Projekt, case, opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt, case, opgave"

Transkript

1 Projekt, case, opgave - hvad er projektarbejde i eud? En håndbog 1

2 Projekt, case, opgave - hvad er projektarbejde i eud? En håndbog Jens Andersson Karsten Holm Sørensen Thomas Tylén Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Undervisningsministeriet 2003

3 Projekt, case, opgave - hvad er projektarbejde i eud? En håndbog Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr Publikationen er et resultat af FoU-projekt nr Forfattere: Jens Andersson, Karsten Holm Sørensen og Thomas Tylén, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Redaktion og produktion: Werner Hedegaard, DEL Tegninger: Klaus Westh Illustration Omslag: Dorte P Grafisk Design 1. udgave, 1. oplag, juni 2003: 2200 stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for de erhvervsfaglige uddannelser Bestilles (UVM 7-360) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Fax nr eller hos boghandlere Grafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted Tryksag Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af Svanemærket Printed in Denmark 2003

4 Forord Ved implementeringen af erhvervsuddannelsesreform 2000 fandt interessen for projektarbejdsformen for alvor vej til de tekniske erhvervsuddannelser. I det fortsatte arbejde dermed kan det kvalificere de pædagogiske overvejelser over undervisningens tilrettelæggelse at sætte fokus på projektet som læringsredskab. Hvad karakteriserer et projekt, og hvordan adskiller det sig fra casearbejde, opgaveløsning og andre undervisningsformer. Hvilken særlig læring opnås ved projektarbejdsformen og ved andre arbejdsmetoder? Denne håndbog belyser projektundervisningens særkende, hvordan undervisningsformen kan bidrage til elevernes kompetenceudvikling, og hvordan projektarbejdsmetoden kan integreres og tilrettelægges i erhvervsuddannelserne. I en række udfoldede opgaveeksempler viser forfatterne, hvordan opgaver til eleverne kan formuleres og tilrettelægges som henholdsvis opgaveløsning, casearbejde og projektarbejde. Efter vores opfattelse er håndbogen et nyttigt og inspirerende værktøj til lærerne. Og selvom eksemplerne i håndbogen er fra de tekniske erhvervsuddannelser kan den også være til inspiration inden for andre uddannelsesområder. Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde og udgivelsen af håndbogen. Elsebeth Pedersen Fagkonsulent Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Område for de erhvervsfaglige uddannelser Maj

5 Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 1. Indledning Projektets metode Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning 15 Fra jord til bord, Erhvervsskolerne i Aars 21 Fra jord til bord, Aarhus tekniske Skole 29 Håndværk og Teknik, EUC Nord 38 Service, TEKO i Århus 41 Kort kommentar til de fire beskrivelser Opgaver, cases, projekter. Hvad er hvad? 49 Forskellen belyst ved tre eksempler Projektundervisning 57 Projektorganisering i virksomheder ctr. projekter i undervisning 59 Krav til projektundervisning 54 Projektarbejde i eud grund- og hovedforløb Projektarbejde med andre øjne 70 Påstand: Projektpædagogikken repræsenterer et brud med den traditionelle praksis 72 Påstand: Projektpædagogikken repræsenterer et opgør med stoftrængsel 75 Påstand: Erhvervslivet stiller krav om både faglig dygtighed, selvstændighed og kreativitet Afsluttende kommentar 84 Litteratur 6

6 1 Indledning Ved at studere rapporter om pædagogiske udviklingsarbejder eller blot samtale med lærere og ledere på skolerne får man let indtrykket af, at stort set al undervisning i de tekniske erhvervsuddannelser gennemføres som projektundervisning. Det passer selvfølgelig ikke. Der må derfor være god grund til på ny at rejse spørgsmålet om, hvad der er projektundervisningens særkende. Ligesom det på ny er grund til at overveje, hvad elevers projektarbejde kan bidrage med i deres udvikling af kompetencer, og på hvilken måde projektundervisning bør integreres og tilrettelægges i erhvervsuddannelserne. - om situationen Som en naturlig konsekvens af samfundets og erhvervslivets ændringer har perspektivet på de erhvervsfaglige uddannelser udvidet sig meget igennem de seneste ca. 30 år, og det udvider sig fortsat. Hvor man førhen betragtede erhvervsuddannelse som oplæring til varetagelse af (hvad man mente var) kendte og eksisterende arbejdsfunktioner i virksomhederne, forventes uddannelserne i dag ikke blot at kvalificere til det bestående og kendte, men også til at agere i et samfund og erhvervsliv, der er under stadig og hurtig forandring, og hvor ingen tør udtale sig autoritativt om specifikke krav til arbejdets organisering og udførelse om blot fem år. Som en generel konsekvens heraf kan man iagttage forskydninger i den pædagogiske tænkning og begrebsdannelse. Hvor uddannelsesplanlægningen i de tekniske erhvervsuddannelser tidligere i høj grad fokuserede på indlæring: at eleverne lærte at leve op til konkrete og detaljerede faglige jobkrav, og at elevernes interesser måtte underordnes disse mål, befinder uddannelserne sig i dag i en situation, hvor de faglige mål er formuleret på en mere overordnet måde, og hvor der i stedet fokuseres meget på elevernes selvstændige læring og kompetenceudvikling (såvel branchefagligt som almenfagligt og personligt). 7

7 Indledning I den pædagogiske praksis betyder det, at der må udvikles og implementeres undervisningsformer i erhvervsuddannelserne, der i højere grad end tidligere giver plads og inciterer til udvikling af selvstændighed, ansvarlighed og personligt faglige kompetencer. I lyset heraf fremhæves især projektundervisning som en hensigtsmæssig - måske tilmed den bedste - måde at tilrettelægge undervisning og læring, idet denne arbejdsform kan tilgodese mange af nutidens pædagogiske visioner og ideer, f.eks. ansvar for egen læring, behovet for et paradigmeskifte fra vægt på undervisning til vægt på læring, behov for fleksibel undervisning og læring, øget prioritering af elevernes personlige og sociale udvikling, learning by doing, action learning, demokratisering af undervisningen og personlig kompetenceudvikling (i stedet for kvalificering og indlæring). Dilemmaet er, at begrebet projekt er kommet så meget ind i varmen, at der er en tendens til, at skolerne og lærerne anvender denne betegnelse om alle de forskellige undervisnings- og læreprocesser, hvor eleverne arbejder med opgaver og besvarer spørgsmål. Erfaringerne fra praksis fortæller, at ikke så få skoler og lærere ser ud til at mene, at det kan være lige meget, om man kalder et givet undervisningsforløb for projektarbejde eller noget andet, blot eleverne arbejder og når de givne mål. Selv om en sådan opfattelse kan virke besnærende, er den ikke acceptabel. Konsekvensen kan jo f.eks. være, at den sløsede holdning til begrebsanvendelsen blot lægger et lag projektfernis over en i øvrigt uændret og traditionel pædagogisk praksis, og derfor får skolen, lærerne selv og andre til fejlagtigt at tro, at undervisningen lever op til de nye forventninger, og at eleverne nu får erhvervet sig nogle andre og mere tidssvarende kompetencer. - et udvidet perspektiv på undervisning Undervisningen i en erhvervsuddannelse må naturligvis indføre eleven i branchens arbejdsformer og teknologi. Men den skal også danne ramme om en bredere proces end blot formidling af rutiner og viden om specifikke måder at løse konkrete 8

8 Indledning - er det projektundervisning, eller problemer på. Undervisningen skal tvinge eleverne til at udforske og opdage sammenhænge i faglige, almene og personlige problemstillinger og give dem mulighed for, ja stille krav om elevernes indspark gennem selvstændige løsninger på de pågældende problemstillinger. Projekter i undervisningen rummer de samme elementer af planlægning, idéudvikling, konstruktion, kreativitet, fremstilling og evaluering som projekter i de virksomheder, erhvervsuddannelsen retter sig mod. Men der er afgørende forskelle. I undervisning repræsenterer et projekt en ramme om læreprocesser, hvor eleverne kan afprøve deres teoretiske og praktiske færdigheder og udvikle faglige og andre kompetencer i forhold til det niveau i uddannelsen, de befinder sig på. Elever indgår ikke i projektundervisning som specialister, som hver yder det 9

9 Indledning til arbejdet, som de har størst viden om. Resultatet består ikke kun af det konkrete produkt, den fysiske manifestation af elevernes arbejde, men i mindst lige så høj grad af den erkendelse, som elever kommer frem til om deres egen kunnen, viden og formåen. Derfor er projektundervisning en stor udfordring for de lærere og uddannelser, der vælger at bruge denne undervisningsform. Der kan ikke være tvivl om, at projektarbejde er en relevant og nødvendig arbejdsform for elever, der skal udvikle kompetencer til fremtidigt arbejde i erhvervslivet. Formen tvinger dem til at forholde sig aktivt og selvstændigt til, hvad de bruger deres (og uddannelsesstedets) tid på, hvordan de griber arbejdet an i samarbejde med andre, og hvordan de evaluerer arbejdet og eget udbytte. Derfor bør projektundervisning være et integreret element i enhver erhvervsuddannelse. Men intet siger, at projektundervisning er den eneste fornuftige arbejdsform. Der er pædagogiske fordele og ulemper ved projektundervisning ligesom ved alle andre undervisningsformer. Udfordringen til lærerne må derfor være at videreudbygge deres kompetencer med hensyn til anvendelse af forskellige undervisningsformer, så de kan tilbyde eleverne undervisningsforløb, som udnytter forskellige undervisningsformers særlige fordele. - professionalisering af elevernes arbejde Ovenstående peger på behovet for en yderligere professionalisering af lærerarbejdet. Men hensigten er jo i bund og grund, at elevernes arbejde skal professionaliseres. Eleverne skal blive stadig dygtigere til at analysere (mangler i) egne kompetencer og arbejdsformer i forhold til nye udfordringer. De skal blive stadig dygtigere til at forholde sig til, hvordan de tager egne initiativer i forhold til disse udfordringer og tilrettelægger eget arbejde med at udvikle egne kompetencer. Og de skal blive stadig dygtigere til at evaluere egen arbejdsindsats og egne læreprocesser, da læring og kompetenceudvikling er blevet til et meget centralt aspekt af enhver profession - også i professionen: elev/studerende. 10

10 Indledning Det forudsætter, at eleverne oplever succes med at lære og udvikle sig. At udfordringerne i hverdagen ikke er for store eller opleves som irrelevante. At undervisningstilbuddene tager hensyn til de enkelte elevers særlige behov, forudsætninger og forventninger, og at eleverne har (og oplever) medindflydelse på processerne. Enhver ved, at elever er forskellige med hensyn til behov, forudsætninger og forventninger, og at behovet for differentieret undervisning og differentierede læringsaktiviteter er stort. Det betyder, at skolen og lærerne må spille på mange forskellige strenge i samarbejdet med eleverne. Nogle elever har behov for konkret instruktion, medens andre vil finde ud af det selv. Nogle har brug for en tæt vejledning af lærerne, medens andre holder dem på afstand. Nogle er meget målbevidste, medens andre er usikre og tøvende i forhold til det hele. Projektundervisning er et nødvendigt element i enhver erhvervsuddannelse. Men skal eleverne have et godt fagligt udbytte og opleve succes med projektarbejde, må uddannelsestilbuddet have en struktur, som sikrer, at udfordringen af eleverne ikke er for stor. F.eks. at kravet til elevernes selvstændige arbejdstilrettelæggelse og evne til selv at indhente ny viden ikke er større, end hvad de reelt magter. Skal lærerne have succes med projektundervisning kræver det, at de gennemtænker forløbene både i et didaktisk (f.eks. hvordan projekter skal integreres i uddannelsen og udformes, således at målene for det samlede uddannelsesforløb opfyldes) og i et metodisk perspektiv (f.eks. hvordan projektforløb og projektarbejde skal introduceres for eleverne, hvilken progression der skal være i kravene til elevernes selvstændighed, hvordan lærerne som rammesættere og vejledere skal understøtte elevernes arbejde, hvordan eleverne kan få en seriøs tilbagemelding på processen og resultatet af deres arbejde). F.eks. kan opgaveløsning, casearbejde og projektundervisning tænkes sammen som en helhed i en elevgruppes faglige læreproces. Når dette udviklingsarbejde har stillet spørgsmålet Er al 11

11 Indledning undervisning i de tekniske erhvervsuddannelser projektarbejde? skyldes det, at mange skoler anvender begrebet projektarbejde om forløb, som i virkeligheden ikke er projektundervisning, men snarere består af opgaveløsning eller andre former for elevaktiviteter. Denne håndbog er et bidrag til at støtte lærere og uddannelsesledere i at tænke projektundervisning ind i deres uddannelser ud fra overvejelser om elevernes læreprocesser og uden dermed at ville nedvurdere værdien af andre undervisningsformer - snarere omvendt. Udviklingsarbejdet er finansieret af Uddannelsesstyrelsen, området for erhvervsfaglige uddannelser. Fra DEL har følgende medarbejdere medvirket i arbejdet: Karsten Holm Sørensen (projektledelse, projektdesign og -analyse), Jens Andersson (projektdesign, dataindsamling og -analyse, udarbejdelse af råmanuskript), Thomas Tylén (teoribearbejdelse og rapportering). 12

12 2 Projektets metode Vi har i projektet arbejdet både teoretisk og empirisk for at danne os et samlet billede af den nuværende praksis og de udviklingstendenser, der tegner sig i forbindelse med projektundervisning i de tekniske erhvervsuddannelser. I Danmark introduceredes projektarbejde som undervisningsog studieform på universitetscentrene i Roskilde og Aalborg i 1970 erne. Erfaringerne hermed er veldokumenterede, og det er også herfra de første håndbøger om projektarbejde som studieform stammer. Der er ingen tvivl om, at disse erfaringer i høj grad har inspireret til forsøg med projektundervisning andre steder i uddannelsessystemet, ikke mindst erhvervsuddannelserne. Også fra folkeskoleområdet foreligger der efterhånden en hel del modeller og analyser af projektarbejdsformen, som har givet inspiration til og præger erhvervsskolernes arbejde med implementering af projektundervisning. Spørgsmålet er, i hvor høj grad universiteternes og folkeskolens modeller for udformning og anvendelse af projektundervisning bør præge de tekniske erhvervsuddannelsers praksis. Det siger sig selv, at eleverne har anderledes forudsætninger. De har også andre forventninger til undervisningen på teknisk skole. Undervisningen skal både være erhvervskvalificerende og incitere til at lære hele livet. Skolerne indeholder gode muligheder for at koble teori og praksis. Der er meget der taler for, at erhvervsskolerne bør udvikle deres egne modeller for integration af projektundervisning i uddannelserne. Spørgsmålet er, om de også gør det. Og hvad der bør kendetegne sådanne modeller fremover. I den indledende fase af projektet rettede vi henvendelse til forskellige uddannelser på forskellige erhvervsskoler for at indhente beskrivelser af projekter i den nuværende praksis samt de 13

13 Projektets metode overvejelser, som skolerne havde gjort sig om anvendelsen af projektundervisning i de pågældende erhvervsuddannelse. 1 De tilsendte materialer blev dernæst analyseret i lyset af dels de krav, som må stilles til forløbet for at det i det hele taget skal kunne karakteriseres som projektundervisning, dels forløbets integration i det samlede undervisningsforløb og dets evne til at indtænke læring og erhvervskvalificering ind i en proces. På baggrund af disse analyser blev fire uddannelser udvalgt til nærmere undersøgelse. På basis af interview med lærerne om deres erfaringer og overvejelser om projektarbejde som læringsform i deres uddannelser har vi søgt at beskrive nogle eksempler på god praksis i forskellige erhvervsuddannelser, herunder også samspillet mellem projektforløb og undervisningen i grundfag og valgfrie områdefag, sammenhængen mellem projektforløb og andre undervisningsformer og progressionen i kravene til elevernes selvstændige arbejde Med denne rapport søger vi at beskrive nogle gode eksempler samt at perspektivere projektundervisningen som undervisningsform i de kommende års tekniske erhvervsuddannelser. Hvornår er denne undervisningsform den mest velegnede? Hvordan kan eller skal samspillet mellem forskellige undervisningsformer tilrettelægges, så den styrker udviklingen af såvel faglige som almene og personlige kompetencer hos den enkelte elev? 1) Vi henvendte os til Randers Tekniske Skole (B&A), Aarhus tekniske Skole (B&A), Vejle Tekniske Skole (Jord til bord), Holstebro Tekniske Skole (Jord til bord), Aalborg tekniske skole (B&A), Erhvervsskolerne i Aars (Jord til bord), Aarhus tekniske Skole (Jord til bord), EUC Nord (H&T) samt TEKO i Århus (Service) 14

14 3 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning Fra jord til bord, Erhvervsskolerne i Aars Grundforløbet i Fra jord til bord-indgangen på Erhvervsskolerne i Aars indledes med, at eleverne introduceres til skolens IT-netværk og krav og spilleregler for at få godkendelse til at arbejde selvstændigt i skolens køkkener. Her indledes også træningen i at gennemføre selvevaluering ved hjælp af en logbog, hvor eleverne skal forholde sig til mål og egne læringsaktiviteter og reflektere over, hvad de har gjort og lært. Dette skal også sikre det fornødne samspil mellem elevernes personlige uddannelsesplan og valget af individuelt bestemte arbejdsformer. Af hensyn til elevernes forståelse af målene arbejder man indledende med en kort planlægningshorisont: den kommende uge. Skolen har gjort op med den tidligere praksis med at dele uddannelsen op i faste moduler af fem ugers varighed. I stedet opererer man med individuelle forløb og individuelle tidsrammer inden for grundforløbets 60 uger. Undervisningstilbuddet har en struktur, der gør valgmulighederne mere tydelige og forståelige for eleverne. De kan således vælge mellem fire linjer eller forløbsformer, der tilgodeser forskellige forudsætninger og ønsker til undervisningen. 1. Blå linje: Et forløb for uafklarede elever. Lærerne fastsætter, hvad det er for typer af opgaver, der skal arbejdes med. Eleverne planlægger og gennemfører eget arbejde inden for opgavernes ramme. 2. Gul linje: Et forløb med fast tidsplan for meget målrettede elever. Lærerne udarbejder mål- og projektbeskrivelser samt en tidsplan, som eleverne kan finde i handlingsguiden. Eleverne planlægger og gennemfører eget arbejde i henhold hertil. 15

15 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning 3. Lilla linje: Et forløb uden tidsplan for elever, der gerne vil kunne fordybe sig fagligt og teoretisk. Lærerne udarbejder mål- og projektbeskrivelser, som eleverne kan finde i handlingsguiden. Eleverne planlægger og gennemfører eget arbejde. 4. Individuel linje: Et forløb med kun målpinde for elever, der selv vil tilrettelægge deres læringsforløb. Forskellen mellem de fire linjer består bl.a. i graden af lærerstyring og tidsrammerne om projekterne. På skolens intranet finder man en handlingsguide, i hvilken alle aktører på skolen - ledelse, lærere og elever - har adgang til modul-, projekt- og kursusbeskrivelser og andet relevant materiale. Her finder man også Elevhåndbogen med forskellige typer af planlægnings- og evalueringsskemaer. Elevhåndbogen og den konkrete anvendelse heraf som dokumentations-, evaluerings- og planlægningsredskab demonstrerer, at skolen har fokus på den enkelte elevs aktive deltagelse i tilrettelæggelsen af eget uddannelsesforløb. Projektstruktur i grundforløbet: Introduktionsforløb Farsretter Blå linje Gul og lilla linje Individuel linje Et delvis elevstyret forløb med opgaveløsning i henholdsvis køkken-, restaurant- og serviceområderne Projekttemaer: Mad til mange Cafe Maison Studietur Cafeteria/Kantine Bager Slagter Hotelprojekt (branche-/ professionsrettet) Individuelle forløb efter målpinde Introduktionsforløbet og Farsretter er begge korte forløb, som har til formål at introducere eleverne til uddannelsen og projektarbejdsformen. I samarbejde med kontaktlæreren vælger 16

16 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning eleverne selv, om de vil arbejde individuelt eller i grupper. De fleste foretrækker at arbejde i grupper. Fag, der ikke er integreret i projektforløbene, gennemføres parallelt som kursusfag. Forløbet i den blå linje er præget af elever, der er uafklarede i forhold til valget af uddannelse. Det er derfor baseret på styret/vejledt opgaveløsning i form af praktiske opgaver inden for områderne: køkken, restaurant og service. I køkkenet skal der f.eks. produceres mad til holdet, i restauranten skal lokalet gøres i stand og retterne serveres, i serviceområdet skal der tages stilling til markedsføring, laves pynt mv. De praktiske opgaver har et dobbelt mål: dels afklaringen af uddannelsesvalget, dels at eleverne kommer til at føle sig hjemme i skolens uddannelsesmiljø. Opgaverne kan indeholde nogle mål fra de forskellige fag, som eleverne kan registrere i deres elevhåndbøger. - uafklarede elever 17

17 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning I den gule og den lilla linje skal eleverne gennemføre projekter inden for de ovenfor nævnte områder. Den eneste forskel mellem de to linjer er den tid, eleverne vil afsætte til arbejdet. Målbeskrivelser og projekter er således de samme. Disse kan eleverne finde i handlingsguiden, hvor de også kan finde undervisningsmaterialer og oplysning om tidspunkter for kurser i grundfag. Eleverne forventes således ikke selv at udarbejde problemformuleringer og afgrænse deres arbejde. Der er større vægt på, at de gør erfaringer med det praktisk faglige indhold i de respektive områder. Alle projekter er tilrettelagt, så de introducerer eleverne til de pågældende arbejdsområder. F.eks. beskrives cafeteria/kantineprojektet, der er placeret ca. midt i grundforløbet, som et projekt, der har til formål at give dig et begyndende kendskab til de forskellige virksomhedstyper og betjeningsformer, der findes inden for cafeteria og kantineområdet og at give dig en oplevelse med at producere og betjene kunder i en kantine/et cafeteria. Det er beskrevet med både en praktisk og en teoretisk del, og inden for både det teoretiske og det praktiske stilles der en række formulerede produktkrav til eleven. Disse udgør den styrende ramme, som eleven skal forholde sig til og tilrettelægge sit arbejde indenfor, men den konkrete udformning af arbejdet og valget af produkter er overladt til eleven selv. På den måde styres eleverne frem mod de produkter, der skal evalueres i de enkelte projekter. Det er, hvad lærerne mener, at eleverne kan magte på dette tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Det er lærerne, der udvælger og beskriver de emner, eleverne skal arbejde med, og i rollen som både kontakt- og faglærere er lærerne også centralt placerede i vejledningen og vurderingen af de produkter og processer, som eleverne gennemløber i arbejdet. I skolens handlingsguide er der vejlednings-/evalueringsskemaer, som elever og kontakt-/faglærere sammen anvender til at evaluere den enkelte elevs præstationer. Nedenstående er et eksempel på, hvordan eleverne får præsenteret målet og rammen om et af projektforløbene: Hotel. 18

18 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning Skolen har udarbejdet separate beskrivelser, der retter sig imod uddannelserne: tjener, hotel/fritidsassistent, kok/smørrebrødsjomfru, cafeteria/kantineassistent og receptionist. I overskrifterne er beskrivelserne identiske, men en faglig toning af beskrivelserne bidrager til at problematisere hoteldriften ud fra de respektive erhvervs synsvinkel. Nedenstående beskrivelse er for tjener. Formål: Formålet med projektet er at give dig mulighed for at fordybe dig i den erhvervsfaglige retning, som du har valgt. Projektet giver dig også mulighed for at få indblik i markedsføringen, driften og de faglige krav, der er til hoteldrift. Krav: Værkstedskørekort og opfyldelse af målene i projekterne 1-6 på tilfredsstillende måde. Fagligt indhold: Projektet indeholder fagene: grundtilberedning - anretning og servering - salg og administration og engelsk. Beskrivelse: Hvordan driver man et hotel? Det spørgsmål skal du arbejde med i dette projekt, hvor du skal drive hotel ud fra dit faglige valg. Hotellet ligger i en mellemstor by i Himmerland og er netop blevet solgt i drift. Hotellet rummer mange muligheder, da det har 40 værelser og plads til 200 personer i samme selskab. Der er desuden tre konferencerum og en restaurant med plads til 50 personer. Hotellet ligger i et naturskønt område med gode muligheder for afslapning. Praktisk del: Du skal fremstille en salgsbrochure for hotellet. Brochuren skal indeholde: Et menukort med tre forretter, tre hovedretter og tre desserter Et vinkort til restauranten der passer til dit menukort. Det skal indeholde mindst tre hvidvine, tre rødvine og tre dessertvine Prisberegning på retter og vine Menu- og vinkort skal være på dansk og engelsk Et billede fra restauranten med en selskabsopdækning. Teoretisk del: Du skal kende tilberedningsmetoderne for de retter, som du bruger i salgsbrochuren. Du skal kende de vindistrikter, som du bruger vine fra, og hvilken druetype der er anvendt. Du skal beskrive, hvilke serveringsformer du vil anvende for dine retter, og hvorfor du vil anvende dem. Du skal ud fra de generelle markedsføringsprincipper sørge for, at dine kunder får de informationer, der er nødvendige i din salgsbrochure, således at dit hotel bliver overrendt af gæster. Du skal lave en kundepolitik for hotellets restaurant. 19

19 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning Evaluering: Du bedømmes på de beskrivelser, der er lavet af de emner, du har været igennem (billede og tekst). Du bliver bedømt på den skriftlige daglige refleksion over, hvad du har lært, og hvordan det er gået. Det er meget vigtigt, at du i din beskrivelse af læreprocesserne reflekterer (tænker) over, hvad det er, du har lært, hvad der er sket - hvad der var godt, og hvad der var skidt. Denne refleksion vil hjælpe dig til at forstå, hvilken undervisningsform der er bedst for dig. Elevhåndbogen skal anvendes til at dokumentere opnåede resultater, og derudover skal den være omdrejningspunkt for samtaler mellem elev og kontaktlærer. Du bliver bedømt på det fremstillede produkt og din teoretiske viden om fremstillingen. Du skal lære at evaluere/bedømme dit produkt - kan det sælges, smags-, pris- og udseendemæssigt. Du vil blive vurderet på dine kvalifikationer, og der bedømmes på kvalifikationer som samarbejdsevne, initiativ, ansvarlighed, modtagelighed, åbenhed over for andre, kvalitetsbevidsthed og fleksibilitet samt præcision. I den individuelle linje er målene de samme som for ovenstående forløb, men her påhviler det eleverne selv - i fornødent samarbejde med lærerne - at afgrænse, formulere, planlægge og gennemføre deres projekter, herunder også den ønskede tidsramme. Eleverne kan undervejs skifte mellem de forskellige linjer efter en samtale med deres kontaktlærer. Projektarbejdet foregår i et åbent læringsmiljø, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper inden for de linjer, de har valgt. Hver for sig udfylder de en ugerapport, hvor de tager stilling til, hvilke mål de skal nå, og hvilke konkrete aktiviteter de skal gennemføre i den kommende uge. Rapporten fungerer efterfølgende som grundlag for refleksion og evaluering af ugens arbejde og resultater sammen med kontaktlæreren. På den måde bliver den enkelte elev gjort til aktiv aktør i planlægningen af eget uddannelsesforløb, og der skabes sammenhæng mellem den personlige uddannelsesplan og de konkrete forløb, eleven gennemfører. Vægten i lærerrollen forskydes i denne proces i retning af en langt højere grad af vejledning af eleverne. Dog på et grundlag som den enkelte elev selv har valgt inden for de givne rammer. 20

20 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning Ugerapport og planlægning: Uge: Elevnavn: Kontaktlærerinitialer: Mandag: Hvad er dine mål for i dag? Hvordan er din dag gået? Beskriv.. Hvad var let at lære og hvorfor? Nåede du dine mål for i dag? Tirsdag Osv Ugerapporten er et grundlag for elevens samtale med kontaktlæreren. Derudover findes der en række skemaer i handlingsguiden, der kan give eleven et indblik i, hvor mange lektioner hun skal have inden for et givet fagområde og hvor langt hun er nået. I tilknytning hertil er der også et skema med refleksionspunkter, ved hjælp af hvilke eleven kan foretage selvevaluering af eget arbejde som forberedelse til den efterfølgende samtale med faglæreren. Der er to vigtige elementer i den måde skemaet er udformet. Dels at elevens selvevaluering konfronteres med lærerens, dels at en rubrik: Hvad bør eleven gøre anderledes næste gang? kan bringe elevens refleksion et skridt videre: Hvad har eleven lært af sine fejl? Hvordan skal hun håndtere tilsvarende situationer en anden gang Fra jord til bord, Aarhus tekniske Skole Grundforløbet i Fra jord til bord på AtS er bygget op om en række branchefaglige temaer. Overordnet stiler skolen efter at formidle et bredt og langsigtet perspektiv på det branchefaglige indhold i grundforløbet, og der fokuseres meget på projektarbejdsformen. Der lægges således vægt på både at formidle et billede af nuværende arbejdsopgaver og muligheder i de forskellige erhverv og at belyse, at erhvervenes rammer, herunder kravene som udøver af erhvervet, ændres løbende. 21

21 Fire skolers bud på projektorganiseret faglig undervisning Grundforløbet er struktureret i fem temamoduler, og der er i forvejen afsat en given tidsperiode til hvert modul. Modul 1. Introduktionsuge Valgfrit modul: Convenience food Modul 2. Modul 3. Modul 4. Tema: Råvarekvalitet. Arbejdsområder: Kød, brød, kage, mad og servering Tema: Den danske madkultur gennem tiderne. Arbejde i professionsrettede grupper Tema: Ønskejobbet Der er ét projekt for hvert af de fire moduler i grundforløbet. Introduktionsugen har til formål at introducere eleven til levnedsmiddeluddannelserne og give eleven mulighed for at afstemme sine nuværende forventninger og opfattelser af branchens erhverv med de faktiske forhold. Arbejdsformen er fastsat på forhånd, idet eleverne skal forberede og gennemføre virksomhedsinterview og fremlægge resultaterne for hele holdet. I praksis inddeles eleverne i grupper, som hver udarbejder en interviewguide efter en styret diskussion. Der er på forhånd givet fire temaspørgsmål til diskussion. Eleverne skal herefter selv kontakte virksomheder og organisere besøgene. I modul 2 er det overordnede tema Råvarekvalitet. I praksis inddeles eleverne i fire grupper, som alle arbejder med områderne kød, brød/kage og mad/servering. Inden for mad/servering sker der en opdeling på henholdsvis restaurations-, institutions-, cafeteria- og kantinebranchen, hvilket giver mulighed for, at eleverne kan fordele sig på de professioner, som de pt. er særligt optaget af: kok, bager, tjener eller cater. Ved starten af forløbet præsenteres eleverne for to produktmål. For det første skal de forberede en åbning, som efter eget valg f.eks. kan være en fødevaremesse, en ny butik/restaurant eller en markedsføring af nye produkter. For det andet skal deres problemformuleringer og resultater fremlægges for holdet. I beskrivelsen af temaet lægges der stor vægt på introduktion 22

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt Hvilken hovedforløb er du på? Transport & logistik 478 34,51 % Håndværk & teknik 189 13,65 % Jord til bord 100 7,22 % Teknologi & kommunikation 288 20,79 % Bygge & anlæg 330 23,83 % Hvor gammel er du?

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Skole: Aalborg tekniske skole. Indgang: Fra jord til bord, grundforløb

Skole: Aalborg tekniske skole. Indgang: Fra jord til bord, grundforløb Skole:. Indgang: Fra jord til bord, grundforløb UVM-fag: (mål jf. Elevplan) Grundfag: Sundhed Naturfag (kemi-delen) Områdefag: Grundtilberedning 1 Varekendskab Salg, gæste- og kundebetjening Formål: At

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Elevplan i praksis. - erfaringer og perspektiver

Elevplan i praksis. - erfaringer og perspektiver Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 4-2004 Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver 1 Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver Poul-Erik

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kok: Valg af valgfri specialefag

Kok: Valg af valgfri specialefag Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere