STUDIEPLAN Specifik del

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hospice Djursland 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden og

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af Hospice Djursland som klinisk undervisningssted i 6. semester Organisering af sygeplejen Patientkategorier Patient- og temaforløb Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Obligatoriske kliniske indholdselementer Samarbejde mellem studerende og vejledere Obligatorisk pensum...10 side 2

3 1.0 Beskrivelse af Hospice Djursland som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Hospice Djursland har som ny og selvejende institution siden efterår 2007 plads til 15 patienter, der er uhelbredeligt syge, og som behøver professionel hjælp, herunder sygepleje. Hospice Djursland har som formål at skabe rammer, der kan medvirke til, at livet leves, også ved dets afslutning trods de gener en alvorlig sygdom har på kroppen og det perspektiv, den giver for både patient og pårørende ved, at patientens død er nært forestående. Hospice Djursland har præg af stor åbenhed og samarbejde mellem de faggrupper, der har deres funktioner i huset: servicepersonale, psykolog, præst, læger, musikpædagog, fysioterapeut foruden ca. 26 sygeplejersker. Med afsæt i en tværfaglig tilgang er det intentionen at udføre lindrende behandling og pleje - palliation - på et højt fagligt niveau. Det foregår i et samarbejde med Det palliative Team i Randers. Gruppen af sygeplejersker er organiseret i to teams, der varetager sygeplejen for hhv. 7 og 8 patienter og deres pårørende. Sygeplejen er tilrettelagt som kontaktsygepleje, men således at faglige refleksioner og diskussioner prioriteres højt. Sygeplejen udføres i tæt samarbejde med stedets øvrige faggrupper og med primærsektoren i situationer, hvor patienter udskrives herfra. Tværfaglige konferencer og supervision er vigtige tiltag, der støtter personalet i at agere i de komplekse forløb, der ofte er tale om. Hospice Djursland har tilknyttet et korps af frivillige, der varetager forskellige opgaver. Dette arbejde planlægges og styres af stedets frivilligkoordinator. 1.2 Patientkategorier De patienter, der indlægges på Hospice Djursland er uhelbredeligt syge. Der er således ingen behandling, der vil kunne helbrede dem. De fleste patienter har en cancersygdom med flere komplekse problemstillinger. Patienten skal have et ønske om et ophold her. Opholdet vil være rettet mod at lindre de symptomer, problemer og behov, som patientens sygdom medfører. Dette kan være somatiske symptomer som smerter, kvalme og side 3

4 dyspnø eller psykosociale og eksistentielle problemstillinger som angst eller vrede. Problemstillinger som vores specialiserede tværfaglige indsats kan lindre. Indlæggelse kan ske med forskellige formål. Ved et ophold til livets afslutning vil der vil være fokus på at skabe kvalitet i den sidste tid. Ved et ophold til symptomlindring er fokus primært rettet mod at lindre ubehagelige symptomer. Et ophold til aflastning skal skabe ro og give et pusterum til patient og familie. Endelig kan patienten indlægges til rehabilitering, hvor fokus vil være støtte til at lære at leve det daglige liv, med de begrænsninger, sygdommen har medført. Målet vil da være, at patienten bliver i stand til at komme hjem igen og vil lige som ophold til symptomlindring og aflastning være midlertidigt, og opholdets varighed vil være aftalt inden indlæggelsen. Som patientens vigtigste netværk modtager også pårørende støtte fra stedets faglige ressourcer. Dette i overensstemmelse med WHO s definition af palliativ indsats (29). 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb. Patienten henvises af en læge. Henvisningen vurderes af vores hospiceleder/souschef og en læge, og et ophold visiteres efter telefonsamtale med patienten og pårørende. Indlæggelsen planlægges til en hverdag. Patienten modtages af en sygeplejerske, der om muligt vil være kontaktsygeplejerske for patienten under opholdet. I samarbejde med lægerne er sygeplejersken ansvarlig for at afdække de problemstillinger, patient og pårørende har samt at koordinere og følge op på den tværfaglige indsats. Et eksempel på et forløb på hospice kan være en patient med lungecancer, der visiteres til et symptomlindrende ophold pga. svære smerter fra metastaser i columna. Patienten bor på hospice sammen med sin hustru. De har voksne børn. Ved indlæggelsessamtalen fremgår det, at han udover smerter oplever meget angst og dyspnø. Smerter, angst og dyspnø er således de problemstillinger, vi skal forsøge at lindre. Patientens problemstillinger drøftes til en tværfaglig konference, hvor læge, sygeplejerske, psykolog, side 4

5 præst og fysioterapeut deltager. Fysioterapeuten tilbyder at hjælpe patienten med åndedrætsøvelser og -teknik og kan give afspændende massage. Psykologen vil tilbyde samtale med patienten i forsøg på at lindre angsten. Sygeplejerskerne vil blandt andet støtte patienten i at mobiliseres i det omfang, han kan klare for at forebygge komplikationer af sengelejet og støtte patienten ved anfald af svær dyspnø. Præsten vil lidt senere i forløbet hilse på patienten og høre, om patienten ønsker hendes støtte. Patienten oplever nogen lindring af den tværfaglige indsats, men tilstanden progredierer hurtigt, og patienten oplever stadigt mere dyspnø og flere smertegennembrud, og indsatsen må revurderes ofte. Patienten har hallucinationer af morfika og opleves tiltagende konfus, har måske begyndende delir eller måske hjernemetastaser. Hustruen, der ellers har været meget støttende for patienten, ses opfarende og udskældende. På baggrund af sygeplejefaglige observationer vurderer hospiceleder og læge, at patienten har kort levetid tilbage, og han tilbydes ophold til livets afslutning, hvilket han tager imod. Familien er lettede over dette. Hustruen var meget bange for at få sin mand med hjem, når han havde det så dårligt. Patienten sover mere og mere og betragtes nu som døende. Vores pleje er fortsat rettet mod familien, der er rystede over det hurtige forløb. Hustruen vurderes at have behov for tværfaglig indsats og får kontakt med psykologen. Patienten sover stille ind, mens familien sidder hos ham. De takker ja til en opfølgende telefonsamtale efter en måned, hvor en sygeplejerske vil ringe op og høre, hvordan de har det. Temaforløb Der arbejdes primært med temaforløb m.h.p. at udvikle den studerendes egen sygeplejefaglige praksis og viden. Den studerendes bearbejdelse af temaer vil dog evt. kunne bidrage til specifikke udviklingstiltag på Hospice Djursland, som jo er en meget ung institution. Udvælgelse af tema sker ud fra oplevede problemstillinger og interesse, og afgrænsning kan bl.a. være bestemt af rådighedstid og metodevalg. Tilgangen er udforskende i forhold til eksisterende praksis og/eller kan fx gennem litteraturbearbejdning sætte eksisterende praksis i et større perspektiv. Eksempler: Hvad skal kost-/ernæringstilbud opfylde hos den alvorligt syge/terminale side 5

6 patient? Ikke-medicinsk smertelindring hvilke muligheder? Støttende sygepleje ved dyspnø hos den døende? Pårørendes oplevelse af medinddragelse? 1.4. Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Som meget ung organisation er der endnu ikke igangsat hverken lokale projekter eller projekter i samarbejde med fx andre hospicer. Vi befinder os på et stadie, hvor fagemnegrupper skal beskrive, hvad der forefindes af kliniske retningslinier inden for delområder af palliation, og hvor gruppemedlemmerne bliver stedets kliniske ressourcepersoner på et afgrænset felt. Indtil nu har dokumentation af sygeplejen udgjort et stort arbejde og er under fortsat udvikling. Hospice Djursland har opbygget sit eget system, således at sygeplejedokumentation udelukkende foregår elektronisk. Der arbejdes p.t. med at etablere en egnet skabelon til de tværfaglige konferencer, som optimerer, at alle faggrupper byder ind med bidrag til bedst mulige støtte for den enkelte patient og den berørte familie. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Gennem deltagelse af følgende obligatoriske kliniske indholdselementer vil du opnå handle- og studiekompetence i dele af den kliniske sygepleje, der er specifik for patienterne på Hospice Djursland. Du forventes dagligt at deltage i plejen til 1-2 patienter og vil herunder kunne indfri de beskrevne obligatoriske indholdselementer. Du forventes gradvist at tage større ansvar og arbejde mere selvstændig med sygeplejen indenfor disse. Før du påbegynder dit arbejde med indholdselementer kan du med fordel arbejde med at opnå selvstændighed i den grundlæggende sygepleje til patienterne på Hospice Djursland. Det kan herefter være en fordel at arbejde fokuseret på et indholdselement ad gangen og opbygge din selvstændighed inden for dette. Du skal anvende patientforløb og temaforløb som metode i arbejdet med indholdselementerne. Såfremt at du og din kliniske vejleder vurderer, at du arbejder selvstændigt med de kliniske indholdselementer justeres den individuelle studieplan således, at der kan arbejdes med andre områder indenfor palliation. side 6

7 Patientforløb som indholdselement Sygepleje til patienten med ernæringsproblemer. Med patientforløb som metode skal du samarbejde med patienten med respekt for dennes liv og egenværdi. Du skal gøre observationer, indhente relevante data og vurdere patientens ernæringsstatus. Du skal analysere og beskrive de sygeplejefaglige problemstillinger patienten har, planlægge og udføre sygeplejehandlinger og evaluere og justere disse. Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med køkkenet. Du skal formidle din sygeplejefaglige viden om ernæring i palliativ indsats til patient og pårørende således, at sygeplejen er fagligt begrundet. Din planlagte og udførte sygepleje skal dokumenteres i sygeplejejournalen, og du skal kunne diskutere den på vore konferencer. Med støtte fra en sygeplejerske skal du kunne foretage opfølgning på konferencebeslutninger. Sygepleje til patienten med problemer med udskillelse af affaldsstoffer. Med patientforløb som metode skal du samarbejde med patienten med respekt for dennes liv og egenværdi. Du skal observere og indhente relevante data og vurdere patientens evne til at udskille affaldsstoffer, analysere og beskrive de sygeplejefaglige problemstillinger patienten har, planlægge og udføre sygeplejehandlinger samt evaluere og justere disse. Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med læge og fysioterapeut. Du skal formidle din sygeplejefaglige viden om udskillelse af affaldsstoffer til patient og pårørende således, at sygeplejen er fagligt begrundet. Din planlagte og udførte sygepleje skal dokumenteres i sygeplejejournalen, ligesom du skal kunne fremlægge og diskutere den på vore konferencer. Med støtte fra en sygeplejerske skal du kunne foretage opfølgning på konferencebeslutninger. Sygepleje til patienten med smerter. Med patientforløb som metode skal du samarbejde med patienten med respekt for dennes liv og egenværdi. Du skal således observere og vurdere patientens smerter, analysere og beskrive de sygeplejefaglige problemstillinger patienten har, planlægge og udføre sygeplejehandlinger samt evaluere og justere disse. side 7

8 Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med læge. Du skal formidle din sygeplejefaglige viden om smerter til patient og pårørende således, at sygeplejen er fagligt begrundet. Din planlagte og udførte sygepleje skal dokumenteres i sygeplejejournalen ligesom den skal fremlægges og diskuteres på vore konferencer. Med støtte af en sygeplejerske skal du kunne foretage opfølgning på konferencebeslutninger. Sygepleje til patienten med dyspnø. Med patientforløb som metode skal du samarbejde med patienten med respekt for dennes liv og egenværdi. Du skal således observere og vurdere patientens respiration, analysere og beskrive de sygeplejefaglige problemstillinger patienten har, planlægge og udføre sygeplejehandlinger samt evaluere og justere disse. Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med fysioterapeut. Du skal formidle din sygeplejefaglige viden om respiration til patient og pårørende således, at sygeplejen er fagligt begrundet. Din planlagte og udførte sygepleje skal dokumenteres i sygeplejejournalen, ligesom den skal kunne fremlægges og diskuteres på vore konferencer. Med støtte fra en sygeplejerske skal du kunne foretage opfølgning på konferencebeslutninger. Sygepleje til patienten med åndelige behov. Med patientforløb som metode skal du samarbejde med patienten med respekt for dennes liv og egenværdi. I din kontakt med patienten skal du således vurdere patientens behov for støtte i åndelige behov, analysere og beskrive de sygeplejefaglige problemstillinger patienten har, planlægge og udføre sygeplejehandlinger samt evaluere og justere disse. Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med præst og psykolog. Du skal anvende din sygeplejefaglige viden om åndelige behov i samarbejdet med patient og pårørende således, at sygeplejen er fagligt begrundet. Din planlagte og udførte sygepleje skal dokumenteres i sygeplejejournalen, ligesom den skal kunne fremlægges og diskuteres på vores konferencer. Sygepleje til den døende/døde patient og dennes pårørende. Med patientforløb som metode skal du samarbejde med patienten og pårø- side 8

9 rende med respekt for disses liv og egenværdi. Du skal således løbende vurdere patienten og observere eventuelle tegn på, at patienten er døende, analysere og beskrive de sygeplejefaglige problemstillinger, dette medfører også for familien. Du skal planlægge og udføre sygeplejehandlinger herefter samt evaluere og justere disse. Du skal koordinere det tværfaglige samarbejde, eksempelvis læge, præst og psykolog. Du skal formidle din sygeplejefaglige viden om døden til patient og pårørende således, at sygeplejen er fagligt begrundet. Din planlagte sygepleje skal dokumenteres i sygeplejejournalen, ligesom den skal kunne fremlægges og diskuteres på vores konferencer. Alle patientforløb I arbejdet med patientforløb der repræsenterer henholdsvis ernæringsproblemer, udskillelsesproblemer, smerte, dyspnø eller åndelige behov og i arbejdet med den døende/døde og de efterladte skal du forholde dig undrende og undersøgende rækker din teoretiske viden? Du kan anvende temaforløb som metode til at fordybe dig i hvert enkelt emne for at udvikle din sygeplejepraksis. Endelig skal du samarbejde med din vejleder om emnerne, stille din teoretiske og praktiske viden i spil og reflektere over de etiske aspekter og over perspektiver, der ser ud til at have indflydelse på patientens ernæring, udskillelsesforhold, smerter, respiration og åndelige problemstillinger samt på dødens indtræden, omgang med afdøde og omsorg for pårørende. Nævnte områder skal forstås som obligatoriske. Hvert enkelt patientforløb vil ofte repræsentere alle nævnte samt andre aspekter ved det at befinde sig foran og ved livets afslutning eget liv eller en nærtståendes. 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Samarbejdet mellem studerende og vejledere forventes at bygge på gensidig ansvarlighed og engagement i forhold til at udnytte de læringsmuligheder, der tilbyder sig. Det påhviler den kliniske vejleder og dig som studerende at planlægge og justere det kliniske undervisningsforløb og din individuelle studieplan således, at den kliniske undervisning støtter din udvikling af handle- og studiekompetence. side 9

10 Vi vil have de bedste forudsætninger for at støtte din udviklingsproces, når du mundtligt som skriftligt reflekterer over din sygepleje. Der foreligger forskellige redskaber, du kan vælge at anvende, hvis du og klinisk vejleder vurderer, at det støtter din udviklingsproces. I udførelsen af den kliniske sygepleje kan du forvente, at en sygeplejerske i det team, du bliver tilknyttet, vil være din daglige vejleder. Du kan forvente at følges med din kliniske vejleder minimum en gang ugentligt. Vejledningen vil tage udgangspunkt i dit individuelle behov for vejledning. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 464 sider. Litteraturen forefindes på stedet. 1. Bakken, A. (2001). Presten som den femte veggen for mennesker i dødens rom. Tidsskrift for Sjelesorg. 2: sider 2. Bonderup, A. (2004). Pårørende til døende har brug for samtale. Sygeplejersken. (13) s sider 3. Brandt, B. (2001). Ernæring og væske. I: Madsen, K.H. og Madsen, L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 18 sider 4. Busch, CJ. (2000). Håb og håbløshed som begreb i den medicinske verden. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 10: sider 5. Busch, CJ. (2006). Døden kræver en teambeslutning! - en præsts perspektiv. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin. (4) s sider 6. Engsig, G. (2001). Velvære. I: Madsen, K.H. og Madsen, L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 17 sider 7. Fagligt selskab for palliations- og hospicesygeplejersker. SIG- EMESIS. Antiemetikas virkningsmekanisme og bivirkninger. 4 sider 8. Falk, B. (2006). At være der hvor du er. Om samtale med kriseramte. Svendborg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 72 sider 9. Giersing, U. (2001). Psykologens rolle i den palliative indsats. I: Madsen, K.H. og Madsen, L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 8 sider side 10

11 10. Hansen, S.R. (2004). Lidelsens væren og vilkår. Tidsskrift for sygeplejeforskning. (20). Nr sider 11. Henriksen, H. et al. (2003). Kortikosteroider i palliation af præterminale og terminale cancerpatienter. Ugeskrift for Læger. (netudgave) 4 sider 12. Husebø, S. (2006). Avslutte livsforlengende behandling? Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin. (4) s sider 13. Ilkjær, I. (2003). At lære om døden og livet. København: Gads Forlag. 102 sider 14. Jacobsen, M.H. (2002). Døden på dagsordenen fra tavshed og tabu til tale og tolerance? Social Kritik. 82: sider 15. Johnsen, G. (2000). Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. 1 og 2. (5).s. 25 sider 16. Johnsen, G. (2007). Den optimale defækationsstilling giver succes. Sygeplejersken. (9). 5 sider 17. Kyllesbæk, V. (2001). Fysioterapeutens arbejde i den palliative indsats. I: Madsen, K.H. og Madsen L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 14 sider 18. Linow, L. (2001). Søvnproblemer. En oversigtsartikel. FS13 NYT, nr 2. (net-udgave). 5 sider 19. Madsen, L.D. (2001). Overvejelser i mødet med det uhelbredeligt syge og døende menneske. I: Madsen, K.H. og Madsen, L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 12 sider 20. Myskja, A. (2006). Bruk av sang og musikk i palliativ behandling. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin. (3) sider 21. Nielsen, E.S. (1998). Dødens rum og orden - sygepleje til den døde. I: Hansen, H.P. (red.) Omsorg, krop og død. En bog om sygepleje. København: Gyldendal. 18 sider 22. Poulsen, K. (2001). Socialrådgiverens rolle i den palliative indsats. I: Madsen, K.H. og Madsen, L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 10 sider 23. Simmelsgaard, L. (2005). Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter. Sygeplejersken. (16) s sider side 11

12 24. Skiveren, J. (2005). Smerter. I: Bydam, J og Hansen JM (red). Sygeplejens fundament 2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 24 sider 25. Sønderby, K. (2001). Den gode død. Jyllands-Posten. Indblik side 9. D.26. august. 2 sider 26. Tellervo, J. (2003). Det snavsede dilemma. Sygeplejersken. (29). (net-udgave) 5 sider 27. Thoms, M. og Faurskov, A. (2001). Træthed. I: Madsen, K.H. og Madsen, L.D. (red.) Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard. 10 sider 28. Venborg, A. (2007). Sygepleje ved livets afslutning. I: Suhr, L og Winther, B (red). Basisbog i sygepleje. Krop og velvære. København: Munksgaard Danmark. 36 sider 29. WHO. (1990 og 2002). Definitioner af og kommentarer om WHO s palliationserklæring. Geneve: World Health Organization. 1 side Udarbejdet 10/2008 F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-hospicedjurs-6s-s07.doc side 12