Fra hardcore business til heartcore business - om hvorfor CSR og socialt entreprenørskab ikke nødvendigvis er det samme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra hardcore business til heartcore business - om hvorfor CSR og socialt entreprenørskab ikke nødvendigvis er det samme"

Transkript

1 Fra hardcore business til heartcore business - om hvorfor CSR og socialt entreprenørskab ikke nødvendigvis er det samme Af Tania Ellis, Executive MBA, Årsrapport 2008 Socialt Entreprenørskab, Center for Socialt Entreprenørskab Sociale entreprenører og kommercielle virksomheder med et samfundsengagement (CSR) navigerer imellem at tjene godt og gøre godt. Men de har forskellige mål og bevæggrunde, og dermed forskellige tilgange til at skabe økonomisk og social værdi. Begge har dog brug for hinanden, uanset om de er sat i verden for at tjene penge eller for at redde den. Efterhånden som de to praksisfelter videreudvikler sig, vil det imidlertid blive sværere og sværere at skelne CSR og socialt entreprenørskab fra hinanden. Socialkapitalismen er i gang med at gøre sit indtog. For de frie markedskræfter har vist sig ikke at være bæredygtige. Og det vi oplever lige nu, er derfor et opgør med snæver profittænkning og forældede finansielle institutioner. Finanskrisen er et nødvendigt sammenbrud, som giver mulighed for at sætte nye spilleregler på den økonomiske dagsorden. En ny dagsorden, som bringer ressourcemangel, social ulighed og truslen fra global opvarmning ind i kernen af den globale økonomi. Det mener den britiske businesstænker, bestsellerforfatter og stifter af den anerkendte konsulentvirksomhed SustainAbility, John Elkington. 1 Ifølge Elkington er det muligt at skrue en markedsdreven model sammen, som både skaber profit, samtidig med at der fokuseres på fx løsning af klimaproblemer og inkludering af udviklingslandenes fattige i økonomien. Og inspirationen dertil? Ja, den skal ifølge Elkington hentes hos de såkaldt sociale entreprenører. At kapitalismen er ved at få et nyt og mere socialt ansigt, kan næsten ikke illustreres bedre end med Bill Gates, en mand som i årevis har været kendt som stifter af Microsoft og som én af verdens yngste og rigeste milliardærer og som nu er ved at være lige så kendt som venturefilantrop og stifter af Bill & Melinda Gates Foundation, som forvalter en formue på over 170 milliarder kroner til brug for sygdomsbekæmpelse i udviklingslande. 1

2 I år gjorde Gates sig i det internationale erhvervsmagasin TIME til talsmand for creative capitalism en inkluderende måde at tænke forretning på, som gør det muligt at udbrede fordelene og goderne ved traditionel virksomhed til at forbedre livskvaliteten for blandt andet de 1,1 milliard mennesker, som lever for mindre end 1 dollar om dagen. Ikke ved at tale til virksomhedernes moral og opfordre dem til at engagere sig i filantropiske tiltag, men ved at give dem økonomiske incitamenter for at anvende deres forretningsekspertise på nye måder. Med andre ord at lade dem skabe innovationer, der er skræddersyet til verdens fattigstes behov på en måde, så virksomhederne også kan tjene penge på det. 2 Elkington og Gates er blot to illustrative eksempler på, hvordan den industrielle logik, hvor profit var både mål og middel og fulgte forretningsmantraet show me the money, er ved at blive erstattet med en ny forretningslogik, der følger mantraet doing good and doing well. For den tid er forbi, hvor virksomheder blev sat i verden for at tjene penge til sine ejere, mens det offentlige og engagerede borgere varetog samfundets interesser. I dag er billedet mere kompleks, og kravene fra omverden nogle andre. Verden er blevet mindre, effekten af vores ubæredygtige handlinger mere synlige, og bevidstheden om dette højere end nogensinde. Værdier som etik, ansvarlighed, mening og bæredygtighed er derfor i gang med at gøre deres indtog overalt i samfundet. Dette har i praksis skabt et pres udefra fra NGO er, forbrugere, investorer, regeringer og internationale organisationer, som gennem de sidste år har hævet forventningerne til virksomhederne om at være ansvarlige medspillere og bidragydere til den verden, de opererer i. Men det har også skabt et pres indefra fra en ny type ledere og medarbejdere, som ønsker at benytte deres kompetencer i også en social kontekst, frem for en ren økonomisk. De ønsker ikke at stå i en situation, hvor de kan blive tvunget til at gå på kompromis med deres indre værdier, fordi kravene om udbyttemaksimeringen er så store, at de er nødt til at sætte virksomhedens interesser over samfundets. De ønsker at arbejde i overensstemmelse med deres indre værdier, og at realisere sig selv ved at gøre en meningsfuld forskel for både sig selv og andre. 2

3 I globaliseringens tidsalder er der således ikke længere tale om et valg mellem enten den kapitalistiske eller den socialistiske tankegang. Nu handler det om at få både økonomi og humanisme til at gå hånd i hånd uanset om man er sat i verden for at redde den, eller for at tjene penge. Den socialkapitalistiske forretningsmodel eller det som Bill Gates kalder for creative capitalism er med andre ord i fuld gang med at gøre sit indtog. Så i dag finder vi på den ene side strategiske købmænd, der tjener penge på social ansvarlighed. Og på den anden side finder vi aktivister og ildsjæle i jakkesæt, som bruger profit som et middel til at tjene menneskers behov og fremme en positiv samfundsudvikling. For forretningsfolkene har fået øjnene op for, at der er penge at hente ved at indarbejde samfundsansvarlighed som en del af deres forretningsstrategi. De kalder det for corporate social responsibility (CSR). Mens humanisterne har erkendt, at brug af markedsmetoder giver dem mulighed for at skabe endnu mere social værdi. De kalder sig for sociale (business) entreprenører eller socialøkonomiske virksomheder. Begge navigerer således i spændingsfeltet mellem at tjene godt og at gøre godt. Men har forskellige mål og bevæggrunde for at gøre det. Efterhånden som de to praksisfelter videreudvikler sig, vil det imidlertid blive sværere og sværere at skelne de to fra hinanden. Den sociale business entreprenør Sociale entreprenører har en klar social mission, der kan spænde over alt lige fra bevarelse af miljøet, reduktion af fattigdom og beskæftigelse af udsatte grupper til fremme af uddannelse og sundhed eller indkvartering af hjemløse. De ser samfundets problemer som en platform for udvikling af nye samarbejdsstrukturer, nye involveringsformer, nye produkter og serviceydelser, og ikke mindst nye forretningsmodeller. For i deres bestræbelser for at skabe social værdi bryder de ofte med etablerede strukturer, logikker og overbevisninger. Og baner på den måde ofte vej for innovative løsninger, som løser samfundsproblemer og møder menneskers behov, som markeder, organisationer og institutioner ikke tidligere har formået at tilfredsstille. De skaber med andre ord social innovation. I praksis opererer sociale entreprenører med tre forretningsmodeller 3 : 3

4 1) Nonprofit ventures 100 % ekstern finansiering gennem fx donationer, sponsorater og offentlige støttemidler. 2) Hybrid nonprofit ventures miks af ekstern finansiering + egen indtjening fra fx salg af egne produkter, ydelser. 3) Social business ventures 100 % egen indtjening for selv at kunne dække alle omkostninger + eventuelt også for at generere et overskud. Det er den anden og tredje forretningsmodel, som mange sociale entreprenører stræber efter. For selvom de er drevet af at ville skabe værdi for samfundet, er økonomi blevet en stadig vigtigere dimension af deres virke. Mange af dem har ganske enkelt erkendt, at egen indtjening er lig med større uafhængighed og dermed muligheden for at kunne udøve endnu mere social mission. De bliver til sociale business entreprenører, der skaber virksomheder, som kan bestå af forskellige juridiske enheder lige fra erhvervsdrivende fonde, kooperativer, selvejende institutioner og foreninger til A/S og ApS. Moderne sociale entreprenører bevæger sig således i dag i spændingsfeltet mellem offentlig, privat og civil sektor. Offentlig, fordi de ofte skaber nye velfærdsløsninger, civil fordi de har en social mission og er værdibaserede ligesom NGOer og frivillige organisationer, og privat fordi de også i mange tilfælde tjener egne penge. Derfor kan man også se dem omtalt som alt lige fra 4. sektor virksomheder, nonprofits for profit, businesses that are not-only-for-profit og for benefit businesses til double bottom line businesses, values-driven enterprises, social enterprises, social purpose ventures eller socialøkonomiske virksomheder. For den sociale entreprenør har indtjeningen imidlertid kun reel værdi, hvis der i sidste ende også kommer en social effekt ud af indtjeningen om det så er i form af forbedret livskvalitet til hjemløse, aktiv beskæftigelse af socialt udsatte grupper, involverende ældrepleje eller et renere miljø. Her måler man sin succes i social return on investment (SROI). Derfor geninvesteres et eventuelt overskud også typisk helt eller delvist i virksomheden eller for at støtte andre samfundsnyttige formål. 4

5 En af de første eller i hvert fald mest kendte sociale entreprenører, der bevægede sig ind i dette krydsfelt mellem økonomi og humanisme, er britiske Anita Roddick, den nu afdøde ophavskvinde til den verdensomspændende kosmetikkæde The Body Shop. Da Roddick åbnede sin første forretning i 1976, havde hun et klart mål: Forretningen skulle være socialt ansvarlig, etisk funderet, og skulle give overskud. Butikkens medarbejdere skulle behandles ordentligt, og butikkens produkter helt ud i yderste led produceres under forsvarlige vilkår. Roddicks motiv for at starte The Body Shop var idealisme, og forretningen er gennem årene blevet brugt som løftestang for sociale forandringer. For eksempel i form af kampagner i butikkerne mod dyreforsøg, vold mod kvinder, udryddelsen af regnskov etc. Dengang var det en banebrydende måde at tænke forretning på. I dag er denne praktik sat på formel og hedder corporate social responsibility (CSR). Et andet eksempel er den egyptiske landsbrugsvirksomhed SEKEM, som blev grundlagt i 1977 på 70 hektar ørken, 60 km uden for Cairo. Stifteren Ibrahim Abouleish havde en bæredygtighedsvision og intet mindre end en 200-års strategi, der bygger på antroposofiske principper (helhedsforståelse om mennesket). I dag har virksomheden 2000 ansatte, og de dengang golde ørkenarealer er forvandlet til hektar jord, fordelt på 150 biodynamiske landbrug. De producerer frugter, grøntsager, naturmedicin og tøj til videresalg i mere end butikker i både Egypten, Europa og USA. I 2003 modtog Ibrahim Abouleish den Alternative Nobelpris som anerkendelse for det, som juryen kaldte for det 21. århundredes sunde forretningsmodel. I Danmark har vi også en række eksempler på sociale entreprenører, som har valgt at operere med enten den sociale business venture model eller hybrid forretningsmodellen. For eksempel Projekt Virksomhed Vollsmose, der med indledende støtte fra EUs Socialfond driver den erhvervsdrivende fond Vollsmose Enterprise i et boligområde med særlig høj grad af sociale problemer. Virksomhedens formål er at sikre varig beskæftigelse for flygtninge og indvandrere og socialt marginaliserede samt at udvikle jobnicher for kvinder, der har stor risiko for at blive permanent udstødte fra arbejdsmarkedet. Målet er på sigt at blive økonomisk selvbærende. 5

6 Socialt entreprenørskab kendetegnes altså ved tre dimensioner: Social forandring og værdiskabelse som mål samt henholdsvis innovativ problemløsning og økonomi som midler til at opnå dette. Et andet efterhånden skoleeksempel på denne socialøkonomiske måde at drive virksomhed på, er Muhammad Yunus, bangladeshisk økonomiprofessor, ophavsmand til mikrolån og stifter af Grameen Bank. Han betragter ikke Grameen Bank og mikrolån som velgørenhed, men som business. Men der er tale om business med en social målsætning, der handler om at hjælpe folk ud af fattigdommen. For den sociale entreprenør som individ, organisation eller virksomhed er økonomi og markedsmetoder med andre ord et middel til at fremme det sociale formål. Og værdi gøres op på andre måder end i rene økonomiske termer. Markedsmekanismerne bruges til at arbejde for mennesker, ikke omvendt. Den fundamentale forskel på den sociale entreprenør og business entreprenøren er således, at mens den økonomiske bundlinje altid har første prioritet i den kommercielle virksomhed, kan den i den socialøkonomiske virksomhed højst sidestilles med den sociale eller miljømæssige bundlinje den kan aldrig gå foran. Tabel 1. Arketypen på en business entreprenør og en social entreprenør Den sociale entreprenør Business-entreprenøren Organisationen bygger på en social mission ( hjælpe andre ). Dækker sociale behov / samfundsbehov. Skaber menneskelig velfærd. Socialt-dreven, næstekærlig dimension, sans for retfærdighed. Profit betragtes som et middel til at indfri det sociale mål. Skal sikre økonomisk selvstændighed. Vækstkriterier: bæredygtig vækst. Værdi måles gennem social effekt Social return on investment. Hele eller dele af profit geninvesteres i Organisationen bygger på en økonomisk mission ( tjene penge ). Dækker økonomiske behov / kommercielle behov. Skaber økonomisk velfærd. Profit-dreven, kommerciel dimension, sans for forretning. Profit betragtes som et mål i sig selv. Skal sikre ejerens økonomiske velfærd. Vækstkriterier: vækst for vækstens skyld. Værdi måles gennem økonomisk indtjening Financial return on investment. Profit går til ejere / aktionærer. 6

7 organisationen eller i nye sociale projekter. Markedsmuligheder benyttes til at imødekomme Markedsmuligheder benyttes til at imødekomme sociale behov. kommercielle behov. Kilde: Ellis, Tania (2006): De Nye Pionerer, Jyllands-Postens Forlag. Den samfundsansvarlige virksomhed Overfor den sociale entreprenør finder vi altså business entreprenøren den kommercielle virksomhed som har til formål at tjene penge. Men som i globaliseringens tidsalder nu også arbejder med en social og/eller miljømæssig dimension, i erkendelse af, at det er nødvendigt at leve op til omverdenens krav om samfundsansvarlighed, for overhovedet at kunne drive sin forretning. Som det foregående eksempel med Body Shop illustrerer, har der længe været virksomheder, som frivilligt har arbejdet med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter i tæt interaktion med deres interessenter det som i dag bliver defineret som corporate social responsibility (CSR). 4 Det der er nyt er altså, at CSR med tiden er blevet et forretnings- og brandingparameter, der skal sikre virksomheders konkurrencekraft og levedygtighed. Således er antallet af verdens største virksomheder, der opererer med ikke-finansiel afrapportering, næsten tredoblet i løbet af det sidste årti. 5 Ligesom tre ud af fire danske små til mellemstore virksomheder allerede med samfundsansvarlighed i en eller anden form 6. Der kan være tale om alt lige fra ansvarlig leverandørstyring, produktmærkninger, forureningsforebyggelse og sponsorater til en ansvarlig beskæftigelsespolitik, donation af frivillig arbejdskraft til velgørenhedsorganisationer eller partnerskaber med eksterne interessenter i forbindelse med udvikling af nye produkter og ydelser. Arbejdet med CSR skaber ifølge praktikerne selv værdi på en række forskellige måder, eksempelvis 7 : Differentiering i forhold til konkurrenterne. Bevarelse eller forbedring af virksomhedens omdømme. Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Opfyldelse af krav og forventninger fra kunder og samarbejdspartnere. 7

8 Udvikling af nye produkter, måske endda med mulighed for at tage en højere pris. Adgang til nye markeder og kundesegmenter. Øget operationel effektivitet på grund af besparelser i forbindelse med fx reduceret sygefravær, reduceret personaleomsætning, energireduktion eller affaldsminimering. Alt dette er med til at skabe en positiv indvirkning på virksomhedernes økonomiske resultat. En undersøgelse fra Goldman Sachs sidste år viste således, at virksomheder, der er førende på CSR-området, har 25 % større afkast end deres konkurrenter på det øvrige aktiemarked. 8 At arbejde med ansvarlighed har en positiv betydning for bundlinjen bekræftede også 60 % af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i en undersøgelse i år. 9 De ser en direkte kobling mellem samfundsansvarlighed og økonomisk vækst. For at CSR kan give størst værdi for både virksomhed og samfund er det imidlertid vigtigt, at tiltagene integreres som en del af virksomheden og dens værdier og processer at det gennemsyrer hele virksomhedens DNA. Desuden skal de være tilpasset virksomhedens aktuelle forretningsudfordringer som kan være alt lige fra rekruttering og et ridset omdømme til leverandørstyring eller behov for at udvikle nye markeder. Det skal altså som minimum kunne komplementere virksomhedens kerneforretning, for eksempel ved at arbejde med indsatsområder eller hjælpeorganisationer, som ligger i naturlig forlængelse af virksomhedens forretning og kerneydelser. På den måde kan virksomheder gøre CSR til et strategisk forretningsparameter, frem for et filantropisk add-on. For svagheden ved fx pengedonationer og sponsorater, som ikke har noget med virksomhedens forretning at gøre, er, at de ofte vil være det første, der bliver ofret, netop når (finans)krisen kradser. I stedet kan den strategiske tilgang tilføre virksomheden et innovativt element i form af nye, konkrete idéer til udvikling af produkter og ydelser, hvilket kan styrke virksomheden også i krisetider. Øvelsen er således at få CSR-tiltagene til at supplere eller måske endda helt at blive til virksomhedens kerneforretning (se Figur 1). Det handler med andre ord om at arbejde sig fra corporate social responsibility (CSR) som et supplement til forretningen henimod corporate social opportunity (CSO) eller corporate social innovation (CSI). 8

9 Figur 1. Virksomheders arbejde med CSR CSR som add-on ( filantropi ): Kerneforretning CSR aktiviteter Strategisk CSR ( business ): CSR Kerneforretningaktiviteter CSR Kerneforretning aktiviteter Figur af: Tania Ellis, taniaellis.dk Det sidstnævnte er lige præcis, hvad eksempelvis General Electric (GE), verdens største industri- og finanskoncern med ansatte og en årsomsætning på godt 900 milliarder kroner, gjorde i For da gennemførte virksomheden et opsigtsvækkende strategisk skift med Ecomagination en satsning på innovative grønne teknologiske løsninger. Og motivet for dette skift udtrykte GEs direktør, Jeffrey Immelt, meget klart og utvetydigt: Vi lancerer ikke Ecomagination, fordi det er trendy eller moralsk, men fordi det vil accelerere vores vækst og gøre os mere konkurrencedygtige. 10 Kommercielle virksomheder kan altså bruge sociale eller miljømæssige løsninger som et middel til at bane vej for nye produkter og ydelser eller åbne op for nye markeder, som kan skabe vækst på deres økonomiske bundlinje. Når den sociale eller miljømæssige løsning bliver til en del af virksomhedens kerneforretning, kan det være svært at skelne CSR og socialt entreprenørskab fra hinanden. For også blandt de sociale entreprenører finder vi eksempler på virksomheder, der bygger på corporate social innovation (CSI). I lighed med Grameen Bank bygger de hele deres forretning op omkring udviklingen af nye løsninger på samfundsproblemer og sociale behov. 9

10 Et dansk skoleeksempel på en social entreprenør, som har skabt CSI er it-virksomheden Specialisterne, hvis innovative forretningsmodel bygger på principperne for affirmative business (virksomheder der bygger på positiv særbehandling). Virksomheden har som den første i verden baseret sin forretning på, at størsteparten af de ansatte er autister. Her benyttes deres særlige evner for at arbejde koncentreret, vedvarende, detaljeorienteret og præcist til løsning af opgaver som dataregistrering og test af nye softwareprogrammer for kunder som Microsoft og TDC. Stifteren af Specialisterne, Thorkil Sonne, fik idéen til at starte sin virksomhed, da hans søn fik en autisme-diagnose. Han kunne se, at sønnens fremtidsudsigter ikke så for lyse ud, idet mange mennesker med autisme har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af deres manglende sociale kompetencer. Motivet for at stifte Specialisterne har været at skabe arbejdspladser til denne udsatte gruppe, og at åbne samfundets øjne for de stærke ressourcer, som mennesker med autisme også har. Og dette kan kun lade sig gøre, hvis forretningen også er økonomisk bæredygtig. Så ud over at se på, om den sociale eller miljømæssige løsning er et mål eller et middel til at tjene penge, findes der en anden grundlæggende forskel, der kan gøre det muligt at adskille den kommercielle virksomhed fra den sociale entreprenørs virksomhed: drivkraften og motivet, der ligger bag handlingerne. I hvert fald hvis man ser på, hvad forskere af socialt entreprenørskab er nået frem til i deres undersøgelser af, hvad der adskiller den sociale entreprenør og business entreprenøren. 11 Fra risk management til indre drivkraft Virksomheders bevæggrunde for at arbejde med CSR kan inddeles i tre kategorier: Enten gør de det tvunget af ydre omstændigheder som fx kritik fra medier og offentlighed eller for at undgå bøder og straf for lovbrud. De har altså en reaktiv tilgang til CSR, og betragter det som risk management en nødvendig licence to operate. 10

11 Andre virksomheder, som fx General Electric, gør det fordi de kan se, at der er nogle forretningsmæssige muligheder. De anser CSR som en god business case. De er altså profitdrevne, men har i modsætning til den første kategori en proaktiv tilgang. Og så er der dem, som gør det på grund af virksomhedslederens eller -ejerens personlige passion og værdier, som bygger på etik og en følelse af ansvar også overfor det omkringliggende samfund. De arbejder med CSR ikke kun, fordi de anser det som god forretning, men også fordi de mener, at det er den rigtige måde at drive forretning på. Drivkraften kommer med andre ord fra hjertet og så gør det jo ikke noget, at det samtidig er god forretning. Det er hér, at vi finder erhvervsledere som Mads Øvlisen, tidligere adm. dir. for medicinalvirksomheden Novo Nordisk og forgangsmand for virksomheders samfundsansvarlighed, mange år før det blev anerkendt som et forretningsparameter. Og det er også hér, at vi finder de sociale business entreprenører. Den sociale entreprenør og business-entreprenøren har på mange måder samme karakteristika, som fx passion, målrettethed, risikovillighed, evnen til at mobilisere ressourcer og opbygge effektive organisationer samt evnen til at se muligheder og omsætte vision til konkrete handlinger. 12 Men der er alligevel nogle forskelle. Socialøkonomiske virksomheder er grundlagt og drevet af ildsjæle, som er drevet af et indefrakommende socialt engagement mennesker med vilje og kraft til at sætte handling bag deres sociale visioner. De har en dybt rodfæstet kerne af at ville give til andre og gøre godt. Og selvom de bruger egen indtjening og profit som et middel til at indfri visionerne, er de ikke villige til at tjene penge for enhver pris. Det er med andre ord empati samt moralsk dømmekraft, der adskiller den sociale entreprenør fra business entreprenøren. For mens den sidstnævnte er karakteriseret ved rationelle handlinger, der er drevet af et ønske om at tjene penge, er den anden karakteriseret ved sin evne til følelsesmæssigt og intellektuelt at være i stand til at sætte sig i andre menneskers sted og til at handle ansvarligt og i tro overensstemmelse med egne værdier. 13 Den sociale entreprenør er forgangsmand for heartcore business, frem for hardcore business. 11

12 Ofte har de sociale entreprenører været tæt på sociale problemer, for eksempel i forbindelse med deres arbejde i det offentlige, det private eller i en NGO. Dette har ikke kun gjort dem til altruistiske borgere. Det har også skabt en utilfredshed med status quo og dermed anledning til at se nye muligheder. De kan være drevet af næstekærlighed. Men de kan også være drevet af krise eller nødvendighed. Der kan også være tale om social indignation at de har fundet mangler i systemet, som de arbejder for at forbedre. Eller at de på et tidspunkt i deres liv har viet deres liv til løsningen af et bestemt problem at de er drevet af en mærkesag. På den måde er tiltag som fairtrade-bevægelsen, garantimærket Max Havelaar, pædagogiske principper som Montessori-metoden eller nye forretningsmodeller som Specialisterne opstået som et resultat af enkelte individers engagement og entusiasme. De er kommet indefra og nedefra, drevet af græsrødder og ildsjæle. For det er ofte dem, der har de udækkede behov eller problemer tættest på sig, der også har løsningerne. Det vrimler med idéer til sociale innovationer overalt i samfundet, ofte dér hvor problemerne er og hvor behovene opstår. Den store udfordring er imidlertid at få idéerne sat i system og at finde ressourcerne til at få dem omsat til handling, så de kan udbredes og få fuld effekt. Og hér er det, at også andre samfundsaktører kommer ind i billedet. Sociale entreprenører viser vejen men kan ikke lykkes alene Dalai Lama har efter sigende en gang udtalt frit citeret at det er bedre at give med et urent hjerte, end slet ikke at give. Og så kan man jo altid håbe på, at dét med hjertet kommer med hen ad vejen. Den socialkapitalistiske forretningsmodel er en model, som kan styrke både konkurrencekraft og bidrage til en positiv samfundsudvikling. Men den er også en model, der giver ledere og medarbejdere mulighed for at skabe nye karriereveje og nye forretningsmuligheder, hvor de ikke nødvendigvis behøver gå på kompromis med deres indre værdier. Både sociale entreprenører og kommercielle virksomheder, som arbejder med CSR, har dog mulighed for at skabe samfundsværdi lige fra miljøvenlige løsninger til beskæftigelse af socialt udsatte uanset om deres primære formål er af økonomisk eller af samfundsgavnlig karakter, og uanset om deres motiv er drevet indefra eller udefra. 12

13 Dér hvor formål og motiv har betydning er imidlertid i forhold til dels den føromtalte sociale innovationskraft, og dels for vedholdenheden. For mens kommercielle virksomheder som regel har brug for at skabe et økonomisk afkast inden for kort sigt, arbejder den sociale entreprenør i sin virksomhed med et mere langsigtet mål. Derfor er den sociale entreprenør villig til at gå meget længere i sin stræben, før det begynder at give også økonomiske resultater, og føler sig ikke forhindret, selvom de møder barrierer undervejs og de fornødne ressourcer måske ikke er til stede helt fra starten af. Fordi den sociale entreprenør har en indædt tro på egne evner og en indre overbevisning om, at der findes en løsning på alt, hvis bare man arbejder længe nok på idéen. Således skulle der både tålmodighed samt 30 års systematisk og vedholdende arbejde til, før Muhammad Yunus forretningsmodel for mikrolån blev så udbredt, at store etablerede banker som Credit Suisse, Citigroup, Deutsche Bank og ABN Amro i dag også kan se de markedsmuligheder, der ligger i modellen. Sociale entreprenører transformerer social ansvarlighed til social innovation, der kan føre til nye velfærdsløsninger eller opdyrkning af nye markeder. Tilsammen udgør de et korps af banebrydende samfundspionerer og innovative problemknusere, der baner veje for løsninger og modeller, der adresserer samfundsproblemer og sociale behov på nye måder. Det er derfor ikke uden grund, at socialt entreprenørskab som fænomen er begyndt at vinde interesse i det offentlige og private erhvervsliv, i den civile sektor og blandt politiske ledere i deres søgen efter nye løsninger, som kan styrke både konkurrence-, sammenhængs- og innovationskraft. Men de sociale entreprenører er ikke alene om at udvikle og gennemføre de nye løsninger. For dels er løsningerne ofte udviklet ved at inddrage medarbejdere, brugere, borgere og andre interessenter hvilket giver dem en større chance for at ramme plet i forhold til nye markedsbehov. Dels indgår de ofte i partnerskaber og netværk på tværs af brancher og sektorer for derved at sikre den ressource- og kompetencetilførsel, der er nødvendig for at løsningerne kan blive både bedre, mere levedygtige og få en større udbredelse, end de selv ville kunne sikre ved egen kraft. 14 På den måde kan de respektive partnere koncentrere sig om det, de er sat i verden for. De sociale entreprenørers virksomheder kan fungere som idébanker og inkubatorer for afprøvning af de nye løsninger. De kan fungere som et slags samfundets afdeling for 13

14 forskning og udvikling. Offentlige og civile organisationer kan tilføre specialkompetencer, midler og nye perspektiver, der kan resultere i endnu mere effektive (velfærds)løsninger, som kan skaleres op og udbredes til glæde for endnu flere. Kompetencer, midler og nye perspektiver kan også tilføres fra de private virksomheder, som omvendt kan få adgang til nye, måske tidligere utilgængelige, markeder, idet de sociale entreprenører måske i årevis forinden har opbygget både lokalkendskab, tillid og troværdighed blandt brugerne/kunderne. Der ligger med andre ord et kæmpe potentiale og en række endnu uudnyttede muligheder i grænsefladerne mellem socialt entreprenørskab, virksomheders traditionelle virkefelt og offentlige og civile organisationers sociale indsatsområder. Nye muligheder, der ikke kun har potentiale til at løse samfundsproblemer. Mange af dem har også potentiale for at blive innovative forretningsmuligheder i både million- og milliardklassen. I det 21. århundrede behøver altruisme og næstekærlighed således ikke være adskilt fra ønsket om økonomisk gevinst. Tværtimod kan tiltag som for eksempel corporate social innovation (CSI) styrke både den økonomiske og samfundsnyttige effekt. Det betyder ikke, at social innovation kun har værdi, hvis det kan tjene et økonomisk formål. Det er ikke kommercielle markedskræfter alene, der skal afgøre, hvordan samfundet skal indrettes og videreudvikles. Social innovation skaber også værdi ved at opfylde menneskelige behov, der dækker flere dimensioner af den menneskelige tilværelse end penge og materielle goder. Der vil med sikkerhed også opstå situationer, hvor de forskellige motiver uundgåeligt må føre til interessekonflikter. For undervejs i transformationsprocessen fra den gamle rent profitdrevne kapitalistiske dagsorden til den nye mere inkluderende socialkapitalisme, vil der være åbent for alle, herunder aktører, der drives af andre motiver end samfundsansvarlighed og bæredygtighed. Det vil med andre ord ikke nødvendigvis kun være de sociale business entreprenører, der vil drage fordele af de nye markedsmuligheder. Tværtimod kan man forestille sig, at de etablerede virksomheder enten vil adoptere de nye forretningsmodeller, som pionererne baner vej for, eller vil blive inspirerede til at skabe deres egne udgaver af de nye tilgange til værdiskabelse, for at kunne blive ved med at tjene penge

15 I takt med at stadig flere ledere og medarbejdere begynder at lytte til deres hjerter og begynder at handle derefter, kan man imidlertid også forestille sig, at socialt intraprenørskab også vil begynde at udbrede sig. Altså at ledere og medarbejdere i traditionelle kommercielle virksomheder med samme værdier, karakteristika og motiver som de sociale entreprenører såkaldte corporate changemakers begynder at udvikle socialt innovative løsninger, som både har en etisk kant og giver virksomhederne adgang til nye markeder. Måske endda på mere effektiv vis, fordi intraprenørerne i modsætning til de sociale entreprenører formentlig vil have flere ressourcer til deres fulde rådighed helt fra idéen udklækkes til den gennemføres i praksis. Når formål og motiv blandt medarbejdere i den kommercielle virksomhed begynder at ligne den sociale entreprenørs, vil det blive nødvendigt for virksomheden at indarbejde nye strukturer, processer og samarbejdsformer for at matche de nye behov og ambitioner. Og hvis dette lykkes, vil det blive endnu sværere at skelne CSR/CSI og socialt entreprenørskab fra hinanden. Men måske er det i virkeligheden en ambition, der er værd at stræbe efter? For på den måde kan ikke bare sociale entreprenører men også sociale intraprenører med tiden bane vej for sociale og miljømæssige forretningsløsninger, der vil transformere hardcore business til heartcore business. Til glæde og gavn for både sig selv, virksomheden og resten af samfundet. Hele publikationen kan downloades fra: Eller bestilles i hardcopy fra RUCs boghandel: 15

16 Litteratur Brinckerhoff, Peter C. (2000): Social entrepreneurship. The art of mission-based venture development, John Wiley & Sons, Inc. Dees, Gregory J. og Anderson, Beth Battle (2006): Framing a Theory of Social Entrepreneurship: Building on Two Schools of Practice and Thought, Duke University. Elkington, John og Hartigan, Pamela (2008): The Power of Unreasonable People, Harvard Business Press. Ellis, Tania (2006): De nye pionerer om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden, Jyllands-Postens Forlag. Gates, Bill, Making capitalism more creative, TIME, 31. juli Grayson, David og Hodges, Adrian (2004): Corporate social opportunity. 7 steps to make corporate social responsibility work for your business, Greenleaf Publishing. Hockerts, Kai (2007): Managerial Perceptions Of The Business Case For Corporate Social Responsibility, Currently under review at the California Management Review. Kytle, Beth og Ruggie, John Gerard (2005): Corporate social responsibility as risk management. A model for multinationals, Working paper no. 10, Corporate Social Responsibility Initiative, John F. Kennedy School of Government, Harvard University. Mair, Johanna; Robinson, Jeffrey; Hockerts, Kai (2006): Social entrepreneurship, Palgrave Macmillan. Mair, Johanna og Noboa, Ernesto (2006), Social Entrepreneurship: How intentions to create a social venture are formed. Artikel i Mair, Johanna; Robinson, Jeffrey; Hockerts, Kai (2006): Social entrepreneurship, Palgrave Macmillan. Nicholls, Alex (Ed.) (2006): Social entrepreneurship. New models of sustainable social change, Oxford University Press. 16

17 Rangan, Kasturi V., Leonard, Herman B og McDonald, Susan (2008): The Future of Social Enterprise, Harvard Business School Working Paper. Visser, Wayne et al. (2007): The A to Z of Corporate Social Responsibility, John Wiley & Sons, Ltd. Yunus, Muhammad (2006): Social business entrepreneurs are the solution. Artikel til Social entrepreneurship: New models of sustainable change, Alex Nicholls (editor), Oxford University Press. Noter 1 Finanskrise baner vej for bæredygtig økonomi, Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 35, 13. oktober Gates, Bill: Making capitalism more creative, TIME, 31. juli Elkington, John og Hartigan, Pamela (2008), The Power of Unreasonable People, Harvard Business Press 4 Se bl.a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens materialer fra kampagnen Overskud med Omtanke, 5 Ellis, Tania (2006): De nye pionerer, Jyllands-Postens Forlag 6 Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder, TNS Gallup for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Se bl.a. kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder, TNS Gallup for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2005 og Hockerts, Kai (2007): Managerial Perceptions Of The Business Case For Corporate Social Responsibility, Currently under review at the California Management Review; Visser, Wayne et al. (2007): The A to Z of Corporate Social Responsibility, John Wiley & Sons, Ltd. 8 For små til at gå forrest med CSR, Børsen, 17. oktober Erhvervslivets Ansvarlighed, Rapport fra Dansk Erhverv, Green things to life, Plenty Magazine, Oktober/November (Egen oversættelse). 11 Se bl.a. Mair, Johanna og Noboa, Ernesto (2006), Social Entrepreneurship: How intentions to create a social venture are formed. Artikel i Mair, Johanna; Robinson, Jeffrey; Hockerts, Kai (2006): Social entrepreneurship, Palgrave Macmillan. 12 Ellis, Tania (2006): De nye pionerer om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden, Jyllands-Postens Forlag. 13 Mair, Johanna og Noboa, Ernesto (2006), Social Entrepreneurship: How intentions to create a social venture are formed. Artikel i Mair, Johanna; Robinson, Jeffrey; Hockerts, Kai (2006): Social entrepreneurship, Palgrave Macmillan. 14 Se bl.a. Mair, Johanna og Noboa, Ernesto (2006), Social Entrepreneurship: How intentions to create a social venture are formed. Artikel i Mair, Johanna; Robinson, Jeffrey; Hockerts, Kai (2006): Social entrepreneurship, Palgrave Macmillan 15 Finanskrise baner vej for bæredygtig økonomi, Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 35, 13. oktober

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

DE NYE PIONERER. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden

DE NYE PIONERER. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden DE NYE PIONERER Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden TANIA ELLIS DE NYE PIONERER Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden Jyllands-Postens Forlag

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi

CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi CSR: Bæredygtig business er ikke filantropi Tania Ellis, forfatter til "The New Pioneers", ser en ny trend i bæredygtighed, som hun kalder CSR 2.0. Her er samfundsansvaret integreret i strategien og alle

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager En 5- måneders meritgivende uddannelse i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 6- ugers kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med samfundsansvar

Læs mere

& ENGAGEMENT. Humanist med blik for bundlinjen. Tania Ellis droppede jobbet i reklamebranchen for at TEMA-MAGASIN

& ENGAGEMENT. Humanist med blik for bundlinjen. Tania Ellis droppede jobbet i reklamebranchen for at TEMA-MAGASIN DSB s indsats for hjemløse og udsatte har gjort medarbejderne mere tilfredse FREDAG DEN 9. SEPTEMBER 2011 TEMA-MAGASIN ANSVAR & ENGAGEMENT Humanist med blik for bundlinjen Tania Ellis droppede jobbet i

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed.

Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Indledning Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Den har rødder helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1920 erne, men dengang

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 5- måneders kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bliv synlig og markedsfør dine produkter som In-Kind sponsor til DANSIC12

Bliv synlig og markedsfør dine produkter som In-Kind sponsor til DANSIC12 Bliv synlig og markedsfør dine produkter som In-Kind sponsor til DANSIC12 Dette tilbud giver din virksomhed mulighed for at blive eksponeret til en heldagskonference om social innovation og bæredygtighed

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Temadag om socialøkonomi. BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen

Temadag om socialøkonomi. BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen Temadag om socialøkonomi BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen Hvorfor er vi her? Den Sociale Kapitalfond Management ApS 23/01/15 1 Den Sociale Kapitalfond Management ApS 23/01/15 2 Den Sociale Kapitalfond

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Holistisk ledelse. Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede: Det personlige projekt

Holistisk ledelse. Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede: Det personlige projekt Holistisk ledelse Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede:! Medarbejderne betragtes som hele mennesker, ikke kun en resurse. Både personlig og faglig udvikling.! Ledernes selvindsigt er central.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Den succesfulde leder i krisetider. Ledelsens Dag 2009

Den succesfulde leder i krisetider. Ledelsens Dag 2009 Den succesfulde leder i krisetider Ledelsens Dag 2009 4 scenarier Vækst Scenarie 1 Scenarie 2 Mere af det samme Fagre nye verden Forbruger økonomi Økonomisk vækst, evolutionær påvirkning af strategien

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Min passion for ledelse

Min passion for ledelse Min passion for ledelse UCCC Comwell 23. April 2013 Fremtidens ledelse og Innovation i ledelse Alfred Josefsen - direktør, Alfred AS adjungeret professor, CBS 1 Budskaber Højere krav fra omverdenen og

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

Socialt engagement på bundlinjen. - plads til rummelighed

Socialt engagement på bundlinjen. - plads til rummelighed Socialt engagement på bundlinjen - plads til rummelighed Kan virksomheder tjene penge på at være gode? I mange virksomheder begynder socialt engagement og CSR - Corporate Social Responsibility som en hjertesag

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere