Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public."

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. (linje A & B) Odense af 35

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i journalistik (linje A) fra og med 1. februar 2009, og for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i journalistik (linje B) fra og med 1. september Studieordningen er godkendt den 15. marts Odense af 35

3 Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JOURNALISTIK ERHVERVSRELEVANTE KOMPETENCER EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE ADGANGSKRAV M.V. TIL LINJE A UDFYLDENDE ADGANGSBESTEMMELSER ANDEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE CAND.PUBLIC.-A-LINJENS FORMÅL, LÆNGDE OG TITEL UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS LÆNGDE UDDANNELSENS TITEL UDDANNELSENS OPBYGNING CAND.PUBLIC.-A-LINJENS TILRETTELÆGGELSE M.V CAND.PUBLIC.-A-LINJENS OPBYGNING FAGSAMMENSÆTNING FAGSPECIALISERING SPECIALE Omfang og gruppearbejde Specialebehandling FAG- OG MÅLBESKRIVELSER TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet BEDØMMELSE STUDIESTRUKTUR VALG AF FAGSPECIALISERING Statskundskab med tilvalg i international politik Valgfri fagspecialisering EKSAMEN M.V. PÅ LINJE A BESTÅKRAV Eksamensvægt og gennemsnitsudregning PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER STAVE- OG FORMULERINGSEVNE EKSAMENSSPROGET INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENSTIL- OG AFMELDING LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER KLAGER OVER EKSAMEN Odense af 35

4 6. ANDRE BESTEMMELSER FOR LINJE A REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER KAPITLERNE 7-11 I DENNE STUDIEORDNING GÆLDER FOR B-LINJEN ADGANGSKRAV M.V. TIL LINJE B UDFYLDENDE ADGANGSBESTEMMELSER ANDEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE CAND.PUBLIC.-B-LINJENS FORMÅL, LÆNGDE, TITEL OG INDHOLD UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS LÆNGDE UDDANNELSENS TITEL CAND.PUBLIC.-B-LINJENS TILRETTELÆGGELSE M.V CAND.PUBLIC.-B-LINJENS OPBYGNING FAGSAMMENSÆTNING SPECIALE Omfang og gruppearbejde Specialebehandling FAG- OG MÅLBESKRIVELSER TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet BEDØMMELSE STUDIESTRUKTUR EKSAMEN M.V. PÅ LINJE B BESTÅKRAV Eksamensvægt og gennemsnitsberegning PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER EKSAMENSSPROGET INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET ANTAL EKSAMENSFORSØG KLAGE OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER FOR LINJE B REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER Odense af 35

5 1. Uddannelsens overordnede formål Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med kandidatuddannelsen er: at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 3 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Denne studieordning dækker to forskellige linjer af cand.public.-studiet, henholdsvis A-linjen og B- linjen. De to linjer sikrer at alle færdige kandidater har kombinationen af journalistisk faglighed med en fagspecialisering inden for et enkelt fagområde. Uddybende beskrivelser for A-linjen findes i kapitel 3.1 og B-linjen i kap Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i journalistik Efter endt uddannelse har den studerende opnået journalistiske generalist færdigheder kombineret med specialisering inden for et andet fagområde. Den studerende opnår viden om: - de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der er nødvendige for at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og - at kombinere journalistiske metoder med fagområdets teoridannelser og metoder. - forberedelsen til et efterfølgende ph.d. studium. Odense af 35

6 Den studerende opnår følgende kompetencer: - fagspecialisering inden for et journalistisk relevant akademisk fagområde efter eget valg, - at beherske alle journalistiske discipliner fra nyhedsstof til lange journalistiske formater, og samtidig er i stand til at basere dette på en akademisk faglighed, - at bygge sin journalistisk på forskning, videnskabelige metoder og resultater og forstå at omsætte dette i klart journalistisk formidlet form, Den studerende opnår færdigheder i: - at kombinere journalistiske metoder og teorier med fagområdets teoridannelser og metoder, - den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der er nødvendige for at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og - at arbejde sikkert på et højt journalistisk håndværksmæssigt niveau og herunder behersker de avancerede journalistiske discipliner både researchmæssigt og fortælleteknisk, som gør sig gældende i featurestof og komplekse journalistiske fortællinger, 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet uddannelse har den studerende forståelse for medierne samt indsigt i og erfaring med journalistisk og videnskabelige teorier, metoder og formidlingsformer, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist indenfor undervisningssektoren samt i forskningsverdenen. Odense af 35

7 Kapitlerne 2-6 i denne studieordning gælder for A-linjen. 2. Adgangskrav m.v. til linje A Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Adgang til den såkaldte A-linje har den, som har bestået bacheloruddannelsen i journalistik eller afgangseksamen som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, jf. dog 2.1 og Udfyldende adgangsbestemmelser Det er en betingelse for uddannelsens påbegyndelse, at der ved ansøgningsfristens udløb er tilmeldt et minimum på 10 studerende. Hvis antallet af ansøgere overstiger 30, kan studienævnet vælge at lade optagelsen finde sted efter aftagende karaktergennemsnit. 2.2 Anden videregående uddannelse Ansøgere, som ikke har det krævede adgangsgrundlag, men som på grundlag af anden videregående uddannelse og journalistisk praksiserfaring skønnes at have de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen kan optages, hvis der er ledige pladser. Studienævnet for Journalistik kan ansøges om optagelse, hvorefter der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan betinges af, at én eller flere supplerende prøver bestås. Odense af 35

8 3. Cand.public.-A-linjens formål, længde og titel 3.1 Uddannelsens formål Formålet med cand.public.-a-linjen er udover de generelle retningslinjer for cand.public.-uddannelsen (kapitel 1) at understøtte de studerendes journalistiske færdigheder ved at bibringe dem et videnskabeligt grundlag. Det er således målet at give den studerende en specialisering med akademisk tyngde, at sikre integrationen mellem det fagligt-akademiske indhold og den journalistiske faglighed og i praksis, at muliggøre for den studerende at udnytte dette i et dialektisk forhold mellem akademisk input og journalistisk output. 3.2 Uddannelsens længde Kandidatuddannelsen i journalistik har en varighed svarende til på 2 år og modsvarer 120 ECTS (et studenterårsværk svarer til 60 ECTS). 3.3 Uddannelsens titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis) med tilvalg i "titlen på fagspecialiseringen". Eksempelvis "cand.public. med tilvalg i den offentlige sektors problemer". 3.4 Uddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 30 ECTS, mens 60 ETCS, afhængig af den valgte fagspecialisering, udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. Odense af 35

9 4. Cand.public.-A-linjens tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 30 ECTS, mens 60 ETCS, afhængig af den valgte fagspecialisering, udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. 4.1 Cand.public.-A-linjens opbygning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modelopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst -point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21, 72 og 74 Odense af 35

10 Uddannelsens konstituerende fag udgøres af fagene på første semester (30 ECTS) samt halvdelen af den studerendes valgfri fagspecialisering på 2. Og 3 semester (30 ECTS) samt specialet (30 ECTS). Studienævnet afgør hvilke af de valgfri fag, der betragtes som konstituerende. 4.2 Fagsammensætning Uddannelsen første semester består af tre seminarrækker: a. Akademisk håndværk (6 ECTS) b. Medier og politik (12 ECTS) c. Journalistisk filosofikum (12 ECTS) Uddannelsens andet og tredje semester rummer den studerendes fagspecialisering (60 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et kandidatspeciale (30 ECTS). 4.3 Fagspecialisering Fagspecialiseringen omfatter 60 ECTS og kan finde sted inden for enten a. Statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik b. Statskundskab med tilvalg i international politik c. Kultur og religion d. Valgfri fagspecialisering. Vælger den studerende statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik, er fagene "Offentlig forvaltning" (15 ECTS) og "Almen organisation" (5 ECTS) obligatoriske. Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne fagspecialisering også kaldet gryderet. Listen kan rekvireres hos uddannelseskoordinatoren for cand.public. linje A. Vælger den studerende statskundskab med tilvalg i international politik, er det obligatorisk at bestå fagene "Sammenlignende statskundskab" () samt "International politik og organisation" (10 ECTS). Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne gryderet. Listen kan rekvireres hos cand.public.-a-uddannelseskoordinatoren. Vælger den studerende kultur og religion, er det obligatorisk at bestå "Kulturteori- og analyse" (10 ECTS) og enten "Religion og religionsrelaterede emner i Europa i fortid/nutid" () eller "Religion og religionsrelaterede emner uden for Europa i fortid/nutid" (). Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne gryderet. Listen kan rekvireres hos cand.public.-a-uddannelseskoordinatoren. Vælger den studerende selv at sammensætte sit 2. og 3. semester som valgfrit tilvalg, påhviler det den studerende selv at sammensætte en fagkombination, der skal forhåndsgodkendes af Studienævn for Journalistik inden den studerende påbegynder 2. semesters studium. Studienævnet har vedtaget en række retningslinjer for, hvilke krav der stilles for, at et sådant valgfrit tilvalg kan godkendes. Disse retningslinjer er tilgængelige på uddannelsens hjemmeside. Odense af 35

11 4.4 Speciale Som led i kandidatuddannelsen udarbejdes et speciale, der bør afspejle både den studerendes fagspecialisering og den journalistiske dimension, idet specialet kan antage en af flere former: a. En teoretisk/empirisk baseret analyse af udvalgte journalistiske produkter. b. En eksemplifikation af et nyt koncept for formidling der tager teoretisk afsæt inden for den studerendes fagspecialisering. c. En analyse af journalistikken inden for den studerendes fagspecialisering. d. Et stykke research-tung journalistik der tager teoretisk afsæt inden for den studerendes fagspecialisering. Fælles for alle former for specialer er, at det færdige speciale skal modsvare en arbejdsindsats på 30 ECTS Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal dog kunne bedømmes individuelt. Specialet må have et omfang på maksimalt 80 sider a 2400 anslag inkl. noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste og resume. Ved gruppearbejde kan omfanget være det dobbelte Specialebehandling Den/de studerende afleverer specialet i minimum fire eksemplarer på centersekretariatet. Specialet bedømmes eksternt efter 7-trins-skalaen og kan kun bestås med karakteren 2 eller derover. Specialet forsynes med et resume på engelsk. Indholdet af resumeet indgår i vurderingen af specialet. Resumeet må højst udgøre to sider. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk, faglige som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen. 4.5 Fag- og målbeskrivelser Fag- og målbeskrivelser (inkl. prøveformer) for de fagelementer, der udbydes af studienævn for journalistik opdateres årligt. Fag- og målbeskrivelserne er en del af studieordningen og beskriver det enkelte fag. Fag- og målbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Odense af 35

12 Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen. Eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes under Studienævn for Journalistik. 4.6 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, hvis den studerende ikke har ladet sig indskrive som specialestuderende senest tre år efter afslutningen af første semester, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/uddannelseslederen. Orlovsperioder medregnes ikke. Inden treårs fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse efter, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. 4.7 Bedømmelse For forårssemesteret 2009 gælder, at de tre journalistiske seminarer på 1. semester bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Odense af 35

13 Fra og med forårssemesteret 2010 gælder, at to af de tre journalistiske seminarer på 1. semester bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Det sidste journalistiske seminar på 1. semester bedømmes internt som Bestået/Ikke bestået. Derudover gælder, at studienævnet sikrer at mindst af de valgfri fag bedømmes med ekstern censur. Bedømmelsen i statskundskabsfagene følger de bedømmelsesregler, som fremgår af fagbeskrivelserne for statskundskabsuddannelsen. Bedømmelsen i fag inden for religion og kultur følger de bedømmelsesregler, som fremgår af fagbeskrivelserne for henholdsvis kultur og religion. Tilsvarende bedømmes fag under den valgfri fagspecialisering efter de regler, der gælder ved det studienævn, hvor fagene udbydes. Såfremt Studienævnet har godkendt meritoverførsel af fag gennemført eller bestået ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, meritoverføres disse med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 4.8 Studiestruktur Valg af fagspecialisering Statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik Journalistik med fagspecialisering i statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Offentlig forvaltning 15 ECTS Valgfrit fag Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS Almen organisation 5 ECTS Valgfrit fag Valgfrit fag Valgfrit fag Speciale 30 ECTS Odense af 35

14 4.8.2 Statskundskab med tilvalg i international politik Journalistik med fagspecialisering i statskundskab med tilvalg i international politik Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Valgfrit fag International politik og organisation Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum(humanistisk seminar) 12 ECTS Valgfrit fag Valgfrit fag Sammenlignende statskundskab Valgfrit fag Speciale 30 ECTS Kultur og religion Journalistik med fagspecialisering i kultur og religion Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Kulturteori og - analyse Valgfrit fag i kultur og religion Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS *Religion og religionsrelaterede emner i Europa i fortid/nutid Valgfrit fag i kultur og religion *Der skal vælges minimum ét af kurserne. *Religion og religionsrelaterede emner uden for Europa i fortid/nutid Valgfrit fag i kultur og religion Speciale 30 ECTS Odense af 35

15 4.8.4 Valgfri fagspecialisering Studerende med studiestart i 2009 kan vælge mellem de to nedenfor skitserede modeller: Journalistik med valgfri fagspecialisering Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS Valgfrit tilvalg 60 ECTS Speciale 30 ECTS For studerende med studiestart i 2010 og fremefter gælder nedenstående model: Journalistik med valgfri fagspecialisering Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS Valgfrit tilvalg 50 ECTS Selvstuderet område Speciale 30 ECTS Odense af 35

16 5. Eksamen m.v. på linje A For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 5.1 Beståkrav Kandidatuddannelsen er bestået, når der på hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen Bestået Eksamensvægt og gennemsnitsudregning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning indregnes som her beskrevet: Journalistiske seminarer bedømt efter 7-trins-skalaen: Indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Fag under fagspecialiseringen samt valgfag bedømt efter 7-trins-skalaen: Indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Specialet: Indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Odense af 35

17 5.2 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.3 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.4 Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før reeksamen). 5.5 Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. 5.6 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.7 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o. lign. må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. I forbindelse med eksamen efter 1. semester gælder dog, at underviserne kan give tilladelse til at computere kan anvendes til præsentation ved den mundtlige eksamen, hvis dette er aftalt med underviserne. 5.8 Stave- og formuleringsevne Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. Odense af 35

18 5.9 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatspeciale. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 Odense af 35

19 5.13 Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist. Universitetet kan dispensere fra til- og frameldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Center for Journalistik tilmelder automatisk den studerende undervisningen på 1. semester og eksamen. For eksamenstilmelding ved alle øvrige fag gælder de bestemmelser som det fagansvarlige studienævn har vedtaget. Fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 Odense af 35

20 5.15 Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Odense af 35

21 6. Andre bestemmelser for linje A 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlands uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Overgangsregler Ovenstående kapitler i studieordningen (kap. 2-6) gælder for studerende optaget på cand.public.- uddannelsens linje A efter 1. december Studerende optaget før denne dato overføres til nærværende studieordning pr. maj Studerende optaget på uddannelsens 2006-ordning (eller tidligere) kan dog efter udtrykkelig ansøgning til studienævnet forblive indskrevet under tidligere studieordninger frem til udgangen af Odense af 35

22 Såfremt der er variation mellem i ECTS-værdierne mellem gammel og ny studieordning for linjefagenes ( Den offentlige sektors problematik, International politik, Kultur og religion ) obligatoriske moduler, reguleres differencen over valgfagsdelen. Odense af 35

23 Kapitlerne 7-11 i denne studieordning gælder for B-linjen. 7. Adgangskrav m.v. til linje B Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Adgang til den såkaldte B-linje har den, som har bestået en bacheloruddannelse med journalistik som tilvalgsfag, jf. dog 7.1 og Udfyldende adgangsbestemmelser Det er en betingelse for uddannelsens påbegyndelse, at der ved ansøgningsfristens udløb er tilmeldt et minimum på 10 studerende. Hvis antallet af ansøgere overstiger 30, kan studienævnet vælge at lade optagelsen finde sted efter aftagende karaktergennemsnit. 7.2 Anden videregående uddannelse Ansøgere, som ikke har det krævede adgangsgrundlag, men som på grundlag af anden videregående uddannelse og journalistisk praksiserfaring skønnes at have de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen kan optages, hvis der er ledige pladser. Studienævnet for Journalistik kan ansøges om optagelse, hvorefter der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan betinges af, at én eller flere supplerende prøver bestås. Odense af 35

24 8. Cand.public.-B-linjens formål, længde og titel 8.1 Uddannelsens formål Formålet med cand.public-b-linjen er udover de generelle retningslinjer for cand.public.-uddannelsen (kap 1) at de studerende skal arbejde med journalistik på et højt håndværksmæssigt niveau samtidig med at de undervises i akademiske fag, som bibringer et videnskabeligt grundlag. Det er således målet at give den studerende redskaberne til at udøve avanceret journalistik samtidig med, at der lægges vægt på akademisk tyngde, hvad der skal sikre integrationen mellem det fagligtakademiske indhold og den journalistiske faglighed og i praksis muliggøre, at den studerende udnytter dette i et dialektisk forhold mellem akademisk input og journalistisk output. 8.2 Uddannelsens længde Kandidatuddannelsen i journalistik har en varighed svarende til på 2 år og modsvarer 120 ECTS (et studenterårsværk svarer til 60 ECTS). 8.3 Uddannelsens titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (Candidatus/candidata publicitatis). Odense af 35

25 9. Cand.public.-B-linjens tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 40 ECTS, mens 20 ETCS udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Praktik eller udlandsophold udgør 30 ECTS. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. 9.1 Cand.public.-B-linjens opbygning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modelopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 3) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. 4) Valgfag på mindst -point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21, 72 og 74 Odense af 35

26 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Uddannelsens konstituerende fag udgøres af de obligatoriske fag på 1. semester (20 ECTS), Praktik på 2. semester (30ECTS), Avanceret Journalistisk seminar på 3. semester () samt specialet (30 ECTS). 9.2 Fagsammensætning Uddannelsen første semester består af: a. Journalistisk håndværk (5 ECTS). Bedømmes med ekstern censur, 7-trins-skala. b. Mediesprog (5 ECTS). Bedømmes med ekstern censur, 7-trins-skala. Faget Mediesprog erstatter fra efteråret 2010 faget Journalistisk sprog og kommunikation (5 ECTS), som var gældende for efteråret 2009, Bedømt med ekstern censur, 7-trins-skala. c. Borger, velfærd og samfund (). Bedømmes med intern censur, 7-trins-skala. d. Valgfag () Uddannelsens andet semester rummer praktikophold på en medieinstitution/eller et udlandsophold ved journalistuddannelse på universitetsniveau. Uddannelsens tredje semester består af a. Avanceret journalistisk seminar (lange formater) (). Bedømmes med ekstern censur, 7- trins-skala. b. Medieteori og metode (). Bedømmes med intern censur, 7-trins-skala. c. Valgfag () 9.3 Speciale Som led i kandidatuddannelsen udarbejdes et speciale, der afspejler både den studerendes akademiske faglighed og den journalistiske færdighed. Specialet skal bestå af følgende elementer: a. Et stykke researchtung journalistik, der udgør 40 procent af specialet b. En teoretisk/empirisk analyse af emnet/temaet, som det journalistiske produkt tager afsæt i. Det skal udgøre 50 procent af specialet c. En analytisk rapport, der analyserer specialets journalistiske produkt, som udgør 10 procent af specialet. Det færdige speciale skal modsvare en arbejdsindsats på 30 ECTS Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal dog kunne bedømmes individuelt. Specialet må have et omfang på maksimalt 100 sider a 2400 anslag inkl. noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste og resume. Ved gruppearbejde kan omfanget være det dobbelte Specialebehandling Odense af 35

27 Den/de studerende afleverer specialet i minimum fire eksemplarer på centersekretariatet. Specialet bedømmes eksternt efter 7-trins-skalaen og kan kun bestås med karakteren 2 eller derover. Specialet forsynes med et resume på engelsk. Indholdet af resumeet indgår i vurderingen af specialet. Resumeet må højst udgøre to sider. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk faglige som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen. 9.4 Fag- og målbeskrivelser Fag- og målbeskrivelser (inkl. prøveformer) for de fagelementer, der udbydes af studienævn for journalistik opdateres årligt. Fag- og målbeskrivelserne er en del af studieordningen og beskriver det enkelte fag. Fag- og målbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen. Eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes under Studienævn for Journalistik. 9.5 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Odense af 35

28 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatuddannelsen. Der gælder dog følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag enten under eller forhåndsgodkendte fag ved andre studienævn. Inden to års fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse efter, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. 9.6 Bedømmelse For uddannelsens obligatoriske fag, se kapitel 9.2. Valgfag bedømmes efter de regler, der gælder ved det studienævn, hvor fagene udbydes. Såfremt Studienævnet har godkendt meritoverførsel af fag gennemført eller bestået ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, meritoverføres disse med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Odense af 35

29 9.7 Studiestruktur Efterår, 1. semester Forår, 2. semester Efterår, 3. semester Forår, 4. semester Journalistisk håndværk (seminar) 5 ECTS Valgfrit fag Mediesprog (seminar) 5 ETCS* Borger, velfærd og samfund (samfundsvidenskabeligt seminar) Valgfag Praktik eller udlandsophold 30 ECTS Avanceret journalistik Medieteori og metode Speciale 30 ECTS * Faget Mediesprog erstatter fra efteråret 2010 faget Journalistisk sprog og kommunikation (5 ECTS), som var gældende for efteråret Odense af 35

30 10. Eksamen m.v. på linje B For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 10.1 Beståkrav Kandidatuddannelsen er bestået, når der på hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen Bestået Eksamensvægt og gennemsnitsberegning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning indregnes som her beskrevet: Obligatoriske og valgfrie fag bedømt efter 7-trins-skalaen: Indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Specialet: Indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Odense af 35

31 10.2 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på Internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum Ordinær eksamen Ordinær eksamen fremgår af fagbeskrivelserne Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før reeksamen) Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o.lign. må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. I forbindelse med eksamen efter 1. semester gælder dog, at underviserne kan give tilladelse til at computere kan anvendes til præsentation ved den mundtlige eksamen, hvis dette er aftalt med underviserne Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5 Odense af 35

32 10.9 Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatspeciale. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 Odense af 35

33 10.12 Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist. Universitetet kan dispensere fra til- og frameldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Center for Journalistik tilmelder automatisk den studerende undervisningen på 1. semester og eksamen. For eksamenstilmelding ved alle øvrige fag gælder de bestemmelser som det fagansvarlige studienævn har vedtaget. På 3. semester tilmeldes den studerende undervisning efter aftale med Sekretariatet på Center for Journalistik. Fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 Odense af 35

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Odense 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Fra 2009, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol.

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. (linje A og B) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse 2008 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2007 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Master i Evaluering

Studieordning for Master i Evaluering Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura Cand.jur. Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2008 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) 1. februar 2015 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 674

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Kolding & 2007 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003 Side 1 af 15 sider Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation 23, version 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for HA Sport Management

Studieordning for HA Sport Management Studieordning for den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) med specialisering i Sport Management Esbjerg & Slagelse 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag.

Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Kolding 2009, ver 01 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor KoIding og Odense 2010, ver.01 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2007, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) X Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2015 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Environmental and Resource Management Cand.soc.techn.,

Studieordning for kandidatuddannelse i Environmental and Resource Management Cand.soc.techn., Studieordning for kandidatuddannelse i Environmental and Resource Management Cand.soc.techn., Esbjerg 2007 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog SPRØK

Studieordning for den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog SPRØK Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 15. april 2005 Side 1 af 22 sider Studieordning for den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog SPRØK Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 1.

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2006, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for Master of Public Management

Studieordning for Master of Public Management Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse (BSc)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse (BSc) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse (BSc) Esbjerg Kun 2010 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2007 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2007 Siden er sidst opdateret: 14.

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere