Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING Idékatalog for børnehaven 2003

2 Børn udvikler deres identitet gennem sproget. De har brug for at udvikle den narrative kompetence, så de via sproget får forståelsen af sig selv og deres omgivelser. Der sker læring, hver gang børn selv må være aktive. Jo flere gange vi møder et ord, jo bedre huskes det. Dette idékatalog er færdigbearbejdet 2003 med bidrag fra Karen Humpert Karin Horup Petra von Oettingen Dorthe Schack Bodil Steenvinkel Illustrationer af Heike Nebbbe Layout: Per Mauter

3 Indholdsfortegnelse: Side Indledning Sproglig opmærksomhed Lyttelege og lege med lyd Rim og remser Sætninger og ord Stavelser Forlyd Fonemer Sproglege Lydlege Navnelege Stavelseslege Tre børn foran Beskriv hinanden Gæt hvad det er eller tænk på en ting Jeg tænker på en ting, som Jeg kan se Da jeg var til te hos dronningen, mødte jeg Samtaleemner Billedbogslæsning Eventyr Læsegrupper Mange måder at fortælle på Sprogprojekter: Fortællerum fortælletræer anevæg Børnehavens vejrstation Tavle til dage, måneder og årstider Legeskrivning Tekst til historier Børnekontor På jagt efter bogstaver og tal Kørekort Forslag til andre projekter Mundmotorik Lege med overbegreber Skattejagt Kimslege Samtaleemner Postkasse Maddag eller -uge Forundringskassen Boganmeldelser af billedbøger Huskekasse Sangbøger Projektarbejde Sæt ord på et træ Side 1

4 Materialeanmeldelser Bogstaver, musik og bevægelse læsning på et musisk-kreativt grundlag Sproglege Trip Trap Træsko Et eventyrligt materiale Vi ved, vi tør vi kan, vi gør Filipin Anna i Zoo Billen og løve Bobo på tur Myren i maden Tor møder en orm Snehvide og de seks små dværge Ternede høns og firkantede æg Tid til musik 1 og Zebra-ze-ze Aktivitetsplan for børnehaveklasser Litteraturliste Klassiske billedbøger Nyere billedbøger Rime-billedbøger Side 2

5 Indledning Planlægningen og tilrettelæggelsen af dagligdagen i børnehaven er forudsætning for al pædagogisk handlen, som har børnehavebørnenes læring og dannelse som det primære mål. Vigtige opgaver i børnehaven er: 1. formidlingen af det danske sprog og 2. arbejdet hen imod, at børnehavebørnene bliver opmærksomme på sprogets indholds- og formside. For at Sproglig opmærksomhed kan indgå i børnehavens og børnenes dagligdag, skal den kunne relatere til noget kendt f.eks. en aktivitet, en situation eller en lokalitet. Sproglig opmærksomhed kan tage udgangspunkt i: Leg måltider udflugter rundkreds projekter gymnastik drama musik og sang værkstedsarbejde køkkenarbejde kreativitet og m.m. Pædagoger og medhjælpere skal forsøge at udnytte enhver dagligdags situation i børnehaven til at gøre børnene opmærksomme på sproget og på nye ord. Dermed bliver den sproglige formidling situationsbestemt og autentisk og bliver ikke en abstrakt aktivitet i sig selv. En sådan proces kræver både målsætning og strukturering. Idékataloget indeholder aktivitetsforløb, som viser bredden af aktiviteter, hvor sproglege indgår naturligt. Den voksne skal begynde med de sproglige aktiviteter, som det enkelte barn kan følge. Der skal så yderligere sættes ind med udfordringer, som er lidt sværere for de enkelte børn, for at de kan udvikle nye færdigheder. Dvs. ramme barnets nærmeste udviklingszone (NUZ se bl.a. Liv&læring, Vygotsky). De enkelte projektforløb relaterer til litteraturlisten, og det er vigtigt, at I løbende genopfrisker og diskuterer teorierne. Disse aktiviteter og projekter skal rumme historier eventyr fortællinger teater og drama sange og sanglege motorik m.m. Herved kan børnene altid føle sig trygge ved noget kendt og samtidig opdage glæden ved at lære nyt og tale, eksperimentere og lege med sproget. I samtaler bør vi i første omgang fokusere på alt det rigtige, som barnet siger, og vi skal ikke bremse barnet i dets trang til at tale og fortælle, uanset om det er på dansk eller på tysk. Det danske sprog kommer naturligt på banen, når den voksne altid reagerer på dansk og evt. gentager på tysk, hvis barnet ikke har forstået spor. Når den sproglige formidling tilrettelægges, må pædagogerne i den enkelte børnehave se på: Hvilke sproglige niveauer har de børn, som vi skal arbejde med netop nu? Relationerne mellem børn og voksne (Hvordan arbejder du empatisk?) Børnehavens virksomhedsplan Børnehavens førskolearbejde Børnehavens rum Indledning Side 3

6 Åbenhed, lydhørhed og interesse for hinandens idéer og forslag i personalegruppen Kurser skal både indeholde teori og have børnehavens pædagogiske praksis som udgangspunkt. Der skal arbejdes undersøgende og reflekterende. Hvordan kan du bruge selvkritik og selvreflektion? Det er vigtigt at dokumentere sprogarbejdet skriftligt, både for ens egen skyld men også for at kunne informere og delagtiggøre børnenes forældre. Det er ikke materialet og idéerne, der skal styre forløbet af sprogformidlingen. Der må altid tages hensyn til børnenes forudsætninger, idet sprogarbejdet skal være målrettet det udviklingsniveau, børnegruppen er på her og nu. Indledning Side 4

7 Sproglig opmærksomhed Et af målene med sproglig opmærksomhed i førskolealderen er at gøre barnet bevidst om nogle af sprogets formsider. På længere sigt er det målet at gøre den første læseindlæring så problemfri som mulig for det størst mulige antal børn. Det er vigtigt at understrege, at sproglig opmærksomhed ikke er forsøg på at indføre skoleundervisning i førskolegruppen, men at indføre et nyt indhold i nogle lege, som har betydning for børnenes sproglige kompetence og senere skrive- og læsekompetence. Lyttelege og lege med lyd og Rim og remser kan leges med helt små børn. De øvrige elementer i Sproglig opmærksomhed er målrettet de 5-6 årige. Hovedindholdet og rækkefølgen af legene i formidlingen af Sproglig opmærksomhed skal være følgende: Lyttelege og lege med lyd Den første periode starter med nogle lege, hvor opgaven er at gætte, hvorfra en lyd kommer og hvilken lyd, det er. F.eks. raslen med nøgler, en teske, der rører i en kop, en tændstik, der bliver tændt osv. Børnene bedes selv at medbringe ting, der kan lave lyde, som kammeraterne skal gætte. Frembring også lyde med munden, som efterligning af dyr, personer, maskiner osv. Og frembring lyde med fingre og hænder, som klap, knips, banke på m.m. Rim og remser Disse lege retter barnets opmærksomhed mod sprogets lyde og dets rytme. Børnene bliver efterhånden opmærksomme på, at sproget har en indholdsmæssig side og en formside, og dermed er der skabt grundlag for en lang proces, som skal gøre børnene sikre i at skelne i mellem de to sider af sproget. Sætninger og ord Sglaj materialet er meget velegnet, dvs. klodskassesættet. På denne måde lægger børnene ord og sætninger (én klods = ét ord), de er i gang med at skrive. Legen tydeliggør forståelsen for korte og lange ord og viser, at en sætning består af flere ord. Alle lege bygger på korrekt dagligdags udtale af ordene. Bogstaver og bogstavnavne bruges endnu ikke. Stavelser Det næste trin er nu, at vi finder ud af, at ord kan deles op i mindre bidder stavelser. Vi begynder med at klappe vores egne navne og går videre til at klappe alle mulige ord samtidig med, at vi siger stavelserne. Der kan laves en stor kasse, som er opdelt i flere enheder, eksempelvis 1 4. Børnene skiftes til at lægge forskellige genstande i den rigtige enhed. F.eks. klappes duk-ke og dukken lægges i det rum, hvor der står 2, tril-le-bør klappes og billedet af en trillebør lægges i det rum, hvor der står 3, lo-ko-mo-tiv klappes og lægges i det rum, hvor der står 4 osv. Sproglig opmærksomhed Side 5

8 Forlyd Som første skridt på vejen med at arbejde med enkeltlyde koncentrerer vi os om forlydene. Forlyden er den første udtalte lyd i et ord, og i legene finder vi ud af, hvordan den første lyd i et ord lyder. I ordet kost overdriver vi og lægger særlig vægt på lyden: k---ost. Efter at have leget med forlyden i mange ord og med mange forskellige forlyde, må den voksne fornemme, om alle børn har forstået systemet. Næste skridt i legen er at tage den første lyd væk, så vi kan høre, om der er dannet et nyt ord. Hvis man tager k væk fra kost, bliver det til ost. Fra at lege og eksperimentere med forlyde, synes børnene også, at det er sjovt at tage den første lyd væk fra ens eget og andres navne. Denne leg kan også leges, mens der spises, i bussen eller på gåture. Fonemer Når alle de foregående lege er gennemgået, og børnene er blevet rimelig sikre, går vi til sidste trin, som ligger i slutningen af førskoleåret. Her leger vi med at opdele ordene i enkeltdele. Vi gør os umage med at sige lydene langsomt. F.eks. sssssoooollll eller kkkaaaatttt. Sproglig opmærksomhed Side 6

9 Sproglege Lydlege Lydpose: Find en sjov pose og fyld den op med ting og sager, der starter med samme lyd, fx S-lyden. Saks, saft, sikkerhedsnål, ske, skål, sneglehus, snor, snørebånd, spejl, stempel, sten, stjerne, sut, søm, sølvring. Tag nu langsomt ting for ting frem, børnene skal benævne tingen, og den voksne skriver navnet på tavlen. Er det førskolebørn, vil gruppen efterhånden opdage, at alle genstande starter med den samme forlyd. Lad tingene ligge i grupperummet et par dage. Fyld flere forskellige lydposer. B-lyden: Ballon, bil, blok, blomst, blyant, blyantspidser, bog, bold, brev, brilleglas, brosche. F-lyden: Fem, fersken, filt, fingeraftryk, firkant, firkløver, fisk, fjer, flag, frimærke, frø, får. L-lyden: Lam, lametta, lego, lineal, lygte, lykkeskilling, lyng, lys, læbestift, læder, løg, lås. T-lyden: Tandbørste, tandpasta, taske, terning, tesa, tommestok, tyggegummi, tændstik. P-lyden: Papir, peber, pels, penge, pibe, pind, pirat, plante, pose, potte, prop, pung, pære. Lad børnene skrive bogstavet på tavlen, på papir eller i sandet. Snak med dem om, hvor i munden lyden danner sig? Hjælp børnene med at finde andre ting, der starter med fx s, lad dem tegne tingene. Brug kopisider med lyden (Fra materialerne Sglaj el. PÅ VEJ til den første LÆSNING). Læs lydhistorier (Sglaj materialet) eller fortæl nogle hjemmelavede historier gerne nogle, hvor børnene skal være aktive med forskellige lyde. Tag den første lyd væk fra dit navn, hvad hedder du så? Tag den første lyd væk fra SNEGL el. SKAT, hvad siger du så? (find selv på mange lign. ord) Navnelege Navnesange, go morgensange fx Der er så mange måder på, hvordan man si r goddag eller Når jeg si r goddag til dig, så bru r jeg højre hånd eller Er Solvej kommet, ja hun er Børnenes navne kan stå så mange steder som muligt rundt omkring i børnehaven. Brug navneskilte / bordkort ved rundkreds eller måltiderne. Barnet skal altid skrive sit navn på egne kopisider eller tegninger. Vis barnet, at det skal begynde at skrive i øverste, venstre hjørne (skrive- og læseretningen). Sæt evt. et lille kryds. Den voksne skriver børnenes navne på en tavle, børnene går på skift hen og markerer deres navn. Hvert barn skal nu prøve at skrive sit navn under det første. Sproglege Side 7

10 Navneslange: alle børns navne er skrevet sammenkædet i en slange, børnene skal nu finde deres eget navn og markere det. Stavelseslege Barnet skal klappe sit navn, navnet står på et stort stykke papir og bliver hængt op under tallene 1, 2 osv. (det rigtige antal stavelser) Find andre kendte ord, der skal klappes, både korte og lange. Også disse ord kan skrives på ordkort, som bliver hængt op under tallene 1, 2 osv. Sglaj-materialet, herunder klodskassesættet. På denne måde lægger børnene først ord og sætninger og senere stavelser. De legeskriver med klodser. Til disse lege kan der også bruges LEGO-klodser. Kopisider med forskellige billeder, barnet skal skrive det rigtige antal stavelser ved siden af hvert billede. Tre børn foran Tre børn stiller sig op foran resten af gruppen. Nu skal de på skift fortælle de andre, fx hvad de godt kan lide i børnehaven, hvad de ikke er så glade for, eller også fortæller børnene, hvad de har oplevet i weekenden. Når alle tre har fortalt, spørger den voksne ( eller et af de tre børn ) et af de andre børn fra gruppen, Hvad kan Jens bedst lide i børnehaven?. Det gælder om at lytte, når kammeraterne fortæller, og det er vigtigt, at hvert barn bliver støttet i, at det skal genfortælle i hele sætninger. Beskriv hinanden En voksen eller et barn vender ryggen til børnegruppen. Et barn står foran gruppen, og barnet skal nu beskrive et andet barn uden at sige, hvem det er. Den, der vender ryggen til, skal gætte hvem, der er blevet beskrevet. Gæt hvad det er eller tænk på en ting Beskriv forskellige genstande, dyr eller erhverv mm. Børnegruppen gætter, hvad det er. Efter lidt øvelse, kan børnene også selv prøve at overtage beskriverrollen. Fx Det er et lille dyr den har skarpe tænder den har en blød pels den har fire ben den kan bo i skoven, på marken, i huse den kan lide ost den gemmer sig for katten. Jeg tænker på en ting, som... Jeg kan se En voksen siger: jeg tænker på en ting, som er her i rummet. Børnene skal spørge ind til, hvad det er ved at indkredse mulighederne. Kan det spises? Hænger det på væggen? Er det rødt? Den, der gætter rigtigt, må fortsætte legen ved at sige: Jeg tænker på en ting, som... Jeg har fået øje på noget, der begynder med k + evt. yderligere beskrivelse. Hvis barnet, som skal gætte, er tæt på tingen, siger man varm, hvis barnet er langt fra tingen, siger man kold. En mere konkret variant af jeg tænker på en ting, som. Sproglege Side 8

11 Gæt, hvad det er 2 Et barn får sat et billede af et dyr på ryggen og skal gætte dyret ved at gå rundt og spørge de andre børn fx hvad spiser mit dyr, hvor bor mit dyr, har mit dyr pels eller fjer, hvilken farve har mit dyr, hvormange ben har mit dyr? osv. Gæt, hvad det er 3 En æske i en pose går på omgang fra barn til barn. Barnet tager æsken i posen med hjem. Der lægges en genstand i æsken, og sammen med forældrene øver barnet at beskrive genstanden på dansk. Dagen efter har barnet æsken med i børnehaven igen og beskriver siddende i en fortællestol genstanden for de andre børn. Børnene gætter sig frem til indholdet, og de glæder sig til det bliver deres tur. Da jeg var til te hos dronningen, mødte jeg... På skift nævnes forskellige kendte personer, tegneseriefigurer el. lign. Hver deltager starter forfra og tilføjer til slut sit eget forslag. Listen bliver længere og længere, og det gælder om at huske alle personer i den rigtige rækkefølge. Samtaleemner Ønsker og drømme om, hvordan det for børnene bliver at være voksen og evt. have egne børn. Her har gruppen først fortalt og bagefter har børnene tegnet deres forestillinger. Her er jeg en tur i Afrika. Jeg skal være dyrforsker, når jeg bliver voksen. Jeg rejser rundt i verden. Samtaler med børnegruppen, evt. under spisningen, hvor der fx kan videregives informationer til og fra gruppen, findes frem til hvilken dag vi har i dag, hvem der mangler, hvem der fejer, vasker op eller fylder og tømmer opvaskemaskinen. Børnene lærer at lægge mærke til hinanden, og den voksne skal sikre sig, at alle har det godt. Se video (optagelser af børnene) og tilrettelæg ture ud af huset, som giver anledning til samtaler. Videokamera og fremviser kan lånes på CfU. Sproglege Side 9

12 Billedbogslæsning Højtlæsning skal være en god oplevelse i trygt samvær med en voksen. Højtlæsning fremmer læselysten og er et godt redskab til udvikling af lytteforståelse samt ordforråds- og begrebstilegnelsen. Lad din finger følge det læste, det viser automatisk børnene læseretningen. Gennem læsning møder vi det samme ord gentagne gange i mange forskellige sammenhænge. For børnehavebørn gælder lyt meget til højtlæsning og fortælling. Eventyr For vore tosprogede børn er det vigtigt, at vi forsøger at anskueliggøre indholdet i historierne på mange forskellige måder. Hjemmelavede eventyrfigurer, som pædagogen anvender under højtlæsningen/fortællingen, kan få børnene til at fortælle historierne/eventyrerne for hinanden. Ligeledes kan tegnede vægfriser med flytbare figurer lette indholdstilegnelsen og styrke børnenes engagement i højtlæsningen. Mange historier og eventyr egner sig til dramatisering, f.eks. Guldlok og de tre bjørne og De tre bukke Bruse. Jette Løntoft: Et eventyrligt materiale er velegnet til disse aktiviteter. Se materialeanmeldelser. Læsegrupper Det er en vældig god idé, at inddele børnene i mindre grupper på 5-7 børn, som man læser højt for. Læs for børnene hver dag. Læs de samme historier mange gange. Læs mange forskellige historier. Gå på biblioteket med børnene, hvor de selv kan låne bøger. Billedbogslæsning Side 10

13 Mange måder at fortælle på Del børnegruppen op i hold med max. 5 7 børn pr. hold med en voksen pr. hold. Grupperne starter nu med at fortælle en historie, som bliver nedfældet på et stort ark papir. Start med der var engang eller fortæl om dengang du var lille. Den voksne fungerer i dette som inspirator og sekretær, da han/hun skriver dele af historien, men alt, hvad der kan vises billedligt, tegnes af grupperne. Fordi børn har en god fantasi, kan historien blive total skør - og det må den også gerne. Den voksne må ikke ændre, lave om og dermed gøre historien til sin egen. Når grupperne er færdige med historien, som kan tage et par dage, skal hver gruppe fortælle de andre om deres historie. Grupperne kan invitere deres forældre eller 1.klasse til en fortælledag. Børnene skal finde en problemløsning Når børnene har prøvet at arbejde i grupper nogle gange, kan de få en ny opgave: Inddel nu børnene i grupper á tre børn. Her skal de arbejde med problemløsning og blive inspireret af små forhistorier som f.eks. 1. I er i et kæmpe varehus (Wandmaker, Karstadt el.lign.), som pludselig har lukket, uden at I har lagt mærke til det. Hvad gør I, og hvordan kommer I ud? 2. Forestil jer, at I har en fin have, hvor der er en lille sø med guldfisk. En dag kommer der en meget tørstig elefant el. hund og drikker alt vandet. Hvad vil I gøre? Børnene i de enkelte grupper prøver at leve sig ind i fantasirammen. Derefter finder de en fælles problemløsning, som de tegner. Til slut fortæller hver gruppe de andre deres historie. Mange måder at fortælle på Side 11

14 Sprogprojekter I bogen Børns sproglige udvikling i dagtilbud udgivet 1998 af Socialministeriet og Undervisningsministeriet beskriver forskellige institutioner deres sprogprojekt. I bogens kapitel 3 Udvikling af sproget beskrives spændende tiltag bl.a. et fortællerum til eventyr m.m. I bogens kapitel 4 Lad sproget blomstre gennem det musiske er fx beskrevet, hvordan nogle institutioner har et fortælletræ, som er produceret på Fåborg Produktionsskole. I bogens kapitel 6 Sproget i hverdagen beskrives, hvordan der er opstået en anevæg, som består af A3 sider om hvert barns familie, hvilke sætter gang i samtaler om det enkelte barns billeder. Brug en fortællestol, en fortællehat, en fortællekuffert eller en fortællehånddukke. Fortællehat Fortællehatten kan have stykker af velcrobånd, hvorpå der kan sættes forskellige symboler og ting, som passer til det, du vil fortælle. Fortæl hjemmelavede historier, som passer til børnene, evt. med relationer til vanskeligheder og problemer, som børnene har. Fortællekuffert I fortællekufferten bor Coco, som er en hånddukke. Hun har forskellige ting i sin kuffert, som inspirerer til at synge, f.eks. en mariehøne og et rabarberblad (af stof) eller husdyr og små figurer (Husbonden sender Lasse ud..). Der findes ikke grænser for, hvad man kan bruge som igangsætter og ramme for at give fortællinger gode vilkår i børnehaven. Det væsentlige er, at alle børn får lov til både at lytte og fortælle. Sprogprojekter Side 12

15 Børnehavens vejrstation Etableringen af Børnehavens vejrstation sker bedst på væggen i gangen et centralt sted i huset. Stationen kan være en kasse lidt større end A4-format, som helst skal være af træ, da der dagligt slides på den. Øverst på kassen står: Vejret i dag. I kassen er der illustrationer i plastiklommer el. lamineret (se kopiark bilag nr. 1-9) af regn, blæst/storm, sne, solskin, torden, skyet m.m. Afhængigt af vejret finder børnene selv det rigtige vejrkort frem og placerer det forrest i kassen. Børnehavens vejrstation viser sig at være en daglig inspiration og igangsætter til samtaler mellem børn, forældre og medarbejdere. Vejrstationen kan udvides f.eks. med et termometer. Børnehavens vejrstation Side 13

16 blæst/storm Børnehavens vejrstation Side 14

17 regn Børnehavens vejrstation Side 15

18 solskin Børnehavens vejrstation Side 16

19 sne Børnehavens vejrstation Side 17

20 overskyet Børnehavens vejrstation Side 18

21 torden Børnehavens vejrstation Side 19

22 skyet Børnehavens vejrstation Side 20

23 Tavle til dage, måneder og årstider En sådan tavle kan selv fremstilles. Den inddeles i 7 felter til ugedagene, i 12 felter til månederne og i 4 felter til årstiderne. Der skal fremstilles kort med navne på dage, måneder og årstider i dobbelt udgave, et sæt, som sidder på tavlen og ét sæt, som børnene skal finde i bunken og placere korrekt på tavlen. Yderligere skal der fremstilles kort med forskellige symboler, som passer til årstiderne. F.eks. sommer = sol, is, sandspand, efterår = regn, svampe, gule blade, vinter = snemand, vanter, nisse, forår = lam, tulipan og æg i rede. Der skal være velcrobånd ( Klettverschluss ) både på tavlen og på alle kortene. Dagligt opstår der mange samtaler ved denne tavle, og børnene får lært mange nye ord. Det hele kan udvides med sange (F.eks. Året drejer rundt og rundt og Januar og februar ) og forskellige projekter, som passer til. Tavle til dage, måneder og årstider Side 21

24 Legeskrivning Der findes mange sjove måder, hvordan børn kan begynde at øve sig på skriftsproget. For at børnene bliver mere opmærksomme på skriftsproget, er det hensigtsmæssigt at sørge for, at ord, bogstaver og tal placeres rundt i lokalet, således at børnegruppen frit kan arbejde med disse både ved at skrive af men også ved at lade sig inspirere. Tekst til historier Brug kopisider, der med billeder viser dele af en historie. Barnet skal nu prøve at skrive selve indholdet nedenunder. Barnet bruger til dette sin hemmelige skrift, bestående af de kruseduller, bogstaver eller tal barnet kender. Derefter skal barnet fortælle historien for de andre. Kenny er ved at skrive dagens menu på tavlen, som et led af et emne, hvor vi blandt andet havde oprettet restaurant regnbuen. Børnekontor En god idé er det, at oprette et børnekontor bestående af en kasse eller hylde med påskrevet navn: Børnekontor. Børnekontoret kan indeholde kuglepenne, gamle kassebøger, kort, kuverter, lineal, små sedler, stempel og meget mere. Hvis det er muligt, lad børnegruppen frit bruge en skrivemaskine og en computer. På jagt efter bogstaver og tal Du kan også vælge, at sende gruppen på jagt efter bogstaver og tal, både i børnehaven, på skolen og i byen. Biblioteket er meget velegnet, men man kan også gå på parkeringspladsen, hvor gruppen kan notere bilernes nummerplader, skrive af efter skilte, tælle biler og notere antallet af biler i forskellige farver m.m. Papir Det er bedre for børnene at bruge linieret papir med god linieafstand, da børnenes ord og tal ellers flyver rundt på papiret. Kørekort Skriv barnets navn, fødselsdato, adresse samt kørekort til trehjulet cykel mooncar taxacykel eller andre legekøretøjer. Kopier kortet på lyserødt papir, lad barnet skrive under og forsyn det evt. med foto. Hvis det er muligt, skal kørekortet naturligvis plastlamineres. (Hvis børnehaven ikke selv har en lamineringsmaskine, kan man komme ind på CfU og låne den, der står der. Legeskrivning Side 22

25 Forslag til andre projekter Mundmotorik Blæse sæbebobler med sugerør eller blæse vat hen over et bord, lave forskellige grimasser. Leg at tungen er et lille dyr, der skal gøre rent i sit hus. Gulv, vægge, loft skal vaskes med åben mund, møblerne (tænderne) skal tørres af, og døren skal vaskes indenfor og udenfor. Lege med overbegreber Den voksne siger et overbegreb fx frugt og skriver børnenes forslag på tavlen. Der kan opstå diskussioner, om en gulerod er en frugt, og der kan laves en opdeling i frugter og grøntsager. Aktiviteten med at sætte ord på forskellige overbegreber kan forgå, mens børnene sidder og spiser. Bagefter kan børnene få forskellige opgaver, for eksempel at tegne de genstande, som de har benævnt. Tegningerne understøtter det sproglige udtryk, og børnene opfordres til at stille hinanden spørgsmål om, hvad de andre børn tegner. Børnene er interesseret i hinandens ord og spørger til ordene: Jeg har tegnet legetøj, hvad har du tegnet? osv. Skattejagt Gem noget spændende et sted i børnehaven - tegn et skattekort lad børnene finde skatten. Kimslege Nogle ting fra børnehaven samles, man kigger på dem og benævner dem. Når der er lagt et klæde over, må børnene på skift sige en ting, som de kan huske. Gammel leg, som de små er gode til: Sutsko i midten. Hvert barn lægger en sutsko ind i midten og sætter sig på den anden. Et barn skal nu fordele sutskoene til de rette ejermænd. Samtaleemner Hvorfor går du egentlig i børnehave? - Er det min børnehave, eller er det din? Ved I, hvem der arbejder her i børnehaven? Hvorfor findes der børnehaver og skoler? Stil nogle lidt usædvanlige spørgsmål, det sætter gang i forestillingsevnen. Postkasse Lav en postkasse som posten skal tømme i børnehaven til projekter med brevskrivning: Gækkebreve ønskesedler til julemand invitationer til Åbent hus dag. Maddag eller -uge Man kan have en maddag eller -uge i børnehaven med opskrifter, indkøbslister, huskelister, invitationer, bordkort, festsang, taler. Eksempel 1 Når der skal købes ind, så lad børnene på skift være med til at udfylde indkøbssedlen. Det skal vi have det skriver vi sådan her det står ud for nr på listen osv. Lad de samme børn være med til indkøbene, og lad dem være med til at læse indkøbslisten. Eksempel 2 Mange af de opskrifter, der anvendes i børnehavens køkken kan udformes med tekst og tegninger sammen med børnene. Brug evt. Forslag til andre projekter Side 23

26 tegninger el. fotos fra reklameaviser, når opskrifterne skal udarbejdes. Det er vældig godt at laminere opskrifterne. Lad børnene være med til at finde opskrifterne frem og følge dem. Kreative projekter Brug skolen Til kreative projekter i forbindelse med jul, fastelavn, påske m.m. kan børnehaven have en kasse med modeller, som børnene selv kan bruge af. Der skal stå NISSE, KAT, KYLLING m.m. på de enkelte modeller. Ellers er det mere udviklende for fantasien at undgå modeller. En del af førskolearbejdet kan finde sted i: 1.klasses lokale musiklokale skolekøkken sløjdsal deltagelse i skolens morgensang opleve nogle frikvarterer deltagelse i motionsløb Forundringskassen Forundringskassen kan være en stabil kasse af karton i en passende størrelse (evt. hatteæske). Kassen udsmykkes og dekoreres, så den er noget helt specielt og gør børnene nysgerrige. Kassen kan rumme mange forskellige ting og bliver derved genstand for mange gode samtaler i rundkredsen. Forundringskassen kan bruges efter behov, idet børnene: undrer sig over noget, de ikke kender endnu. gætter sjove ting. ser ting fra et aktuelt emne. indøver evt. forlyde eller stavelser. Her er opgaven at finde ting som eksempelvis begynder med P eller ord, som har tre stavelser. på skift tager kassen med hjem og gemmer noget i den, som de andre børn skal gætte dagen efter. Med tiden viser det sig, at børnene bliver bedre til at bruge et nuanceret sprog, hvor de bevidst bruger sproget til at beskrive eller finde frem til tingen i kassen. Hvor de i starten ofte blot siger: En ko, kan Forslag til andre projekter Side 24

27 de senere spørge: Er tingen et dyr? eller hvilken farve har den? hvor bor den? findes den i virkeligheden? og m.m. Det kan også være et forundringsskab med overraskelser, som lægger op til samtaler. Boganmeldelser af billedbøger Hvert førskolebarn bliver bedt om at medbringe en bog hjemmefra. Forældrene bliver ligeledes orienteret, og de bliver bedt om at hjælpe deres barn med at finde den rigtige bog og at læse den nogle gange for barnet. Børnene skal selv vælge, om de vil fortælle hele historien fra en billedbog eller dele af bogen, eller om de kun vil fortælle om et bestemt billede. Rundkredsen bruges til at snakke om bøger. Børnene er gode til at genfortælle deres bøger, og nogle kan endda fortælle dele af bogen på dansk, selvom de fleste børn muligvis har tyske bøger med hjemmefra. Idéen er, at lære børnene at beskrive et billede på førskolegruppens niveau og samtidig lære dem at argumentere for, hvorfor et specielt billede vælges frem for andre. I billed-beskrivelsen kommer man naturligt ind på dele af handlingen, og børnene lærer mange hidtil ukendte ord. Der tegnes dele af bøgerne, og der arrangeres en bogudstilling. Alle bøger placeres på en boghylde i børnehaven i et par uger. Dette gør børnene nysgerrige, og det viser sig, at alle bliver helt vilde med at kigge i hinandens bøger. Huskekasse Skriv sedler med forskellige opgaver. Opbevar sedlerne i en huskekasse. Brug huskekassen som aktivitet med en større eller mindre gruppe børn. Et barn trækker en seddel fra huskekassen. Pædagogen læser, hvad der står på sedlen. Barnet udfører sedlens besked. Sedlerne kan indeholde to til seks forskellige informationer. Forslag til andre projekter Side 25