Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale klasse MOESGÅRD MUSEUM

Transkript

1 Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM

2 Indhold 1. Det store slag Hvad fandt man i Illerup ådal? Ofringen Jernalderkrigeren Hvor kom de tabende krigere fra? Romerne Håndværk i jernalderen Runer Hvad troede de på i jernalderen? Illerup Ådal klasse Side 1

3 1. Det store slag Nithijo, Wagnijo, Laguthewa, Swarta og 1000 andre krigere kommer sejlende i deres skibe. De kommer fra den anden side af havet, fra et sted oppe i Norge eller Sverige. De er på vej til Østjylland for at slås. De vil gerne have den gode landbrugsjord og de rige gårde i Østjylland. Wagnijo er høvding og leder af hæren, Nithijo og Laguthewa er nogle af hans officerer. Swarta er også officer, men han er ikke så fin som de to andre. De går i land på stranden. Oppe på bakketoppene kan de se, der brænder bål. Det er folkene i Østjylland, der på den måde kalder deres krigere sammen til at forsvare deres land. Inden de østjyske krigere stormer ned mod fjenden, beder de til deres guder. De lover guderne, at hvis de hjælper dem til at vinde, vil de ofre fjendens våben i den hellige sø. De to hære mødes i et blodigt slag. Illerup Ådal klasse Side 2

4 Krigerne i Østjylland vinder, men der er mange døde og sårede. Nithijo, Wagnijo, Laguthewa og Swarta er blandt de døde. De fjender, der ikke dør, smider deres våben og flygter eller bliver taget til fange. Om aftenen samles krigerne i Østjylland ved den hellige sø. Præsterne holder tale til guderne. Krigerne laver nogle store bål. Så tager de alle fjendernes våben, skjolde og andre ting og begynder at hugge dem i stykker med deres egne økser og sværd. De slagter også nogle af fjendens heste og en ko. Tingene skal ødelægges, før guderne må få dem. Det siger præsterne. Så kaster og sejler de tingene og de ofrede dyr ud i søen. De sejler ud på søen i små både og sænker store tøjbylter fyldt med fjendens ting ned i vandet. De slår også nogle af fangerne ihjel, men de må ikke komme ned i den hellige sø. De bliver begravet i et stort hul et andet sted. Resten af fangerne bliver trælle rundt omkring på gårdene. Illerup Ådal klasse Side 3

5 Historien, du lige har læst, fortæller, hvordan en masse våben og andet krigerudstyr kan være havnet i en sø engang i jernalderen. Søen er siden vokset til og blevet til en våd eng, hvor arkæologer i 1950 for første gang begyndte at udgrave de mange ting. Mange af tingene kan du nu se på Moesgård Museum. På museet kan du lære noget om jernalderen. 1. Hvilket udstyr krigerne havde. 2. Hvordan deres våben så ud. 3. Hvordan de gik i krig. 4. At de brugte heste i krig. 5. Hvordan de ofrede til guderne. 6. Hvilke redskaber de brugte. 7. Hvordan de havde kontakt med romerne, som herskede over det meste af Europa dengang. Og meget andet. God fornøjelse! Illerup Ådal klasse Side 4

6 2. Hvad fandt man i Illerup ådal? I 1950 var en landmand ved at dræne sin eng. Han gravede grøfter, der skulle lede vandet væk, så engen kunne dyrkes. Pludselig dukkede der en masse våben op. Han ringede til museet i Århus, og arkæologerne kom og undersøgte tingene. De fandt ud af, at der var tale om velbevarede ting fra jernalderen. Engen ligger i Illerup ådal ved Skanderborg lidt syd for Århus. Man kan kigge ned i dalen fra motorvejen, når man kører sydpå fra Århus. Illerup Ådal klasse Side 5

7 Siden opdagelsen har arkæologerne gravet i engen i mange år, første gang og senest I løbet af den tid har de fundet mere end stykker våben og krigerudstyr fra jernalderen. Det er det største fund af sin slags i hele Nordeuropa. Arkæologerne har ikke gravet det hele ud endnu. De har kun udgravet knap halvdelen af området. I dag er der eng og mose, hvor tingene er fundet. I jernalderen var der en sø. Arkæologerne kalder det et krigsbytteofferfund. De har nemlig fundet ud af, at de mange ting er et krigsbytte, som lokale krigere har taget efter et stort slag. De lokale krigere har givet tingene som gaver til deres guder som tak for sejren. De mange ting viser, hvad en hel hær har haft brug for i jernalderen. Arkæologerne mener, at hæren har været på 1000 mand. Illerup Ådal klasse Side 6

8 Der er mange slags våben. Der er sværd, spyd, lanser og skjolde med skjold-buler til at beskytte hånden ved håndtaget. Der er hesteudstyr og knogler fra heste. Hestene er blevet slået ihjel. De er blevet hugget i mindre stykker og smidt ud i søen sammen med våbnene. Der er rester af krigernes bælter. I bæltet hang krigerens kniv og en pung med personlige ting som mønter, kamme, nøgler og ildstål til at slå ild med. Normalt ruster jern, og træ rådner op, når det ligger i jorden. Men alle tingene fra Illerup har ligget i en eng med mosejord, hvor der er meget vand og nogle særlige stoffer i jorden, som bevarer træ, ben, hjortetak og jern og andre metaller som guld, sølv og bronze. Stofferne er derimod ikke gode for læder og tøj, så disse ting er rådnet bort. Illerup Ådal klasse Side 7

9 Tingene lå hulter til bulter i engen. Mange af dem var blevet ødelagt af jernalderfolkene. Derfor var det et stort arbejde for arkæologerne at udgrave det hele og sætte tingene sammen. På billedet kan du se, hvordan alle tingene ligger oven i hinanden. Illerup Ådal klasse Side 8

10 3. Ofringen Arkæologerne mener, at de mange våben og krigerudstyret er en gave til jernalderfolkenes guder som tak for sejren. Den tabende hærs udstyr er blevet kastet ud i en sø. Arkæologerne har undersøgt jorden i ådalen og har fundet ud af, hvor stor søen var i jernalderen. På den måde kan de se, at nogle af tingene er blevet kastet ud i søen fra bredden. Andre ting ligger så langt ude i søen, at de må være blevet sejlet ud i små robåde. Jernalderens robåde var lavet af udhulede træstammer. Sådan havde man lavet både siden stenalderen. Illerup Ådal klasse Side 9

11 Nogle af tingene lå tæt sammen i bunker. Der er også fundet rester af vævet tøj på nogle af jerntingene. Det kan du se på billedet. Det viser, at tingene har været pakket ind i tøjstykker bundet sammen med reb. Men tøjet er rådnet bort i søen. Mange af tingene er ødelagt, inden de er blevet kastet ud i søen. Sværd, spyd og lanser er knækkede eller bøjede. Skjoldbuler er hugget i stykker med økser og sværd. Skaderne er for store til at kunne være almindelige spor efter kamp. Det beviser, at jernalderfolkene har ødelagt tingene med vilje, før de har smidt dem ud i søen. Måske var det en måde at ære guderne på. Illerup Ådal klasse Side 10

12 Der er foreløbig fundet cirka ting. De lå spredt ud over det gamle søområde. Alle tingene er ikke ofret i søen på én gang. Arkæologerne har fundet ud af, at folkene i jernalderen har ofret krigsbytte i søen fire gange. Første gang blev tingene sejlet ud på søen. Det var den største ofring. Anden og tredje gang blev tingene kastet ud i søen fra bredden. Den sidste gang blev der kun ofret omkring ti ting, som blev kastet ud i søen langt væk fra de andre ting. Det er de ting, der har tilhørt de tabende krigere, der endte i søen. Arkæologerne mener, at det må være lokale jernalderfolk, der har ofret tingene i søen. Blandt andet fordi der er blevet ofret flere gange. Illerup Ådal klasse Side 11

13 Det kan godt være svært for arkæologerne at finde ud af, hvilke ting der er blevet ofret på samme tid. Nogle gange har de været så heldige, at to halvdele af et knækket spyd er havnet i hver sin dynge. Når to dele af det samme våben ligger i to forskellige dynger, må de to dynger være ofret på samme tid. De mange ofringer i søen viser, at der har været krig flere gange i Østjylland i jernalderen. De ofrede våben viser, at østjyderne har kunnet forsvare sig og vinde over en større hær af fjender. De to prikker viser, hvor to dele af den samme spydspids er fundet. Arkæologerne har også fundet andre tegn på, at der ofte var brug for at forsvare sig i jernalderen. Det viser resterne af en landsby med et stærkt hegn af træ-planker, der har beskyttet landsbyen mod fjender fra syd. En model af hegnet ses på billedet. Illerup Ådal klasse Side 12

14 4. Jernalderkrigeren Arkæologerne har ikke fundet skeletter af mennesker i ådalen, kun våben og krigerudstyr. Men de har fundet spor af jernalderfolkenes tøj i andre moser og grave. Derfor tror vi, at mændene gik med bukser og kofter eller skjorter af vævet stof. De havde sko eller sandaler af læder. Krigerens mest almindelige våben var spyd og lanse. Foruden sine våben havde han også nogle personlige ting. Han havde to bælter. Det ene bælte holdt bukserne oppe. Her havde han en lille kniv og måske en pung med kam og slibesten. Her kunne han også have sine værdifulde ting som perler, mønter eller små stykker sølv eller guld. Illerup Ådal klasse Side 13

15 Det andet bælte kaldes militærbæltet. Det sad uden på koften. Her hang en kampkniv og et fyrtøj til at lave ild med. Fyrtøjet bestod af et ildstål og en pose med ildsten og fyrsvamp. Krigerens sværd sad ikke i et bælte. Det hang i en rem over skulderen. Sådan en rem kaldes et bandoler. På bandoleret kunne der sidde nogle fine beslag, både til at holde remmen sammen med og som pynt. På tegningen ser du et rigt udsmykket bandoler til venstre og et mere enkelt til højre. Det enkle er lavet af romerne. Illerup Ådal klasse Side 14

16 Selvom arkæologerne ikke har gravet det hele ud endnu, regner de med, at der er våben nok til en hel hær på cirka 1000 mand. På de mange sværd og skjolde, bæltespænder og ophæng til sværd kan man se, at ikke alle krigere var lige rige. Kun cirka 25 ud af de 1000 krigere havde en hest. Krigerne kan deles op i tre grupper. Den øverste gruppe havde guld- og sølvudsmykninger på deres sværd, skjolde, bælter og bandolerer. Nogle af dem havde heste, som bar seletøj udsmykket med guld og sølv. Cirka 20 krigere har hørt til denne gruppe. Nogle af dem var måske høvdinge. Man kan kalde dem for officererne i hæren. Illerup Ådal klasse Side 15

17 Krigerne i den næste gruppe havde udsmykninger af bronze på sværd, skjolde, bælter og bandolerer. Nogle af dem havde også heste, som havde beslag af bronze på seletøjet. Der var cirka 100 krigere i denne gruppe. Man kan kalde dem for under-officererne. Krigerne i den sidste gruppe havde sværd uden udsmykning og skjolde med jernbeslag. De havde ingen fine beslag på bælter og bandolerer. Denne gruppe var den største med cirka 880 krigere. Krigerne i den laveste gruppe ejede ikke selv deres våben. Våbnene blev udleveret af høvdingen, når man skulle i krig. Illerup Ådal klasse Side 16

18 5. Hvor kom de tabende krigere fra? MOESGÅRD MUSEUM I jernalderen brugte krigerne de samme slags våben over hele Nordeuropa. Våbnene kan derfor ikke fortælle noget om, hvor krigerne kom fra. Men krigernes personlige ting kan vise noget om, hvor de hørte hjemme. Fyrtøjerne viser, at de fleste krigere kom fra Skandinavien. På den tid brugte man nemlig ikke det samme slags fyrtøj i Skandinavien som i resten af Europa. Fyrtøj brugt i Skandinavien. Fyrtøj brugt i resten af Europa. Kammene kan også fortælle os noget om, hvor fjenden kom fra. Der er to slags kamme. De ses på tegningen. Du kan også se, at den ene slags er lavet af gevir fra elsdyr og den anden af gevir fra kronhjort. Kammene af elsdyr-tak stammer fra Norge og Sverige. Krigerne må altså være kommet derfra. Illerup Ådal klasse Side 17

19 MOESG Å R D MUSEUM 6. Romerne På den tid, hvor det var jernalder i Danmark, herskede romerne over det meste af Europa. Romerne kom oprindeligt fra Rom i Italien. Romerne havde en stor hær. Der var orden i romernes hær. Hæren var opdelt i mange grupper af soldater, der havde hver deres opgave. Romerne var dygtige til at slås, og de gik ofte i krig. Efterhånden vandt de over en masse andre folk. Romerne kaldte alle andre folk for barbarer. De syntes, barbarerne var uordentlige og ikke særlig kloge. De barbarer, der boede nord for Romerriget, blev også kaldt germanere. Romerne syntes, at germanerne var de mægtigste krigere blandt barbarerne. Måske kender du romerne fra tegneserien om Asterix? Selvom det er en tegneserie, er der noget rigtigt i historierne. Illerup Ådal klasse Side 18

20 Romerne kom aldrig så langt som til Danmark. Men der var måske flere fra Danmark, der rejste ned til Romer-riget. Det skete, at høvdingenes sønner drog af sted for at være soldater i romernes hær. Romerske soldater fik nemlig løn. På den måde kunne høvdinge-sønnerne både tjene penge og lære, hvordan man førte krig. Når de kom hjem, kunne de bedre forsvare sig mod fjender. Det var ikke kun krigere fra Danmark, der gerne ville tjene i den romerske hær. Krigerne kom fra mange andre lande. I tegneserien Asterix i trøjen kan du læse om, hvordan de fremmede krigere blev optaget i den romerske hær. På billedet kan du se de forskellige krigere. Asterix og Obelix er gallere. Gallien hedder i dag Frankrig. Blandt andre krigere er en englænder, en goter, en flamlænder, en græker og en ægypter. Goterne kom fra et område, vi i dag kalder Polen. Flamlænderen kom fra Holland. Soldater i den romerske hær ejede ikke selv deres udrustning. Den blev udleveret fra et lager. Illerup Ådal klasse Side 19

21 Krigerne i Skandinavien lærte af romernes måde at gøre tingene på. Det kan vi se i fundene fra Illerup. Arkæologerne har fundet mønter, som nok har været krigernes løn. I nogle af våbnene er der indridset navne med runer. Det har de sikkert lært af romerne. Wagnijo Der er også nogle sværd-ophæng, som er lavet af romerne. Et sværdophæng kaldes et bandoler. Det romerske bandoler kunne indstilles efter krigerens størrelse. Det romerske bandoler blev måske også udleveret fra høvdingens lager. Illerup Ådal klasse Side 20

22 Nogle af de ting, man fandt, er lavet af romerne. Selvom romerne ofte gik i krig mod germanerne, handlede de også en del med hinanden. Man handlede sjældent med penge. Man byttede for det meste varer med hinanden. Romerne havde brug for mad til deres mange soldater. De kunne købe korn og kvæg. De havde også brug for tøj til soldaterne, derfor købte de måske skind og vævet stof. Romerne lavede mange luksusvarer, som germanerne gerne ville have. Romerne lavede kar af bronze, glas og noget særligt keramik. Romerne måtte ikke sælge våben til germanerne, men de fik fat på dem alligevel. Måske tog de fremmede soldater deres våben med hjem, når de havde tjent i den romerske hær. Illerup Ådal klasse Side 21

23 7. Håndværk i jernalderen Arkæologerne har fundet andet end våben og krigerudstyr i Illerup ådal. Nogle af krigerne har været håndværkere. De har haft noget af deres værktøj med i krig. Værktøjet kan fortælle os om håndværk i jernalderen. På billedet ser du en guldsmeds værktøj, som er fundet i søen. Der er en lodde-kolbe, en fil, en dorn og en slibe-sten. En loddekolbe blev brugt til at fremstille beslag til sværdophæng, hesteudstyr og skjolde. Loddekolber bruges også i dag, og den fra Illerup ligner moderne loddekolber meget. En dorn er et redskab, der kunne bruges til at udvide huller med. Værktøjet er så fint, at det må have været til at arbejde i fine metaller med. Illerup Ådal klasse Side 22

24 Arkæologerne har også fundet en perletråds-fil, et nitte-jern, små hamre og ambolte. Dette værktøj blev blandt andet brugt til at lave fine udsmykninger med. En perletrådsfil blev brugt til fremstilling af perletråd til udsmykning. perletråd Der er også fundet en stage-høvl. Det er en høvl til at lave spydstager færdige med. Der er ridset runer i høvlen. Desværre er de så utydelige, at de ikke kan læses. Håndværkerne har været med for at kunne reparere de øverste krigeres flotte udstyr. Illerup Ådal klasse Side 23

25 Sværdene kan fortælle noget om håndværk i jernalderen. Sværdklingerne er fremstillet af romerne. Romerne var dygtige til at lave gode sværd. Derfor ville krigere uden for Romerriget også gerne have romerske sværd. Romerne satte ofte et stempel eller en figur på deres sværd. På den måde kan man se, at det er et romersk sværd. En romersk sværdklinge blev svejset sammen af flere stykker jern. Derfor var den så stærk. Illerup Ådal klasse Side 24

26 8. Runer Runerne kender du måske bedst som de bogstaver, vikingerne brugte. Men runeskriften er meget ældre end vikingerne. De ældste runer, vi har fundet i Danmark, står på en kam. Kammen har arkæologerne fundet i et krigsbytte-offerfund som det fra Illerup. Den er fundet i Vimose på Fyn. På kammen står navnet HARJA. Kammen er næsten 2000 år gammel. Det er ikke så tit, at der står runer på ting fra jernalderen. Men i Illerup har man fundet hele ti ting med runer på. På billedet er det et skjoldhåndtag. På næste side kan du se nogle af runeindskrifterne skrevet ud. Illerup Ådal klasse Side 25

27 1. SWARTA. Navnet på en mand. Det betyder Sorte på nudansk. Navnet står på et skjoldhåndtag af bronze, så Swarta har tilhørt de næstøverste krigere i hæren. 2. og 3. WAGNIJO. Navnet på en mand. I dag ville vi kalde ham Vagn. Navnet står på to lansespidser. Det er måske et fabriksmærke for den høvding, der udleverede våben til krigerne, og som måske ledede slaget. 4. Indskrift på en stagehøvl. Den kan ikke læses tydeligt. Måske står der AFILAD. 5. NITHIJO TAWIDE. Det betyder NITHIJO gjorde eller fik gjort. Det står på et skjoldhåndtag af sølv, som sad på et af de fem fineste skjolde. Nithijo har altså tilhørt den øverste klasse af krigerne. 6. LAGUTHEWA. Navnet på en mand. Det står også på et skjoldhåndtag af sølv, så Laguthewa har også tilhørt de øverste krigere i hæren. Illerup Ådal klasse Side 26

28 Runerne findes for det meste på kostbare ting af sølv og bronze. Det ser altså ud til, at runerne har været brugt mest af de rige. Wagni2o Indskrifterne på tingene fra Illerup er skrevet med det ældre runealfabet. Der findes to runealfabeter. Det ældre alfabet består af 24 runetegn, og det yngre alfabet består af 16 runetegn. Det yngre runealfabet begyndte man at bruge lige før vikingetiden. Runealfabetet kaldes for futhark en, fordi de seks første runetegn danner lyden eller ordet futhark. FuQaRkgW.hni2iáYs F U TH A R K G W H N I J I P Z S tbeml5od T B E M L N G O D Illerup Ådal klasse Side 27

29 9. Hvad troede de på i jernalderen? I jernalderen var folk bønder. De havde brug for regn, solskin og gode marker. De havde brug for en god høst og græs på marken til deres dyr. Dengang kunne man ikke forudsige regn, tørke og sol på samme måde som i dag. Jernalderfolkene troede, at guder og ånder bestemte over vejret og over alt andet, som man ikke kunne forklare. Guderne bestemte, om man blev syg, og om man fik børn. De bestemte også, om køerne fik kalve. De kunne hjælpe én med at vinde i krig og meget andet. Vi kender ikke meget til jernalderfolkenes guder. Men vi ved, at folk har givet guderne gaver engang imellem for at gøre dem glade. Det er det, vi kalder en ofring. De fleste ofre blev givet for at få frugtbarhed, en god høst, kalve, smågrise og børn. Man ofrede i søer og moser. Det var her, jernalderfolkene troede, de kom tættest på guderne. Gud for frugtbarhed Illerup Ådal klasse Side 28

30 Ved en hellig mose kunne der stå en statue af en gud. Omkring statuen blev der sat gaver. Det kunne være kar med mad, dele af slagtede dyr eller neg af afgrøder som for eksempel hør. Det skete også, at man ofrede mennesker i mosen som gave til guderne. Grauballemanden, som kan ses på Moesgård Museum, er et af disse menneske-ofre. Mosens jord er sammensat på en sådan måde, at ting ikke rådner op på samme måde som i almindelig jord. I mosen kan en menneskekrop bevares af nogle særlige stoffer. Mennesket bliver til en slags mumie. Illerup Ådal klasse Side 29

31 Arkæologerne mener, at de mange våben og krigerudstyr i Illerup ådal er ofringer af krigsbytte som tak for sejren til krigsguden eller guderne. I jernalderen har søen i ådalen været hellig for de folk, der boede i området. Det er dem, der har ofret tingene i søen. Jernalderfolkene må have fortalt om den hellige sø til deres børn og børnebørn. Der er nemlig blevet ofret gaver i søen til guderne gennem mange år. Fire gange i alt er der blevet ofret våben i søen. Men søen har ikke kun været hellig. Folk i jernalderen har også brugt den til hverdag. De har fanget fisk i søen. Arkæologerne har fundet mange fiskekroge, der sikkert er blevet tabt på fisketure. Illerup Ådal klasse Side 30