E-learning på EASJ. tilgange virker?

Transkript

1 E-learning på EASJ 27. januar 2016 Titel Hvilke digitale og didaktiske tilgange virker? Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2

3 Hvad er god undervisning? Nye bevægelser i mange lande og organisationer for en mere meningsfuld undervisningspraksis

4 EU - Entreprenørskab Europe faces a number of challenges that can only be met if it has innovative, welleducated, and entrepreneurial citizens who, whatever their walk of life, have the spirit and inquisitiveness to think in new ways, and the courage to meet and adapt to the challenges facing them (Education, Audiovisual and Culture Executive Agency, 2012, s. 5).

5 EU - Science Improvements in science education should be brought about through the new forms of pedagogy: The introduction of the inquiry-based approaches in schools and the development of teachers networks should actively be promoted and supported (Rocard et al., 2007, s. 17).

6 OECD Global drivers are pushing all countries to give priority to generating high levels of knowledge and skills with attention increasingly to more demanding forms of 21st century competences. The corollary concern is that traditional educational approaches are not adequately delivering on such demanding agendas (Dumont, Istance & Benavides, 2010, s. 3).

7 OECD A demanding educational agenda Learner-centred: the environment needs to be highly focused on learning as the principal activity, not as an alternative to the critical role of teachers and learning professionals but dependent on them. Structured and well-designed: to be learner-centred requires careful design and high levels of professionalism. This still leaves ample room for inquiry and autonomous learning. Profoundly personalised: the learning environment is acutely sensitive to individual and group differences in background, prior knowledge, motivation and abilities, and offers tailored and detailed feedback. Inclusive: sensitivity to individual and group differences, including of the weakest learners, defines an educational agenda that is fundamentally inclusive. Social: The principles assume that learning is effective when it takes place in group settings, when learners collaborate as an explicit part of the learning environment and when there is a connection to community (Dumont et al., 2010, s. 18).

8 Skolereformen Mere tid betyder mere tid til at lære mere. Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og er lærerigt for den enkelte elev. Så hver enkelt elev får mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov. Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle børn. Uanset hvad de kan, og hvordan de lærer bedst. Tid til motion og bevægelse hver eneste dag. Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor alle elever kan koncentrere sig om at blive bedre til det, de har svært ved, eller hvor dygtige elever med særlige talenter kan dyrke deres interesser, fordybe sig og blive endnu bedre. Tid til at skolen kan åbne sig for det omgivende samfund, så eleverne oplever, hvordan det, de lærer i skolen, bruges i virkeligheden. Og lærer, hvad det er for et samfund, de er en del af. Den nye folkeskole en kort guide til reformen. miniguide%20reform.pdf

9 Projekt Based Learning-bevægelse

10 En samlet bevægelse i to dimensioner Nye måder at identificere mål 21st Century Skills Kompetenceorientering Nye måder at nå målet Entreprenant, projektorienteret og undersøgelsesorienteret undervisning

11 Faglighed Faglighed kan ikke gøres op i små spiselige piller Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

12 Hvilken undervisning? Scenariebaserede undervisningstilgange Undersøgelsesorienteret IBSE IBME Praksissimulering Storyline Entreprenørskabsundervisning Projektorienteret undervisning Bundsgaard, Misfelt, Hetmar (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede forløb I: Viden om læsning

13 Kendetegn Målrettet Læringsmål og projektmål Derfor ofte længere sammenhængende forløb Skaber relationer (interne og eksterne) Kreativ, eksperimenterende, engagerende undervisning Eleverne producerer Eleverne er aktivt medbestemmende Læreren er organisator, vejleder, medspiller, underviser og den voksne, disciplinerende repræsentant Faglige kompetencer udvikles i praksis, gennem refleksioner i praksis og gennem time outs

14 Inquiry based science education

15 Kommunikation via nettet Diskussioner via nettet Rollebaserede dialoger Projektarbejde struktureret via net Samarbejde på tværs af klasser og måske med eksterne parter

16 Kommunikation på nettet husk disse spørgsmål... Hvilke produktmål skal opfyldes? Hvorfor er det meningsfuldt? Hvad er udbyttet for deltagerne? Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvilken struktur? Hvilke faser? Hvordan organiseres arbejdet? Hvem har ansvaret for hvad? Hvornår er der deadline? Hvad er rammekrav? osv.

17 Netkommunikation som kerne i et helt forløb: Webparlament En række hold arbejder med samme emne. Emnet skal være til at have en mening om eller til at skabe produkter inden for. Fx Fremtidens byggeri med underemner som energibesparelse, arkitektur, byrum Hvilke krav bør stilles til energibesparelse Hvilken vej bør arkitekturen bevæge sig Hvordan bør byrummet forme sig Eller et konkret projekteringsarbejde hvor der skal tages stilling til placering i bymiljøet, støj og andre gener osv. altså en lokalplanshøring. Eller et fremtidens kulturliv: Planlæg X-købings nye satsning på kultur Eller diskuter regler for overvågning af borgere i it-samfundet og producer et forslag til Folketinget Eller diskuter fremtidens infrastruktur i den lokale by og fremlæg en plan for lokalpolitikerne

18 Ide Flere hold arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle studerende har profiler og derigennem identitet i det virtuelle rum og adgang til social kommunikation De studerende mødes som afslutning på projektet til en paneldebat

19 Webparlament

20 Tilrettelæggelse Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs). De studerende starter med at have for-imod-holdninger Der er klare rammer for samarbejdet et (evt. studerende-) fastlagt emneområde, Der er tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debateres efter webhøringsformen med en ordstyrer Der er et produktmål Der er et fremlæggelsesmål Fx paneldebat med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign.

21 Webhøring Der er klare deadlines En forberedelse, fx i form af debatoplæg En ordstyrer der ikke tildeler ordet, men samler op og lægger op til de kommende diskussioner Hvem har sagt hvad, hvad er vi enige om, hvad er vi ikke enige om, hvad mangler vi at tale om. Det er meningen at deltagerne skal komme til enighed eller være enige om at være uenige. Der skal produceres et fælles produkt

22 Eksempel: Kollegarespons Studerende lægger deres opgave op på nettet De to første svarer på tråden: Jesper Jespersen: Min opgave Signe Sunesen: Så starter jeg en ny gruppe Niels Nielsen: Og her er min. Søren Sørensen: Og her er så min Solveig Salmonsen: Så er jeg med Hanne Hansen: Også jeg Dette er grupperne og de studerende kan nu give respons på hinandens opgaver. Gør de studerende til fagpersoner for hinanden Giver gode ideer videre Træner faglig respons og faglige diskussioner

23 Rollediskussioner Studerende påtager sig roller Fx Forberede og præsentere Opponere Mediere Diskutere Fremlægge

24 Rollediskussioner Forberede og præsentere En gruppe studerende har læst nogle tekster og fremlægger dem fx ved at opstille en række påstande Eller de har lavet et produkt som de præsenterer Opponere En opponentgruppe indtager det modsatte synspunkt (evt. efter at have læst nogle modstridende tekster). Eller giver konstruktiv respons på produktet

25 Rollediskussioner Mediere En medieringsgruppe kommer med forslag til hvordan der kan skabes gensidig forståelse Eller de forsvarer produktet Diskutere Alle grupperne diskuterer i en periode Medieringsgruppen styrer ved at samle op og foreslå veje for den videre diskussion Fremlægge Grupperne bliver enige om en fælles fremlæggelse i plenum

26 Faglig diskussion på nettet Videooptagelser af forelæsninger Studerende skriver weblogs Med referater Diskussioner Overvejelser over eget projekt i lyset af forelæsningens emne Studerende kommenterer hinandens weblogs Diskuterer fagligt Autentisk kommunikation. Faglig diskussion. Socialt læringsfællesskab.

27 Samproducere Concept Map Brug DropBox Læg et Concept Map ind (cmap.ihmc.us/) Skype i grupper Del en persons skrivebord denne person styrer concept map-produktionen.

28 Concept map

29 Kommunikation med omverdenen Studerendes hjemmeside som portefølje Studerende skriver fagbog som wiki med andre studerende som konkrete modtagere og responsgivere Studerende skriver weblogs om deres praktikarbejde

30 Stafettidsskrift Et hold har til opgave at redigere et tidsskrift om ledelse/finans/teknologi etc. Artiklerne skrives af lærere og studerende på uddannelsen Målgruppen er aktører i feltet

31 Stafettidsskrift De studerende er først skribenter, dernæst redaktører for næste tidsskrift. Arbejdet foregår på nettet kommunikation i fora Redaktion med registrer ændringer og kommentarfunktion i tekstbehandleren. Erfaringerne med redaktion samles i wikier om redaktionsprocessen, gode skriveråd til nye skribenter osv.

32 Lærebogsproduktion Holdet specialiserer sig i et område. I grupper fokuserer de på et delområde. De skriver hvert sit kapitel til en lærebog i en wiki. Gruppe 1 kommenterer gruppe 2 osv. Det sker i et forum. Lærebogen anvendes i praktikken eller af lærere som klassen er i forbindelse med (fx tidligere praktikvejledere). Respons fra de studerendes arbejde med lærebogen anvendes i endnu en redaktion. Lærebogen kan fx være Storyline, praksissimulationsunderstøttelse eller entreprenørskabsorienteret.

33

34 Kommunikation på nettet husk disse spørgsmål... Hvilke produktmål skal opfyldes? Hvorfor er det meningsfuldt? Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvilken struktur? Hvilke faser? Hvordan organiseres arbejdet? Hvem har ansvaret for hvad? Hvornår er der deadline? Hvad er rammekrav? osv.

35 Digitale redskaber

36 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

37 Tegn rutediagrammer for forløb Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

38 Organisering af samarbejde

39 Arbejde med fagligt indhold

40 Støt de studerendes faglige samarbejde Fx responsark: Er stedet/aktiviteten/begivenheden beskrevet så man kan forstå det? Hvordan kan det blive bedre? Er teksten for lang/kort/tilpas? Hvad mangler? Hvad kan fjernes? Er teksten henvendt til en ung modtager? Er stilen i sproget passende til genren?

41 Respons: Del i skyen

42

43 Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

44 Tid til workshops Målet: Ideer: Konkrete projekter/produkter der kan arbejdes videre med Begrundelser: Hvorfor dette projekt ( selling points internt i organisationen og eksternt over for kunden) Forslag: Særlige områder, som Center- for Efter og videreuddannelse skal være opmærksomme på for at det kan lykkes Produktet: En poster med en skitse til et forløb eller et forsøg med begrundelser for dette projekt og evt.: Spørgsmål og diskussionspunkter til kolleger og institution Posteren præsenteres efterfølgende i plenum kort og for interesserede i tre runder Alle skal (helst) kunne fremlægge posteren

45 Videre læsning o o o o o o o Bundsgaard, Jeppe (2009). En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal. Bundsgaard, Jeppe (2008): PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen. Designværkstedet. design.emu.dk. Bundsgaard, Jeppe (2009): Krydsmodel for undervisningstilrette læggelse I Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7. Bundsgaard, Jeppe (2009). A practice scaffolding interactive platform. In Proceedings of the 9th international conference on Computer supported collaborative learning - Volume 1 (pp ). Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Bundsgaard, Misfelt, Hetmar (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede forløb I: Viden om læsning Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.afhandling. Odense: Forlaget Ark. jebu@edu.au.dk