EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET"

Transkript

1 EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MODTAGET STØTTE FRA FOREBYGGELSESFONDEN - Første delevaluering af Forebyggelsesfondens projekter Oxford Research A/S Amagertorv 19, København K Tlf.: Fax: CVR nr Reg.nr.: A/S Valued Acer Customer Direkte: Forfatter: VAC Sidst gemt: :38:00 Sidst udskrevet: :38:00

2 Evaluering af projekter der har modtaget støtte fra forebyggelsesfonden Første delevaluering af Forebyggelsesfondens projekter Udarbejdet for Forebyggelsesfonden - december 2011 Rapporten er udarbejdet af: Oxford Research A/S Direktør Helle Ourø Nielsen Chefanalytiker Sandy Brink Analytiker Jakob Bom Analytiker Dorte Stenbæk Hansen Researcher Mikkel Schwab Researcher Maj Baltzarsen Kubix ApS Direktør Bruno Clematide Konsulent Ph.d. Pernille Bottrup RUC (Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv) Professor Helge Hvid Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund SFI (forskningsafdeling for Beskæftigelse & Integration) Seniorforsker Ph.d. Helle Holt Seniorforsker Ph.d. Jan Høgelund Arbejdsmedicinsk klinik ved Regionshospitalet Herning Seniorforsker Ph.d. Merete Labriola Henvendelse om rapporten kan ske til: Direktør Helle Ourø Nielsen, Oxford Research A/S Rapporten kan hentes på Forebyggelsesfondens hjemmeside: 2

3 Forord Dette er første evalueringsrapport om Forebyggelsesfondens resultater. Evalueringsopgaven varetages af et konsortium bestående af Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Oxford Research. Konsortiet blev valgt til opgaven gennem et EU-udbud i begyndelsen af Den første evalueringsrapport omfatter 114 projekter, fortrinsvis fra 2007 og Forebyggelsesfonden blev oprettet i 2007 med det formål at yde støtte til indsatser på danske virksomheder, der skal reducere omfanget af nedslidning. Det vil sige til: Projekter, der kan forebygge nedslidning gennem arbejdsmiljøforbedringer Projekter, der kan bidrage til, at personer der er nedslidte og sygemeldte kan hjælpes hurtigere tilbage til arbejde Projekter, der kan forebygge nedslidning gennem sundhedsfremme. Fondens fokus er de virksomhedsnære indsatser altså en slags bottom-up model, hvor virksomhederne selv definerer konkrete forslag til projekter under de ovennævnte formål. Det har betydet en stor mængde nytænkende idéer, der har til formål at forebygge nedslidning og hjælpe nedslidte borgere med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Bestyrelsen ønsker at prioritere og målrette fondens midler der, hvor de gør mest gavn. Ønsket om at kunne dokumentere resultaterne af de projekter, fonden giver støtte til, har betydet, at fondens bestyrelse fra fondens start har stillet krav om, at projekterne evalueres og afrapporteres i evalueringsrapporter. Et centralt budskab i nærværende rapport er, at mange projekter ikke formår at måle, om deres projekt rent faktisk har haft en effekt. Det er således vanskeligt pt. at sige noget meget håndfast om, hvilke effekter projekterne opnår. Allerede inden rapporten forelå fra ekstern evaluator, har bestyrelsen foretaget egne resultatopsamlinger, som også har vist, at det er vanskeligt for projektejerne at måle på deres indsatser. Bestyrelsen har fulgt op på dette ved bl.a. at: Arbejde med at sikre mere konkrete og målbare succeskriterier for de projekter, der opnår støtte. Udarbejde en mere systematisk slutrapport, som projektejerne skal udarbejde ved afslutningen af deres projekt. Udarbejde en uddybet evalueringsvejledning til brug for overvejelser om evalueringsmetoder i forbindelse med udformningen af projektansøgningen. Generelt er det bestyrelsens opfattelse, at mange projektejere opfatter, at alene det at gennemføre en projektproces i sig selv er et resultat, selvom der ikke nødvendigvis kan måles en effekt. Et stykke ad vejen kan bestyrelsen tilslutte sig dette, idet fondens midler hermed bidrager til en konkret udviklingsproces på en arbejdsplads, som måske først viser resultater længe efter, at projektet er afsluttet. Det er imidlertid helt afgørende for bestyrelsen, at fonden gennem de støttede projekter kan vise, hvad der virker, og hvorfor noget ikke virker. Derfor er bestyrelsen meget optaget af at anvende anbefalingerne fra evalueringsrapporten aktivt. F.eks. om man kan opstille standardiserede indikatorer, som kan anvendes ensartet på tværs af projekter og således bidrage til, at det i højere grad bliver muligt at opgøre og sammenligne målbare effekter i de projekter, der støttes fremadrettet. 3

4 Samtidig ligger der meget brugbar information i de projekter, der er støttet hidtil. Som nævnt har samtlige projekter resulteret i evalueringsrapporter med beskrivelser af de forløb, de har gennemgået, samt de resultater de har opnået. På Forebyggelsesfondens hjemmeside er det muligt at søge i såvel igangværende som afsluttede projekter. Det videnskabelige niveau for indholdet i rapporterne er meget varierende, men de mange konkrete historier om projekterne, deres indhold, forløb og resultater er en værdifuld pulje af viden, som løbende vil blive analyseret yderligere, og som kan tjene som inspiration til især virksomheder, der går med overvejelser om at udtænke et projekt om forebyggelse og reduktion af nedslidning. God læselyst Johannes Due Formand 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Resume... 9 Mangelfulde projektevalueringer en udfordring for nærværende evaluering... 9 Sammenhænge mellem organisering, indsatstyper, implementering og videnspredning Anbefalinger på flere niveauer Projektnære vejledninger Overordnede opmærksomhedspunkter Forebyggelsesfondens rådgivende funktion Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Kapitel 2. Baggrund Forebyggelsesfondens formål Evalueringens afsæt og metode Virkningsevaluering Centrale evalueringsbegreber Metode Analyseværktøj Effektvariable og målemetoder Kvantitativ analyse Kvalitative analyser Evalueringsspørgsmål og -hypoteser Rapportens opbygning Kapitel 3. Projektprofiler inden for hovedformål Projekter fordelt på hovedformål Projekternes omfang Kendetegn ved ejerforhold på tværs af hovedformål Projekternes indsatser, metoder og succeskriterier Kapitel 4. Evaluering af HF 1a Formålet med HF 1a Projekternes kontekst

6 4.3 Projekternes indsats Opsummering HF 1a Kapitel 5. Evaluering af HF 1b Formålet med HF 1b Projekternes kontekst Projekternes indsats Opsummering HF 1b Kapitel 6. Evaluering af HF Formålet med HF Projekternes kontekst Projekternes indsats Opsummering HF Kapitel 7. Evaluering af HF Formålet med HF Projekternes kontekst Projekternes indsats Opsummering HF Kapitel 8. Analyse på tværs af hovedformål Kontekstfaktorer Organisering af beslutningskompetence Inddragelse af eksterne konsulenter Offentlig og privat projektejerskab Projekternes omfang Indsatstyper Implementering og spredning Typer af output Typer af spredning Opsummering på analysen på tværs af hovedformål Kapitel 9. Konklusioner Kapitel 10. Anbefalinger Projektnære vejledninger Overordnede opmærksomhedspunkter Forebyggelsesfondens rådgivende funktion Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Programteorier som metode

7 Effektmål og succeskriterier Opsummering Bilag 1: Evalueringens anvendte begreber Bilag 2: Undersøgelsesspørgsmål og hypoteser Undersøgelsesspørgsmål Hypoteser Evalueringsvariable (herunder succeskriterier) Institutionelle variable Indsatsvariable Procesvariable Hovedformålsspecifikke variable HF 1a og HF 1b HF HF

8 8

9 Kapitel 1. Resume Nærværende evaluering er første del af en treleddet evaluering af Forebyggelsesfondens støttede projekter. Formålet med den samlede evaluering er at evaluere de støttede projekters effekt og proces. Evalueringen skal ligeledes aktivt bidrage til at udvikle Forebyggelsesfondens arbejde i forhold til opstilling af krav ved tildeling af midler samt angivelse af retningslinjer for projekternes egne evalueringer. Særligt sidstnævnte er i fokus i denne første delevaluering, der ligeledes afdækker, hvordan Forebyggelsesfonden kan støtte projekterne i at gennemføre valide og meningsfulde evalueringer. Evalueringens første del omfatter 114 afsluttede projekter 1. Heraf er 62 projekter afsluttet inden for hovedformål 1a, 13 inden for hovedformål 1b, 11 inden for hovedformål 2 og 28 inden for hovedformål 3. Den samlede evaluering løber til 2015 og udføres i et konsortium bestående af Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Oxford Research. Mangelfulde projektevalueringer en udfordring for nærværende evaluering Evaluator har tidligt i evalueringsprocessen desværre måttet konstatere, at en tværgående evaluering af de 114 forskellige projekter blev udfordret af manglende anvendelse af ensrettede retningslinjer for effektmåling og evaluering i de respektive projektevalueringer. Projektevalueringerne er en essentiel kilde i denne evaluering, og de er så differentierede i indhold og kvalitet, at det ikke er muligt for evaluator at vurdere og evaluere projekternes effekt hverken opdelt på hovedformål eller samlet. End ikke på ofte anvendte effektmål, som fx nedbringelse af sygefravær, har der i projektevalueringerne tilnærmelsesvis været anvendt ens opgørelsesmetoder, som har muliggjort en tværgående effektanalyse. Flere projekter har eksempelvis mod forventning slet ikke anvendt effektvariable. Det er evaluators vurdering, at knap 1/5 af de gennemførte projekter har projektevalueringer af høj kvalitet. Det er evaluators vurdering, at denne lave andel af evalueringer af høj kvalitet beror på henholdsvis forkert anvendelse af evalueringsmetoder og uhensigtsmæssige metodevalg. Ydermere vurderer evaluator, at der er en sammenhæng mellem evalueringernes kvalitet og hovedformål. Eksempelvis vurderer evaluator, at ingen projektevalueringer under HF 2 vurderes at have en dårlig kvalitet, hvilket kan have følgende forklaringsfaktorer: En høj grad af anvendelse af eksterne evaluatorer i evalueringerne, at Forebyggelsesfonden under dette hovedformål stiller større krav til evalueringer, og at projekterne er større end under de øvrige hovedformål og derfor afsætter ressourcer til at gennemføre grundigere og mere veldokumenterede evalueringer. Omvendt konkluderes det, at projektevalueringer under HF 3 har en høj andel af evaluerede projekter, der af evaluator vurderes at have en dårlig kvalitet, hvilket kan skyldes 1 Projekter som er afsluttet inden 1. maj

10 det individorienterede fokus, som opstår, når der sættes fokus på sundhed og KRAMfaktorer 2. Det kan være svært at få involveret målgruppen, fordi det er prekært og grænseoverskridende for både deltagere og evaluator at involvere sig i evalueringen, når projekterne i høj grad drejer sig om personlige sejre og livsstilsændringer i forhold til fx motion og rygning. HF 1b-projekter har den højeste andel af evaluerede projekter, som af evaluator er vurderet som værende af dårlig kvalitet. Teknologiudviklende projekter vil oftere have et mere konkret og håndgribeligt resultat i form af, om teknologien virker eller ikke virker, hvilket kan mindske motivationen til sideløbende at foretage en anden form for evaluering. Evaluator vurderer tillige, at der generelt i projektevalueringerne er for lidt fokus på dokumentation og på de enkelte projektevalueringers bidrag til spredning af viden og resultater. Ovenstående problemstillinger affødte, at evaluator tidligt i evalueringsforløbet foreslog Forebyggelsesfonden at udarbejde en særskilt dybdegående tværgående analyse med fokus på succeskriterier. Dette blev godkendt af Forebyggelsesfonden, og den tværgående analyse vil foreligge ultimo december Da indeværende evaluering ikke kan indeholde en valid analyse af klassiske arbejdsmiljø effektvariable på output, outcome og impact, har evaluator valgt at benytte indikatorerne implementering og spredning som effektmål. Fælles forståelsesramme og begrebsafklaring På baggrund af ovenstående konkluderes det i evalueringen, at der er behov for, at Forebyggelsesfonden udarbejder en mere præcis overordnet og fælles forståelsesramme for projekterne og via en begrebsafklaring nærmere definerer, hvad og hvordan projekterne kan dokumentere effekt af deres forskellige indsatser. Dette er centralt i forhold til evaluators fremtidige muligheder for at kunne evaluere effekter på tværs af projekterne. Sammenhænge mellem organisering, indsatstyper, implementering og videnspredning Trods udfordringerne med at evaluere på tværgående effektmål viser evalueringen interessante sammenhænge mellem fx projekternes organisering og bestemte indsatstyper, som vurderes at have betydning for projekternes efterfølgende implementering samt videnspredning af opnåede resultater og erfaringer. I evalueringens tværgående analyse har evaluator fundet flere interessante sammenhænge eller tendenser og har på den baggrund opstillet en række typologier, som i de kommende evalueringer kan anvendes til at evaluere projekterne på anden vis end ved hovedformål: Organisering af beslutningskompetence Typer af ekstern konsulentstøtte Eksterne evaluatorer Ejerskab Projekternes omfang Indsatstyper Output 2 Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 10

11 Spredning. Under organisering af beslutningskompetence opstilles der på baggrund af analyser to hovedtypologier: Snæver projektledelse og styregruppe. Analysen viser tydeligt, at der er forskel på et styregruppestyret projekt og et ledelsesstyret projekt. Langt hovedparten af alle projekter anvender styregrupper som det organ, hvori beslutningskompetencen lægges, og det kan konkluderes, at involvering af medarbejderrepræsentanter i styregrupper har en positiv betydning på flere områder. Dels peger analyserne på, at medarbejderrepræsentation i styregrupper øger graden af implementering, dels resulterer i flere positive sideeffekter, som ikke var forventet ved projektstart. Anvendelse af eksterne konsulenter er udbredt blandt projekterne. Kun 16 projekter (14 %) gør ikke brug af eksterne konsulenter. Anvendelse af eksterne konsulenter dækker over mange forskellige funktioner, som evaluator har kategoriseret under følgende hovedkategorier: Processtøtte, undervisning, arbejdsmiljøfaglig bistand, teknisk bistand, sundhedsfaglig bistand og formidling. Hovedparten af projekterne anvender en kombination af forskellige typer af konsulentstøtte. De mere generelle typer af konsulentstøtte er mest udbredt. Processtøtte er den mest anvendte konsulentstøtte, og denne har en klar sammenhæng med empowerment som løsningsforståelse, derefter følger undervisning. Dette peger på, at rigtig mange af projekterne vurderer, at de har behov for hjælp til at gennemføre projektets aktiviteter og holde fokus i projektet. Det konkluderes tillige, at anvendelsen af de forskellige typer af konsulentstøtte har en sammenhæng til de specifikke hovedformålsområder. Arbejdsmiljøfaglig bistand er mest udbredt i HF 1a-projekter, teknisk bistand er mest udbredt i HF 1b-projekter, mens sundhedsfaglig bistand er mest udbredt inden for HF 3-projekter. Derudover viser evalueringen, at processtøtte bidrager til øget spredning for HF 1aprojekter, mens dette ikke viser sig for projekter under de andre hovedformål. Når der ses på alle projekter, viser det sig, at brugen af eksterne konsulenter til processtøtte generelt skaber både en højere grad af implementering og spredning. I forhold til projektevalueringer skelnes der i evalueringen mellem tre typer af evalueringer: Intern evaluering, intern/ekstern evaluering og ekstern evaluering. Inddragelse af eksterne evaluatorer i projekterne vurderes at have en positiv indvirkning på evalueringens kvalitet, men særskilt evalueringer, der er udarbejdet i et internt/eksternt samspil, vurderes at højne evalueringens kvalitet. Dette skal forstås som, at kvaliteten af projektevalueringerne øges, når de foretages i et samarbejde mellem projektinterne medarbejdere og eksterne konsulenter. Evaluator vurderer, at dette skyldes synergien mellem et indgående internt kendskab til virksomheden, fagområdet m.v. og evalueringsfaglig ekspertise, der med et uafhængigt øje kan vurdere projektets resultater. Det kan ikke i evalueringen vurderes, om anvendelsen af eksterne evaluatorer har en positiv indvirkning på, om projektet og den viden, der er udviklet og opbygget, spredes. Den foreløbige konklusion er, at brugen af eksterne evaluatorer ikke spiller en rolle i denne sammenhæng. Ud fra datamaterialet kan det dog ikke fastsættes, om de eksterne evaluatorer uformelt og personligt spreder og anvender den opnåede viden fra projekterne. Det vil kræve en dybere undersøgelse med kontakt til de eksterne evaluatorer på projekterne. Imidlertid viser evalueringen, at inddragelsen af eksterne evaluatorer bidrager til at styrke implementeringen. I forhold til ejerskab konkluderes det, at evalueringer fra projekter i private virksomheder har en højere andel af evalueringer, som ifølge evaluators vurdering er af dårlig kvalitet, end evalueringer gennemført i projekter i offentlige virksomheder. Dette kan skyldes flere forhold. For det første er der formentlig en større erfaring med evaluering af projekter og dokumentation i de fleste offentlige virksomheder. Det gælder dog ikke de 11

12 mindre offentlige arbejdspladser. Men fra de gennemførte projekter er der eksempler på, at mindre offentlige institutioner, fx et plejehjem, hvor der gennemføres et projekt, søger støtte i kommunens centrale forvaltning, hvor kompetencerne findes. Evalueringen har tillige vist, at ejerskab ikke har betydning for spredning og implementering. Evalueringen viser, at projekternes omfang (forstået som både varighed og økonomi) spiller en rolle i forhold til graden af implementering. Eksempelvis gælder det for evalueringer med en varighed over to år, at implementeringsgraden er mindre end for projekter, der har en varighed under to år. Derudover viser evalueringen, at medfinansiering har en betydning for graden af implementering. Andelen af projekter, der ikke implementeres, falder væsentligt, når medfinansieringen overstiger kr. I forhold til spredningen spiller projekternes omfang imidlertid ikke nogen rolle. I forhold til indsatser anvender projekterne mange forskellige typer af indsatser, og de kombineres typisk. De typer af indsatser, som anvendes i projekterne, har evaluator kategoriseret under følgende hovedkategorier: Individuelle tilbud, arbejdets organisering, netværk/samarbejde, ambassadører, kompetenceudvikling, rammebetingelser/-vilkår og informationsaktiviteter. Hovedparten af projekterne har to eller tre indsatstyper, og hele 23 projekter har fem eller flere indsatser. Det betyder, at der i hvert enkelt projekt opstår systemer af indsatser, hvor effekt opstår i samspil mellem fx et kompetenceudviklingsforløb, nye arbejdsredskaber og et dialogforløb blandt målgruppen. Dette gør det yderst komplekst at undersøge overordnede sammenhænge mellem indsats og effekt. Der er dog klare tendenser til, at kompetenceudvikling og fokus på arbejdets organisering er indsatstyper, der øger implementeringen, mens brugen af samarbejde/netværk giver mere spredning. Evalueringen har identificeret ni typologier af output, som viser de umiddelbare resultater og ændringer, som er blevet affødt af projekternes indsatser. Flest projekter har resulteret i ændringer i arbejdsrutiner (47 projekter), og ligeledes har mange projekter ført til ændringer i samarbejdsformer (38 projekter). I forhold til impact er der opstillet to typer af spredning: internt i virksomheden (lokal impact) og i sektoren/branchen/m.v. (bred impact). Analysen viser, at den største spredning sker internt i virksomhederne (61 %), mens den bredere impact foregår i 49 % af projekterne. 1.2 Anbefalinger på flere niveauer Evalueringens anbefalinger foretages på flere niveauer, idet nogle fund leder til håndfaste konklusioner, mens andre fund tyder på sammenhænge, der kan danne grundlag for egentlig vejledning i forhold til projekterne fx om organisering af beslutningskompetence og projektledelsen. Andre fund giver alene grund til en skærpet opmærksomhed eller nyvunden interesse for særlige aspekter fx i forhold til mange projekters behov for ekstern processtøtte. Evaluator finder, at der med denne hierarkisering af anbefalinger gives et nuanceret og holdbart input til Forebyggelsesfondens og projekternes fremtidige arbejde. Projektnære vejledninger På baggrund af evalueringens fund kan der gives en række vejledninger til projekternes organisering. 12

13 Det anbefales, at Forebyggelsesfonden lægger vægt på, at projekter placerer beslutningskompetencen i styregruppelignende konstellationer med medarbejderinddragelse, medmindre de har gode argumenter for at organisere beslutningskompetencen anderledes. Evaluator finder det hensigtsmæssigt, at projekterne i forhold til valg og sammensætning af indsatstyper er opmærksomme på, at indsatstyper, som retter sig mod arbejdets organisering og kompetenceudvikling, tyder på at være gavnlige for den efterfølgende implementering. Dette forbinder evaluator med disse indsatstypers iboende implementering i henholdsvis personer og processer. Evaluator vurderer tillige, at sundhedsfremmeprojekter bør vejledes til at arbejde med ambassadører, da disse er fundet særligt væsentlige for denne type projekter. På samme vis finder evaluator, at projekterne med fordel kan vejledes til at anvende netværk og samarbejde som indsats, da denne indsats af evaluator vurderes til at have en iboende positiv betydning for den eksterne spredning. Det samme er gældende for informationsaktiviteter som indsats, som er fundet til at have en positiv betydning for opnåelse af intern spredning. Overordnede opmærksomhedspunkter Det er evaluators vurdering, at der udover ovenstående vejledninger er forhold, som bør være særskilte opmærksomhedspunkter for Forebyggelsesfonden. For det første finder evaluator det interessant og relevant, at der tegner sig en sammenhæng mellem implementering og størrelsen på projekternes medfinansiering. Dette kan give anledning til overvejelser omkring medfinansieringskrav. Med evaluators øjne er det ikke overraskende, at jo mere den konkrete virksomhed selv har på spil i forhold til økonomi, desto større er fokus på implementering af projektet. Evaluator finder, at økonomiske incitamenter bør være et opmærksomhedspunkt. Overvejelserne kan tage flere retninger, men et generelt fokus på Forebyggelsesfondens støtteprocent (bevillingens andel af projektsummen) i de konkrete projekter kan være en farbar vej til at optimere udbyttet af de tildelte midler. Et andet opmærksomhedspunkt er projekternes udtalte behov for ekstern konsulentbistand i projekterne. Dette udledes dels af den konkrete anvendelse af konsulentbistand, dels af mange projektlederes italesættelse af manglende erfaring med projekter og projektledelse. Ovennævnte kan give anledning til overvejelser i Forebyggelsesfonden om, hvorvidt Forebyggelsesfonden mere aktivt skal indgå i leveringen af dele af denne bistand. En mere aktiv deltagelse fra Forebyggelsesfonden vil i sig selv give Forebyggelsesfonden mulighed for at opnå større konkret viden om projekterne og på den baggrund opbygge intern læring i Forebyggelsesfonden. En konkret underbygget og projektnær viden i Forebyggelsesfonden vil uvilkårligt facilitere en tværgående læring og videnspredning mellem projekterne, som, evaluator finder, har så oplagte positive perspektiver, at evaluator nedenfor udfolder de muligheder, evaluator ser for en mere rådgivende funktion fra Forebyggelsesfonden over for projekterne. 13

14 Forebyggelsesfondens rådgivende funktion Mange projekter har udtrykt tilfredshed med Forebyggelsesfondens rådgivning, men der efterspørges eksplicit mere rådgivning fra Forebyggelsesfonden, ligesom anvendelsen af ekstern konsulentbistand i de evaluerede støttede projekter er markant. Evaluator ser flere muligheder for, at Forebyggelsesfonden indgår mere aktivt i projekterne via en rådgivende funktion. De umiddelbare muligheder for at udbygge Forebyggelsesfondens rådgivende funktion foreslår evaluator at være følgende, som er yderligere udfoldet i evalueringens kapitel 10: Generel faglig sparring til projekterne Specifik faglig sparring i udvalgte projekter Støtte udvalgte projekter i ansøgningsfasen Indgå i styregrupper i udvalgte projekter. Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Den mest gennemgribende anbefaling går på et øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden som grundlag for en mere veldokumenteret indsats, der giver evaluator et fundament for at evaluere de støttede projekters effekt. Anbefalingen om et øget strategisk fokus med brug af programteorier ligger i tråd med en international trend om strategisk fondsarbejde og evaluering heraf. Evaluator anbefaler, at der udarbejdes en overordnet programteori for Forebyggelsesfonden, og med denne som udgangspunkt udarbejdes der generelle programteorier for de respektive fire hovedformål. Til hovedformålenes generelle programteorier knyttes en række definerede effektmål, som afhængig af den konkrete indsats anses som relevante og rimelige at måle på i de støttede projekter. Ovennævnte må imidlertid ikke føre til en standardisering, som ikke kan tage højde for projekternes forskellighed og unikke karakter. Samtidig må det ikke føre til et statisk instrument, som ikke kan indeholde de eksperimenterende dele af projekterne. Konkrete anbefalinger fra evaluator til Forebyggelsesfonden om, hvordan ovenstående balance mellem en øget standardisering og en nødvendig fleksibilitet bedst kan opnås, er ikke indeholdt i evalueringen, da det afventer færdiggørelsen af den tværgående analyse af succeskriterier, som først foreligger efter udarbejdelsen af nærværende evaluering. Den tværgående analyse af succeskriterier er mere dybdegående i sin analyse på dette specifikke punkt end nærværende evaluering og vil derfor have et mere konkret afsæt i projekternes hidtidige arbejde med succeskriterier. Evaluator anser ikke ovennævnte anbefalinger for at indeholde et radikalt skifte i Forebyggelsesfondens arbejde, men anbefalingerne er ikke desto mindre helt afgørende for de fremtidige muligheder for at dokumentere effekter endsige lære af processer og indsatser, som virker. 14

15 Kapitel 2. Baggrund Forebyggelsesfonden blev etableret d. 1. marts Forebyggelsesfonden har en kapital på 3 mia. kroner og kan uddele op til 350 mio. kroner om året. Forebyggelsesfonden er en del af velfærdsaftalen fra 2006, som VK-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre står bag. Nærværende evaluering er første del af en treleddet evaluering, som på tværs af Forebyggelsesfondens hovedformål og projekter skal afdække effekten af de gennemførte projekter støttet af Forebyggelsesfonden. Evalueringen skal samtidig skabe læring om de processuelle forhold i de gennemførte projekter. Evalueringens første del omfatter 114 afsluttede projekter 3. Særligt denne første delevaluering skal ligeledes afdække, hvordan Forebyggelsesfonden kan støtte projekterne i at gennemføre valide og meningsfulde evalueringer. Den samlede evaluering løber til 2015 og udføres af et konsortium bestående af Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Oxford Research. Nærværende rapport er dermed den første leverance i evalueringen af Forebyggelsesfondens projekter. Anden leverance er en tværgående dybdegående analyse af projekternes arbejde med succeskriterier, som afsluttes ultimo december Forebyggelsesfondens formål Formålet med Forebyggelsesfonden er at give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser 4, og formålet operationaliseres gennem fire hovedformål: Hovedformål 1: Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange på arbejdspladser i særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dertil kommer projekter på arbejdspladser, som fastholder medarbejdere med dårligt helbred (hovedformål 1a). Projekter, der udvikler ny teknologi, som kan anvendes til at forebygge nedslidning i særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper (hovedformål 1b). Hovedformål 2: Projekter til bedre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede. Hovedformål 3: Projekter, der styrker bevidstheden om risikoen forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Hovedformål 4: Projekter, der forebygger stress og psykisk nedslidning. I nærværende evaluering indgår ikke projekter under hovedformål 4. Dette grundet, at hovedformål 4 blev indført med en lovændring (Lov nr. 430 af 28/4 2010), der trådte i 3 Projekter som er afsluttet inden 1. maj

16 kraft 1. juni I 2010 indgik fokusområdet som en forsøgspulje under hovedformål 1, først i 2011 blev det oprettet som selvstændigt hovedformål. Hovedformålene forkortes i evalueringen som henholdsvis HF 1a, HF 1b, HF 2 og HF 3. Under hovedformål 1 og 4 udpeges hvert år nedslidningstruede brancher og jobgrupper, som har mulighed for at søge midler. Under hovedformål 2 er det som udgangspunkt den kommunale myndighed med ansvar for rehabilitering og genoptræning, der kan søge støtte. Hvis opgaven med rehabilitering og genoptræning er udlagt til anden aktør (offentlige som private virksomheder) kan denne på samme vis søge støtte under hovedformål 2. Nedslidningstruede brancher i 2007, 2008 og Bygge og anlæg Fiskeri Fjerkræsslagterier, fiske- og foderproduktion Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Hotel- og restauration Rengøring, vaskeri og renserier Skibsværfter Svineslagterier Tekstil, tøj og beklædning Transport af gods Transport af passagerer Nedslidningstruede brancher, der tilføjes i Kriminalforsorgen Nedslidningstruede brancher, der tilføjes Brød, tobak, chokolade og sukkervarer + El- og elektronikindustri + Papir- og papvarer samt bogbinding + Telekommunikation + Konserves og drikkevarer mv. 5 Oplistningen er for 2007, 2008 og 2009, da der i evalueringen kun indgår et projekt fra 2010 inden for HF 1a. Dette projekt har pædagogmedhjælpere som målgruppe

17 Nedslidningstruede jobgrupper i Pædagogmedhjælpere Kortuddannede Social- og sundhedshjælpere/assistenter Fængselsfunktionærer Nedslidningstruede jobgrupper, tages ud 2008 og 2009 Fængselsfunktionærer (dækkes af branchen Kriminalforsorgen) Evalueringens afsæt og metode Indeværende rapport er den første af tre delevalueringer. Den samlede evaluering skal undersøge og analysere de støttede projekters effekt, virkning og proces, men skal samtidig bidrage til at udvikle Forebyggelsesfondens arbejde i forhold til tildeling af midler samt krav og retningslinjer til projekternes evalueringer. Særligt denne første delevaluering skal afsøge, hvordan Forebyggelsesfonden kan støtte projekterne i at gennemføre valide og meningsfulde evalueringer. Denne evaluering omhandler alene afsluttede projekter. Evaluator modtog materiale og stamdata fra i alt 122 projekter. Evaluator har valgt at frasortere otte projekter, dels fordi det viste sig, at nogle af disse hørte sammen som videreførelser af tidligere projekter, dels da nogle projekter blev afbrudt inden projektafslutning. Samlet omfatter evalueringen således 114 projekter. Evalueringen er en meta-evaluering. Dette skal forstås således, at evaluator evaluerer de støttede projekter på baggrund af projekternes egne evalueringer, men de 114 evalueringer underlægges en tværgående analyse, hvor der tillige indhentes yderligere data. Hermed er det muligt at foretage en tværgående evaluering dels på de enkelte hovedformål, og dels på alle projekter. Evalueringens kilder er primært projekternes egne evalueringer og øvrigt projektmateriale 8, hvilket giver evalueringen den udfordring, at projektevalueringerne ikke er foretaget ud fra hverken samme evalueringsteoretiske ramme eller ved brug af enslydende evalueringsindikatorer. Således er der heller ikke i de 114 projektevalueringer en fælles forståelse af centrale begreber såsom effekt og virkning. I en tværgående evaluering er det essentielt, at der defineres et begrebsapparat. Med udgangspunkt i den teoribaserede evaluering og herunder virkningsevalueringen redegøres der i det følgende for, hvilket evalueringsteoretisk afsæt indeværende evaluering har, og hvilke begreber der er centrale i den forbindelse. Denne overordnede metodiske og begrebsmæssige ramme for evalueringen fører til en mere konkret beskrivelse af den metode, som evalueringen beror på, samt de overvejelser der ligger bag den praktiske udførelse Ansøgning, budget, statusrapporter, slutregnskab og slutrapport samt supplerende materiale fremsendt til evaluator i forbindelse med interview med projektledere m.fl. 17

18 2.1.3 Virkningsevaluering I nærværende evaluering tages der udgangspunkt i en virkningsevalueringsmodel. Virkningsevalueringen er en del af en bredere tilgang, der betegnes teoribaseret evaluering. Teoribaseret evaluering sætter fokus på at vurdere den programteori, som projektet bygger på. En programteori er en teori eller antagelse, der kan være mere eller mindre underbygget, om hvilken forandring projektet forventes at skabe. Teoribaseret evaluering drejer sig således om at teste, om de antagelser om forandring, projektet kan skabe med de planlagte aktiviteter, holder i virkeligheden. Denne tilgang, hvor der er fokus på programteorien og den forandring, der sker, ligger også til grund for virkningsevaluering 9. Men virkningsevaluering har yderligere fokus på, hvordan den fastlagte programteori virker i den sociale og kulturelle kontekst, den skal virke i. Devisen er, at alle forandringer påvirkes af den kontekst, de foregår i, og indsatsen skal derfor ses i den kontekst, den udspiller sig i (Pawson & Tilley 1997; Tilley 2005). Dermed kan en evaluering, der trækker på virkningsevaluering, også være med til at forklare, hvorfor to projekter med lignende aktiviteter virker forskelligt på to forskellige arbejdspladser. Virkningsevalueringen tager højde for, at det man ønsker at evaluere sker i en kontekst, der er unik og lokal, og den giver mulighed for at sætte fokus på indsatserne og processen og den kontekst, der er med til at drive et projekt og en forandring i en organisation frem. Når denne tilgang er aktuel i evalueringen af Forebyggelsesfondens projekter, skyldes det, at hvert enkelt projekt er unikt, også selvom der er en tværgående vision om forebyggelse i projekterne. Dertil kommer, at et enkelt arbejdsmiljø- eller forebyggelsesprojekt i en organisation kun er en lille del af de mange forhold, der kan skabe et bedre arbejdsmiljø målt ved fx trivsel eller mindre sygefravær. Samfundskonjunkturerne, nye maskiner, ny teknologi, organisationsændringer og meget andet kan påvirke arbejdsmiljøindikatorerne ligeså meget eller mere end et afgrænset projekt om fx motion. Netop derfor er det i en evaluering af arbejdsmiljø og forebyggelse relevant at tænke i en evalueringstradition, der erkender, at konteksten for projektet er ligeså vigtig som projektet selv. I virkningsevaluering anses forandringer ikke blot at skyldes en udefrakommende indsats, der virker ind på arbejdspladsens hverdag. Evaluator skal derfor være opmærksom på andre faktorer end den isolerede indsats. Forandringen er det, der opstår i mødet mellem indsatsen og den sociale og kulturelle kontekst. I alle former for samfundsfaglige evalueringer er det umuligt at isolere en indsats. Derfor tages der med virkningsevalueringen højde for det miljø, indsatsen foregår i ved at foretage målinger og registreringer på kontekstfaktorer, således at fx ledelsesforhold ikke alene er en fortolkningsramme, men indgår som en aktiv faktor i vurderingen af projekternes processer og resultater. Tilgangen understøtter også Forebyggelsesfondens eget ønske om at procesevaluere projekterne. Virkningsevalueringen giver mulighed for ikke alene at vurdere effekten, men at evaluere effekten i den processuelle sammenhæng mellem indsats og projektets kontekst fx organisering, indre og ydre forhold. 9 Almindelig brugt oversættelse af Pawson og Tilleys Realistic Evaluation. 18

19 2.2 Centrale evalueringsbegreber Med udgangspunkt i en virkningsevalueringsteoretisk tilgang er det formålet med figuren nedenfor at illustrere de begreber, der bruges i evalueringen. I figuren er konteksten, det processuelle perspektiv i evalueringen og forskellige forståelser af effekt helt centrale. Figur 2.1: Virkningsevalueringens begreber Effekt Lokal impact Bred impact Proces Midler Indsats Output Outcome Implementering Spredning Kontekst I figuren er det væsentligste input set fra Forebyggelsesfondens perspektiv de midler, det enkelte projekt får fra Forebyggelsesfonden, men den samlede projektsum i de enkelte projekter indeholder ofte også andre midler herunder egenfinansiering. Midlerne anvendes til en given indsats, der ofte består af flere delindsatser, der på kompliceret vis indvirker på hinanden. Indsatser påvirkes tillige af den omgivende kontekst, hvorved nye indsatser kan opstå. Hvis indsatsen i samspil med konteksten får en virkning, opnås et output. Det kan fx være en opkvalificeret medarbejdergruppe, en ergonomisk korrekt tilpasset arbejdsplads eller en ny bevidsthed om, hvilken betydning motion har. Output er det umiddelbare og konkrete resultat af en indsats. Når output implementeres og herved kommer i anvendelse, opnås et outcome. Outcome kan fx være, at medarbejdergruppen agerer anderledes, fordi de har fået en ny viden. Outcome opfattes som et resultat af projektet kort efter eller ved afslutning af projektet. I evalueringen adskilles den mere langsigtede effekt fra den kortere effekt ved at betegne den impact. Impact optræder i to former i figuren. En som omhandler den lokale effekt, og en der kræver spredning til andre afdelinger, virksomheder eller lignende, der således lærer af det konkrete projekt. Implementering er processen mod en effekt på kort såvel som på længere sigt altså fra output til outcome og fra outcome til impact. 19

20 Implementeringen sandsynliggør således, at de respektive effektmål output og outcome opnås. Spredning kan både have form af skabelse af bevidsthed og tilegnelse af ny viden, eller det kan resultere i egentlige effekter via nye projekter inspireret af de oprindelige projekter. I yderste konsekvens kan de opnåede effekter omsættes til egentlige ændringer i overenskomster, lovgivning etc. Den brede impact er således i denne figur og sammenhæng netop defineret bredt og må operationaliseres på flere forskellige måder. Konteksten, der omgiver hele projektet, er væsentlig og samtidig udfordringen i en meta-evaluering, hvor de respektive projekters kontekst er forskellig. Som figuren illustrerer, sker forandringen i et møde mellem indsatsen og konteksten. Mødet mellem indsats og kontekst går begge veje: Konteksten påvirker indsatsen, og indsatsen påvirker konteksten. Nogle af de mere håndgribelige kontekstfaktorer er fx organiseringsform og branche. Som en del af konteksten er fx det organisatoriske set-up omkring projektet, ledelsens og medarbejdernes holdning til projekterne og de samfundsøkonomiske konjunkturer vigtige faktorer. Evalueringen indeholder dermed også et processuelt perspektiv. I kraft af afsættet i virkningsevalueringen understreges det, at der er tale om en proces med forskellige faser og mødet mellem forskellige faktorer. Der lægges således et processuelt perspektiv ned over projekterne fra indsats til impact ved at se på forskellige faktorers betydning i forskellige faser af processen. Fx kan en organiseringsform have større indflydelse som kontekst i en implementeringsfase end i en spredningsfase. Hertil kommer et processuelt perspektiv på projekterne ved at afsøge og analysere på ændringer undervejs i projekterne fx i indsatsen eller i de forventninger, der er til den forandring, indsatsen fører til. Det processuelle perspektiv har således to vinkler: Dels en vinkel, som kan anskues som monitorerende med angivelse af, om projekterne gør det, de forventes at gøre; Dels en vinkel som kan anskues som lærende, hvor de forskellige fasers påvirkning af hinanden ikke er lineær, men derimod processer der afhænger af den læring, der opnås i de forudgående faser. 2.3 Metode Evaluator rummer mange forskellige fagligheder, som medvirker til at sikre en helhedsorienteret og dybdegående evaluering gennem en eksplorativ tilgang til evalueringen. Den eksplorative metodiske tilgang sikrer, at evalueringen tager udgangspunkt i projekternes virkelighed og lader derfor genstandsfeltet styre teorien og ikke omvendt. Herved giver det evalueringen en flerløsningsforståelse, som efter evaluators vurdering er nødvendig ud fra projekternes forskellige indhold og metoder. Hertil kommer, at fravalget af én faglig teori også giver evalueringen en åbenhed mod ændringer undervejs i evalueringsperioden, således at evalueringsdesignet og evalueringsparametre kan justeres efter projekternes konkrete indhold. Denne metodiske tilgang medvirker endvidere til, at evalueringen bliver anvendelsesorienteret, idet projekterne kan genkende sig selv og de tematikker, de har oplevet som væsentlige i deres processer. Tværfagligheden i evalueringsteamet har som nævnt den grundlæggende fordel, at projekterne kan evalueres med indsigt i de relevante fagområder som fx arbejdsmiljø og sundhedsfremme, og at disse kan supplere hinanden. Tværfagligheden har dog også den udfordring, at der i evalueringsteamet arbejdes ud fra forskellige teorier, traditioner og begreber, hvilket kan give divergerende vurderinger på baggrund af de forskellige per- 20

SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING. - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter

SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING. - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter SUCCESKRITERIER OG MULIGHEDER FOR TVÆRGÅENDE EVALUERING - Første tværgående analyse af Forebyggelsesfondens projekter Forfatter: VAC Sidst gemt: 05-01-2012 10:49:00 Sidst udskrevet: 05-01-2012 10:49:00

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Revideret den 24. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 1 yde støtte til følgende formål...3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Guide Januar 2010. FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden

Guide Januar 2010. FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden Guide Januar 2010 FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden FORORD Sæt sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen I år 2010 har Forebyggelsesfonden en særlig satsning på sundhedsfremme

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden

Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Det gode og udviklende arbejdsliv. Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus

Det gode og udviklende arbejdsliv. Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus Det gode og udviklende arbejdsliv Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus Steen Hildebrandt: Det drejer sig ikke om ord, men om at ændre det levede liv på fabrikken, på kontoret,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Opfølgning på puljen til "Det gode arbejdsliv" 2010

Opfølgning på puljen til Det gode arbejdsliv 2010 Til Økonomiudvalget Hovedudvalget Postadresse: HR Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 32 52 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk Opfølgning på puljen til "Det

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Værktøj 5 personalemøder Evaluering

Værktøj 5 personalemøder Evaluering Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere