Vækst med underskud: Kan man lave forretning ud af en sportsvirksomhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst med underskud: Kan man lave forretning ud af en sportsvirksomhed?"

Transkript

1 Vækst med underskud: Kan man lave forretning ud af en sportsvirksomhed? Rasmus Storm Idrættens Analyseinstitut, København Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Rasmus Storm All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Det talas och skrivs om det överallt och ofta och inte minst på idrottsforum.org detta med idrottens kommersialisering och professionalisering och medialisering. Och vi vet vad det betyder att pengar styr idrotten, att en stor del av pengarna går till idrottarna själva, att en mycket stor del av pengarna kommer från media, inte sällan i form av reklamintäkter. För många betyder det i sin tur en förflackning av idrottens ideal; ädel tävlan om ära har ersatts av pekuniära belöningar som enda drivkraft. För andra representerar den här utvecklingen en nödvändig modernisering av idrotten och en anpassning av idrottsutbudet till den efterfrågan som finns på spännande och rolig underhållning. Jaja, men vad betyder det egentligen? idrottsforum.orgs texter om denna aspekt av idrott har blott i blygsam utsträckning eller aldrig i detalj analyserat de olika mekanismerna i samspelet mellan idrott, kapital och media och konkret diskuterat effekterna av dem. Förrän nu. Med utgångspunkt i en studie av dansk elithandboll som genomförts vid Idrættens Anaslyseinstitut i København, och med ett öga på utvecklingen inom dansk elitfotboll i de här hänseendena, diskuterar Rasmus Storm förutsättningarna för att bedriva framgångsrika affärer inom ramen för idrottslig verksamhet. Till följd av ökade intäkter från TV och den stora och växande tillgången till sponsorspengar som följt på handbollens exempellösa popularitet hos de danska TV-tittarna, har handbollsklubbarna, i fotbollsklubbarnas kölvatten, ombildats till vinstdrivande aktiebolag. Men dessa bolag har inte blivit till de ekonomiska vinstmaskiner man hade föreställt sig. Bilden är nära nog densamma inom dansk elitfotboll. Så är det ens möjligt, frågar Rasmus Storm, att driva idrottsproducerande företag enligt vinstmaximeringsprincipen? Eller finns det skillnader mellan idrottsekonomin och andra marknadsekonomiska segment som gör det omöjligt? I en originell och spännande analys visar han hur strävan efter både ekonomiska och sportsliga vinster leder till en målkonflikt, där det idrottsliga i slutändan tenderar att dra det längsta strået.

2 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Vækst, vækst, vækst Markedet for sportssponsering er i vækst. Ifølge Dansk Oplagskontrol omsættes der i dag for over en mia. kroner på det danske marked mod 612 mio. kr. i 1999 (Det Danske Reklamemarked 2005:49). Det har i et samspil med stigende kommercielle indtægter fra tv sat skub i udviklingen i sportssektoren, hvor klubber inden for en række idrætsgrene i stigende udstrækning omdannes til egentlige selskaber med professionel drift. Dansk elitehåndbold har sammen med superligafodbolden nydt bedst af væksten, førstnævnte nu med godt 30 procent af markedsandelene, hvilket har medført en eksplosiv vækst i indtjeningen. Omsætningen i håndboldklubberne i den bedste række, for både herrer og damer, er således vokset fra i gennemsnit lidt over én million kroner i sæsonen 1993/94 til godt 12 mio. kr. i sæsonen 2005/06. Det svarer til en årlig vækst på godt 20 procent, hvert år. Årsagen til den kraftige vækst skyldes først og fremmest, at håndbold er blevet en markant tv-sport med omfattende eksponering. Da TV 2 og DR lige inden årtusindeskiftet mistede rettighederne til at sende superligafodbold til selskabet bag TV3 og 3+, Modern Times Group, indgik licenskanalerne en aftale med håndboldens parter, der i foråret 2006 blev forlænget frem til Den garanterer et stort udbud af håndbold på landsdækkende tv med massive sponsorindtægter til følge. Kort efter aftalen indgik Dansk Håndbold Forbund, Tv 2 og Tv3 endvidere en supplerende aftale, der giver Tv3 mulighed for at købe sig ind på at sende håndboldkampe, ligesom Tv 2 over fem år skyder 50 mio. kr. ind i udviklingen af håndbold som tv-produkt. Blandt andet er det planen, at der skal produceres et ugentligt 30 minutters magasinprogram om håndbold ligesom en udvidelse af anvendelsen af spillerstatistik, tv-visuelle effekter mv. skal forbedres. Eksponeringen, kvaliteten og dermed væksten på indtægtssiden ser med andre ord ud til at fortsætte ufortrødent til endnu højere niveauer de kommende år. Overskuddet udebliver Til trods for den øgede kommercialisering af håndbolden og den imponerende vækst på indtægtssiden, har klubberne imidlertid ikke været i stand til at tjene penge. Det fremgår af nedenstående figur, hvor ligaklubbernes gennemsnitlige driftsresultater er indtegnet i forhold til den stigende omsætning og klubbernes egenkapital. 1 I 2004 anslog Dansk Oplagskontrol, at 29 procent tilflød håndboldsektoren mod 16 procent i Tv3 har imidlertid efter udsending af fredagshåndbold, med to aftenkampe hver fredag i første halvdel af sæsonen 2006/2007, valgt at stoppe transmissionerne. Årsagen er formentlig svigtende seertal. 3 Forårets danske medieblæst med oprettelsen af Tv2s nye sportskanal (Tv2Sport), DR1 s bebudede markante besparelser på især sportsdækningen og endelig konkurrencestyrelsens fokus på køb og salg af sportsrettigheder, efterlader imidlertid en vis usikkerhed om disse aftaler og dermed også væsentlige dele af håndboldens fremtidige indtægtsgrundlag.

3 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Figur 1 Håndboldligaklubbernes driftsresultater i forhold til omsætning og egenkapital , gennemsnit Som det er beskrevet er indtægtsgrundlaget kraftigt stigende, men det resulterer altså ikke i samtidige overskud i klubberne. Egenkapitalen (den grå linje i figuren) er fra omkring 1998 godt nok stigende, men der er ikke tale om en generel tendens til konsolidering i branchen som sådan. Det dækker derimod over, at et stort flertal af klubberne i perioden overgår til at være registreret som selskaber. Dette medfører mindstekrav til egenkapitalen, der for aktieselskaber (hovedparten af klubberne) er på kr og for anpartsselskaber på kr Selvom klubberne således har ændret organisationsform fra traditionelle foreninger til erhvervsdrivende selskaber følger overskuddet altså på ingen måder med. Kilden til den øgede egenkapital er hovedsageligt indskudskapital i forbindelse med selskabsdannelserne, herunder ansvarlig lånekapital. Grafen for klubbernes driftsresultater viser, at det går ret tilfældigt op og ned i håndboldøkonomien, om end resultatet primært ligger under nul. Der er ikke nogle markante tendenser i retning af en forbedring eller forværring af denne situation. Sammenholdes udviklingen i klubbernes gennemsnitlige underskud med den samtidige vækst på indtægtssiden kan dog konkluderes, at en meget gunstigere økonomisk situation på indtægtssiden ikke har medført, at driftsresultat er hævet med op i niveau. Gennemgås klubbernes regnskaber nærmere i detaljen, er det desuden kendetegnende, at høj som lav i dansk klubhåndbold på et tidspunkt i perioden har oplevet underskud og økonomisk krise. For eksempel er Danmarks største professionelle håndboldklub, Viborg Håndbold Klub, en klub, der på mange måder står som den finansielt mest stabile gennem perioden, og som også sportsligt har holdt sig i den absolutte top. Imidlertid er det også Viborg, der har præsteret det suverænt største underskud i dansk håndbold overhovedet, nemlig på 5,3 millioner kroner i sæsonen 1999/2000, svarende til 43 procent af omsætningen. Det var Viborg dog ikke alene om. Samme år havde syv ud af de 11 ligaklubber, det har været muligt at skaffe regnskaber fra i den pågældende sæson, underskud, selv om kun Virum-Sorgenfri nærmede sig samme spektakulære niveau som Viborg.

4 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Selvom der i seneste afsluttede regnskabsperiode, 2005/06, kan spores en svag forbedring på resultatsiden i forhold til sæsonen 2004/2005 havde hovedparten af klubberne stadig underskud, hvilket illustreres af figuren, der viser et gennemsnitligt minus på kr. Hertil kommer, at det hovedsageligt er Viborg HK s overskud på næsten kr. og FCK Håndbolds historisk høje ditto på næsten 2,5 mio. kr. efter skat, der trækker gennemsnittet op i niveau. Tages disse to klubber ud af regnestykket ender det gennemsnitlige underskud på kr. Året før havde 10 ud af 18 klubber underskud, hvoraf fem havde et underskud på over én mio. kr., heriblandt både GOG Svendborg TGI, SK Aarhus, Team Helsinge og Aalborg DH. I samme regnskabsår var klubbernes gennemsnitlige underskud på godt 0,5 mio. kr., hvilket er det næsthøjeste i den afbillede periode. Noget peger altså på, at den økonomiske styring af klubberne volder problemer, og spørger man klublederne, er de meget enige. Direkte adspurgt erklærede et klart flertal af ligaklubberne, 63 procent, sig enten enige eller meget enige i udsagnet: Det er generelt set svært at få klubbernes økonomi til at hænge sammen! Kun 6 procent af klubberne var uenige. Som understregning af klubbernes generelle vanskeligheder, med at få budgetterne til at balancere, sammenfatter en respondent fra en af de økonomisk bedre stillede klubber den generelle holdning på denne måde: Jeg synes, det er svært for os at få tingene til at hænge sammen økonomisk. Og vi er endda ret godt stillet, fordi vi er ejet af et selskab, der har en meget stor egenkapital. Så hvordan vil det ikke være at være en lille håndboldforening, der skal få det til at gå op? ( ) Jeg tøver ikke et sekund med at være bekymret for branchen. Der er altså erkendelse blandt klubledelserne vedrørende udviklingen og den aktuelle situation: Udviklingen har ikke medført en egentlig bedring, tværtimod har mange klubber vanskeligt ved at få styr på økonomien. Et generelt problem Set i et bredere perspektiv er det imidlertid ikke enestående, at sportsvirksomheder har problemer med at få regnskaberne til at stemme. I dansk superligafodbold, der er den mest kommercielle sportsbranche herhjemme, har det inden for de sidste mange år alene været Brøndby IF og FCK s økonomiske soliditet, der har trukket ligaen økonomisk op i niveau på resultatsiden. Ellers har størstedelen af klubberne haft underskud på driften. Nedenstående tabel er illustrativ for dette billede, og viser omsætning og resultat for 2004, hvor Superligaen for første gang siden 1996 kom ud med et samlet overskud før salg af spillere. 4 Ingen af ligaklubberne var meget uenige og 31 procent var hverken enige eller uenige. Spørgsmålet blev stillet i et større spørgeskema rundsendt til alle ligaklubber i herre- og damerækkerne.

5 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Tabell 1 Økonomisk styrke: Brøndby & FCK og Øvrige, 2004 (millioner kroner). Kilde: Jørgensen 2005 Brøndby/FCK Øvrige klubber 2004 i alt Omsætning Lønninger Resultat før salg af spillere Resultat efter salg af spillere Når det imidlertid ihukommes, at de to nævnte klubber, særligt FCK, har betydelige indtægter fra andre aktiviteter end de sportslige, betyder det, at den generelle tendens som i håndbold er, at klubberne ikke tjener penge, men snarere generelt betragtet kører med permanente underskud på de sportslige aktiviteter på trods af stigende vækst på indtægtssiden. Kigger vi udenlands ses samme tendens. En opgørelse foretaget i årsskriftet fra det britiske Football Governance Research Centre ved Birkbeck i London, The State of the Game 2005, viser eksempelvis, at på trods af en generel stigning i Premier League klubbernes omsætninger, nåede det samlede driftsresultat det foreløbigt laveste niveau siden 1996 i Således udgjorde det samlede underskud for alle klubber under ét godt 175 mio. pund ud af en samlet omsætning på over 1,3 mia. pund i Premier League (Ibid:20). Men hvorfor er det så svært at tjene penge på de sportslige aktiviteter? Idans undersøgelse af håndboldsektoren peger på nogle særlige institutionelle forhold på sportsøkonomiske markeder, der kan forklare klubbernes økonomiske adfærd samt vanskelighederne ved at få regnskaberne til at gå op. Følelsernes økonomi: det handler om sportslig succes For det første kan man teoretisk set betegne sportsøkonomier, som håndboldsektoren, som en form for følelsernes økonomi, der har følelsesmæssig indlevelse og identitet som sit kommercielle grundlag. Sagt anderledes kan klubberne betegnes som et slags senmoderne samlingssymbol for fællesskabsfølelse og identitet (jf. Bøje & Eichberg 1994:39ff, Sandvoss 2003:27ff, se tillige Joern 2006), et flagskib man samles om i et givent område. 6 På nationalt niveau samles nationen firkantet stillet op eksempelvis om landsholdet, der er symbol på nationalt fællesskab, mens eliteklubberne, i dette tilfælde håndboldklubberne, fungerer som den lokale pendant hertil. Det økonomiske aspekt i følelsernes økonomi skal ses i lyset heraf. Selve fundamentet for sportsøkonomier, herunder håndboldøkonomien, er følelser, da varen i markedsmæssig 5 I håndbold er Viborg HK et eksempel på, at eksterne aktiviteter medvirker til at styrke økonomien. Således leverer Viborg HK s sportscollegevirksomhed betydelige økonomiske bidrag til klubben, der er den pt. stærkeste rent økonomisk herhjemme med næsten 35 mio. kr. i omsætning i seneste afsluttede regnskabsår. Om de sportslige aktiviteter alene generer profit er dog mere usikkert set over tid. 6 Dette er naturligvis forenklet. Fans kan sagtens identificere sig med en klub, der ikke ligger i samme geografiske område, som de bor i. Eksempelvis har Liverpool eller Manchester United fans over hele kloden. I denne sammenhæng bruges eksemplet blot illustrativt og stiliseret.

6 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning forstand er indlevelses- og identifikationsmulige oplevelser i form af spændende sportskampe. 7 Dette forhold er altgennemtrængende, helt ind på direktionsgangene i klubberne, og bevirker, at de sportslige resultater som hovedregel sættes i forreste række, da en vigtig forudsætning for stimulering af fællesskabsfølelsen er succes på banen (jf. Sloane 1973:130, Sandy et. al. 2004:11ff). Virksomhederne i håndboldligaen er dermed ikke dikteret af den ideelle fysiske eller demografiske placering set ud fra forretningsmæssige hensyn, men er primært betinget af historiske traditioner samt sportslige og lokale ambitioner. De økonomiske aspekter er for klubberne i høj grad midlet til at opnå målet om at vinde mesterskaber økonomisk gevinst er ikke et mål i sig selv. En håndboldleder udtrykker det således: Et håndboldhold er et lokalt flagskib, der bevæger hele lokalområdet, endog regionen i nogle tilfælde. Der er følelser på spil, og det giver stolthed at være med og i top. Det er det, det handler om, og hvis det ikke lykkes, vil mange gøre meget for det skal lykkes. En nedrykning er katastrofal ikke bare økonomisk, men også emotionelt for de, der er engagerede. Både spillere, ledere, fans osv. Derfor er der en tendens til at sætte det sportslige meget, meget højt. Selv om de fleste håndboldklubber i ligaerne har omdannet deres juridiske status fra forening til kommercielt selskab, lever de altså i hovedsagen ikke op til normen om, at erhvervsvirksomheder optræder profitmaksimerende. Der er ganske vist enkelte klubber, som har formået at levere overskud over en årrække, og udefra betragtet agerer som en egentlig erhvervsvirksomhed, men der er endnu ingen håndboldklubber, der har været en god forretning i den forstand, at de over en længere periode har kunnet levere en god forrentning af den investerede kapital. Snarere er der tendens til permanente underskud og negativ forrentning af kapitaltilførsler (Storm og Almlund 2006, Bind 2:69). Til trods for dette, er der ikke nogen, der har valgt at forlade branchen frivilligt med henblik på at investere i mere indbringende aktiviteter på andre markeder, selv om man typisk ville forvente dette af forretningsvirksomheder. En klubleder fra en af de toneangivende klubber reflekterer udviklingen på denne måde: Det er ikke klubberne, der er blevet rige. Det er klubberne, der er blevet større det er blevet kanaliseret over til nogle spillerlønninger. Håndbold er totalt set gavnet, men hvis det handler om formuegenerering, så er det hverken sket i forbundet eller i klubberne. Denne adfærd peger utvetydigt på det følelsesmæssige element. Det er det sportslige samt de identitets- og følelsesmæssige dimensioner omkring sportsaktiviteterne, der er omdrejningspunktet for håndboldklubberne, og ikke profitten i sig selv. I bredere forstand kan dette betegnes som en særegenskab ved sportsøkonomiske markeder: det er undtagelsen, der bekræfter reglen om at klubberne sætter det sportslige i forreste række, når sportsvirksomheder agerer profitmaksimerende. Samme klubleder som ovenfor siger: 7 Nogen ville sikkert kalde det underholdning, men det er mere end det. Der er også stærke emotionelle elementer i sport, der virker mere aktiverende på seeren eller tilskueren end passivt underholdningsforbrug, og som danner grundlaget for interessen i de sportslige aktiviteter.

7 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Problemstillingen synes jeg jo er, at det meget handler om perspektivet på det, man arbejder med. Vi vil selvfølgelig som isoleret klub gerne vinde DM hvert år med to hold, vi vil gerne have en stor økonomi, men et eller andet sted har vi ikke sådan et aktionærsynspunkt, som handler om, at nu er der nogle, der skal have et afkast eller tilsvarende. Et eller andet sted er vi her også, fordi vi synes, at sporten er fed. Formuleret i mere teoretiske termer er der altså en tendens til, at sportsøkonomiske virksomheder ikke opererer efter de samme profitmaksimerende principper sådan som normalt antager, at almindelige virksomheder gør (Sloane 1971:135). Herved skabes en særlig branchespecifik struktur, hvor den traditionelle profitmaksime i vid udstrækning modificeres. Det sportsøkonomiske resultatproblem For det andet er klubberne underlagt nogle meget vanskelige konkurrencemæssige betingelser, da en sportsøkonomi som marked fungerer efter særlige mekanismer, hvor det sportslige er forudsætning for det økonomiske og omvendt. Logikken, der efterhånden er alment kendt, er ikke overraskende: Større indtægter giver bedre muligheder for investering i spillertalent, der igen giver sportslige resultater og flere indtægter. Konkret viser Szymanski og Kuypers (1999) gennem et omfattende empirisk studie den statistiske sammenhæng mellem den mængde penge, klubberne i engelsk fodbold bruger på spillermateriale, og deres relative placering over en periode på 20 år. Sammenhængen er positiv: jo flere penge klubberne bruger på spillere, jo højere placeres de. Samtidig dokumenterer Szymanski og Kuypers, at jo højere klubberne placeres, jo højere indtægter genererer de osv.: This means that ( ) in sporting terms the playing performance of a club is largely dictated by the financial resources available to it, financial recourses which are themselves dictated by the level and performance by the team. (Ibid:241) Groft sagt kan sportsklubber i teorien enten befinde sig i den positive eller negative sportsøkonomiske spiral. Den afgørende udfordring er at bevæge sig fra den dårlige spiral til den gode eller blive i den gode. Dermed står mindre succesfulde klubber i både sportsligt og økonomisk henseende i den paradoksale situation, at forudsætningen for sportslig succes er økonomisk styrke, der igen er afhængig af, om man kan fremvise sportslig succes over for sine aktuelle og ikke mindst potentielle investorer og sponsorer. Et sådant paradoks er meget svært at håndtere i praksis, for, hvordan skabes sportslige resultater, hvis man ikke har økonomien i orden og vise versa? Dette er selvsagt også meget vanskeligt, og resulterer derfor ofte i urealistiske og samtidige økonomiske såvel som sportslige satsninger med røde tal og økonomisk krise som sin typiske og umiddelbare konsekvens (jf. Storm og Magnussen 2005:23).

8 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Selv for klubber, der befinder sig i den gode cirkel, er den hellige grav heller ikke velforvaret. Problemet for disse klubber er nemlig, at den indbyggede konkurrencelogik i sportsbranchen altid skaber et løbende pres for yderligere økonomiske satsninger og investeringer, fordi der konstant foregår et sportsligt oprustningskapløb klubberne imellem. Således har de mindre gode klubber altid et incitament til at investere i mere spillermateriale for at slå de bedre klubber. Dette er samtidig et incitament for de bedste klubber til yderligere investeringer, og dermed kører konkurrencespiralen derudad (jf. Drewes 2004:10). Da klubberne er påvirket af sportsøkonomiens konkurrencerationale, ændres deres adfærd altså i retning af maksimering af sportslige resultater på bekostning af de økonomiske. Selvom teorien om den sportslige konkurrencelogik her er trukket skarpt op, synes der altså at være særlige og helt grundlæggende mekanismer på spil i sportsøkonomier generelt og dermed også i håndboldøkonomien som klubberne er underlagt. For håndboldens vedkommende ser de konkrete sammenhænge ud som vist i nedenstående figur. Figur 2 Håndboldøkonomiens resultatcirkel Figuren angiver resultatet af en række regressionsanalyser af datamateriale vedrørende klubøkonomi, seertal og sportslige resultater fra 1993 og frem (se Storm og Almlund 2006, Bind 2), og viser, at set over én sæson kan 60 procent af en klubs tv-seere bestemmes af dens sportslige succes, samt at 85 procent af en klubs sponsorindtægter (og 75 procent af omsætningen) forklares med henvisning til størrelsen på seertallene til klubbens kampe. Den enkelte klubs økonomiske styrke forklarer så igen 50 procent af succesen på banen. De sportsøkonomiske mekanismer er altså ganske virksomme i håndboldøkonomien. Sportslige resultater honoreres i meget vid udstrækning af mere tv-dækning og dermed øgede økonomiske (sponsor-)indtægter, der igen er forudsætningen for gode sportslige resultater. Set over længere sigt er sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater desuden mere tydelig, hvilket bliver klart når man stiller klubbernes gennemsnitlige relative omsætning op mod deres gennemsnitlige ligaplacering.

9 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Figur 3 Forholdet mellem ligaklubbernes relative omsætning og bedste ligaplacering 2000/ /05 Linien i ovenstående figur viser sammenhængen, hvor regressionsoutputtet anfører, at 65 procent af variationen i klubbernes sportslige præstationer kan forklares med forskellene i deres gennemsnitlige omsætning over en periode på fem sæsoner. Der er altså en mere klar sammenhæng mellem omsætning og placering set en længere periode, end de 50 procent, som er gældende over én sæson. Dette er for så vidt ikke overraskende, da de tilfældigheder, som afgør succes eller fiasko sportsligt set på kort sigt, udjævnes på længere sigt. Dermed får de klubber, der kan opretholde en høj omsætning og derved bruge flere penge på spillere, over en længere periode (her fem sæsoner) bedre ligaplaceringer end de, der har lavere omsætning over tid (jf. også Szymanski & Kuypers 1999:165). Penge betyder ikke alt Det er dog vigtigt at bemærke, at nok viser analyserne vigtigheden af økonomisk styrke på den ene side, men samtidig er økonomisk styrke på den anden side ikke per automatik lig med gode sportslige resultater. Hverken på det korte eller lange sigt. Der skal mere til end blot god økonomi. En indlysende forklaring er, at selv klubber med høj omsætning og dygtige og brede spillertrupper i forhold til andre af ligaens trupper taber kampe på grund af manglende held, spillere, der ikke fungerer sammen som et hold, dårlige dommere eller skader, dvs. årsager, som reelt er uden for direkte økonomisk kontrol og følgelig ikke kan bedres alene ved øgede kapitaltilførsler.

10 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Det er derfor primært i forhold til denne del af cirklen, at vi finder en god forklaring på klubbernes vanskeligheder med at skabe økonomisk overskud. Med udgangspunkt i en rationel forretningsmæssig kalkule ville den skitserede viden om markedets usikre indtjeningspotentiale have medført, at klubberne ville forlade markedet til fordel for markeder med mere sikre profitmuligheder. Teoretisk set optimeres indtjeningen kun som følge af vedblivende sportslig succes, som i praksis sikres af mange andre faktorer end de umiddelbart kontrollerbare, særligt på kort sigt. Imidlertid får det følelsesmæssige element klubberne til at fortsætte, idet de primært fokuserer på det lange sigt, hvor den gode cirkel ideelt set slår igennem. Konkret er det for de bedste hold noget nær en katastrofe at forpasse slutspillet både sportsligt, følelsesmæssigt og økonomisk ligesom det for de svagere hold er forbundet med tilførsel af store økonomiske midler, prestige mv. at komme i slutspillet på grund af de eksponeringsmuligheder og seertal, det giver. Derfor udgiftsmaksimerer klubberne med henblik på at optimere de sportslige resultater og forventer eller satser på at dette giver de nødvendige indtægter i sidste ende. Dette er imidlertid en meget usikker strategi. Selv om analyserne viser, at der ér sammenhæng mellem volumen af klubbernes økonomiske midler og dermed sammenhængen mellem, hvor mange penge klubberne bruger på spillere og gode sportslige resultater, så er sammenhængen jo kun kraftigst i et langt tidsperspektiv, ligesom penge i sig selv ikke er en garanti for succes. I praksis foretager klubledelserne derfor ofte den fejlvurdering, at de i håbet om at opnå sportslige resultater investerer kraftigt i bedre spillermateriale, hvilket logisk set vil give sportslige resultater og i anden omgang større økonomisk formåen (der så igen giver bedre forudsætninger for sportslig succes, større omsætning osv.). Problemet er bare, at på kort sigt (set over én sæson) er der lav sandsynlighed for, at strategien lykkes, og dermed stor risiko for ikke at få investeringen hjem med det samme. I de tilfælde, hvor klubberne overinvesterer, fordi der er budgetteret med tv-relaterede indtægter, som udebliver, hvis den sportslige placering ikke bliver som man havde forventet, er det ikke svært at indse problemstillingen. Kommer resultaterne heller ikke i den efterfølgende sæson hvilket alt andet lige er sandsynligt, hvis klubben som følge af akut dårlig økonomi har slanket eller skåret ned på investeringerne i spillertruppen forværres situationen. Således konsoliderer klubben sig på den dårlige sportsøkonomiske cirkel, hvorved det bliver vanskeligere og vanskeligere at komme tilbage i kampen. Populært sagt. I langt de fleste tilfælde munder det beskrevne adfærdsmønster ud i en svær linedans, hvor underskuddene optræder oftere end overskuddene, og hvor der opstår tilfælde med oppustet økonomi eller egentlig insolvens i klubberne. Således er det ikke svært at forklare, hvorfor klubberne er relativt dårlige til at tjene penge og for nogle klubbers vedkommende ender i økonomiske vanskeligheder. Ej heller er det vanskeligt at forstå, hvorfor kurven over håndboldøkonomiens gennemsnitlige driftsresultat ikke har bevæget sig opad i takt med væksten i klubbernes omsætninger gennem årene.

11 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning Konklusion og perspektivering: skal sportsvirksomheder overhovedet give overskud? Ovenstående gennemgang og analyse af udviklingen i de danske håndboldligaklubbers økonomiske tilstand har vist, at danske sportsvirksomheder indenfor de mest kommercielle sektorer ikke i traditionel forstand er gode forretninger. På trods af stigende vækst i indtjeningen har det ikke resulteret i overskud på driften. Snarere synes klubberne at sætte økonomien over styr i deres jagt på sportslig succes. Det er derfor nærliggende at konkludere, at udviklingen ikke er hensigtsmæssig, og at der bør strammes op. Men, hvilke krav kan der egentlig stilles til klubbernes driftsresultater? I sportsøkonomier blandes hovedsageligt to rationaler det sportslige og det økonomiske. For langt de fleste aktører i den danske håndboldøkonomi står de sportslige resultater som det højeste mål, og det økonomiske aspekt er som hovedregel et middel til sportslig succes snarere end et mål i sig selv. Hertil kommer de følelsesmæssige elementer i branchen og det sportsøkonomiske resultatproblem, der vanskeliggør profitmaksimen og samtidig forklarer klubbernes lommesmerter. Man kan mene, at klubberne som følge af deres kommercielle aktiviteter i langt højere udstrækning bør efterstræbe traditionelle forretningsmæssige normer end det sker for nærværende. Min påstand vil imidlertid være, at de skitserede mekanismer er særlige karakteristika ved sportsøkonomiske markeder som klubberne ikke kan undslippe. Det er samtidig mekanismer, der er forskellige fra det man som virksomhed er underlagt på almindelige markeder. Derfor er det også min opfattelse, at sportsklubber ikke kan karakteriseres som traditionelle profitorienterede virksomheder, hvorfor klubbernes drift ikke nødvendigvis bør leve op til samme normer om overskud som almindelige virksomheder selvom de har juridisk status som sådanne. På denne baggrund mener jeg heller ikke, at det såkaldte Østergaard-udvalgs arbejde, der i 2004 fremkom med en række anbefalinger til god ledelse i sportsvirksomheder (se Kulturministeriets 2004), kan tages som et entydigt udgangspunkt for at vurdere gode eller dårlige tendenser. I forhold til udvalgets kriterier om, at forretningsmæssige hensyn skal eller bør vægte højest for professionelle virksomheder (jf. Kulturministeriet 2004:11), er der ikke tvivl om at mange danske sportsvirksomheder kører alt andet end hensigtsmæssigt. I hvert fald, hvis der med forretningsmæssig forsvarlig drift menes, at der skal skabes overskud, høj rentabilitet mv., så klubben bliver attraktiv at investere i for eksterne kapitalinteresser. Som vist med de empiriske eksempler ovenfor er der imidlertid meget få sportsøkonomiske aktører, der mestrer profitmaksimen. I praksis er det næsten umuligt at generere et tilstrækkeligt overskud af de sportslige aktiviteter, hverken på kort og langt sigt. Men så længe investorerne er klar over, at der ikke er udsigt til profit og afkast, er dette efter min mening ikke noget teoretisk eller moralsk problem. Derfor mener jeg heller ikke der kan opsættes et egentligt profitkrav som målestok for god forretningsførelse i sportsvirksomheder sådan som nogle ville gøre. Til gengæld er det klart, at klubberne bør stille udgifter i et rimeligt mål med indtægterne selvom også det er vanskeligt. Nogle af klubberne i håndboldligaerne har bestemt

12 storm vækst med underskud: sportsvirksomhed som forretning ageret økonomisk uansvarligt i deres jagt på sportslig succes med konkurrenceforvridende konsekvenser for branchen til følge. Man skal nemlig huske på, at når en sportsklub bruger flere penge på spillere end den har, køber den sig teoretisk set til en højere placering end den sportsligt er berettiget til. Dermed får den et kunstigt grundlag for større indtægter, der udover at skabe overophedning i branchen, fordi spillerlønningerne bydes op i et niveau, som overstiger den naturlige markedsclearing, også skaber en incitamentstruktur, der giver usportsligt spil. De fremtidige udfordringer for sportsøkonomier som håndboldligaen består i at regulere, så der skabes en bedre balance mellem forretningsmæssig ansvarlighed på den ene side og en tilpasning af det økonomiske handlerum under hensyntagen til de sportsøkonomiske markedsmekanismer som klubberne er underlagt på den anden. Litteraturreferencer Bøje, Claus & Henning Eichberg (1993): Idrættens Tredje Vej Idrætten i Kulturpolitikken. Århus: Forlaget Klim. Det Danske Reklamemarked 2005 Reklameforbrugsundersøgelsen. Dansk Oplagskontrol Drewes, Michael (2004): Management, competition and efficiency in professional sports leagues. Paper downloadet fra Arbeitskreis Sportökonomie s hjemmeside: spooek_drewes.pdf Dobson, Stephen & John Goddard (2001): The Economics of Football. Cambridge: Cambridge University Press. Joern, Lise (2006): Homo Fanaticus. Passionerede fodboldsupportere. Slagelse: Forlaget Bavnebanke. Jørgensen, Jesper (2005): Udviklingen i Superligaens Økonomi. I: Jacob Magnussen og Rasmus K. Storm (red.), (2005): Professionel Fodbold. Århus: Forlaget Klim. Kulturministeriet (2004): Professionelle Sportsvirksomheder. Anbefalinger til god ledelse. Magnussen, Jacob & Rasmus K. Storm (red.) (2005): Professionel Fodbold. Århus: Forlaget Klim. Sandvoss, Cornel (2003): A Game of Two Halves. Football, Television and Globalization. London: Routledge. Sloane, Peter J. (1971): The Economics of Professional Football: The Football Club As a Utility Maximiser. I: Scottish Journal of Political Economy, 1971, Volume 17. Storm, Rasmus K. & Ulrik Almlund (2006): Håndboldøkonomi.dk. Fra forsamlingshus til forretning. Bind 1 & Bind 2. København: Idrættens Analyseinstitut. Storm, Rasmus K. & Jacob Magnussen (2005): Et sølvbryllup mellem fodbolden og pengene. I: Jacob Magnussen og Rasmus K. Storm (red.), (2005): Professionel Fodbold. Århus: Forlaget Klim. Szymanski, Stefan & Tim Kuypers (1999): Winners and Losers. The Business Strategy of Football. Peguin Books. The State of the Game. The Corporate Governance of Football Clubs Research Paper 2005 No. 3. Football Governance Research Centre. Birkbeck. University of London.

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

VISION OG KERNEVÆRDI

VISION OG KERNEVÆRDI VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der

Læs mere

Eliteidrættens væsen. Mod al sund fornuft? Senior Academic Researcher and PhD Scholar Rasmus K. Storm

Eliteidrættens væsen. Mod al sund fornuft? Senior Academic Researcher and PhD Scholar Rasmus K. Storm Eliteidrættens væsen Idrættens Analyseinstitut Mod al sund fornuft? Senior Academic Researcher and PhD Scholar Rasmus K. Storm l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk 1 Den

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Om Brøndby Supporters Trust

Om Brøndby Supporters Trust Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Topsportens oversete potentialer

Topsportens oversete potentialer Topsportens oversete potentialer Kompetencer & Koncepter på et vanskeligt (sponsor)marked Aalborg, 18. september 2012 Jagten på THE NEXT BIG THING Post AG København Rammevilkårene er barske og bliver værre

Læs mere

Bestyrelsen for Århus Elite A/S, har på et bestyrelsesmøde behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli - 31. december 2005.

Bestyrelsen for Århus Elite A/S, har på et bestyrelsesmøde behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli - 31. december 2005. Stadion Allé 70 8000 Århus C Tlf. nr. 89386000 Fax nr. 8733 1019 Københavns Fondsbørs Århus, den 28. februar 2006 Meddelelse nr. 02/2006 Århus Elite A/S, halvårsrapport 2005/06 Bestyrelsen for Århus Elite

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2003/9 Aalborg den 26. maj 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2003: - Indtægter udgør kr. 13,3 mio. mod kr. 9,7 mio. i 2002

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold Fremtidens stadion i Helsingør Marienlyst d. 25. november 2015. Analyse- og Forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm @rasmuskstorm Foto: Pathfinder77 Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. kvartal 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2006/9 Aalborg den 28. april 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2006: - Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

YOUTH CUP. powered by

YOUTH CUP. powered by YOUTH CUP powered by HVD ER 24SEVENS Youth Cup? Lev og ånd fodbold! Det sensationelle mål, den pinefulde afbrænder, eller den perfekte aflevering, der afgjorde kampen til dit eller modstanderens hold -

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

99 259 3.209 14.289. Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson

99 259 3.209 14.289. Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson SPONSORPROSPEKT Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson 15 80 var rygnummeret på NHL-spilleren Colin Greening i de to måneder, han spillede i Aalborg. Vi var den første klub til at hente en NHL-spiller

Læs mere

Bilag 2: Interview med Henrik M. Jacobsen, direktør i Århus Håndbold

Bilag 2: Interview med Henrik M. Jacobsen, direktør i Århus Håndbold Bilag 2: Interview med Henrik M. Jacobsen, direktør i Århus Håndbold Når man snakker om sponsorer, så er det også meget nærliggende at snakke om værdier. Så hvilke værdier står Århus Håndbold for? I forhold

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Delårsrapport 1. halvår 2004 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. halvår 2004 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2004/17 Aalborg den 26.august 2004 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første halvår 2004: - Resultatet før skat (EBT) for 2. kvartal 2004 er et

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13. Fondsbørsmeddelelse nr. 8 30. september 2014 Årsresultat for 2013/14 i KIF Håndbold Elite A/S Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Ved emissionen forventes AaB at få tilført et nettoprovenu på DKK 31 mio. Tidsplanen for emissionen i AaB vil i hovedtræk være følgende:

Ved emissionen forventes AaB at få tilført et nettoprovenu på DKK 31 mio. Tidsplanen for emissionen i AaB vil i hovedtræk være følgende: Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2003/20 Aalborg den 29. august 2003 Aalborg Boldspilklub A/S udvider aktiekapitalen Bestyrelsen for AaB A/S ( AaB ) har på sit møde den 21. august 2003 besluttet

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006 Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2007/16 Aalborg den 14. august 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første halvår 2007: - Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) har i 2. kvartal 2007

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

Redaktionelt forord Ole Jess Olsen. Side 15 De nationale IT-baserede obligatoriske test - endnu et flop? Christen Sørensen

Redaktionelt forord Ole Jess Olsen. Side 15 De nationale IT-baserede obligatoriske test - endnu et flop? Christen Sørensen Samfundsøkonomen Maj 2007 nr 2 Side 3 Side 4 Side 9 Redaktionelt forord Ole Jess Olsen Arbejdsmarkedets etniske opdeling Anders Ejrnæs Vækst med underskud: Kan man lave forretning ud af en sportsvirksomhed?

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 04.2007 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse.

Fondsbørsmeddelelse 04.2007 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse. Fondsbørsmeddelelse 04.2007 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse. Bestyrelsen for selskabet har på møde tirsdag, den 21. august 2007 godkendt selskabets årsrapport for perioden 01.07.2006 30.06.2007.

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Alexander Hughes. Management Performance Survey. Nøgletalsanalyse med sammenligningstal

Alexander Hughes. Management Performance Survey. Nøgletalsanalyse med sammenligningstal Alexander Hughes Management Performance Survey Nøgletalsanalyse med sammenligningstal Oktober 2016 Østergade 1, 2nd 1100 Copenhagen K Denmark Tel : +45 70 22 43 70 E-mail : copenhagen@alexanderhughes.com

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, June Løn. Ændring

Microsoft Development Center Copenhagen, June Løn. Ændring Microsoft Development Center Copenhagen, June 2010 Løn Microsoft Dynamics C5 20100 Ændring af satser r på DA-Barsel Contents Nye satser på DA-barsefra DA-Barsel...... 3 Brev 6 2 Nye satser på DA-barsel

Læs mere

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen Agenda Hvad er udfordringerne som fodboldforretning, og hvilke rammer og forretningslogikker arbejder klubberne under set i et konkurrencemæssigt,

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse.

Fondsbørsmeddelelse Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse. Fondsbørsmeddelelse 05.2006 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse. Bestyrelsen for selskabet har på møde onsdag, den 30. august 2006 godkendt selskabets årsrapport for perioden 01.07.2005 30.06.2006.

Læs mere

April 2010 Fur Bryghus Erhvervscase april 2010

April 2010 Fur Bryghus Erhvervscase april 2010 April 2010 Fur Bryghus Erhvervscase april 2010 10 Virksomhedsbeskrivelse Fur bryggeri er et mikrobryggeri, som blev stiftet i september 2004. Fur brygger specialøl. Da de kom inde på markedet var der 26

Læs mere

FONDSBØRSMEDELELSE NR. 17/2002

FONDSBØRSMEDELELSE NR. 17/2002 Københavns Fondsbørs Nicolaj Plads 6 1067 København K Brøndby 8. august 2002 FONDSBØRSMEDELELSE NR. 17/2002 Halvårsrapport 2002 Hovedkonklusionerne for første halvår af 2002: Økonomi: Sportsligt: - Indtægterne

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark. Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen

Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark. Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen Otte år med SønderjyskE Baggrund Det er visionen at profilere Sønderjylland og at

Læs mere

Syddansk Universitet. Håndboldøkonomi.dk Storm, Rasmus K.; Almlund, Ulrik. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Syddansk Universitet. Håndboldøkonomi.dk Storm, Rasmus K.; Almlund, Ulrik. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Syddansk Universitet Håndboldøkonomi.dk Storm, Rasmus K.; Almlund, Ulrik Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Storm,

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere