovennævnte formål. Det har betydet en stor mængde nytænkende idéer, der har til formål at forebygge nedslidning og hjælpe nedslidte borgere med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Bestyrelsen ønsker at prioritere og målrette fondens midler der, hvor de gør mest gavn. Ønsket om at kunne dokumentere resultaterne af de projekter, fonden giver støtte til, har betydet, at fondens bestyrelse fra fondens start har stillet krav om, at projekterne evalueres og afrapporteres i evalueringsrapporter. Et centralt budskab i nærværende rapport er, at mange projekter ikke formår at måle, om deres projekt rent faktisk har haft en effekt. Det er således vanskeligt pt. at sige noget meget håndfast om, hvilke effekter projekterne opnår. Allerede inden rapporten forelå fra ekstern evaluator, har bestyrelsen foretaget egne resultatopsamlinger, som også har vist, at det er vanskeligt for projektejerne at måle på deres indsatser. Bestyrelsen har fulgt op på dette ved bl.a. at: Arbejde med at sikre mere konkrete og målbare succeskriterier for de projekter, der opnår støtte. Udarbejde en mere systematisk slutrapport, som projektejerne skal udarbejde ved afslutningen af deres projekt. Udarbejde en uddybet evalueringsvejledning til brug for overvejelser om evalueringsmetoder i forbindelse med udformningen af projektansøgningen. Generelt er det bestyrelsens opfattelse, at mange projektejere opfatter, at alene det at gennemføre en projektproces i sig selv er et resultat, selvom der ikke nødvendigvis kan måles en effekt. Et stykke ad vejen kan bestyrelsen tilslutte sig dette, idet fondens midler hermed bidrager til en konkret udviklingsproces på en arbejdsplads, som måske først viser resultater længe efter, at projektet er afsluttet. Det er imidlertid helt afgørende for bestyrelsen, at fonden gennem de støttede projekter kan vise, hvad der virker, og hvorfor noget ikke virker. Derfor er bestyrelsen meget optaget af at anvende anbefalingerne fra evalueringsrapporten aktivt. F.eks. om man kan opstille standardiserede indikatorer, som kan anvendes ensartet på tværs af projekter og således bidrage til, at det i højere grad bliver muligt at opgøre og sammenligne målbare effekter i de projekter, der støttes fremadrettet. 3

4 Samtidig ligger der meget brugbar information i de projekter, der er støttet hidtil. Som nævnt har samtlige projekter resulteret i evalueringsrapporter med beskrivelser af de forløb, de har gennemgået, samt de resultater de har opnået. På Forebyggelsesfondens hjemmeside er det muligt at søge i såvel igangværende som afsluttede projekter. Det videnskabelige niveau for indholdet i rapporterne er meget varierende, men de mange konkrete historier om projekterne, deres indhold, forløb og resultater er en værdifuld pulje af viden, som løbende vil blive analyseret yderligere, og som kan tjene som inspiration til især virksomheder, der går med overvejelser om at udtænke et projekt om forebyggelse og reduktion af nedslidning. God læselyst Johannes Due Formand 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Resume... 9 Mangelfulde projektevalueringer en udfordring for nærværende evaluering... 9 Sammenhænge mellem organisering, indsatstyper, implementering og videnspredning Anbefalinger på flere niveauer Projektnære vejledninger Overordnede opmærksomhedspunkter Forebyggelsesfondens rådgivende funktion Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Kapitel 2. Baggrund Forebyggelsesfondens formål Evalueringens afsæt og metode Virkningsevaluering Centrale evalueringsbegreber Metode Analyseværktøj Effektvariable og målemetoder Kvantitativ analyse Kvalitative analyser Evalueringsspørgsmål og -hypoteser Rapportens opbygning Kapitel 3. Projektprofiler inden for hovedformål Projekter fordelt på hovedformål Projekternes omfang Kendetegn ved ejerforhold på tværs af hovedformål Projekternes indsatser, metoder og succeskriterier Kapitel 4. Evaluering af HF 1a Formålet med HF 1a Projekternes kontekst

6 4.3 Projekternes indsats Opsummering HF 1a Kapitel 5. Evaluering af HF 1b Formålet med HF 1b Projekternes kontekst Projekternes indsats Opsummering HF 1b Kapitel 6. Evaluering af HF Formålet med HF Projekternes kontekst Projekternes indsats Opsummering HF Kapitel 7. Evaluering af HF Formålet med HF Projekternes kontekst Projekternes indsats Opsummering HF Kapitel 8. Analyse på tværs af hovedformål Kontekstfaktorer Organisering af beslutningskompetence Inddragelse af eksterne konsulenter Offentlig og privat projektejerskab Projekternes omfang Indsatstyper Implementering og spredning Typer af output Typer af spredning Opsummering på analysen på tværs af hovedformål Kapitel 9. Konklusioner Kapitel 10. Anbefalinger Projektnære vejledninger Overordnede opmærksomhedspunkter Forebyggelsesfondens rådgivende funktion Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Programteorier som metode

7 Effektmål og succeskriterier Opsummering Bilag 1: Evalueringens anvendte begreber Bilag 2: Undersøgelsesspørgsmål og hypoteser Undersøgelsesspørgsmål Hypoteser Evalueringsvariable (herunder succeskriterier) Institutionelle variable Indsatsvariable Procesvariable Hovedformålsspecifikke variable HF 1a og HF 1b HF HF

8 8

9 Kapitel 1. Resume Nærværende evaluering er første del af en treleddet evaluering af Forebyggelsesfondens støttede projekter. Formålet med den samlede evaluering er at evaluere de støttede projekters effekt og proces. Evalueringen skal ligeledes aktivt bidrage til at udvikle Forebyggelsesfondens arbejde i forhold til opstilling af krav ved tildeling af midler samt angivelse af retningslinjer for projekternes egne evalueringer. Særligt sidstnævnte er i fokus i denne første delevaluering, der ligeledes afdækker, hvordan Forebyggelsesfonden kan støtte projekterne i at gennemføre valide og meningsfulde evalueringer. Evalueringens første del omfatter 114 afsluttede projekter 1. Heraf er 62 projekter afsluttet inden for hovedformål 1a, 13 inden for hovedformål 1b, 11 inden for hovedformål 2 og 28 inden for hovedformål 3. Den samlede evaluering løber til 2015 og udføres i et konsortium bestående af Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Oxford Research. Mangelfulde projektevalueringer en udfordring for nærværende evaluering Evaluator har tidligt i evalueringsprocessen desværre måttet konstatere, at en tværgående evaluering af de 114 forskellige projekter blev udfordret af manglende anvendelse af ensrettede retningslinjer for effektmåling og evaluering i de respektive projektevalueringer. Projektevalueringerne er en essentiel kilde i denne evaluering, og de er så differentierede i indhold og kvalitet, at det ikke er muligt for evaluator at vurdere og evaluere projekternes effekt hverken opdelt på hovedformål eller samlet. End ikke på ofte anvendte effektmål, som fx nedbringelse af sygefravær, har der i projektevalueringerne tilnærmelsesvis været anvendt ens opgørelsesmetoder, som har muliggjort en tværgående effektanalyse. Flere projekter har eksempelvis mod forventning slet ikke anvendt effektvariable. Det er evaluators vurdering, at knap 1/5 af de gennemførte projekter har projektevalueringer af høj kvalitet. Det er evaluators vurdering, at denne lave andel af evalueringer af høj kvalitet beror på henholdsvis forkert anvendelse af evalueringsmetoder og uhensigtsmæssige metodevalg. Ydermere vurderer evaluator, at der er en sammenhæng mellem evalueringernes kvalitet og hovedformål. Eksempelvis vurderer evaluator, at ingen projektevalueringer under HF 2 vurderes at have en dårlig kvalitet, hvilket kan have følgende forklaringsfaktorer: En høj grad af anvendelse af eksterne evaluatorer i evalueringerne, at Forebyggelsesfonden under dette hovedformål stiller større krav til evalueringer, og at projekterne er større end under de øvrige hovedformål og derfor afsætter ressourcer til at gennemføre grundigere og mere veldokumenterede evalueringer. Omvendt konkluderes det, at projektevalueringer under HF 3 har en høj andel af evaluerede projekter, der af evaluator vurderes at have en dårlig kvalitet, hvilket kan skyldes 1 Projekter som er afsluttet inden 1. maj

10 det individorienterede fokus, som opstår, når der sættes fokus på sundhed og KRAMfaktorer 2. Det kan være svært at få involveret målgruppen, fordi det er prekært og grænseoverskridende for både deltagere og evaluator at involvere sig i evalueringen, når projekterne i høj grad drejer sig om personlige sejre og livsstilsændringer i forhold til fx motion og rygning. HF 1b-projekter har den højeste andel af evaluerede projekter, som af evaluator er vurderet som værende af dårlig kvalitet. Teknologiudviklende projekter vil oftere have et mere konkret og håndgribeligt resultat i form af, om teknologien virker eller ikke virker, hvilket kan mindske motivationen til sideløbende at foretage en anden form for evaluering. Evaluator vurderer tillige, at der generelt i projektevalueringerne er for lidt fokus på dokumentation og på de enkelte projektevalueringers bidrag til spredning af viden og resultater. Ovenstående problemstillinger affødte, at evaluator tidligt i evalueringsforløbet foreslog Forebyggelsesfonden at udarbejde en særskilt dybdegående tværgående analyse med fokus på succeskriterier. Dette blev godkendt af Forebyggelsesfonden, og den tværgående analyse vil foreligge ultimo december Da indeværende evaluering ikke kan indeholde en valid analyse af klassiske arbejdsmiljø effektvariable på output, outcome og impact, har evaluator valgt at benytte indikatorerne implementering og spredning som effektmål. Fælles forståelsesramme og begrebsafklaring På baggrund af ovenstående konkluderes det i evalueringen, at der er behov for, at Forebyggelsesfonden udarbejder en mere præcis overordnet og fælles forståelsesramme for projekterne og via en begrebsafklaring nærmere definerer, hvad og hvordan projekterne kan dokumentere effekt af deres forskellige indsatser. Dette er centralt i forhold til evaluators fremtidige muligheder for at kunne evaluere effekter på tværs af projekterne. Sammenhænge mellem organisering, indsatstyper, implementering og videnspredning Trods udfordringerne med at evaluere på tværgående effektmål viser evalueringen interessante sammenhænge mellem fx projekternes organisering og bestemte indsatstyper, som vurderes at have betydning for projekternes efterfølgende implementering samt videnspredning af opnåede resultater og erfaringer. I evalueringens tværgående analyse har evaluator fundet flere interessante sammenhænge eller tendenser og har på den baggrund opstillet en række typologier, som i de kommende evalueringer kan anvendes til at evaluere projekterne på anden vis end ved hovedformål: Organisering af beslutningskompetence Typer af ekstern konsulentstøtte Eksterne evaluatorer Ejerskab Projekternes omfang Indsatstyper Output 2 Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 10

11 Spredning. Under organisering af beslutningskompetence opstilles der på baggrund af analyser to hovedtypologier: Snæver projektledelse og styregruppe. Analysen viser tydeligt, at der er forskel på et styregruppestyret projekt og et ledelsesstyret projekt. Langt hovedparten af alle projekter anvender styregrupper som det organ, hvori beslutningskompetencen lægges, og det kan konkluderes, at involvering af medarbejderrepræsentanter i styregrupper har en positiv betydning på flere områder. Dels peger analyserne på, at medarbejderrepræsentation i styregrupper øger graden af implementering, dels resulterer i flere positive sideeffekter, som ikke var forventet ved projektstart. Anvendelse af eksterne konsulenter er udbredt blandt projekterne. Kun 16 projekter (14 %) gør ikke brug af eksterne konsulenter. Anvendelse af eksterne konsulenter dækker over mange forskellige funktioner, som evaluator har kategoriseret under følgende hovedkategorier: Processtøtte, undervisning, arbejdsmiljøfaglig bistand, teknisk bistand, sundhedsfaglig bistand og formidling. Hovedparten af projekterne anvender en kombination af forskellige typer af konsulentstøtte. De mere generelle typer af konsulentstøtte er mest udbredt. Processtøtte er den mest anvendte konsulentstøtte, og denne har en klar sammenhæng med empowerment som løsningsforståelse, derefter følger undervisning. Dette peger på, at rigtig mange af projekterne vurderer, at de har behov for hjælp til at gennemføre projektets aktiviteter og holde fokus i projektet. Det konkluderes tillige, at anvendelsen af de forskellige typer af konsulentstøtte har en sammenhæng til de specifikke hovedformålsområder. Arbejdsmiljøfaglig bistand er mest udbredt i HF 1a-projekter, teknisk bistand er mest udbredt i HF 1b-projekter, mens sundhedsfaglig bistand er mest udbredt inden for HF 3-projekter. Derudover viser evalueringen, at processtøtte bidrager til øget spredning for HF 1aprojekter, mens dette ikke viser sig for projekter under de andre hovedformål. Når der ses på alle projekter, viser det sig, at brugen af eksterne konsulenter til processtøtte generelt skaber både en højere grad af implementering og spredning. I forhold til projektevalueringer skelnes der i evalueringen mellem tre typer af evalueringer: Intern evaluering, intern/ekstern evaluering og ekstern evaluering. Inddragelse af eksterne evaluatorer i projekterne vurderes at have en positiv indvirkning på evalueringens kvalitet, men særskilt evalueringer, der er udarbejdet i et internt/eksternt samspil, vurderes at højne evalueringens kvalitet. Dette skal forstås som, at kvaliteten af projektevalueringerne øges, når de foretages i et samarbejde mellem projektinterne medarbejdere og eksterne konsulenter. Evaluator vurderer, at dette skyldes synergien mellem et indgående internt kendskab til virksomheden, fagområdet m.v. og evalueringsfaglig ekspertise, der med et uafhængigt øje kan vurdere projektets resultater. Det kan ikke i evalueringen vurderes, om anvendelsen af eksterne evaluatorer har en positiv indvirkning på, om projektet og den viden, der er udviklet og opbygget, spredes. Den foreløbige konklusion er, at brugen af eksterne evaluatorer ikke spiller en rolle i denne sammenhæng. Ud fra datamaterialet kan det dog ikke fastsættes, om de eksterne evaluatorer uformelt og personligt spreder og anvender den opnåede viden fra projekterne. Det vil kræve en dybere undersøgelse med kontakt til de eksterne evaluatorer på projekterne. Imidlertid viser evalueringen, at inddragelsen af eksterne evaluatorer bidrager til at styrke implementeringen. I forhold til ejerskab konkluderes det, at evalueringer fra projekter i private virksomheder har en højere andel af evalueringer, som ifølge evaluators vurdering er af dårlig kvalitet, end evalueringer gennemført i projekter i offentlige virksomheder. Dette kan skyldes flere forhold. For det første er der formentlig en større erfaring med evaluering af projekter og dokumentation i de fleste offentlige virksomheder. Det gælder dog ikke de 11

12 mindre offentlige arbejdspladser. Men fra de gennemførte projekter er der eksempler på, at mindre offentlige institutioner, fx et plejehjem, hvor der gennemføres et projekt, søger støtte i kommunens centrale forvaltning, hvor kompetencerne findes. Evalueringen har tillige vist, at ejerskab ikke har betydning for spredning og implementering. Evalueringen viser, at projekternes omfang (forstået som både varighed og økonomi) spiller en rolle i forhold til graden af implementering. Eksempelvis gælder det for evalueringer med en varighed over to år, at implementeringsgraden er mindre end for projekter, der har en varighed under to år. Derudover viser evalueringen, at medfinansiering har en betydning for graden af implementering. Andelen af projekter, der ikke implementeres, falder væsentligt, når medfinansieringen overstiger kr. I forhold til spredningen spiller projekternes omfang imidlertid ikke nogen rolle. I forhold til indsatser anvender projekterne mange forskellige typer af indsatser, og de kombineres typisk. De typer af indsatser, som anvendes i projekterne, har evaluator kategoriseret under følgende hovedkategorier: Individuelle tilbud, arbejdets organisering, netværk/samarbejde, ambassadører, kompetenceudvikling, rammebetingelser/-vilkår og informationsaktiviteter. Hovedparten af projekterne har to eller tre indsatstyper, og hele 23 projekter har fem eller flere indsatser. Det betyder, at der i hvert enkelt projekt opstår systemer af indsatser, hvor effekt opstår i samspil mellem fx et kompetenceudviklingsforløb, nye arbejdsredskaber og et dialogforløb blandt målgruppen. Dette gør det yderst komplekst at undersøge overordnede sammenhænge mellem indsats og effekt. Der er dog klare tendenser til, at kompetenceudvikling og fokus på arbejdets organisering er indsatstyper, der øger implementeringen, mens brugen af samarbejde/netværk giver mere spredning. Evalueringen har identificeret ni typologier af output, som viser de umiddelbare resultater og ændringer, som er blevet affødt af projekternes indsatser. Flest projekter har resulteret i ændringer i arbejdsrutiner (47 projekter), og ligeledes har mange projekter ført til ændringer i samarbejdsformer (38 projekter). I forhold til impact er der opstillet to typer af spredning: internt i virksomheden (lokal impact) og i sektoren/branchen/m.v. (bred impact). Analysen viser, at den største spredning sker internt i virksomhederne (61 %), mens den bredere impact foregår i 49 % af projekterne. 1.2 Anbefalinger på flere niveauer Evalueringens anbefalinger foretages på flere niveauer, idet nogle fund leder til håndfaste konklusioner, mens andre fund tyder på sammenhænge, der kan danne grundlag for egentlig vejledning i forhold til projekterne fx om organisering af beslutningskompetence og projektledelsen. Andre fund giver alene grund til en skærpet opmærksomhed eller nyvunden interesse for særlige aspekter fx i forhold til mange projekters behov for ekstern processtøtte. Evaluator finder, at der med denne hierarkisering af anbefalinger gives et nuanceret og holdbart input til Forebyggelsesfondens og projekternes fremtidige arbejde. Projektnære vejledninger På baggrund af evalueringens fund kan der gives en række vejledninger til projekternes organisering. 12

13 Det anbefales, at Forebyggelsesfonden lægger vægt på, at projekter placerer beslutningskompetencen i styregruppelignende konstellationer med medarbejderinddragelse, medmindre de har gode argumenter for at organisere beslutningskompetencen anderledes. Evaluator finder det hensigtsmæssigt, at projekterne i forhold til valg og sammensætning af indsatstyper er opmærksomme på, at indsatstyper, som retter sig mod arbejdets organisering og kompetenceudvikling, tyder på at være gavnlige for den efterfølgende implementering. Dette forbinder evaluator med disse indsatstypers iboende implementering i henholdsvis personer og processer. Evaluator vurderer tillige, at sundhedsfremmeprojekter bør vejledes til at arbejde med ambassadører, da disse er fundet særligt væsentlige for denne type projekter. På samme vis finder evaluator, at projekterne med fordel kan vejledes til at anvende netværk og samarbejde som indsats, da denne indsats af evaluator vurderes til at have en iboende positiv betydning for den eksterne spredning. Det samme er gældende for informationsaktiviteter som indsats, som er fundet til at have en positiv betydning for opnåelse af intern spredning. Overordnede opmærksomhedspunkter Det er evaluators vurdering, at der udover ovenstående vejledninger er forhold, som bør være særskilte opmærksomhedspunkter for Forebyggelsesfonden. For det første finder evaluator det interessant og relevant, at der tegner sig en sammenhæng mellem implementering og størrelsen på projekternes medfinansiering. Dette kan give anledning til overvejelser omkring medfinansieringskrav. Med evaluators øjne er det ikke overraskende, at jo mere den konkrete virksomhed selv har på spil i forhold til økonomi, desto større er fokus på implementering af projektet. Evaluator finder, at økonomiske incitamenter bør være et opmærksomhedspunkt. Overvejelserne kan tage flere retninger, men et generelt fokus på Forebyggelsesfondens støtteprocent (bevillingens andel af projektsummen) i de konkrete projekter kan være en farbar vej til at optimere udbyttet af de tildelte midler. Et andet opmærksomhedspunkt er projekternes udtalte behov for ekstern konsulentbistand i projekterne. Dette udledes dels af den konkrete anvendelse af konsulentbistand, dels af mange projektlederes italesættelse af manglende erfaring med projekter og projektledelse. Ovennævnte kan give anledning til overvejelser i Forebyggelsesfonden om, hvorvidt Forebyggelsesfonden mere aktivt skal indgå i leveringen af dele af denne bistand. En mere aktiv deltagelse fra Forebyggelsesfonden vil i sig selv give Forebyggelsesfonden mulighed for at opnå større konkret viden om projekterne og på den baggrund opbygge intern læring i Forebyggelsesfonden. En konkret underbygget og projektnær viden i Forebyggelsesfonden vil uvilkårligt facilitere en tværgående læring og videnspredning mellem projekterne, som, evaluator finder, har så oplagte positive perspektiver, at evaluator nedenfor udfolder de muligheder, evaluator ser for en mere rådgivende funktion fra Forebyggelsesfonden over for projekterne. 13

14 Forebyggelsesfondens rådgivende funktion Mange projekter har udtrykt tilfredshed med Forebyggelsesfondens rådgivning, men der efterspørges eksplicit mere rådgivning fra Forebyggelsesfonden, ligesom anvendelsen af ekstern konsulentbistand i de evaluerede støttede projekter er markant. Evaluator ser flere muligheder for, at Forebyggelsesfonden indgår mere aktivt i projekterne via en rådgivende funktion. De umiddelbare muligheder for at udbygge Forebyggelsesfondens rådgivende funktion foreslår evaluator at være følgende, som er yderligere udfoldet i evalueringens kapitel 10: Generel faglig sparring til projekterne Specifik faglig sparring i udvalgte projekter Støtte udvalgte projekter i ansøgningsfasen Indgå i styregrupper i udvalgte projekter. Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Den mest gennemgribende anbefaling går på et øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden som grundlag for en mere veldokumenteret indsats, der giver evaluator et fundament for at evaluere de støttede projekters effekt. Anbefalingen om et øget strategisk fokus med brug af programteorier ligger i tråd med en international trend om strategisk fondsarbejde og evaluering heraf. Evaluator anbefaler, at der udarbejdes en overordnet programteori for Forebyggelsesfonden, og med denne som udgangspunkt udarbejdes der generelle programteorier for de respektive fire hovedformål. Til hovedformålenes generelle programteorier knyttes en række definerede effektmål, som afhængig af den konkrete indsats anses som relevante og rimelige at måle på i de støttede projekter. Ovennævnte må imidlertid ikke føre til en standardisering, som ikke kan tage højde for projekternes forskellighed og unikke karakter. Samtidig må det ikke føre til et statisk instrument, som ikke kan indeholde de eksperimenterende dele af projekterne. Konkrete anbefalinger fra evaluator til Forebyggelsesfonden om, hvordan ovenstående balance mellem en øget standardisering og en nødvendig fleksibilitet bedst kan opnås, er ikke indeholdt i evalueringen, da det afventer færdiggørelsen af den tværgående analyse af succeskriterier, som først foreligger efter udarbejdelsen af nærværende evaluering. Den tværgående analyse af succeskriterier er mere dybdegående i sin analyse på dette specifikke punkt end nærværende evaluering og vil derfor have et mere konkret afsæt i projekternes hidtidige arbejde med succeskriterier. Evaluator anser ikke ovennævnte anbefalinger for at indeholde et radikalt skifte i Forebyggelsesfondens arbejde, men anbefalingerne er ikke desto mindre helt afgørende for de fremtidige muligheder for at dokumentere effekter endsige lære af processer og indsatser, som virker. 14

15 Kapitel 2. Baggrund Forebyggelsesfonden blev etableret d. 1. marts Forebyggelsesfonden har en kapital på 3 mia. kroner og kan uddele op til 350 mio. kroner om året. Forebyggelsesfonden er en del af velfærdsaftalen fra 2006, som VK-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre står bag. Nærværende evaluering er første del af en treleddet evaluering, som på tværs af Forebyggelsesfondens hovedformål og projekter skal afdække effekten af de gennemførte projekter støttet af Forebyggelsesfonden. Evalueringen skal samtidig skabe læring om de processuelle forhold i de gennemførte projekter. Evalueringens første del omfatter 114 afsluttede projekter 3. Særligt denne første delevaluering skal ligeledes afdække, hvordan Forebyggelsesfonden kan støtte projekterne i at gennemføre valide og meningsfulde evalueringer. Den samlede evaluering løber til 2015 og udføres af et konsortium bestående af Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Oxford Research. Nærværende rapport er dermed den første leverance i evalueringen af Forebyggelsesfondens projekter. Anden leverance er en tværgående dybdegående analyse af projekternes arbejde med succeskriterier, som afsluttes ultimo december Forebyggelsesfondens formål Formålet med Forebyggelsesfonden er at give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser 4, og formålet operationaliseres gennem fire hovedformål: Hovedformål 1: Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange på arbejdspladser i særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dertil kommer projekter på arbejdspladser, som fastholder medarbejdere med dårligt helbred (hovedformål 1a). Projekter, der udvikler ny teknologi, som kan anvendes til at forebygge nedslidning i særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper (hovedformål 1b). Hovedformål 2: Projekter til bedre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede. Hovedformål 3: Projekter, der styrker bevidstheden om risikoen forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Hovedformål 4: Projekter, der forebygger stress og psykisk nedslidning. I nærværende evaluering indgår ikke projekter under hovedformål 4. Dette grundet, at hovedformål 4 blev indført med en lovændring (Lov nr. 430 af 28/4 2010), der trådte i 3 Projekter som er afsluttet inden 1. maj

16 kraft 1. juni I 2010 indgik fokusområdet som en forsøgspulje under hovedformål 1, først i 2011 blev det oprettet som selvstændigt hovedformål. Hovedformålene forkortes i evalueringen som henholdsvis HF 1a, HF 1b, HF 2 og HF 3. Under hovedformål 1 og 4 udpeges hvert år nedslidningstruede brancher og jobgrupper, som har mulighed for at søge midler. Under hovedformål 2 er det som udgangspunkt den kommunale myndighed med ansvar for rehabilitering og genoptræning, der kan søge støtte. Hvis opgaven med rehabilitering og genoptræning er udlagt til anden aktør (offentlige som private virksomheder) kan denne på samme vis søge støtte under hovedformål 2. Nedslidningstruede brancher i 2007, 2008 og Bygge og anlæg Fiskeri Fjerkræsslagterier, fiske- og foderproduktion Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Hotel- og restauration Rengøring, vaskeri og renserier Skibsværfter Svineslagterier Tekstil, tøj og beklædning Transport af gods Transport af passagerer Nedslidningstruede brancher, der tilføjes i Kriminalforsorgen Nedslidningstruede brancher, der tilføjes Brød, tobak, chokolade og sukkervarer + El- og elektronikindustri + Papir- og papvarer samt bogbinding + Telekommunikation + Konserves og drikkevarer mv. 5 Oplistningen er for 2007, 2008 og 2009, da der i evalueringen kun indgår et projekt fra 2010 inden for HF 1a. Dette projekt har pædagogmedhjælpere som målgruppe

17 Nedslidningstruede jobgrupper i Pædagogmedhjælpere Kortuddannede Social- og sundhedshjælpere/assistenter Fængselsfunktionærer Nedslidningstruede jobgrupper, tages ud 2008 og 2009 Fængselsfunktionærer (dækkes af branchen Kriminalforsorgen) Evalueringens afsæt og metode Indeværende rapport er den første af tre delevalueringer. Den samlede evaluering skal undersøge og analysere de støttede projekters effekt, virkning og proces, men skal samtidig bidrage til at udvikle Forebyggelsesfondens arbejde i forhold til tildeling af midler samt krav og retningslinjer til projekternes evalueringer. Særligt denne første delevaluering skal afsøge, hvordan Forebyggelsesfonden kan støtte projekterne i at gennemføre valide og meningsfulde evalueringer. Denne evaluering omhandler alene afsluttede projekter. Evaluator modtog materiale og stamdata fra i alt 122 projekter. Evaluator har valgt at frasortere otte projekter, dels fordi det viste sig, at nogle af disse hørte sammen som videreførelser af tidligere projekter, dels da nogle projekter blev afbrudt inden projektafslutning. Samlet omfatter evalueringen således 114 projekter. Evalueringen er en meta-evaluering. Dette skal forstås således, at evaluator evaluerer de støttede projekter på baggrund af projekternes egne evalueringer, men de 114 evalueringer underlægges en tværgående analyse, hvor der tillige indhentes yderligere data. Hermed er det muligt at foretage en tværgående evaluering dels på de enkelte hovedformål, og dels på alle projekter. Evalueringens kilder er primært projekternes egne evalueringer og øvrigt projektmateriale 8, hvilket giver evalueringen den udfordring, at projektevalueringerne ikke er foretaget ud fra hverken samme evalueringsteoretiske ramme eller ved brug af enslydende evalueringsindikatorer. Således er der heller ikke i de 114 projektevalueringer en fælles forståelse af centrale begreber såsom effekt og virkning. I en tværgående evaluering er det essentielt, at der defineres et begrebsapparat. Med udgangspunkt i den teoribaserede evaluering og herunder virkningsevalueringen redegøres der i det følgende for, hvilket evalueringsteoretisk afsæt indeværende evaluering har, og hvilke begreber der er centrale i den forbindelse. Denne overordnede metodiske og begrebsmæssige ramme for evalueringen fører til en mere konkret beskrivelse af den metode, som evalueringen beror på, samt de overvejelser der ligger bag den praktiske udførelse Ansøgning, budget, statusrapporter, slutregnskab og slutrapport samt supplerende materiale fremsendt til evaluator i forbindelse med interview med projektledere m.fl. 17

18 2.1.3 Virkningsevaluering I nærværende evaluering tages der udgangspunkt i en virkningsevalueringsmodel. Virkningsevalueringen er en del af en bredere tilgang, der betegnes teoribaseret evaluering. Teoribaseret evaluering sætter fokus på at vurdere den programteori, som projektet bygger på. En programteori er en teori eller antagelse, der kan være mere eller mindre underbygget, om hvilken forandring projektet forventes at skabe. Teoribaseret evaluering drejer sig således om at teste, om de antagelser om forandring, projektet kan skabe med de planlagte aktiviteter, holder i virkeligheden. Denne tilgang, hvor der er fokus på programteorien og den forandring, der sker, ligger også til grund for virkningsevaluering 9. Men virkningsevaluering har yderligere fokus på, hvordan den fastlagte programteori virker i den sociale og kulturelle kontekst, den skal virke i. Devisen er, at alle forandringer påvirkes af den kontekst, de foregår i, og indsatsen skal derfor ses i den kontekst, den udspiller sig i (Pawson & Tilley 1997; Tilley 2005). Dermed kan en evaluering, der trækker på virkningsevaluering, også være med til at forklare, hvorfor to projekter med lignende aktiviteter virker forskelligt på to forskellige arbejdspladser. Virkningsevalueringen tager højde for, at det man ønsker at evaluere sker i en kontekst, der er unik og lokal, og den giver mulighed for at sætte fokus på indsatserne og processen og den kontekst, der er med til at drive et projekt og en forandring i en organisation frem. Når denne tilgang er aktuel i evalueringen af Forebyggelsesfondens projekter, skyldes det, at hvert enkelt projekt er unikt, også selvom der er en tværgående vision om forebyggelse i projekterne. Dertil kommer, at et enkelt arbejdsmiljø- eller forebyggelsesprojekt i en organisation kun er en lille del af de mange forhold, der kan skabe et bedre arbejdsmiljø målt ved fx trivsel eller mindre sygefravær. Samfundskonjunkturerne, nye maskiner, ny teknologi, organisationsændringer og meget andet kan påvirke arbejdsmiljøindikatorerne ligeså meget eller mere end et afgrænset projekt om fx motion. Netop derfor er det i en evaluering af arbejdsmiljø og forebyggelse relevant at tænke i en evalueringstradition, der erkender, at konteksten for projektet er ligeså vigtig som projektet selv. I virkningsevaluering anses forandringer ikke blot at skyldes en udefrakommende indsats, der virker ind på arbejdspladsens hverdag. Evaluator skal derfor være opmærksom på andre faktorer end den isolerede indsats. Forandringen er det, der opstår i mødet mellem indsatsen og den sociale og kulturelle kontekst. I alle former for samfundsfaglige evalueringer er det umuligt at isolere en indsats. Derfor tages der med virkningsevalueringen højde for det miljø, indsatsen foregår i ved at foretage målinger og registreringer på kontekstfaktorer, således at fx ledelsesforhold ikke alene er en fortolkningsramme, men indgår som en aktiv faktor i vurderingen af projekternes processer og resultater. Tilgangen understøtter også Forebyggelsesfondens eget ønske om at procesevaluere projekterne. Virkningsevalueringen giver mulighed for ikke alene at vurdere effekten, men at evaluere effekten i den processuelle sammenhæng mellem indsats og projektets kontekst fx organisering, indre og ydre forhold. 9 Almindelig brugt oversættelse af Pawson og Tilleys Realistic Evaluation. 18

19 2.2 Centrale evalueringsbegreber Med udgangspunkt i en virkningsevalueringsteoretisk tilgang er det formålet med figuren nedenfor at illustrere de begreber, der bruges i evalueringen. I figuren er konteksten, det processuelle perspektiv i evalueringen og forskellige forståelser af effekt helt centrale. Figur 2.1: Virkningsevalueringens begreber Effekt Lokal impact Bred impact Proces Midler Indsats Output Outcome Implementering Spredning Kontekst I figuren er det væsentligste input set fra Forebyggelsesfondens perspektiv de midler, det enkelte projekt får fra Forebyggelsesfonden, men den samlede projektsum i de enkelte projekter indeholder ofte også andre midler herunder egenfinansiering. Midlerne anvendes til en given indsats, der ofte består af flere delindsatser, der på kompliceret vis indvirker på hinanden. Indsatser påvirkes tillige af den omgivende kontekst, hvorved nye indsatser kan opstå. Hvis indsatsen i samspil med konteksten får en virkning, opnås et output. Det kan fx være en opkvalificeret medarbejdergruppe, en ergonomisk korrekt tilpasset arbejdsplads eller en ny bevidsthed om, hvilken betydning motion har. Output er det umiddelbare og konkrete resultat af en indsats. Når output implementeres og herved kommer i anvendelse, opnås et outcome. Outcome kan fx være, at medarbejdergruppen agerer anderledes, fordi de har fået en ny viden. Outcome opfattes som et resultat af projektet kort efter eller ved afslutning af projektet. I evalueringen adskilles den mere langsigtede effekt fra den kortere effekt ved at betegne den impact. Impact optræder i to former i figuren. En som omhandler den lokale effekt, og en der kræver spredning til andre afdelinger, virksomheder eller lignende, der således lærer af det konkrete projekt. Implementering er processen mod en effekt på kort såvel som på længere sigt altså fra output til outcome og fra outcome til impact. 19

20 Implementeringen sandsynliggør således, at de respektive effektmål output og outcome opnås. Spredning kan både have form af skabelse af bevidsthed og tilegnelse af ny viden, eller det kan resultere i egentlige effekter via nye projekter inspireret af de oprindelige projekter. I yderste konsekvens kan de opnåede effekter omsættes til egentlige ændringer i overenskomster, lovgivning etc. Den brede impact er således i denne figur og sammenhæng netop defineret bredt og må operationaliseres på flere forskellige måder. Konteksten, der omgiver hele projektet, er væsentlig og samtidig udfordringen i en meta-evaluering, hvor de respektive projekters kontekst er forskellig. Som figuren illustrerer, sker forandringen i et møde mellem indsatsen og konteksten. Mødet mellem indsats og kontekst går begge veje: Konteksten påvirker indsatsen, og indsatsen påvirker konteksten. Nogle af de mere håndgribelige kontekstfaktorer er fx organiseringsform og branche. Som en del af konteksten er fx det organisatoriske set-up omkring projektet, ledelsens og medarbejdernes holdning til projekterne og de samfundsøkonomiske konjunkturer vigtige faktorer. Evalueringen indeholder dermed også et processuelt perspektiv. I kraft af afsættet i virkningsevalueringen understreges det, at der er tale om en proces med forskellige faser og mødet mellem forskellige faktorer. Der lægges således et processuelt perspektiv ned over projekterne fra indsats til impact ved at se på forskellige faktorers betydning i forskellige faser af processen. Fx kan en organiseringsform have større indflydelse som kontekst i en implementeringsfase end i en spredningsfase. Hertil kommer et processuelt perspektiv på projekterne ved at afsøge og analysere på ændringer undervejs i projekterne fx i indsatsen eller i de forventninger, der er til den forandring, indsatsen fører til. Det processuelle perspektiv har således to vinkler: Dels en vinkel, som kan anskues som monitorerende med angivelse af, om projekterne gør det, de forventes at gøre; Dels en vinkel som kan anskues som lærende, hvor de forskellige fasers påvirkning af hinanden ikke er lineær, men derimod processer der afhænger af den læring, der opnås i de forudgående faser. 2.3 Metode Evaluator rummer mange forskellige fagligheder, som medvirker til at sikre en helhedsorienteret og dybdegående evaluering gennem en eksplorativ tilgang til evalueringen. Den eksplorative metodiske tilgang sikrer, at evalueringen tager udgangspunkt i projekternes virkelighed og lader derfor genstandsfeltet styre teorien og ikke omvendt. Herved giver det evalueringen en flerløsningsforståelse, som efter evaluators vurdering er nødvendig ud fra projekternes forskellige indhold og metoder. Hertil kommer, at fravalget af én faglig teori også giver evalueringen en åbenhed mod ændringer undervejs i evalueringsperioden, således at evalueringsdesignet og evalueringsparametre kan justeres efter projekternes konkrete indhold. Denne metodiske tilgang medvirker endvidere til, at evalueringen bliver anvendelsesorienteret, idet projekterne kan genkende sig selv og de tematikker, de har oplevet som væsentlige i deres processer. Tværfagligheden i evalueringsteamet har som nævnt den grundlæggende fordel, at projekterne kan evalueres med indsigt i de relevante fagområder som fx arbejdsmiljø og sundhedsfremme, og at disse kan supplere hinanden. Tværfagligheden har dog også den udfordring, at der i evalueringsteamet arbejdes ud fra forskellige teorier, traditioner og begreber, hvilket kan give divergerende vurderinger på baggrund af de forskellige per- 20

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING. - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter

SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING. - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter Forfatter: VAC Sidst gemt: 05-01-2012 10:49:00 Sidst udskrevet: 05-01-2012 10:49:00

Læs mere

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig

Læs mere

Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter

Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter Har din virksomhed projekter inden for arbejdsmiljø eller sundhedsfremme på tegnebrættet, så læs med her. Hvert år uddeler Forebyggelsesfonden

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver

Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver - v., - Arbejdslivsforsker Team Arbejdsliv, Ergonomi seminar - Grand Park i Korsør. 20.05.2008 Min baggrund BST rådgiver (1980 1995) Arbejdslivsforsker

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Revideret den 24. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 1 yde støtte til følgende formål...3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 3

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 3 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 3 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 3 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Baggrund for Forebyggelsesfonden

Baggrund for Forebyggelsesfonden Baggrund for Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden er oprettet af Folketinget ved lov for at støtte projekter, der forebygger og forhindrer psykisk nedslidning. Fonden kan støtte projekter inden for

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Workshoppens mål og forløb

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dragør Kommune Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE WWW.BDO.DK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede midler i

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 3

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 3 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 3 Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 3 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede midler i

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur? Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Virksomheder er i stigende grad udsatte og sårbare over for såvel eksterne som interne sikkerhedstrusler. Truslerne kan være rettet mod mennesker, it-systemer,

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

BESTYRELSESEVALUERING

BESTYRELSESEVALUERING sam Vejledning om BESTYRELSESEVALUERING KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE JUNI 2015 1 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 3 3. Evalueringsproceduren... 4 4. Brug af spørgeskema...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere